Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0147 Bilag 5
Offentligt
1920382_0001.png
Notat
29. juni 2018
J.nr. 2018 - 1357
Kontor:
Selskab, aktionær og erhverv [SAE]
Initialer:
Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Eu-
ropaudvalg
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om regler vedrørende selskabsbeskat-
ning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147 af 21. marts 2018. Forslaget
er oversendt til Rådet den 21. marts 2018 i dansk sprogversion. Notatet oversendes også
til Folketingets Skatteudvalg.
Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 20. juni 2018. Nye afsnit eller afsnit, hvor
der er foretaget ændringer, er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 21. marts 2018 fremlagt et direktivforslag om regler vedrørende selskabsbeskat-
ning af en væsentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147. Forslaget vil indebære, at der i tilfælde af
en væsentlig digital tilstedeværelse skal allokeres en del af selskabets overskud til beskatning i et såkaldt
digitalt fast driftssted. Det vil sige, at et selskab, der leverer digitale tjenester, fx fjernsalg af software, med
mange brugere eller stor omsætning i et land, bliver skattepligtig af sin indkomst i landet, selvom virksom-
heden ikke er fysisk til stede. Et selskab vil blive anset for at have et digitalt fast driftssted, hvis ét eller
flere af følgende er gældende: omsætningen i landet vedr. digitale tjenester overstiger 7 mio. euro, antallet af
brugere i landet overstiger 100.000, eller selskabet indgår mere end 3.000 erhvervskontrakter i det på-
gældende land.
Kommissionen anser dette forslag om et såkaldt digitalt fast driftssted for en langsigtet, og muligvis global,
model til at håndtere udfordringerne ved digitaliseringen af økonomien.
2. Baggrund
Der pågår et internationalt arbejde vedr. beskatningen af den digitale økonomi bl.a. i EU,
G20 og OECD. Den politiske opmærksomhed herpå skyldes bl.a., at det har været muligt,
særligt for amerikanske digitale virksomheder som Google, Facebook mv., at blive beskat-
tet meget lidt af overskuddet fra deres aktivitet i EU. Flere EU-lande argumenterer for, at
digitale selskaber skal beskattes mere i de lande, hvor de har deres kunder eller brugere, idet
det bl.a. er disse brugeres anvendelse af de digitale selskabers ydelser, der er medvirkende
til at skabe værdi for selskaberne.
I oktober 2015 afsluttede OECD- og G20-landene
et projekt om ”Base Erosion and Pro-
fit Shifting” (BEPS). I BEPS Action 1 rapporten, der adresserer de skattemæssige udfor-
dringer ved den digitale økonomi, blev konklusionen, at den digitale økonomi ikke kan
SF, Sli
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0002.png
adskilles fra den øvrige økonomi, og arbejdet har således ikke udløst specifikke anbefalin-
ger på dette område.
Arbejdet er videreført i OECD-regi med det formål at levere en foreløbig rapport i 2018
og en endelig afrapportering i 2020. Den foreløbige rapport
”Tax
Challenges Arising from
Digitalisation”
blev offentliggjort den 16. marts 2018. Den foreløbige rapport afspejler, at
landene er uenige om, hvorvidt brugernes datagenerering udgør en værdiskabende aktivi-
tet, eller om det er et simpelt produktionsinput (en slags råvare), og om, og evt. hvordan
en sådan evt. værdiskabelse er relevant i forbindelse med fordelingen af de direkte skatter.
Udfordringerne ved digitaliseringen af økonomien, som er drøftet i OECD, kan opdeles i
to problemstillinger. Dels er der en utilfredshed med, at visse store digitale virksomheder
har formået at betale en meget lav effektiv skat af deres overskud i bl.a. EU. Det skyldes
bl.a., at størstedelen af virksomhedernes overskud efter reglerne i det eksisterende sel-
skabsskattesystem henføres til der, hvor de immaterielle rettigheder er placeret, hvilket
ofte har været i lavskattelande. Dels mener en række lande, at der i visse digitaliserede for-
retningsmodeller sker en værdiskabelse gennem brugerens datagenerering, og at de eksi-
sterende skattesystemer ikke er indrettet til at beskatte denne værdiskabelse.
I OECD-drøftelserne fordeler landene sig overordnet i to grupperinger. Den ene gruppe
mener ikke, at den digitale økonomi kan adskilles fra den øvrige økonomi, hvorfor der
ikke bør indføres særlige og midlertidige skatteregler til at beskatte digitaliserede virksom-
heder (men at løsningen derimod skal findes inden for det eksisterende system). Den an-
den gruppering mener, at det bl.a. er nødvendigt med kortsigtede midlertidige tiltag til at
beskatte de digitale virksomheder, indtil der opnås enighed om en permanent langsigtet
løsning.
OECD-arbejdet fortsættes med henblik på at finde en konsensusløsning frem mod den
endelige rapport i 2020.
Kommissionen har fremlagt to direktivforslag, som indeholder bud på både en kortsigtet
og en langsigtet løsning til beskatning af den digitale økonomi. Den kortsigtede midlerti-
dige løsning findes i direktivforslaget om et fælles system for en skat på indtægter fra leve-
ring af visse digitale tjenester (KOM (2018) 148) og er en skat på indtægter fra visse digi-
tale tjenester, der skal gælde indtil implementeringen af den langsigtede løsning. Den lang-
sigtede løsning findes i direktivforslag om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væ-
sentlig digital tilstedeværelse, KOM(2018) 147, som er genstand for nærværende notat, og
indebærer indførelse af et såkaldt digitalt fast driftssted, som statueres, når selskabet har
en væsentlig digital tilstedeværelse i det pågældende land.
3. Formål og indhold
Formål
Kommissionen begrunder forslaget med, at den digitale økonomi ændrer måden at inter-
agere, forbruge og drive virksomhed på, og at digitaliseringen lægger pres på det internati-
Side 2 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0003.png
onale skattesystem i takt med, at virksomhedernes forretningsmodeller ændrer sig. De nu-
værende selskabsskatteregler bygger på det princip, at overskud beskattes der, hvor vær-
dien skabes, men de blev udarbejdet i begyndelsen af det 20. århundrede for traditionelle,
fysiske virksomheder. Disse regler definerer, hvad der udløser et lands ret til beskatning
(hvor skal der beskattes), og hvor stor en del af et selskabs indtægter, der tilfalder landet
(hvor meget skal der beskattes). Kommissionen mener ikke, at disse regler tager højde for
de digitale aktiviteters globale karakter.
Kommissionen mener derfor ikke, at det eksisterende skattesystem passer ind i en mo-
derne kontekst. Kommissionens søger med direktivforslaget at etablere et mere tidssva-
rende skattesystem, der tager højde for følgende problemstillinger:
Brugergenereret indhold og dataindsamling er blevet centrale aktiviteter for værdiska-
belsen i de digitale virksomheder.
Virksomhederne er stærkt afhængige af immaterielle aktiver, som er svære at værdian-
sætte.
Onlinehandel på tværs af grænserne uden fysisk tilstedeværelse er blevet lettere.
Efter direktivforslaget skal en del af beskatningsretten til selskabers overskud allokeres til
der, hvor brugerne er hjemmehørende, idet brugergenereret indhold og dataindsamling er
blevet centrale aktiviteter for værdiskabelsen i de digitale virksomheder. Dette begrundes i
det eksisterende grundlæggende princip om, at beskatning skal ske der, hvor værdien er
skabt.
Direktivforslaget søger samtidig at imødegå de skattemæssige udfordringer ved, at de digi-
tale virksomheder i højere grad er baseret på immaterielle aktiver. Og at anvendelsen af
immaterielle aktiver udgør en selvstændig problemstilling, idet de er mobile, svære at vær-
diansætte og nemt kan placeres i skattely. Dette er begrundelsen for, at en større del af
selskabernes overskud efter Kommissionens opfattelse skal beskattes dér, hvor forbru-
gerne er.
Endelig søger direktivforslaget at omfordele selskabernes overskud for visse dele af onli-
nehandelen på tværs af grænserne, da disse digitaliserede forretningsmodeller i langt hø-
jere grad sker uden fysisk tilstedeværelse.
Kommissionens forslag tager sigte på at løse de problemer, som digitaliseringen fremby-
der, ved at fastlægge en samlet løsning inden for rammerne af de eksisterende selskabs-
skattesystemer i medlemsstaterne. Det indeholder på den baggrund et fælles system for
beskatning af digitale aktiviteter i EU, der tager højde for særtrækkene ved digitalisering af
virksomhederne og økonomien.
Med forslaget etableres regler, der fastlægger, hvornår der foreligger en beskatningsmæs-
sig tilknytning for digitale virksomheder med aktiviteter på tværs af grænserne for det til-
fælde, at de ikke har en fysisk handelsmæssig tilstedeværelse. Det vil sige, at der fastlægges
regler for, hvornår en virksomhed må anses for at have et digitalt fast driftssted i et land.
Side 3 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0004.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115. Det betyder, at forslaget skal ved-
tages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Indhold
I det følgende gennemgås alene de regler, der følger af direktivforslaget om regler vedrø-
rende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse.
Anvendelsesområde
Forslaget berører selskaber, der er registreret eller etableret i EU, samt foretagender (sel-
skaber), der er registreret eller etableret i en jurisdiktion uden for EU, og som ikke har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med den medlemsstat, hvor foreta-
gendet efter direktivet må anses for at have en væsentlig digital tilstedeværelse.
Forslaget berører derimod ikke selskaber, der er registreret i en jurisdiktion uden for EU,
som har indgået en gældende DBO med den medlemsstat, hvor selskabet må anses for at
have et digitalt fast driftssted. For virksomheder i disse lande vil reglerne først finde an-
vendelse, hvis den DBO, der finder anvendelse i en jurisdiktion uden for EU, indeholder
en tilsvarende bestemmelse om digitalt fast driftssted, der giver tilsvarende rettigheder og
forpligtelser med hensyn til den pågældende jurisdiktion uden for EU.
I forslaget er en digital tjeneste defineret som en tjeneste, der ydes via internettet eller et
elektronisk net, hvis egenart gør ydelsen deraf hovedsageligt automatiseret, som kun in-
volverer minimal menneskelig indgriben, og som ikke har nogen levedygtighed uden in-
formationsteknologi.
Der vil fx kunne være tale om levering af digitaliserede produkter i almindelighed, herun-
der software og ændringer eller opgradering af software. Der vil kunne være tale om de i
direktivforslagets bilag II opførte tjenester som fx onlinenyheder, -trafikinformation og
vejrudsigter, abonnement på onlineaviser og
–tidsskrifter,
adgang til eller download af
musik på computere eller mobiltelefoner og adgang til eller download af film.
1
For at undgå, at der fastslås en beskatningsmæssig tilknytning alene på grundlag af for-
brugsstedet, betragtes det blotte salg af fysiske varer eller tjenester ved hjælp af internettet
eller et elektronisk net ikke som en digital tjeneste. Det vil sige, at fx adgang til en digital
markedsplads (mod betaling) vil være en digital tjeneste omfattet af direktivet, mens selve
salget af fysiske varer via den digitale markedsplads ikke vil udgøre en digital tjeneste om-
fattet af direktivet.
At en digital tjeneste involverer minimal menneskelig indgriben vil være tilfældet i de situ-
ationer, hvor leverandøren først etablerer et system og regelmæssigt vedligeholder eller
reparerer det i tilfælde af problemer knyttet til dets funktion.
1
Kommissionen anfører, at definitionen
svarer til definitionen af ”elektronisk leverede ydelser” i artikel 7 i Rådets gennem-
førelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF
om det fælles merværdiafgiftssystem.
Side 4 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0005.png
Direktivets anvendelsesområde begrænses dog ikke til de digitale tjenester og forretnings-
modeller, hvor der sker en værdiskabelse hos brugeren. Direktivforslaget indebærer en ge-
nerel beskatning i forbrugslandet for så vidt angår levering af alle digitale produkter, og
således også produkter hvor der er lav eller ingen brugeraktivitet. Dermed overgår beskat-
ningsretten også til forbrugslandet i de tilfælde, hvor der er tale om fjernsalg af varer,
alene fordi varerne er digitale, således at de kan sælges og leveres elektronisk.
Væsentlig digital tilstedeværelse
Formålet med begrebet
væsentlig digital tilstedeværelse
er at fastslå en beskatningsmæssig til-
knytning til en jurisdiktion
– det vil sige fastlæggelse af en virksomheds såkaldte ”digitale
fodspor” i en jurisdiktion på grundlag af visse indikationer
for økonomisk aktivitet. En
væsentlig digital tilstedeværelse skal således betragtes som et supplement til det eksiste-
rende begreb om fast driftssted, som defineret i artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst.
Forslagets regler for at fastslå en digital virksomheds beskatningsmæssige tilknytning til
en medlemsstat foreslås at tage udgangspunkt i indtægter fra ydelse af digitale tjenester,
antallet af brugere af digitale tjenester eller antallet af kontrakter vedrørende ydelse af en
digital tjeneste. I forslaget er der fastsat forskellige tærskelværdier for disse tre kriterier.
Det vil sige, at der er tale om væsentlig digital tilstedeværelse
og dermed et digitalt fast
driftssted - i en medlemsstat, såfremt ét eller flere af følgende kriterier
i en given peri-
ode
er opfyldt:
i)
Indtægterne fra ydelse af digitale tjenester til brugere i en jurisdiktion oversti-
ger 7 mio. euro,
ii)
antallet af brugere af en digital tjeneste i en medlemsstat overstiger 100.000,
eller
iii)
antallet af kontrakter med erhvervsdrivende vedrørende digitale tjenesteydel-
ser overstiger 3.000.
Kommissionen har fastlagt tærskelværdierne højt for at udelukke såkaldte bagatelsager,
hvor overskud, der kan henføres til en digital tilstedeværelse, ikke vil dække omkostnin-
gerne ved at overholde skattereglerne for et fast driftssted (og således sikre foranstaltnin-
gens forholdsmæssighed). De forskellige tærskelværdier er ifølge Kommissionen fastsat
således, at de skønnes at afspejle den samme værdi (indtægter), som dækker de skønnede
overholdelsesomkostninger ved drift af et yderligere fast driftssted.
Overskud, der kan henføres til den væsentlige digitale tilstedeværelse
De foreslåede regler for at henføre overskud til en virksomheds væsentlige digitale tilste-
deværelse og dermed det digitale faste driftssted bygger på det eksisterende regelsæt for
faste driftssteder. Den allerede godkendte OECD-tilgang forbliver derfor det grundlæg-
gende princip for at henføre overskud til det digitale faste driftssted.
Den første bevæggrund for direktivforslaget er, at brugergenereret indhold og dataind-
samling er blevet centrale aktiviteter for værdiskabelsen i de digitale virksomheder. Direk-
tivforslagets regler om fordeling af overskud adresserer imidlertid ikke brugernes reelle
Side 5 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0006.png
værdiskabelse, som skabes i visse digitaliserede forretningsmodeller. Beskatningen og om-
fordelingen af overskud er dermed ikke målrettet og begrænset til den eventuelle værdi-
skabelse uden modgående vederlag, som brugernes ageren måtte medføre.
Direktivudkastet indeholder ikke nærmere regler om værdiansættelse af brugernes værdi-
skabelse.
Kommissionen anfører i direktivet om de foreslåede regler for henførsel af overskud til et
digitalt fast driftssted, at:
”De
bekræfter princippet om, at der til en væsentlig digital tilstedeværelse
bør henføres det overskud, der i kraft af denne ville have været genereret ved visse væsentlige økonomiske
aktiviteter gennemført via en digital grænseflade, navnlig med hensyn til forbindelserne til andre dele af fo-
retagendet, hvis denne tilstedeværelse havde taget form af et særskilt og uafhængigt foretagende, der havde
udført de samme eller tilsvarende aktiviteter på de samme eller tilsvarende betingelser, idet der tages hen-
syn til de udførte funktioner, anvendte aktiver og påtagne risici. Derfor forbliver den godkendte OECD-
tilgang det grundlæggende princip for henførsel af overskud til en væsentlig digital tilstedeværelse.”
Kommissionen anfører dog, at den eksisterende ramme for faste driftssteder skal tilpas-
ses, så den afspejler den måde, hvorpå der skabes værdi gennem digitale aktiviteter.
Efter de eksisterende OECD-regler foretages en funktionel analyse, hvor det er ledelses-
opgaverne, der er relevante ved vurderingen af, om der er påtaget risici. Det er desuden
relevant i forhold til vurderingen af den økonomiske ejendomsret til aktiver i det faste
driftssted. Kommissionen anfører, at denne tilgang ikke er tilstrækkelig i forbindelse med
digitale aktiviteter.
I den funktionelle analyse af et digitalt fast driftssted skal aktiviteter, der udøves af selska-
bet gennem en digital platform, i relation til data eller brugere betragtes som økonomisk
væsentlige funktioner, der er relevante for at kunne henføre den økonomiske ejendomsret
til aktiver og risici til det digitale fast driftssted.
Henførelsen af overskud skal derfor ske under hensyn til udviklingen, forbedringen, ved-
ligeholdelsen, beskyttelsen og udnyttelsen af immaterielle aktiver under udøvelsen af de
økonomiske væsentlige aktiviteter for den digitale tilstedeværelse. Dette skal også ske,
uanset disse ikke er knyttet til funktioner varetaget af mennesker i den samme medlems-
stat.
I de foreslåede regler fastsættes alene de generelle principper for at henføre overskud til et
digital fast driftssted, idet det er Kommissionens opfattelse, at der kan udarbejdes mere
specifikke retningslinjer for fordelingen af overskud i de relevante internationale fora eller
på EU-plan.
Administration
Side 6 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0007.png
Direktivforslaget indeholder regler om begrænsninger vedrørende data, der indsamles fra
brugere. Det foreslås således, at de data, som indsamles fra brugerne med henblik på be-
skatningen, skal begrænses til data, som angiver den medlemsstat, hvor brugerne befinder
sig, uden mulighed for identifikation af de enkelte brugere.
Nedsættelse af udvalg om beskatning af den digitale økonomi
Kommissionen foreslår, at der nedsættes et udvalg om beskatning af den digitale øko-
nomi, hvis formål er at undersøge spørgsmål om anvendelse af dette direktiv og under-
rette Kommissionen om sine konklusioner herom. Det foreslås, at dette udvalg består af
repræsentanter fra medlemsstaterne og Kommissionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet med følgende begrundelse:
”Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Da digitale virksomheder kan operere på tværs
af grænserne uden fysisk tilstedeværelse, både internt i Unionen og fra tredjelande, er der behov for ensar-
tede regler for at sikre, at virksomhederne betaler skat dér, hvor de skaber overskud. I betragtning af digi-
tale aktiviteters grænseoverskridende dimension er der behov for et EU-initiativ, der skaber merværdi
sammenlignet med, hvad der ville kunne opnås med forskellige nationale foranstaltninger. Det er nødven-
digt med et fælles initiativ i hele det indre marked, så reglerne om væsentlig digital tilstedeværelse direkte
og harmoniseret anvendes i Unionen med henblik på at sikre lige vilkår for alle medlemsstater og retssik-
kerhed for skatteyderne. Hvis medlemsstaterne hver især ensidigt benytter forskellige tilgange, kan disse
vise sig ineffektive og bidrage til fragmentering af det indre marked ved at skabe divergerende nationale
politikker, forvridninger og skattemæssige hindringer for virksomhederne i EU. Hvis målet er at vedtage
løsninger, der fungerer for det indre marked som helhed, går den eneste passende vej frem gennem koordi-
nerede initiativer på EU-plan.”
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse vil kun kunne blive en realitet in-
den for en fælles og internationalt anerkendt reguleringsramme. Dertil kommer, at anven-
delsen af et digitalt fast driftssted, kun vil få umiddelbar virkning i hele EU, såfremt reg-
lerne vedtages, så de har forrang for medlemsstaternes indbyrdes
DBO’er.
6. Gældende dansk ret
De danske skatteregler indeholder ikke bestemmelser om beskatning på basis af en væ-
sentlig digital tilstedeværelse. Der vil således være tale om en nyskabelse i skattelovgivnin-
gen, omend selve intentionen med direktivforslaget er velkendt i dansk skattelovgivning.
De danske skatteregler indeholder således allerede i dag regler om beskatning af uden-
landske virksomheders aktiviteter (fast driftssted) i Danmark. Det vil sige regler om,
hvornår en i udlandet hjemmehørende virksomhed anses for at have et forretningssted i
Danmark.
Side 7 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0008.png
Det danske selskabsskattesystem er indrettet efter et territorialprincip. Dette indebærer, at
selskaber mv. ikke skal medregne indtægter og udgifter, der kan henføres til et fast drifts-
sted i udlandet. Ligeledes er udenlandske selskaber ikke skattepligtige af aktiviteter i Dan-
mark, medmindre indkomsten kan henføres til et fast driftssted beliggende her i landet.
Dette betyder bl.a., at udenlandske selskabers fjernsalg af varer til danske forbrugere uden
en fysisk tilstedeværelse ikke vil udløse selskabsbeskatning i Danmark.
Den danske skattelovgivning indeholder regler, som bestemmer, hvornår et selskab, der
har hjemsted i udlandet, er (begrænset) skattepligtig til Danmark. Disse regler fastslår, at
et udenlandsk selskab er begrænset skattepligtig, når det udøver erhverv med fast drifts-
sted i Danmark. Begrebet fast driftssted fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i
OECD’s modeloverenskomst, hvoraf det fremgår,
at der ved fast driftssted forstås et for-
retningssted, hvor et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves, fx en filial, et
kontor, en fabrik eller et værksted. Et udenlandsk selskab kan dog også få et fast drifts-
sted i Danmark, selvom selskabet ikke har et fast forretningssted. Dette kan ske, hvis sel-
skabet bruger en repræsentant, der handler på vegne af selskabet og derigennem sædvan-
ligvis indgår aftaler eller sædvanligvis udøver den afgørende rolle ved indgåelse af aftaler,
der rutinemæssigt bliver indgået af selskabet uden væsentlige ændringer.
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at en af de centrale problemstillinger ved den
digitale økonomi er, at virksomhederne er stærkt afhængige af immaterielle aktiver, som
er svære at værdiansætte. Immaterielle aktiver skal værdiansættes til handelsværdien efter
transfer pricing-regler, men det kan i praksis være svært at prisfastsætte værdien.
I Danmark er der indført såkaldt CFC-beskatning, der er en minimumskat, der sikrer, at
selskaberne ikke kan undgå skat ved blot at placere immaterielle rettigheder i skattely. Når
beskatningskriterierne er opfyldt, vil et dansk moderselskab eksempelvis blive beskattet af
et udenlandsk datterselskabs indkomst fra bl.a. de immaterielle rettigheder. Disse regler
har bl.a. til hensigt at imødegå manglende beskatning, hvor et immaterielt aktiv ikke vær-
diansættes korrekt i forbindelse med, at det immaterielle aktiv flyttes ud af Danmark.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af direktivforslaget vil medføre behov for ændringer af den danske sel-
skabsskattelovgivning vedrørende begrænset skattepligt. Dertil vil der være behov for væ-
sentlige ændringer af Danmarks
DBO’er
med lande uden for EU, hvis reglerne skal finde
anvendelse overfor virksomheder i disse lande.
Statsfinansielle konsekvenser
Der findes ikke et datamæssigt grundlag, der direkte muliggør en kvantitativ vurdering af
de statsfinansielle konsekvenser ved at indføre regler om digitalt fast driftssted.
Side 8 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0009.png
Det kan dog bemærkes, at indførelsen af et digitalt fast driftssted i nogle tilfælde kan re-
ducere digitale virksomheders muligheder for skatteundgåelse ved brug af skattely og lav-
skattelande, hvilket isoleret set kan trække i retning af en mere robust selskabsskattebase.
Danmark havde i 2016 et handelsunderskud over for udlandet inden for kategorien
tele-
kommunikation-, computer- og informationstjenester
på ca. 3 mia. kr., mens Danmark samlet set
havde et handelsoverskud over for udlandet på ca. 130 mia. kr. Det kan indikere, at Dan-
mark umiddelbart vil opnå et begrænset merprovenu ved indførelse af regler om digitalt
fast driftssted. Dette er dog usikkert og vil afhænge af den præcise afgrænsning, herunder
også om de fastsatte grænser for, hvornår der er tale om et digitalt fast driftssted, i praksis
vil afskære salg til et lille marked som det danske fra at være omfattet af skattepligt.
Det bør endvidere bemærkes, at indførelsen af regler om digitalt fast driftssted kan blive
første skridt væk fra det nuværende princip om, at beskatningsretten er i det land, hvor
værdien skabes og ikke i det land, hvor varen eller tjenesten forbruges. Dette skønnes at
kunne have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
For Danmark, der gennem en længere årrække har haft betydelige handelsoverskud over-
for udlandet, vil dette potentielt kunne erodere en ikke uvæsentlig andel af det danske sel-
skabsskatteprovenu, der aktuelt udgør ca. 50 mia. kr. årligt. En række danske virksomhe-
der har således væsentlige immaterielle aktiver, der i dag genererer skattepligtig indkomst i
Danmark.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget omfatter både digitale selskaber, der har en form for brugerinvolvering, fx soci-
ale medier og online platforme, men også digitale ydelser, hvor der alene leveres et digitalt
produkt, fx en e-bog eller en vejrudsigt, og hvor der ikke foregår en værdiskabende inter-
aktion med brugeren.
For så vidt angår selskaber, hvor der kan siges at foregå en værdiskabende interaktion
med brugerne
hvor brugerne fx genererer data, som det digitale selskab kan anvende til
kommercielle formål
kan der argumenteres for, at indførelsen af et digitalt fast drifts-
sted indebærer en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssig beskatning af de digitale sel-
skaber. Det skal ses i sammenhæng med, at forslaget i det tilfælde beskatter værdiskabel-
sen der, hvor den finder sted, i overensstemmelse med grundlæggende principper i indret-
ningen af selskabsbeskatningen.
For visse digitale ydelser kan det dog være vanskeligt at afgøre, i hvilket land værdiskabel-
sen finder sted.
Digitale selskaber har desuden i nogle tilfælde nemmere ved at nedbringe deres skattebe-
taling end selskaber med mere traditionelle produkter har. Dermed beskattes investerin-
ger i digitale ydelser i nogle tilfælde i praksis mindre end investeringer i andre potentielt
konkurrerende erhverv. Indførelsen af regler om digitalt fast driftssted vil potentielt
Side 9 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0010.png
kunne reducere mulighederne for skatteundgåelse og derved sikre mere lige konkurrence-
vilkår, hvilket også vil understøtte en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssig investe-
ringssammensætning.
Det er dog en forudsætning herfor, at det vil være muligt at opstille og håndhæve en klar
afgrænsning af, hvornår der er tale om et digitalt fast driftssted, ligesom det skal være mu-
ligt at opdele den samlede værdiskabelse mellem det digitale faste driftssted og den øvrige
koncernstruktur. Dette må umiddelbart vurderes at være forbundet med betydelige prak-
tiske vanskeligheder. Eksempelvis vil det være vanskeligt entydigt at anslå, hvor stor en
del af værdiskabelsen, der skyldes henholdsvis immaterielle rettigheder og udnyttelsen af
forbrugernes data.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at direktivforslaget vil betyde en forøgelse af de administrative byrder for
erhvervslivet.
Dette vil være en følge af, at de omfattede selskaber vil anses for at have etableret et digi-
talt fast driftssted (en væsentlig digital tilstedeværelse) i en medlemsstat, såfremt selskabet
udbyder digitale tjenester som omfattet af direktivet og hvor:
1) de samlede indtægter overstiger 7 mio. euro;
2) antallet af brugere overstiger 100.000; eller
3) antallet af kontrakter om ydelser af digitale tjenester med erhvervsdrivende over-
stiger 3000.
Er betingelserne opfyldt, vil selskabet skulle afholde omkostninger til overholdelse af sel-
skabsbeskatningen i den pågældende medlemsstat, hvori der er konstateret et digitalt fast
driftssted, herunder en forventeligt kompleks opgørelse af den skattepligtige indtægt.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet ikke medfører
administrative konsekvenser for danske virksomheder i Danmark.
TER bemærker dog, at indførelse af digitale faste driftssteder i EU vil medføre administra-
tive byrder for danske virksomheder, der overskrider tærskelværdierne i andre EU-lande,
og derfor skal efterleve de selskabsskatteretlige regler, der gælder i det land, hvor den dan-
ske virksomhed får et digitalt fast driftssted. De administrative byrder omfatter i den sam-
menhæng udgifter til indgivelse af selvangivelse i det andet EU-land, udarbejdelse af trans-
fer-pricing dokumentation og lokal juridisk assistance mv.
TER bemærker endvidere, at de administrative byrder ikke kan specificeres nærmere, da
disse er afhængige af direktivets implementering i de enkelt medlemslandes lovgivning for
selskabsbeskatning.
Administrative konsekvenser for myndighederne
Det vurderes, at det foreliggende forslag om indførsel af digitale faste driftssteder vil med-
føre administrative omkostninger for SKAT. Det er den foreløbige vurdering, at forslaget
Side 10 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0011.png
vil kræve systemudvikling af de eksisterende systemer, og at omkostningerne hertil vil be-
løbe sig til 7-12 mio. kr. Det bemærkes at der er tale om et meget usikkert skøn. Endvidere
vurderes det ikke, at det er realistisk at implementere direktivet inden for den forudsatte
frist (den 31. december 2019), idet det vurderes, at system-udviklingsopgaven vil tage ét til
halvandet år efter direktivets implementering i dansk lovgivning. Systemudviklingsopgaven
kan tidligst starte hos leverandøren ultimo 2018, da berørte systemer er i transition mellem
leverandører. Det bemærkes endvidere, at der er et betydeligt træk på udviklingskapaciteten
i skatteforvaltningen i de kommende år, og det vil derfor være vanskeligt at prioritere res-
sourcer til at løfte udviklingsopgaven. Derudover vil udgifterne forbundet med system-
udviklingsopgaven ikke kunne afholdes inden for Skatteministeriets rammer, hvorfor der
vil være behov for at tilvejebringe finansiering, såfremt forslaget skal gennemføres. Det
vurderes endvidere, at der vil være administrative konsekvenser i forhold til kontrol, men
at de ikke kan kvantificeres på det foreliggende grundlag.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af direktivforslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Direktivforslaget blev den 4. april 2018 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dansk Akti-
onærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk iværksætterforening, Dansk Musi-
ker Forbund, Danske Advokater, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regule-
ring, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR
danske revisorer, IBIS,
Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark
og SRF Skattefaglig forening. Der blev anmodet om bemærkninger senest den 2. maj
2018.
Advokatrådet, Dansk Erhverv, DI og FSR
danske revisorer har i forbindelse med hø-
ringen sendt bemærkninger til høringen. Høringssvarene er resumeret i det følgende.
Advokatrådet bemærker, at forholdet mellem dobbeltbeskatningsoverenskomster og di-
rektivet forekommer uklart. Derudover opfordres der til en præcisering af definitionen af
en digital tjeneste, en afklaring af om direktivforslaget medfører eksemptionsbeskatning
af digitale faste driftssteder og hvilke udgifter, der kan henregnes ved opgørelsen af ind-
komsten i et digitalt fast driftssted.
Dansk Erhverv advarer mod, at EU går enegang, idet det kan skade relationerne til andre
lande. Dansk Erhverv understreger, at nye regler om beskatning af den digitale økonomi
bør gennemføres i en international aftale, og at dette er den eneste gode løsning, hvorpå
man kan ændre måden, der bliver beskattet på. Dansk Erhverv bemærker, at Kommissio-
nens præmis for direktivforslaget er, at den digitale sektor er underbeskattet, og påpeger,
at andre analyser konkluderer, at dette ikke er tilfældet. Dansk Erhverv mener i øvrigt, at
Kommissionens tal under alle omstændigheder bygger på situationen fra tidligere år, men
at dette ikke nødvendigvis er retvisende fremadrettet, bl.a. som følge af den amerikanske
skattereform.
Side 11 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0012.png
Dansk Erhverv understreger dog, at direktivforslaget om et digitalt fast driftssted er bedre
end en omsætningsskat, da forslaget bygger på eksisterende principper om beskatning af
overskud. Dansk Erhverv bemærker, at forslaget må forventes at ramme særligt spilfir-
maer hårdt, og at forslaget vil udhule selskabsskatteprovenuet hårdt i de lande, hvor spil-
lene bliver udviklet, hvilket bl.a. vil gå ud over Danmark.
DI fremhæver vigtigheden af det internationale arbejde i OECD og mener, at en smallere
vedtagelse af skatteregler vedrørende digital økonomi gennem EU, kun bør ske, hvis det
konstateres, at konsensus i OECD ikke kan opnås.
DI noterer, at forslaget trækker i retning af, at en større del af skatten betales i det land,
hvor brugerne/aftagerne er placeret. DI er enig i, at dette kan have negative statsfinan-
sielle konsekvenser for Danmark og påpeger endvidere, at dette princip i givet fald må ac-
cepteres i en eventuel international aftale, hvilket vil forrykke betalingen af selskabsskat
fra Europa i retning af større lande som Kina og Indien. DI forventer, at følgevirkningen
bliver, at virksomhederne på sigt vil flytte udgiftsafholdelsen til de samme lande, hvilket
vil betyde, at funktioner som ledelse samt forskning og udvikling i højere grad placeres i
de store lande.
FSR
Danske Revisorer anfører, at faste driftssteder allerede i dag giver anledning til et
væsentligt antal dobbeltbeskatningssager og fortolkningsspørgsmål, og at en udvidelse af
begrebet fører til yderligere problemstillinger, da bl.a. rammerne i direktivforslaget er for
brede og udetaljerede.
FSR
Danske Revisorer bemærker, at forslaget ikke omfatter regler om behandling af
underskudsgivende aktiviteter, og at dette må anses for at være en væsentlig mangel i for-
slaget. FSR
Danske Revisorer påpeger, at regler om underskud er nødvendige for at op-
retholde et symmetrisk skattesystem, som skal sikre en ensartet transparent behandling af
virksomheder mv. på tværs af medlemslandene.
FSR
Danske Revisorer anfører, at direktivforslagets artikel 5 afføder en række fortolk-
ningsmæssige spørgsmål om, hvad der må anses for at være økonomisk væsentlige aktivi-
teter, og hvordan dette afgrænses fra ikke-væsentlige aktiviteter. Afslutningsvis anbefaler
FSR
Danske Revisorer, at evalueringen af direktivet efter direktivforslagets artikel 6 bør
ske tidligere end de foreslåede 5 år, da sammenhængen med eksempelvis persondatafor-
ordningen og momssystemdirektivet kan være hensigtsmæssige at få afklaret løbende.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været drøftet i Rådet. På baggrund af tidligere drøftelser om em-
net forventes der dog at være en gruppe lande, som støtter øget beskatning i omsætnings-
landet, hvorimod en anden gruppe som udgangspunkt ønsker at fastholde det nuværende
system.
Side 12 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0013.png
Det forventes, at det kan blive vanskeligt at opnå enighed mellem alle medlemsstaterne
om direktivforslaget, da det kræver enstemmighed at vedtage forslagene. I mangel på
fremskridt er det vurderingen, at det er en reel mulighed, at en række lande vil være villige
til at indgå et forstærket samarbejde om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væ-
sentlig digital tilstedeværelse.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatteund-
gåelse og give lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte beskatning henhører
imidlertid under medlemslandenes kompetence, og man bør på EU-plan være yderst tilba-
geholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til, hvordan medlemslandenes skat-
telovgivning indrettes.
Regeringen er åben for at se på, hvordan den digitale økonomi påvirker det internationale
selskabsskattesystem, og lægger stor vægt på, at også digitale virksomheder betaler den rette
skat.
Regeringen vil gå konstruktivt ind i drøftelserne af, om der i visse forretningsmodeller sker
en værdiskabelse hos brugerne, der bør beskattes ved indførsel af digitale faste driftssteder.
Direktivforslaget vil indebære en ændring af de internationale skatteregler, og drøftelserne
i EU skal derfor bruges som et springbræt ind i OECD, så det udvikles som en løsning
med deltagelse af de store økonomier uden for EU, hvor mange af de store digitale virk-
somheder er beliggende. Hvis man laver en løsning af denne karakter, hvor disse økono-
mier ikke medvirker, vil det alene have indvirkning internt i EU og med lande uden
DBO’er, hvilket typisk vil være mindre økonomier.
Direktivforslaget indebærer dog en generel beskatning i forbrugslandet for så vidt angår
levering af alle digitale produkter, og således også produkter, hvor der er lav eller ingen
brugeraktivitet.
Regeringen mener, at drøftelsen om digitalt fast driftssted bør tage udgangspunkt i spørgs-
målet om, hvorvidt der sker værdiskabelse hos brugeren, da det er vigtigt at holde fast i
princippet om, at beskatning sker, hvor værdien skabes. Hertil kommer dog en særdeles
svær opgave i at værdiansætte værdiskabelsen hos brugeren, da værdien typisk ikke beror
på faktiske monetære transaktioner mellem brugeren og det digitale selskab.
Hvis ikke værdiskabelse er den centrale faktor, risikerer forslaget på sigt at åbne for en
generel overgang til, at indkomst fra immaterielle rettigheder (fx varemærker eller patenter)
i højere grad beskattes i omsætningslandet. Det vurderes, at Danmark som åben og videns-
baseret økonomi, ikke har en statsfinansiel interesse heri, idet der også er store danske
selskaber med væsentlige immaterielle rettigheder, som har stor omsætning udenfor Dan-
mark, men som betaler størstedelen af deres selskabsskat i Danmark.
Regeringen finder ikke, at beskatningsretten skal omfordeles, alene fordi onlinehandel på
tværs af grænserne uden fysisk tilstedeværelse er blevet lettere. Det udløser normalt ikke
indkomstbeskatning, når en virksomheds aktivitet i et land udelukkende består af fjernsalg,
Side 13 af 14
kom (2018) 0147 - Bilag 5: Revideret grund- og nærhedsnotat om regler vedrørende selskabsbeskatning af en væsentlig digital tilstedeværelse
1920382_0014.png
uden at der er en fysisk tilstedeværelse. Dette princip fraviges i direktivforslaget for så vidt
angår digitale produkter. Regeringen mener ikke, at der sker en værdiskabelse, når der le-
veres en vare digitalt, fx software eller en e-bog. Regeringen støtter derfor ikke, at beskat-
ningsretten skal overgå til det land, hvori forbruget finder sted, men derimod at beskatning
fortsat skal ske dér, hvor værdien er skabt.
Regeringen mener, at problematikken i, at de digitale virksomheder i høj grad er afhængige
af immaterielle aktiver, som er svære at værdiansætte, også i høj grad kan håndteres ved at
indføre såkaldte CFC-regler. Sådanne regler har bl.a. den fordel, at de finder anvendelse for
alle virksomheder, og ikke kun digitale virksomheder. Det er relevant, fordi den digitale
økonomi er langt fra den eneste del af økonomien, der er udsat for en stigende immateria-
lisering.
Regeringen vil derfor sideløbende arbejde i EU og OECD for, at der arbejdes for en inter-
national standard for såkaldt CFC-beskatning. CFC-beskatning er en langtidsholdbar løs-
ning, der kan indføres på kort sigt.
Regeringen bemærker endvidere, at USA med skattereformen af december 2017 har ved-
taget CFC-regler, som forventes fremadrettet at sikre en minimumsbeskatning på 10-13
pct. af den indkomst, der kan henføres til amerikanske selskabers immaterielle aktiver be-
liggende uden for USA. Ligeledes har EU-landene med skatteundgåelsesdirektivet vedtaget
sådanne regler, der skal implementeres senest den 1. januar 2019.
Regeringen er endvidere bekymret for de umiddelbart vurderede implementeringsomkost-
ninger og vil derfor arbejde for, at et digitalt fast driftssted har så lave administrative om-
kostninger som muligt for staten, samt at der er realistiske implementeringsfrister. Hertil
kommer, at det for skattemyndighederne kan være forbundet med vanskeligheder at kon-
trollere, om virksomhederne selvangiver deres afgiftsgrundlag korrekt både i forhold til det
samlede niveau og i forhold til fordelingen mellem de enkelte lande. Regeringen vil således
arbejde for, at der ikke indføres unødige byrder for det offentlige i forbindelse med bestræ-
belserne på at fremme fair skattebetaling. Samtidig vil regeringen også arbejde for, at de
administrative omkostninger ved et digitalt fast driftssted bliver så lave som muligt for er-
hvervslivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 14 af 14