Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0569 Bilag 1
Offentligt
1817166_0001.png
Notat
Grund- og nærhedsnotat om forslag til Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår
harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles
merværdiafgiftssystem og om indførelse af det ende-
lige system for beskatning af samhandlen mellem med-
lemsstaterne, KOM(2017) 569
1. Resumé
Kommissionen har den 4. oktober 2017 præsenteret en lovpakke, der både skal forbedre det nuværende
momssystem på en række områder og introducere de grundlæggende elementer i det endelige momssystem.
Som en del heraf foreslår Kommissionen at introducere
”godkendt
afgiftspligtig person” som et nyt begreb i
momssystemet. Konceptet skal fungere som en akkreditering, hvorefter en konkret virksomhed globalt kan
anses som en pålidelig skattebetaler og derigennem få adgang til forenklede ordninger.
Forbedringerne af det nuværende momssystem har været efterspurgt af EU-landene. Nærværende forslag
indeholder forslag til forenklede regler ved konsignationslagre og kædetransaktioner for virksomheder, der
har status som godkendte afgiftspligtige personer. Derudover foreslår Kommissionen, at momsregistrerings-
nummer og registrering af handlen i VIES gøres til væsentlige betingelser for kunne sælge varer momsfrit
til virksomheder i andre EU-lande.
Kommissionen foreslår, at grundelementerne i det endelige momssystem er beskatning i forbrugslandet,
hvor sælger er betalingspligtig for momsen, hvilket skal kunne ske gennem One-Stop-Shop-systemet. Hvis
køberen er en godkendt afgiftspligtig person er denne dog betalingspligtig for momsen (omvendt betalings-
pligt).
Regeringen støtter generelt, at det nuværende momssystem forbedres på de foreslåede områder, så reglerne
bliver mere klare, hvilket øger retssikkerheden for virksomheder.
Regeringen finder generelt, at det endelige momssystem skal være baseret på forbrugslandsbeskatning, hvor
leverandøren er betalingspligtig. Derfor er regeringen skeptisk overfor Kommissionens forslag om, at et
overgangssystem mod det endelige momssystem skal indebære to systemer, alt afhængig af om kunden er en
godkendt afgiftspligtig person. Herudover finder regeringen den foreslåede længde af en sådan eventuel over-
gangsordning for unødig lang.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017) 569 af 4. oktober 2017 fremsendt forslag om æn-
dring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår harmonisering og forenkling af visse reg-
ler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskat-
ning af samhandlen mellem medlemsstaterne. Forslaget er oversendt til Rådet den 16. ok-
tober 2017 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den
13. november 2017
J.nr. 2017 - 6413
Kontor:
Moms, afgifter og told
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0002.png
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 113, der kræver høring af Europa-Par-
lamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse af medlems-
landene.
Forslaget er en del af en pakke af forslag, som skal introducere det endelige momssystem
for grænseoverskridende handel med varer mellem virksomheder i EU.
Selvom det nuværende momssystem har eksisteret i mange år, var det ved vedtagelsen
alene tænkt som et midlertidigt momssystem. Ambitionen var, at det endelige momssy-
stem skulle fungere på samme vis, uanset om handlen var grænseoverskridende eller in-
denrigs.
Det nuværende momssystem for grænseoverskridende handel med varer mellem virk-
somheder fungerer i dag således, at handlen deles op i to transaktioner: 1) en momsfrita-
get levering i det EU-land hvorfra varen sælges og 2) en erhvervelse inden for EU, som er
momspligtig i bestemmelsesmedlemslandet. Denne konstruktion har vist sig at være for-
bundet med en række problemer. Dels øges muligheden for momssvig, når varer kan kø-
bes uden moms, dels er systemets grundlæggende kompleksitet en hindring for grænse-
overskridende handel.
Den 7. april 2016 præsenterede EU-Kommissionen en momshandlingsplan
1
, hvor Kom-
missionen fremlagde sine planer for et endeligt momssystem. Det endelige momssystem
skulle være baseret på beskatning i forbrugslandet og skulle præsenteres i 2017. Rådet har
tiltrådt denne tilgang i rådskonklusioner af 25. maj 2016.
Kommissionen anfører i sin meddelelse om opfølgning på handlingsplanen for moms
2
, at
for at give skatteforvaltningerne og virksomhederne en glidende overgang til det endelige
momssystem, bør ændringerne ske gradvist i to etaper.
I første etape skal det fastlægges, hvordan leveringen af varer mellem virksomheder inden
for EU skal behandles momsmæssigt. Implementeringen af dette første skridt vil blive
opdelt i to deletaper. Det foreliggende forslag udgør første deletape (etape 1.1) og intro-
ducerer begrebet
”godkendt afgiftspligtig person”
og de grundlæggende elementer af det ende-
lige momssystem for handel med varer mellem virksomheder inden for EU. Denne del af
forslaget vil udgøre en principaftale mellem EU-landene om at bevæge sig fra den nuvæ-
rende overgangsordning til et endeligt momssystem. Kommissionen forventer, at dette
forslag vil kunne træde i kraft i 2019.
I anden deletape (etape 1.2) vil Kommissionen fremsætte et direktivforslag og ledsagende
gennemførelsesbestemmelser til fastlæggelse af de nærmere tekniske bestemmelser, der er
nødvendige for, at den første etape mod det endelige momssystem kan fungere. I denne
første etape vil kunden, som en undtagelse til det generelle princip, være betalingspligtig
1
KOM (2016) 148, Mod et fælles europæisk momsområde
De svære valg.
KOM(2017) 566
2
Side 2 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0003.png
for momsen, såfremt kunden er en godkendt afgiftspligtig person. For øvrige handler vil
leverandøren være betalingspligtig for momsen i kundens land, hvilket kan ske gennem
brug af et One Stop Shop system. Kommissionen forventer, at disse ændringer vil kunne
træde i kraft i 2022.
I anden etape (etape 2) skal de nye regler for momsbehandlingen udvides til at omfatte
alle grænseoverskridende leveringer, dvs. også levering af ydelser, og leverandøren, dvs.
ikke kunden, vil skulle svare moms af alle varer og ydelser, der købes i andre medlems-
lande. Initiativerne i anden etape vil blive foreslået, efter at Kommissionen har foretaget
en evaluering 5 år efter at reglerne i første etape er trådt i kraft. Derefter vil det endelige
momssystem være gennemført fuldt ud.
Tidsplanen er illustreret i figur 1.
Figur 1. Kommissionens tidsplan for indførslen af det endelige momssystem
Kilde: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg om
opfølgning på handlingsplanen for moms, mod et fælles europæisk momsområde
tid til handling, KOM(2017) 566
Derudover har Rådet i rådskonklusioner af 8. november 2016 bedt Kommissionen om,
sideløbende med arbejdet med det endelige momssystem, at præsentere forslag til forbed-
ring af det nuværende momssystem på en række konkrete områder. Tre af disse områder
foreslås ændret ved det foreliggende forslag, mens det fjerde område fremgår af et sær-
skilt forslag, da det kræver en ændring af momsgennemførelsesforordningen.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at introducere de grundlæggende elementer af det endelige
momssystem samt at forbedre det nuværende momssystem på en række konkrete områ-
der. Forslaget består overordnet af tre elementer: 1) introduktion af begrebet
godkendt af-
giftspligtig person,
der både skal finde anvendelse som en del af overgangen til det endelige
momssystem og til at forbedre det nuværende momssystem, 2) forbedringer af det nuvæ-
rende momssystem, herunder fælles regler for konsignationslagre, momsregistrerings-
numre gøres til en væsentlig betingelse for momsfritagelse ved grænseoverskridende han-
del og fælles regler for kædetransaktioner og 3) de grundlæggende elementer i det endelige
momssystem.
Ad 1. Godkendt afgiftspligtig person
Forslaget introducerer
godkendt afgiftspligtig person
som et nyt begreb i momsdirektivet.
Konceptet skal fungere som en akkreditering, hvorefter en konkret virksomhed globalt
kan anses som en pålidelig skattebetaler. Kommissionen foreslår, at visse lempelige ord-
ninger i momssystemet kun skal være tilgængelige for godkendte afgiftspligtige personer,
Side 3 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0004.png
samt at disse vil få en særlig overgangsordning til det endelige momssystem, jf. nedenfor.
En virksomhed vil kunne søge om status som godkendt afgiftspligtig person i det EU-
land, hvor virksomheden er hjemhørende. Skattemyndigheden i det konkrete EU-land
skal herefter træffe afgørelse om, hvorvidt virksomheden kan opnå status som en god-
kendt afgiftspligtig person. Hvis en virksomhed bliver anerkendt som en godkendt af-
giftspligtig person i et EU-land, gælder denne anerkendelse i alle EU-lande.
Kommissionen foreslår, at følgende kriterier skal være opfyldt, for at en virksomhed kan
få status som en godkendt afgiftspligtig person:
1. fravær af enhver alvorlig overtrædelse eller gentagende overtrædelser af afgifts- og
toldlovgivningen, herunder idømte alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til ansø-
gerens økonomiske virksomhed
2. bevis for at ansøgeren har en høj grad af kontrol over sin virksomhed og over vare-
strømmen
3. bevis for ansøgerens økonomiske solvens.
Visse virksomheder vil efter forslaget ikke kunne opnå status som godkendt afgiftspligtig
person. Det drejer sig særligt om virksomheder, der anvender en særlig ordning i moms-
systemet (f.eks. små ikke-registrerede virksomheder) og afgiftspligtige personer, som ikke
har fradragsret for deres indkøb (fx virksomheder med momsfritaget aktivitet). Dog vil
sidstnævnte kunne opnå status som godkendt afgiftspligtig person, for deres øvrige øko-
nomiske virksomhed (momspligtige aktiviteter).
Kriterierne for tildeling af status som godkendt afgiftspligtig person minder om kriteri-
erne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør som fastlagt i EU-
toldkodeksen. Hvis en ansøger har status som autoriseret økonomisk operatør i toldhen-
seende, anses ansøgeren derfor også for at opfylde kriterierne som godkendt afgiftspligtig
person.
Ad 2. Forbedringer af det nuværende momssystem
Konsignationslagre
Et konsignationslager er en ordning, hvor en leverandør overfører varer til en bestemt af-
giftspligtig kunde på et lager, men endnu ikke ejendomsretten til varerne. Kunden kan,
når denne finder det belejligt, selv hente varerne fra leverandørens lager, hvorved leverin-
gen af varerne anses for at have fundet sted.
Ifølge de gældende momsregler anses en virksomhed, som overfører egne varer til et an-
det EU-land med henblik på at oprette et lager for kunden, for en grænseoverskridende
levering af varer. Det betyder, at leveringen af varerne er momsfritaget i afgangslandet,
samtidig med at der skal betales såkaldt erhvervelsesmoms i ankomstlandet. For at kunne
betale erhvervelsesmoms skal virksomheden være momsregistreret i ankomstlandet. Når
varerne tages ud af lagret og afleveres til kunden, anses dette for at udgøre en anden leve-
ring, og leveringsstedet er det EU-land, hvor lagret er beliggende, jf. figur 2.
Side 4 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0005.png
Figur 2. Konsignationslagre i de nugældende momsregler
Kilde: Skatteministeriet
For at undgå det administrative besvær med at indberette og indbetale moms for to hand-
ler, anvender nogle EU-lande forenklingsforanstaltninger i forbindelse med sådanne
transaktioner, mens andre ikke gør det. En forenkling kan være, at der ses bort fra leve-
randørens grænseoverskridende levering til sit lager. Disse forskelle er til hinder for en
ensartet anvendelse af momsreglerne i det indre marked.
Kommissionen foreslår, at i tilfælde hvor transaktionerne via et lager sker mellem to god-
kendte afgiftspligtige personer, skal transaktionerne anses for at udgøre én grænseover-
skridende levering mellem leverandøren og kunden, jf. figur 3. Leverandøren vil således
ikke skulle registreres i de EU-lande, hvor vedkommende har konsignationslagre, idet
handlen vil kunne ske momsfrit fra leverandøren til kunden, der betaler erhvervelses-
moms. Når etape 1.2 med den gradvise overgang til det endelige momssystem træder i
kraft, vil leverancen ikke længere være momsfri, men momsen kan indbetales af kunden
efter reglen om omvendt betalingspligt.
Side 5 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0006.png
Figur 3. Kommissionens forslag til ændring
Kilde: Skatteministeriet
Sker leveringen ikke mellem 2 godkendte afgiftspligtige personer skal gældende regler om
transaktioner anvendes.
Momsregistreringsnummer
En grænseoverskridende handel med varer mellem virksomheder i det nuværende moms-
system er i princippet delt op i to transaktioner, selvom der er tale om én handel: 1) en
momsfritaget levering i det EU-land hvorfra varen sælges og 2) en erhvervelse inden for
EU, som er momspligtig i bestemmelsesmedlemslandet. Hvis salget sker til en forbruger
(uden momsnummer), anses handlen som én transaktion, hvor sælger altid skal pålægge
salget moms og sørge for angivelsen og indbetalingen af momsen.
Det er i dag et krav, at leverandøren undersøger, om kunden er en afgiftspligtig person.
Dette kan fx gøres ved at slå op i VIES-systemet
3
for at se, om kunden har et gyldigt
momsregistreringsnummer. I henhold til EU-Domstolens praksis udgør kundens moms-
registreringsnummer alene en formel betingelse i forbindelse med retten til momsfrita-
gelse af en levering inden for EU. Det betyder, at skattemyndighederne i de enkelte EU-
lande kun kan pålægge bøder eller administrative sanktioner, men ikke nægte leverandø-
ren selve momsfritagelsen, hvis kunden ikke har et gyldigt momsnummer. Denne praksis
gør det vanskeligt for skattemyndighederne at kontrollere grænseoverskridende vareleve-
ringer mellem erhvervsdrivende inden for EU, idet skattemyndighederne ikke blot kan
3
VAT Information Exchange System. VIES bruges af virksomheder til at kontrollere momsnumre, og skattemyndighe-
derne anvender systemet til at foretage kontrol.
Side 6 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0007.png
undersøge købers status som momspligtig person ved at tjekke momsregistreringsnum-
meret i VIES-systemet. Derudover er det et krav for momsfritagelsen, at leverandøren
indsender en såkaldt VIES-oversigt over sine grænseoverskridende varesalg til andre virk-
somheder i EU. Oplysningerne er særligt vigtige for skattemyndighederne i kundens land,
der herved underrettes om, at varer, der beskattes som en erhvervelse inden for EU, er
ankommet til deres område. Erhververen/kunden skal angive erhvervelsesmoms i sin
momsangivelse, og skattemyndighederne har herved mulighed for at krydstjekke denne
angivelse med oplysningerne fra leverandøren (via VIES). Kravet om at leverandøren skal
indsende en momsoversigt anses i øjeblikket også blot som en formel, men ikke væsent-
lige betingelse i forbindelse med en fritagelse.
Kommissionen foreslår, at det skal være en væsentlig betingelse for anvendelsen af
momsfritagelsen, at kunden skal være momsregistreret i et andet EU-land end det, hvor
forsendelsen eller transporten påbegyndes. Leverandøren vil som i dag skulle kontrollere
kundens status i VIES-systemet, før fritagelsen anvendes. Forslaget vil således ikke ændre
på de krav, som leverandøren skal opfylde i dag. Forslaget vil dog have væsentlig betyd-
ning for leverandører, idet skattemyndighederne kan nægte momsfritagelsen for grænse-
overskridende salg af varer, hvis kunden ikke er momsregistreret. Det samme vil gøre sig
gældende, hvis VIES-oversigten ikke er udfyldt korrekt.
Kædetransaktioner
Ved kædetransaktioner forstås flere på hinanden følgende leveringer (salg) af de samme
varer, hvor de leverede varer er genstand for en enkelt transport inden for EU mellem to
EU-lande.
I denne situation skal transporten i henhold til EU-Domstolens praksis henføres til en en-
kelt levering i kæden med henblik på at fastslå, hvilken transaktion momsfritagelsen for
levering inden for EU skal anvendes på. Idet der er uens praksis i EU-landene om, hvil-
ken af leveringerne, transporten skal henføres til, har EU-landene anmodet Kommissio-
nen om at foreslå lovgivningsmæssige forbedringer for at øge retssikkerheden på områ-
det.
Der er ikke behov for lignende regler, hvis transporten foretages for den første leveran-
dørs regning, idet transporten da kun kan henføres til den første levering. Tilsvarende vil
transporten kun kunne henføres til den sidste afgiftspligtige person i kæden (erhververen),
hvis transporten sker for dennes regning.
Kommissionen foreslår, at hvis transporten foretages af en mellemhandler i kæden eller
for dennes regning, skal transporten henføres i) til leveringen til den pågældende mellem-
leverandør, hvis denne er momsregistreret i et andet EU-land end leveringslandet og har
meddelt sin leverandør, hvilket EU-land varerne vil ankomme til ii) til leveringen foreta-
get af mellemleverandøren til den næste operatør i kæden, hvis en af de to betingelser un-
der i) ikke er opfyldt.
Side 7 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0008.png
Reglerne vil kun gælde, når både mellemleverandøren og leverandøren af varen er god-
kendte afgiftspligtige personer.
Ad. 3 Det endelige momssystem
Forslaget indeholder principperne til det endelige momssystem. Der vil senere skulle
fremsættes mere konkrete forslag, som indeholder den tekniske udmøntning af tidspla-
nens etape 1.2 og 2. Den tekniske udmøntning vil bl.a. indebære, at de nuværende over-
gangsbestemmelser erstattes eller afskaffes. Der vil også være behov for ændring af reg-
lerne om administrativt samarbejde samt for at tilpasse eller udvikle IT-redskaber til un-
derstøttelse af det endelige momssystem.
I det nuværende system for grænseoverskridende levering af varer mellem virksomheder,
opdeles handlen momsmæssigt i to transaktioner: 1) en momsfritaget levering i det EU-
land hvorfra varen sælges og 2) en erhvervelse inden for EU, som er momspligtig i be-
stemmelsesmedlemslandet, jf. figur 4. Det vil sige, at erhververen både indberetter leve-
randørens salgsmoms og fratrækker sin egen købsmoms, hvormed momsen på den på-
gældende handel bliver nul.
Figur 4. Illustration af det nuværende momssystem ved grænseoverskridende varehandel B2B
Kilde: Skatteministeriet
Kommissionen foreslår rent teknisk, at det nuværende system ændres således, at de to
nævnte transaktioner erstattes af en levering, hvor leveringsstedet er det EU-land, som
varerne ankommer til. Det betyder reelt ingen forskel i forhold til de gældende regler,
men når det kobles til forslaget om en overgangsordning, får det en betydning, hvis leve-
randøren sælger til en virksomhed, der ikke er en godkendt afgiftspligtig person.
Side 8 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0009.png
Betalingspligten for momsen i overgangsordningen afhænger nemlig af, om erhververen
er en godkendt afgiftspligtig person. Såfremt erhververen er en godkendt afgiftspligtig
person, er denne også betalingspligtig for momsen. Dvs. at salget sker med såkaldt om-
vendt betalingspligt. Dette svarer i praksis til det nuværende momssystem. Hvis erhverve-
ren ikke er en godkendt afgiftspligtig person, er leverandøren betalingspligtig for mom-
sen, ligesom det i dag er gældende for salg til ikke afgiftspligtige personer (typisk forbru-
gere), og det er her i ændringen består i forhold til det gældende system. Det vil således
ikke være muligt at sælge varer eller ydelser momsfrit til en virksomhed, som ikke er en
godkendt afgiftspligtig person.
Hvis den betalingspligtige for momsen ikke er etableret i det EU-land, hvor momsen skal
betales, vil denne kunne opfylde sine indberetnings- og betalingsforpligtelser ved hjælp af
one-stop-shop-systemet. Det vil i praksis betyde, at der vil eksistere to parallelle momssy-
stemer. Hvilket momssystem, der vil være gældende for en konkret levering, vil afhænge
af, om en kunde er en godkendt afgiftspligtig person. Kommissionens forslag til over-
gangssystemet til det endelige momssystem er illustreret i figur 5.
Efter en evaluering af systemet, der gradvist skal lede hen mod det endelige momssystem,
der skal foretages 5 år efter reglernes ikrafttræden, foreslår Kommissionen, at alle grænse-
overskridende leveringer af varer og ydelser mellem afgiftspligtige personer skal være
momspligtige, og momsen skal betales af leverandøren i kundens land. Angivelse og beta-
ling skal kunne ske gennem et One Stop Shop system. Dette system svarer til den neder-
ste illustration i figur 5 (det gør således ingen forskel om kunden er en godkendt afgifts-
pligtig person eller ikke).
Side 9 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0010.png
Figur 5. Kommissionens forslag til overgangssystemet til det endeligt momssystem
Kilde: Skatteministeriet
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Kommissionens forslag kræver høring af Europa-Parlamentet. Der foreligger på nuvæ-
rende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Kommissionen anfører som begrundelse følgende:
Side 10 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0011.png
”Momsreglerne
for grænseoverskridende handel inden for EU kan i sagens natur ikke
vedtages af de enkelte medlemsstater på egen hånd, da det uvægerligt vedrører flere med-
lemsstater. Momsen er desuden en afgift, der er harmoniseret på EU-niveau, og derfor
skal ethvert initiativ til at indføre et endeligt momssystem for grænseoverskridende leve-
ring af varer tage udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen om ændring af momsdi-
rektivet.
Hvad angår dette forslags bestemmelser om harmonisering og forenkling af reglerne i det
nuværende momssystem, bygger de på en anmodning fra alle medlemsstaterne, hvilket ty-
der på, at tiltag på EU-plan formodentlig vil være mere effektive, da tiltag på nationalt
plan har vist sig ikke at give de ønskede resultater.”
Kommissionen anfører endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med proportionali-
tetsprincippet med følgende begrundelse:
”Hvad angår indførslen af et endeligt momssystem for samhandlen mellem virksomheder
inden for EU, er dette forslag i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, dvs.
det går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne, navnlig
hvad angår et velfungerende indre marked. På samme måde som i forbindelse med nær-
hedsprincippet er det ikke muligt for medlemsstaterne at sætte ind mod udfordringer så-
som svig og kompleksitet uden et forslag om ændring af momsdirektivet.
Hvad angår de foreslåede forbedringer af det nuværende system er de målrettede og ved-
rører kun et begrænset antal momsregler, som har vist sig at være vanskelige at anvende
på en systematisk og ensartet måde, og som derfor har skabt problemer for afgiftspligtige
personer.”
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Momsområdet er EU-harmoniseret og implementeringen af de fælles EU-regler findes i
den danske momslov samt momsbekendtgørelsen. Det vurderes, at den danske lovgiv-
ning og praksis på de områder forslaget berører, er i overensstemmelse med EU-retten.
For så vidt angår konsignationslagre, anvendes der ikke forenklede ordninger i Danmark.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil kræve ændringer af den danske momslov og eventuelt moms-
bekendtgørelsen.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at forslaget vil reducere grænseoverskridende momssvig i EU
fra årligt ca. 50 mia. EUR til ca. 10 mia. EUR, hvilket vil have positive statsfinansielle
Side 11 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0012.png
konsekvenser for EU-landene. Fra dansk side vurderer man dog umiddelbart ikke, at for-
slaget vil have væsentlige positive statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Forslagets del om momsnumre kan få økonomiske konsekvenser for de virksomheder,
som i dag handler med virksomheder i andre EU-lande, der ikke har gyldigt momsnum-
mer, idet disse fremadrettet kan nægtes momsfrihed for deres leveringer.
Administrative konsekvenser
Forslaget vil medføre væsentlige administrative omkostninger for SKAT for så vidt angår
indførelsen af ordningen med godkendte afgiftspligtige personer. Udover at hver enkelt
virksomhed skal vurderes med henblik på afklare, om de er en godkendt afgiftspligtig per-
son, skal SKAT tilpasse det nuværende VIES system, som Kommissionen foreslår an-
vendt.
For så vidt angår forslaget om det endelige momssystem udvides anvendelsen af den nu-
værende One Stop Shop, således at salg af alle varer og ydelser, som en leverandør i et an-
det EU land sælger til en virksomhed i et andet EU-land, skal indberettes og afregnes i
den allerede eksisterende One Stop Shop. Med andre ord forventes det, at der vil være
tale om tilpasninger af eksisterende systemer og ikke udvikling af nye systemer. Hvorvidt
det nuværende system kan optimeres, til at håndtere langt flere transaktioner end i dag,
skal afklares.
Forslagets dele om kædetransaktioner og konsignationslagre vil udgøre administrative let-
telser for de virksomheder, som kvalificerer sig til at anvende ordningerne. Modsat vil det
udgøre en administrativ byrde for virksomhederne at søge om tilladelse til at blive en god-
kendt afgiftspligtig person, hvilket er et krav for at kunne bruge de forenklede ordninger.
Såfremt virksomheden i forvejen er godkendt som autoriseret økonomisk operatør iht.
toldreglerne, vil virksomheden også anses for at være en godkendt afgiftspligtig person.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Lovpakken har været i høring fra den 6. oktober til 3. november 2017 hos Advokatsam-
fundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Danske Advokater, DI, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, SRF Skattefaglig
Forening. Forslaget er efterfølgende sendt i høring hos Danske Speditører.
På grund af lovpakkens omfang og kompleksitet har mange høringsparter haft brug for
ekstra tid. Der udarbejdes supplerende grund- og nærhedsnotat, når høringssvarene er
modtaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen
Det forventes, at der overordnet er bred opbakning til forslagene, der skal forbedre det
nuværende momssystem, som har været efterspurgt af medlemslandene.
Side 12 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0013.png
Det forventes endvidere, at der vil være bred enighed om, at det endelige system skal
være baseret på momsbetaling i kundens land og med dette lands momssats.
Det forventes imidlertid, at der vil være uenighed blandt landene om, hvem der skal have
ansvaret for momsangivelse og -betaling (leverandøren eller kunden). Det forventes, at
der både vil være medlemslande, der støtter og modsætter sig, at den foreslåede gradvise
overgang med omvendt betalingspligt ved handler mellem godkendte afgiftspligtige per-
soner bør gennemføres. Der forventes også uenighed om, hvorvidt det endelige momssy-
stem skal være baseret på to systemer (dvs. overgangsordningen skal være permanent), el-
ler om det endelige system, hvor leverandøren altid er betalingspligtig skal indføres med
det samme.
Forslaget har endnu ikke været drøftet på teknisk niveau.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt, at det nuværende momssystem forbedres på de foreslåede
områder, så reglerne bliver mere klare, hvilket øger retssikkerheden for virksomheder.
Regeringen finder det positivt, at Kommissionen foreslår, at indføre et endeligt momssy-
stem baseret på forbrugslandsbeskatning. Dette princip støtter regeringen, da moms
netop er en forbrugsafgift.
Regeringen er dog skeptisk overfor Kommissionens forslag om, at et overgangssystem
mod det endelige momssystem skal indebære to systemer, alt afhængig af om kunden er
en godkendt afgiftspligtig person. Herudover finder regeringen den foreslåede længde af
en sådan eventuel overgangsordning for unødig lang.
Et system, hvor der er to forskellige muligheder for, hvem der er betalingspligtig for
momsen af et grænseoverskridende varesalg mellem virksomheder, vil potentielt give
både virksomheder og myndigheder væsentligt øgede administrative byrder. Desuden in-
debærer det en risiko for, at virksomhederne begår fejl, og også risikoen for svig vurderes
at blive øget.
Herudover er selve direktivteksten, der skal fastlægge principperne i det endelige system,
formuleret sådan, at det måske er muligt - efter en evaluering af overgangsperioden med
to systemer - at bibeholde dette som det endelige system. Årsagen til dette er sandsyndig-
vis, at enkelte medlemslande ønsker, at det endelig system skal være med omvendt beta-
lingspligt (kunden betaler momsen) og ikke, som hovedparten af medlemslandene ønsker,
at det er leverandøren, der betaler momsen ved brug af One Stop Shop.
Regeringen er af den opfattelse, at det endelige momssystem skal være ét system, hvor le-
verandøren er betalingspligtig og kan bruge One Stop Shop, hvorfor direktivteksten, der
fastlægger principperne for det endelige system, bør afspejle dette.
Side 13 af 14
kom (2017) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om harmonisering og forenkling af visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning af samhandlen mellem medlemsstaterne
1817166_0014.png
Regeringen anser det hverken for hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at der laves en over-
gangsordning med to parallelle systemer. Viser det sig, at hovedparten af medlemslandene
ønsker en sådan overgangsordning, hvor godkendte afgiftspligtige personer kan bruge
omvendt betalingspligt, bør den være så kort som mulig. Kommissionens forslag om eva-
luering af en sådan overgangsordning synes desuden unødvendig, hvis der opnås enighed
om, at det endelige system skal være uden muligheden for brug af omvendt betalingspligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets
Europaudvalg blev i forbindelse med ECOFIN den 25. maj 2016 orienteret om rådskon-
klusionerne vedr. Kommissionens handlingsplan på momsområdet.
Side 14 af 14