kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0825 Bilag 3
Offentligt

Notat

12. juni 2018

J.nr. 2017-234

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg om kontrol med likvide midler,

der føres ind i eller ud af EU

KOM(2016) 825

Revideret notat. Ændringer i forhold til revideret grund- og nærhedsnotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 7. juli 2017 er markeret med en streg i venstre margin.

1. Resume

Kontor:

Moms, afgifter og told

Initialer:

hmh

Det bulgarske formandskab sigter på enighed på Coreper om EU-Kommissionens forslag til for-

ordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af EU. Formandskabet har opnået

enighed med Europa-Parlamentet om en tekst, der nu søges opbakning til i Rådet. EU-Kommis-

sionen fremlagde den 21. december 2016 forslag til en ny forordning om kontrol med likvide midler

ind og ud af EU. Forslaget baserer sig på en evaluering af den nuværende forordning fra 2005 og

indeholder en række justeringer i forhold til de nuværende regler.

Justeringerne har til formål at give forordningen en bredere dækning således, at dels andet end

traditionelle penge (valuta) og dels likvide midler, der føres ”uledsaget” over de ydre grænser, om-

fattes af visse regler om angivelse mv. Samtidig indebærer forslaget, at de informationer, som ind-

hentes, skal anvendes mere systematisk og derfor skal videregives til de nationale finansielle efter-

retningsenheder (hvidvaskningsmyndighederne) samt i visse tilfælde til EU-Kommissionen og de

andre medlemsstater. Forslaget indeholder desuden mulighed for, i konkrete tilfælde, at tilbageholde

beløb under grænseværdien på 10.000 euro/75.000 kr., ligesom alle medlemsstater fremover an-

vender den samme formular til angivelse mv. Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at

medlemsstaterne skal fastlægge sanktioner for overtrædelse af angivelsespligten, og at disse skal

være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Regeringen ser positivt på forslaget, der er omfattet af fælles beslutningstagning mellem Europa-

Parlamentet og Rådet, og skal vedtages med kvalificeret flertal.

2. Baggrund

EU's nuværende forordning, der fastlægger reglerne for kontrol med likvide midler,

der krydser ind og ud over EU´s ydre grænser, er fra 2005 (EF nr. 1889/2005) og

fulgte de standarder, der dengang var på internationalt plan.

EU-Kommissionen (KOM) gennemførte i 2015 en stor evaluering af forordningen

og dens målopfyldelse mv. Evalueringen viste, at forordningen på en række områ-

der kunne forbedres. Dette kunne blandt andet ske ved at medtage regler om be-

vægelser af likvide midler ved hjælp af postforsendelser eller anden fragt over EU's

kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

ydre grænser i forordningen, udvide og ensrette mulighederne for informationsud-

veksling mellem medlemsstaterne, de nationale ”Finansiel Intelligence Units (i Dan-

mark SØIK) og KOM, samt ændre definitionen af likvide midler til også at omfatte

let-omsættelige goder såsom guld samt inkludere såkaldte pre-paid cards.

Retsgrundlag

Forslaget er baseret på traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, arti-

kel 114 (det indre marked) og artikel 33 (toldsamarbejde).

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at rette op på de svagheder, som evalueringen af de nu-

værende regler har vist, og bringe EU´s regler på linje med de nuværende internati-

onale standarder på området.

Forslaget omfatter følgende ændringer i forhold til i dag:

a. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde på to punkter:

Den nuværende forordning gælder alene, når personer flytter penge

over grænserne. KOMs evaluering viste dog, at der ses et stigende antal

situationer, hvor pengene i stedet sendes med post, kurer mv., og der-

med er de ikke omfattet af den nuværende forordning. Dette vil forsla-

get ændre på ved at udvide forordningens anvendelsesområde til også

at omfatte denne type "bevægelser" med en pligt til at angive penge mv.,

hvis toldmyndighederne ved en kontrol konstaterer, at der er penge i en

forsendelse, og beder om en angivelse (en såkaldt disclosure angivelse).

ii.

Den nuværende forordning opererer med begrebet "penge". Evaluerin-

gen har vist, at værdierne sendes på anden vis (som en "vare" i stedet),

og dermed falder situationen uden for den nuværende forordning.

KOM foreslår derfor, at begrebet udvides til også at omfatte let-omsæt-

telige goder som guld, og at pre-paid cards (anonyme betalingskort) om-

fattes.

b. Mere/udvidet og systematisk samarbejde mellem involverede myndigheder

Den nuværende forordning er tænkt "papirbaseret", og der er ikke de

store krav om at videregive data til andre myndigheder mv. Det samar-

bejde, herunder ikke mindst analyse af de data, der indhentes, er derfor

besværliggjort for de involverede myndigheder. Forslaget indeholder

krav om videregivelse af data til relevante myndigheder, ikke mindst

hvidvaskningsmyndighederne, ligesom der er indsat en række bestem-

melser om beskyttelse af persondata mv. Bestemmelsen indbefatter

også krav om, at videregivelse skal ske elektronisk.

c. Midlertidig tilbageholdelse af beløb på under 10.000 euro (75.000 kr.)

Side 2 af 8

kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

Den nuværende forordning giver ikke mulighed for at tilbageholde "del-

sendinger" (fx 100.000 kr. opdelt i flere portioner), hvilket evalueringen

har vist er uheldigt, da det af hensyn til efterforskning kan være hen-

sigtsmæssigt midlertidigt også at kunne tilbageholde beløb under græn-

sen på 10.000 euro, hvis der er mistanke om, at de hidrører fra krimi-

nelle handlinger. Der er, såvel nu som i forslaget, mulighed for at kon-

trollere beløb under grænsen på 75.000 kr., og der kan kræves en angi-

velse herfor.

d. Sanktioner

Evalueringen har vist, at medlemsstaterne sanktionerer meget forskel-

ligt på området. KOM foreslår derfor, at sanktioner skal være relateret

til overtrædelser af pligten til at angive de likvide midler, og dermed ikke

dække de eventuelle bagvedliggende kriminelle handlinger, der kan være

forbundet med "ikke-angivelse/ikke-fremvisning". Sanktionerne skal

desuden være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning. Desuden skal medlemsstaterne fremover infor-

mere om ændringer i deres sanktioner, hvilket de ikke skal i dag.

e. Ensartet formular til angivelse, statistik og information til rejsende mv.

Der bliver fremover pligt til, at medlemsstaterne anvender en bestemt

"formular", når der skal angives likvide midler, ligesom der indføres en

pligt til, at medlemsstaterne skal give informationer videre til KOM til

brug for statistik. Desuden gøres det klart, at det er medlemsstaterne,

der har ansvaret for at formidle reglerne til rejsende, virksomheder mv.,

dog således at KOM kan udarbejde materiale også.

f. Delegerede retsakter og gennemførelsesbestemmelser

Forslaget indeholder en bemyndigelse til KOM til at fastlægge delege-

rede retsakter, der fastlægger, hvad der defineres som likvide midler, idet

det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at listen over disse fastlægges i selve

retsakten, da den skal kunne ændres hurtigt for at kunne tage højde for

ændringer i de sete mønstre.

Tilsvarende indeholder forslaget en beføjelse til KOM til at udarbejde

gennemførelsesbestemmelser, der skal fastlægge foranstaltninger med

henblik på at opnå en ensartet kontrol ved fx at udarbejde fælles mo-

deller for de formularer, der skal anvendes ved angivelse mv., og fast-

lægge tekniske bestemmelser for udvekslingen af informationer.

g. Det foreslås desuden, at forordningen evalueres efter 5 år, ved at Europa-Par-

lamentet og Rådet forelægges en rapport fra KOM.

Formandskabets kompromisforslag

Side 3 af 8

kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

Elementerne i formandskabets kompromisforslag er overordnet de samme som i

KOMs oprindelige forslag.

Der er sket en begrænsning i omfanget af den beføjelse, som gives til KOM til at

lave delegerede forordninger, således at der alene vil kunne laves en delegeret for-

ordning omfattende ændringer til de omfattede let-omsættelige goder, såfremt der

sker ændringer i de goder, der anvendes til svig, og til at fastlægge listen over om-

fattede nominelle, anonyme pre-paid cards. Det er pt. ikke fastlagt, hvilke pre-paid

cards, der bør være omfattet, hvorfor bilaget med disse for nuværende er tomt.

Desuden er der i selve forordningen indføjet, at de it-løsninger, der tænkes anvendt,

vil være allerede kendte og i andre sammenhænge anvendte systemer, ikke mindst

det Customs Information System, der allerede i dag anvendes bredt af toldmyndig-

hederne, KOM m.fl., og som udvikles og drives af KOM.

Samtidig er kravene til de data, der skal gives i forbindelse med angivelserne, gjort

mere enkle

–

uanset om det er de ledsagede eller de ikke-ledsagede likvide midler.

Derudover er det gjort mere klart, hvem afgørelser skal rettes til mv.

Kompromisforslaget indeholder, ligesom det oprindelige forslag fra KOM, tidsfri-

ster for videregivelsen af data til de andre myndigheder mv. Fristerne er fastsat til

maksimalt 15 arbejdsdage. Fristerne for myndighedernes opbevaring af data er øget,

i forhold til KOMs oprindelige forslag, til 5+3 år.

Ifølge kompromisforslaget skal medlemsstaterne sammen med KOM sikre, at der

er viden om forordningen, og sikre, at der afholdes informationskampagner mv.

Sidst men ikke mindst indeholder kompromisforslaget en mere realistisk implemen-

teringsfrist, således at der gives tid til både at udarbejde de nødvendige delegerede

bestemmelser og gennemførelsesbestemmelser, de nødvendige it-tilpasninger mv.,

og til at ændre national lovgivning i de medlemsstater, hvor det vil være nødvendigt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget vedtages i fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Europa-Parlamentet forventes at kunne acceptere formandskabets kompromisfor-

slag.

5. Nærhedsprincippet

KOM anfører som begrundelse for forslaget:

”Forslaget er en del af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af

terrorisme. Det skaber en parallel forbindelse til hvidvaskdirektivet med hensyn til

bevægelser af likvide midler på tværs af grænserne.

Side 4 af 8

kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

Oprettelsen af et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, tjeneste-

ydelser og kapital indebærer, at der bør træffes ensrettede foranstaltninger i alle

medlemsstaterne, om nødvendigt i offentlighedens interesse, for at opretholde et

passende og ensartet beskyttelsesniveau og lige vilkår.

Det vil ikke være muligt at opnå samme grad af harmonisering alene med udgangs-

punkt i national lovgivning. De personer, der hvidvasker penge og finansierer ter-

rorisme, kan udnytte uoverensstemmelserne og søge at flytte deres midler ind i eller

ud af EU gennem de medlemsstater, der har de svageste kontrolordninger. I lyset

af de beløb i likvide midler, som årligt angives til ind- eller udførsel af EU (i gen-

nemsnit 60-70 mia. EUR, som transporteres af fysiske personer), kan dette have en

forvridende virkning på det indre marked.

Den foreslåede forordning forhindrer ikke medlemsstaterne i at træffe nationale

kontrolforanstaltninger for bevægelser af likvide midler over de indre grænser, for-

udsat at disse er i overensstemmelse med traktatens artikel 65, stk. 1, litra b), og

artikel 65, stk. 3.

Denne forordning vedrører ikke foranstaltninger til begrænsning af kapitalbevægel-

ser, som EU eller medlemsstaterne træffer i tilfælde af alvorlige vanskeligheder for

Den Økonomiske og Monetære Unions funktion (traktatens artikel 66) eller i til-

fælde af en pludselig betalingsbalancekrise (traktatens artikel 143-144).”

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Som KOM anfører, vil uensartede regler på EU´s ydre grænser kunne med-

føre huller i lovgivningen, der vil kunne anvendes i forbindelse med fx hvidvaskning

mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den nuværende forordning er suppleret med danske regler på en række områder

og indgår i toldlovens bestemmelser (toldlovens § 10a, § 23, stk. 4 og § 83, stk. 2.).

De danske regler i toldloven vedrører kontrol med likvide midlers bevægelse i tran-

sit, eller ind og ud af Danmark.

De nationale danske regler indeholder allerede regler om kontrol med uledsagede

likvide midler, der føres ind/ud af Danmark med post mv. Reglerne baserer sig på

en angivelsespligt, der i dag betyder, at alle, der sender penge mv. over den danske

grænse skal angive

–

også selvom der allerede sker angivelser fra fx pengeinstitutter

i henhold til de almindelige hvidvaskningsregler.

Samtidig indeholder toldloven regler for passage af Danmarks grænser (EU´s indre

grænser), der er identiske med EU´s nuværende regler for ledsagede pengebevægel-

ser over de ydre EU-grænser.

Side 5 af 8

kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

Overtrædelse af angivelsespligten er i dag sanktioneret i henhold til toldloven (§

79, nr. 3).

Som beskrevet ovenfor har Danmark allerede i dag regler, der supplerer den nu-

værende forordning samt fastlægger tilsvarende regler for kontrol over de indre

grænser. Desuden er uledsagede likvide midler allerede omfattet af angivelsesplig-

ten i medfør af en ændring af den danske toldlov i 2010 i form af en obligatorisk

angivelse.

Det er vurderingen, at de nuværende bestemmelser i toldloven ikke vil være i

overensstemmelse med de foreslåede EU-regler om uledsagede likvide midler,

hvorfor den danske toldlov vil skulle ændres for at tage højde for de nye EU-reg-

ler. Bestemmelser om likvide midler, der krydser de eksterne EU-grænser skal så-

ledes udgå af toldloven, da de vil følge af forordningen, mens reglerne om likvide

midler, der krydser en dansk grænse, der er en intern EU-grænse, bør tilpasses, så

der fortsat er ens regelsæt i de to situationer. Det forventes dog samlet set, at for-

ordningen vil medføre bedre analyser, som kan forbedre kontrollerne.

EU-forslaget har ikke direkte betydning i forhold til de regler, der gælder i Dan-

mark for bevægelser af likvide midler over de indre grænser. Det vil dog næppe

være hensigtsmæssigt at have forskellige regler på ydre og indre EU-grænser. En

ændring af toldlovens regler bør derfor overvejes også på dette punkt.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil gennemførelse af forordningsudkastet medføre bedre kontrol

med

–

og dermed mere effektiv bekæmpelse af

–

hvidvaskning mv. Hvorvidt

dette får virkning på statsfinanserne er dog usikkert. KOM vurderer ikke, at for-

slaget vil have større virkning på EU's budget.

Forslagets gennemførelse vurderes kun at få mindre administrative konsekvenser

for SKAT, herunder ved at der skal ske gives informationer til KOM inden for en

frist, hvorimod der ikke pt. er nogen frist herfor. Hertil kommer, at der med den

ændrede forordning vil skulle kommunikeres flere informationer til EU mv.

Det er i forordningens artikel 14 og 15 fastsat, at Kommissionen kan fastsætte de-

legerede og gennemførende retsakter. Det kan ikke udelukkes, at dette vil kunne

få yderligere administrative konsekvenser for SKAT, da der heri skal fastsættes

kriterier for fælles risikoforvaltning og tekniske bestemmelser for afgivelse/ud-

veksling af oplysninger.

Med kompromisforslaget lægges op til, at der sker anvendelse af eksisterende it-

løsninger til at løfte kommunikationsopgaven. Dette sker med henblik på at be-

Side 6 af 8

kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

grænse de merudgifter, der måtte være, og for at kommunikationen kan foregå in-

denfor kendte ”rammer”, hvor der allerede

er systemmæssig kobling til EU-syste-

met, der kan håndtere fx data lagret i excel-format.

SKAT vurderer, at der

–

når nominelle anonyme pre-paid cards bliver en del af

forordningen

–

skal indkøbes udstyr, der kan håndtere disse (kortlæsere). Det er

dog endnu ikke muligt at anslå, hvad sådanne kortlæsere vil koste eller om det vil

kræve flere folk til kontrol. Der indføres dog i regi af hvidvaskningsreglerne (dvs.

uden for denne forordning) regler, der begrænser det beløb, der må være på så-

danne kort, hvorfor der vil skulle en del enkelt-kort til, for at komme i nærheden

af denne forordnings beløbsgrænse på 75.000 kr.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelsen af forordningen ventes ikke umiddelbart at have nævneværdige

økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark, idet

Danmark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes at øge beskyttelsesniveauet i Danmark, idet

fælles EU-tiltag og regler skønnes at give en bedre og mere effektiv løsning på ud-

fordringerne med transport af likvide midler, end en national løsning.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

samt ”Toldkontaktudvalget” med høringsfrist den 20. februar 2017. Der er mod-

taget enkelte høringssvar med ”ingen bemærkninger”.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der sigtes på at opnå kvalificeret flertal for forslaget på drøftelse i Coreper og ef-

terfølgende rådsmøde i september, når den forventede accept fra Europa-Parla-

mentet ventes at foreligge. Meldingerne fra medlemsstaterne er, at der er tale om

et godt kompromis.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der skal bekæmpe hvidvask

mv. Regeringen er således positiv over for formandskabets kompromisforslag.

Der lægges med forslaget op til EU-regler, der i forhold til anvendelsesområdet

synes at adressere de samme problemer, som de danske regler gør, dog på en anden

måde, som betyder, at de danske regler vil skulle ændres. Med den argumentation,

som KOM har anvendt for at indføre ”disclosure regler” for

de uledsagede penge-

bevægelser, finder regeringen, at der kan sikres en mere effektiv og samtidig admi-

nistrativ let løsning for dem, der vælger at sende penge mv., samtidig med, at ens

regler på EU-niveau på dette område, vil være til gavn for de lovlydige

”brugere”.

Side 7 af 8

kom (2016) 0825 - Bilag 3: Samlenotat om kontrol med likvide midler

Regeringen finder det ligeledes positivt, at der indføres fælles modeller for angivel-

ser mv., og at data, der indsamles, fremover vil kunne anvendes bedre med henblik

på at bekæmpe hvidvaskning mv., idet det dog vil skulle afklares, hvad denne del

omfatter. Set i lyset af de tidligere erfaringer med EU-toldkodeks vil regeringen

udtrykke bekymring for de afledte delegerede og implementerende retsakter og de-

res mulige meromkostninger og administrative byrder og der vil fra dansk side blive

lagt vægt på, at eventuelle administrative byrder skal være proportionelle med de

fordele, der vil være af it-løsninger. Regeringen lægger således vægt på, at der så vidt

muligt sker anvendelse af eksisterende it-systemer, og at nye it-løsninger ikke vil

medføre behov for yderligere finansiering. Samtidig skal der være fokus på over-

holdelse af regler om databeskyttelse mv.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets

Europaudvalg 21. februar 2017 og revideret grund- og nærhedsnotat er oversendt

den 7. juli 2017.

Side 8 af 8