Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0384 Bilag 1
Offentligt
1923058_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juli 2018
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2018-0092-0767
784842
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af programmet for retlige anliggender
KOM(2018) 384 endelig
1. Resumé
Kommissionen har den 30. maj 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggen-
der. Det fremgår af forslaget, at det foreslåede program forudsættes an-
vendt i perioden 2021-2027 og skal have et samlet budget på 305 mio. euro
(løbende priser). Forslaget har til formål at bidrage til yderligere udvikling
af et europæisk retsområde, der bygger på retsstatsprincippet, gensidig an-
erkendelse af retsafgørelser og gensidig tillid. Forslaget er omfattet af det
danske retsforbehold, og forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige
eller statsfinansielle konsekvenser. På det foreliggende grundlag vurderes
forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke
at være offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til
forslaget. Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 30. maj 2018 forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggender.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
kom (2018) 0384 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet for retlige anliggender
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 81, stk. 1, og artikel 82,
stk. 1. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294, dvs. med Europa-Parlamentet som medlovgiver.
I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling er forslaget
omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Justitsministeriet følger forhandlingerne med henblik på at sikre et fortsat
godt samarbejde mellem Danmark og de øvrige medlemslande.
3. Formål og indhold
3.1. Programmet for retlige anliggender
Med forordningsforslaget oprettes programmet for retlige anliggender. Der
fastsættes mål for programmet, et budget for perioden 2021–2027, former
for EU-finansiering og regler for ydelsen heraf. Forordningsforslaget erstat-
ter det eksisterende program for retlige anliggende for perioden 2014-2020.
Det fremgår af Kommissionens forslag, at det nye program har til formål at
bidrage til yderligere udvikling af et europæisk retsområde, der bygger på
EU’s værdier,
retsstatsprincippet, gensidig anerkendelse af retsafgørelser og
gensidig tillid. Programmets specifikke mål er bl.a. at fremme og støtte det
retlige samarbejde i civil- og strafferetlige spørgsmål og fremme retsstats-
princippet, at støtte og fremme uddannelse af retsvæsenets aktører og at lette
en effektiv adgang til retsvæsenet for alle og til effektive retsmidler. I den
forbindelse kan der ydes støtte til bl.a. bevidstgørelseskampagner, gensidig
læring gennem udveksling af god praksis, analytiske og tilsynsrelaterede
aktiviteter, udvikling og opdatering af informations- og kommunikations-
teknologiske værktøjer og undervisning af relevante interessenter.
Med forslaget lægges der op til en finansieringsramme for gennemførelsen
af programmet for perioden 2021–2027 på 305 mio. euro. Tilskud inden for
rammerne af programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med fi-
nansforordningens bestemmelser (Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget).
2
kom (2018) 0384 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet for retlige anliggender
3.2. Fonden for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier
Det fremgår af Kommissionens forslag, at programmet for retlige anliggen-
der sammen med programmet for rettigheder og værdier vil indgå i en ny
Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier, der skal hjælpe med at be-
vare et åbent, demokratisk, pluralistisk og inkluderende samfund i EU og
bidrage til at styrke borgernes stilling. Den nye fond oprettes inden for ram-
merne af EU’s budget.
Justitsministeriet udarbejder et selvstændigt grund- og nærhedsnotat vedrø-
rende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier (KOM(2018) 383
endelig).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke udtalelser eller andre tilkende-
givelser fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de foreslåede finansieringsforanstaltninger er
koncentreret om mål, som ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlems-
staterne alene, og hvor EU’s deltagelse kan tilføre merværdi. Kommissionen
har herudover bl.a. anført, at de aktiviteter, der er omfattet af forslaget, bi-
drager til den effektive anvendelse af gældende EU-ret ved at udvikle gen-
sidig tillid mellem medlemslandene, øge samarbejdet og netværket over lan-
degrænserne og sikre en rigtig, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-
retten i hele EU.
Forslaget vurderes
af de af Kommissionen anførte grunde
at være i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.
7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 81, stk. 1, og artikel 82,
stk. 1, der er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således
3
kom (2018) 0384 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet for retlige anliggender
ikke i vedtagelsen af forordningsforslaget, ligesom forordningen ikke vil
være bindende for eller finde anvendelse for Danmark.
Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, bemærkes det, at den fo-
reslåede finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for perio-
den 2021–2027 på 305 mio. euro (løbende priser) omfatter 7,7 mio. euro til
dækning af administrative omkostninger. Det vurderes, at Danmark vil
skulle bidrage til finansieringen af de administrative omkostninger. Dan-
marks finansieringsandel heraf vurderes at være ca. 1 mio. kr., svarende til
2 pct.
8. Høring
Kommissionens forslag er sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-
ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,
Amnesty International, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Finansrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juri-
disk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for
Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns
Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Real-
kreditrådet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk
Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 10. august 2018. Der vil
blive fremsendt et supplerende notat om resultatet af høringen.
9. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til forslaget.
4
kom (2018) 0384 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af programmet for retlige anliggender
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for Kommissio-
nens forslag til forordning om oprettelse af programmet for retlige anliggen-
der.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende programmet for retlige
anliggender ikke foregriber de kommende forhandlinger om
EU’s flerårige
finansielle ramme (MFF) for perioden 2021–2027, idet regeringens hoved-
prioritet for disse forhandlinger er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-
rende til 1,00 pct. af EU’s BNI.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5