Forsvarsudvalget 2017-18
B 40 Bilag 5
Offentligt
1829259_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
Forsvarsministeriets
beslutningsgrundlag for
køb af 27 F-35 kamply
December 2017
B 40 - 2017-18 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly
1829259_0002.png
NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 2/2017 om Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag
for køb af 27 F-35 kampfly
Forsvarsministerens redegørelse af 15. november 2017
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som forsvarsministeren har iværksat
og vil iværksætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusio-
ner.
29. november 2017
RN 1507/17
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Forsvarsministeren noterer sig Statsrevisorernes kritik og tager anbefalingerne om at
styrke beslutningsgrundlaget til efterretning. Beretningen har ifølge ministeren sam-
let set givet anledning til, at Forsvarsministeriet – i forbindelse det kommende aktstyk-
ket for køb af 27 F-35 kampfly – har kvalificeret beslutningsgrundlaget yderligere. Mi-
nisteren oplyser, at dette bl.a. er blevet gjort ved at inddrage ny viden og erfaringer
samt tydeliggøre usikkerheder og risici, herunder Forsvarsministeriets håndtering af
disse.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at forsvarsministeren vil kvalificere beslut-
ningsgrundlaget yderligere, med henblik på at Folketinget kan træffe beslutning på
et så tilfredsstillende grundlag som muligt.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om, hvor-
dan Forsvarsministeriet i forbindelse med aktstykket:
har afspejlet usikkerheder og risici tilstrækkeligt, herunder risikoen for, at 27 F-35
kampfly ikke kan løse alle de fastsatte opgaver
har afspejlet usikkerheden ved flyvetimeproduktionen tilstrækkeligt, herunder usik-
kerheden ved antallet af flyvetimer pr. kampfly pr. år og den forudsatte rådigheds-
grad
har kvalificeret beslutningsgrundlaget yderligere, bl.a. i forhold til forudsætninger
om synergi, piloters arbejdsforhold og de estimerede levetidsomkostninger.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
B 40 - 2017-18 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly
1829259_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2017 en beretning om Forsvarsministeriets beslutnings-
grundlag for køb af 27 F-35 kampfly. Beretningen handlede om, hvorvidt Forsvarsministe-
riet har udarbejdet et tilfredsstillende beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly. Det
fremgår bl.a. af beretningen, at ministeriet i beslutningsgrundlaget konkluderede, at 27 F-35
kampfly kan løse de fastsatte opgaver, og at levetidsomkostningerne for kampflyene i de
næste 30 år er estimeret til ca. 66 mia. kr.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at Forsvarsministeriets beslut-
ningsgrundlag ikke er helt tilfredsstillende, idet en række usikkerheder og risici ikke er til-
strækkeligt beskrevet. Ifølge Statsrevisorerne har Forsvarsministeriet således undervurderet
risikoen for, at Forsvaret ikke kan løse alle de opgaver med 27 F-35 kampfly, som er forud-
sat i beslutningsgrundlaget. Statsrevisorerne fandt derfor, at Forsvarsministeriet bør kvalifi-
cere Folketingets beslutningsgrundlag på en række områder, når ministeriet forelægger et
aktstykke for at få godkendt købet af 27 F-35 kampfly.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Gennemgang af forsvarsministerens redegørelse
Forsvarsministeriets oplysninger om usikkerheder og risici i beslutningsgrundlaget
5. Statsrevisorerne fandt, at en række usikkerheder og risici ikke er tilstrækkeligt beskrevet
i Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag. Statsrevisorerne fandt således, at Forsvarsmini-
steriet har undervurderet risikoen for, at 27 F-35 kampfly ikke kan løse alle de opgaver, som
er forudsat i beslutningsgrundlaget.
6. Forsvarsministeren oplyser, at ministeren har taget Statsrevisorernes kritik til efterretning,
og at beslutningsgrundlaget i forbindelse med det kommende aktstykke er blevet kvalifice-
ret yderligere. Forsvarsministeren oplyser, at ministeriet bl.a. har inddraget ny viden og er-
faringer samt har tydeliggjort usikkerheder og risici, herunder Forsvarsministeriets håndte-
ring af disse.
7. Rigsrevisionen vil, når aktstykket er godkendt, orientere Statsrevisorerne om, hvordan
Forsvarsministeriet har tydeliggjort beslutningsgrundlaget på dette område.
Forsvarsministeriets oplysninger om flyvetimeproduktionen
8. Statsrevisorerne fandt, at Forsvarsministeriets vurdering af antallet af flyvetimer pr. kamp-
fly var meget optimistisk.
9. Det fremgik endvidere af beretningen, at antallet af flyvetimer pr. kampfly pr. år og den
forudsatte rådighedsgrad var sandsynliggjort, men at usikkerheden ikke er afspejlet i be-
slutningsgrundlaget. Dermed fremgår det af beretningen, at der er risiko for, at den sam-
lede flyvetimeproduktion kan være sat for højt.
10. Forsvarsministeren oplyser, at det forudsatte antal flyvetimer pr. kampfly pr. år og rådig-
hedsgraden vurderes opnåelig.
11. Rigsrevisionen finder, at antallet af flyvetimer og rådighedsgraden er væsentlige forud-
sætninger, og at usikkerheden herved derfor bør afspejles i Folketingets beslutningsgrund-
lag. Rigsrevisionen vil derfor, når aktstykket er godkendt, orientere Statsrevisorerne om,
hvordan Forsvarsministeriet har afspejlet usikkerheden ved antallet af flyvetimer pr. kamp-
fly pr. år og den forudsatte rådighedsgrad.
B 40 - 2017-18 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets beslutningsgrundlag for køb af 27 F-35 kampfly
1829259_0004.png
3
Forsvarsministeriets yderligere kvalificering af beslutningsgrundlaget
12. Statsrevisorerne fandt, at Forsvarsministeriet bør kvalificere Folketingets beslutnings-
grundlag på en række områder, når ministeriet fremlægger aktstykket.
13. Det fremgik af beretningen, at Forsvarsministeriets beregning af flyvetimebehovet ikke
er baseret på sandsynliggjorte forudsætninger vedrørende synergi eller piloters arbejdsfor-
hold. Endelig fremgik det af beretningen, at omkostningerne til risici skal opdateres, og risi-
ci ved levetidsomkostningerne skal afspejles tydeligere.
14. Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriet i forbindelse med det kommende akt-
stykke har kvalificeret beslutningsgrundlaget yderligere, bl.a. ved at konkretisere og tilpas-
se beslutningsgrundlagets delelementer med aktuel viden. Ministeren oplyser også, at mi-
nisteriet har vurderet realiserbarheden af ændringerne af piloternes arbejdsforhold og har
identificeret yderligere administrative tiltag, som kan bidrage til en tilpasning af medarbejder-
strukturen. Derudover har Forsvarsministeriet identificeret fastholdelsesincitamenter, som
kan øge piloternes tjenestetid.
Endelig oplyser ministeren, at de økonomiske estimater er blevet valideret og konkretiseret i
forhold til de aktuelle behov. Ministeren oplyser, at levetidsomkostningerne i beslutnings-
grundlaget var beregnet til ca. 66 mia. kr., og at dette estimat blev korrigeret i forbindelse
med den politiske aftale. Levetidsomkostningerne blev bl.a. korrigeret, fordi ministeriet fra-
valgte forudsætningen om, at F-35 programmets lønninger og priser ville stige mere end
den almindelige løn- og prisudvikling i samfundet. Ministeren oplyser, at Forsvarsministe-
riet i det kommende aktstykke vil præsentere ministeriets opdaterede levetidsomkostninger,
som er estimeret til ca. 57 mia.kr. Ministeren bemærker, at de 57 mia. kr. ikke inkluderer
de omkostninger til risici på ca. 2,9 mia. kr., som fremgår af beslutningsgrundlaget.
Det fremgår derimod ikke af ministerens redegørelse, at ministeriet har kvalificeret forud-
sætningen om synergi yderligere.
15. Rigsrevisionen vil, når aktstykket er godkendt, orientere Statsrevisorerne om, hvordan
Forsvarsministeriet har kvalificeret beslutningsgrundlaget, bl.a. i forhold til forudsætninger
om synergi, piloters arbejdsforhold og de estimerede levetidsomkostninger.
Lone Strøm