Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0482 Bilag 1
Offentligt
1804153_0001.png
Grund- og nærhedsnotat: Forordning om det europæiske borgerinitiativ
Nyt notat
KOM(2017) 482
1. Resumé
EU-Kommissionen har foreslået en revision af det europæiske borgerinitiativ, med hvilket mindst én million
EU-borgere kan anmode Kommissionen om at fremsætte et forslag til en EU-retsakt. Revisionens overordnede
formål er at gøre borgerinitiativets administrative processer mere brugervenlige og mindre byrdefulde for bl.a.
indsamlere og underskrivere. Mindstealderen for underskrivere foreslås hertil nedsat fra 18 år til 16 år, for at
fremme EU-debat og deltagelse blandt unge.
Kommissionen foreslår, at den med revisionen bl.a. skal forenkle datakrav, levere onlinesystemer til indsamling
af støttetilkendegivelser mv. (udgiftsfrit for brugerne), oversætte godkendte initiativer til alle EU-sprog og lave
oplysningsaktiviteter. Medlemslandene skal som noget nyt udpege kontaktpersoner nationalt til at informere og
bistå borgerne. Herudover fortsætter den nuværende ordning på nationalt plan med at medlemslandene certificerer
brugernes individuelle onlinesystemer samt undersøger støttetilkendegivelsers gyldighed ved stikprøvekontrol.
Regeringen støtter forbedringer af det europæiske borgerinitiativ, imens administrative byrder bør holdes på et
minimum. Regeringen forholder sig skeptisk til spørgsmålet om nedsættelse af alderen for retten til at underskrive
initiativer fra 18 år til 16 år. Regeringen vil arbejde for, at perioden til indsamling af støttetilkendegivelser
udvides fra 12 til 18 måneder.
2. Baggrund
Med det europæiske borgerinitiativ kan mindst én million EU-borgere ved
underskriftsindsamling anmode Kommissionen om at fremsætte et forslag til en EU-retsakt.
Borgerinitiativet har til formål at øge borgernes direkte involvering i det demokratiske liv i EU.
Kommissionen har ved KOM (2017) af 13. september 2017 fremsendt forslag om en revision
af initiativet, kaldet ’Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om det europæiske
borgerinitiativ’. Forslaget er oversendt til Rådet den 18. september 2017 i dansk sprogversion.
Borgerinitiativet er en rettighed forankret i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), art.
11, stk. 4. De konkrete, operationelle bestemmelser for udmøntning af borgerinitiativet
udformedes som en forordning, (EU) 221/2011, vedtaget d. 16. februar 2011 med ikrafttræden
d. 1. april 2012. Ved vedtagelse af den nye forordning ophæves den nuværende forordning fra
1. januar 2020.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forordningen om det europæiske borgerinitiativ har nu fundet anvendelse i fem år, og
interessenterne, EU-institutionerne og medlemslandene har opnået erfaringer med
instrumentet. Siden 2012 har der været gennemsnitligt 13 anmodninger om borgerinitiativer
indsendt til Kommissionen per år, men samlet er kun tre initiativer nået over én million
underskrifter, fordelt over det korrekte antal lande, siden borgerinitiativets lancering.
kom (2017) 0482 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordning om det europæiske borgerinitiativ
1804153_0002.png
Evalueringer og analyser foretaget på Kommissionens foranstaltning har påpeget en række
udfordringer i bl.a. de administrative procedurer, og det overordnede mål med den reviderede
version er at gøre borgerinitiativets processer mere brugervenlige og nedbringe administrative
byrder for indsamlere og underskrivere. Hertil foreslås mindstealderen for underskrivere nedsat
fra 18 år til 16 år, for at fremme EU-debat og deltagelse blandt unge. Forslaget lægger sig i en
del henseender op ad formatet for det eksisterende borgerinitiativ.
Ligesom med det eksisterende borgerinitiativ skal medlemslandene udpege nationale
myndigheder til at godkende, at individuelle onlineindsamlingssystemer lever op til de af
Kommissionen specificerede sikkerhedsforanstaltninger (hvis folk ikke vil bruge
Kommissionens centrale system til at indsamle støttetilkendegivelser), samt kontrollere og
bekræfte de støttetilkendegivelser, der er underskrevet af statens egne borgere (her tillades
tilfældig stikprøvekontrol).
Af nye tiltag foreslås det, at medlemslandene med revisionen skal udpege kontaktpersoner på
deres territorium til at bistå og informere borgerne om borgerinitiativer. Dertil lægges der op til,
at borgerne efter 2020 skal kunne underskrive støtteerklæringer ved hjælp af elektroniske
identifikationsmidler eller elektronisk signatur. Det vil dog fortsat være muligt for borgerne at
indsamle underskrifter på papir.
Kommissionen fortsætter også en række nuværende aktiviteter, fx indledende godkendelse af
initiativer, støtte til borgere og udvikling og drift af onlinesystemet til borgernes
underskriftsindsamling samt
den online ’samarbejdsplatform’ for debat og sparring imellem
initiativtagerne. Den nye model for det europæiske borgerinitiativ indebærer derudover, at
Kommissionen fx skal oversætte godkendte initiativer til alle EU-sprog, arbejde på at forenkle
datakrav til underskriverne, udvikle den sidste IT-løsning om fremsendelse af data fra
Kommissionen til medlemsstaterne samt styrke oplysningsaktiviteter om det europæiske
borgerinitiativ.
Kommissionen og Europa-Parlamentet pålægges med revisionen at arrangere en offentlig
høring i Europa-Parlamentet for succesfulde initiativer, hvor Kommissionen skal være
repræsenteret på passende niveau.
Der lægges op til, at et initiativ skal leve op til de samme krav som i det nuværende
borgerinitiativ for at regnes for gyldigt. Der kræves således fortsat mindst én million
støttetilkendegivelser samt et minimumsantal af underskrivere i et bredere udsnit af
medlemslandene. Dette minimum er fortsat fastsat til en fjerdedel af medlemslandene, hvor
antallet af støttemeddelelser mindst skal svare til antallet af landets medlemmer i Europa-
Parlamentet multipliceret med en faktor på 750. For Danmarks vedkommende giver det p.t.
minimum 9750 underskrifter. Underskrifterne skal indsamles på max 12 måneder, men som
noget nyt kan initiativtagergruppen selv fastsætte startdatoen for de disse 12 måneder.
Kommissionen tillægges med forordningen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter
vedrørende ændringer af forordningens bilag (diverse formularer for støttetilkendegivelser,
skabeloner for attester for individuelle onlineindsamlingssystemer o.l.). Delegationen kan dog til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
kom (2017) 0482 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordning om det europæiske borgerinitiativ
1804153_0003.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om det foreliggende forslag, men har tidligere, ved
beslutning af 28. oktober 2015, opfordret til revision af det eksisterende regelsæt.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da anvendelsesområdet for denne
forordning falder ind under EU’s enekompetence.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at have konsekvenser for gældende dansk ret.
Forslagets delelement, om at borgerne skal kunne underskrive ved hjælp af elektroniske
identifikationsmidler eller elektronisk signatur, vil eventuelt have konsekvenser. Den konkrete,
tekniske løsning er dog endnu ikke fremlagt.
7. Konsekvenser
Der er til det eksisterende borgerinitiativ på EU-niveau afsat budgetbevillinger på ca. 14,15 mio.
kr. for 2017 og ca. 9,68 mio. kr. i 2018. Danmarks andel er ca. 277.000 kr. og ca. 188.000 kr.
Med revisionen lægger Kommissionen op til en stigning til ca. 23,2 mio. kr. for 2019 og ca. 23,9
mio. kr. for 2020, dvs. for Danmark hhv. i alt ca. 455.000 kr. og 468.000 kr. Disse udgifter
forventes afholdt inden for den eksisterende, flerårige finansielle ramme.
Løbende, nationale aktiviteter forbundet med borgerinitiativet forventes fortsat afholdt inden
for de respektive myndigheders rammer. Dette både hvad angår valideringen af underskrifter og
certificeringen af onlineindsamlingssystemer, hvor det ikke vurderes, at flere borgerinitiativer vil
føre til merudgifter. En ajourføring af procedurer mv. kan dog koste ca. 100.000 kr.
Der mangler afklaring af Kommissionens tekniske løsning for elektronisk underskrivelse.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at en integreret løsning med tilkobling til fx NemID/eID kan
indebære etableringsomkostninger for Danmark på ca. 500.000 - 1.000.000 kr. og herefter
anslåede driftsomkostninger på ca. 50.000 - 100.000 kr. om året. Såfremt der ikke kan etableres
en integreret løsning med EU-niveauet, kan omkostningerne beløbe sig på ca. 1,5 - 4 mio. kr.
for etableringen af en dansk tjeneste med årlige driftsomkostninger på ca. 350.000 - 500.000 kr.
Det er dog forventningen, at der vil blive etableret en fælles EU-løsning eller en løsning med
mulighed for integration, hvorved omkostningerne begrænses.
Vedtagelse af forslaget forventes ikke at have andre væsentlige konsekvenser.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i offentligheden med en længere frist (seks uger), da forslaget drejer
sig om almindelige borgeres rettigheder. Eventuelle svar på høringen vil blive fremsendt som
supplerende notat til Folketinget efter høringsfristens udløb den 1. november.
Høringen er tilgængelig for alle borgere på forsiden af Folketingets EU-oplysnings hjemmeside,
www.eu.dk.
kom (2017) 0482 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordning om det europæiske borgerinitiativ
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes konkrete holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forbedringer af det europæiske borgerinitiativ, så borgerne så nemt som
muligt kan udøve deres demokratiske ret til at oprette og underskrive borgerinitiativer. Der
lægges dog vægt på, at de administrative byrder og omkostninger holdes på et minimum.
Regeringen har noteret sig, at medlemslandenes validering af underskrifter i forslaget tillades
foretaget ved tilfældig stikprøvekontrol.
Regeringen forholder sig skeptisk til spørgsmålet om nedsættelse af alderen for retten til at
underskrive initiativer fra 18 år til 16 år.
Regeringen vil arbejde for, at perioden til indsamling af støttetilkendegivelser udvides fra 12 til
18 måneder. Dette vil indebære en reel forbedring af muligheden for, at et borgerinitiativ kan
opnå tilstrækkelig støtte, og at borgerne derved bliver hørt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.