Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
KOM (2011) 0656 Bilag 4
Offentligt
1835776_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Kenneth Kristensen Berth (DF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
12. december 2017
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 646 (alm. del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 646:
J.nr. 2017 - 6389
”Når
implementeringsudvalget bruger som eksempel, at det er udtryk for overim-
plementering, at bankrådgivere skal opfylde et kompetencekrav som foreskrevet i
EU-direktiv 2014/65/EU, når de rådgiver om værdipapirer, garantbeviser, andels-
beviser og pantebreve, er ministeren så enig i, at et kompetencekrav må anses som
en byrdefuld implementering af EU-reglerne for virksomheder og på hvilken må-
de? Der henvises til Folketingstidende, redegørelse R17 af 31. maj 2017: ’Redegø-
relse om indsatsen for en mindre byrdefuld implementering af erhvervsrettet EU-
regulering’ Side 2.”
Svar:
Regeringens EU-Implementeringsudvalg behandler sager om implementering af
erhvervsrettet EU-regulering.
Det følger af udvalgets arbejde, at ministerierne allerede inden, udkast til lov-
forslag eller bekendtgørelser sendes i offentlig høring, skal forholde sig til, om EU-
reguleringen implementeres på en måde, der medfører unødige byrder.
Regeringen arbejder som bekendt ud fra fem principper for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering, som har til formål at sikre, at ny EU-regulering ikke
overimplementeres.
De fem principper er:
1. Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end mini-
mumskravene i EU-reguleringen.
2. Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkur-
rence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den
forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.
3. Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering imple-
menteres gennem alternativer til regulering.
5. Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyn-
tagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
kom (2011) 0656 - Bilag 4: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 646 om et kompetencekrav må anset som byrdefuld implementering af EU-reglerne for virksomheder, fra beskæftigelsesministeren
Såfremt de fem principper ikke kan overholdes, vil den konkrete sag blive drøftet i
EU-Implementeringsudvalget, og der sker derigennem en løbende politisk stilling-
tagen til de enkelte sager om byrdefuld implementering.
EU-implementeringsudvalgets drøftelser udelukker ikke, at der vil være tilfælde,
hvor særlige hensyn taler for, at den danske implementering går videre end EU-
reguleringen foreskriver. Det var f.eks. tilfældet i sagen om implementering af EU-
direktiv 2014/65/EU (MiFID II).
Jeg har til brug for besvarelsen af det konkrete spørgsmål om implementeringen af
direktivet indhentet et bidrag fra Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende:
”Med EU-direktiv
2014/65/EU (MiFID II) indføres der kompetencekrav til perso-
ner, som rådgiver og formidler information om de værdipapirer, som direktivet om-
fatter, herunder aktier og obligationer.
Direktivet omfatter imidlertid ikke garantbeviser, andelsbeviser og pantbreve. Det
skyldes, at disse tre typer af værdipapirer alene er kendt i Danmark og således ikke
anvendes i andre EU-lande.
Den gældende bekendtgørelse om kompetencekrav til personer, der yder rådgiv-
ning om visse investeringsprodukter dækker både rådgivning om de værdipapirer,
der er reguleret af EU-reguleringen, og rådgivning om garantbeviser, andelsbeviser
og pantebreve.
Det er således korrekt, at bekendtgørelsen går videre end kravene i direktivet, hvil-
ket indebærer begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet, jf. og-
så angivelsen i R 17 af 31. maj 2017.
Baggrunden herfor er, at garantbeviser, andelsbeviser og pantebreve har samme ka-
rakteristika som investeringsobjekt som fx aktier og obligationer. Rådgivning om
disse produkter bør derfor ud fra et hensyn om ordentlig investorbeskyttelse på
tværs af sammenlignelige investeringsobjekter reguleres på samme måde, som fx
aktier og obligationer.
Der er tale om produkter, som sælges til detailinvestorer, og som rummer en risiko
for tab for den enkelte forbruger, hvorfor der er det samme investorbeskyttelsesbe-
hov mht. kompetent rådgivning som ved rådgivning om værdipapirer omfattet af
MiFID II.
Sparekassers rådgivning om og salg af garantbeviser kom i fokus efter den finan-
sielle krise, da garantbeviser i mange år blev
solgt som ”sikre” papirer
på trods af
deres risikofyldte karakter.”
Jeg vil afslutningsvis bemærke, at lovforslaget (L 156 Forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og boligkreditformid-
lere og forskellige andre love), der implementerer direktivet blev vedtaget den 30.
maj 2017 af et bredt flertal i Folketinget (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF).
2
kom (2011) 0656 - Bilag 4: Kopi af BEU alm. del - svar på spm. 646 om et kompetencekrav må anset som byrdefuld implementering af EU-reglerne for virksomheder, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3