Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0306 Bilag 1
Offentligt
1909204_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europa-Kommissionens Meddelelse: En ny europæisk dagsorden for forsk-
ning og innovation
Europas chance for at forme sin fremtid, KOM (2018)
306
Nyt notat
1.
Resumé
Europa-Kommissionen fremsatte den 15.
maj 2018 Meddelelsen ”En ny europæisk
dagsorden for forskning og innovation
Europas chance for at forme sin fremtid”
(KOM(2018) 306). Meddelelsen var et diskussionsoplæg til en drøftelse blandt
stats- og regeringscheferne på det uformelle møde i Sofia, Bulgarien den 16. maj
2018.
"En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation
Europas chance for at
forme sin fremtid" beskriver overordnet investeringsniveauet for forskning og inno-
vation i Europa, understreger hvorledes Europa er en åben forskningsmagt og
påpeger et behov for at imødekomme det innovationsunderskud, der samtidig
findes i Europa.
Meddelelsen opstiller ti anbefalinger til det videre europæiske samarbejde for at
stimulere forskning og innovation, som Kommissionen ønskede, at stats- og rege-
ringscheferne skulle drøfte på det uformelle møde. De ti skridt favner flere sektor-
områder. Det gør sig gældende, at disse ti skridt inkluderer enten kendt Kommis-
sionsholdning, vedtagne målsætninger og eksisterende initiativer eller kommende
initiativer og retsakter, der vil følge Kommissionens forslag til en flerårig finansiel
ramme for perioden 2021 -2027.
Regeringen forholder sig positivt til meddelelsens sigte på at stimulere en drøftel-
se om, hvorledes forskning og innovation skal bidrage til Europas fremtidige sam-
fund, arbejdsmarked og konkurrencedygtighed. Desuden er regeringen positiv
over for Kommissionens fokus på innovation, og hvorledes støtte til dette forsøges
strømlinet i den næste generation af retsakter, der i disse uger løbende bliver of-
fentliggjort som opfølgning på Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ram-
me for 2021-2027.
2. Baggrund
Kommissionens Meddelelse
En ny europæisk dagsorden for forskning og innova-
tion
Europas chance for at forme sin fremtid
blev fremsat som bidrag til dagsor-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
Dokument nr.
Side 1/6
kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid
1909204_0002.png
denen på det uformelle møde blandt stats- og regeringschefer, hvilket fandt sted
den 16. maj i Sofia, Bulgarien. Oprindeligt var det hensigten, at omdrejningspunk-
tet for mødet skulle have været forskning og innovation, hvorfor Kommissionen
vedtog en meddelelse om emnet.
3. Formål og indhold
Kommissionen benytter
En ny europæisk dagsorden for forskning og innovation
Europas chance for at forme sin fremtid
til at argumentere for vigtigheden af at
øge Europas innovationskapacitet og sikre den fremtidige velstand gennem nød-
vendige investeringer og ved at udbrede innovation hurtigere i hele Europa.
Med 7 % af verdens befolkning tegner Europa sig for 20 % af de globale investe-
ringer i forskning og udvikling og ca. en tredjedel af alle videnskabelige publikatio-
ner af høj kvalitet. Sammen med et stærkt industrigrundlag, europæiske værdier
samt et højt niveau for databeskyttelse skal Europa ifølge Kommissionen bygge
videre på styrken inden for forskning og udvikle sin egen særlige model for innova-
tion.
Meddelelsen påpeger et innovationsunderskud i Europa; et underskud, der ikke
stammer fra mangel på idéer eller virksomhedsopstarter. Problemet ligger snarere
i manglende opskalering og udbredelse, idet innovationer ikke altid bliver omsat til
nye markeds- og vækstmuligheder. Særligt teknologiområdet bliver fremhævet
som et område, hvor Europa er ved at blive overhalet af Kina og USA med hensyn
til omfanget af investeringer.
For at imødekomme dette innovationsunderskud identificerer Kommissionen tre
strategiske områder: 1) Behov for betydelige investeringer i videnskabelig og tek-
nologisk forskning med fokus på store samfundsmæssige og industrielle udfor-
dringer såsom sikkerhed, klimaændringer og en aldrende befolkning, 2) et mere
innovationsvenligt og risikovilligt erhvervsmiljø og 3) støtte til europæiske borgere i
en omstillingstid.
Det bliver i meddelelsen nævnt som centralt at støtte den konkurrencedygtige
udvikling af fremtidens strategiske værdikæder og det digitale indre marked, ener-
giunionen, industrielle strategier og konkurrencepolitik nævnes som en solid ram-
me. Programmer såsom Horisont 2020 og struktur- og investeringsfondene bliver
nævnt som en del af det grundlag, der har bidraget til at placere EU i front, hvad
angår videnskab og teknologi og har gjort det nemmere for virksomheder at være
innovative og konkurrencedygtige.
Meddelelsen opstiller dernæst ti anbefalinger fordelt på seks hovedafsnit. Disse
favner adskillige sektorområder.
Sikring af væsentlige offentlige investeringer og stimulering af private investeringer
EU er langt fra at nå målsætningen om at investere 3 % af BNP i forskning og
udvikling (2,03 % i 2016) og oplever store forskelle i niveauet for investering i de
forskellige medlemsstater.
Kommissionen nævner en lang række eksisterende tiltag, der har til formål at un-
derstøtte investering i forskning og innovation. Horisont 2020 fremhæves som en
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/6
kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid
1909204_0003.png
stor succes, og Det Europæiske Forskningsråd samt Marie Skłodowska-Curie
Aktioner (MSCA) understreges i den sammenhæng for at fremme videnskabelig
topkvalitet og tiltrække forskningstalent. InvestEU bliver nævnt som støtte til inno-
vative projekter for SMV'er og de europæiske struktur- og investeringsfonde nævnt
som afgørende for offentlige investeringer i forskning på regionalt niveau.
Innovation skal styrkes på tværs af relevante EU-programmer i fremtiden. Kom-
missionen henviser til de 100 milliarder euro, der foreslås allokeret til Horisont
Europa-programmet og Euratoms program for forskning og uddannelse i den fler-
årige finansielle ramme for perioden 2021-2027, samt de 11 milliarder euro, der er
foreslået allokeret til markedsbaserede instrumenter, herunder InvestEU-fonden.
Et lavt niveau for private investeringer vurderes stadig at være en svaghed i Euro-
pa. For at fremme private investeringer henviser Kommissionen til behovet for et
bedre miljø for virksomhederne med en enkel, klar og effektiv lovgivningsramme
via eksisterende initiativer og forslag: EU's strategi for industripolitikken, EU's
dagsorden for bedre regulering, initiativer vedrørende kunstig intelligens, højt-
ydende databehandling og dataøkonomi samt Investeringsplanen for Europa.
Ifølge meddelelsen er en europæisk svaghed manglende risikovillig kapital til virk-
somheder i Europa. Den eksisterende Europæiske Fond for Strategiske Investe-
ringer nævnes som et eksempel på at forsøge at fremme investeringer til forskning
og innovation (en tredjedel af de forventede samlede investeringer på 500 milliar-
der euro forventes at gå til forskning og innovation). InnovFin-
finansieringsværktøjet inden for Horisont 2020 og et fælles konsolideret skatte-
grundlag nævnes også blandt flere eksisterende initiativer, der har til hensigt at
fremme investeringer.
Et nyt, stort initiativ varsles i meddelelsen: VentureEU (omfatter seks privatdrevne
fonde). Dette skal kunne tilskynde institutionelle investorer og opmuntre flere
fondsforvaltere til at gå ind på det europæiske marked og foretage grænseover-
skridende investeringer. Kommissionen beregner, at dette skal føre til investerin-
ger for 6,5 milliarder euro i ca. 1.500 nyetablerede virksomheder og hurtigt vok-
sende virksomheder. Under kapitalmarkedsunionen lanceres en forenkling af de
lovgivningsmæssige rammer.
Kommissionens anbefalinger under dette hovedafsnit:
1) At hurtigt vedtage den næste flerårige finansielle ramme.
2) At medlemsstaterne tager de nødvendige skridt for at maksimere investe-
ringer i forskning og innovation med henblik på at nå 3 % målsætningen.
3)
At øge private investeringer i forskning og innovation samt opskalerings-
aktiviteter bl.a. i VentureEU.
Lovgivningsmæssige rammer klar til innovation
Den europæiske økonomi har ifølge Kommissionen brug for en lovgivningsramme,
som er gearet til innovation og fleksibelt kan tilpasses et erhvervsliv og samfund i
hurtig udvikling. Kommissionen vil for at øge synergier og understøtte offentlig
finansiering foretage en yderligere forenkling af statsstøtteregler. For at sikre at
europæiske politikker udformes med henblik på innovation, er Kommissionen alle-
rede begyndt at anvende innovationsprincippet (en vurdering af indvirkningen på
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/6
kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid
1909204_0004.png
innovation, når politikker og lovgivning udarbejdes). Der henvises bl.a. også til de
nye forslag vedrørende ny solvenslovgivning og retningslinjerne for innovative
offentlige indkøb.
Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:
4) At fremtidssikre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan og nationalt plan
under anvendelse af innovationsprincippet.
5) At prioritere gennemførelsen af Direktivet om rammer for forebyggende
rekonstruktion, muligheden for en ny chance og mere effektive foranstalt-
ninger for dette samt insolvensbehandling og gældssanering.
6)
At Kommissionen forenkler statsstøttereglerne yderligere for at bidrage til
en gnidningsfri kombination af forskellige fonde samt forbedre brugen af
fælles vurderingsstandarder for forsknings- og innovationsprojekter.
Hvordan bliver EU førende inden for markedsskabende innovation
EU har en global førende position inden for forskning og er fødested for nogle af
de mest innovative idéer, men har svært ved at bringe denne innovation på mar-
kedet. EU står relativt stærkt, når det handler om at forøge eller fastholde værdien
af eksisterende produkter, tjenester og processer (trinvis innovation) inden for
forskellige sektorer fx rum, medicinalindustrien, biobaserede industrier og i centra-
le støtteteknologier såsom robotteknologi og kunstig intelligens.
Det er imidlertid nødvendigt, at EU bliver bedre til at skabe disruptiv og banebry-
dende innovation. Der er for få nyetablerede virksomheder med fokus på overfø-
relse af nye teknologier fra forskning, som eskalerer på globalt plan. For at frem-
me støtte til banebrydende innovationer, foreslår Kommissionen at oprette Det
Europæisk Innovationsråd. Dette skal have til opgave at være en
one-stop-shop
for teknologier med stort potentiale til at opskalere. Det Europæiske Innovations-
råd vil arbejde på at strømline, rationalisere og forenkle eksisterende strukturer,
hvilket skal ske i samarbejde med Det Europæiske Institut for Innovation og Tek-
nologi (EIT) i Budapest. Et pilotprojekt med øremærkede 2,7 milliarder euro er
allerede lanceret for perioden 2018-2020. Det eksisterende redskab Innovation
Radar vil kunne hjælpe med at identificere EU-finansierede innovationsprojekter
med markedspotentiale.
Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:
7) At oprette Det Europæiske Innovationsråd med henblik på at identificere
og opskalere banebrydende og disruptiv innovation.
Fastlæggelse af EU-dækkende missioner for forskning og innovation
Europa kan ifølge Meddelelsen gå et skridt videre med hensyn til at skabe mer-
værdi ved at fastlægge missioner for forskning og innovation på EU-plan med
ambitiøse, fokuserede og tidsbestemte mål i tæt samarbejde med medlemsstater,
interessenter og borgere. Missionernes områder skal have det største potentiale
for at fremme en økonomisk effekt og adressere samfundsmæssige udfordringer.
Desuden skal de have et socialt, videnskabeligt eller teknologisk fokus og bør
skabe synergier med forsknings- og innovationsstrategier på nationalt, regionalt
og lokalt niveau.
Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/6
kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid
1909204_0005.png
8) At lancere den første række af EU-missioner inden for forskning og inno-
vation.
Støtte til hurtig formidling af innovation og dennes udbredelse i hele Unionen
Der er opstået lommer med høj videnskabelig og teknologisk kvalitet i alle dele af
Europa, men der er stadig en innovationskløft mellem forskellige regioner. Der
understreges derfor et behov for en yderligere indsats for at fremskynde og ud-
brede innovation i mindre udviklede regioner og i mere traditionelle sektorer via
investeringer, der er tilpasset regionale og lokale behov.
Ligeledes påpeges der et behov for en stærkere og mere strategisk koordinering
på tværs at EU's forskellige finansieringsordninger og en bedre overensstemmelse
mellem prioriteter på europæisk plan, herunder mellem strategier for intelligent
specialisering i regioner og Horisont Europa.
Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:
9) At anvende de europæiske struktur- og investeringsfonde til at bringe re-
gioner ind i innovationsøkonomien, herunder at styrke og strømline strate-
gier for intelligent specialisering og skabe synergier til de relevante pro-
grammer Horisont Europa, InvestEU, Den Europæiske Socialfond, Eras-
mus+ og programmet for et digitalt Europa, den fælles landbrugspolitik og
andre programmer.
Investeringer i kvalifikationer på alle niveauer og styrkelse af europæiske universi-
teter, så de kan blive mere iværksætterorienterede og tværfagligt orienterede
Udviklingen af et lærende og iværksætterorienteret samfund i Europa bliver vurde-
ret afgørende for at kunne fremme innovation i alle økonomiske sektorer og i alle
befolkningssegmenter.
Ændringer i uddannelses- og forskningssystemet og på arbejdspladsen skal sikre
livslang læring og opkvalificering for alle. Universiteterne skal blive bedre til at
udnytte deres potentiale inden for innovation og iværksætteri, nedbryde barrierer
mellem discipliner og samarbejde med erhvervslivet og samfundet. Nye netværk
for udvalgte europæiske universiteter, som anerkendt på det forudgående uformel-
le møde i Göteborg i november 2017, bør blive en drivkraft i det europæiske ud-
dannelsesområde.
Modernisering af universiteter og offentlige forskningsinstitutioner bør også støttes
med et "mærke" for åben videnskab, der kan gives til individuelle universiteter og
grænseoverskridende universitetspartnerskaber. Dette mærke skal bidrage til at
fremme åben videnskab.
Desuden henvises der bl.a. til yderligere forbedring af EIT, MSCA og initiativet for
innovation i videregående uddannelse (HEInnovate). Den Europæiske Socialfond
vil fortsætte med opkvalificering og omskoling, mens planen for sektorsamarbejde
om færdigheder også kan bidrage til modernisering af uddannelser.
Kommissionens anbefalede skridt under dette hovedafsnit:
10) At bidrage til moderniseringen af universiteter og offentlige forskningsinsti-
tutioner med et mærke for åben videnskab.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/6
kom (2018) 0306 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny europæisk dagsorden for forskning og innovation – Europas chance for at forme sin fremtid
1909204_0006.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Meddelelsen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser.
8. Høring
Udkast til Grund- og Nærhedsnotatet har været sendt i høring i EU-
Specialudvalget for Forskning den 7. juni 2018 med høringsfrist den 11. juni 2018.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flere medlemsstater forventes at forholde sig positive over for meddelelsen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen byder generelt meddelelsen velkommen og dens hensigt om at funge-
re som diskussionsoplæg for det uformelle møde, der fandt sted den 16. maj.
Desuden finder regeringen det positivt, at der med meddelelsen bliver varslet for-
bedret synergi mellem diverse programmer, retsakter og redskaber på europæisk
niveau
især for de enkelte retsakter, der enten er fulgt eller vil følge i kølvandet
på Kommissionens udspil til en flerårig finansiel ramme den 2. maj 2018.
Regeringen går ind for en sammenhængende og simpel struktur for innovations-
støtte i Europa, der er tilgængelig for mindre aktører, herunder SMV'er. Overlap
mellem instrumenter bør undgås. Danmark kan bakke op om etablering af et Eu-
ropæisk Innovationsråd med hensigten at fremme en strømlining af innovations-
støtten. Det er dog endvidere en overordnet prioritet for Danmark, at der ikke sker
en forskydning i balancen mellem støtte til grundforskning og strategisk forskning
til fordel for innovation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dog gør det sig gældende, at der for flere af de mange kendte initiativer og retsak-
ter, der nævnes i Meddelelsen, er blevet udarbejdet grund- og nærhedsnotater,
eller at disse på anden vis har været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/6