Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0270 Bilag 1
Offentligt
1915016_0001.png
Notat
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUD-
VALG
Rådshenstilling om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddan-
nelser
1
samt resultater af læringsophold i udlandet KOM(2018) 270
1. Resumé
21. juni 2018
Kommissionen har den 22. maj 2018 offentliggjort forslag til en rådshenstilling om
at fremme automatisk gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregå-
ende uddannelser og ungdomsuddannelsesbeviser samt studieophold i udlandet.
Henstilling skal medvirke til i 2025, at alle studerende, lærlinge og elever, der gen-
nemfører et studieophold i udlandet, automatisk får opholdet anerkendt med hen-
blik på videre studier. Forslaget omfatter to hovedelementer. Anerkendelse af ek-
samensbeviser med henblik på optagelse på videregående uddannelse og aner-
kendelse af mobilitetsophold på henholdsvis ungdomsuddannelser og videregå-
ende uddannelser.
Regeringen bakker overordnet op om indsatsen for at fremme automatisk aner-
kendelse af eksamensbeviser samt af læringsophold i udlandet, så længe det re-
spekteres, hvordan de enkelte landes uddannelsessystemer og arbejdsmarked er
indrettet. Hvad angår automatisk anerkendelse af mobilitetsophold, er der behov
for at fremhæve, at videregående uddannelsesinstitutioner fortsat skal kunne god-
kende den faglige relevans af et mobilitetsophold samt at afklare, hvad forslaget
indebærer for henholdsvis de gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
2. Baggrund
Forslaget til en rådshenstilling om at fremme automatisk gensidig anerkendelse af
eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelsesbeviser
samt studieophold i udlandet er en del af Kommissionens opfølgning på
stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017. Forslaget
og i forlængelse heraf ambitionen om at oprette et europæisk uddannelsesområde
senest i 2025 var en del af Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december
2017. Henstillingen indgår som et af initiativerne i Kommissionens meddelelse
”Opbygning af et stærkere Europa gennem en stærkere ungdoms-,
uddannelses-
og kulturpolitik” af 22. maj 2018.
I dag er det centrale dokument på området konventionen om anerkendelse af kva-
lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (Lissabon-
konventionen om anerkendelse), som er udarbejdet af Europarådet og UNESCO
I kommissionens officielle oversættelse er anført ”gymnasiale” frem for ungdomsuddannel-
ser. Af rådshenstillingen indhold samt originale engelske version står det dog klart at der er
tale om undgomdsuddannelser som helhed og ikke kun gymnasiale uddannelser.
1
Side 1/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0002.png
og vedtaget i 1997. Siden da er den blevet ratificeret af 53 lande. Den dækker
både generelle adgangsgivende kvalifikationer ved afslutningen af ungdomsud-
dannelse og videregående uddannelse. Gensidig anerkendelse af kvalifikationer
fra videregående uddannelser i det europæiske område for videregående uddan-
nelse er også et af de grundlæggende mål i Bolognaprocessen, som blev etable-
ret i 1998 og omfatter 48 lande, herunder samtlige EU-lande.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er, at alle studerende, lærlinge og elever,
der gennemfører et studieophold i udlandet, automatisk får opholdet anerkendt
med henblik på videre studier. Både hvad angår anerkendelse af eksamensbevi-
ser samt mobilitetsophold. Dette vil ikke berøre uddannelsesinstitutionernes ret til
at træffe afgørelse om optagelse.
Ambitionen er at gøre det muligt for medlemsstaterne at intensivere og frem-
skynde deres samarbejde på disse forskellige områder og dermed inspirere andre
ikke-EU-lande til at følge efter.
Indhold
Forslaget omfatter to hovedelementer. For det første anerkendelse af eksamens-
beviser med henblik på optagelse på videregående uddannelse og for det andet
mobilitetsophold (på maks. et års varighed hvad angår ungdomsuddannelserne).
Forslaget til rådshenstilling indeholder en trinvis tilgang, der vil støtte medlemssta-
terne i at skabe de betingelser, der er nødvendige for at opnå automatisk anerken-
delse med henblik på videre studier. Det bygger videre på tidligere indsatser ved-
rørende videregående uddannelse, men dækker både videregående uddannelser
og ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser.
I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at sikre, at kvalifikationer eller resul-
tater af læringsophold i udlandet automatisk anerkendes på samme grundlag som
nationale kvalifikationer eller læringsophold senest i 2025.
Automatisk anerkendelse defineres i rådshenstillingen som værende en ret hos in-
dehaveren af en kvalifikation, der er udstedt af en medlemsstat, til at komme i be-
tragtning til adgang til et uddannelsesprogram i enhver anden medlemsstat uden
at skulle gennem en særskilt anerkendelsesprocedure. Et læringsophold forstås
som retten til at få resultater af et læringsophold i én medlemsstat anerkendt i en-
hver anden medlemsstat, såfremt disse er behørigt dokumenterede.
Hvad angår videregående uddannelse opfordres medlemsstaterne til at skabe de
betingelser, der er nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessy-
stemer. De opfordres også til at udarbejde nationale retningslinjer for at støtte
gennemførelsen og anvendelsen af redskaber for gennemsigtighed på videregå-
ende uddannelsesinstitutioner.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0003.png
Hvad angår ungdomsuddannelser opfordres medlemsstaterne til at skabe de be-
tingelser, der er nødvendige for at opbygge tillid til hinandens uddannelsessyste-
mer. De opfordres også til at udarbejde nationale retningslinjer, fremme anvendel-
sen af gennemsigtighedskriterier og -redskaber, udveksle oplysninger om kvali-
tetssikringssystemer i skoleundervisning og til at udvikle yderligere kvalitetssik-
ringsinstrumenter til erhvervsuddannelse.
Medlemsstaterne opfordres desuden til at styrke kapaciteten hos nationale infor-
mationscentre vedrørende akademisk anerkendelse og evaluatorer af eksamens-
beviser samt til at forbedre evidensgrundlaget ved at indsamle og formidle data
om anerkendelse.
Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af denne rådshenstil-
ling gennem gensidig læring og udveksling af god praksis, målrettet støtte, bruger-
venlige onlineinformationstjenester med oplysninger om gymnasiale kvalifikatio-
ner, der giver adgang til videregående uddannelse, synergier mellem EU-redska-
ber for gennemsigtighed, udforskning af digitale teknologiers potentiale samt un-
dersøgelse af udvidelse af anvendelsesområdet for nationale informationscentre
vedrørende akademisk anerkendelse. Kommissionen vil desuden gennemføre
rapportering om fremskridt i gennemførelsen af Rådets henstilling.
Henstillingen berører ikke systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om et lov-
givningstiltag.
6. Gældende dansk ret
Meddelelsen medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Meddelelsen vurderes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 23. maj 2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gen-
gives i deres fulde længde.
Danske Studerendes Fællesråd
DSF er begejstret for EU's indsats i at sikre, at landene inden 2025, følger de for-
skellige aftaler fra Bologna processen, som faciliterer implementeringen af forplig-
tigelsen til automatisk anerkendelse på de videregående uddannelser.
Side 3/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0004.png
Vi mener dog, på det højere uddannelsesområde, at EU burde have det som et
klart mål at støtte alle medlemmerne af European Higher Education Area (EHEA) i
at opnå automatisk anerkendelse og ikke kun deres medlemslande. Fremhæves
udviklingen med gensidig anerkendelse for en del af landene i EHEA er der en ri-
siko for, at der skabes et endnu mere ulige og ubalanceret niveau af implemente-
ring på området. Det kan potentielt føre til, at nogen lande ekskluderes og at dele
af de fundamentale mål med Bolognaprocessen modarbejdes, specielt de mål om
at samarbejde med og støtte alle EHEAs medlemmer.
Endvidere at arbejde for at støtte til en bestemt gruppe i EHEA, kan risikere at ud-
sætte hele eksistensen og relevansen af dette område i for risiko på et tidspunkt,
hvor problematikker vedrørende manglende implementering er i centrum i diskus-
sionen om Bolognaprocessen. En gruppe med eksklusiv støtte indenfor EHEA kan
fremprovokere interne opdelinger, hvilket kan sætte indsatserne for at udvikle et
fælles videregående uddannelsesområde, som
rækker ud over EU’s medlems-
lande, på spil.
Med dette mener vi ikke, at lande inden for EU skal stoppe deres indsatser for at
implementere automatisk gensidig anerkendelse. Ej heller, at de ikke skal opfor-
dres til at fokusere på det. I stedet burde støtten fra EU være tilgængelig for alle
EHEA landene og ikke kun EU’s medlemslande.
Hvis kommissionens formål med disse forslag er at facilitere mobilitet blandt de
studerende, er det vigtigt, at der tilbydes fleksibilitet samt mange muligheder. Det
betyder, at de foreslåede værktøjer og støttemekanismer bør tilbydes til de reste-
rende EHEA medlemmer. Dette er i EU og EU's medlemslandes interesse, siden
flere muligheder vil gøre mobilitet mere attraktivt for studerende.
Endelig bør videreudviklingen af den gensidige anerkendelse ikke begrænses til
formel uddannelse, men bør også inkludere kvalifikationer opnået gennem andre
former for undervisning, kurser, seminarer, alternative uddannelser eller aktivite-
ter. Dette vil styrke mulighederne for livslang læring og forbedre adgangen til ud-
dannelse.
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til Kom-
mis-sionens
forslag til rådshenstilling om ”Fremme af automatisk gensidig aner-
kendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksa-
mensbeviser samt resultater af læringsophold i udlandet”.
I tråd med forslagets formål om at sikre, at personer, som gennemfører et læ-
ringsop-hold i udlandet, automatisk får opholdet anerkendt mhp. videre studier,
sikrer AU en automatiseret proces vedr. ansøgning om meritoverførsel.
Det bemærkes dog, at processen kræver, at enhver studerende individuelt ansø-
ger om merit ifm. udlandshold, mens der alene i forbindelse med uddannelses-
samarbejder med aftale om fælles- og multiple-/dobbeltgrader er tale om automa-
tisk anerkendelse.
Roskilde Universitet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0005.png
RUC glæder sig over Kommissionens forslag til rådshenstilling om automatisk
gensidig anerkendelse af eksamensbeviser. En gensidig anerkendelse af eksa-
mensbeviser fra videregående uddannelser og gymnasiale eksamensbeviser samt
resultater af læringsophold i udlandet vil ikke kun fremme mobilitet for den enkelte,
men også helt konkret gøre den administrative proces i forbindelse med vurdering
af andre europæiske eksamensbeviser langt nemmere for de pågældende institu-
tioner.
Danske Lærerorganisationer International
Danske Lærerorganisationer International, DLI, som er et samarbejde mellem de
danske underviserorganisationer
BUPL, DLF, FSL, HL, GL, DM og Uddannel-
sesforbundet - støtter hensigten i forslaget om at fremme mobilitet for elever og
studerende og sikre at mobiliteten opfattes som og kan gennemføres uden unø-
dige hindringer. Et mål vi ønsker at bidrage konstruktivt til bliver nået.
DLI anser dog at der er så store forskelle på rammerne for anerkendelse af eksa-
mensbeviser og læringsophold i udlandet på henholdsvis gymnasialt og videregå-
ende uddannelsesniveau, at det ikke er hensigtsmæssigt at behandle det i ét sam-
let forslag til rådshenstilling. Forudsætningerne for en vellykket implementering af
intentionerne i forslaget er vidt forskellige for henholdsvis de gymnasiale uddan-
nelser og de videregående uddannelser. Arbejdet vedrørende gensidig anerken-
delse er pågået længe for de videregående uddannelser inden for rammen af Bo-
lognaprocessen
det er ikke tilfældet for de gymnasiale uddannelser. En automa-
tisk anerkendelse af kvalifikationer mellem EU-medlemsstaternes uddannelsessy-
stemer forudsætter en vis grad af harmonisering af uddannelserne, i dette tilfælde
de gymnasiale og videregående uddannelser, som ikke nødvendigvis vil under-
støtte og sikre høj kvalitet i uddannelse, og dermed risikerer indsatsen ikke at stå
mål med hensigten om at fremme mobilitet. Ifølge traktatens artikel 165 er uddan-
nelse et nationalt anliggende og DLI kan ikke støtte en automatisk gensidig aner-
kendelse af eksamensbeviser fra gymnasiale og videregående uddannelser i den
form som der lægges op til i Kommissionens forslag til rådshenstilling. DLI vil dog
gerne bidrage konstruktivt til at se nærmere på hvordan elevers og studerendes
mobilitet fremmes og hindringer for mobilitet minimeres på en måde hvor der ta-
ges hensyn til uddannelsernes og uddannelsessystemerne som helhed øvrige for-
mål og opgaver.
Det er vores opfattelse, at hensynet til ønsket om øget mobilitet ikke er det eneste
hensyn uddannelsessystemerne i landene skal forholde sig til. Det er afgørende at
det sikres at uddannelse har høj kvalitet og at dette fortsat fremmes. Hvordan vil
dette sikres med forslaget? Kvalitet i uddannelse forudsætter blandt andet at de
studerende har de fornødne færdigheder og kompetencer for at kunne studere på
den konkrete uddannelse på et tilstrækkeligt niveau og at det sikres at den stude-
rende eller eleven ved endt uddannelse har bestået de elementer af uddannelsen
eller tilsvarende som uddannelsen baserer sig på. Dette er også væsentligt, sær-
ligt på visse uddannelser, i forhold til det arbejdsmarked de uddanner sig til. DLI
anerkender fuldt ud, at en øget internationalisering gennem elevers og studeren-
des mobilitet, vil være værdifuld for uddannelsessystemer, samfund og arbejds-
markeder i Europa både hvad angår borgernes interkulturelle og faglige kompe-
tencer relevante for fremtidens arbejdsmarked og for den sociale sammenhæng-
kraft og økonomiske udvikling i Europa.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0006.png
Af hensyn til at sikre en fælles europæisk ramme at drøfte forslaget på, er det pro-
blematisk at forslaget ikke tydeligt indikerer problemernes omfang i forhold til ek-
sempelvis at opnå optagelse på videregående uddannelser og sikre merit for ud-
dannelser taget delvist i et andet land. Det synes således uklart om de i forslaget
foreslåede tiltag står mål med hindringerne. Det skal samtidig bemærkes, at stu-
derende kan opleve det som svært gennemskueligt hvordan de bedst muligt sikrer
sig mulighed for reelt at kunne blive optaget på uddannelser i eget land. Det er
også væsentligt at være opmærksom på at der i Danmark eksempelvis synes at
være mindre incitament til at tage dele af sin uddannelse i udlandet ikke mindst
grundet skærpede krav fra politisk side til at gennemføre uddannelse hurtigere.
Der er således mange forskellige instrumenter der bør ses på for at fremme øget
mobilitet hos elever og studerende end dem der er præsenteret i forslaget.
DLI anser ikke at en rådshenstilling om automatisk gensidig anerkendelse af eksa-
mensbeviser for gymnasielle uddannelse og videregående uddannelse samt resul-
tater af læringsophold i udlandet er en hensigtsmæssig ramme for at fremme ele-
ver og studerendes mobilitet. Forslagets bygger på frivillige initiativer og forpligtel-
ser fra medlemslandene samtidig med at målsætningerne i forslaget kun kan nås
ved en harmonisering af niveauet for de gymnasielle uddannelser inden 2025.
Dette ligger ikke inden for traktatens bestemmelser i artikel 165. Der synes såle-
des at være både juridiske og indholdsmæssige udfordringer i den politiske og lov-
givningsmæssige rammesætning af forslaget. I forhold til de videregående uddan-
nelser kan DLI tilslutte sig det overordnede princip om, at bacheloruddannelser er
ligestillede baseret på de afgivne ECTS-point under den helt klare forudsætning,
at de er optjent i en anerkendt institution hvor European Standards & Guidelines
(ESG) for Quality Assurance følges. Men der må nødvendigvis være mulighed for
at kunne opstille nationale krav som supplement til den generelle niveaumæssige
anerkendelse. Eksempelvis må en uddannelse i engelsk ved et dansk universitet
nødvendigvis indeholde studieelementer om oversættelse mellem dansk og en-
gelsk. Og det gør en uddannelse ved et engelsk universitet - endsige ved et hvil-
ket som helst ikke-dansk universitet - næppe. Sådanne specifikke indholdsmæs-
sige krav skal der derfor være mulighed for at stille - hvilket gør en fuld og endelig
automatik umulig.
Der henvises i forslaget til regionale aftaler indgået mellem henholdsvis Bene-
luxlandene og de nordiske lande uden at disse aftaler beskrives nærmere. For så
vidt angår aftalen mellem de nordiske lande er rammerne væsenforskellige fra
dem foreslået i Kommissionens forslag til rådshenstilling. Den nordiske overens-
komst om adgang til videregående uddannelser omfatter eksempelvis at Danmark,
Finland, Norge og Sverige betaler godtgørelse til studielandet for deres stude-
rende i et andet nordisk land. Den uddannelsesinstitution ved hvilken godskriv-
ning ønskes for dele af en
tilsvarende
uddannelse taget ved en uddannelse i et
andet nordisk land, foretager meritvurdering. Hvis der stilles krav om særlige kvali-
fikationer eller faglige kundskaber for at blive optaget på en bestemt vieregående
uddannelse, skal uddannelsessøgende fra de nordiske lande opfylde disse krav
på vilkår, der svarer til dem for landets egne ansøgere. Så vidt DLI er bekendt
gælder overenskomsten i sin nuværende form kun frem til og med 2018, såfremt
andet ikke aftales forinden.
Det foreslås i forslaget til rådshenstilling at nye teknologiers potentiale, herunder
blockchain-teknologi, udforskes i forhold til at facilitere automatisk anerkendelse.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0007.png
Det er helt afgørende, at der sikres demokratiske og transparente processer om-
kring rammer og facilitering af automatisk anerkendelse. Disse synes noget usikre
i teknologier som blockchain, hvor der DLI bekendt ikke er mange erfaringer hvad
angår områder der vedrører offentlige og samfundsbærende institutioner som ud-
dannelse.
Der lægges i forslaget op til involvering af interessenter i de forskellige delelemen-
ter i forslaget. Der er dog tendens til at interessenterne ikke er fuldstændig ind-
tænkt i de tidlige processer, særligt dem der vedrører proces mellem medlems-
lande og EU-niveauet. Det er afgørende at de sociale parter og de direkte rele-
vante interessenter involveres på både europæisk og nationalt niveau. Forslag til
rådshenstilling er så omfattende og juridisk relativt komplekst, at der er behov for
at sikre en tidlig dybdegående dialog mellem disse, myndigheder og det politiske
niveau i medlemslandene.
DLI ønsker at understrege, at det inden for den relativt korte høringsproces ikke
har været muligt at gennemgå alle detaljer i forslaget, og vi tager derfor forbehold
for at vores høringssvar ikke er udtryk for en udtømmende gennemgang af syns-
punkter til forslaget. Særligt i forhold til erhvervsuddannelsesområdet er der sær-
lige forhold der skal ses nærmere på.
Finansektorens Arbejdsgiverforening
FA kan overordnet set støtte forslagene under forudsætning af at medlemsstater-
nes kompetence på uddannelsesområdet opretholdes. Særligt kan FA støtte for-
slaget om gensidig anerkendelse af uddannelse på tværs af EU. Initiativerne heri
vil efter FA’s vurdering bidrage til, at arbejdskraften kan flyde friere mellem med-
lemslandene, idet EU-borgere vil have lettere ved at få anerkendt sin uddannelse i
et andet EU-land. Henset til at den finansielle sektor på nuværende tidspunkt ople-
ver et stort behov for kvalificeret arbejdskraft, særligt arbejdskraft med en videre-
gående uddannelse, er det derfor positivt, at det bliver lettere at få oplyst, hvilket
niveau udenlandsk uddannelse er på og om muligt, hvilket fagområde uddannel-
sen svarer til.
FTF
FTF er enig i, at det er vigtigt at forbedre mulighederne for gensidig anerkendelse
af kvalifikationer
og kompetencer, og der er i dag udviklet flere væsentlige ”værk-
tøjer” hertil bl.a. kvalifikationsrammen, supplerende eksamensbeviser og direktivet
om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer. Der er yderligere
mange muligheder for den enkelte person for vurdering af egne opnåede kvalifika-
tioner og kompetencer, og hvordan disse kan sikres transparens og anerkendelse,
hvis man ønsker at anvende dem ved jobsøgning eller adgang til fortsat uddan-
nelse i et andet EU medlemsland. Disse systemer og muligheder har fortsat udfor-
dringer og bør videreudvikles, og FTF vil derfor anbefale at det primære fokus
lægges her.
FTF er skeptisk overfor Kommissionens forslag om at fremme automatisk gensidig
anerkendelse. Det er ikke klart hvad en egentlig ret til automatisk anerkendelse af
en kvalifikation eller resultatet af et læringsindhold opnået ved et læringsophold i
udlandet konkret indebærer. Det skal efter FTF’s opfattelse afklares før en egent-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 7/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0008.png
lig stillingtagen. Der er tale om et meget vidtgående princip, der skal gælde mel-
lem nationalt tilrettelagte uddannelsessystemer, som derfor også på mange måder
på trods af f.eks. Bologna struktur, anvendelse af ECTS osv. er forskellige. Det er
også afgørende i en sådan afklaringsproces at gøre sig klart, hvordan kvaliteten i
uddannelserne sikres.
To spørgsmål kan illustrerer behovet for yderligere afklaring af konsekvensen af
en automatisk anerkendelse. Ved optag på en dansk videregående uddannelse
anvendes mindst tre principper. Giver det opnåede eksamensbevis det krævede
adgangsniveau, de specifikke krav til fagkombination og niveau og opnået karak-
tergennemsnit. Omfatter automatisk anerkendelse alene det opnåede ni-
veau? Ansøgeren fra et andet medlemsland skal opfylde de specifikke adgangs-
krav, som det understreges i ordforklaringen til forslaget, men hvor er så automa-
tikken? I øvrigt er det kun angivet i ordforklaringen at det er institutionen, der kan
fastsætte specifikke krav. Der er som bekendt også fastsat specifikke krav i natio-
nale bekendtgørelser.
Hvis man ser på anerkendelse af læringsresultat af et læringsophold i udlandet
skal ”….. læringsresultaterne af de i udlandet gennemførte moduler som beskrevet
i kursuskataloget i overensstemmelse med det europæiske meritoverførsels- og
meritakkumuleringssystem”
automatisk anerkendes (forslaget side 14). Det er slet
ikke klart, hvad denne formulering indebærer.
FTF vil foreslå at man fra dansk side anbefaler, dels at det prioriteres at videreud-
vikle de eksisterende initiativer med formålet at fremme gensidig anerkendelse,
dels søger at få langt mere klarhed over hvad automatisk anerkendelse konkret vil
indebære og kan have som konsekvens.
Dansk Industri
I takker for muligheden for at kommentere på Kommissionens 2. Uddannelses-
pakke og de forslag, som indgår deri.
Som en generel og gennemgående kommentar bemærkes det, at DI er positiv ift.
både mobilitet og internationalisering af uddannelse. DI finder det dog centralt, at
kvalitet, fleksibilitet og sammenhængen til arbejdsmarkedet bevares i de nationale
uddannelsessystemer med respekt for forskellige tilgange.
Kommissionens forslag til Henstilling om automatisk gensidig anerkendelse:
DI er skeptisk overfor såvel indhold som den praktiske gennemførlighed af dette
forslag. Forslaget baserer sig på brug af en række EU-værktøjer, som hidtil har
haft begrænset succes i praksis og som efter DI's opfattelse ikke egner sig til at
sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af nationale uddannelsessy-
stemer.
Dette gælder i særdeleshed EQF, hvor landenes egne indplaceringer af kvalifikati-
oner ikke er reelt kvalitetssikrede og kan forekomme tilfældige. EQF og NQF-ind-
placeringer er ikke sket med anerkendelse for øje, men er en overordnet indplace-
ring i en grovmasket ramme, som har til formål at indikere kvalifikationens niveau.
ECVET på erhvervsuddannelsesområdet er så komplekst konstrueret, at det selv i
dag 9 år efter sin etablering ingen rolle spiller på erhvervsuddannelsesområdet og
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 8/9
kom (2018) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og ungdomsuddannelser samt resultater af læringsophold i udlandet
1915016_0009.png
kun forstås af ganske få indviede. Europass er netop ændret, men forhandlingerne
viste en tydelig skepsis ift brugbarheden af Europass. DI deler denne skepsis.
Særligt ift erhvervsuddannelser bemærkes, at disse er så forskellige i både ind-
hold og strukturer på tværs af lande, at det er vanskeligt at se rimeligheden og
gennemførligheden i automatisk anerkendelse over én kam.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen bakker op om indsatsen for at fremme automatisk anerkendelse af ek-
samensbeviser samt af læringsophold i udlandet, så længe det respekteres, hvor-
dan de enkelte landes uddannelsessystemer og arbejdsmarked er indrettet. I for-
hold til den nationale indretning af uddannelsessystemet i Danmark er det centralt
for regeringen, at videregående uddannelsespladser tilfalder studerende, der ef-
terfølgende opnår beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.
Danmark har i flere år i regi af Bologna processen arbejdet for automatisk aner-
kendelse af eksamensbeviser inden for videregående uddannelser, og rådshen-
stillingen ligger i tråd med denne indsats. Desuden støttes en styrket europæisk
indsats vedrørende gensidig anerkendelse af ungdomsuddannelsesbeviser for
herved at fremme adgangen til videregående uddannelser for personer med er-
hvervsfaglige uddannelser.
Hvad angår automatisk anerkendelse af mobilitetsophold, er henstillingen uklar, ift.
hvad dette indebærer for henholdsvis de gymnasiale og erhvervsrettede uddan-
nelser,
Hvad ”automatisk” betyder i denne forbindelse
vil blive søgt afklaret i det
videre forhandlingsforløb. I forhold til automatisk anerkendelse af mobilitetsophold
for videregående uddannelser vil regeringen lægge vægt på, at uddannelsesinsti-
tutionerne fortsat godkender den faglige relevans af et mobilitetsophold.
Regeringen vil desuden have fokus på, at rådshenstillingen ikke medfører nye ad-
ministrative byrder for uddannelsesinstitutionerne.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 9/9