kom (2018) 0445 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ITER

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0445 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europa-Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af

beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesfo-

retagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af for-

dele til det.

KOM (2018) 445 endelig

4. juni 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Resumé

Kommissionen har den 7. juni 2018 fremsat forslag til Rådets afgørelse om æn-

dring af beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforeta-

gende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det.

En vellykket opførelse og drift af ITER er afgørende for den europæiske køreplan

for fusionsenergi, som udgør en overordnet målrettet vej mod fusionselektricitet og

nyder bred opbakning fra aktører inden for fusionsenergiforskningen i Europa.

Kommissionen foreslår, at afsætte 5,4 mia. EUR (2018-priser) til ITER i perioden

2021-2027.

Ref.-nr.

18/027496-07

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 7. juni 2018 et forslag til afgørelse om ændring af

beslutning 2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesprojekt for ITER

og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det. Retsgrundlaget for

denne rådsafgørelse er artikel 47 i Euratomtraktaten, hvoraf det fremgår, at Rådet

med enstemmighed træffer afgørelser vedrørende Fællesskabets deltagelse i et

fællesforetagendes finansiering. Denne afgørelse udgør den grundliggende rets-

akt for den periode, som dækkes af den næste flerårige finansielle ramme, og den

vil være grundlaget for vedtagelsen af Kommissionens årlige finansieringsafgørel-

ser. Kommissionens afgørelser muliggør overførslen af midler til Fusion for Energy

i løbet af perioden 2021-2027.

Denne afgørelse omfatter også de administrative udgifter for Kommissionen i

forbindelse med Fusion for Energy og ITER-organisationen, den bredere strategi

og andre relevante aktiviteter i perioden 2021-2027.

Kommissionen forventer, at fusionsenergi vil spille en vigtig rolle i fremtidens

europæiske energilandskab som en praktisk taget uudtømmelig, klimavenlig

energikilde. Dette forslag til Rådets afgørelse har til formål at sikre finansiering til

fortsat europæisk deltagelse i ITER-projektet, der sigter mod afgørende

videnskabelige gennembrud inden for udvikling af fusionsenergi.

Side 1/6

kom (2018) 0445 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ITER

Den europæiske deltagelse i ITER-projektet er baseret på den aftale, der blev

undertegnet i november 2006 mellem syv globale partnere, Euratom, USA,

Rusland, Japan, Kina, Sydkorea og Indien. Det unikke ITER-projekt er det første

af sin art og udviklet gennem et internationalt forskningssamarbejde, som giver

mulighed for synergieffekter og mobilisering af finansielle ressourcer, som ikke

ville være mulige for en enkelt stat.

Som vært for projektet i henhold til ITER-aftalen har Europa en stærkere retlig

forpligtelse under ITER-aftalen og har følgelig indtaget en ledende rolle i projektet

med en andel på 45 % af opførelsesomkostningerne (de andre ITER-medlemmers

andel er på ca. 9 % hver) for at sikre en rettidig færdiggørelse af anlægget. Dette

forslag til Rådets afgørelse ændrer Rådets beslutning (2007/198/Euratom) af 27.

marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og

fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det med henblik på at danne

grundlag for finansiering af aktiviteterne i forbindelse med dette fællesforetagende

(i det følgende benævnt "Fusion for Energy" eller "F4E") for perioden 2021-2027 i

henhold til Euratomtraktaten.

Rådets beslutning fra 2007 var allerede blevet ændret ved Rådets afgørelse

2013/791/Euratom af 13. december 2013 for at tillade en finansiering af

fusionsenergiaktiviteterne. Nærværende forslag, som følger samme logik, bygger

på Euratom-traktatens artikel 47 og vedrører Euratoms deltagelse i finansieringen

af fællesforetagendet under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Kommissionen anfører, at den aktuelle foreslåede ændring giver mulighed for at

sikre finansieringen af projektet for den næste flerårige finansielle ramme, men at

dette ikke forhindrer, at andre medlemmer af fællesforetagendet end Euratom kan

yde frivillige bidrag, jf. artikel 12, stk. 1, litra c), i fællesforetagendets vedtægter.

ITER-Rådet godkendte i 2016 en ajourført tidsplan og overslag over omkostning-

erne i forbindelse med færdiggørelsen af ITER-anlægget. Den nye tidsplan tager

sigte på at nå den første plasmaproduktion i december 2025 som det tidligste

teknisk mulige tidspunkt for ITER-anlægget, med fuld drift ved brug af deuterium-

tritium-brændstof (den såkaldte deuterium-tritium-fase) anslået til 2035. Denne

tidsplan er sammen med de tilknyttede reviderede omkostninger grundlaget for det

nye referencescenarie for ITER-projektet. Der er ikke heri taget højde for

uforudsete udgifter, hvorfor det forudsættes, at alle større risici kan afbødes.

I sin meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union,

"EU's bidrag til en reform af ITER-projektet", af 14. juni 2017 og det ledsagende

arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene fremlagde Kommissionen som

følge af forsinkelser og budgetoverskridelser et overslag over omkostningerne for

opførelsesfasen (kun for Europa). For perioden 2021-2027 blev beløbet fra EU-

budgettet, herunder Kommissionens administrative udgifter i forbindelse med

Fusion for Energy-opgaver og andre relevante aktiviteter, anslået til ca. 6,1 mia.

EUR (2018-priser).

Den 12. april 2018 vedtog Rådet for Den Europæiske Union konklusioner på

grundlag af Kommissionens meddelelse og bekræftede på ny Euratoms fortsatte

engagement i færdiggørelse af ITER-projektet. Rådet erklærede, med den klare

forudsætning at dette ikke forgreb forhandlingene om MFF’en,

at det vil bestræbe

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/6

kom (2018) 0445 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ITER

sig på at stille ressourcerne til rådighed for aktiviteterne under Fusion for Energy

inden for den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027. På dette

grundlag bemyndigede Rådet Kommissionen til at godkende det nye

referencescenarie for ITER-projektet (omfang, tidsplan og omkostninger) på vegne

af Euratom på ITER-Rådets møde på ministerplan.

Overførslen vil blive rettet ind efter den periode, som den flerårige finansielle

ramme dækker, og løbe i syv år. Ifølge ITER-aftalen vil ITER-projektet i første

omgang strække sig over 35 år (dvs. indtil 2042). Der bliver således brug for

efterfølgende rådsafgørelser om den videre finansiering af Euratoms bidrag til

dette projekt.

En vellykket opførelse og drift af ITER er afgørende for den europæiske køreplan

for fusionsenergi, som udgør en overordnet målrettet vej mod fusionselektricitet og

nyder bred opbakning fra aktører inden for fusionsenergiforskningen i Europa.

Kommissionen vurderer, at programmet vil fremme synergi- og komplementaritets-

effekter med fusionsforskningsaktiviteter, der finansieres inden for rammerne af

Euratomprogrammet for forskning og uddannelse 2021-2025. Denne afgørelse vil

også gøre det muligt at færdiggøre de aktiviteter, der gennemføres inden for

rammerne af aftalen om den bredere strategi mellem Euratom og Japan, og

supplere det internationale samarbejde inden for rammerne af ITER-aftalen.

3. Formål og indhold

Med forslaget foretages der en ændring af beslutning 2007/198/Euratom på føl-

gende måde:

I artikel 4, stk. 3, anføres det, at Euratoms vejledende bidrag til

fællesforetagendet for perioden 2021-2027 og de tilknyttede støtteudgifter for

samme periode fastsættes til 5,4 mia. EUR (2018-priser).

I artikel 4, stk. 4 anføres det, at ovennævnte beløb også kan dække udgifter

til forberedelse, overvågning, kontrol, audit, evaluering og andre aktiviteter

samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre denne

afgørelse, herunder administrative udgifter, og evaluering af opfyldelsen af

afgørelsens målsætninger. Det kan desuden omfatte udgifter til

undersøgelser, møder mellem eksperter og udgifter i forbindelse med

informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af

oplysninger, eksempelvis informationsteknologiværktøjer i virksomheder og

anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med

forvaltningen af denne afgørelse.

Artikel 5b udgår.

I artikel 5c indsættes, at evalueringer skal gennemføres, så resultaterne kan

indgå i beslutningsprocessen, herunder at der senest i 2024 gennemføres en

midtvejsevaluering, samt at Kommissionen senest i 2031 skal have foretaget

en endelig evaluering af afgørelsen.

I artikel 5d indsættes bestemmelser vedrørende informations- og kommunika-

tionstiltag vedrørende afgørelsen og dens forsanstaætninger og resultater.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/6

kom (2018) 0445 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ITER

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtal sig om forslaget til afgørelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at initiativet

falder ind under EU’s

enekompetence, jf. artikel 101 i Euratom-traktaten. Nærhedsprincippet finder

derfor ikke anvendelse.

ITER spiller en central rolle i EU's langsigtede strategi for ren energi,

forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Som sådan kan det ikke gennemføres

ved hjælp af industriinitiativer på dette stade af den teknologiske udvikling, og

offentlig intervention er påkrævet. Denne investering giver Europas

højteknologiske industrier og små og mellemstore virksomheder (SMV) en

værdifuld mulighed for at innovere og udvikle spinoff-produkter til brug uden for

fusionsenergisektoren (f.eks. inden for energisektoren generelt, luftfarten,

sundhedssektoren og højteknologisk udstyr.

Da retsgrundlaget for ITER er en international aftale, som Euratom er part i, er

foranstaltninger på EU-plan mere effektive og virkningsfulde, og giver mulighed for

samaordning af foranstaltninger med henblik på

at opfylde EU’s

forpligtelser. At

samle ressourcer og ekspertise er altafgørende for opførelsen af ITER, og en EU-

indsats er absolut påkrævet for den kritiske masse af ressourcer og viden fra

forskellige områder, teknologier og forskningsinfrastruktur og industrier, der

kræves til opførelsen af dette projekt, der er det første af sin art.

Følgelig giver en indsats på EU-plan ifølge Kommissionen resultater, som

usammenhængende nationale udgifter ikke vil kunne nå for så vidt angår en

række strategiske prioriteter: i) forsyningssikkerhed, ii) muligheder for langsigtet

vækst og udvikling af europæisk viden, teknologi og industri samt strukturering af

EU's F&U-indsats, iii) forbedringer af kvalitet og innovation gennem eksponering

for EU-dækkende og global konkurrence og iv) mobilisering af EU's

potentiale/forhandlingsposition på globalt plan.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes at have erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og

statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser så

anfører Kommissionen, at målrettede høringer af interesserede parter har

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/6

kom (2018) 0445 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ITER

bekræftet, at EU's investering i opførelsen af ITER medfører fordele for Europas

industri og forskerkredse. Dette blev gentaget i et arrangement for industrien i

december 2017, som viste, at fusionsenergi allerede giver industrien konkrete

forretningsmuligheder og har en positiv indvirkning på beskæftigelsen, den

økonomisk vækst og innovationen samt har positive virkninger, som rækker ud

over områderne fusion og energi.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser så foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fastlægges til 5,4 mia.

EUR (2018-priser).

Forudsat en dansk finansieringsandel på 2 pct., vil Danmarks

indirekte

bidrag til

programmet udgøre ca. 108 mio EUR i perioden 2021-2027.

direkte

statsfinansielle konsekvenser for Denmark består i, at Danmark som

medlemsland i fællesforetagenet (Fusion 4 Energy - F4E) direkte bidrager efter en

fast fordelingsnøgle

til F4E’s budget

(§ 19.53.01.20) med ca. 0,65 % af det sam-

lede budget uden for EU-budgettet. Danmarks bidrag i perioden 2021-2035 må

forventes at være ca. 4 mio. kr. (2018-priser). Dette svarer til niveauet for det nu-

værende årlige danske bidrag.

8. Høring

Grund- og Nærhedsnotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning

med høringsfrist den 3. juni 2018. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslag til

forordning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1

pct. af EU27’s BNI, og at alle

EU-budgettets udgifter skal afholdes inden for dette loft.

Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæs-

sig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet

i højere grad målrettes EU-mer-

værdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og

excellencebaseret forskning.

Regeringen er enig med Kommissionen i fornuften i på europæisk niveau at bi-

drage til udviklingen af fusionsenergi som en bæredygtig energikilde. Regeringen

har støttet opførelsen af ITER og ønsker i udgangspunktet, at ITER skal fortsætte,

idet regeringen også tidligere har noteret sig, at EU som "værtspart" ikke kan

trække sig ud af projektet inden for rammerne af den internationale aftale.

Regeringen har været meget bekymret for en række forhold, herunder særligt pro-

jektets fordyrelse for EU og de deltagende lande samt projektets begrænsede om-

kostningskontrol. Regeringen har derfor lagt betydelig vægt på, at projektets sty-

ring, ledelse og omkostningskontrol forbedres markant.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side5/6

kom (2018) 0445 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ITER

Med udgangspunkt i vedtagelsen af rådskonklusionerne den 12. april 2018 vurde-

rer regeringen, at projektstyring og budgetlægning er forbedret i forhold til situatio-

nen i 2010.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende ITER ikke foregriber for-

handlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedpriori-

tet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til

1,00 pct. af EU's BNI.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Europaudval-

get fik den 8. marts 2018 fremsendt samlenotat vedrørende rådskonklusioner om

en reform af ITER projektet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side6/6