kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0447 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Folketingets Europaudvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets for-

ordning om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske

Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af ordordning

(EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse

nr. 541/2014/EU

KOM (2018) 447 endelig

4. juli 2018

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

18/027496-07

Resumé

Kommissionen har den 6. juni 2018 fremsendt forslag om en forordning om opret-

telse af Unionens rumprogram og Unionens Agentur for Rumprogrammet. Med

forslaget samles alle eksisterende og nye rumaktiviteter i ét program. Det nye pro-

gram vil fastholde eksisterende infrastrukturer og services samt introducere en

række nye.

Rumteknologi, -data og

–services

er blevet et uundværligt element i mange euro-

pæers liv og spiller en central rolle i fastholdelsen af en række strategiske interes-

ser. EU’s store investeringer på dette område har muliggjort en udvikling, der lig-

ger langt ud over, hvad enkelt medlemsstater ville kunne have opnået alene.

Programmet skal understøtte en stærk og innovativ rumindustri, fastholde Unio-

nens autonome, pålidelige og omkostningseffektive adgang til rummet og en for-

enklet og enstrenget forvaltningsstruktur.

Det nuværende GNSS (European Global Navigation Satellite Systems) Agentur,

GSA, foreslås omdøbt til Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet,

og agenturet skal i stadig stigende omfang støtte udnyttelsen og markeds adgan-

gen for

EU’s rumaktiviteter samt spille en større rolle

i forhold til sikkerheden af

programmets komponenter.

Kommissionen foreslår at afsætte 16 mia. EUR (løbende priser) til programmet

med følgende indikative fordeling: 9,7 mia. EUR til Galileo

og EGNOS (EU’s glo-

bale satellit navigationssystem samt

EU’s

regionale tjeneste til forbedring af nøjag-

tigheden og pålideligheden af Galileo og GPS-signaler), 5,8 mia. EUR til Coperni-

cus (EU’s jordobservationssystem) og 0,5 mia. EUR til

SSA

(overvågning og spo-

ring af objekter i rummet) og GOVSATCOM, en statslig satellitkommunikationstje-

neste.

Kommissionen har i deres forslag øget fokus på civil-militær synergi, da rumtekno-

logier ofte har dobbelt anvendelsesmuligheder, hvilket forslaget søger styrket til

fordel for EU og dets medlemslande.

2. Baggrund

Side 1/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

Kommissionen fremsatte den 6. juni 2018 forslag om en forordning om oprettelse

af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for

Rumprogrammet (Agenturet) og om ophævelse af ordning (EU) nr. 912/2010,

(EU) nr. 1285/2013, (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU.

Retsgrundlaget for den foreslåede forordning er artikel 189, stk. 2, i TEUF, hvori

det bestemmes, at Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik og giver Europa-

Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige

lovgivningsprocedure, beføjelse til at vedtage et program for at bidrage til

gennemførelsen af målene for denne politik.

GNSS-forordningen (EU) nr. 1285/2013 og forordningen om Det Europæiske

GNSS-Agentur (EU) nr. 912/2010, der specifikt omhandler Galileo og EGNOS, er

baseret på artikel 172 i TEUF (transeuropæiske net), men det er

–

i lyset af

Domstolens restspraksis vedrørende valget af retsgrundlag

–

hensigtsmæssigt at

basere den foreslåede forordning på artikel 189, stk. 2, i TEUF, under

hensyntagen til indholdet og målsætningerne i de heri fastsatte foranstaltninger.

Siden 1990'erne har EU øget sine investeringer i rumsektoren. Selv inden

Lissabontraktaten trådte i kraft med en ny artikel 189 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der skabte fundamentet for dens

indsats på dette område, havde Unionen udviklet EGNOS og Galileo, de

europæiske satellitnavigationsprogrammer. Begge disse programmer er nu i drift

eller tæt på drift, og Galileo anses på nuværende tidspunkt for at være et af

Unionens flagskibssystemer.

Jordobservationsprogrammet Copernicus blev iværksat i 1998 og det blev

operationelt med sine første services i 2014. Senest har Unionen iværksat

aktiviteter inden for overvågning og sporing i rummet, "SST" (Space Surveillance

and Tracking). Den samlede budgettildeling til Unionens rumaktiviteter, herunder

forskning, for perioden 2014-2020 udgjorde 12,6 mia. EUR.

I sin meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen "En rumstrategi for Europa"

lancerede Kommissionen en ny rumstrategi for Europa, der er baseret på fire

strategiske mål: Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og

EU-økonomien, fremme af en konkurrencedygtig og innovativ europæisk

rumsektor, styrkelse af Europas strategiske selvstændighed i forbindelse med

adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø samt styrkelse af Europas

rolle som en global aktør og fremme af internationalt samarbejde,

udvikling,

grænsekontrol, havovervågning og sikkerhed for Unionens borgere.

Disse EU-prioriteter har ført til nye metoder til udvikling af programmet.

Sikkerhedskravene

skal strammes i forbindelse med udviklingen af Unionens

rumsystemer, så synergierne mellem civile og sikkerhedsmæssige aktiviteter kan

udnyttes fuldt ud.

3. Formål og indhold

Kommisisonens forslag til forordning indgår i opfølgningen på rumstrategien for

Europa. Et fuldt integreret rumprogram samler alle Unionens aktiviteter på dette

højstrategiske område. Dette vil give en sammenhængende ramme for fremtidige

investeringer, øge synligheden og skabe større fleksibilitet. Ved at øge

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side2/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

effektiviteten vil det i sidste ende bidrage til at udrulle nye rumdrevne tjenester til

gavn for alle EU-borgere.

Programmets formål

Programmet har til formål:

–

at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det er

relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj kvalitet uden

afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder nuværende og fremtidige

behov og er i stand til at opfylde Unionens politiske prioriteter, bl.a. når det

gælder klimaændringer og sikkerhed og forsvar

–

at maksimere de socioøkonomiske fordele, bl.a. ved at fremme den bredest

mulige anvendelse af de data, informationer og tjenester, der leveres gennem

programmets komponenter

–

at øge sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater samt handlefriheden og

den strategiske selvstændighed, navnlig i forbindelse med teknologisk og

evidensbaseret beslutningstagning

–

at fremme Unionens rolle på den internationale scene som en førende aktør i

rumsektoren og styrke dens rolle, når det gælder håndtering af globale

udfordringer og støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til klimaændringer

og bæredygtig udvikling.

Ved forordningen oprettes Unionens rumprogram. Der fastsættes mål for

programmet, et budget for perioden 2021-2027, etablering af former for EU-

finansiering og regler for ydelsen heraf samt regler for programmets gennemførelse.

Der oprettes desuden Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

("agenturet"), der erstatter og afløser Det Europæiske GNSS-Agentur, GSA,

oprettet ved forordning (EU) nr. 912/2010, og der fastsættes regler for driften af

dette agentur.

Programmets struktur

Programmet består af følgende komponenter:

(a)

et selvstændigt civilt system for global satellitbaseret navigation (GNSS)

under civil kontrol, som omfatter en konstellation af satellitter, centre og et

globalt net af stationer på jorden, som leverer positionsbestemmelses-,

navigations- og tidsbestemmelsestjenester og fuldt ud integrerer

sikkerhedsbehov og -krav ("Galileo")

(b)

et regionalt satellitnavigationssystem, der består af centre og stationer på

jorden og en række transpondere, der er installeret i geostationære

satellitter, og som forstærker og korrigerer åbne signaler udsendt af

Galileo og andre GNSS-systemer, bl.a. med henblik på

lufttrafikstyringstjenester og luftfartstjenester ("European Geostationary

Navigation Overlay Service" (den europæiske geostationære navigations-

overlay-tjeneste) eller "EGNOS")

(c)

et selvstændigt, brugerdrevet jordobservationssystem under civil kontrol,

der tilbyder gratis geoinformationsdata og -tjenester, bestående af

satellitter, jordinfrastruktur, data- og informationsbehandlingsfaciliteter og

distributionsinfrastruktur, og som fuldt ud integrerer sikkerhedsbehov og -

krav ("Copernicus")

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side3/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

(d)

(e)

et system til overvågning og sporing i rummet, hvis formål er at forbedre,

forvalte og levere data, informationer og tjenester i forbindelse med

overvågning og sporing af aktive og inaktive rumfartøjer, udtjente

løfteraketter, affald og affaldsfragmenter, der befinder sig i kredsløb om

Jorden ("SST"), og som suppleres af observationsbaserede parametre

med relation til rumvejr og overvågning af risikoen for, at objekter i rummet

("NEO'er") nærmer sig jorden

en statslig satellitkommunikationstjeneste, der muliggør levering af

satellitkommunikationstjenester for Unionens og medlemsstaternes

myndigheder, som forvalter kritiske sikkerhedsmissioner og infrastrukturer

("GOVSATCOM").

Derudover skal programmet omfatte foranstaltninger, som skal sikre en effektiv

adgang til rummet for programmet og fremme en innovativ rumsektor.

Programmets målsætninger

Programmet har følgende generelle målsætninger:

(a)

at tilvejebringe eller bidrage til tilvejebringelsen af ajourførte og, hvis det

er relevant, sikre rumrelaterede data, informationer og tjenester af høj

kvalitet uden afbrydelse og om muligt på globalt niveau, der opfylder

nuværende og fremtidige behov og er i stand til at opfylde Unionens

politiske prioriteter, bl.a. når det gælder klimaændringer og sikkerhed og

forsvar

(b)

at maksimere de socioøkonomiske fordele, bl.a. ved at fremme den

bredest mulige anvendelse af de data, informationer og tjenester, der

leveres gennem programmets komponenter

(c)

at øge sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater, handlefriheden

og den strategiske selvstændighed, navnlig i forbindelse med teknologisk

og evidensbaseret beslutningstagning

(d)

at fremme Unionens rolle på den internationale scene som en førende

aktør i rumsektoren og styrke dens rolle, når det gælder håndtering af

globale udfordringer og støtte til globale initiativer, bl.a. med hensyn til

klimaændringer og bæredygtig udvikling.

Programmet har følgende specifikke målsætninger:

(e)

for Galileo og EGNOS: at tilvejebringe avancerede og, hvor det er

relevant, sikre positionsbestemmelses-, navigationstidsbestemmelses- og

tidsbestemmelsestjenester

(f)

for Copernicus: at levere nøjagtige og pålidelige jordobservationsdata og

-informationer, der tilvejebringes på et langsigtet grundlag, for at

understøtte gennemførelsen og overvågningen af Unionens og

medlemsstaternes politikker inden for miljø, klimaændringer, landbrug og

udvikling af landdistrikter, civilbeskyttelse og sikkerhed samt den digitale

økonomi

(g)

for kendskab til situationen i rummet ("SSA"): at forbedre SST-kapaciteter

med henblik på at overvåge, spore og identificere rumobjekter, overvåge

rumvejret og kortlægge og skabe netværk for medlemsstaternes NEO-

kapaciteter

(h)

for GOVSATCOM: at sikre den langsigtede tilgængelighed af pålidelige,

sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side4/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

(i)

(j)

at bidrage, hvor dette kræves i overensstemmelse med programmets

behov, til selvstændig, sikker og omkostningseffektiv adgangskapacitet til

rummet

at støtte og styrke konkurrenceevne, iværksætterånd, færdigheder og

innovative kapaciteter hos juridiske og fysiske personer i Unionen, som er

aktive eller ønsker at være aktive inden for denne sektor, navnlig for så

vidt angår små og mellemstore virksomheder og nystartede

virksomheders stilling og behov.

Adgang til rummet og støtte for en innovativ EU-rumsektor

Programmet understøtter EU’s adgang

til rummet ved levering af opsendelsestje-

nester i overensstemmelse med programmets behov og de nødvendige udvik-

lingsaktiviteter.

Desuden støttes foranstaltninger, der fremmer en innovativ EU-rumsektor. Det

drejer sig om innovationsaktiviteter til optimal udnyttelse af rumteknologier, -infra-

struktur og

–tjenester.

Der kan bl.a. etableres innovationspartnerskaber til udvik-

ling af innovative varer eller tjenesteydelser, støttes samarbejde mellem

foretagender i form af rumcentre, der på regionalt og nationalt plan samler aktører

fra rumsektoren og den digitale sektor samt brugere, og som yder støtte til borgere

og virksomheder til fremme af iværksætteri og færdigheder. Programmet vil

ligeledes støtte formidling af uddannelsesaktiviteter.

Ejerskab og deltagelse af tredjelande og internationale organisationer

Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller

udvikles under programmets komponenter. I den forbindelse træffer

Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at kontrakter, aftaler og

øvrige ordninger i forbindelse med disse aktiviteter, som kan medføre, at der

skabes sådanne aktiver, indeholder bestemmelser, der garanterer en sådan

ejerskabsordning vedrørende disse aktiver. Der gælder dog særlige undtagelser

herfor.

Der er adgang for programmets komponenter, med undtagelse af SST og

GOVSATCOM, for tredjelande og internationale organisationer, der er associeret

til programmet. Det drejer sig om EFTA-lande, EØS-lande, tiltrædende lande,

kandidatlande, potentielle kandidater og lande der er omfattet af den europæiske

naboskabspolitik. Programmet fastsætter de nærmere bestemmelser for

adgangen.

Programmets komponenter er kun åbne for de omhandlede tredjelande og

internationale organisationer, såfremt de væsentlige sikkerhedsinteresser for

Unionen og dens medlemsstater beskyttes.

Forvaltning af programmet

Forvaltningen af programmet skal bygge på følgende principper:

en klar fordeling af opgaver og ansvar mellem de enheder, der er involveret i

programmets

gennemførelse,

navnlig

mellem

medlemsstaterne,

Kommissionen, agenturet og Den Europæiske Rumorganisation ESA

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side5/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

stærk kontrol med programmet, herunder at alle enheder strengt overholder

omkostninger og tidsplan på deres ansvarsområder i overensstemmelse med

denne forordning

optimering og rationalisering af brugen af strukturer

systematisk hensyntagen til behovene hos brugerne af de tjenester, der

leveres af programmets komponenter, samt til den videnskabelige og

tekniske udvikling i forbindelse med disse tjenester

en konstant indsats for at styre og mindske risici.

Medlemsstaterne kan deltage i programmet ved at bidrage med deres tekniske

kompetence, knowhow og bistand, navnlig inden for sikkerhed, og, hvor det er

nødvendigt, ved at stille informationer og infrastruktur, som er i deres besiddelse

eller befinder sig på deres område, til rådighed for Unionen, bl.a. ved at sikre

effektiv og uhindret adgang til og anvendelse af in situ-data og samarbejde med

Kommissionen for at forbedre tilgængeligheden af in situ-data, som programmet

har brug for.

Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af programmet,

herunder på sikkerhedsområdet. Den skal i overensstemmelse med forordningen

fastsætte programmets prioriteter og udvikling på lang sigt og overvåge

gennemførelsen heraf, med behørig hensyntagen til indvirkningen på andre EU-

politikker. Kommissionen forvalter programmets komponenter, såfremt

forvaltningen ikke er overdraget til en anden enhed.

Agenturet pålægges af Kommissionen følgende opgaver:

(a) forvalte driften af EGNOS og Galileo

(b) på et overordnet plan koordinere brugerrelaterede aspekter af GOVSATCOM

i tæt samarbejde med de relevante EU-agenturer og EU-Udenrigstjenesten

med henblik på krisestyringsmissioner og -operationer

applikationer baseret på programmets forskellige komponenter.

Kommissionen kan overdrage andre opgaver til agenturet, herunder

kommunikation, promovering og markedsføring af data og informationer, samt

andre aktiviteter med tilknytning til udbredelse af brugerbasen for så vidt angår

andre programkomponenter end Galileo og EGNOS.

Desuden varetager Agenturet en række egne opgaver, herunder gennem

Komiteen for Sikkerhedsgodkendelse at garantere sikkerhedsgodkendelse af alle

programmets komponenter.

Den Europæiske Rumorganisation kan pålægges følgende opgaver:

(a) for så vidt angår Copernicus: udvikling, konstruktion og fremstilling af

Copernicusruminfrastrukturen, herunder driften af denne infrastruktur

(b) for så vidt angår Galileo og EGNOS: systemudvikling, udvikling af

jordsegmenter samt udformning og udvikling af satellitter

og udviklingsaktiviteter inden for dens ekspertiseområder.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side6/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

Kommissionen indgår en finansiel partnerskabsrammeaftale som omhandlet i

finansforordningen[s artikel 130] med agenturet og Den Europæiske

Rumorganisation.

Desuden kan Kommissionen, helt eller delvist, ved hjælp af bidragsaftaler

overdrage gennemførelsen af programmets komponenter til andre enheder end

dem, der er nævnt ovenfor, herunder:

(a) driften af Copernicusruminfrastrukturen eller dele heraf, som kan overdrages

til EUMETSAT

(b) gennemførelsen af Copernicustjenesterne eller dele heraf til relevante

agenturer, organer eller organisationer.

Kriterierne for udvælgelsen af sådanne betroede enheder skal navnlig afspejle

deres evne til at sikre kontinuiteten og, hvor det er relevant, sikkerheden i

forbindelse med operationerne, uden eller med minimale forstyrrelser af

aktiviteterne i Copernicus.

Sikkerhed

Sikkerhed er særlig vigtigt i lyset af den strategiske karakter af flere af program-

mets komponenter og sammenhængen mellem rum- og sikkerhedsområdet. En

høj grad af sikkerhed skal sikres og opretholdes ved at indføre effektive forvalt-

ningsordninger, der i vid udstrækning er baseret på medlemsstaternes erfaringer

og på de erfaringer, som Kommissionen har gjort i de seneste år. I lighed med alle

andre programmer med en strategisk dimension skal rumprogrammet endvidere

gennemgå en uafhængig sikkerhedsgodkendelse i henhold til passende standard-

er i denne henseende.

Galileo og EGNOS

Bestemmelserne vedrørende Galileo og EGNOS bygger for en stor del på de

relevante bestemmelser i GNSS-forordningen (EU) nr. 1285/2013, men de er

blevet opdateret og justeret efter behov, bl.a. under hensyntagen til at disse to

systemer nu er i drift og indgår som komponenter i Unionens overordnede

rumprogram.

Copernicus

Bestemmelserne vedrørerende Copernicus svarer i høj grad til bestemmelserne i

den nuværende Copernicusforordning (EU) nr. 377/2014, men som ikke desto

mindre afspejler en betydelig systemudvikling med fokus på behandlingen og

forvaltningen af data og fastlæggelsen af et overordnet retsgrundlag.

Øvrige komponenter i rumprogrammet

Programmet indeholder en beskrivelse af de øvrige komponenter i Unionens

rumprogram, hovedsageligt SST og GOVSATCOM. Bestemmelserne om SST

bygger på de allerede fastlagte bestemmelser i SST-afgørelse nr. 541/2014/EU,

mens afsnittet om GOVSATCOM er helt nyt.

Under GOVSATCOM samles europæiske satellitkommunikationskapaciteter og -

tjenester i en fælles EU-pulje af sikker satellitkommunikation til brug for offentlige

myndigheder, herunder civil-militær anvendelse, til krisestyringssituationer,

overvågning samt som central infrastukturer. Hertil etableres fysiske

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side7/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

GOVSATCOM-hubs og samt udpegning af kompentent GOVSATCOM myndighed

til at overvåge brugere. Indtil 2025 vil private aktørers og medlemsstaternes

nuværende kapaciteter blive anvendt. Såfrem dette ikke er tilstrækkeligt kan der

træffes beslutning om at udvikle yderligere ruminfrastrukturer fx via offentlig-

private partnerskaber.

Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet

Det Europæiske GNSS-Agentur skifter navn til Den Europæiske Unions Agentur

for Rumprogrammet, og visse af agenturets driftsbestemmelser, som i øjeblikket

findes i forordning (EU) nr. 912/2010, ændres. Disse ændringer afspejler navnlig

den nye rolle, som tildeles agenturet, hvis beføjelser er udvidet til at kunne omfatte

alle komponenter i Unionens rumprogram.

Programmering, overvågning, evaluering og kontrol

Programmet gennemføres ved hjælp af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i

finansforordningens artikel 110, som kan være specifikke for hver af programmets

komponenter. Arbejdsprogrammerne skal, hvor det er relevant, fastsætte det

samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer.

Kommissionen foretager evalueringer af programmet således, at resultaterne kan

indgå i beslutningsprocessen.

Midtvejsevalueringen af programmet foretages, når der foreligger tilstrækkelige

oplysninger om programmets gennemførelse, og senest fire år efter påbegyndelsen

af programmets gennemførelse.

Ved afslutningen af programmets gennemførelse og senest fire år efter afslutning-

en af den i artikel 1 nævnte periode foretager Kommissionen en endelig evalue-

ring af programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget til forordning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at rummet er en højteknologisk sektor, der mobiliserer

betydelige finansielle ressourcer og anvender avancerede teknologier inden for

forskellige områder. Målet med forordningsforslaget kan ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne, end ikke af de førende inden for rumsektoren.

Faktum er, at videnskabelige og tekniske erfaringer og knowhow inden for denne

sektor er spredt ud på flere af Unionens økonomiske regioner samt Den

Europæiske Rumorganisation, der er en international organisation, som de fleste

EU-lande er medlemmer af. På den finansielle side er opgaven med at opbygge

og drive systemer såsom Galileo og Copernicus, der leverer tjenester af interesse

for alle EU's medlemsstater, for ikke at sige alle regioner i verden, for stor til at

kunne gennemføres af en enkelt medlemsstat alene. Omfanget og

konsekvenserne af den foreslåede forordnings formål er af en sådan art, at de kun

kan nås ved handling på EU-plan.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side8/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Programmet vurderes at få erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark.

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser så vurderer Kommissionen, at

forslaget vil bidrage til at fremme en innovativ europæisk rumsektor bl.a. ved at

støtte opblomstringen af applikationsmarkeder.

Hvad angår de samfundsøkonomiske konsekvenser så vurderer Kommissionen,

at videreførelsen af Galileo, EGNOS, Copernicus og SST vil komme slutbrugerne

til gode via nye applikationer, som vil forbedre den måde, folk rejser, arbejder og

kommunikerer med hinanden på. Yderligere er tidsbestemmelse i satelitter en

yderst vital del af mange sektorer, herunder den finansielle sektor og energisek-

toren.

Hvad angår de statsfinansielle konsekvenser foreslår Kommissionen, at

finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027

fastlægges til 16 mia. EUR (løbende priser).

Den vejledende fordeling af dette beløb anføres som:

(a)

Galileo og EGNOS: 9,7 mia EUR

(b)

Copernicus: 5,8 mia. EUR

(c)

SSA/GOVSATCOM: 0,5 mia. EUR

Forudsat en finansieringsandel på 2 pct., vil den danske finansieringsandel for pe-

rioden 2021-2027 udgøre 320 mio. EUR eller 45,7 mio. EUR årligt i perioden, sva-

rende til ca. 343 mio. kr. årligt i løbende priser.

8. Høring

Grund- og Nærhedsnotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning

med høringsfrist den 3. juli 2018.

Dansk Industri

mener det er helt rigtigt, at vi fra dansk side støtter ”at EU ikke op-

bygger teknisk kompetence til selv at udvikle og opbygge de relevante ruminfra-

strukturer … DK støtter endvidere, at der … udarbejdes en ny økonomisk ramme-

aftale mellem Kommissionen og ESA, der sikrer en givtig og langsigtet samar-

bejdsrelation for begge parter.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslag til

forordning.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side9/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set holdes på 1

pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes inden for dette loft.

Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at der skal ske en indholdsmæs-

sig omprioritering af EU’s udgifter, så EU-budgettet

i højere grad målrettes EU-mer-

værdiskabende tiltag, herunder bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og

excellencebaseret forskning.

Regeringen bakker som udgangspunkt op om forslaget til ny fællesforordning, der

er en naturlig udvikling af EU’s rumstrategi fra 2016 og samtidig øger synligheden

af rumområdets politiske såvel som strategiske betydning for EU, og herunder en

lang række af EU’s overordnede policyområder.

Regeringen støtter op om fortsat drift og videreudvikling af de eksisterende tjene-

ster Galileo, EGNOS og Copernicus, samt øget fokus på sikkerhed i og fra rum-

met via SSA.

Regeringen støtter forslagets sigte på en mere effektiv, forenklet og strømlinet EU-

forvaltning af rumprogrammet, hvorved Europa kan forblive konkurrencedygtig og

uafhængig på området. Regeringen støtter særligt forslagets sigte på at være flek-

sibel mellem varierende behov programelementerne imellem, hvorved de alloke-

rede ressourcer kan anvendes optimalt.

Kommissionen ønsker med forslaget bl.a. at samle en række tværgående opga-

ver, hvilket fra et dansk perspektiv støttes som en ressourceoptimerende foran-

staltning. Det ses primært i forslaget om ét samlende agentur samt samling af en

række centrale opgaver på sikkerhedsområdet, hvorved en række komiteer og un-

derudvalg vil kunne samles i færre fora.

Herunder støtter regeringen, at udviklingen af et EU-agentur for rumprogrammet

sker i meget tæt dialog med ESA og EUMETSAT (og de nationalstater som dan-

ner grundlaget for ESA og EUMETSAT) for at undgå overlap i arbejdsområder.

Regeringen støtter endvidere, at der etableres samarbejdsrelationer mellem EU,

medlemslandene, internationale organisationer og tredje parter. Herunder støtter

DK, at EU ikke opbygger teknisk kompetence til selv at udvikle og opbygge de re-

levante ruminfrastrukturer, men opbygger en kompetence til at understøtte rumre-

laterede beslutninger

–

og at opbygningen af den fysiske ruminfrastruktur sker i

samarbejde med øvrige relevante kompetente organisationer og aktører, som

f.eks. den europæiske rumorganisation ESA. Regeringen støtter endvidere, at der

som foreslået, udarbejdes en ny økonomisk rammeaftale mellem Kommissionen

og ESA, der sikrer en givtig og langsigtet samarbejdsrelation for begge parter.

Endelig vil regeringen være særlig opmærksom på forslagets øgede fokus på for-

svarsmæssig sikkerhed i forhold til yderligere dual-use kapacitet på en række af

unionens rumaktiviteter og deres civile udgangspunkt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side10/11

kom (2018) 0447 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Rumprogram

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende rumprogrammet ikke fore-

griber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens ho-

vedprioritet for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 pct. af EU's BNI.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side11/11