Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0447 Bilag 1
Offentligt
1921998_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Folketingets Europaudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-
ordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske
Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af ordordning
(EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse
nr. 541/2014/EU
KOM (2018) 447 endelig
4. juli 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/027496-07
1.
Resumé
Kommissionen har den 6. juni 2018 fremsendt forslag om en forordning om opret-
telse af Unionens rumprogram og Unionens Agentur for Rumprogrammet. Med
forslaget samles alle eksisterende og nye rumaktiviteter i ét program. Det nye pro-
gram vil fastholde eksisterende infrastrukturer og services samt introducere en
række nye.
Rumteknologi, -data og
–services
er blevet et uundværligt element i mange euro-
pæers liv og spiller en central rolle i fastholdelsen af en række strategiske interes-
ser. EU’s store investeringer på dette område har muliggjort en udvikling, der lig-
ger langt ud over, hvad enkelt medlemsstater ville kunne have opnået alene.
Programmet skal understøtte en stærk og innovativ rumindustri, fastholde Unio-
nens autonome, pålidelige og omkostningseffektive adgang til rummet og en for-
enklet og enstrenget forvaltningsstruktur.
Det nuværende GNSS (European Global Navigation Satellite Systems) Agentur,
GSA, foreslås omdøbt til Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet,
og agenturet skal i stadig stigende omfang støtte udnyttelsen og markeds adgan-
gen for
EU’s rumaktiviteter samt spille en større rolle
i forhold til sikkerheden af
programmets komponenter.
Kommissionen foreslår at afsætte 16 mia. EUR (løbende priser) til programmet
med følgende indikative fordeling: 9,7 mia. EUR til Galileo
og EGNOS (EU’s glo-
bale satellit navigationssystem samt
EU’s
regionale tjeneste til forbedring af nøjag-
tigheden og pålideligheden af Galileo og GPS-signaler), 5,8 mia. EUR til Coperni-
cus (EU’s jordobservationssystem) og 0,5 mia. EUR til
SSA
(overvågning og spo-
ring af objekter i rummet) og GOVSATCOM, en statslig satellitkommunikationstje-
neste.
Kommissionen har i deres forslag øget fokus på civil-militær synergi, da rumtekno-
logier ofte har dobbelt anvendelsesmuligheder, hvilket forslaget søger styrket til
fordel for EU og dets medlemslande.
2. Baggrund
Side 1/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0002.png
Kommissionen fremsatte den 6. juni 2018 forslag om en forordning om oprettelse
af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for
Rumprogrammet (Agenturet) og om ophævelse af ordning (EU) nr. 912/2010,
(EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU.
Retsgrundlaget for den foreslåede forordning er artikel 189, stk. 2, i TEUF, hvori
det bestemmes, at Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik og giver Europa-
Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige
lovgivningsprocedure, beføjelse til at vedtage et program for at bidrage til
gennemførelsen af målene for denne politik.
GNSS-forordningen (EU) nr. 1285/2013 og forordningen om Det Europæiske
GNSS-Agentur (EU) nr. 912/2010, der specifikt omhandler Galileo og EGNOS, er
baseret på artikel 172 i TEUF (transeuropæiske net), men det er
i lyset af
Domstolens restspraksis vedrørende valget af retsgrundlag
hensigtsmæssigt at
basere den foreslåede forordning på artikel 189, stk. 2, i TEUF, under
hensyntagen til indholdet og målsætningerne i de heri fastsatte foranstaltninger.
Siden 1990'erne har EU øget sine investeringer i rumsektoren. Selv inden
Lissabontraktaten trådte i kraft med en ny artikel 189 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der skabte fundamentet for dens
indsats på dette område, havde Unionen udviklet EGNOS og Galileo, de
europæiske satellitnavigationsprogrammer. Begge disse programmer er nu i drift
eller tæt på drift, og Galileo anses på nuværende tidspunkt for at være et af
Unionens flagskibssystemer.
Jordobservationsprogrammet Copernicus blev iværksat i 1998 og det blev
operationelt med sine første services i 2014. Senest har Unionen iværksat
aktiviteter inden for overvågning og sporing i rummet, "SST" (Space Surveillance
and Tracking). Den samlede budgettildeling til Unionens rumaktiviteter, herunder
forskning, for perioden 2014-2020 udgjorde 12,6 mia. EUR.
I sin meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen "En rumstrategi for Europa"
lancerede Kommissionen en ny rumstrategi for Europa, der er baseret på fire
strategiske mål: Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og
EU-økonomien, fremme af en konkurrencedygtig og innovativ europæisk
rumsektor, styrkelse af Europas strategiske selvstændighed i forbindelse med
adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø samt styrkelse af Europas
rolle som en global aktør og fremme af internationalt samarbejde,
udvikling,
grænsekontrol, havovervågning og sikkerhed for Unionens borgere.
Disse EU-prioriteter har ført til nye metoder til udvikling af programmet.
Sikkerhedskravene
skal strammes i forbindelse med udviklingen af Unionens
rumsystemer, så synergierne mellem civile og sikkerhedsmæssige aktiviteter kan
udnyttes fuldt ud.
3. Formål og indhold
Kommisisonens forslag til forordning indgår i opfølgningen på rumstrategien for
Europa. Et fuldt integreret rumprogram samler alle Unionens aktiviteter på dette
højstrategiske område. Dette vil give en sammenhængende ramme for fremtidige
investeringer, øge synligheden og skabe større fleksibilitet. Ved at øge
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side2/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0003.png
effektiviteten vil det i sidste ende bidrage til at udrulle nye rumdrevne tjenester til
gavn for alle EU-borgere.
Programmets formål
Programmet har til formål:
at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det er
relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj kvalitet uden
afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder nuværende og fremtidige
behov og er i stand til at opfylde Unionens politiske prioriteter, bl.a. når det
gælder klimaændringer og sikkerhed og forsvar
at maksimere de socioøkonomiske fordele, bl.a. ved at fremme den bredest
mulige anvendelse af de data, informationer og tjenester, der leveres gennem
programmets komponenter
at øge sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater samt handlefriheden og
den strategiske selvstændighed, navnlig i forbindelse med teknologisk og
evidensbaseret beslutningstagning
at fremme Unionens rolle på den internationale scene som en førende aktør i
rumsektoren og styrke dens rolle, når det gælder håndtering af globale
udfordringer og støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til klimaændringer
og bæredygtig udvikling.
Ved forordningen oprettes Unionens rumprogram. Der fastsættes mål for
programmet, et budget for perioden 2021-2027, etablering af former for EU-
finansiering og regler for ydelsen heraf samt regler for programmets gennemførelse.
Der oprettes desuden Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
("agenturet"), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, GSA,
oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, og der fastsættes regler for driften af
dette agentur.
Programmets struktur
Programmet består af følgende komponenter:
(a)
et selvstændigt civilt system for global satellitbaseret navigation (GNSS)
under civil kontrol, som omfatter en konstellation af satellitter, centre og et
globalt net af stationer på jorden, som leverer positionsbestemmelses-,
navigations- og tidsbestemmelsestjenester og fuldt ud integrerer
sikkerhedsbehov og -krav ("Galileo")
(b)
et regionalt satellitnavigationssystem, der består af centre og stationer på
jorden og en række transpondere, der er installeret i geostationære
satellitter, og som forstærker og korrigerer åbne signaler udsendt af
Galileo og andre GNSS-systemer, bl.a. med henblik på
lufttrafikstyringstjenester og luftfartstjenester ("European Geostationary
Navigation Overlay Service" (den europæiske geostationære navigations-
overlay-tjeneste) eller "EGNOS")
(c)
et selvstændigt, brugerdrevet jordobservationssystem under civil kontrol,
der tilbyder gratis geoinformationsdata og -tjenester, bestående af
satellitter, jordinfrastruktur, data- og informationsbehandlingsfaciliteter og
distributionsinfrastruktur, og som fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -
krav ("Copernicus")
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side3/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0004.png
(d)
(e)
et system til overvågning og sporing i rummet, hvis formål er at forbedre,
forvalte og levere data, informationer og tjenester i forbindelse med
overvågning og sporing af aktive og inaktive rumfartøjer, udtjente
løfteraketter, affald og affaldsfragmenter, der befinder sig i kredsløb om
Jorden ("SST"), og som suppleres af observationsbaserede parametre
med relation til rumvejr og overvågning af risikoen for, at objekter i rummet
("NEO'er") nærmer sig jorden
en statslig satellitkommunikationstjeneste, der muliggør levering af
satellitkommunikationstjenester for Unionens og medlemsstaternes
myndigheder, som forvalter kritiske sikkerhedsmissioner og infrastrukturer
("GOVSATCOM").
Derudover skal programmet omfatte foranstaltninger, som skal sikre en effektiv
adgang til rummet for programmet og fremme en innovativ rumsektor.
Programmets målsætninger
Programmet har følgende generelle målsætninger:
(a)
at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det
er relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj
kvalitet uden afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder
nuværende og fremtidige behov og er i stand til at opfylde Unionens
politiske prioriteter, bl.a. når det gælder klimaændringer og sikkerhed og
forsvar
(b)
at maksimere de socioøkonomiske fordele, bl.a. ved at fremme den
bredest mulige anvendelse af de data, informationer og tjenester, der
leveres gennem programmets komponenter
(c)
at øge sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, handlefriheden
og den strategiske selvstændighed, navnlig i forbindelse med teknologisk
og evidensbaseret beslutningstagning
(d)
at fremme Unionens rolle på den internationale scene som en førende
aktør i rumsektoren og styrke dens rolle, når det gælder håndtering af
globale udfordringer og støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til
klimaændringer og bæredygtig udvikling.
Programmet har følgende specifikke målsætninger:
(e)
for Galileo og EGNOS: at tilvejebringe avancerede og, hvor det er
relevant, sikre positionsbestemmelses-, navigationstidsbestemmelses- og
tidsbestemmelsestjenester
(f)
for Copernicus: at levere nøjagtige og pålidelige jordobservationsdata og
-informationer, der tilvejebringes på et langsigtet grundlag, for at
understøtte gennemførelsen og overvågningen af Unionens og
medlemsstaternes politikker inden for miljø, klimaændringer, landbrug og
udvikling af landdistrikter, civilbeskyttelse og sikkerhed samt den digitale
økonomi
(g)
for kendskab til situationen i rummet ("SSA"): at forbedre SST-kapaciteter
med henblik på at overvåge, spore og identificere rumobjekter, overvåge
rumvejret og kortlægge og skabe netværk for medlemsstaternes NEO-
kapaciteter
(h)
for GOVSATCOM: at sikre den langsigtede tilgængelighed af pålidelige,
sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side4/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0005.png
(i)
(j)
at bidrage, hvor dette kræves i overensstemmelse med programmets
behov, til selvstændig, sikker og omkostningseffektiv adgangskapacitet til
rummet
at støtte og styrke konkurrenceevne, iværksætterånd, færdigheder og
innovative kapaciteter hos juridiske og fysiske personer i Unionen, som er
aktive eller ønsker at være aktive inden for denne sektor, navnlig for så
vidt angår små og mellemstore virksomheder og nystartede
virksomheders stilling og behov.
Adgang til rummet og støtte for en innovativ EU-rumsektor
Programmet understøtter EU’s adgang
til rummet ved levering af opsendelsestje-
nester i overensstemmelse med programmets behov og de nødvendige udvik-
lingsaktiviteter.
Desuden støttes foranstaltninger, der fremmer en innovativ EU-rumsektor. Det
drejer sig om innovationsaktiviteter til optimal udnyttelse af rumteknologier, -infra-
struktur og
–tjenester.
Der kan bl.a. etableres innovationspartnerskaber til udvik-
ling af innovative varer eller tjenesteydelser, støttes samarbejde mellem
foretagender i form af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører
fra rumsektoren og den digitale sektor samt brugere, og som yder støtte til borgere
og virksomheder til fremme af iværksætteri og færdigheder. Programmet vil
ligeledes støtte formidling af uddannelsesaktiviteter.
Ejerskab og deltagelse af tredjelande og internationale organisationer
Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller
udvikles under programmets komponenter. I den forbindelse træffer
Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og
øvrige ordninger i forbindelse med disse aktiviteter, som kan medføre, at der
skabes sådanne aktiver, indeholder bestemmelser, der garanterer en sådan
ejerskabsordning vedrørende disse aktiver. Der gælder dog særlige undtagelser
herfor.
Der er adgang for programmets komponenter, med undtagelse af SST og
GOVSATCOM, for tredjelande og internationale organisationer, der er associeret
til programmet. Det drejer sig om EFTA-lande, EØS-lande, tiltrædende lande,
kandidatlande, potentielle kandidater og lande der er omfattet af den europæiske
naboskabspolitik. Programmet fastsætter de nærmere bestemmelser for
adgangen.
Programmets komponenter er kun åbne for de omhandlede tredjelande og
internationale organisationer, såfremt de væsentlige sikkerhedsinteresser for
Unionen og dens medlemsstater beskyttes.
Forvaltning af programmet
Forvaltningen af programmet skal bygge på følgende principper:
a)
en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de enheder, der er involveret i
programmets
gennemførelse,
navnlig
mellem
medlemsstaterne,
Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation ESA
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side5/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0006.png
b)
c)
d)
e)
stærk kontrol med programmet, herunder at alle enheder strengt overholder
omkostninger og tidsplan på deres ansvarsområder i overensstemmelse med
denne forordning
optimering og rationalisering af brugen af strukturer
systematisk hensyntagen til behovene hos brugerne af de tjenester, der
leveres af programmets komponenter, samt til den videnskabelige og
tekniske udvikling i forbindelse med disse tjenester
en konstant indsats for at styre og mindske risici.
Medlemsstaterne kan deltage i programmet ved at bidrage med deres tekniske
kompetence, knowhow og bistand, navnlig inden for sikkerhed, og, hvor det er
nødvendigt, ved at stille informationer og infrastruktur, som er i deres besiddelse
eller befinder sig på deres område, til rådighed for Unionen, bl.a. ved at sikre
effektiv og uhindret adgang til og anvendelse af in situ-data og samarbejde med
Kommissionen for at forbedre tilgængeligheden af in situ-data, som programmet
har brug for.
Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet,
herunder på sikkerhedsområdet. Den skal i overensstemmelse med forordningen
fastsætte programmets prioriteter og udvikling på lang sigt og overvåge
gennemførelsen heraf, med behørig hensyntagen til indvirkningen på andre EU-
politikker. Kommissionen forvalter programmets komponenter, såfremt
forvaltningen ikke er overdraget til en anden enhed.
Agenturet pålægges af Kommissionen følgende opgaver:
(a) forvalte driften af EGNOS og Galileo
(b) på et overordnet plan koordinere brugerrelaterede aspekter af GOVSATCOM
i tæt samarbejde med de relevante EU-agenturer og EU-Udenrigstjenesten
med henblik på krisestyringsmissioner og -operationer
(c) gennemføre aktiviteter, der vedrører udviklingen af downstream-tjenester og -
applikationer baseret på programmets forskellige komponenter.
Kommissionen kan overdrage andre opgaver til agenturet, herunder
kommunikation, promovering og markedsføring af data og informationer, samt
andre aktiviteter med tilknytning til udbredelse af brugerbasen for så vidt angår
andre programkomponenter end Galileo og EGNOS.
Desuden varetager Agenturet en række egne opgaver, herunder gennem
Komiteen for Sikkerhedsgodkendelse at garantere sikkerhedsgodkendelse af alle
programmets komponenter.
Den Europæiske Rumorganisation kan pålægges følgende opgaver:
(a) for så vidt angår Copernicus: udvikling, konstruktion og fremstilling af
Copernicusruminfrastrukturen, herunder driften af denne infrastruktur
(b) for så vidt angår Galileo og EGNOS: systemudvikling, udvikling af
jordsegmenter samt udformning og udvikling af satellitter
(c) for så vidt angår alle de komponenter i programmet, der indebærer forsknings-
og udviklingsaktiviteter inden for dens ekspertiseområder.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side6/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0007.png
Kommissionen indgår en finansiel partnerskabsrammeaftale som omhandlet i
finansforordningen[s artikel 130] med agenturet og Den Europæiske
Rumorganisation.
Desuden kan Kommissionen, helt eller delvist, ved hjælp af bidragsaftaler
overdrage gennemførelsen af programmets komponenter til andre enheder end
dem, der er nævnt ovenfor, herunder:
(a) driften af Copernicusruminfrastrukturen eller dele heraf, som kan overdrages
til EUMETSAT
(b) gennemførelsen af Copernicustjenesterne eller dele heraf til relevante
agenturer, organer eller organisationer.
Kriterierne for udvælgelsen af sådanne betroede enheder skal navnlig afspejle
deres evne til at sikre kontinuiteten og, hvor det er relevant, sikkerheden i
forbindelse med operationerne, uden eller med minimale forstyrrelser af
aktiviteterne i Copernicus.
Sikkerhed
Sikkerhed er særlig vigtigt i lyset af den strategiske karakter af flere af program-
mets komponenter og sammenhængen mellem rum- og sikkerhedsområdet. En
høj grad af sikkerhed skal sikres og opretholdes ved at indføre effektive forvalt-
ningsordninger, der i vid udstrækning er baseret på medlemsstaternes erfaringer
og på de erfaringer, som Kommissionen har gjort i de seneste år. I lighed med alle
andre programmer med en strategisk dimension skal rumprogrammet endvidere
gennemgå en uafhængig sikkerhedsgodkendelse i henhold til passende standard-
er i denne henseende.
Galileo og EGNOS
Bestemmelserne vedrørende Galileo og EGNOS bygger for en stor del på de
relevante bestemmelser i GNSS-forordningen (EU) nr. 1285/2013, men de er
blevet opdateret og justeret efter behov, bl.a. under hensyntagen til at disse to
systemer nu er i drift og indgår som komponenter i Unionens overordnede
rumprogram.
Copernicus
Bestemmelserne vedrørerende Copernicus svarer i høj grad til bestemmelserne i
den nuværende Copernicusforordning (EU) nr. 377/2014, men som ikke desto
mindre afspejler en betydelig systemudvikling med fokus på behandlingen og
forvaltningen af data og fastlæggelsen af et overordnet retsgrundlag.
Øvrige komponenter i rumprogrammet
Programmet indeholder en beskrivelse af de øvrige komponenter i Unionens
rumprogram, hovedsageligt SST og GOVSATCOM. Bestemmelserne om SST
bygger på de allerede fastlagte bestemmelser i SST-afgørelse nr. 541/2014/EU,
mens afsnittet om GOVSATCOM er helt nyt.
Under GOVSATCOM samles europæiske satellitkommunikationskapaciteter og -
tjenester i en fælles EU-pulje af sikker satellitkommunikation til brug for offentlige
myndigheder, herunder civil-militær anvendelse, til krisestyringssituationer,
overvågning samt som central infrastukturer. Hertil etableres fysiske
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side7/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0008.png
GOVSATCOM-hubs og samt udpegning af kompentent GOVSATCOM myndighed
til at overvåge brugere. Indtil 2025 vil private aktørers og medlemsstaternes
nuværende kapaciteter blive anvendt. Såfrem dette ikke er tilstrækkeligt kan der
træffes beslutning om at udvikle yderligere ruminfrastrukturer fx via offentlig-
private partnerskaber.
Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet
Det Europæiske GNSS-Agentur skifter navn til Den Europæiske Unions Agentur
for Rumprogrammet, og visse af agenturets driftsbestemmelser, som i øjeblikket
findes i forordning (EU) nr. 912/2010, ændres. Disse ændringer afspejler navnlig
den nye rolle, som tildeles agenturet, hvis beføjelser er udvidet til at kunne omfatte
alle komponenter i Unionens rumprogram.
Programmering, overvågning, evaluering og kontrol
Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i
finansforordningens artikel 110, som kan være specifikke for hver af programmets
komponenter. Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det
samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.
Kommissionen foretager evalueringer af programmet således, at resultaterne kan
indgå i beslutningsprocessen.
Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige
oplysninger om programmets gennemførelse, og senest fire år efter påbegyndelsen
af programmets gennemførelse.
Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutning-
en af den i artikel 1 nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evalue-
ring af programmet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget til forordning.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at rummet er en højteknologisk sektor, der mobiliserer
betydelige finansielle ressourcer og anvender avancerede teknologier inden for
forskellige områder. Målet med forordningsforslaget kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, end ikke af de førende inden for rumsektoren.
Faktum er, at videnskabelige og tekniske erfaringer og knowhow inden for denne
sektor er spredt ud på flere af Unionens økonomiske regioner samt Den
Europæiske Rumorganisation, der er en international organisation, som de fleste
EU-lande er medlemmer af. På den finansielle side er opgaven med at opbygge
og drive systemer såsom Galileo og Copernicus, der leverer tjenester af interesse
for alle EU's medlemsstater, for ikke at sige alle regioner i verden, for stor til at
kunne gennemføres af en enkelt medlemsstat alene. Omfanget og
konsekvenserne af den foreslåede forordnings formål er af en sådan art, at de kun
kan nås ved handling på EU-plan.
Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side8/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0009.png
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Programmet vurderes at få erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-
nansielle konsekvenser for Danmark.
Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser så vurderer Kommissionen, at
forslaget vil bidrage til at fremme en innovativ europæisk rumsektor bl.a. ved at
støtte opblomstringen af applikationsmarkeder.
Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser så vurderer Kommissionen,
at videreførelsen af Galileo, EGNOS, Copernicus og SST vil komme slutbrugerne
til gode via nye applikationer, som vil forbedre den måde, folk rejser, arbejder og
kommunikerer med hinanden på. Yderligere er tidsbestemmelse i satelitter en
yderst vital del af mange sektorer, herunder den finansielle sektor og energisek-
toren.
Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at
finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027
fastlægges til 16 mia. EUR (løbende priser).
Den vejledende fordeling af dette beløb anføres som:
(a)
Galileo og EGNOS: 9,7 mia EUR
(b)
Copernicus: 5,8 mia. EUR
(c)
SSA/GOVSATCOM: 0,5 mia. EUR
Forudsat en finansieringsandel på 2 pct., vil den danske finansieringsandel for pe-
rioden 2021-2027 udgøre 320 mio. EUR eller 45,7 mio. EUR årligt i perioden, sva-
rende til ca. 343 mio. kr. årligt i løbende priser.
8. Høring
Grund- og Nærhedsnotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning
med høringsfrist den 3. juli 2018.
Dansk Industri
mener det er helt rigtigt, at vi fra dansk side støtter ”at EU ikke op-
bygger teknisk kompetence til selv at udvikle og opbygge de relevante ruminfra-
strukturer … DK støtter endvidere, at der … udarbejdes en ny økonomisk ramme-
aftale mellem Kommissionen og ESA, der sikrer en givtig og langsigtet samar-
bejdsrelation for begge parter.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslag til
forordning.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side9/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0010.png
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1
pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets
udgifter skal afholdes inden for dette loft.
Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæs-
sig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet
i højere grad målrettes EU-mer-
værdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og
excellencebaseret forskning.
Regeringen bakker som udgangspunkt op om forslaget til ny fællesforordning, der
er en naturlig udvikling af EU’s rumstrategi fra 2016 og samtidig øger synligheden
af rumområdets politiske såvel som strategiske betydning for EU, og herunder en
lang række af EU’s overordnede policyområder.
Regeringen støtter op om fortsat drift og videreudvikling af de eksisterende tjene-
ster Galileo, EGNOS og Copernicus, samt øget fokus på sikkerhed i og fra rum-
met via SSA.
Regeringen støtter forslagets sigte på en mere effektiv, forenklet og strømlinet EU-
forvaltning af rumprogrammet, hvorved Europa kan forblive konkurrencedygtig og
uafhængig på området. Regeringen støtter særligt forslagets sigte på at være flek-
sibel mellem varierende behov programelementerne imellem, hvorved de alloke-
rede ressourcer kan anvendes optimalt.
Kommissionen ønsker med forslaget bl.a. at samle en række tværgående opga-
ver, hvilket fra et dansk perspektiv støttes som en ressourceoptimerende foran-
staltning. Det ses primært i forslaget om ét samlende agentur samt samling af en
række centrale opgaver på sikkerhedsområdet, hvorved en række komiteer og un-
derudvalg vil kunne samles i færre fora.
Herunder støtter regeringen, at udviklingen af et EU-agentur for rumprogrammet
sker i meget tæt dialog med ESA og EUMETSAT (og de nationalstater som dan-
ner grundlaget for ESA og EUMETSAT) for at undgå overlap i arbejdsområder.
Regeringen støtter endvidere, at der etableres samarbejdsrelationer mellem EU,
medlemslandene, internationale organisationer og tredje parter. Herunder støtter
DK, at EU ikke opbygger teknisk kompetence til selv at udvikle og opbygge de re-
levante ruminfrastrukturer, men opbygger en kompetence til at understøtte rumre-
laterede beslutninger
og at opbygningen af den fysiske ruminfrastruktur sker i
samarbejde med øvrige relevante kompetente organisationer og aktører, som
f.eks. den europæiske rumorganisation ESA. Regeringen støtter endvidere, at der
som foreslået, udarbejdes en ny økonomisk rammeaftale mellem Kommissionen
og ESA, der sikrer en givtig og langsigtet samarbejdsrelation for begge parter.
Endelig vil regeringen være særlig opmærksom på forslagets øgede fokus på for-
svarsmæssig sikkerhed i forhold til yderligere dual-use kapacitet på en række af
unionens rumaktiviteter og deres civile udgangspunkt.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side10/11
kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram
1921998_0011.png
Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende rumprogrammet ikke fore-
griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens ho-
vedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-
rende til 1,00 pct. af EU's BNI.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side11/11