Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0024 Bilag 1
Offentligt
1862937_0001.png
Den 1. marts 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring
KOM(2018) 24
1. Resumé
Rådshenstillingen er et led i Kommissionens bredere ambition om et europæisk uddannelsesområde og er en opfølgning på
meddelelsen ”Den nye dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa” af 10. juni 2016, som bl.a. bebudede en
revision af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006. Desuden blev forslaget også nævnt i
Kommissionens meddelelse om Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur fra den 13. december
2017.
Forslaget til henstilling skal erstatte henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring, der blev vedtaget af Europa-
Parlamentet og Rådet i 2006. Formålet med henstillingen er at udvikle en opdateret fælles forståelse for nøglekompetencer
–
dette i lyset af den samfundsmæssige og teknologiske udvikling siden 2006.
De opdaterede nøglekompetencer er: læse- og skrivekompetencer, sproglig kompetence, matematisk kompetence inden for
naturvidenskab, teknologi og ingeniørvirksomhed, digital kompetence, personlig, social og læringsmæssig kompetence,
medborgerkompetence, entreprenørskabskompetence samt kompetence inden for kulturel bevidsthed og udtryksevne.
Regeringen er enig i behovet for en opdatering af referencerammen for nøglekompetencer, således at denne i højere grad
afspejler den hastige udvikling, hvorved automatisering og digitalisering indebærer et øget krav til omstillingsparathed og
tilegnelse af nye kompetencer, og hvorved livslang læring spiller en lagt større rolle. Endvidere er regeringen positiv overfor
det øgede fokus på entreprenørskab, som den reviderede referenceramme for nøglekompetencer lægger vægt på.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde
forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring
den 17.
januar 2018. Rådshenstillingen er oversendt til Rådet den 23. januar 2018 i dansk sprogversion og blev
offentliggjort sammen med et forslag til en rådshenstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv
uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen samt en meddelelse om handlingsplanen for
digital uddannelse som en del af Kommissionens Uddannelsespakke.
Rådshenstillingen er et led i Kommissionens bredere ambition om et europæisk uddannelsesområde og
er en opfølgning på
meddelelsen ”Den
nye dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa” af 10.
juni 2016, som bl.a. bebudede en revision af henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring fra
2006. Desuden blev forslaget også nævnt i Kommissionens meddelelse om
Styrkelse af den europæiske
identitet gennem uddannelse og kultur
fra den 13. december 2017.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring den 18.
december 2006, hvorved medlemsstaterne blev opfordret til at udvikle et sæt nøglekompetencer som
led i deres strategier for livslang læring.
Kommissionen bemærker i forslaget, at den oprindelige henstilling siden vedtagelsen i 2006 har været et
vigtigt referencedokument med hensyn til udvikling af kompetenceorienteret uddannelse og læring,
men at der nu er behov for at revidere nøglekompetencerne, da kompetencekravene har ændret sig.
Flere job automatiseres, og digitalisering og ny teknologi spiller en stadig større rolle på og uden for
 kom (2018) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nøglekompetencer for livslang læring
1862937_0002.png
arbejdsmarkedet. Desuden bliver entreprenørskabskompetencer, sociale kompetencer og
medborgerkompetencer stadig vigtigere med hensyn til at sikre modstandsdygtighed og evnen til at
tilpasse sig forandring.
I en dansk kontekst har den oprindelige henstilling om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006
primært været benyttet som referencepunkt, hvorimod den i andre lande har haft en større indflydelse
på udviklingen af nationale nøglekompetencesæt.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med den foreslåede henstilling er at udvikle en opdateret fælles forståelse af
nøglekompetencer og understøtte udviklingen af nøglekompetencesæt. Det fremgår endvidere, at
nøglekompetencerne skal danne grundlag for at opnå mere lige og mere demokratiske samfund.
Med henstillingen ønsker Kommissionen at:
-
Understøtte gennemførelsen af det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder,
hvor der lægges vægt på at ”alle har ret til inkluderende uddannelse og livslang læring af høj
kvalitet” samt det fjerde princip, hvor der lægges vægt på retten ”til
rettidig og skræddersyet
bistand til at forbedre udsigterne til beskæftigelse eller selvstændig virksomhed”
Understøtte udviklingen af et europæisk uddannelsesområde
Understøtte udviklingen af kompetencer inden for entreprenørskab
Adressere skiftende krav til kompetencer, herunder grundlæggende færdigheder, digitale
kompetencer, kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og
matematik (STEM) og lægge vægt på foranstaltninger, der kan understøtte udviklingen disse
kompetencer
Understrege vigtigheden af aktivt medborgerskab, fælles værdier og grundlæggende rettigheder
Indarbejde resultaterne af FN’s tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling og udnytte
fremdriften fra FN’s mål for bæredygtig udvikling nr. 4 –
Uddannelse 2030
Yde bistand til medlemsstaterne samt uddannelses- og læringsmiljøer og uddannelsespersonale,
så de bliver bedre til at støtte udviklingen af nøglekompetencer
Bidrage til udformningen af den fremtidige strategiramme for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet ved at fremme en fælles forståelse af nøglekompetencer
Støtte anvendelsen af EU-finansieringskilder som for eksempel Erasmus+, de europæiske
struktur- og investeringsfonde og Horisont 2020
-
-
-
-
-
-
-
-
Indhold
Forslaget til rådshenstillingen om nøglekompetencer for livslang læring er en opdatering af henstillingen
om nøglekompetencer for livslang læring fra 2006, og denne erstatter som nævnt Europa-Parlamentets
og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring.
Henstillingen indeholder ikke blot en opdateret europæisk referenceramme for nøglekompetencer for
livslang læring, men beskriver også god praksis for støtte af udviklingen af kompetenceorienterede
tilgange til uddannelse, herunder ikke-formel læring i et livslangt læringsperspektiv.
Nøglekompetencer defineres som de kompetencer, alle mennesker har brug for med henblik på
personlig udfoldelse og udvikling, beskæftigelsesegnethed, social inklusion og aktivt medborgerskab. De
udvikles i et livslangt læringsperspektiv, fra tidlig barndom og gennem hele voksenlivet, og gennem
formel såvel som ikke-formel og uformel læring.
2
 kom (2018) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nøglekompetencer for livslang læring
Kommissionen påpeger, at forskningen viser, at forbedring af grundlæggende læse-, skrive- og
regnefærdigheder samt digitale kompetencer går hånd i hånd med udvikling af en lang række
nøglekompetencer, og at forbedring af disse færdigheder er tæt forbundet med personlig udvikling samt
udvikling af læringsmæssige kompetencer og medborgerkompetencer. Kommissionen slår endvidere
fast, at uddannelse af høj kvalitet, herunder eksterne skoleaktiviteter og en bred tilgang til
kompetenceudvikling forbedrer niveauet for tilegnelse af grundlæggende færdigheder.
Forslaget til henstillingen er baseret på en lang række rapporter og undersøgelser om virkningen af
henstillingen om nøglekompetencer fra 2006 og reformer i medlemsstaterne i forbindelse hermed og
relevante EU-finansierede projekter. På den baggrund identificerer Kommissionen otte reviderede
nøglekompetencer i referencerammen. Nøglekompetencerne betragtes som lige vigtige og defineres i
henstillingen som de kompetencer, alle mennesker har brug for med henblik på personlig udvikling.
a) Læse- og skrivekompetencer:
b) Sproglig kompetence
c) Matematisk kompetence inden for naturvidenskab
d) Teknologi og ingeniørvirksomhed
e) Digital kompetence
f) Personlig, social og læringsmæssig kompetence
g) Medborgerkompetence
h) Entreprenørskabskompetence
i) Kompetence inden for kulturel bevidsthed og udtryksevne
For hver kompetence defineres viden, færdigheder og holdninger, som er essentielle og forbundet med
kompetencerne. Afslutningsvis beskrives, hvilke udfordringer, der identificeres med hensyn til støtte af
kompetenceorienteret uddannelse og læring i et livslangt læringsperspektiv. Her lægges særlig vægt på
tre udfordringer: anvendelsen af forskellige tilgange til og sammenhænge for læring, støtte til lærere og
andet uddannelsespersonale samt vurdering og validering af kompetenceudvikling. Med henblik på at
tackle disse udfordringer udpeges samtidig former for god praksis under hver udfordring.
For at støtte gennemførelsen af initiativet foreslår Kommissionen endvidere at udarbejde supplerende
vejledningsmateriale, der adresserer vanskeligheder ved gennemførelse af kompetenceorienteret
uddannelse og læring i samarbejde med medlemsstaterne, og der gøres opmærksom på, at
Kommissionen har til hensigt at aflægge rapport om anvendelsen af henstillingen i forbindelse med det
europæiske samarbejde på uddannelses- og læringsområdet.
Det henstilles til medlemsstaterne, at de bør:
o
understøtte retten til inklusiv uddannelse af høj kvalitet og livslang læring samt sikre, at alle
(uanset alder og baggrund) har mulighed for at udvikle nøglekompetencer
o
understøtte udviklingen af nøglekompetencer og at hæve niveauet for tilegnelse af
grundlæggende færdigheder (læse- og skrivefærdigheder, regnefærdigheder og grundlæggende
digitale færdigheder) samt som kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi,
ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) og træffe foranstaltninger til at motivere flere unge
til at forfølge STEM-karrierer. Desuden bør niveauet øges for digitale kompetencer hos alle
befolkningsgrupper samt de sproglige kompetencer, entreprenørskabskompetencer, kreativitet
og sans for initiativ, navnlig blandt unge
o
understøtte god praksis ved fremme af forskellige tilgange til og sammenhænge for læring og
understøtte uddannelsespersonale med hensyn til at tilrettelægge kompetenceorienteret læring
3
 kom (2018) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nøglekompetencer for livslang læring
1862937_0004.png
samt styrke samarbejdet mellem uddannelses- og læringsmiljøer og udvikle vurderingen og
valideringen af nøglekompetencer
o
styrke værktøjer, ressourcer og vejledning i uddannelses-, beskæftigelses- og læringsmiljøer for
at støtte folk i forvaltningen af deres livslange læringsforløb
o
strømline ambitionerne i FN's mål for bæredygtig udvikling i uddannelse og læring
o
aflægge rapport om erfaringer og fremskridt med hensyn til fremme af nøglekompetencer i alle
uddannelsessektorer, herunder ikke-formel læring
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Rådshenstillingen medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådshenstillingen forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rådshenstillingen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den
19. januar 2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL):
”GL
anerkender behovet for en revision af nøglekompetencerne, da kompetencemålene bør afspejle
den løbende udvikling i samfundet.
GL hilser i særlig grad velkommen, at anbefalingerne nr. 4 og 7 omfatter
FN’s 2030 SDG-mål
på
uddannelsesområdet. Det er vigtigt at arbejde for, at disse globale mål også implementeres i vores
region.
Men samtidig skal ministerierne være bevidste om ikke at belaste uddannelsessystemerne med for
hyppige reformer.
I stedet skal uddannelseslove, bekendtgørelser og læreplaner udformes så skolerne har rum til at arbejde
med en lokal implementering af uddannelseskrav og kompetencemål
–
og støtte til lærernes
efteruddannelse og udvikling af nyt relevant undervisningsmateriale er afgørende støtte til
implementeringen af de reviderede kompetencemål.
GL hilser velkommen, at der lægges op til en styrkelse af undervisningen i fremmedsprog. Her er
problemet imidlertid ofte, at udbudte sproghold ikke bliver etableret, fordi sproglige studieretninger og
sprog som valgfag bliver udbudt af mange skoler uden indbyrdes koordinering. Det betyder, at den
enkelte skole tit får for få elever til et udbudt forløb til, at det er økonomisk muligt at etablere holdet.
Det er en situation, hvor der er behov for en lokal og regional koordinering af udbud og oprettelse af
sproghold.”
LO:
”Det er positivt, at Kommissionen med dette udspil indfrier nogle af de løfter, den afgav i forbindelse
med den europæiske søjle for sociale rettigheder. Selvom EU har delkompetence på
uddannelsesområdet, er det nødvendigt at skabe et europæisk initiativ, der fremmer muligheder for
4
 kom (2018) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nøglekompetencer for livslang læring
1862937_0005.png
opkvalificering i et livslangt perspektiv. Adskillige af de job, vi kender i dag, eksisterede ikke for ti år
siden, og det samme vil i endnu højere grad gøre sig gældende i årene fremover.
I mange af EU’s medlemsstater er der ikke tradition for opkvalificering eller videreuddannelse, og
specielt i disse lande kan nøglekompetencerne for livslang læring fungere som et redskab til at vejlede
og styrke muligheder for arbejdstagere, der fx skal omstille sig pga. teknologisk udvikling eller
globaliseringens udfordringer.
LO opfordrer til, at midlerne, som skal understøtte forslagene om livslang læring og en digital
uddannelsesplan, sammentænkes og tilskrives til den næste flerårige finansielle ramme, der
formodentligt løber fra 2021-2027.
Afslutningsvis vil LO opfordre til, at tiltagene, der er forankret i den europæiske søjle for sociale
rettigheder, som fx understøtter livslang læring, bliver tilskrevet de nødvendige midler i den næste
flerårige finansielle ramme.”
Dansk Folkeoplysnings Samråd:
”Det
er et utroligt grundigt og godt forarbejde, der ligger bag. Det er især vigtigt at lytte til de
evalueringer og høringer, der er foretaget. Det er også en vigtigt og rigtig modernisering af
nøglekompetencerne, der er sket. Man kan jo altid nørde lidt i det. F.eks. kunne demokratiske
færdigheder fylde mere i kompetencen om medborgerskab. Derudover mangler
bæredygtighedselementet helt!”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”Af
Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslag læring fremgår det at:
”Medlemsstaterne bør:
1. støtte retten til inklusiv uddannelse af høj kvalitet og til livslang læring og
sikre, at alle har mulighed for at udvikle nøglekompetencer, ved at anvende bilagets
"Nøglekompetencer for livslang læring
—
en europæisk referenceramme"
fuldt ud og
1.1. styrke udviklingen af nøglekompetencer fra en tidlig alder og for alle mennesker
som del af nationale strategier for livslang læring…”
DA anerkender Rådets ønske om med sin henstilling at bidrage til om livslang
læring af høj kvalitet, således at alle mennesker gennem livet kan tilegne sig
relevante kompetencer.
DA hæfter sig imidlertid ved de ni nøglekompetencer for livslang læring, som er
beskrevet i bilaget. Der er overordnet tale om relevante kompetencer. De beskrives
som almene kompetencer
–
og ikke som erhvervsrettede kompetencer.
De udtrykker alle et relativt højt kompetenceniveau.
I forhold til DA’s forståelse af sigtet med
livslang læring harmonerer det høje
kompetenceniveau for hvert af nøglekompetencerne ikke nødvendigvis med den
ramme, der i bilaget er sat for nøglekompetencerne. ”Nøglekompetencer er de
kompetencer, som alle mennesker har brug for med henblik på personlig udfoldelse
og udvikling, beskæftigelsesegnethed, social inklusion og aktivt medborgerskab.
De udvikles i et livslangt læringsperspektiv, fra tidlig barndom og gennem
hele voksenlivet, og gennem formel, ikke-formel
og uformel læring.”
5
 kom (2018) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nøglekompetencer for livslang læring
1862937_0006.png
DA finder, at det er meget ambitiøst at sigte efter, at alle mennesker i EU når
det beskrevne kompetenceniveau for de ni nøglekompetencer. Selv med en massiv
økonomisk satsning er det meget tvivlsomt, om det vil være realistiske mål.
Og såfremt der i EU’s medlemsstater
er et ønsker en øget økonomisk satsning
på livslang læring, så finder DA ikke, at den ensidigt bør rettes imod at nå et højt
niveau af almene kompetencer. Det vil være mindst lige så vigtigt at afsætte
ressourcer til at udvikle og vedligeholde erhvervsrettede kompetencer i arbejdsstyrken.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”Den
finansielle sektor er en digitaliseret sektor, som beskæftiger personer med mange forskellige
kompetencer. Særligt er der kraftig efterspørgsel på digitale kompetencer, herunder de såkaldte STEM-
uddannelser.
FA kan genkende det stigende behov for livslang læring. I en digital fremtid, der er under løbende og
hastig forandring, er der behov for, at mennesker har kapaciteten til at lære nye områder, og tilegne sig
ny viden for at kunne begå sig på fremtidens arbejdsmarked.
Som det fremgår af rådshenstillingen om nøglekompetencer for livslang læring, er digitale kompetencer
efterhånden en del af næsten alle stillinger. Derfor kan FA godt støtte Kommissionens forslag, der har
til hensigt at øge digitale kompetencer og øge udviklingen og interessen for STEM-uddannelserne.”
Danske Regioner:
Generelt bakker vi op om et stærkt fokus på at tilvejebringe de bedste muligheder for livslang læring af
høj kvalitet (med et fokus på alle sektorer fra dagtilbud til voksen/efteruddannelse), og det er vigtigt, at
livslang læring er baseret på et stærkt samarbejde og på synergier mellem erhvervslivet og uddannelses-
og læringsmiljøer. Vi er ligeledes enige i, at det er afgørende, at uddannelsessystemerne udvikles og er
fleksible, så de kan understøtte behovet for kompetenceudvikling på et arbejdsmarked i
konstant forandring.
Konkret bifalder vi et fokus på behovet for udvikling af digitale kompetencer samt kompetencer inden
for entreprenørskab og STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik).
Dansk Industri (DI):
DI er enig med DA, som i høringssvaret påpeger, at nøglekompetencerne er beskrevet på et relativt
højt niveau og samtidig har et helt overvejende almenrettet fokus. DI er som DA af den opfattelse, at
det er væsentligt, at der er gode basale kompetencer hos alle i befolkningen både i DK og i de øvrige
europæiske lande. Men som de er beskrevet i hhv. henstilling og bilag, er målet meget ambitiøst og
ressourcekrævende. DI finder, at der er behov for en klar statslig prioritering også af både generelle og
specifikke erhvervsrettede kompetencer, som vi frygter, vil blive trængt i baggrunden af det meget
stærke fokus på høje almene nøglekompetencer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i behovet for en opdatering af referencerammen for nøglekompetencer, således at
denne i højere grad afspejler den hastige udvikling, hvorved automatisering og digitalisering indebærer
et øget krav til omstillingsparathed og tilegnelse af nye kompetencer, og hvorved livslang læring spiller
en lagt større rolle. Endvidere er regeringen positiv overfor det øgede fokus på entreprenørskab, som
6
 kom (2018) 0024 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nøglekompetencer for livslang læring
den reviderede referenceramme for nøglekompetencer lægger vægt på. Regeringen finder dog, at
vigtigheden af praktiske færdigheder kunne være bedre afspejlet i forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
En ny dagsorden for
færdigheder og kompetencer i Europa
den 11. juli 2016.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
Styrkelse af den
europæiske identitet gennem uddannelse og kultur
den 13. december 2017.
7