kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0439 Bilag 2
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Kommissionens forslag om oprettelse af InvestEU

KOM(2018)439

1. Resume

24. juli 2018

Kommissionen fremlagde 7. juni 2018 et forslag om oprettelse af et nyt investeringsprogram,

InvestEU-programmet (herefter InvestEU).

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag fra

maj 2018 til EU’s flerårige

finansielle ramme (”Multiannual

Financial Framework” –

MFF) for 2021-2027.

Forslaget lægger op til at oprette et investeringsprogram bestående af tre dele: 1) en investerings-

fond

–

InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis af en garanti

fra EU’s budget,

2) en InvestEU-rådgivningsplatform, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling, 3) en

InvestEU-portal, som skal være en lettilgængelig database til promovering af projekter, der har

brug for finansiering.

Med oprettelse af InvestEU-fonden samles eksisterende EU-budget finansieringsinstrumenter fra

MFF 2014-2020, herunder den europæiske strategiske investeringsfond (EFSI) samt finansiel-

le instrumenter under Connecting Europe faciliteten (CEF) og Horizon 2020, i én samlet EU-

mekanisme. Kommissionen vurderer, at der dermed kan skabes en mere strømlinet investerings-

støtte i EU med bedre udnyttelse af EU-budgettets ressourcer. Dertil vil InvestEU-fonden have

én samlet forvaltningsstruktur med et regelsæt, der ifølge Kommissionen medfører enklere rappor-

terings- og overvågningsregler samt bedre muligheder for at supplere andre EU-støtteprogrammer,

fx strukturfondsmidler.

InvestEU-fonden baseres ifølge forslaget på en garanti på 38 mia. euro (løbende priser) fra EU-

budgettet til finansielle institutioner, f.eks. Den Europæiske Investeringsbank (EIB), for finan-

sierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens mål og kriterier for støtte.

Finansielle partnere som modtager garantien, fx EIB, skal ifølge Kommissionen selv bidrage

med garantier på 9,5 mia. euro (løbende priser), dvs. samlede garantier under InvestEU for

47,5 mia. euro (løbende priser). Kommissionen ønsker med forslaget at mobilisere offentlige og

privat investeringer for samlet 650 mia. euro.

Investeringsperioden for InvestEU-fonden vil være 2021-2027. Det samlede udgiftsniveau for

InvestEU for 2021-2027 er 15,725 mia. euro i løbende priser, hvoraf 15,2 mia. euro udgør en

hensættelse til en EU-garantifond til at understøtte EU-garantien på 38 mia. euro, mens 525

mio. euro vedrører udgifter til InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen mv. Af

udgifterne dækkes 1 mia. euro af formålsbestemte indtægter sfa. tilbagebetalinger og inddrivelser

ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI, hvormed den foreslåede budgetvirkning for

InvestEU udgør 14,725 mia. euro i løbende priser (13,065 mia. euro i 2018-priser).

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU’s budget. En EU-garantiforpligtelse

via

EU-budgettet

på 38 mia. euro vil svare til en dansk garantistillelse via EU’s budget på ca. 5,7

mia. kr. Danmarks andel af finansieringsbehovet for InvestEU på 14,725 mia. euro vil via

EU’s budget

være ca. 2,2 mia. kr. i løbende priser (1,9 mia. kr. i faste 2018-priser).

Det bemærkes, at InvestEU bygger på modellen for EFSI, som i 2015 blev etableret i regi af

EIB, og som skal skabe 500 mia. euro i yderligere investeringer frem til ultimo 2020. EFSI

bygger på en garanti på 26 mia. euro (løbende priser) fra EU-budgettet til EIB, som er under-

støttet af en hensættelse til en EU-garantifond på 9,1 mia. euro (løbende priser). Kommissionen

anfører, at det i lyset af InvestEU ikke er hensigten, at EFSI skal videreføres efter 2020, men

EFSI vil stadig have forpligtigelser løbende i en lang årrække derefter.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som er at fremme

investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Regeringen lægger vægt på, at InvestEU-

fonden ikke subsidierer investeringer, som kunne gennemføres uden støtte. Regeringen lægger vægt

på, at man sikrer gennemsigtighed og effektivitet

i InvestEU’s

aktiviteter, især når forslaget

lægger op til at samle adskillige og indtil nu adskilte finansielle instrumenter under én mekanis-

me. Regeringen lægger vægt på, at det umiddelbart større omfang af InvestEU-fonden, herunder

større allokering af budgetressourcer, sammenlignet med nuværende omfang og budgetmæssige

ressourcer til finansielle instrumenter afdækkes og begrundes. Regeringen lægger generelt vægt på,

at drøftelser vedrørende InvestEU ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle

ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgifts-

niveau svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

2. Baggrund

Kommissionen har 7. juni 2018 fremlagt forslag til forordning om oprettelse af

InvestEU, (KOM(2018)439).

Formålet med programmet er at fremme investe-

ringer og virksomheders adgang til finansiering i EU.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens forslag fra maj 2018 til

EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) for 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175, stk. 3., hvor der kan vedta-

ges særlige tiltag mhp. at styrke EU-landenes samhørighed

ud over

strukturfondene,

hvis der vurderes behov herfor. Forslaget er endvidere fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 173, hvorefter der kan træffes afgørelse om specifikke foranstaltnin-

ger vedr. udvikling af konkurrenceevne uden harmonisering af EU-landenes love

og administrative bestemmelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure.

Det er oversendt til Rådet i dansk sprogversion 11. juni 2018.

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

3. Formål og indhold

Formålet med InvestEU er ifølge Kommissionen at fremme investeringer og virk-

somheders adgang til finansiering i EU. Kommissionen vurderer, at programmet

vil kunne mobilisere samlet op til 650 mia. euro i yderligere private og offentlige

investeringer via garantier på 47,5 mia. euro, heraf 38 mia. euro fra EU-budgettet

og 9,5 mia. euro fra finansielle partnere, f.eks. EIB.

Kommissionen begrunder forslaget med det fortsat lave investeringsniveau i bl.a.

innovation, infrastruktur og små og mellemstore virksomheder (SMV) i EU siden

finanskrisen. Ifølge Kommissionen har strukturreformer, de gunstige økonomiske

forhold samt tiltag som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EF-

SI) bidraget til bedre investeringsforhold og øget investeringsniveauet i EU, men

vurderer at flere sektorer stadig lider af underinvestering og dårlige investerings-

forhold. Kommissionen vurderer det derfor yderst vigtigt, at afhjælpe dette ved at

adressere markedsfejl og suboptimale investeringssituationer for at dække investe-

ringsunderskud, der findes i bestemte sektorer.

Kommissionen bemærker, at InvestEU ikke skal træde i stedet for privat finansie-

ring, men kun skal supplere hvor offentlig og privat finansiering ikke rækker til at

igangsatte investeringsprojekter. Det gøres bl.a. ved at sikre bedre adgang til fi-

nansiering og ved at gøre information om investeringsprojekter mere tilgængelig

og vilkår for investeringer mere gennemskuelige.

InvestEU skal ifølge Kommissionen fremme jobskabelse, langsigtet vækst og

konkurrenceevne i EU og social inklusion. Forslaget skal fremme finansierings- og

investeringsaktiviteter indenfor følgende områder:



Bæredygtig infrastruktur

Forskning, innovation og digitalisering

Små og mellemstore virksomheder (SMV)

Sociale investeringer og færdigheder

Forslaget lægger op til, at InvestEU skal omfatte følgende elementer:

a) En InvestEU-fond, herunder en garanti fra EU-budgettet

b) En InvestEU-rådgivningsplatform til projektudviklingsbistand

c) En InvestEU-portal, som vil udgøre en database til promovering af projekter,

der har brug for finansiering

De tre dele af programmet uddybes nedenfor.

Forslaget lægger op til igangsættelse 1. januar 2021 og en investeringsperiode, der

slutter 31. december 2027, svarende til MFF-perioden 2021-27.

a) InvestEU-fonden

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Samling af eksisterende finansieringsinstrumenter under ét

Ifølge Kommissionen har de mange forskellige finansieringsinstrumenter, der blev

oprettet under den flerårige finansielle ramme (”Multiannual

Financial

Framework”,

MFF) for 2014-2020

medført visse overlap. Denne flerhed af in-

strumenter har ifølge Kommissionen skabt manglende gennemsigtighed, hvor

man skulle opfylde mange forskelligartede støtteberettigelses- og rapporteringsreg-

ler. Forslaget lægger derfor bl.a. op til at samle eksisterende finansieringsinstru-

menter fra MFF 2014-2020 med samme mål om at fremme investeringer og virk-

somheders adgang til finansiering

, under én samlet EU-mekanisme, InvestEU-

fonden, og de regler, der følger heraf. Fx samles den europæiske strategiske inve-

steringsfond (EFSI) samt finansielle instrumenter under Connecting Europe facili-

teten (CEF) og Horizon 2020 i InvestEU-fonden.

Kommissionen vurderer dermed at kunne skabe en mere strømlinet investerings-

støtte i EU med bedre udnyttelse af EU-budgettet. Dertil vil

InvestEU-fonden

have

én samlet forvaltningsstruktur med ét enkelt regelsæt, der medfører enklere rap-

porterings- og overvågningsregler samt bedre muligheder for at kombinere med

andre EU-støtteprogrammer.

En EU-garanti til finansielle partnere

Forslaget indebærer en EU-garanti fra EU-budgettet til finansielle partnere, f.eks.

EIB, for finansierings- og investeringsaktiviteter, som opfylder InvestEU-fondens

mål og kriterier for støtteberettigelse, jf. særskilt afsnit nedenfor.

EU-garantien skal dække bl.a. betalinger til finansielle partnere, som disse partnere

ikke modtager. I lighed med EFSI vil InvestEU-fonden således via EU-garantien

være en risikobærende kapacitet, som afdækker risiko for de finansielle partnere

og private og offentlige investorer. Denne konstruktion skal gøre det muligt at

tiltrække private og offentlige investorer og skabe investeringer.

Fondens ressourcer og omfang

Forslaget indebærer, at EU-garantien skal udgøre 38 mia. euro (løbende priser), og

betalinger til finansielle partnere fra EU-budgettet kan således ikke overstige dette

beløb. EU-garantien forslås bakket op af en konkret hensættelse fra EU-budgettet

til en EU-garantifond på 15,2 mia. euro i løbende priser (en hensættelsessats på 40

pct. af EU-garantien), hvoraf 1 mia. euro imidlertid foreslås dækket af formålsbe-

stemte indtægter sfa. tilbagebetalinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle

instrumenter og EFSI. Størrelsen af hensættelsen ift. den samlede EU-garanti er

baseret på tidligere erfaringer med EFSI (hvor hensættelsessatsen aktuelt er 35

pct.) og andre finansielle instrumenter samt typen af finansielle produkter, og for-

ventet risiko knyttet til porteføljen. Kommissionen anslår, at man med en EU-

garanti på 38 mia. euro (løbende priser) og yderligere mindst 9,5 mia. euro (løben-

2 Se bilag 1 liste over eksisterende EU finansieringsinstrumenter, der samles under InvestEU-programmet,

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

de priser) fra deltagende finansielle partner kan mobilisere private og offentlige

investeringer for 650 mia. euro (løbende priser) i perioden 2021-27.

Ifølge Kommissionen skal InvestEU-fonden være markeds- og efterspørgselsdre-

vet. For at sikre at InvestEU-fonden fremmer InvestEU’s vigtigste prioriteter,

lægges der op til, at EU-garantien opdeles i fire politikområder,

jf. tabel 1.

Forslaget

lægger op til, Kommissionen gives beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,

der kan justere disse beløb med op til 15 pct. for hvert politikområde, såfremt

Kommissionen finder behov herfor. Det bemærkes, at størrelsen af budgetgaran-

tien efter eventuelle justeringer fortsat ikke kan overstige 38 mia. euro.

Forslaget lægger op til, at InvestEU-fonden inden for hvert politikområde også

skal indeholde et særligt segment

for hvert EU-land,

hvor EU-lande kan vælge at

tilføre yderligere midler til EU-garantien ved frivilligt at kanalisere op til 5 pct. af

deres midler under en række andre fonde over i disse segmenter, fx samhørig-

hedsmidler.

Midlerne vil blive øremærket de pågældende EU-lande til at adressere

landespecifikke markedsfejl og suboptimale investeringssituationer under det rele-

vante politikområde. EU-landene vil dermed ifølge Kommissionen drage fordel af

EU-garantien og dens høje kredit-rating, og sikre en mere effektiv lokal anvendel-

se af samhørighedsmidler.

Tabel 1

InvestEU-fonden

–

finansiering og investeringer, mia. euro (løbende priser)

EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.), heraf:

- bæredygtig infrastruktur

- forskning, innovation og digitalisering

- små og mellemstore virksomheder (SMV)

- sociale investeringer og færdigheder

11,25

11,5

Hensættelse fra EU-budget til EU-garantifond til understøttelse af garanti

15,2

Garanti til InvestEU

- EU-budgetgaranti til finansielle partnere (EIB m.fl.)

- Anslået garanti fra finansielle partnere

47,5

9,5

Mål for investeringer

ca. 650

Anm.: Kommissionen lægger til grund, at der under InvestEU-fonden kan opnås et gearingsomfang på knap 14,

dvs. garantien på 47,5 mia. euro ventes i stand til at skabe private og offentlige investeringer for 650 mia.

euro, svarende til knap 14 gange garantiens størrelse. Denne gearing er en smulle lavere end gearingen under

EFSI, hvor målet er en gearing på 15.

Kilde: Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InvestEU-programmet, KOM(2018)439.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond+ (ESF+), Samhørighedsfonden, Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Modtagere af EU-garantien

Forslaget lægger op til, at EU-garantien kan ydes til EIB og andre finansielle insti-

tutioner.

Andre finansielle partnere kan f.eks. være Den Europæiske Bank for

Genopbygning og Udvikling (EBRD), Verdensbanken, Europarådets Udviklings-

bank og nationale erhvervsfremmende banker. Finansielle partnere skal kunne

dække mindst tre lande, eller alternativt arbejde sammen i grupper mhp. at kunne

dække mindst tre EU-lande. Kommissionen vurderer, at man dermed sikrer, at

EU-garantien ydes til finansielle partnere med indsigt i lokale finansieringsbehov

og hvordan disse bedst imødegås.

Finansielle institutioner, der ønsker at anvende EU-garantien vil blive undersøgt

af Kommissionen. Forslaget lægger op til, at Kommissionen, i overensstemmelse

med

EU’s

Finansforordning, skal foretage en vurdering af finansielle partneres

regler og procedurer, for

at sikre, at EU’s

finansielle interesser beskyttes tilstræk-

keligt, og sikre at den finansielle institution reguleres og/eller er underlagt bank-

mæssigt tilsyn.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen ydermere skal sikre, at de finansielle

produkter udbudt af de finansielle institutioner opfylder målene for InvestEU-

fonden, kan bidrage med egne ressourcer, har tilstrækkelig evne til at tiltrække

private investorer, kan sikre en tilstrækkelig geografisk og sektormæssig dækning,

sikre tilstrækkelig risikospredning, samt bidrage til nye løsninger, der kan adressere

markedsfejl og suboptimale investeringssituationer i EU.

Kommissionen vil indgå en garantiaftale med hver enkelt finansiel institution, der

præciserer bl.a. betingelserne for at lade finansierings- eller investeringsaktiviteter

være omfattet af EU-garantien, og betingelserne for at yde budgetgarantien i for-

bindelse med disse aktiviteter samt forpligtigelserne for institutionerne til løbende

effektivt og rettidigt at rapportere om status og resultater til Kommissionen.

Kommissionens forslag lægger op til, at finansielle partnere skal have dækket de-

res udgifter vedr. InvestEU gennem betalinger fra dem, som opnår gavn af finan-

sierings- og investeringsaktiviteterne, fx virksomheder. Ingen administrative udgif-

ter eller andre af udgifter for finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU skal ifølge Kommissionen dækkes af EU-budgettet.

Kommissionen bemærker, at finansiering under InvestEU-fonden kan kombine-

res med EU-tilskud eller andre finansielle instrumenter, eller begge dele.

Betingelser og kriterier for støtte fra EU-garantien

Forslaget lægger op til, at InvestEU-fonden udelukkende kan yde støtte til finan-

siering- og investeringsaktiviteter,

som bidrager til EU’s politiske mål

og hører ind

EIB er den eneste mulige modtager af EU-garantien under EFSI.

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

under støtteberettigede områder,

jf. tabel 1 og bilag 2,

er forvaltet af en finansiel

partner, som har indgået en garantiaftale under InvestEU-fonden, samt er i over-

ensstemmelse med de fastlagte investeringsretningslinjer. Kommissionen vil igen-

nem delegerede retsakter nærmere fastlægge investeringsretningslinjerne for hvert

politikområde.

Dertil skal finansierings- og investeringsaktiviteter også opfylde kriterierne define-

ret i Finansforordningen. Kommissionen bemærker, at investeringsprojekter iht.

Finansforordningen skal 1) adressere markedsfejl eller underinvestering og være

økonomisk bæredygtige 2) have brug for støtten for at blive gennemført, såkaldt

additionalitet

3) skabe investeringer udover de anvendte budgetmæssige ressourcer

(en såkaldt multiplikatoreffekt) og, hvor det er relevant, maksimere de private

investeringer samt 4) bidrage

til EU’s politiske målsætninger.

Da finansierings- og investeringsaktiviteter under InvestEU-fonden vil blive gen-

nemført vha. forskellige finansielle produkter, som vil have forskellige risici, og

dermed kræve varierende satser for hensættelser fra EU-budgettet til EU-

garantifonden, vil Kommissionen yde rådgivning og overvåge anvendelse af og

risici forbundet med de forskellige finansielle produkter, for at sikre en samlet

portefølje for InvestEU-fonden, der stemmer overens med den foreslåede gen-

nemsnitlige hensættelsessats på 40 pct.

Forslaget lægger op til, at såfremt en finansiel partner aktiverer EU-garantien, skal

den finansielle partner overdrage alle relevante rettigheder vedrørende dens finan-

sierings- eller investeringsaktiviteter omfattet af EU-garantien til EU-budgettet.

Såfremt der fra EU-budgettet foretages udbetaling til finansielle partnere under

InvestEU-fonden, skal den finansielle partner søge tilbagebetaling af tilgodeha-

vende og betale EU-budgettet af eventuelle tilbagebetalte midler.

Det foreslås, at ikke-EU-lande (tredjelande) som er medlemmer af Den Europæi-

ske Frihandelssammenslutning (EFTA), EU-tiltrædelseslande, kandidatlande og

potentielle kandidatlande, lande omfattet af

EU’s

naboskabspolitik samt andre

lande kan deltage i projekter under InvestEU-fonden. Projekter skal i givet fald

være beliggende eller etableret i et EU-land og strække sig over de pågældende

tredjeland, og tredjelande skal yde kontantbidrag, der dækker deres fulde deltagel-

se i projektet. Bidraget fra tredjelande vil tilsvarende øge den samlede EU-garanti.

Dertil skal tredjelande tildele de relevante rettigheder og adgang til relevante EU-

institutioner for bl.a. at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og in-

spektioner.

Ledelse, forvaltning og rådgivning

Forslaget lægger op til, at InvestEU-fonden skal udstyres med en særlig ledelses-

og forvaltningsstruktur, hvor nye potentielle finansierings- og investeringsaktivite-

ter skal igennem tre led før anvendelsen af EU-garantien er godkendt:

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Kommissionen kontrollerer om alle nye potentielle finansierings- og investe-

ringsaktiviteter

opfylder EU’s lovgivning

og politikker,

hernæst skal et projekt-

team foretage vurderinger af finansierings- og investeringsaktiviteterne, hvor de vil

foretage kvalitetskontrol af forundersøgelser foretaget af de finansielle partnere

(undersøgelser der beskriver juridiske, økonomiske og andre forhold vedr. finan-

sierings- og investeringsaktiviteter forud for beslutninger om støtte, en såkaldt

due

diligence-undersøgelse),

og udfylde en resultattavle med indikatorer for kvaliteten af

en finansierings- og investeringsaktivitet. Resultattavlen skal bl.a. indeholde en

vurdering af risikoprofilen, fordele for slutmodtagere, og hvorvidt betingelserne

for støtteberettigelse overholdes. Kommissionen vil igennem en delegeret retsakt

nærmere fastlægge formen af denne resultattavle.

Endeligt vil et Investerings-

udvalg med udgangspunkt i due diligence-undersøgelsen og resultattavlen med

simpelt flertal godkende om en finansiering- og investeringsaktivitet kan anvende

EU-garantien. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.

Forslaget lægger op til, at projektteamet skal bestå af sagkyndige, som de finansiel-

le partnere stiller til rådighed for Kommissionen uden omkostning. Kommissio-

nen bemærker, at for at forhindre interessekonflikt vil sagkyndige ikke arbejde på

projekter, der er indgivet af deres egen institution. Investeringsudvalget vil bestå

af eksterne sagkyndige med relevant markedsekspertise og udpeges af Kommissi-

onen for en periode på fire år. Udvalget vil mødes i fire forskellige sammensæt-

ninger svarende til de fire politikområder.

Forslaget lægger også op til at nedsætte et rådgivningsudvalg i to sammensætnin-

ger:

repræsentanter for finansielle partnere og

repræsentanter for EU-lande. I

Rådgivningsudvalget kan Kommissionen konsultere de finansielle partnere og

EU-landene ifm. forberedelse og udformning af nye finansielle produkter, udveks-

le holdninger om markedsudviklingen og andre nyttige oplysninger. Kommissio-

nen vil være repræsenteret og have formandsskabet i begge sammensætninger.

Rådgivningsudvalget skal ikke træffe beslutninger om anvendelse af EU-garantien.

Rapportering, evaluering mv.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen årligt skal rapportere til Europa-

Parlamentet og Rådet om InvestEU’s fremskridt, virkning og operationer. Til

dette anvendes en overvågningsramme med nøgleindikatorer,

jf. bilag 3.

Hvert

tredje år skal Kommissionen evaluere hensættelsessatsen på 40 pct. fra EU-

budgettet ift. risikoprofilen af de finansierings- og investeringsaktiviteter, der er

dækket af EU-garantien.

Det foreslås, at de finansielle partnere halvårligt skal fremlægge en rapport til

Kommissionen om deres finansierings- og investeringsaktiviteter under In-

vestEU-fonden. Rapporten skal indeholde en vurdering af overholdelsen af betin-

gelserne for anvendelse af EU-garantien samt nøgleindikatorer, se oversigt i

bilag

Rapporten skal endvidere indeholde operationel, statistiske, finansielle og regn-

skabsmæssige oplysninger for hver finansierings- og investeringsaktiviteter fordelt

på b.la. politikområder.

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Der lægges op til, at resultattavlen udarbejdet af projektteamet for alle finansie-

rings- og investeringsaktiviteter skal offentliggøres, når de pågældende aktiviteter

er undertegnet, og at Investeringsudvalgets afvisninger af anvendelse af EU-

garantien til finansierings- og investeringsaktiviteter skal videreformidles til Euro-

pa-Parlamentet og Rådet.

Forslaget lægger endeligt op til, at Kommissionen skal foretage en midtvejsevalue-

ring af InvestEU, og særligt anvendelsen af EU-garantien, senest i september 2025

og en ny endelig evaluering efter afslutning af InvestEU og senest 4 år efter af-

slutningen. De finansielle partnere skal udlevere de nødvendige oplysninger til

disse evalueringer. Resultaterne af begge evalueringer vil blive videreformidlet til

Europa-Parlamentet og Rådet.

Overensstemmelse med statsstøttereglerne

Kommissionen bemærker, at aktiviteter under InvestEU, der er støttet af EU-

garantien og eventuel supplerende national støtte skal efterleve

EU’s statsstøtte-

regler. For at strømline godkendelsesprocessen af InvestEU-aktiviteter med stats-

støtte, har Kommissionen fremlagt et separat forslag

, hvormed en sådan stats-

støtte,

der opfylder nogle klare betingelser, vil blive erklæret forenelig med EU’s

statsstøtteregler.

b) InvestEU-rådgivningsplatformen

Kommissionens forslag lægger op til at samle 13 eksisterende rådgivningsplatfor-

me til én rådgivningsplatform for projektudviklingsstøtte,

InvestEU-

rådgivningsplatformen.

InvestEU-rådgivningsplatformen skal yde rådgivningsbistand

til bl.a. identificering, forberedelse, udvikling, strukturering, udbud og gennemfø-

relse af investeringsprojekter, herunder kapacitetsopbygning. InvestEU-

rådgivningsplatformen vil være tilgængelig inden for hvert politikområde, men

skal også kunne yde rådgivningsbistand på tværs af politikområder.

Det foreslås, at InvestEU-rådgivningsplatformen skal dække geografisk bredt, og

bør sikres at have en lokal tilstedeværelse i EU-lande eller regioner, der har van-

skeligheder med at udvikle projekter under InvestEU-fonden.

c) InvestEU-portalen

Forslaget lægger op til at oprette en lettilgængelig database, InvestEU-portalen,

der skal synliggøre investeringsprojekter i hele EU. InvestEU-portalen skal der-

med medvirke til at bringe investorer og projekter sammen på tværs af sektorer og

landegrænser.

Kommissionen bemærker, at projekter kun kan optages i InvestEU-portalen, hvis

de opfylder EU’s lovning og politik. Finansielle partnere under InvestEU-fonden

vil være forpligtet til kun at se nærmere på projekter i InvestEU-portalen, som

KOM(2018)398/2

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

falder under deres aktivitetsområde. Optagelse på InvestEU-portalen er ikke nød-

vendig for at et projekt kan modtage støtte af InvestEU-fonden, og omvendt vil

en optagelse på portalen ikke medføre automatisk støtte af InvestEU-fonden.

Forslaget lægger op til, at der skal afsættes i alt 525 mio. euro i løbende priser til

udgifter for InvestEU-rådgivningsplatformen, InvestEU-portalen og andre ledsa-

geforanstaltninger vedr. InvestEU.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forordningsforslaget i henhold til TEUF

artikel 294 (den almindelige lovgivningsprocedure). Europa-Parlamentet træffer

beslutning om forslaget med simpelt flertal.

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget. Europa-

Parlamentets udvalg ansvarlige for sagen er Økonomi- og Valutaudvalget

(ECON) samt Budgetudvalget (BUDG).

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget om oprettelse af InvestEU er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Formålet med InvestEU er at fremme investe-

ringer i EU og virksomheders adgang til finansiering, som ifølge Kommissionen

ikke i tilstrækkelig grad kan nås af EU-landene på egen hånd, men bedre kan nås

på EU-niveau.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv nogen direkte konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser samt kon-

sekvenser for udmøntningen af EU’s budget.

Forslagets økonomiske konsekven-

ser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige budget,

som blev præsenteret 2. maj 2018. Kommissionen lægger op til en garantistillelse

på 38 mia. euro i løbende priser og en hensættelse hertil på i alt 15,2 mia. euro i

løbende priser fra EU-budgettet. Dertil kommer 525 mio. euro fra EU-budgettet

til projektudviklingsbistand og andre ledsageomkostninger, hvormed det samlede

udgiftsniveau vil være 15,725 mia. euro i løbende priser i perioden 2021 til 2027.

Heraf lægges op til at 1 mia. euro dækkes af formålsbestemte indtægter tilbagebe-

talinger og inddrivelser ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI. Den

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

samlede budgetvirkning af forslaget udgør dermed 14,725 mia. euro i løbende

priser, svarende til 13,065 mia. euro i faste 2018-priser.

Det bemærkes, at EU-garantien på 38 mia. euro er det størst mulige tab for EU-

budgettet under InvestEU-fonden. Tab for EU-budgettet vil afhænge af, hvordan

risici forbundet med finansielle partneres finansierings- og investeringsaktiviteter

understøttet af EU-garantien konkret materialiserer sig.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at forslaget fremmer investeringer og virksomheders adgang

til finansiering i EU og derigennem jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrence-

evne i EU-landene, som ikke ellers ville være blevet skabt.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser for de enkelte EU-lande som

følge af forslaget må forventes at variere og bl.a. afhænge af landenes nuværende

respektive rammevilkår for investeringer, herunder finansieringsvilkår.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til forslaget kendes endnu ikke. En række lande ventes

generelt at støtte forslaget mhp. at styrke investeringsniveauet i EU. Nogle lande

ventes også at lægge vægt på afdækning af konsekvenser for EU-budgettet for-

bundet med forslaget, herunder risici forbundet med EU-garantien, samt lægge

vægt på, at forslaget implementeres effektivt og tilfører reel merværdi og tilveje-

bringer investeringer, som ellers ikke ville være skabt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende InvestEU ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens

hovedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau

svarende til 1,00 pct. af EU27's BNI.

Regeringen støtter generelt formålet med Kommissionens InvestEU-forslag, som

er at fremme investeringer, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne.

Regeringen finder imidlertid, at fremme af investeringer i EU-landene først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private

investeringer. Sund makroøkonomisk politik, strukturreformer og offentlige fi-

nanser i EU-landene er afgørende for at sikre lave, stabile renter og skabe sunde

rammebetingelser for private investeringer og dermed vækst og beskæftigelse.

InvestEU vil potentielt kunne være et supplement til EU-landenes arbejde med

strukturelle reformer og at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, som un-

derstøtter investeringer, men kan ikke træde i stedet herfor.

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Regeringen støtter InvestEU’s formål om at adressere eventuelle markedsfejl,

hvor at InvestEU-fonden ikke subsidierer investeringer, som kunne gennemføres

uden støtte. Regeringen lægger vægt på, at projekter der opnår støtte fra EU-

garantien er vurderet og udvalgt ud fra relevante og anerkendte kriterier, herunder

projekternes rentabilitet, og ikke særlige geografiske hensyn, samt at InvestEU-

fonden får en styringsstruktur, som understøtter dette. De af Kommissionen fore-

slåede udvælgelseskriterier kan umiddelbart støttes.

Det støttes, at InvestEU-fonden bliver markeds- og efterspørgselsdrevet. Det bør

afklares, om der er behov for yderligere fleksibilitet end i Kommissionens forslag

til at ændre fordelingen af EU-budgetgarantien på de forskellige områder, således

at InvestEU i højere grad bliver markeds- og efterspørgselsdrevet.

Styringen af InvestEU-fonden bør udformes på en måde, der understøtter en ef-

fektiv implementering af fondens formål og undgår unødig opbygning af nye or-

ganisatoriske strukturer. Samtidig bør udformningen tage hensyn til hidtidige erfa-

ringer med organiseringen af finansielle instrumenter under EU’s budget, herun-

der EFSI, samt sikre de rette incitamenter og ejerskab hos de i InvestEU involve-

rede parter, således at målene med InvestEU opnås.

Forslagets fokus på at inddrage private midler i InvestEU-fonden er positivt. Re-

geringen finder, at det bør sikres, at inddragelse af private og offentlige midler i

projekter under InvestEU-fonden sker på balancerede risikovilkår, hvor størrelsen

af et muligt afkast ved en investering også følger størrelsen af den risiko, som in-

vestorer påtager sig. Ellers kan det føre til forkerte incitamenter og en usund risi-

koadfærd hos private investorer og igangsættelse af for risikable projekter.

Der lægges i den forbindelse ligeledes vægt på, at risici for EU-budgettet forbun-

det med InvestEU afgrænses.

Regeringen lægger vægt på, at man sikrer

gennemsigtighed i InvestEU’s aktivite-

ter, især når forslaget lægger op til at samle adskillige og indtil nu adskilte finansiel-

le instrumenter under én mekanisme. En sådan gennemsigtighed bør fx komme til

udtryk i den rapportering om InvestEU’s

finansierings-

og investeringsaktiviteter,

som ifølge forslaget løbende skal tilgå Europa-Parlamentet og Rådet.

Væsentlige elementer vedr. InvestEU bør generelt fastlægges i forordningen og

alene tekniske og mindre væsentlige elementer fastlægges i delegerede retsakter

vedtaget af Kommissionen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om InvestEU har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Bilag 1: Finansielle instrumenter under MFF 2014-2020 samlet under InvestEU-fonden

Navn

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer

(EFSI)

Kort forklaring

Det primære element i

Investeringsplanen for Europa

vedtaget i 2015,

der skal styrke investeringer, vækst og konkurrenceevne i EU.

Connecting Europe Facility

(CEF) er EU-finansieringsinstrumenter til

fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne gennem målret-

tede infrastrukturinvesteringer på europæisk plan. Det støtter udviklin-

gen af det sammenkoblede transeuropæiske net inden for transport,

energi og digitale tjenester. Egenkapitalinstrumentet er ift. lånefinan-

sieringsinstrumentet rettet mod mindre og mere risikable projekter.

COSME

er EU’s program,

der skal fremme virksomheders konkurren-

ceevne og små og

mellemstore virksomheder (SMV’er).

Egenkapital-

faciliteten er ift. lånegarantifaciliteten rettet mod SMV'er overvejende i

deres ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

er et EU program, der skal fremme adgangen til finansiering

for innovative virksomheder og andre innovative virksomheder.

”Inno-

vFin

—

egenkapital” er overvejende rettet mod innovative virksomhe-

der i deres ekspansions- og vækstfase.

InnovFin

–

F&I

under InnovFin er rettet mod at fremme finansiering til

af forskning og innovation

CEF-lånefinansieringsinstrumentet, og

CEF-egenkapitalinstrumentet

COSME’s Lånegarantifaciliteten, og

COSME’s Egenkapitalfaciliteten

for vækst

InnovFin

—

egenkapital, og

InnovFin

—

SMV-garantien

InnovFin

—

F&I-lånefaciliteten

Instrumentet til privatfinansiering af energieffektivitet

(PF4EE)

PF4EE

har til formål at øge privatfinansieringen til investeringer i

projekter, der fremmer energieffektivitet.

NCFF

har til formål at styrke investeringer i naturkapital, der bidrager

til at opnå biodiversitet og/eller målene om klimatilpasning.

Programmet for beskæftigelse og social innovation

(EaSI) har til formål

at styrke investeringer i kvalitet og bæredygtig beskæftigelse, der

sikrer en passende og anstændig social beskyttelse, mindskelse af

fattigdom og forbedring af arbejdsvilkårene.

Finansieringsinstrument under EaSI, der skal styrke adgangen til

mikrofinansiering for udsatte grupper, der ønsker at etablere eller

udvikle en virksomhed eller mikrovirksomhed.

Garantiordningen yder EU-garanterede studielån til kandidatuddannel-

ser under Erasmus+ med favorable tilbagebetalingsvilkår.

Faciliteten har til formål at styrke lånefinansieringsmuligheder for

iværksættere i de kulturelle og kreative sektorer

Faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)

EaSI

—

kapacitetsopbyggende investeringer

Mikrofinansiering og socialt iværksætteri i EaSI

Garantiordningen for studielån

Garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer

Kilde: Kommissionens faktaark om hvad InvestEU-programmet vil finansiere.

https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/budget-june2018-investeu-finance_da.pdf

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Bilag 2: Områder for mulig anvendelse af EU-garantien:

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

Udvikling af energisektoren i overensstemmelse med prioriteringerne for energiunionen, herun-

der energiforsyningssikkerhed, samt forpligtelserne iht. Agenda 2030 og Parisaftalen, via:

udvidelse af produktionen, forsyningen og anvendelsen af ren og bæredygtig vedvarende energi

energieffektivitet og energibesparelser (med fokus på at mindske energiefterspørgslen gennem styring af

efterspørgsel og bygningsrenovering)

udvikling og modernisering af infrastrukturer til bæredygtig energi (på transmissions- og distributionsplan,

lagringsteknologi)

produktion og forsyning af syntetiske brændstoffer fra vedvarende/kulstofneutrale kilder alternative

brændstoffer

opsamling og lagring af CO2.

Udvikling af bæredygtige transportinfrastrukturer og -udstyr samt innovative teknologier i over-

ensstemmelse med EUs prioriteringer på transportområdet og forpligtelserne i henhold til Paris-

aftalen, navnlig via:

projekter til støtte for udviklingen af Transeuropæiske Transportnetværks (TEN-T) infrastruktur, herunder

urbane knudepunkter, sø- og indlandshavne, multimodale terminaler og deres forbindelse til hovednette-

intelligente og bæredygtige projekter vedrørende bymobilitet (rettet mod lavemissionstransportformer i

byer, tilgængelighed, luft- og støjforurening, energiforbrug og ulykker)

støtte til fornyelse eller opgradering af mobile transportaktiver med henblik på udbredelsen af lavemissi-

onsmobilitetsløsninger

jernbaneinfrastruktur, andre jernbaneprojekter og søhavne

infrastruktur til alternative brændstoffer, herunder opladningsinfrastruktur.

Miljø og ressourcer navnlig via:

vand-, herunder forsyning og sanitet, samt kystinfrastruktur og andre vandrelaterede grønne infrastruktu-

rer

infrastruktur til affaldshåndtering

projekter og foretagender inden for forvaltning af miljøressourcer og rene teknologier

udvidelse og genopretning af økosystemer og hermed forbundne tjenester

bæredygtig udvikling af by-, land- og kystområder

bekæmpelse af klimaændringer, herunder risikoreduktion af naturkatastrofer

projekter og foretagender, der gennemfører den cirkulære økonomi ved at integrere aspekter vedrørende

ressourceeffektivitet i produktionen og produkternes livcyklus, herunder bæredygtig forsyning med pri-

mære og sekundære råstoffer

dekarbonisering og betydelig reduktion af udledningerne i de energiintensive industrier, herunder storsti-

lede demonstrationsprojekter inden for innovative lavemissionsteknologier og udbredelsen heraf.

Udvikling af infrastruktur til digitale forbindelser, navnlig via projekter til støtte for udbredelsen af

digitale netværk med meget høj kapacitet

Forskning, udvikling og innovation, navnlig via:

forsknings-, herunder forskningsinfrastruktur og støtte til forskningsverdenen, og innovationsprojekter,

som bidrager til målene under Horisont Europa

virksomhedsprojekter

demonstrationsprojekter og -programmer samt anvendelse af infrastrukturer, teknologier og processer i

forbindelse hermed

samarbejdsprojekter mellem forskningsverdenen og industrien

overførsel af viden og teknologi

nye effektive sundhedsprodukter, herunder lægemidler, medicinsk udstyr og avanceret terapi.

Udvikling og udbredelse af digitale teknologier og tjenester, navnlig via:

Kunstig intelligens

cybersikkerheds- og netværksbeskyttelsesinfrastrukturer

tingenes internet

blockchain og anden distributed ledger-teknologi

højtudviklede digitale færdigheder

andre højtudviklede digitale teknologier og tjenester, som bidrager til digitaliseringen af EUs industri.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

(a)

(b)

Finansiel støtte til enheder med op til 3.000 ansatte, med særligt fokus på SMV'er og små

midcapselskaber, navnlig via:

tilvejebringelse af driftskapital og investeringer

tilvejebringelse af risikovillig finansiering fra iværksætterfasen til ekspansionsfasen for at sikre en tekno-

logisk førerposition inden for innovative og bæredygtige sektorer.

Kulturelle og kreative sektorer; mediebranchen, den audiovisuelle sektor og journalistik

Turisme

Bæredygtigt landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og andre elementer i den bredere bæredygti-

ge bioøkonomi

Sociale investeringer, herunder til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale

rettigheder, navnlig via:

mikrofinansiering, finansiering af sociale virksomheder og den sociale økonomi

efterspørgsel og udbud af færdigheder

uddannelse og relaterede tjenester

sociale infrastrukturer, navnlig:

i) uddannelse, herunder førskoleundervisning og børnepasning, uddannelsesfaciliteter, studenterboliger

og digitalt udstyr

ii) socialt boligbyggeri

iii) sundheds- og langtidspleje, herunder klinikker, hospitaler, primær pleje, hjemmepleje og pleje i

nærmiljøet.

social innovation, herunder innovative sociale løsninger og ordninger til fremme af tiltag med social gen-

nemslagskraft og indvirkning på områderne under dette punkt

kulturaktiviteter med et socialt formål

integration af sårbare personer, herunder tredjelandsstatsborgere

innovative sundhedsløsninger, herunder sundhedstjenester og nye modeller for sundhedspleje

inklusion af og bedre tilgængelighed for personer med handicap.

Udvikling af forsvarsindustrien for derved at øge EUs strategiske uafhængighed, navnlig via støt-

te til:

EUs forsvarsforsyningskæde, navnlig gennem finansiel bistand til SMV og midcapselskaber

selskaber, der deltager i disruptive innovationsprojekter i forsvarssektoren og nært relateret til teknologi-

er med et dobbelt formål

forsvarsforsyningskæden ved deltagelse i fælles forskning på forsvarsområdet og udviklingsprojekter,

herunder dem der støttes via Den Europæiske Forsvarsfond

infrastruktur inden for forskning på forsvarsområdet og uddannelse.

Rumfart, navnlig gennem udvikling af rumsektoren i overensstemmelse med målene for rumstra-

tegien med henblik på:

at maksimere fordelene for EUs samfund og økonomier

øge rumsystemernes og -teknologiernes konkurrenceevne, navnlig ved at afhjælpe mangler i forsynings-

kæden

understøtte iværksætteri inden for rumfart

fremme EUs uafhængighed med hensyn til sikker adgang til rummet, herunder aspekter vedrørende

dobbeltanvendelse.

10.

11.

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

12.

(a)

(b)

(c)

(d)

13.

(a)

(b)

(c)

(d)

Kilde: Bilag II til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InestEU-programmet, KOM(2018)439

kom (2018) 0439 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af InvestEU

Bilag 3: Resultatindikatorer til Kommissionens rapportering om InvestEU-fonden

InvestEU's finansieringsvolumen (fordelt på politikområder)

1.1 Samlet beløb for undertegnede foranstaltninger

1.2 Samlet beløb for mobiliserede investeringer

1.3 Samlet beløb for mobiliseret privat finansiering

1.4 Opnået løftestangs- og multiplikatoreffekt

InvestEU-finansieringens geografiske dækning (fordelt på politikområder)

2.1 Antal lande dækket af projekter

InvestEU-finansieringens gennemslagskraft

3.1 Antal skabte eller støttede jobs

3.2 Investeringer til støtte for klimamål

3.3 Investeringer til støtte for digitalisering

Bæredygtig infrastruktur

4.1 Energi: Ekstra installeret kapacitet til produktion af vedvarende energi (MW)

4.2 Energi: Antal husstande med forbedret energiforbrugsklassificering

4.3 Det digitale område: Ekstra husstande med adgang til bredbånd på mindst 100 Mbps, som kan opgraderes til

gigabithastighed

4.4 Transport: Mobiliserede investeringer i Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), heraf: TEN-T hovednettet

4.5 Miljø: Investeringer, der bidrager til gennemførelsen af planer og programmer, der kræves efter EU-

lovgivningen vedrørende luftkvalitet, vand, affald og natur

Forskning, innovation og digitalisering

5.1 Bidrag til målet om at investere 3 pct. af

EU’s

BNP i forskning, udvikling og innovation

5.2 Antal støttede virksomheder, der beskæftiger sig med forsknings- og innovationsprojekter

SMV'er

6.1 Antal støttede virksomheder fordelt på størrelse (mikro, små, mellemstore og små midcap)

6.2 Antal støttede virksomheder fordelt på udviklingsstadie (begynderstadie, vækst/udvidelse)

Sociale investeringer og færdigheder

7.1 Sociale infrastrukturer: Kapaciteten af den støttede sociale infrastruktur fordelt på sektorer: bolig, uddannelse,

sundhed, andet

7.2 Mikrofinansiering og finansiering af sociale virksomheder: Antal støttede virksomheder i den sociale økonomi

7.5 Færdigheder: Antal personer, der erhverver nye færdigheder: Formel uddannelse og videreuddannelse

Kilde: Bilag III til Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af InestEU-programmet, KOM(2018)439