kom (2017) 0056 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0056
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.2.2017

COM(2017) 56 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Vurdering i 2016 af de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort i 2014 med at nå de

nationale mål for energieffektivitet inden for 2020 og med at gennemføre direktiv

2012/27/EU om energieffektivitet i henhold til dette direktivs artikel 214, stk. 3

kom (2017) 0056 - Ingen titel

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................................ 3

Fremskridt med at nå EU's 2020-mål for energieffektivitet............................................................ 4

Nationale mål .................................................................................................................................. 4

Energiforbrugstendenser og vurdering af nationale foranstaltninger for hver sektor ................... 5

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

Industrien ................................................................................................................................ 7

Husholdninger ......................................................................................................................... 7

Servicesektoren ....................................................................................................................... 8

Den offentlige sektor ............................................................................................................... 8

Transportsektoren ................................................................................................................... 9

Sektoren for el- og varmeproduktion .................................................................................... 10

Status for gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet ............................................ 10

Konklusion ..................................................................................................................................... 11

kom (2017) 0056 - Ingen titel

NDLEDNING

Øget energieffektivitet er afgørende for at overvinde Den Europæiske Unions fremtidige

udfordringer. Således består et af de fem vigtigste mål for energiunionen i at mindske behovet

for energi og prioritere energieffektiviteten. I 2015 bekræftede medlemsstaterne, at det er

bydende nødvendigt at nå målet om 20 % energieffektivitet i 2020

. Politikkerne på området

for energieffektivitet sikrer forbrugerne omkostningsbesparelser, og samtidig opnår vi andre

fordele med hensyn til nedbringelse af drivhusgasudledninger, forsyningssikkerhed,

konkurrenceevne, en bæredygtig europæisk økonomi og jobskabelse. I november 2016

foreslog Kommissionen derfor at styrke dette meget vigtige politikområde ud over 2020 ved

at sigte mod et bindende mål for energieffektivitet på 30 % for EU i 2030

Denne rapport fra 2016 rummer en vurdering af de fremskridt, der er gjort frem til 2014 i

retning af at nå målet om en energieffektivitet på 20 % i 2020 og gennemføre direktivet om

energieffektivitet. Den omfatter flere anbefalinger til medlemsstaterne

. Rapporten, som

primært er baseret på medlemsstaternes årsrapporter for 2016 og de seneste 2014-data fra

Eurostat, bygger også på statusrapporten om energieffektivitet for 2015

De overordnede resultater i rapporten er følgende:



EU har gjort betydelige fremskridt i løbet af de seneste år.

I 2014 lå vores

primærenergiforbrug kun 1,6 % over målet for primærenergiforbrug i 2020. Det

endelige energiforbrug lå endda 2,2 % under 2020-målet

. Primærenergiforbruget

steg imidlertid med omkring 1,5 %, og det endelige energiforbrug steg med omkring

2 % i 2015 sammenlignet med niveauet i 2014

. (Dette skyldes, at 2014 var et særlig

varmt år. 2015-tallene afspejler en tilbagevenden til den normale tendens.)

Medlemsstaterne har forpligtet sig til at gennemføre ambitiøse politikker for

energieffektivitet, og i de senere år har de intensiveret deres indsats betydeligt inden

for alle sektorer

En dekompositionsanalyse for EU-28 viser, at faldet i primærenergiforbruget fra 2005

til 2014 primært kan tilskrives øget energiintensitet

. Den økonomiske krise,



2020-målet består i at sænke EU's endelige energiforbrug til under 1 086 Mtoe og vores primærenergiforbrug

til under 1 483 Mtoe. Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014, EUCO 169/14.

COM(2016) 860 final.

Artikel 24, stk. 3, i direktivet om energieffektivitet.

COM(2015) 574 final. Indikatoren "varme fra fjernvarmeværker" indgår ikke længere i rapporten, da de

relevante data fra Eurostat omfatter al den varme, der produceres. Derfor vil indikatoren ikke blive anvendt, før

der foreligger specifikke data fra dataindsamlingen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 6, i direktivet om

energieffektivitet.

Der blev udtrukket Eurostat-data for alle indikatorer i denne rapport mellem den 31. august 2016 og den 20.

januar 2016.

Statusrapporten om energieffektivitet for 2017 vil omfatte en detaljeret analyse af dataene fra 2015.

De mål, som medlemsstaterne har anført, svarer til en sænkning af primærenergiforbruget på op til 17,7 % i

2020 sammenlignet med basislinjefremskrivningerne fra 2007. For så vidt angår det endelige energiforbrug

modsvarer medlemsstaternes mål dog en nedbringelse af forbruget på op til 20,6 % i 2020 sammenlignet med

basislinjefremskrivningerne fra 2007.

Forholdet mellem det nationale primærenergiforbrug og det nationale BNP. Denne energiintensitetseffekt

afspejler ændringer i det samlede energiforbrug takket være forbedringer af energieffektiviteten og andre

faktorer. Mens ændringer i denne intensitetseffekt ikke udelukkende kan tilskrives energieffektiviteten, bekræfter

en anden dekompositionsanalyse foretaget af Odyssee-Mure, at energieffektiviteten var den største drivkraft bag

nedbringelsen af det primære og det endelige energiforbrug i 2005-2014 (se bilag 5 til SWD(2016) 405).

kom (2017) 0056 - Ingen titel



ændringer i brændstofsammensætningen og strukturelle ændringer har spillet en

forholdsvis mindre rolle.

Der er stadig behov for at renovere eksisterende bygninger for at spare energi og

sænke forbrugernes energiomkostninger. Derfor må medlemsstaterne forbedre

finansieringsvilkårene for investeringer i energieffektivitet yderligere. Informations-

og kommunikationsteknologi (IKT) kan i denne henseende spille en vigtig rolle ved at

give forbrugerne brugbare værktøjer, der skal gøre dem mere bevidste og få dem til at

styre deres energiforbrug på en mere intelligent måde.

De fleste medlemsstater bør øge energieffektiviteten i transportsektoren yderligere for

at udnytte det resterende potentiale for energibesparelse.

Kommissionen er optimistisk med hensyn til at

nå målet for primærenergiforbrug på 20

%, hvis medlemsstaterne lever op til deres forpligtelser

og fortsat gennemfører den

nuværende

EU-lovgivning

energieffektivitet

vellykkede

energieffektivitetsprogrammer.

REMSKRIDT MED AT NÅ

EU'

2020-

MÅL FOR ENERGIEFFEKTIVITET

Det endelige energiforbrug

i EU faldt med 11 % fra 1 191 Mtoe i 2005 til 1 062 Mtoe i

2014, hvilket er under målet for det endelige energiforbrug på 1 086 Mtoe i 2020. Det

endelige energiforbrug i absolutte tal er faldet i alle medlemsstaterne siden 2005 bortset fra

Litauen, Malta og Polen

I 2014 tegnede transportområdet sig for den største andel (33 %) af det samlede endelige

energiforbrug, efterfulgt af industrien (26 %), boligsektoren (25 %), servicesektoren (13 %)

og andre sektorer (3 %).

Primærenergiforbruget

i EU faldt med 12 % fra 1 712 Mtoe i 2005 til 1 507 Mtoe i 2014.

Dette niveau ligger stadig lidt over målet for primærenergiforbrug i 2020 på 1 483 Mtoe.

Primærenergiforbruget i absolutte tal er faldet i alle medlemsstaterne siden 2005 undtagen i

Estland, Finland og Polen. Estland har haft den største årlige stigning (2,6 %), mens Finlands

primærenergiforbrug stort set er forblevet stabilt i perioden 2005-2014. Den årlige

nedbringelse i Grækenland, Litauen og Det Forenede Kongerige var mærkbar

ATIONALE MÅL

Medlemsstaterne fastsatte deres nationale vejledende 2020-mål for energieffektivitet i 2013

I 2014 lå det endelige energiforbrug i 17 medlemsstater allerede under deres vejledende 2020-

Det endelige energiforbrug er den energi, der leveres til sektorerne industri, transport, husholdninger, service

og landbrug, men ikke til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.

Se også SWD-dokumentet "Monitoring

progress towards the Energy Union objectives - Concept and first

analysis of key indicators"

(overvågning af fremskridtene i retning af energiunionens mål i 2016) og

http://iet.jrc.ec.europa.eu/energyefficiency/node/9145.

Ud over det endelige energiforbrug omfatter primærenergiforbruget tab i forbindelse med

produktion/omdannelse, forbrug i energiomdannelsessektoren og nettab.

Se fodnote 10.

Medlemsstaterne har opstillet mål for sig selv ud fra forskellige ambitionsniveauer, idet de fleste sigter mod at

sænke deres absolutte energiforbrug senest i 2020. For så vidt angår Kroatien, Cypern, Finland, Grækenland,

Italien, Portugal og Rumænien tillader målet dog en forøgelse af det endelige energiforbrug. Denne forventes at

blive højere end prognosen for vækst i BNP fra 2014 til 2020. Hvad angår Kroatien, Finland, Grækenland og

Rumænien åbner det vejledende mål for primærenergiforbruget i 2020 mulighed for en stigning i dette forbrug,

kom (2017) 0056 - Ingen titel

mål for endeligt energiforbrug

. Ligeledes nåede 19 medlemsstater allerede i 2014 ned på et

primærenergiforbrug, der lå under deres vejledende 2020-mål

De resterende medlemsstater er stadig et godt stykke fra deres nationale vejledende mål

udtrykt i endeligt energiforbrug og/eller primærenergiforbrug for 2020.

NERGIFORBRUGSTENDENSER OG VURDERING AF NATIONALE FORANSTALTNINGER

FOR HVER SEKTOR

De fleste af medlemsstaterne sænkede mellem 2005 og 2014 deres primære og endelige

energiforbrug i et tempo, som – hvis det opretholdes – er tilstrækkeligt til, at de kan nå målet

for deres primære og endelige energiforbrug senest i 2020. Dette gælder dog ikke Estland,

Malta og Sverige for så vidt angår primærenergiforbruget. Hvad angår det endelige

energiforbrug, er undtagelserne Østrig, Belgien, Tyskland, Litauen, Malta og Slovakiet

De største nedbringelser af primærenergiforbruget fra 2013 til 2014 blev registreret i Belgien

(8 %), Danmark (7 %) og Det Forenede Kongerige (7 %). Nederlandene opnåede den største

nedbringelse af det endelige energiforbrug (på 8 %) efterfulgt af Frankrig (7 %) og Belgien (6

%). Kun i Nederlandene og Luxembourg faldt det endelige energiforbrug i alle sektorer. Den

største stigning i det endelige energiforbrug blev observeret i Malta (3 %), Bulgarien (3 %) og

Litauen (2 %)

På basis af EUROSTAT-data er der foretaget en foreløbig dekompositionsanalyse for at

undersøge indvirkningen fra forskellige drivkræfter på de historiske tendenser inden for

primærenergiforbruget på EU-plan i det seneste årti (2005-2014). Denne analyse omfattede en

vurdering af de relative bidrag fra økonomiske aktiviteter

, strukturel effekt

brændstofsammensætning

og energiintensitet til den samlede nedbringelse af

som er højere end disse landes forventede gennemsnitlige vækst i BNP fra 2014 til 2020. Summen af de

nationale mål (en nedbringelse af primærenergiforbruget på 17,6 % sammenlignet med fremskrivningerne) ligger

lidt under målet på 20 % på EU-plan. Se COM(2015) 574.

Den Tjekkiske Republik, Danmark, Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Kroatien, Italien, Letland,

Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, og Finland.

Østrig, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Irland, Grækenland, Spanien, Cypern, Kroatien, Italien, Letland,

Litauen, Luxembourg, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Finland.

Da der kun foreligger data for 2014, kan der i denne sammenligning ikke tages hensyn til virkningen af de

nyligt gennemførte energieffektivitetsforanstaltninger for overholdelsen af de nye forpligtelser i henhold til

energieffektivitetsdirektivet og heller ikke virkningen af nogle af de nyligt vedtagne foranstaltninger i

direktiverne om miljøvenligt design, energimærkning og bygningers energimæssige ydeevne. Denne

sammenligning gør det ikke muligt at foretage en endelig vurdering af, om medlemsstaterne er på rette vej mod

at nå deres vejledende energieffektivitetsmål for 2020. Det skyldes, at man ikke kan lave prognoser for de

positive eller negative fremtidige virkninger i 2015-2020 af forandringerne i økonomien, energiprisernes

udvikling, brændstofudskiftninger eller klimaforandringer.

Se fodnote 10.

BNP, som er en indikator for velstanden i EU-28, afspejler ændringer i energiforbruget, som skyldes

ændringer i den økonomiske aktivitet. Den aktivitetsrelaterede effekt er positiv, hvis energiforbruget stiger som

følge af yderligere energibehov, der skyldes øget økonomisk aktivitet.

Forholdet mellem hver enkelt medlemsstats BNP og det samlede BNP i EU-28. Den tager hensyn til de

ændringer i energiforbruget, som ville være blevet registreret som følge af ændringer i den relative vigtighed af

lande med forskellige energiintensiteter. Den strukturelle effekt er positiv, hvis BNP i lande med forholdsvis

højenergiintensive økonomier stiger.

Forholdet mellem det nationale primærenergiforbrug for hvert enkelt brændstof og det tilsvarende forbrug for

alle brændstoffer tilsammen. Den tager hensyn til ændringer i energiforbruget, som skyldes ændringer af

brændstofsammensætningen i økonomien. Brændstofsammensætningens effekt er negativ, hvis der forekommer

et skift i retning af renere brændstoffer.

kom (2017) 0056 - Ingen titel

primærenergiforbruget i løbet af perioden (206 Mtoe). Navnlig førte aktiviteternes effekt til en

stigning på 123 Mtoe i energiforbruget. Denne stigning blev dog opvejet af en næsten tre

gange så stor nedbringelse (-353 Mtoe) takket være en væsentlig forøgelse af

energiintensiteten

Omvendt var den strukturelle effekt og indvirkningen fra ændringer af

brændstofsammensætningen i EU-28 meget lille. Den strukturelle effekt udgjorde +25 Mtoe.

Dette kan tilskrives den relative vækst i mere energiintensive nationale økonomier

sammenlignet med de mindre energiintensive. Der var en meget lille negativ effekt fra

brændstofsammensætningen (-0,5 Mtoe), hvilket tyder på en begyndende omstilling til renere

brændstoffer. Dette er et tegn på, at der er opnået en betydelig forøgelse af

energieffektiviteten i det seneste årti.

Figur 1: Dekomposition af ændringerne i primærenergiforbruget i EU-28 i perioden 2005-2014 ved brug af LMDI

(Logarithmic Mean Divisia Index)

200

100

122,9

24,8

-0,5

Mtoe

-100

-200

-206,0

-300

-400

-353,2

Kilde: Analyse foretaget af Det Fælles Forskningscenter

Der er foretaget en første dekompositionsanalyse af det endelige energiforbrug på

medlemsstatsplan for 2005-2014 for produktionssektorerne i økonomien

. De foreløbige

resultater viser en negativ aktivitetseffekt i Grækenland, Kroatien, Italien og Portugal. Dette

har medført et lavere endeligt energiforbrug, som afspejler den økonomiske krise i disse

lande. Den strukturelle effekt var negativ i de fleste medlemsstater, hvilket tyder på øget

aktivitet i de mindre energiintensive sektorer. Kun Estland, Polen, Ungarn og Østrig oplevede

et begrænset skift i retning af mere energiintensive sektorer. Dette førte til et højere

energiforbrug i denne periode, end der ellers ville have været.

Dette er de foreløbige resultater af en første dekompositionsanalyse, som Kommissionen har foretaget.

Metoden er stadig under udvikling, og den vil blive drøftet yderligere med medlemsstaterne og interessenterne.

Følgende sektorer blev taget i betragtning: industri, byggeri, service, landbrug, skovbrug og fiskeri.

kom (2017) 0056 - Ingen titel

I alle medlemsstaterne undtagen Letland og Cypern blev der registreret effekter i form af

negativ energiintensitet, hvilket afspejler forbedringer af energiintensiteten. I Bulgarien, Den

Tjekkiske Republik, Rumænien og Slovakiet blev der opnået væsentlige forbedringer af

energiintensiteten, som resulterede i en nedbringelse af energiforbruget

. Efter

Kommissionens mening har den offentlige forvaltning været den vigtigste drivkraft bag

forbedringerne af energieffektiviteten. Denne konklusion blev for nylig bekræftet af Det

Internationale Energiagentur og Odyssee-Mure's dekompositionsanalyse

4.1.

Industrien

Industriens endelige energiforbrug

faldt i absolutte tal fra 328 Mtoe i 2005 til 275 Mtoe i

2014 (16 %).

I 2014 registrerede 13 medlemsstater et fald i industriens endelige energiforbrug

sammenlignet med niveauet i 2013. De lande, der oplevede den største stigning i industriens

energiforbrug, var Cypern (19 %), Grækenland (9 %) og Ungarn (6 %). Den vigtigste

begrundelse, som en række medlemsstater angav for væksten fra 2013 til 2014, var forøgelsen

af merværdien i industrien og det øgede forbrug på cementfabrikker og fabrikker, der

producerer træflis.

Med hensyn til

industriens endelige energiintensitet

er der stor forskel på den mest

energiintensive medlemsstat Bulgarien og de mindst energiintensive medlemsstater Danmark

og Irland. Industriens energiintensitet, som påvirkes af andelen af energiintensive

erhvervsgrene, faldt i de fleste medlemsstater i 2014 sammenlignet med 2005, idet Cypern,

Grækenland, Ungarn og Letland dog udgjorde undtagelser. Der blev næsten ikke opnået

nogen yderligere forbedring af energiintensiteten i Østrig og Finland

4.2.

Husholdninger

Det absolutte endelige energiforbrug i husholdningerne

faldt med 15 % fra 309 Mtoe i

2005 til 263 Mtoe i 2014 af flere årsager, herunder elektriske apparaters øgede

energieffektivitet og forbedringer af den energimæssige ydeevne i bygningsmassen på

baggrund af den gradvise gennemførelse af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne

og minimumsstandarder for miljøvenligt design. Information til forbrugerne i kraft af

energimærkning af bygninger og måling af energiforbrug har også bidraget til denne positive

tendens, idet det har givet forbrugerne brugbare værktøjer, der gør dem mere bevidste om

deres energiforbrug.

Ingen af medlemsstaterne berettede om en stigning i husholdningernes endelige energiforbrug

fra 2013 til 2014. Der blev registreret et væsentligt fald på 20 % i Nederlandene efterfulgt af

18 % i Belgien.

2014 var et usædvanlig varmt år, hvilket bør mindske behovet for opvarmning

. Trods det, at

2014 var varmere end 2013, viser klimakorrigerede data om husholdningernes energiforbrug

Dette er de foreløbige resultater af en første dekompositionsanalyse, som Kommissionen har foretaget.

Metoden er stadig under udvikling, og den vil blive drøftet yderligere med medlemsstaterne og interessenterne.

https://www.iea.org/eemr16/files/medium-term-energy-efficiency-2016_WEB.PDF

og bilag 5 til SWD(2016)

405.

Se fodnote 10.

I 2014 var der i gennemsnit 2 809 graddage (HDD) på EU-28-plan sammenlignet med gennemsnitligt 3 218 i

2013 og 3 143 i referenceperioden 1990-2014 [datakilde: Eurostat, Det Fælles Forskningscenter (IES/MARS

Unit)]. Klimakorrektionsfaktoren blev beregnet som andelen af graddage i et bestemt år i forhold til det

gennemsnitlige antal graddage i perioden 1990-2014. Denne korrektionsfaktor blev anvendt på husholdningernes

kom (2017) 0056 - Ingen titel

imidlertid stigende tendenser i 2014 sammenlignet med 2013 i 17 medlemsstater. En af

årsagerne til dette kan være, at der ikke tages hensyn til kølegraddage ved klimakorrektion.

Disse dage bør således medregnes i kommende analyser, navnlig fordi køling spiller en stadig

større rolle for energibehovet i de sydlige lande.

Det årlige gennemsnit for det klimakorrigerede

endelige energiforbrug pr. capita

faldt også

med 0,7 % mellem 2005 og 2014. De største forbedringer blev opnået i Belgien, Irland og Det

Forenede Kongerige i denne periode

. Der er også gjort fremskridt med at nedbringe

energiforbruget pr. kvadratmeter i alle medlemsstaterne mellem 2005 og 2014. Cypern,

Letland og Portugal opnåede de største nedbringelser

4.3.

Servicesektoren

I servicesektoren faldt

det endelige energiforbrug

med 2 % fra 144 Mtoe i 2005 til 141 Mtoe

i 2014. Den betragtelige nedbringelse på 6 % i 2014 sammenlignet med 2013 kan til dels

forklares ved den milde vinter i 2014, da opvarmning i servicesektoren anslås at udgøre 62 %

af det endelige energiforbrug

Alle medlemsstaterne har oplevet et faldende eller stabilt absolut energiforbrug i

servicesektoren i 2014 sammenlignet med 2013, undtagen Estland, Letland, Malta, Portugal

og Sverige. Den stigende eller stabile tendens på Cypern og Malta blev forklaret ved en

kraftig opblomstring af turismen og klimaforandringer med deraf følgende højere

energiforbrug til opvarmning, ventilation og airconditioning. Letland kædede det øgede

forbrug sammen med stigningen i bruttoværditilvæksten fra serviceydelser, mens Portugal

angav den længere arbejdstid i den offentlige sektor som en mulig årsag.

Den endelige energiintensitet

i servicesektoren

blev årligt forbedret med 1 % i

gennemsnit i perioden 2005-2014. De største forbedringer blev opnået i Ungarn, Irland og

Slovakiet i løbet af denne periode. Cypern, Estland, Finland, Grækenland og Italien

registrerede alle en stabil eller stigende endelig energiintensitet i denne periode

. Sidstnævnte

medlemsstater bør fokusere på servicesektoren for at øge energieffektiviteten. Dette vil

medvirke til at forbedre konkurrenceevnen i denne sektor, som forventes at vokse i fremtiden.

4.4.

Den offentlige sektor

Artikel 5 i energieffektivitetsdirektivet kræver, at medlemsstaterne renoverer 3 % af det

samlede etageareal i opvarmede og afkølede bygninger, som staten ejer og bruger, og som

ikke lever op til de mindstekrav til energimæssig ydeevne, der stilles i direktivet om

bygningers energimæssige ydeevne. Alternativt kan medlemsstaterne iværksætte andre

foranstaltninger for at opnå tilsvarende besparelser. 18 medlemsstater vil vedtage alternative

foranstaltninger for at gennemføre kravene i artikel 5. Disse foranstaltninger skal give

beboerne incitamenter til at ændre adfærd. De øvrige medlemsstater har valgt

standardtilgangen med at renovere 3 % af det samlede etageareal.

samlede energiforbrug. Hvis der foreligger opdelte data om endeligt forbrug i Eurostat, anvendes

klimakorrektion kun på data om varmeforbrug.

Indikatorerne i SWD-dokumentet "Monitoring

progress towards the Energy Union objectives - Concept and

first analysis of key indicators"

er ikke klimakorrigeret.

Jf. Odyssee-Mure-databasen:

http://www.indicators.odyssee-mure.eu/online-indicators.html.

COM(2016) 51 final.

En indikator for, hvor megen energi der kræves for at frembringe servicesektorens merværdi inden for et

bestemt år.

Se fodnote 10.

kom (2017) 0056 - Ingen titel

I årsrapporterne for 2016 berettede de medlemsstater, der valgte at anlægge standardtilgangen,

at omkring 1 245 000 m² bygningsmasse blev renoveret i 2014, mens tallet var 995 000 m² i

2015. De medlemsstater, som valgte den alternative tilgang, meldte om energibesparelser i

2014 og 2015 over for Kommissionen. Disse indberetninger er dog præget af en vis

usikkerhed (bl.a. med hensyn til valgte enheder og manglende data). Foreløbige undersøgelser

tyder på, at den alternative tilgang, der er anlagt i Østrig, Kroatien, Cypern, Den Tjekkiske

Republik, Finland, Irland, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige, har

frembragt de krævede årlige energibesparelser i perioden 2014-2015. Kroatien, Finland og

Sverige rapporterer endda om endnu bedre resultater. Hvad angår de medlemsstater, der har

anlagt standardtilgangen, hævder Estland, Spanien, Ungarn, Italien og Letland at have levet

op til deres krav med hensyn til renovering i 2014 og 2015. Kommissionen vil fortsat

overvåge gennemførelsen af denne bestemmelse nøje.

4.5.

Transportsektoren

Det absolutte endelige energiforbrug i transportsektoren

i EU-28 faldt med 4 % fra 369

Mtoe i 2005 til 353 Mtoe i 2014. I 2014 øgede 13 medlemsstater deres energiforbrug i denne

sektor sammenlignet med niveauet i 2005

. Forbruget steg betydeligt (med mere end 20 %

siden 2005) i Litauen, Malta, Polen, Rumænien og Slovenien. Derimod faldt forbruget i 2014

med 21 % i Grækenland og 20 % i Spanien sammenlignet med 2005.

Det endelige energiforbrug i transportsektoren i EU-28 steg med 1 % fra 2013 til 2014, idet

20 medlemsstater berettede om en stigning sammenlignet med 2013. Dette er en væsentlig

ændring i forhold til tidligere år, hvor der kun blev observeret en stigende tendens i 11

medlemsstater. De lande, der oplevede den største stigning, var bl.a. Bulgarien (11 %),

Ungarn (12 %) og Litauen (11 %). Faldet i energipriserne blev anført som en af

hovedårsagerne til det øgede energiforbrug i transportsektoren. Blandt andre årsager kan

nævnes det øgede antal køretøjer og stigningen i godstransporten/passagertrafikken. På Malta

blev den kraftige stigning i antallet af turister kædet sammen med det øgede energiforbrug

inden for luftfart og biltrafik.

Den kollektive trafiks andel varierede fra 11 % i Portugal til 35 % i Ungarn i 2014

. På EU-

plan forblev den kollektive trafiks andel stabil på omkring 18 % i 2014 sammenlignet med

2005. Den største stigning i 2014 sammenlignet med 2005 fandt sted i Belgien og Den

Tjekkiske Republik. Med hensyn til godstransport faldt vejtransportens andel lidt fra 76 % til

75 % af den samlede indenlandske godstransport mellem 2005 og 2014. På nationalt plan

varierede godstransporten ad jernbane og indre vandveje fra 0 % i Cypern og Malta til 81 % i

Letland i 2014. Rumænien og Bulgarien berettede om den største stigning i 2014

sammenlignet med 2005.

Inkl. transport i rørledninger i modsætning til tilgangen i COM(2015) 574 final, da målene for

energieffektivitet i 2020 ikke udelukker transport i rørledninger.

Sammenligninger af medlemsstaterne bør foretages med forsigtighed, da det endelige energiforbrug er baseret

på den solgte snarere end den forbrugte mængde brændstof inden for et lands område. Således bringes andre

faktorer end energieffektivitet i spil, f.eks. i hvilken udstrækning en medlemsstat er "transitland" for vejtransport

eller knudepunkt for luftfart.

Indikatoren for passagertrafik og godstransport er ændret sammenlignet med COM(2015) 574 final.

Transportaktiviteter

justeres

for

territorialitet

(Kilde:

https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/pocketbook2016.pdf).

kom (2017) 0056 - Ingen titel

4.6.

Sektoren for el- og varmeproduktion

Sammen med EU's emissionshandelssystem kan målrettede politikker for energieffektivitet

øge denne effektivitet i elproduktionssektoren, f.eks. ved at fremme varme og el, der

produceres ved højeffektiv kraftvarmeproduktion, effektiv fjernvarme og fjernkøling samt

vedvarende energikilder og yderligere udbredelse af IKT-værktøjer og dedikeret software,

som skal sikre bedre integration af variable energikilder. Sektoren for opvarmning og køling

spiller en afgørende rolle i denne henseende

Faldet i primærenergiforbruget i de seneste år skyldes et fald i det endelige energiforbrug og

en strukturel ændring af elproduktionssektoren. Navnlig har der de senere år fundet

strukturelle ændringer sted fra traditionel varmeproduktion til øget brug af vedvarende

energikilder. EU og størstedelen af medlemsstaterne følger eller er foran deres vejledende

plan for udbredelse af vedvarende energi, som dækkede 16 % af det endelige

bruttoenergiforbrug i 2014. Elektricitet fra vedvarende energikilder kan yde et væsentligt

bidrag til at nedbringe primærenergiforbruget

Varmeproduktionen fra kraftvarmeværker faldt i næsten alle medlemsstaterne i 2014

sammenlignet med 2013

. Denne faldende tendens for varmeproduktion fra

kraftvarmeværker ses også i 14 medlemsstater i perioden 2005-2014.

Forholdet mellem indfyret effekt og frembragt varme ved varmeproduktion

faldt i 17

medlemsstater i 2014 sammenlignet med 2013. Det samme gælder for 13 medlemsstater, hvor

forholdet var lavere i 2014 sammenlignet med 2005. Der kan være mange årsager til dette,

f.eks. et skift til andre brændstoffer.

Et velfungerende EU ETS med en markedsstabilitetsreserve og målrettede politikker for

energieffektivitet kan skabe et yderligere incitament til at øge energieffektiviteten i

elproduktionssektoren. Endvidere bør medlemsstaterne sikre tæt opfølgning på vurderingerne

af potentialet for energieffektivitet i deres produktions- og transmissions-/distributionsnet i

overensstemmelse med artikel 15 i direktivet om energieffektivitet og den cost-benefit-

analyse vedrørende effektiv kraftvarmeproduktion, fjernvarme og fjernkøling, der kræves i

artikel 14 i samme direktiv.

4.7.

Status for gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet

Direktivet om energieffektivitet er stadig ikke gennemført fuldt ud i en række medlemsstater.

Disse lande kan derfor ikke høste det fulde udbytte af direktivet. Direktivets bidrag til at nå

2020- og 2030-målene for energieffektivitet, sikre fornuftig udvikling af

energieffektivitetsmarkederne og give forbrugerne og markedsaktørerne øget indflydelse kan

kun realiseres, når det er gennemført fuldt ud.

I denne henseende overvåger Kommissionen fortsat gennemførelsen af direktivet meget nøje.

Den har afsluttet 22 af de 27 overtrædelsesprocedurer, der oprindelig blev indledt på grund af

manglende eller kun delvis underretning fra medlemsstaterne om den nationale lovgivning,

COM(2016) 51 final.

2016 Renewable Energy Progress Report.

Her er der brugt et andet datasæt end i COM(2015) 574 og SWD(2015) 245. I denne rapport er der gjort brug

af data om kraftvarmeproduktion, som er indberettet til Eurostat i henhold til artikel 24, stk. 6, i direktivet om

energieffektivitet:

http://ec.europa.eu/eurostat/web/energy/data.

Der var kun en stigning i Belgien, Cypern,

Estland, Letland, Malta, Portugal og Det Forenede Kongerige.

Mål såsom omdannelsesoutputtet fra varmeproduktion i forhold til brændstofforbruget.

kom (2017) 0056 - Ingen titel

som er nødvendig for at gennemføre alle direktivets krav. Kommissionen er stadig i kontakt

med en række medlemsstater vedrørende korrekt gennemførelse af direktivets artikel 7. I 2017

vil Kommissionen indlede en dialog med alle medlemsstaterne for at kontrollere de nationale

lovgivningers overensstemmelse med direktivet. Den vil med andre ord sikre, at alle

forpligtelser og krav i direktivet afspejles korrekt i de nationale lovgivninger.

Gennemførelsen af artikel 7

viser, at medlemsstaterne har gjort fine fremskridt i retning af at

nå 2020-målet for kumulative besparelser

. Faktisk opnåede EU-28 i 2014 energibesparelser

på 12 Mtoe, hvilket svarer til 5 % af summen af de samlede besparelseskrav, som

medlemsstaterne berettede om. Desuden nåede de besparelser, som otte medlemsstater –

Frankrig, Ungarn, Italien, Malta, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet og Det Forenede

Kongerige – rapporterede om, op på eller oversteg de forventede årlige besparelser for 2014

I 2014 berettede Belgien, Danmark, Estland, Tyskland, Grækenland, Irland, Letland, Portugal

og Slovenien om, at de havde opnået mindst 50 % af deres forventede besparelser for året, jf.

artikel 7. Bulgarien, Kroatien, Cypern, Luxembourg og Sverige havde opnået mindre end 50

% af deres forventede besparelser for 2014. Disse medlemsstater vil skulle gøre sig yderligere

bestræbelser i de kommende år for at opfylde deres samlede kumulative sparekrav i 2020.

Letland og Luxembourg meldte ikke om nogen besparelser i forbindelse med ordninger for

energispareforpligtelser i 2014, da ingen ordninger var på plads endnu. Grækenland berettede

oprindelig kun om alternative foranstaltninger, men nu agter landet at indføre en ordning for

energispareforpligtelser fra og med 1. januar 2017

. Litauen og Estland annoncerede for

nylig

, at de ikke længere har planer om at indføre en ordning for energispareforpligtelser.

Alt i alt meldte otte medlemsstater

om opdateringer af deres foranstaltninger i

årsrapporterne for 2016. Den Tjekkiske Republik opdaterede sit krav om besparelser.

ONKLUSION

Som fremhævet i meddelelsen om ren energi til alle europæere

bør energieffektivitet være

den første energikilde, idet den spiller en afgørende rolle for at fremskynde overgangen til ren

energi og sætte gang i væksten og jobskabelsen, og da den bidrager til EU's

forsyningssikkerhed. Energieffektivitet sparer penge og er blevet en bæredygtig

forretningsmodel. De fleste medlemsstater har anerkendt de mange fordele ved

energieffektivitet og ikke blot forpligtet sig til at nå en række ambitiøse mål for

energieffektivitet i 2020, men også iværksat mange programmer og foranstaltninger til

forøgelse af energieffektiviteten.

I artikel 7 pålægges medlemsstaterne at udarbejde ordninger for energispareforpligtelser, så de opnår nye

årlige besparelser på 1,5 % i slutanvendelserne, eller vedtage alternative foranstaltninger med det samme

resultat.

Summen af de krævede kumulative besparelser i slutanvendelserne, som medlemsstaterne har rapporteret om,

udgør 230 Mtoe, og de skal efter planen opnås senest den 31. december 2020.

Letland, Finland, Litauen og Polen rapporterede ikke om nogen årlig fordeling af de forventede besparelser på

de enkelte politiske foranstaltninger. Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik og Spanien rapporterede kun om

årlige forventede besparelser i 2014 for visse politiske foranstaltninger.

Ordningen for forpligtelser vil således indgå i Grækenlands pakke med politikker til efterlevelse af artikel 7

sammen med alternative foranstaltninger.

I den strukturerede dialog som led i EU Pilot-processen.

Østrig, Belgien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Grækenland, Malta, Spanien og Det Forenede Kongerige.

COM(2016) 860 final.

kom (2017) 0056 - Ingen titel

Disse bestræbelser har haft en markant indvirkning. En dekompositionsanalyse foretaget af

Det Fælles Forskningscenter viser, at primærenergiforbruget i EU-28 er faldet med 206 Mtoe

i perioden 2005-2014, takket være en forbedring af energiintensiteten

. Med andre ord ville

primærenergiforbruget have været 23 % højere i 2014 i mangel af de forbedringer i

energiintensiteten, der er opnået siden 2005. Disse energibesparelser har mindsket

forbrugernes energiregninger og skønnes at have nedbragt drivhusgasudledningerne med

omkring 800 mio. t CO

i 2014.

For at tilskynde til yderligere private og offentlige investeringer i energieffektivitet

præsenterede Kommissionen i 2016 sit initiativ om fremme af brugen af ren energi i

bygninger

Her fokuseres der på de udfordringer og muligheder, der ligger i investeringer i

energimæssigt bæredygtige bygninger for byggesektoren, og initiativet omfatter også

foranstaltningen vedrørende intelligent finansiering til intelligente bygninger. Denne

foranstaltning vil understøtte mere effektiv udnyttelse af offentlige midler, udvikling af solide

projektpipelines på basis af samlings- og bistandsmekanismer og nedbringelse af risikoen i

forbindelse med investeringer i energieffektivitet for projektledere, finansfolk og investorer.

Sammen med disse initiativer har Kommissionen desuden anlagt en dedikeret strategi til

fremme af innovation på området for ren energi

. I denne meddelelse præsenteres som et af

de fire prioriterede områder en helhedsorienteret strategi for de tre vigtigste politiske

virkemidler, som EU kan gøre brug af for at sætte skub i innovationen på området for ren

energi, og Unionens Horisont 2020-finansiering fokuseres på at dekarbonisere EU's

bygningsmasse. Kommissionen vil iværksætte alle initiativerne med det samme. Deres direkte

effekt vil medvirke til at lukke hullerne på vejen mod at nå målene med hensyn til

energieffektivitet på kort sigt.

EU har allerede opnået betydelige nedbringelser af energiforbruget og sænket sit endelige

energiforbrug til under 2020-målet. Selv i lyset af den lette stigning i primærenergiforbruget i

2015 sammenlignet med 2014 er Kommissionen optimistisk med hensyn til, at EU når sit mål.

Dette skyldes, at primærenergiforbruget i 2014 kun var 1,6 % højere end målet for det

absolutte primærenergiforbrug i 2020.

Ligesom i statusrapporten om energieffektivitet fra 2015 viser resultatindikatorerne i denne

rapport variationer blandt medlemsstaterne i perioden 2005-2014. De fleste indikatorer viser

dog forbedringer på EU-plan.

De fleste medlemsstater har

forbedret deres endelige energiintensitet i industrien og

servicesektoren,

hvilket er opmuntrende.

Som analysen viser, har størstedelen af medlemsstaterne nedbragt det gennemsnitlige

energiforbrug pr. kvadratmeter i husholdningerne i perioden 2005-2014. Det klimakorrigerede

endelige energiforbrug pr. capita er dog øget i mange medlemsstater. Som fremhævet i

meddelelsen om ren energi til alle europæere

bør medlemsstaterne fortsat fokusere på at

renovere eksisterende bygninger. Dette hjælper husholdningerne med at opnå den samme eller

en bedre komfort for færre penge. IKT vil spille en afgørende rolle i denne henseende ved at

give forbrugerne brugbare værktøjer, der kan øge deres bevidsthed om energiforbrug, åbne for

mere intelligent styring af deres elektriske apparater i realtid og forhindre unødvendigt

Se kapitel 4.

Bilag 1 til COM(2016) 860 final.

COM(2016) 763 final.

COM(2016) 860 final.

kom (2017) 0056 - Ingen titel

energiforbrug. Endvidere er der behov for mere fokuserede foranstaltninger for at afhjælpe

brændstoffattigdommen effektivt.

Transportsektoren

var den eneste sektor, der oplevede en stigning i det endelige

energiforbrug i 2014 sammenlignet med 2013, idet 20 medlemsstater rapporterede om en

stigning i forhold til 2013, og 13 medlemsstater havde haft en stigning sammenlignet med

2005. Alle medlemsstaterne bør tage ved lære af de positive eksempler fra andre

medlemsstater for at vende den opadgående tendens. Der skal tilskyndes til aktiv transport

(f.eks. på cykel eller til fods), øget brug af kollektiv transport og mere bæredygtige former for

godstransport (jernbaner og indre vandveje), ligesom der skal opmuntres til udnyttelse af

alternativ lavemissionsenergi til transport, effektive køretøjer/fartøjer og udbredelse af den

tilhørende infrastruktur, f.eks. etablering af ladestandere til elektriske køretøjer som foreslået

af Kommissionen

Kommissionen vil fortsat holde et vågent øje med medlemsstaternes fremskridt i retning af at

nå deres vejledende nationale mål for energieffektivitet i 2020 og gennemføre direktivet om

energieffektivitet. Den vil desuden opdatere sin vurdering som led i sin status over

energiunionen.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at udtrykke deres synspunkter

vedrørende denne vurdering.

Ibid.

kom (2017) 0056 - Ingen titel

Tabel 1: Oversigt over indikatorer

Tendens til at nå 2020-målet

Tendens til

primærenergif

orbrug 2005-

2014

sammenlignet

Indikatorer

med

tendensen for

primærenergif

orbrug 2005-

2020 til at nå

2020-målet*

Kilde og

udtræknings

dato

EU28

Eurostat

31/08/2016

Tendens for

endeligt

energiforbrug

2005-2014

sammenlignet

med tendens

for endeligt

energiforbrug

2005-2020 til at

nå 2020-

målet*

Eurostat

31/08/2016

Kortsigtet tendens

Energiintensitet,

hele økonomien

Industrien

Husholdninger

Gns. ændring i

Gns. årlig ændring i

Gns. årlig

Ændring i

industriens

Gns. årlig

primærenergiforbr

ændring i

primærenergif

endeligt

energiintensitet

ændring i

ugets

endeligt

orbrug 2014 i energiforbrug

i 2005-2014 i %

energiforbruget

energiintensitet i

energiforbrug pr.

forhold til

2014 i forhold

(endeligt

pr. m2 i 2005-

2005-2014 i %

capita i 2005-

primærenergif til endeligt

energiforbrug i

2014 med

(primærenergiforbr

2014 (antal

orbrug 2013 i energiforbrug

toe/BVT i

klimakorrektione

ug i Mtoe/BNP i 10

graddage

2013 i %

industrien i 10

r i koe/m2 i %

mio. EUR)

normaliseret) i %

mio. EUR)

Eurostat

31/08/2016 and

02/09/2016

Eurostat

31/08/2016

Eurostat

31/08/2016

Eurostat

31/08/2016

Eurostat

31/08/2016

Odyssee

05/10/2016

-4,0%

-7,5%

5,7%

-2,7%

-7,2%

-3,9%

1,3%

-0,4%

0,3%

-1,5%

-4,4%

-4,9%

-6,1%

1,9%

0,0%

-1,0%

-2,8%

-0,5%

1,7%

-5,2%

-3,8%

-4,2%

-1,8%

-0,6%

-3,3%

-4,3%

1,4%

-1,8%

-6,5%

-4,1%

-5,8%

2,7%

-3,5%

-3,9%

-4,0%

-1,9%

0,3%

1,5%

-1,9%

-6,7%

-5,0%

-4,3%

0,1%

0,8%

2,0%

-3,1%

0,7%

3,5%

-8,3%

-3,9%

-2,7%

-0,3%

-0,6%

-4,0%

-5,2%

-1,1%

-1,2%

-5,4%

-2,2%

-2,4%

-3,0%

-2,6%

-1,8%

-2,2%

0,9%

-2,2%

-0,3%

-2,2%

-1,9%

-1,7%

-1,9%

-1,4%

-1,5%

-5,6%

-3,8%

-2,5%

-3,1%

-1,9%

-1,8%

-3,5%

-1,7%

-4,3%

-1,7%

-4,9%

-0,3%

-2,0%

-3,2%

-1,8%

-0,9%

-6,3%

-5,0%

-2,5%

-1,3%

-4,5%

-0,6%

3,2%

-1,6%

-1,4%

-1,8%

-2,7%

3,2%

2,5%

-2,2%

-1,4%

3,6%

ikke relevant

-1,7%

-0,2%

-5,2%

-1,0%

-6,4%

-3,5%

-5,1%

-0,1%

-1,4%

-2,1%

-0,7%

-2,2%

2,2%

0,7%

0,0%

1,1%

-2,6%

-2,1%

-0,3%

4,0%

ikke relevant

0,5%

1,2%

0,1%

1,8%

-0,3%

-0,7%

11,1%

-0,4%

0,3%

1,4%

0,3%

1,7%

1,9%

-0,1%

-0,2%

-1,2%

-2,7%

-2,3%

-0,3%

-2,6%

-0,8%

-1,9%

-3,5%

-1,0%

-1,6%

-1,0%

-0,2%

-2,2%

-2,1%

-2,5%

-4,1%

-4,4%

-0,8%

-1,9%

-1,4%

-3,7%

-3,0%

-3,2%

-1,0%

-4,0%

-0,7%

-1,4%

-0,6%

-1,4%

-2,3%

-3,3%

Kilde: Eurostat, GD ECFIN, Odyssee-Mure

* Der anvendes et plustegn (+), hvis medlemsstaterne har sænket deres primære og endelige

energiforbrug mellem 2005 og 2014 i et tempo, der er højere end det, der er nødvendigt i perioden 2005

til 2020 for at opfylde 2020 -målene for det primære og det endelige energiforbrug. I alle andre tilfælde

anvendes et minustegn ( -).

kom (2017) 0056 - Ingen titel

Tabel 2: Oversigt over indikatorer

Servicesektoren

Transportsektoren

Produktion

Ændring i forholdet

mellem

omdannelsesoutput

2005-2014

fra

gennemsnitlig årlig

kraftvarmeproduktio

ændring i

n og

varmeproduktion i

brændselsmængde til

kraftvarmeværker

kraftvarmeproduktio

nen i 2014 i forhold til

2005 i procentpoint

Eurostat

31/08/2016 and

02/09/2016

Indikatorer

Ændring i andelen for

tog, rutebiler, busser

2005-2014

jernbaner og indre

2005-2014

og trolleybusser til

gennemsnitlig

vandveje til

gennemsnitlig

passagerbefordring i

ændring i samlet

godstransport i 2014

ændring i

2014 sammenlignet

endeligt

sammenlignet med

energiintensitet i

med 2005 i

energiforbrug i

2005 i procentpoint

servicesektoren i %

procentpoint

transportsektoren i %

(territorialiseret

godsaktivitet)

passageraktivitet)

Eurostat

31/08/2016 and

05/09/2016

Kilde og

udtrækningsdato

EU28

Eurostat

31/08/2016

DG MOVE Pocketbook DG MOVE Pocketbook

Eurostat 06/12/2016

2016

-1,3%

-0,4%

-1,2%

-2,5%

-1,6%

-0,9%

0,5%

-4,6%

0,3%

-0,9%

-0,8%

-0,3%

0,0%

1,3%

-1,1%

-1,7%

-2,7%

-5,2%

ikke relevant

-2,3%

-2,9%

-1,3%

-1,9%

-0,4%

-1,6%

-5,2%

0,6%

-1,5%

-1,7%

-0,5%

0,2%

0,9%

0,3%

-0,8%

0,2%

-1,1%

-2,3%

-2,4%

-0,2%

0,6%

-1,2%

-1,6%

0,6%

2,7%

-1,1%

-0,6%

5,8%

-1,0%

-0,4%

3,1%

-1,1%

2,9%

2,7%

-0,5%

0,3%

-0,1%

-0,9%

0,1

3,1

-11,5

3,3

-0,7

-0,1

-4,1

2,3

-3,1

-0,9

1,6

-1,2

1,0

-2,6

-5,3

1,5

2,0

-3,0

-2,8

0,7

1,6

-10,6

-0,4

-6,1

-0,7

-7,0

-0,3

1,3

2,6

1,1

0,8

10,2

-3,3

0,6

-1,4

-24,7

-0,8

-1,0

0,9

-0,8

5,3

3,1

0,0

-2,9

-6,1

-13,6

3,1

ikke relevant

3,3

-2,2

-10,1

3,5

15,7

5,2

-6,4

5,8

-2,1

1,5

-1,2%

ikke relevant

-3,7%

-3,5%

-2,9%

0,0%

1,8%

2,7%

-7,7%

-3,3%

462,3%

ikke relevant

0,7%

46,8%

6,0%

-3,9%

15,5%

-6,0%

ikke relevant

-1,1%

1,1%

-1,6%

1,8%

-5,4%

-4,1%

-10,8%

0,1%

1,4%

-2,7%

-0,1

4,3

2,3

0,1

3,8

0,7

-5,1

4,2

-0,2

-4,2

-1,3

1,4

1,0

4,4

-4,1

46,5

3,6

-2,6

11,2

-0,3

3,9

-0,9

-3,8

-0,3

-2,0

-0,2

1,0

0,1

Kilde: Eurostat