Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0281 Bilag 10
Offentligt
1824581_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
13. juni 2017
2017-3702
Kommissionens Vejpakke
Europa-Kommissionen har den 31. maj 2017 fremsat en række forslag på vej-
transportområdet, som den første del af en pakke af initiativer på vejtransport-
området (vejpakken).
Europa-Kommissionen forventes at fremsætte yderligere initiativer som en del
af vejpakken forventeligt ultimo 2017 og foråret 2018.
Formålet med pakken er at sikre en effektiv og sikker vejtransport, der samtidig
tager hensyn til miljøet og til de sociale vilkår. Det er Kommissionens vurde-
ring, at det indre marked for vejtransport endnu ikke er gennemført, og at vej-
pakken skal adressere dette, herunder især problematikker der vedrører hånd-
hævelse af de fælles regler.
Kommissionen forslår en revision af følgende:
Forslag om revision af reglerne om betingelser for udøvelse af vej-
transporterhvervet (forordning nr. 1071/2009) og adgang til marke-
det for international godskørsel (forordning nr. 1072/2009)
Forslag til revision af reglerne om anvendelse af udlejningskøretøjer
uden fører til godstransport ad landevej (direktiv nr. 2006/1)
Forslag til revision af reglerne om harmonisering af visse sociale be-
stemmelser inden for vejtransport (forordning nr. 561/2006) og reg-
ler om takografer inden for vejtransport (forordning nr. 165/2014)
Forslag til revision af reglerne om minimumsbetingelser for gennem-
førelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85
med hensyn til sociale bestemmelser (direktiv nr. 2006/22) og lex spe-
ciales regler om udstationering.
Forslag til revision af reglerne for vejafgifter (direktiv 1999/62) (Eu-
rovignette)
Forslag til revision af reglerne om bompengetjenester (direktiv
2004/52)
kom (2017) 0281 - Bilag 10: Kopi af TRU alm. del - bilag 395, materiale til orienteringsmøde om Vejpakken, d. 21/6-17
1824581_0002.png
Postkasseselskaber:
Kommissionen forslår en revision af forordning nr. 1071/2009 med henblik på
at imødekomme diskussionen om anvendelsen af postkasseselskaber (etable-
ringssted), som har været genstand for en stor debat i en række europæiske
lande.
Forslaget baserer sig på princippet om, at der skal være en proportional aktivi-
tet i etableringsmedlemslandet.
Varebiler:
Kommissionen forslår, at godskørsel med køretøjer under 3.500 kg. (varebiler)
inddrages under forordningens anvendelsesområde. Det betyder, at der stilles
de samme krav til varebiler, som der stilles til lastbiler. Der tilføjes dog samti-
dig en række undtagelser for varebiler i forordningen. Disse undtagelser gælder
kravene:
Artikel 3, stk 1 (b) om, at virksomheder, der udøver vejtransporterhver-
vet, skal udvise god vandel.
Artikel 3, stk 1 (d) om, at virksomheder, der udøver vejtransporterhver-
vet, skal have de nødvendige faglige kvalifikationer.
Artikel 4 om transportleder
Artikel 8 om opfyldelse af kravet om faglige kvalifikationer
Artikel 9 om fritagelse fra prøve
Artikel 14 om erklæring om uegnethed som transportleder
Artikel 19 om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne
Artikel 20 om attestering af faglige kvalifikationer
Side 2/6
Der fastlås dog, at der nationalt kan fastlægges regler om ovenstående for vare-
biler.
Det betyder, at de primære krav, som stilles til varebiler, er kravet i artikel 3,
stk 1 (a), om at virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skal have et
faktisk etableret og varigt forretningssted i en af medlemsstaterne og kravet i
artikel 3, stk 1 (c), om at virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skal
have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag.
Cabotagekørsel
kom (2017) 0281 - Bilag 10: Kopi af TRU alm. del - bilag 395, materiale til orienteringsmøde om Vejpakken, d. 21/6-17
1824581_0003.png
Med hensyn til reglerne om adgang til markedet foreslår Kommissionen at æn-
dre den nuværende definition af cabotagekørsel i forordning 1072/2009, hvor
der efter en international transport tillades tre cabotagekørsler på syv dage, og
erstatter denne med en model, hvor der gives tilladelse til efter en international
transport at udføre et ubegrænset antal cabotagekørsler inden for en periode på
5 dage.
Udlejningskøretøjer uden fører
Direktivet (2006/1/EF) om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til
godstransport ad landevej fastsætter et mindstemål for åbning af markedet for
anvendelse af lejede lastvogne på det indre marked.
Det gældende direktiv giver mulighed for, at medlemsstaterne sætter visse be-
grænsninger, fx at begrænse brugen af et køretøj, som er lejet i en anden med-
lemsstat end, hvor virksomheden, som lejer køretøjet, er etableret.
Formålet med en revision af direktivet er at fjerne kludetæppet af regler, der
skaber forvirring blandt operatørerne samt at sikre lige adgang til markedet for
udlejningskøretøjer for transportvirksomheder i EU. Da udlejningskøretøjer
normalt er nyere, mere sikre og mindre forurenende, reducerer forslaget desu-
den de negative virkninger ved vejtransport.
Med det nye forslag foreslås derfor at give virksomhederne mulighed for at
anvende udlejningskøretøjer fra EU overalt inden for EU.
Eftersom skattesatserne for køretøjer stadig varierer betydeligt i EU og for at
undgå finansielle forvridninger, kan medlemsstaterne tidsbegrænse brugen på
deres respektive områder af et køretøj lejet i en anden medlemsstat end den,
hvor den virksomhed, som lejer køretøjet er etableret, dog ikke under en mini-
mumsperiode på fire måneder. Denne minimumsperiode på fire måneder skal
sikre, at køretøjer lejet (og indregistreret) i en anden medlemsstat kan bruges
til at imødegå især kortsigtede, sæsonbestemte eller midlertidige spidsbelast-
ninger eller til at udskifte defekte eller beskadigede køretøjer.
Ved en yderligere liberalisering af brugen af udlejningskøretøjer til godstrans-
port forventes det, at dette direktiv vil fremme markedet for udlejningskøretø-
jer og føre til lavere omkostninger, større fleksibilitet og rentabilitet for de er-
hvervsdrivende.
Udstationering
I dag er udstationering indenfor transportområdet som udgangspunkt omfattet
af udstationeringsdirektivet, men dele af direktivet er i praksis vanskelige at
håndhæve bl.a. på grund af ”arbejdets karakteristika” dvs. stor mobilitet
og
varierende grad af tilknytning til de lande, som en transportør/chauffør kører i.
Dertil kommer, at landene håndhæver reglerne meget forskelligt.
Side 3/6
kom (2017) 0281 - Bilag 10: Kopi af TRU alm. del - bilag 395, materiale til orienteringsmøde om Vejpakken, d. 21/6-17
1824581_0004.png
Side 4/6
Kommissionen foreslår, at der vedtages en sektorspecifik regulering for udsta-
tionering i vejtransportsektoren.
Kommissionen foreslår, at cabotagekørsel fra første dag er at betragte som ud-
stationering.
Samtidigt foreslår Kommissionen, at udstationeringsdirektivets bestemmelse
om b) mindste antal betalte feriedage og c) mindsteløn i værtslandet ikke skal
gælde ved udstationering af chauffører, som udfører international transport i
overensstemmelse med forordning 1072/2009 og forordning 1073/2009, og
som er udsendt i en periode kortere eller lig med tre dage inden for en kalen-
dermåned. Hvis chaufføren opholder sig mere end tre dage i værtslandet, vil
bestemmelserne i punkt b og c gælde for hele perioden.
Kommissionen foreslår samtidigt, at der ved udstationering i vejtransportsek-
toren gøres udtømmende op med, hvilke administrative krav værtslandet kan
stille for at håndhæve udstationeringsdirektivet:
Anmeldelsespligt senest samtidig med at udstationeringen begynder,
der indeholder oplysning om
Navn/identitet på operatør
Detaljeret kontaktinformation på transportmanager eller anden rele-
vant kontaktperson i hjemlandet
Forventet antal udstationerede chauffører
og deres identitet
Forventet varighed af udstationeringen
start + slutdato
Oplysning om nummerplader på anvendte køretøjer
Angivelse af transportformen
Pligt til at kunne fremvise diverse dokumenter, takografoplysninger
mv.
Køre- og hviletid
Kommissionen foreslår at ændre reglerne om køre- og hviletid, så det fremgår,
at det regulære ugentlige hvil ikke må afholdes i køretøjet, men skal afholdes
under passende indkvartering med passende sove- og sanitære faciliteter, hvil-
ket skal stilles til rådighed eller betales for af arbejdsgiveren.
Samtidigt ændres den nuværende referenceperiode for førerens ugentlige hvil,
så føreren i fire på hinanden følgende uger skal afholde enten fire regulære
kom (2017) 0281 - Bilag 10: Kopi af TRU alm. del - bilag 395, materiale til orienteringsmøde om Vejpakken, d. 21/6-17
1824581_0005.png
ugentlige hviletider (min. 45 timer) eller to regulære ugentlige hviletider og to
reducerede ugentlige hviletider (min. 24 timer).
Det tilføjes, at arbejdsgiveren forpligtes til at sørge for, at kørslen bliver indret-
tet, så det bliver muligt for førere at afholde mindst ét ugentligt hvil hjemme i
tre på hinanden følgende uger.
Takograf
Det forslås at ændre takografforordningen (165/2014), så føreren bliver forplig-
tet til at indtaste landesymboler for det sted, hvor førerens arbejde er startet og
sluttet og for hver gang, føreren har krydset en grænse. Samtidig foreslås det, at
styrke den kommende ”smarte takograf”, så køretøjets position mere præcist
kan bestemmes med det formål at gøre det lettere at håndhæve de sociale regler
på området.
Bompengetjenester
Europa-Kommissionen ønsker med forslaget at reducere de administrative
byrder for brugerne i takt med, at EU-landene implementerer principperne om
”forbrugeren betaler” og ”forureneren betaler” i vejtrafikken.
Kommissionen foreslår, at der gennemføres en yderligere åbning af de nationa-
le markeder for de tjenester, som er ansvarlige for opkrævning af kørselsafgif-
ter. Dermed er det hensigten, at der sker en yderligere markedsmæssig ligestil-
ling af nationale og europæiske opkrævningstjenester.
Det foreslås, at de europæiske opkrævningstjenester ikke længere skal påbydes
at fungere i alle EU-lande inden for en bestemt tidsfrist, og det skal ikke længe-
re være obligatorisk, at europæiske opkrævningstjenester tilbyder sine services
til både tunge godskøretøjer og personbiler. Således vil en europæisk opkræv-
ningstjeneste efter forslaget kunne tilbyde service til personbiler udelukkende
baseret på BroBizz-teknologi.
Det foreslås endvidere, at Kommissionen på det tekniske område ved en dele-
geret retsakt kan godkende nye tekniske løsninger til opkrævning af kørselsaf-
gifter. F.eks. kan Kommissionen tillade, at opkrævning af kørselsafgift sker
gennem en teknisk løsning, som omfatter anvendelse af Bluetooth-teknologi,
smartphone mv.
Endeligt foreslås det, at det operatører af kørselsafgiftsordninger (f.eks. Sund &
Bælt) skal have adgang til data om ejere og brugere af køretøjer fra andre EU-
lande, når ejere og brugere af disse køretøjer mistænkes for at have unddraget
sig betaling af kørselsafgifter uden for landets grænser.
Vej- og brugsafgifter for tunge godskøretøjer (eurovignetdirektivet)
Side 5/6
kom (2017) 0281 - Bilag 10: Kopi af TRU alm. del - bilag 395, materiale til orienteringsmøde om Vejpakken, d. 21/6-17
1824581_0006.png
Europa-Kommissionen ønsker med sit forslag at fremme principperne om at
”forbrugeren betaler” og ”forureneren betaler”.
Kommissionen foreslår, at direktivets område udvides, således at det ud over
tunge godskøretøjer også kommer til at omfatte busser, minibusser, personbi-
ler og varebiler. De eksisterende muligheder for at undtage de mindste lastbiler
fra en kørselsafgiftsordning foreslås at bortfalde.
Det foreslås endvidere, at tidsbaserede brugsafgifter udfases inden for en år-
række. Konkret foreslås tidsbaserede brugsafgifter for tunge godskøretøjer ud-
faset senest i 2024.
Reglerne for fastsættelse af eksterne omkostninger (støj, luftforurening og
trængsel) som tillæg til infrastrukturomkostningen foreslås forenklet gennem
et katalog med EU referencepriser.
Det foreslås, at eksterne omkostninger som en del af afgiftssatsen kun kan op-
kræves, når de samtidig opkræves for alle typer af køretøjer. Kommissionen
foreslår samtidig, at afgiftsprovenu vedr. trængsel øremærkes til forbedringer
af infrastrukturen eller andre tiltag, der kan reducere trængsel.
Kommissionen foreslår herudover, at differentiering af infrastrukturomkost-
ningen på bagrund af køretøjets euronormklasse afløses af en differentiering på
baggrund af køretøjets energiklasse.
Side 6/6