Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Bent Bøgsted (DF)
Bent.Bogsted@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. maj 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 407
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent
Bøgsted (DF).
Spørgsmål nr. 407:
”Idet
der henvises til forslag om en fælles europæisk arbejdsmarkedsmyndighed,
jf. BEU alm. del
–
bilag 259, 264, 265 og 284 ønskes en redegørelse for,
–
hvorfor forslaget ikke bryder med nærhedsprincippet?
–
hvilke fordele regeringen ser for Danmark ved det nævnte forslag?
–
hvordan regeringen vil sikre, at der fortsat vil være tale om et mellemstatsligt
samarbejde?”
Svar:
Regeringen er for det første enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget ikke
bryder med nærhedsprincippet.
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da agenturets opgaver
med at sikre information og tjenester til borgere i grænseoverskridende situationer
opnås bedst på EU-niveau.
Samtidig fremhæver Kommissionen, at anvendelsen og håndhævelsen af EU-regler
vedrørende fri bevægelighed og social sikring kræver en koordineret og fælles ind-
sats, der ikke kan opnås på tilsvarende vis gennem bilaterale og multilaterale afta-
ler.
For det andet er det vigtigt for regeringen, at et nyt agentur tilfører en reel mervær-
di, og at det ikke medfører øget administrativ kompleksitet. Eksisterende struktu-
rer, som agenturet overtager, skal derfor nedlægges, således at forslaget omkost-
ningseffektivt kan bidrage til at lette byrder og sikre bedre håndhævelse i hele EU.
Regeringen har løbende fokus på at øge implementeringen og håndhævelsen af
EU-lovgivningen i de enkelte EU-lande, så der er fair og lige konkurrence i det in-
dre marked.
Derfor forholder regeringen sig som udgangspunkt positivt til de dele af forslaget,
der kan bidrage til en styrket grænseoverskridende håndhævelse af EU-retten gen-
4. maj 2018
J.nr.
2018 - 1948
nem bedre adgang til information og et mere smidigt samarbejde mellem medlems-
staterne.
Ift. den tredje del af spørgsmålet vil regeringen i forhandlingerne lægge vægt på, at
et nyt agentur ikke ændrer på kompetencefordelingen mellem EU og medlemssta-
terne. Der må derfor ikke tilføres agenturet overstatslige beføjelser, og agenturets
opgaver skal begrænse sig til at forbedre håndhævelsen af eksisterende regler.
Forhandlingerne om forslaget er netop påbegyndt i Ministerrådet. Regeringen vil
arbejde aktivt for, at de danske synspunkter afspejles i forhandlingerne.
Jeg vedlægger desuden grund- og nærhedsnotat om forslaget, som også er over-
sendt til Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Europaudvalg den 13. april 2018.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2