Europaudvalget 2017
KOM (2012) 0363
Offentligt
1757229_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.5.2017
COM(2017) 246 final
2012/0193 (COD)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
vedrørende
Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser
DA
DA
 kom (2012) 0363 - Ingen titel
1757229_0002.png
2012/0193 (COD)
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
vedrørende
Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser
1.
B
AGGRUND
11. juli 2012
og Ikke relevant
18. december 2012
16. april 2014
25. april 2017
Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument
COM(2012) 363 final
–
2012/193 COD):
Udtalelse afgivet
Sociale Udvalg:
af
Det
Europæiske
Økonomiske
Udtalelse afgivet af Regionsudvalget:
Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget:
Rådets førstebehandlingsholdning vedtaget:
2.
F
ORMÅLET MED
K
OMMISSIONENS FORSLAG
Formålet med udkastet til direktiv er at fastsætte minimumsregler for definitionen af strafbare
handlinger, sanktioner og forældelsesfrister inden for bekæmpelse af svig og andre strafbare
handlinger til skade for Unionens finansielle interesser med henblik på at bidrage effektivt til
en stærkere beskyttelse mod kriminalitet, der skader disse finansielle interesser, i
overensstemmelse med gældende EU-ret på dette område. Direktivet vil forbedre det
nuværende beskyttelsesniveau baseret på konventionen om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser fra 1995 ("konventionen")
1
, som direktivet skal erstatte
for de medlemsstater, der er bundet af direktivet.
3.
B
EMÆRKNINGER TIL
R
ÅDETS HOLDNING
Hvad angår direktivets materielle bestemmelser afspejler Rådets førstebehandlingsholdning
det kompromis, som blev indgået i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet
med støtte fra Kommissionen.
Rådets førstebehandlingsholdning fastholder fuldt ud målsætningerne i Kommissionens
forslag. Sammenlignet med konventionen vil direktivet give klarere og strengere regler på en
række vigtige områder. Hvad angår definitionen af strafbare handlinger giver direktivet
ajourførte definitioner af aktiv og passiv korruption og af begrebet offentligt ansatte, ligesom
misbrug af midler, hvorved forstås en handling begået af en offentligt ansat, der ikke falder
ind under begrebet svig i snæver forstand, er indført som en ny lovovertrædelse.
1
EFT C 316 af 27.11.1995, s. 48.
DA
2
DA
 kom (2012) 0363 - Ingen titel
1757229_0003.png
Stik imod Rådets oprindelige synspunkt om udelukkelse af momssvig fra direktivets
anvendelsesområde inkluderer Rådets førstebehandlingsholdning nu alvorlig momssvig i
direktivet, hvorfor medlemsstaterne i det mindste skal anse strafbare handlinger mod det
fælles merværdiafgiftssystem som alvorlige, når de har tilknytning til to eller flere
EU-medlemsstaters område, og den samlede skade udgør mindst 10 mio. EUR.
Kommissionen var fra begyndelsen af den opfattelse, at momssvig bør falde inden for
direktivets anvendelsesområde, som det p.t. er tilfældet for konventionen
2
. Det er afgørende
for Kommissionen at medtage i det mindste alvorlige grænseoverskridende former for
momssvig i direktivet, således at det beskyttelsesniveau, der er i konventionen, ikke forringes,
og så der fortsat sikres minimumsstandarder for momssvigsager i Unionen og dermed sikres
ensartet og bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Kommissionen accepterer, at
ikke alle sager om momssvig, men kun de alvorlige tilfælde, er omfattet af direktivet, og
bemærker, at tærsklen på 10 millioner er omfattet af en revisionsklausul.
Med hensyn til sanktioner harmoniserer direktivet maksimale strafferetlige sanktioner over
for fysiske personer, herunder en maksimumstraf på mindst fire års fængsel, når de i
direktivet omfattede strafbare handlinger indebærer betydelige skader eller fordele, eller når
andre alvorlige omstændigheder i henhold til national ret berettiger en sådan sanktion.
Mens konventionen ikke indeholder bestemmelser om forældelsesfrister, indføres der med
direktivet nye bindende regler om forældelsesfrister, herunder bestemmelser om afbrydelser
og suspensioner med hensyn til strafbare handlinger, der berører Unionens budget. Dette
regelsæt vil gøre det muligt for retshåndhævende og retlige myndigheder effektivt at
efterforske, retsforfølge og træffe afgørelse i de pågældende sager såvel som sikre
håndhævelse af de pålagte sanktioner.
For så vidt angår retsgrundlaget var Kommissionens forslag baseret på artikel 325, stk. 4, i
TEUF, hvorimod Rådet og Europa-Parlamentet aftalte, at artikel 83, stk. 1 og 2, i TEUF var
det passende retsgrundlag for fastsættelse af minimumsregler for definitionen af strafbare
handlinger og sanktioner herfor, herunder bekæmpelse af svig og andre strafbare handlinger
til skade for Unionens finansielle interesser. Rådet vedtog følgelig udkastet til direktiv ved
førstebehandling på grundlag af artikel 83, stk. 2, i TEUF.
Set i lyset af ovennævnte fremsatte Kommissionen følgende erklæring på Rådets møde den
7. februar 2017, da Rådet nåede en politisk aftale om direktivet, og den 25. april 2017, da
Rådet vedtog sin førstebehandlingsholdning:
"Selv om Kommissionen ikke har nogen indvendinger med hensyn til direktivets materielle
bestemmelser, burde retsgrundlaget efter dens opfattelse have været artikel 325 i TEUF, og
den forbeholder sig derfor retten til at indlede en sag vedrørende retsgrundlaget ved
Domstolen."
4.
K
ONKLUSION
Kommissionen støtter følgelig Rådets førstebehandlingsholdning vedrørende direktivets
materielle bestemmelser. Kommissionen mener imidlertid, at direktivet burde have været
baseret på artikel 325 i TEUF, og den forbeholder sig derfor retten til at indlede en sag
vedrørende retsgrundlaget ved Domstolen.
2
Dette blev bekræftet i Domstolens dom af 8. september 2015, Taricco, C-105/14.
DA
3
DA