Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0563 Bilag 1
Offentligt
1828172_0001.png
Den 1. december 2017
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets henstilling om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
COM(2017) 563
1. Resumé
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at skabe en frivillig europæisk ramme for lærlingeuddannelser med henblik på
at understøtte kvaliteten i lærlingeuddannelserne samt fremme lærlingeelevers beskæftigelsesegnethed.
Forslaget fremhæver, at lærlingeuddannelser er en særlig effektiv form for arbejdspladsbaseret læring, som kan lette
overgangen mellem uddannelse og arbejde. Dette afhænger dog af lærlingeuddannelsens kvalitet, hvorfor der foreslås i alt
14 konkrete rammebetingelser og retningslinjer for kvalitet i lærlingeuddannelser. Disse skal understøtte kvaliteten og
effektiviteten af lærlingeuddannelserne, og herved udviklingen af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, som kan imødekomme
arbejdsmarkedets behov.
Desuden har forslaget til formål at understøtte mobiliteten samt de unges personlige kompetencer.
Forslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser eller konsekvenser for dansk ret.
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget, som stort set flugter med den måde, Danmark i forvejen har
indrettet erhvervsuddannelsesområdet og lærlingeuddannelserne på.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde forslag til rådshenstilling om en europæisk ramme for gode og effektive
lærlingeuddannelser den 5. oktober 2017.
Forslaget skal ses i lyset af den høje ungdomsarbejdsløshed i flere EU-lande. Grundet den positive
sammenhæng mellem gode lærlingeuddannelser og de unges beskæftigelsesegnethed og deres overgang
mellem uddannelse og arbejdsmarked ønsker man med forslaget at understøtte kvaliteten i
lærlingeuddannelserne.
Lignende forslag har været drøftet i EU's Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse (ACVT), og
Kommissionen fremsætter nu forslaget bl.a. efter anmodning fra European Alliance for
Apprenticeships.
Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel
153, 166 og 292.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med henstillingen er at øge lærlinges personlige kompetencer og beskæftigelsesegnethed samt
at bidrage til udviklingen af en højtkvalificeret arbejdsstyrke, som kan imødekomme behovene på
arbejdsmarkedet. Med dette formål for øje foreslås det at skabe en sammenhængende ramme for
lærlingeuddannelser, som er baseret på en fælles forståelse af, hvad der definerer kvalitet og effektivitet.
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
1828172_0002.png
Indhold
Forslaget til rådshenstillingen peger på, at lærlingeuddannelser er en særligt effektiv form for
arbejdspladsbaseret læring, som letter overgangen fra uddannelse til arbejde. Men de positive virkninger
af lærlingeuddannelserne for de unges beskæftigelsesmuligheder afhænger af lærlingeuddannelsernes
kvalitet, som man med forslaget vil understøtte.
Desuden fremhæves det i forslaget, at der er behov for høje kvalitetsstandarder for at undgå, at
lærlingeuddannelser rettes mod lavt kvalificerede job, og at dårlige uddannelser kan skade
lærlingeuddannelsernes overordnede omdømme.
Lærlingeuddannelser defineres i forslaget som uddannelser, der kombinerer læring på
uddannelsesinstitutioner med praktikophold på arbejdspladser, og som fører til nationalt anerkendte
kvalifikationer. Endvidere kendetegnes disse ved et kontraktforhold mellem lærlingen, arbejdsgiveren
og/eller erhvervsuddannelsesinstitutionen, hvor lærlingen aflønnes eller kompenseres for sit arbejde.
Forslaget omfatter dog blot lærlingeuddannelser, hvor minimum halvdelen af uddannelsen foregår på
en arbejdsplads.
Rådshenstillingen supplerer initiativer, som skal lette de unges overgang til beskæftigelse, navnlig rådets
henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold.
I forslaget til rådshenstilling opstilles 14 kriterier for gode og effektive lærlingeuddannelser, som
medlemslandene - i overensstemmelse med national lovgivning og i tæt samarbejde med relevante
interessenter - opfordres til at anvende, for at sikre at disse uddannelser tilrettes arbejdsmarkedets
behov samt skaber fordele for både studerende og arbejdsgivere.
De første syv kriterier omhandler læring og arbejdsvilkår, og de sidste syv omhandler rammebetingelser:
1.
Der bør indgås en
skriftlig kontrakt
mellem arbejdsgiver, lærling og
erhvervsuddannelsesinstitution
2.
Arbejdsgivere og erhvervsuddannelsesinstitutioner bør fastsætte et sæt omfattende
læringsresultater,
som sikrer balance mellem specifikke jobrelaterede færdigheder og
nøglekompetencer
3.
Der bør udpeges undervisere i virksomhederne, som skal arbejde tæt sammen med
erhvervsuddannelsesudbydere og lærere med henblik på at yde pædagogisk støtte og vejledning.
4.
Mindst halvdelen af lærlingeuddannelsens varighed, bør finde sted på en
arbejdsplads.
5.
Lærlinge bør have ret til
social beskyttelse,
herunder den nødvendige forsikring i
overensstemmelse med national lovgivning.
6.
Arbejdspladsen, hvor praktikopholdet gennemføres, bør overholde alle relevante regler og
bestemmelser om arbejdsvilkår,
navnlig lovgivningen om
sundhed og sikkerhed.
7.
Lærlinge bør modtage
løn og/eller godtgørelse
i overensstemmelse med de nationale eller
sektorielle bestemmelser eller kollektive overenskomster.
8.
Der bør indføres en
reguleringsmæssig ramme,
som bygger på et fair og afbalanceret
partnerskab, herunder en struktureret og gennemsigtig dialog mellem alle relevante interesseparter.
9.
Arbejdsmarkedets parter,
herunder på sektorniveau, bør inddrages i udformningen,
forvaltningen og gennemførelsen af lærlingeordninger.
10. Der bør
ydes økonomisk og/eller ikke-økonomisk
støtte til små og mellemstore
virksomheder, baseret på omkostningsdeling mellem arbejdsgivere, lærlinge og offentlige myndigheder.
2
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
11. I adgangskravene til lærlingeuddannelserne bør der tages hensyn til
relevant uformel og ikke-
formel læring.
Lærlingeuddannelser bør føre til nationalt anerkendte kvalifikationer og give
adgang til
andre uddannelser,
herunder højere niveauer og andre karriereforløb.
12. Der bør tilbydes
erhvervsvejledning,
mentorordninger og læringsstøtte og lærlingeuddannelser
bør fremmes gennem oplysningskampagner.
13. Lærepladstilbud i og mellem medlemsstaterne bør være
gennemsigtige.
14. Der bør indføres
kvalitetssikring
i overensstemmelse med den europæiske referenceramme for
kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET).
I forslaget til henstilling indgår endvidere følgende anbefalinger til medlemsstaterne:
•fremme aktiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen, forvaltningen og
gennemførelsen af lærlingeordninger i overensstemmelse med
arbejdsmarkedsrelationerne og uddannelsespraksis på nationalt plan
• medtage de relevante gennemførelsesforanstaltninger
i de nationale reformprogrammer
inden for rammerne af det europæiske semester
•tage hensyn til disse rammebestemmelser, når der gøres brug af EU-finansiering
og -
instrumenter til at støtte lærlingeuddannelser.
For at understøtte kvaliteten af lærlingeuddannelser foreslås det endvidere, at Kommissionen skal
oprette en støttefunktion, som bl.a. skal hjælpe fremme vidensdeling, netværkssamarbejde og gensidig
læring for at bistå medlemsstaterne og relevante interessenter i arbejde med ovennævnte kriterier.
Kommissionen vil endvidere promovere lærlingeuddannelser via oplysningskampagner samt
understøtte forslagets implementering ved finansiering i henhold til regler herfor.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Danske erhvervsuddannelser er reguleret i Lov om Erhvervsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
987 af 16. august 2010, med de ændringer, der følger af § 18 i lov nr. 623 af 8. juni 2016.
Lærlinge på virksomheder er omfattet af arbejdstidsregler, arbejdsmiljølovgivning og lov om forbud
mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Endvidere er en række forhold omfattet af kollektive overenskomster.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Forslaget til rådshenstilling forventes ikke at medføre konsekvenser for dansk ret.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 11. oktober 2017. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde
længde.
3
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
1828172_0004.png
Endvidere er forslaget til rådshenstilling blevet sendt til orientering til EU-specialudvalget for
Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 25. oktober 2017.
Danske Universiteter
”Danske Universiteter har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til rådshenstilling om en
europæisk ramme for ”Quality and Effective Apprenticeships”.
Danske Regioner
”Danske Regioner kvitterer for muligheden for at kommer med høringssvar. Vi mener ikke, at det er
sandsynliggjort, at der er behov for det fremsendte forslag.
Det er vigtigt at understrege og holde fast ved, at uddannelse er et nationalt kompetenceområde. Det
gælder også erhvervsuddannelserne, hvori lærlingeforløb udgør en væsentlig del.
Lærlingeuddannelserne er i dag indrettet på forskellig vis, og disse forskelle er et positivt udtryk for, at
lærlingeuddannelserne er tilpasset de enkelte nationale arbejdsmarkeder. Det er nødvendigt, at
lærlingeuddannelserne er tæt koblet til arbejdsmarkederne og til behovene hos arbejdsgiverne i de
enkelte lande.
Vi anser således ikke lærlingeuddannelsernes forskellighed for at være et problem, men snarere for at
være en nødvendighed. Derfor vil det være kontraproduktivt med ensretning af uddannelserne. Det kan
dog være positivt med vidensdeling. Denne vidensdeling bør også inkludere ikke-medlemslande som
Norge og Schweiz.
Vi vil således understrege, at lærlingeuddannelserne er et nationalt anliggende, og at der findes
europæiske muligheder for at understøtte dette eksempelvis gennem Socialfonden. Det er også vigtigt
at medtage, der forud for nye initiativer bør foreligge klar dokumentation for efterspørgsel og behov.
Europæiske initiativer på området bør benytte sig af eksisterende strukturer og gå gennem
strukturfondene. Det bør her sikres tilstrækkelig fleksibilitet og frihed til at udmønte eventuelle midler
på en måde, som giver mulighed for at tage højde for de nationale forskelle på arbejdsmarkederne og i
uddannelsessystemerne.”
Dansk Industri
”DI takker for muligheden for at kommentere udkast til rådshenstillingen
om lærlingeuddannelser.
Vi finder det positivt og væsentligt, at der også på EU-plan sættes fokus på værdien af
lærlingeuddannelser, som forbereder elever til at møde kravene på arbejdsmarkedet. For at opnå dette,
er det vigtigt at fastholde og udbygge den involvering af virksomheder og arbejdsmarkedets parter, som
findes i Danmark i dag. Samtidig bør Danmark støtte andre lande i at etablere en stærk dialog og
forpligtende involvering af virksomheder og arbejdsmarkedets parter i udformningen af stærke
lærlingeuddannelser af høj kvalitet.
DI har dog bemærkninger til en række af de foreslåede indsatser:
DI finder det ganske bekymrende, at det allerede i præambel (2) fremhæves, at ”lærlingeuddannelser af
god kvalitet bidrager også til social inklusion ved at integrere dårligt stillede
lærende (…) på
arbejdsmarkedet.”
4
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
Et bærende element i erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, er at understøtte en
kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelser, hvilket bl.a. sker ved indførelse af adgangskrav, talentspor,
højniveaufag mv. Samtidig har det været essentielt at fastslå, at erhvervsuddannelserne ikke er
uddannelser, som enhver kan gennemføre, men er krævende uddannelser og med høje faglige niveauer.
Hensigten var et opgør med mange års stigmatisering af erhvervsuddannelserne som uddannelser især
for elever med ringe boglige, sociale og personlige forudsætninger. Det primære formål med
erhvervsuddannelser er ikke at sikre social inklusion, men at sikre uddannelse af elever, der kan varetage
en række kvalificerede arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedet.
DI foreslår, at denne sætning fra præambel (2) udgår eller modificeres, så det ikke fremstår som et
selvstændigt mål med lærlingeuddannelser at skulle sikre uddannelse og social inklusion til elever med
betydelige læringsvanskeligheder.
I kriterium nr. 1 foreslås det, at der skal indgås en skriftlig kontrakt mellem arbejdsgiver, lærling og
erhvervsuddannelsesinstitution, som fastsætter parternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med
uddannelse og arbejde.
DI mener ikke, at der bør indgås en samlet kontrakt mellem disse tre parter, da et dansk lærlingeforhold
er et ansættelsesforhold, som reguleres mellem arbejdsgiver og lærling i overensstemmelse med den
danske arbejdsmarkedsmodel og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan og skal ikke inddrages ift
regulering af forpligtelser og rettigheder ift ”arbejde”.
Rettigheder og forpligtelser ift. de offentligt finansierede erhvervsuddannelsesinstitutioner bør
fastsættes fælles for alle i lovgivningen og ikke individuelt i kontrakter.
Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør derfor udgå af kriterium nr. 1 som kontraktspart og i stedet bør
vigtigheden af en struktureret dialog mellem virksomhed, lærling og institution om opnåelse af
læringsmål fremhæves som et område, hvor institutionen har en væsentlig rolle at spille.
Kriterium nr. 2 er tilsvarende skævt formuleret, idet der lægges op til, at der mellem arbejdsgivere og
institutioner skal fastlægges et sæt omfattende læringsresultater. DI er enig i, at arbejdsgiverne skal have
en væsentlig indflydelse på fastlæggelsen af de nødvendige læringsmål, men det er afgørende, at
læringsmål fastlægges på nationalt niveau og ikke mere eller mindre individuelt mellem arbejdsgivere og
erhvervsuddannelsesinstitutioner.
Erhvervsuddannelsesinstitutioner har en meget vigtig rolle med at implementere og opfylde de
læringsmål, der er opstillet for erhvervsuddannelserne og de bør høres i forbindelse med fastsættelse og
revision af uddannelser
–
men kompetencen til at fastlægge læringsmål bør som hidtil ligge hos
arbejdsmarkedets parter i dialog med ministeriet som national myndighed. Som kriterium nr. 2 er
formuleret, er det helt grundlæggende i strid med organiseringen af de danske erhvervsuddannelser,
som DI finder det afgørende, at der værnes om.
Kriterium nr. 2 bør derfor revideres grundlæggende, så det fastslås, at arbejdsmarkedets parter har en
central rolle ved fastlæggelsen af læringsmål, samt at erhvervsuddannelsesinstitutioner har en væsentlig
rolle i opfyldelsen af disse, herunder ved at etablere og vedligeholde den fornødne dialog med lærling
og virksomhed.
I Kriterium nr. 11 fremhæves det, at ”Tværnational mobilitet for lærlinge bør indgå som en del af
kvalifikationerne i forbindelse med lærlingeuddannelsen”. DI er enig i, at der bør være mulighed for
at
lade uddannelsesophold i udlandet indgå i uddannelsen, men vi finder ikke, at det bør være en
obligatorisk del af lærlingeuddannelsen.”
5
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
1828172_0006.png
LO
”LO takker for den fremsendte høring. Det er efter vores opfattelse vigtigt, at EU sætter fokus på dette
område, og vi kan støtte intentionerne med henstillingen.
Der er dog enkelte forhold i udkastet til henstilling, der giver anledning til bekymring:
1. I de indledende betragtninger s. 11, pkt. 2 fremhæves, at ”lærlingeuddannelser af god kvalitet også
bidrager til social inklusion ved at integrere dårligt stillede lærende (…) på arbejdsmarkedet.” Denne
formulering er problematisk, da et af hovedsigterne med EUD reformen i 2014 var at løfte
erhvervsuddannelsernes kvalitet og gøre op med den opfattelse, at disse var et tilbud til de unge, der
ikke kunne klare andre ungdomsuddannelsestilbud. Derfor er det vores klare opfattelse, at
erhvervsuddannelsernes primære formål er at uddanne dygtige faglærte og ikke at sikre social inklusion.
Derfor er det LO’s indstilling, at sætningen stryges eller modificeres.
2. I de indledende betragtninger side 14 pkt. 27 og i kriterium nr. 1 foreslås det, at der skal indgås en
skriftlig kontrakt mellem arbejdsgiver, lærling og (/eller) erhvervsuddannelsesinstitution, som fastsætter
parternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med uddannelse og arbejde. LO er meget
forbeholden over for denne formulering. Et dansk lærlingeforhold er et ansættelsesforhold, som
reguleres mellem arbejdsgiver og lærling i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel, og
erhvervsuddannelsesinstitutioner kan og skal ikke inddrages omkring forpligtelser og rettigheder i
relation til ”arbejde”.
Erhvervsuddannelsesinstitutioner bør derfor stryges fra formuleringen i pkt. 27 og i kriterium nr. 1 og i
stedet bør vigtigheden af en struktureret dialog mellem virksomhed, lærling og institution om opnåelse
af læringsmål fremhæves som et område, hvor institutionen har en væsentlig rolle at spille. 2
3. LO er ligeledes forbeholden over for formuleringen af kriterium nr. 2, idet der lægges op til, at der
mellem arbejdsgivere og institutioner skal fastlægges et sæt omfattende læringsresultater. Det
er LO’s
opfattelse, at læringsmål fastlægges på nationalt niveau og ikke mere eller mindre individuelt mellem
arbejdsgivere og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Formuleringen af kriterium 2 er efter LO’s
opfattelse i væsentlig modsætning til modellen for de danske erhvervsuddannelser, som vi lægger megen
vægt på.
Kompetencen til at fastlægge læringsmål bør som hidtil ligge hos arbejdsmarkedets parter i de faglige
udvalg i dialog med ministeriet som national myndighed. Erhvervsuddannelsesinstitutioner har en
meget vigtig rolle med at implementere og opfylde de læringsmål, der er opstillet for
erhvervsuddannelserne, og de bør høres i forbindelse med fastsættelse og revision af uddannelser.
Kriterium nr. 2 bør derfor revideres grundlæggende, så det fastslås, at arbejdsmarkedets parter har en
central rolle ved fastlæggelsen af læringsmål, samt at erhvervsuddannelsesinstitutioner har en væsentlig
rolle i opfyldelsen af disse, herunder ved at etablere og vedligeholde den fornødne dialog med lærling
og virksomhed.
4. I Kriterium nr. 11 fremhæves det, at ”Tværnational mobilitet for lærlinge bør indgå som en del af
kvalifikationerne i forbindelse med lærlingeuddannelsen”. LO er enig i, at der bør være mulighed for at
lade uddannelsesophold i udlandet indgå i uddannelsen, men vi finder ikke, at det bør være en
obligatorisk del af lærlinge-uddannelsen.”
FTF
”Tak for høringen af Kommissionens forslag til rådshenstilling om en europæisk ramme for ’Quality
and Effective Apprenticeships’.
Jeg har været i dialog med LO
–
Morten Smidstrup, og FTF kan støtte
det af LO fremsendte høringssvar.”
6
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
1828172_0007.png
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
”FA takker for høring af 11. oktober 2017 som FA har følgende bemærkninger til:
FA bemærker indledningsvist, at der er tale om et område, hvor medlemsstaterne har enekompetencen.
I forlængelse heraf er FA tilfreds med, at der er tale om en henstilling. Derudover bemærker FA, at de
danske erhvervsuddannelser i høj grad lever op til kriterierne.
FA har følgende bemærkninger til de enkelte kriterier:
Ad 2. kriterium
Erhvervsuddannelsers faglige udvalg
–
sammensat af arbejdsmarkedets parter
–
fastsætter
læringsresultater og kompetenceplaner for erhvervsuddannelsen.
Denne kompetence, skal efter FA’s
vurdering, fortsat ligge her. Erhvervs-uddannelsesinstitutionerne
skal efter FA’s vurdering ikke have
kompetence på dette område.
Ad 4. kriterium
FA er enig i, at en væsentlig del af læringserfaringen foregår på arbejdspladsen. FA mener, at
finansuddannelsen praktikperiode fortsat skal være 2-årig. Det er ikke alle virksomheder, der har
mulighed for at sende deres praktikanter ud til relevante læringsforløb i udlandet. Det er
branchespecifikt om virksomhederne har denne mulighed.
Ad 14. kriterium
FA mener, at det bør udspecificeres, at lærlingenes beskæftigelse og karriere-udvikling alene skal følges
overordnet med henblik på udvikling af statistik.
Ad 22. kriterium
FA mener, at det bør præciseres hvad rapportens omfang er, hvem der skal levere data til denne
rapport, og hvordan denne rapport skal finansieres.
Derudover har FA ikke flere bemærkninger.”
Dansk Arbejdsgiverforening
”Dansk Arbejdsgiverforening (DA) takker for muligheden for at afgive høringssvar til rådets
henstilling.
Generelle bemærkninger
DA finder det positivt, at EU har fokus på erhvervsuddannelsesområdet. Virksomhederne og
arbejdsmarkedets parter spiller en central rolle i forhold til udviklingen af erhvervsuddannelserne i
Danmark, og det er vigtigt at fastholde denne organisering, som bl.a. bidrager til at uddannelsen
afspejler arbejdsmarkedets kompetencebehov.
Konkrete bemærkninger
DA har følgende konkrete bemærkninger til en række af de foreslåede indsatser:
DA er uenig i formuleringen af præambel (2), hvor det fremgår, at ”lærlingeuddannelser af god kvalitet
bidrager også til social inklusion ved at integrere dårligt stillede lærende og personer med
migrantbaggrund på arbejdsmarkedet”. Denne formulering er i modstrid med intentionerne på
erhvervsuddannelsesområdet, hvor der netop med erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 blev taget
7
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
1828172_0008.png
en række initiativer med henblik på at højne det faglige niveau på erhvervsuddannelserne, herunder
adgangskrav, mulighed for talentspor m.v.
Med erhvervsuddannelsesreformens mål om at højne kvaliteten af erhvervsuddannelserne er det
afgørende at fastholde og understøtte, at erhvervsuddannelserne er fagligt krævende uddannelser, som
kræver et vist fagligt niveau. Målet med erhvervsuddannelserne er således at uddanne fremtidens
faglærte og ikke at bidrage til social inklusion.
I kriterium nr. 1 foreslås det, at der skal indgås en skriftlig kontrakt mellem arbejdsgiver, lærling og
erhvervsuddannelsesinstitution, som fastsætter parternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med
uddannelse og arbejde. DA er uenig i denne formulering, idet en uddannelsesaftale er en aftale mellem
arbejdsgiver og lærling, og erhvervsuddannelsesinstitutioner kan og skal ikke inddrages omkring
forpligtelser og rettigheder i relation til ”arbejde”. DA foreslår derfor, at uddannelsesinstitutionerne
ikke fremgår som en del af kontrakten. Erhvervsuddannelsesinstitutionerne er derimod en vigtige for
den løbende dialog mellem virksomhed, lærling og institutionen.
I kriterium nr. 2 henvises der til, ”at der mellem arbejdsgivere og institutioner skal fastlægges et sæt
omfattende læringsresultater”. DA mener, at læringsmål skal fastlægges på nationalt niveau og ikke
individuelt mellem arbejdsgivere og erhvervsuddannelsesinstitutioner. DA finder således, at
formuleringen af kriterium 2 ikke er i overensstemmelse med den danske model for
erhvervsuddannelser, som DA ligger afgørende vægt på at bevare. Det er i den forbindelse vigtigt at
fremhæve, at det er arbejdsmarkedets parter, der i dialog med den nationale myndighed (ministeriet)
fastlægger de nationale læringsmål. Erhvervsuddannelsesinstitutionerne har en central rolle i
implementeringen og opfyldelsen af læringsmålene og høres ligeledes i forbindelse med fastsættelse og
ændringer af uddannelser. DA finder, at kriteriet bør omformuleres, så denne rollefordeling er afspejlet
i formuleringen.
Det fremgår af Kriterium nr. 11, at ”Tværnational mobilitet for lærlinge bør indgå som en del af
kvalifikationerne i forbindelse
med lærlingeuddannelsen”. DA mener, at uddannelsesophold i udlandet
bør være en mulighed i forbindelse med en erhvervsuddannelse, men mener ikke, at det skal være en
obligatorisk del af lærlingeuddannelsen.”
EEO
–
Erhvervsskolernes Elevorganisation
”Efter
at have læst de overordnede mål igennem, finder vi det relevant at få afklaret et
definitionsspørgsmål. Vores bekymring er, hvordan Specialudvalget definerer "højkvalificeret". Sætter
Specialudvalget lighedstegn mellem højkvalificeret og specialiseret eller højkvalificeret og bredt
funderet? Forskellen mellem de to kunne være ganske relevant for et grundlag, hvorfra vi kan danne en
holdning til projektet.
Vi er dog glade for, at hensyntagen til de individuelle landes økonomiske, sociale og faglige situation er
blevet indkoorporeret som en del af forslaget. Dette, fordi fælles kriterier over landegrænser sågar som
bare fra kommune til kommune, oftest skaber problemer og fundament for bekymring.
Vi er selvfølgeligt som udgangspunkt altid positivt indstillet over for et hvert forslag, som ønsker at
forbedre forholdende for vores elever og ser frem til udviklingen af projektet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger.
8
 kom (2017) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan overordnet støtte ambitionen om, at lærlingeuddannelserne i Europa styrkes ved
etablering af en frivillig sammenhængende ramme for disse uddannelser i forhold til elever (lærlinge),
arbejdsmarkedet og erhvervsuddannelsesinstitutionerne. På samme måde er det væsentligt, at
erhvervsuddannelserne baseres på et samarbejde med arbejdsmarkedets parter som rammesættende for
elevernes (lærlinge) arbejds- og lønforhold.
Denne frivillige sammenhængende ramme vil også understøtte elevernes (lærlinge) mulighed for
mobilitet i hele EU.
Mange af elementerne i forslaget er allerede gældende lovgivning og eksisterende praksis i Danmark.
Uddannelsesområdet, herunder lærlingeuddannelser, er national kompetence, hvilket regeringen vil
holde fast i i det videre arbejde. Endvidere er høj kvalitet og faglighed i lærlingeuddannelserne vigtig, og
det er centralt at denne kvalitet ikke udhules i forsøget på at imødekomme de fagligt svageste elever.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9