Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0274 Bilag 1
Offentligt
1914659_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Dato
J. nr.
21. juni 2018
2018-2980
Europa-Kommissionens forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastruk-
turens sikkerhed
KOM(2018) 274 final
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 17. maj 2018 fremsat forslag om direktiv til
ændring af det eksisterende direktiv 2008/96/EF fra 19. november 2008 om
forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.
Det eksisterende direktiv er implementeret i dansk ret ved
”Bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed” (bekendt-
gørelse nr. 1210 af 9. december 2011).
Med det eksisterende direktiv 2008/96/EF kræves, at de enkelte medlemslan-
de gennemfører en række aktiviteter med henblik på at fremme trafiksikker-
heden på de veje, der indgår i ”det transeuropæiske vejnet”. I Danmark består
dette vejnet næsten udelukkende af statsveje, og de krævede aktiviteter er
fuldt implementeret i Danmark.
Med det aktuelle forslag lægges op til at ændre det eksisterende direktiv på en
række områder. Blandt de væsentligste er, at direktivet ikke fremover kun
skal gælde for det transeuropæiske vejnet, men også for alle motorveje samt
alle ”primære veje”;
at der for nogle af de krævede aktiviteter fremover vil
blive stillet krav om dokumentation for, at aktiviteterne er gennemført, og
krav om opfølgning på aktiviteterne; at der fremover stilles krav til synlighe-
den af færdselstavler og vejafmærkning og; at direktivets tekniske bilag
fremover vil kunne ændres af Kommissionen efter proceduren for delegerede
retsakter.
Direktivændringen vil med stor sandsynlighed medføre et øget ressourcefor-
brug for de involverede vejmyndigheder og vejejere.
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0002.png
Regeringen ser grundlæggende positivt på Kommissionens ønske om at juste-
re det eksisterende direktiv med henblik på at optimere indsatserne til størst
mulig gavn for trafiksikkerheden. Regeringen anerkender behovet for en fæl-
leseuropæisk regulering af det overordnede vejnet, hvilket TEN-T netværket
netop er et udtryk for. Endvidere anerkender regeringen, at der kan være
andre veje med en stor andel af international trafik, hvilket også kan begrun-
de et behov for en fælleseuropæisk tilgang hertil.
I relation til den del af forslaget, som udvider direktivets anvendelsesområde
til vejnet ud over det transeuropæiske vejnet, mener Regeringen, at det er
yderst vigtigt, at direktivet ikke udvides til at omfatte veje, der ikke har be-
tydning for den europæiske infrastruktur.
Det er regeringens grundlæggende holdning, at trafiksikkerhed og regulering
heraf overvejende anses for at være et nationalt anliggende, da der er stor
forskel i medlemsstaternes infrastruktur, trafikforhold, hastighedsgrænser,
trafikadfærd mv. Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at de enkelte med-
lemslande fortsat har metodefrihed i trafiksikkerhedsarbejdet således, at ind-
satsen ikke bliver bindende og unødig bureaukratisk.
Ligeledes er regeringen meget skeptisk over for forslaget om, at Kommissio-
nen tillægges kompetence til at udarbejde præstationskrav til færdselstavler
og vejafmærkning. Der har ikke i det eksisterende direktiv været konkrete
krav til selve indretningen og tilstanden af infrastrukturen.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 17. maj 2018 fremsat forslag om direktiv til
ændring af det eksisterende direktiv 2008/96/EF fra 19. november 2008 om
forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed. Forslaget er oversendt i dansk
sprogversion den 24. maj 2018.
Det eksisterende direktiv 2008/96/EF foreskriver, at medlemsstaterne gen-
nemfører en række trafiksikkerhedsmæssige aktiviteter på de veje, der indgår i
det transeuropæiske vejnet (TEN-T-vejene).
Der er ikke tale om konkrete krav til, hvordan vejnettet skal indrettes. Der er
derimod hovedsageligt tale om procedurer og analysemetoder, som dels skal
medvirke til at kvalitetssikre nye vejprojekter med hensyn til trafiksikkerhed,
dels skal medvirke til at overvåge ulykkesudviklingen på det eksisterende vejnet
og danne grundlag for en prioritering af indsatsen med at ombygge ulykkesbe-
lastede lokaliteter.
Kommissionen har gennemført en evaluering af det eksisterende direktiv. Eva-
lueringen blev offentliggjort i 2015, og blandt de positive resultater kan nævnes
følgende:
Side 2/13
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0003.png
direktivet har udløst en mentalitetsændring og en ændring af den måde,
hvorpå forvaltningen af trafiksikkerhed håndteres
det har tilskyndet til en udbredt anvendelse af procedurerne for forvaltning
af vejinfrastrukturens sikkerhed, som i mellemtiden er oprettet i alle med-
lemsstater, og som bygger på et minimum af obligatoriske EU-
bestemmelser angående forvaltningen af TEN-T-veje
det tilvejebringer et "fælles sprog" med henblik på udførelsen af sikker-
hedsforanstaltninger i relation til vejinfrastruktur og
det har på nationalt niveau givet anledning til en normativ og operativ pro-
ces, som ikke ville have fundet sted i så udstrakt grad uden Unionens ind-
griben.
Side 3/13
Evalueringen viste dog også nogle ulemper ved det eksisterende direktiv. Det
blev eksempelvis nævnt som et problem, at direktivet kun gælder for de trans-
europæiske veje, da disse veje i forvejen hører til de sikreste veje i de fleste
medlemsstater.
3. Formål og indhold
Overordnet set skal det aktuelle forslag bidrage til at reducere antallet af dræb-
te og tilskadekomne på vejene i Europa. Antallet har været faldende gennem
flere årtier, men de seneste år er der sket en stagnation i den positive udvikling.
Mere specifikt sigter det aktuelle forslag mod at rette op på de mangler og
ulemper, som er blevet konstateret ved det eksisterende direktiv.
Forslagets vigtigste ændringer til det eksisterende direktiv er følgende:
Mens det eksisterende direktiv kun gælder for det transeuropæiske vejnet,
skal direktivet fremover også gælde for alle motorveje, alle
”primære veje”
samt alle helt eller delvist EU-finansierede vejprojekter uden for byområde.
Det fremhæves, at hensynet til sikkerheden for de bløde trafikanter skal
inddrages i alle aktiviteter og vurderinger.
Der indføres en ny procedure kaldet ”vejnetvurdering”, som dels skal gøre
det muligt at sammenligne sikkerhedsniveauer for alle veje omfattet af di-
rektivet på tværs af landegrænser i EU, dels skal danne udgangspunkt for
en prioritering af midler til sikkerhedsfremmende ombygninger.
Aktiviteten ”trafiksikkerhedsinspektion”, som er en
vurdering af trafiksik-
kerheden på vejnettet baseret på en besigtigelse, vil fremover kunne mål-
rettes mod de mindre sikre dele af vejnettet.
For aktiviteterne
”vejnetvurdering” og ”trafiksikkerhedsinspektion”
vil der
fremover blive stillet krav om dokumentation for, at aktiviteterne er gen-
nemført, og krav om opfølgning på aktiviteterne.
Kommissionen får til opgave at opstille såkaldte ”præstationskrav” til færd-
selstavler og vejafmærkning. Kravene gennemføres efter rådgivningsproce-
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0004.png
duren beskrevet i artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011, hvorefter Kom-
missionen skal tage størst muligt hensyn til det bistående udvalgs udtalelse.
Kommissionens kompetence til at til at tilpasse direktivets bilag til den
tekniske udvikling ændres, hvorefter den tidligere og nu forældede proce-
dure
forskriftsproceduren
med kontrol erstattes af proceduren for udste-
delse af delegerede retsakter.
Side 4/13
I forhold til det berørte vejnet er den væsentligste ændring, at det også skal
omfatte
”primære veje”,
som stort set svarer til det primære rutenummererede
vejnet. Dermed vurderes, at direktivet fremover vil gælde for næsten alle stats-
veje samt over 500 km kommunevej.
Med hensyn til den nye procedure ”vejnetvurdering” er den meget uklart be-
skrevet, og det er vanskeligt at se, hvordan den skulle kunne anvendes til det
erklærede formål
sammenligning på tværs af landegrænser i EU.
Med hensyn til de såkaldte ”præstationskrav” til færdselstavler og vejafmærk-
ning ønskes de indført med henblik på dels at øge synligheden af tavler og af-
mærkning generelt, dels for at sikre synligheden for køretøjer med førerstøtte-
systemer. Det fremgår ikke af direktivet, hvilke konkrete krav, der vil være tale
om, men det må betragtes som en markant ændring, at der med ændringen af
direktivet ønskes opstillet konkrete krav til indretning og tilstand af store dele
af vejinfrastrukturen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse, og tidspunktet for Europa-Parlamentets
behandling kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at
negative eksterne effekter af trafikulykker, såsom
trafikdræbte og trængsel, går på tværs af landegrænser og at disse udfordringer
ikke kan løses ved nationale eller lokale initiativer alene. Kommissionen anfø-
rer endvidere, at for at opnå og opretholde et højt niveau af trafiksikkerhed i
hele Unionen må harmoniserede procedurer for forvaltning af trafiksikkerhed
anvendes målrettet for hele hovedvejsnettet på grundlag af en egnet og for-
holdsmæssigt afpasset lovramme.
På denne baggrund vurderer Kommissionen, at sikker mobilitet for de vigtigste
komponenter af Unionens vejnet ikke kan opnås på det nødvendige niveau
uden indgreb på EU-niveau, idet en frivillig indsats ikke støttes af alle med-
lemsstater.
Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, men vil i forhandlingerne være opmærksom på de dele af forslaget, der
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0005.png
udvider Kommissionens kompetence til at fastsætte krav til konkret indretning
og vejinfrastruktur, herunder at forslaget, såfremt det udvides til også at omfat-
te veje, hvor der ikke er en klar fælleseuropæisk interesse, kan udgøre en pro-
blematik i relation til nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører gældende lovgivning i form af
”Bekendtgørelse om forvalt-
ning af
vejinfrastrukturens sikkerhed” (bekendtgørelse nr. 1210 af 9. december
2011).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages vil den ovennævnte
”Bekendtgørelse om forvaltning
af vejinfrastrukturens sikkerhed”
skulle revideres.
Statsfinansielle konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de statsfinansielle
konsekvenser af forslaget, men det må forventes, at forslaget vil nødvendiggøre
et øget ressourceforbrug for de berørte vejmyndigheder og vejejere, herunder
også berørte kommuner. Forslagets økonomiske konsekvenser vil blive analy-
seret nærmere.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de samfundsøko-
nomiske konsekvenser ved forslaget.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de erhvervsøkono-
miske konsekvenser af forslaget, men det er ikke sandsynligt, at det medfører
bebyrdende økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
8. Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
Transport, Bygning og Bolig. Der er modtaget nedenstående høringssvar fra
FDM, DI Transport, ITD, Transport DTU, Dansk Erhverv og Specialforeningen
for Logistik og Distribution.
FDM:
Hver dag kommer der flere biler på vejene med førerassisterende udstyr, som
fx linjevogter, skiltegenkendelse etc. Samtidig bevæger vi os imod en fremtid,
hvor bilerne bliver mere og mere selvkørende. For at førerassisterende og selv-
kørende biler kan fungere, er vejafmærkning og vejskiltning af god kvalitet af-
gørende, og vigtigheden heraf bliver større og større.
Side 5/13
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0006.png
Det betyder, at det bliver stadig vigtigere med en løbende inspektion af ve-
jinfrastrukturen for at sikre gevinsten af nuværende og kommende sikkerheds-
systemer.
DI Transport:
DI Transport er generelt positiv stemt over for forslaget, der sigter på at halvere
antallet af dræbte i trafikken i 2020 i forhold til 2010 og i øvrigt højne vejsik-
kerheden i EU for borgere, brugere, trafikanter mv. DI støtter højere standar-
der for EU infrastruktursikkerhed.
DI finder det hensigtsmæssigt, at ændringerne i direktivet tager højde for de
ændringer man ser i de aktuelle transportstrukturer, herunder ændrede bru-
gerprofiler.
DI kan støtte udvidelsen af anvendelsesområdet til at omfatte motorveje og
hovedveje også uden for det transeuropæiske transportnet, og til veje, der for-
binder større byer med regioner.
DI så dog gerne, at man med ændringerne af direktivet havde gjort mere for at
sætte fart i etableringen af sikre rastepladser, der giver chauffører mulighed for
sikre overnatningsmuligheder.
ITD:
Generelle bemærkninger
Kommissionen lægger med forslaget til nyt direktiv om forvaltning af vejinfra-
strukturens sikkerhed i EU op til en række ændringer af det nuværende direktiv
2008/96/EC.
ITD er positivt indstillet over for Kommissionens forslag, hvorfor foreningen
støtter det.
EU’s langsigtede plan er at reducere antallet af dødsuheld markant, og meget er
også sket de senere år. Således faldt antallet af dræbte i trafikken i EU-landene
mellem 2001 og 2010 med 43 procent, og antallet af trafikdræbte faldt yderli-
gere med 19 procent mellem 2010 og 2016.
Kommissionen konstaterer imidlertid, at den positive udvikling er begyndt at
stagnere, og der er derfor efter Kommissionens mening behov for at gennemfø-
re yderligere initiativer for at sikre det overordnede mål, som EU arbejder efter.
EU’s mål indebærer at få halveret antallet af dødsulykker med 50 % mellem
2010 og 2020, og at der gennemføres yderligere trafiksikkerhedsinitiativer
frem mod 2030.
Det foreliggende direktivforslag udgør et blandt flere midler til at sikre opnåel-
sen af disse mål. Direktivforslaget indgår desuden som et led i EU’s 3. vejpakke.
Side 6/13
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0007.png
Side 7/13
Ændringen af det foreliggende direktiv omhandler især den konkrete udform-
ning af vejinfrastrukturen og ikke mindst de administrative procedurer i for-
bindelse hermed.
Konkret lægger Kommissionen med direktivforslaget op til følgende 4 overord-
nede initiativer:
a. Harmonisering og vidensdeling mellem medlemsstaterne om de administra-
tive procedurer vedrørende vejinfrastruktur
b. Øget fokus på at beskytte de svage trafikanter i trafikken
c. Fremme indførelsen af nye teknologier
d. Løbende sikring af, at procedurer og administration af trafiksikkerhedsledel-
se altid er på nyeste niveau
Blandt de mere vigtige konkrete forslag hører, at reglerne om risikovurdering af
veje ikke kun bør omfattet TEN-T-vejnettet, men også større nationale veje
samt veje uden for bymæssig bebyggelse.
Der er også indeholdt konkrete forslag om at få sikret en målrettet indsats for
at øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter. Endelig lægges der op til en øget
informations- og erfaringsudveksling mellem medlemsstaternes vejmyndighe-
der.
ITD ser samlet set positivt på dette forslag.
Vi bemærker, at de fleste af tiltagene er målrettet vejmyndighederne i de enkel-
te medlemsstater. Samtidig er det ITD’s umiddelbare opfattelse, at de fleste af
de foreslåede initiativer allerede opfyldes på udmærket vis i Danmark.
Bemærkninger til de enkelte paragrafforslag
Artikel 1, stk. 1:
Det foreslås, at medlemsstaterne forpligtes til at indføre en mere proaktiv ind-
sats ved vurderingen af, om en given infrastruktur er sikkerhedsmæssigt til-
fredsstillende eller ej.
ITD har ingen bemærkninger til dette forslag.
Artikel 1, stk. 2:
Det foreslås, at direktivets anvendelsesområde omfatter TEN-T-netværket samt
det overordnede nationale vejnet i medlemsstaterne. Det skal gælde, både når
vejene er ved at blive planlagt, når de er under etablering, og når de er i brug.
ITD har ingen bemærkninger til dette forslag.
Artikel 1, stk. 3:
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0008.png
Det foreslås, at direktivets anvendelsesområde OGSÅ bør omfatte andre vej-
strækninger, der ikke er nævnt i stk. 2. Det er typisk vejstrækninger uden for
bymæssige bebyggelse og veje, som i dag ikke er finansielt understøttet af EU.
ITD er tilfreds med, at direktivets anvendelsesområde også omfatter mange
andre veje end blot det hidtidige overordnede TEN-T-vejnet. TEN-T-nettet
dækker alene cirka 8 procent af det samlede vejnet i Europa, og de fleste trafik-
uheld med dødelig uheld sker jo uden for disse strækninger.
Artikel 2, (a) og (b) samt 2a, 2b og 2c:
Der er alene tale om redaktionelle tekstændringer, der præciserer visse defini-
tioner.
ITD har ingen bemærkninger hertil.
Artikel 5, stk. 1 - 4:
Medlemsstaterne forpligtes til at etablere et samlet nationalt vejsikkerhedsvur-
derings-system. Det vil herefter være obligatorisk i medlemsstaterne, at der for
eksempel gennemføres visuelle vejinspektioner, analyser af trafikvolumen samt
risikovurderinger af trafikuheld på givne vejstrækninger. Medlemsstaterne
forpligtes endvidere til at inddele vejnettet i mindst tre kategorier afhængig af
vejenes sikkerhedsniveau. Endelig forpligtes medlemsstaterne til at foretage
den fornødne skiltning i overensstemmelse med trafiksikkerhedsreglerne. Skil-
tene skal tydeligt kunne aflæses i alle døgnets 24 timer.
ITD har ingen bemærkninger til denne artikel.
Artikel 6, stk. 1:
Medlemsstaterne forpligtes til at sikre en løbende sikkerhedsinspektion på vej-
nettet særligt med henblik på det vejnet, der er risikoidentificeret som særligt
ulykkesramt. Det samme gælder i forhold til vejtunneler, hvor myndighederne
skal sikre overholdelsen af de særlige sikkerhedsforskrifter, som tunneller er
omfattet af.
ITD har ingen bemærkninger til dette.
Artikel 6a, stk. 1-4:
Medlemsstaterne forpligtes med denne artikel til løbende og målrettet at følge
op på de administrative sikkerhedsprocedurer, der anvendes i det forebyggende
arbejde - alt med henblik på at sikre så få trafikulykker som muligt.
Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at inddele vejnettet i forskellige risici-
kategorier. Med inddelingen forpligtes medlemsstaternes vejmyndigheder til
målrettet at arbejde med de vejstrækninger, hvor ulykkestallet ud fra en risiko-
analyse er for højt.
Side 8/13
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0009.png
ITD har hertil ingen bemærkninger.
Artikel 6b:
Medlemsstaterne forpligtes til at indføre særlige foranstaltninger, der har til
formål at beskytte såkaldt ”bløde” trafikanter, det vil sige gående, cyklister og
knallertkørere.
ITD støtter forslaget, idet foreningen dog understreger, at der også bør være
fokus på den adfærd, som cyklister og andre bløde trafikanter har i trafikken.
Artikel 6c:
Kommissionen foreslår, at der altid skal være en fornøden skiltning til stede.
Desuden foreslås, at skilte skal kunne genkendes af kørselsassistancesystemer i
bilerne.
ITD støtter dette forslag, idet dog bemærkes, at der skal være sikkerhed for, at
den nødvendige teknologi også rent faktisk er til stede og udviklet. Teknologien
bør altid være pålidelig i forhold til den automatiske skilte-genkendelse i biler-
nes IT-system.
Artikel 10:
Det foreslås, at Kommissionen etablerer en mere hensigtsmæssig informations-
udveksling (”best practices”) mellem medlemsstaterne. Denne dataudveksling
skal fokusere på de enkeltes erfaringer med at udvikle sikre veje og med at ud-
vikle den nyeste teknologi i forbindelse hermed.
ITD støtter forslaget.
Artikel 11a:
Artiklen indeholder forslag om en løbende afrapportering til Kommissionen om
reglernes overholdelse.
Ingen bemærkninger.
Artikel 12:
Ingen bemærkninger
Ny artikel 12a:
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse
med direktivet.
Hertil har ITD ikke noget at indvende.
Artikel 13:
Ingen bemærkninger
Side 9/13
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0010.png
ITD har herudover ingen kommentarer til forslagene om ikrafttrædelsesbe-
stemmelser.
Transport DTU:
Helt generelt vil vi gerne tilkendegive, at vi støtter tiltag til forbedring af trafik-
sikkerheden i EU.
Specifikt i forhold til nærværende høring, ser vi forslaget som en positiv udvi-
delse af det eksisterende direktiv, en udvidelse som overordnet kan bidrage til
at sikre et større fokus på den nuværende vejvedligeholdelse samt dens effekt
på ulykker, særligt for de bløde trafikanter herunder cyklister, fodgænger og
diverse eldrevne tohjulede køretøjer. Relevansen understreges af, at flere nyere
studier har vist at særligt bløde trafikanter i højere grad er udsatte for uheld og
tilskadekomst på dårligt vedligeholdte veje (se fx Janstrup et al., 2018, Møller
et al., 2018, de geus et al., 2017).
Det er dog samtidig væsentligt at bemærke, at visse ting vedrørende det nye
direktiv bekymrer os, idet vi er bange for at en stor del af vejnettet fortsat vil
blive overset. Som udgangspunkt medfører forslaget, at der tilføjes flere veje,
der skal tilses og vedligeholdes. Det er dog stadig kun en meget lille del af vej-
nettet, der er omfattet af udvidelsen. Udvidelsen vedrører primært TENT-T
veje. Da dette vejnet kun omfatter en yderst begrænset del af det danske vejnet,
er der risiko for, at ændringen i praksis ikke vil få nævneværdig betydning for
trafiksikkerheden på det danske vejnet.
I forslaget bemærkes det, at der skal være mere fokus på afstribning af vejene
først og fremmest på grund af den nye bil teknologi. Vi ser positivt på dette
forslag, men også her skal det dog pointeres, at det er vigtigt, at der parallelt
iværksættes tiltag, der kan sikre, at en højere standard også opretholdes på
mindre veje med et mindre trafikarbejde. Dels fordi der også på disse mindre
veje sker alvorlige ulykker, som måske kunne undgås ved en bedre afstribning,
dels fordi det er vigtigt, at biler med ny teknologi skal kunne færdes sikkert på
alle veje.
I forslaget lægges der op til, at der hvert tredje år skal gives en afrapportering af
sikkerhedsniveauet for de enkelte trafikant typer. Dette er som udgangspunkt
en god idé. Hvis denne afrapportering udelukkende foretages baseret på de
officielle uheldsstatistikker, er det dog stærkt bekymrende. Disse tal giver nem-
lig langt fra et sandfærdigt billede af antallet af alvorlige personskader for bløde
trafikanter. Det er nemlig dokumenteret, at der i disse data kun registreres
omkring 14% af alle de alvorlige personskader skader for cyklister som rappor-
teres til landets akutmodtagelser i Danmark (se fx Janstrup et al., 2016).
Afslutningsvis skal det nævnes, at vedligeholdelse af rabatter omtales i forsla-
get, men der lægges op til, at det kun er et krav for de større veje. I en dansk
kontekst er det uheldigt, hvis det ikke også er et krav for de mange mindre lan-
Side 10/13
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0011.png
deveje mellem kommunerne, idet mange af de alvorlige uheld sker på disse
veje.
Dansk Erhverv:
Dansk Erhverv har modtaget ministeriets høring af 18. maj 2018 vedrørende
ovennævnte og har følgende bemærkninger hertil.
Dansk Erhverv bifalder, at der arbejdes målrettet for at forbedre de europæiske
trafikanters generelle sikkerhed.
Danske Erhverv anbefaler, at der både arbejdes med C-ITS-integration i selve
infrastrukturen og i køretøjerne. Vi er i den forbindelse enige i, at det er vigtigt
at tænke de bløde og udsatte trafikanter ind i den samlede planlægning.
Den fremtidige infrastrukturplanlægning skal ske med øje på fremtidssikring.
Dette sker blandt andet ved at gøre den kompatibel med det nuværende ITS
udviklingsniveau og forberedt til den fremtidige udvikling.
De hurtigste resultater vil vise sig, hvis der er et klart fokus på at øge den gene-
relle sikkerhed i, og omkring, de hårde trafikanter som fx person- og lastbiler.
SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution
På vegne af SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution, der tæller 15
af de største danske transport-, logistik- og distributionsvirksomheder inden
for vejgodstransportområdet, og som sekretariatsbetjenes i Dansk Erhverv, skal
jeg hermed gøre opmærksom på, at SLD støtter de af Dansk Erhverv fremsatte
bemærkninger i forbindelse med høringen vedr. EU-Kommissionens forslag til
revision af direktiv om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed.
Følgende har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget: Forsvaret,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter
grundlæggende EU’s
overordnede målsætning om at redu-
cere antallet af dræbte og tilskadekomne på de europæiske veje, herunder også
målet om at opprioritere indsatsen for at sikre de bløde trafikanter.
Regeringen er ligeledes enig i, at det nuværende direktiv har gjort nytte, og
regeringen ser også grundlæggende positivt på Kommissionens ønske om at
justere direktivet med henblik på at optimere indsatserne til størst mulig gavn
for trafiksikkerheden.
Side 11/13
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0012.png
Side 12/13
I den forbindelse noterer regeringen med tilfredshed, at forslaget giver mulig-
hed for at målrette aktiviteten ”trafiksikkerhedsinspektion” mod de veje, hvor
aktiviteten kan forventes at gøre størst nytte, i stedet for
som tilfældet er med
det nuværende direktiv
at skulle bruge ressourcer på at foretage trafiksikker-
hedsinspektion på de mest sikre veje (motorvejene).
Regeringen anerkender en fælleseuropæisk regulering af det TEN-T netværket
og anerkender, at der kan være andre veje med en stor andel af international
trafik.
I relation til den del af forslaget, som udvider direktivets anvendelsesområde til
vejnet ud over det transeuropæiske vejnet, mener regeringen, at det er yderst
vigtigt, at direktivet ikke udvides til at omfatte veje, der ikke har betydning for
den europæiske infrastruktur. Regeringen vil arbejde for, at ændringsforslaget
kun omfatter TEN-T netværket samt ruter, hvor der er en høj andel af interna-
tional trafik. Regeringen finder det desuden vigtigt, at forslaget ikke medfører
væsentlige omkostninger for medlemsstaterne.
Det er regeringens grundlæggende holdning, at trafiksikkerhed og regulering
heraf overvejende anses for at være et nationalt anliggende, da der er stor for-
skel i medlemsstaternes infrastruktur, trafikforhold, hastighedsgrænser, trafik-
adfærd mv.
Regeringen finder det derfor vigtigt, at de enkelte medlemslande fortsat har
metodefrihed i trafiksikkerhedsarbejdet således, at indsatsen ikke bliver bin-
dende og unødig bureaukratisk. For så vidt angår
den nye aktivitet ”vejnetvur-
dering” kan
den meget uklare beskrivelse vise sig at være en fordel, eftersom
aktiviteten dermed i høj grad kan tilpasses den metodik, som gennem årene har
vist sig brugbar på det danske vejnet.
Regeringen er skeptisk over for de dele af forslaget, som giver Kommissionen
mulighed for at ændre i de teknisk mere specifikke bilag til direktivet ved pro-
ceduren for delegerede retsakter.
Regeringen er endvidere meget skeptisk over for forslaget om, at Kommissio-
nen tillægges kompetence til at udarbejde præstationskrav til færdselstavler og
vejafmærkning. Der har ikke i det eksisterende direktiv været konkrete krav til
selve indretningen og tilstanden af infrastrukturen. Regeringen er af den opfat-
telse, at det primært bør være op til medlemsstaterne selv at fastsætte konkrete
krav til indretning og tilstand af infrastrukturen.
Regeringen vil arbejde for, at der ikke udarbejdes præstationskrav med forsla-
get.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
kom (2018) 0274 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed
1914659_0013.png
Side 13/13
Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.