Europaudvalget 2017
JOIN (2017) 0018
Offentligt
1766233_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 18.5.2017
JOIN(2017) 18 final
FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE
ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Rapport om gennemførelsen af den reviderede europæiske naboskabspolitik
DA
DA
 join (2017) 0018 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
..........................................................................................................................
3
2. STATUS OVER DET BILATERALE OG REGIONALE ENGAGEMENT
............................
4
Bilateralt engagement
...........................................................................................................................
4
Regionalt engagement
..........................................................................................................................
8
3. FREMSKRIDT MED NØGLEPRIORITETERNE
................................................................
11
God regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne
.............................
12
Økonomisk udvikling til fremme af stabilitet
....................................................................................
15
Sikkerhed
...........................................................................................................................................
20
Migration og mobilitet
.......................................................................................................................
23
4. FINANSIEL STØTTE TIL DET EUROPÆISKE NABOSKABSOMRÅDE
.........................
25
Fælles programmering og øget samordning med EU-medlemsstaterne
............................................
26
Øget samarbejde med de europæiske og internationale finansieringsinstitutter, herunder gennem
blandet finansiering
...........................................................................................................................
27
Trustfonde
.........................................................................................................................................
28
Fleksibilitetsbuffer
.............................................................................................................................
29
Planen for europæiske eksterne investeringer
...................................................................................
29
5. KONKLUSION ................................................................................................................ 30
2
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0003.png
Rapport om gennemførelsen af den reviderede europæiske naboskabspolitik
1. INDLEDNING
Dette er den første rapport efter revisionen af den europæiske naboskabspolitik (ENP) i
november 2015
1
, der fastsætter en ny ramme for opbyggelsen af mere effektive partnerskaber
mellem EU og nabolandene og tillægger støtte til stabilisering højeste prioritet. Rapporten
afspejler de overordnede politiske prioriteringer i EU's udenrigspolitik som fastsat i enighed
med Rådet
2
efter offentliggørelsen af den globale strategi for Den Europæiske Unions
udenrigs- og sikkerhedspolitik i juni 2016.
Den reviderede ENP er udarbejdet på grundlag af en bred høring af partnere og af EU-
medlemsstaterne og tager udgangspunkt i deres bidrag. Den indfører en ny tilgang, hvorved
der tages større hensyn til EU-partnernes forskellige ambitioner og lægges vægt på et mere
effektivt samarbejde på områder af fælles interesse, nye arbejdsmetoder, der skal øge både
ejerskabsfølelsen hos partnerne og inddragelsen af og ansvarsdelingen med medlemsstaterne,
samt større fleksibilitet i den måde, hvorpå EU gennemfører sine politikker og forvalter sine
udviklingsfonde. Nærværende rapport afspejler de målsætninger, der blev fastlagt i den
reviderede ENP, med henblik på at ajourføre alle EU's interessenter om, hvordan ENP'en
skrider frem. Den gør endvidere status over udviklingerne i EU's forbindelser med sine
partnere siden vedtagelsen af den reviderede politik og illustrerer de måder, hvorpå EU
gennemfører den nye tilgang.
Udviklingerne i EU's naboskabsområde og internt bekræfter fortsat betydningen af tætte og
udbytterige samarbejdsforbindelser mellem EU og nabolandene. EU støtter alle
partnerlandenes uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet i overensstemmelse med
principperne i FN-pagten. Terrorangreb i EU og nabolandene påviser behovet for fortsat at
styrke samarbejdet både på sikkerhedsområdet og hvad angår de politiske og
socioøkonomiske drivkræfter bag voldelig ekstremisme. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring
og håndteringen af flygtningestrømmene udgør fortsat vigtige udfordringer for både EU og
nabolandene og er i lyset af de fortsatte uroligheder som følge af konflikterne i især Libyen og
Syrien, nøgleområder vores arbejde skal fokuseres på. De østlige nabolande kæmper fortsat
med samfundsmæssige ændringer under pres af en stadig mere assertiv russisk
udenrigspolitik.
Rapporten fremhæver, hvorledes EU og de østlige og sydlige partnere arbejder for at fremme
stabilisering og modstandsdygtighed, med særlig fokus på økonomisk udvikling,
beskæftigelsesegnethed og ungdomsbeskæftigelse, og på at realisere EU's forpligtelse til
fremme af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne samt god
regeringsførelse med effektive og ansvarlige offentlige forvaltninger og deltagelse af
civilsamfundet.
1
Fælles meddelelse JOIN(2015) 50 final, vedtaget den 18. november 2015, og Rådets konklusioner af 14.
december 2015.
2
Rådets konklusioner om en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik (dok.
13202/16 af 17. oktober 2016): http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13202-2016-INIT/da/pdf.
3
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0004.png
I 2016 tilførtes forbindelserne med partnerlandene ny energi gennem nye, skræddersyede
former for partnerskab. Der er bl.a. blevet udarbejdet landespecifikke rammer for det
bilaterale samarbejde i form af partnerskabsprioriteter og opdatering af
associeringsdagsordenerne. Strategien med fælles ejerskab har gjort det muligt bedre at
afspejle henholdsvis partnerlandenes individuelle behov og ambitioner og EU's interesser og
værdier.
For at støtte op om de nye ENP-prioriteter anvendes den finansielle støtte på en mere fleksibel
måde. Medlemsstaterne har været fuldt ud inddraget i processen med at fastsætte disse
prioriteter, bl.a. gennem øget koordinering af den finansielle bistand og gennem fælles
programmering. Endvidere er civilsamfundet og andre interessenter også i højere grad blevet
inddraget i processen.
Den globale strategi vil være retningsgivende for EU's optræden udadtil i de kommende år, og
den reviderede naboskabspolitik er et vigtigt instrument i at nå målsætningerne heri, navnlig
med hensyn til at styrke staters og samfunds modstandsdygtighed i EU's østlige og sydlige
naboområder, i overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner
3
. Den reviderede ENP
er ligeledes i overensstemmelse med Romerklæringen, som understreger betydningen af at
styrke Europas globale rolle
4
, og med målene i 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.
De følgende afsnit indeholder en beskrivelse af udviklingen i EU's bilaterale og regionale
engagement med partnerne, nærmere detaljer om fremskridt med de forskellige
nøgleprioriteter for samarbejdet, en beskrivelse af indvirkningerne af den finansielle bistand
og et fremadrettet kig på udviklingen i den europæiske naboskabspolitik.
2. STATUS OVER DET BILATERALE OG REGIONALE ENGAGEMENT
Bilateralt engagement
Den reviderede ENP anerkender, at de enkelte partnere har forskellige ambitionsniveauer og
interesser, hvad angår deres forbindelser med EU. I 2016 konsulterede EU aktivt sine
partnerne med hensyn til den fremtidige kurs, og der blev iværksat og afsluttet høringer af en
række ENP-lande om nye rammer for det bilaterale engagement. Målet har været at afspejle
det enkelte lands ambitionsniveau i forbindelserne med EU, hvad enten det er ved fastsættelse
af nye prioriteter for partnerskabet eller ved opdatering af associeringsdagsordenerne eller de
eksisterende handlingsplaner. Disse fælles bilaterale dokumenter, der afspejler fælles politiske
prioriteter, danner grundlaget for den igangværende programmering af de nye bilaterale
støtteprogrammer (fælles støtterammer) under det europæiske naboskabsinstrument (ENI) for
perioden 2017-2020. Programmeringen udføres i tæt koordination med partnerlandenes
nationale myndigheder og alle andre relevante interessenter, herunder civilsamfundet,
3
Rådets konklusioner om en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik (dok.
13202/16 af 17. oktober 2016): http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-13202-2016-INIT/da/pdf.
4
Romerklæringen, 25. marts 2017, (http://www.consilium.europa.eu/press-releases-
pdf/2017/3/47244656633_da.pdf).
4
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0005.png
arbejdsmarkedets parter, de lokale og regionale myndigheder og organisationer i den private
sektor.
Prioriteterne for partnerskabet med Libanon og Jordan blev vedtaget ved udgangen af 2016
5
.
Der er med henblik på at bistå begge lande med at afhjælpe konsekvenserne af
flygtningekrisen som følge af den syriske konflikt blevet indgået pagter, der fastsætter de
prioriterede indsatsområder og gensidige forpligtelser, og som er knyttet som bilag til
prioriteterne for partnerskabet. Begge partnerlandene modtog allerede EU-bistand for at
imødekomme behovene hos flygtninge og i sårbare værtssamfund og fremme disses
modstandsdygtighed og evne til at klare sig selv, sikre anvendelsen af LRRD-metoden
(sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling), som også omfatter humanitær
bistand, og skabe langsigtede fordele på en række forskellige områder, såsom folkesundhed,
uddannelse og jobskabelse.
Forhandlingen af partnerskabsprioriteter har givet forbindelserne med Algeriet og Egypten et
nyt grundlag.
Prioriteterne for partnerskabet med Algeriet blev vedtaget i marts 2017
6
. Der blev afholdt
dialoger om energi og migration, en aftale om civilbeskyttelse blev undertegnet, og der blev
vedtaget samarbejdsprogrammer om vedvarende energi, økonomisk diversificering og
forvaltning af de offentlige finanser for at imødekomme de betydelige økonomiske og
finanspolitiske udfordringer, Algeriet i øjeblikket står over for.
Et udkast til prioriteterne for partnerskabet med Egypten blev midlertidigt vedtaget i
december 2016. Udenrigsminister Sameh Hassan Shoukry blev indbudt til Samlingen i Rådet
for Udenrigsanliggender, der fandt sted i marts for at diskutere de forskellige måder, hvorpå
gennemførelsen af partnerskabsprioriteterne kan videreudvikles.
I 2016 blev de eksisterende former for samarbejde med Tunesien intensiveret. En fælles
meddelelse blev vedtaget i september 2016
7
, hvori der fastsættes yderligere tiltag med henblik
på at fremme stabiliteten på længere sigt, herunder vedrørende god regeringsførelse, reform af
retsvæsenet, socioøkonomisk udvikling og sikkerhed. Den dannede også grundlag for
oprettelsen af det blandede parlamentariske udvalg EU-Tunesien i september 2016 og for
EU's betydelige bidrag ved investorkonferencen Tunesien 2020 i november 2016.
EU har støttet Marokkos reformdagsorden inden for en lang række områder, både i de sociale
sektorer (uddannelse, sundhed, social beskyttelse, ligestilling mellem kønnene samt teknisk
og erhvervsrettet uddannelse (TVET)), de økonomiske sektorer (lovgivningsmæssig
tilnærmelse, grøn vækst, landbrug og forvaltning af de offentlige finanser) og i retsvæsenet.
5
Associeringsrådet EU-Libanons afgørelse nr. 1/2016 om fastlæggelse af prioriteterne for partnerskabet mellem
EU og Libanon (http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/11/15-eu-lebanon-partnership/) og
prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan og pagten i bilaget, 20. september 2016
(http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12384-2016-ADD-1/da/pdf).
6
Dok. EU-AL 3101/17 ADD1 af 7. marts 2017 - Fælles prioriteter for partnerskabet mellem den demokratiske
folkerepublik Algeriet (Algeriet) og Den Europæiske Union (EU) inden for rammerne af den reviderede
europæiske naboskabspolitik (http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/03/13-eu-algeria/).
7
Øget EU-støtte til Tunesien, JOIN(2016) 47 final.
5
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0006.png
Det tekniske og finansielle samarbejde med Marokko fortsatte i hele perioden med manglende
retssikkerhed i afventning af Den Europæiske Unions Domstols afgørelse om landbrugsaftale
mellem EU og Marokko.
Den interne situation i Libyen er fortsat ekstremt kompliceret og ustabil trods undertegnelsen
af den libyske politiske aftale i december 2015. EU-samarbejdet er blevet tilpasset de meget
særlige omstændigheder, herunder ved at kanalisere støtten gennem kommunerne. Det
internationale samfund, herunder EU, har forpligtet sig til fuldt ud at gennemføre den libyske
politiske aftale samt at fortsætte mæglingen med henblik på at bringe alle Libyens aktører
sammen om at nå frem til en omfattende aftale for at genoprette den offentlige orden, styrke
retsstatsprincippet, bringe de væbnede styrker og sikkerhedsstyrkerne under civil kontrol,
undgå et finansielt sammenbrud, bevare enhed i landet og bekæmpe terrorisme og irregulær
migration.
I EU-strategien for Syrien
8
beskrives EU's strategiske og umiddelbare mål og indsatsområder
med henblik på at afslutte krigen i Syrien og håndtere de humanitære konsekvenser på kort og
langt sigt. Det fastlægges i strategien, hvordan EU kan øge sit engagement i bestræbelserne på
at finde frem til en varig politisk løsning i Syrien inden for den eksisterende FN-ramme. Det
undersøges også, hvordan EU kan fortsætte med at yde bistand til de mere end 13 millioner
nødstedte mennesker i Syrien, bidrage til at opbygge modstandsdygtighed og stabilitet i landet
samt understøtte genopbygningen, når en aftale er indgået, og den frivillige, værdige og sikre
tilbagevenden af flygtninge, når en troværdig politisk overgangsproces er påbegyndt.
Selv om de bilaterale programmer med den syriske regering har været afbrudt siden 2011,
støtter EU Syriens befolkning gennem livreddende humanitær bistand og bistand til
opbygning af modstandsdygtighed og gennem samarbejde med civilsamfundet og NGO'er.
EU's støtte har fokuseret på spørgsmål, såsom modstandsdygtighed på lokalsamfundsniveau,
levering af offentlige tjenester og lokal forvaltning, menneskerettigheder og
ansvarlighedsgørelse, fredsopbygning samt køns- og mindretalsspørgsmål, med henblik på at
øge civilsamfundsorganisationernes kapacitet til at deltage i landets omstrukturering og
stabilisering. I 2016 øgede EU i væsentlig grad den ikke-humanitære bistand ved en
kombination af grænseoverskridende bistand og støtte fra internt i Syrien med henblik på at
imødekomme befolkningens behov og opbygge lokal modstandsdygtighed. EU's bistand går
også i betydelig grad til at støtte de fem millioner syriske flygtninge i nabolandene og
værtssamfundene gennem humanitær bistand og bistand til opbygning af
modstandsdygtighed, hvor der lægges stærk vægt på uddannelse, adgang til grundlæggende
tjenester samt tiltag, der skal skabe indkomstmuligheder for flygtninge for at øge deres
modstandskraft og selvhjulpenhed. Sammen med medlemsstaterne var EU den største donor
ved Syrienkonferencen i London i februar 2016 og gør brug af en bred vifte af instrumenter
for at bistå de lande, der står over for socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser som
følge af den syriske krise. Ved den internationale konference om støtte til Syriens og
regionens fremtid, der blev afholdt af EU i Bruxelles i april 2017, blev det bekræftet, at der
8
Fælles meddelelse om elementer i en EU-strategi for Syrien (JOIN(2017) 11 final af 14. marts 2017) og
konklusionerne fra Rådet for Udenrigsanliggender om EU-strategien for Syrien af 3. april 2017
(http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/04/03-fac-conclusions-syria/).
6
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0007.png
fortsat er fuld opbakning til de FN-ledede, interne syriske forhandlinger i Genève som det
eneste forum for forhandlingen af en politisk løsning. Der blev især lagt vægt på
civilsamfundets rolle i denne proces. Konferencen sluttede med en samlet budgetmæssig
forpligtelse på 5,6 mia. EUR for 2017, heraf et beløb på 3,7 mia. EUR fra EU og
medlemsstaterne, som omfatter 1,2 mia. EUR fra EU til både humanitær bistand og bistand til
opbygning af modstandsdygtighed. Dette bekræftede på ny de forpligtelser, der blev indgået i
London. Endvidere gav EU tilsagn om yderligere 560 mio. for 2018 til Jordan, Libanon og
Syrien.
Hvad angår Israel og Palæstina
9
er EU fortsat stærkt tilhænger af en tostatsløsning, der anses
som afgørende for fred, stabilitet og langsigtet udvikling i regionen. EU har investeret
betydeligt i styrkelsen af Den Palæstinensiske Myndigheds kapaciteter, især til
gennemførelsen af vigtige reformer på områder såsom finanspolitisk konsolidering,
lovgivning og integrering af de offentlige tjenester. EU-bistanden er blevet fokuseret på
investeringer, der bidrager til holdbare forbedringer af levevilkårene, navnlig i Gazastriben.
I det østlige naboskabsområde er der gjort en samordnet indsats for at videreudvikle
forbindelserne på en måde, der bedre afspejler de respektive partneres særlige karakteristika.
EU er fast besluttet på politisk associering og økonomisk integration med Ukraine. Med
henblik herpå har dele af associeringsaftalen været midlertidig anvendt siden 2014, og det
vidtgående og brede frihandelsområde (DCFTA) har været midlertidigt anvendt siden
1. januar 2016. Med politisk, teknisk og finansiel støtte fra EU er der i de seneste to år blevet
gjort et stort arbejde for at stabilisere og modernisere landet, og den ukrainske regering har
vedtaget større reformer, navnlig inden for bekæmpelse af korruption, retsvæsenets
uafhængighed og den offentlige forvaltning. Støtten til den politiske og økonomiske
stabilisering i Ukraine gives i form af makrofinansiel bistand og programmer med særlige
foranstaltninger.
EU er fortsat fast besluttet på politisk associering og økonomisk integration med Georgien.
Forbindelserne med Georgien blev styrket yderligere ved ikrafttrædelsen af
associeringsaftalen EU-Georgien i juli 2016 (som har været midlertidigt anvendt siden 2014),
den igangværende revision af associeringsdagsordenen mellem EU og Georgien for perioden
2017-2020
10
, samt Georgiens tiltrædelse af energifællesskabstraktaten i oktober 2016.
Dialogen om visumliberalisering mellem EU og Georgien
11
viste sig at være et effektivt
redskab til at bygge videre på vidtspændende reformer og banede vejen for ikrafttrædelsen i
slutningen af maj 2017 af visumfri indrejse ved kortvarige ophold.
Forbindelserne med Republikken Moldova (i det følgende benævnt "Moldova") fortsættes
inden for rammerne af associeringsaftalen mellem EU og Moldova, som trådte i kraft i juli
2016 (og som har været midlertidigt anvendt siden 2014). Der pågår en revision af
associeringsaftalen for perioden 2017-2020.
9
Denne betegnelse må ikke udlægges som en anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte
medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål.
10
https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/associationagenda_2014_en.pdf.
11
http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-17-363_en.htm.
7
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0008.png
Der er iværksat høringer om prioriteterne for partnerskabet med Armenien, Aserbajdsjan og
Hviderusland.
Forhandlingerne med Armenien om en ny omfattende og udvidet partnerskabsaftale blev
afsluttet i februar 2017. EU's samarbejde med Armenien fokuserer på økonomiske reformer
og forvaltningsreformer med henblik på at styrke landets modstandsdygtighed og fremme
inklusiv økonomisk udvikling. Forhandlinger med Aserbajdsjan om en omfattende
partnerskabsaftale, der skal afløse partnerskabs- og samarbejdsaftalen (som har været i kraft
siden 1999), blev iværksat i februar 2017. EU er fortsat fast besluttet på at styrke samarbejdet
med Aserbajdsjan, herunder på områderne økonomisk udvikling, konnektivitet og støtte til
civilsamfundet.
Ledende embedsmænd fra EU og Hviderusland dannede i starten af 2016 en uformel
koordinationsgruppe med henblik på bedre at afspejle de nuværende bilaterale forbindelser.
Hvideruslands konkrete skridt hen imod at respektere de universelle grundlæggende
frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder om anvendelsen af
dødsstraf, vil fortsat være af central betydning for udformningen af EU's fremtidige politik
over for Hviderusland.
Fem ud af de seks østlige partnerlande er ramt af konflikter. EU har gennem den fuldstændige
gennemførelse af Minskaftalerne støttet de diplomatiske bestræbelser på at finde en fredelig
løsning på konflikten i det østlige Ukraine og støtter fortsat fuldt ud arbejdet med at finde en
fredelig løsning på konflikterne i løsrivelsesregionerne Sydossetien og Abkhasien, samt en
fredelig løsning på konflikten i Transdnestrien med en særlig status for Transdnestrien.
Endvidere støtter EU fortsat arbejdet med at finde en fredelig løsning på konflikterne i
Nagorno-Karabakh, hvor den aktuelle situation er uholdbar. Der findes ingen militær løsning
på konflikten, og der er i overensstemmelse med folkeretten behov for hurtigst muligt at finde
en politisk løsning. EU støtter fortsat fuldt ud mæglingsindsatsen og forslagene fra
formændene for OSCE's Minskgruppe.
Regionalt engagement
Østpartnerskabet samler EU og de seks østlige nabolande i samarbejdet om spørgsmål af
fælles interesse. Det tager udgangspunkt i de fire prioriteringer, der blev fastsat på topmødet i
Riga
12
i 2015: økonomisk udvikling og markedsmuligheder, styrkelse af institutioner og god
regeringsførelse, konnektivitet, energieffektivitet, miljø og klimaforanstaltninger og mobilitet
og mellemfolkelige kontakter.
På bagrund af disse prioriteter har der siden 2016 været anvendt en mere resultatorienteret
tilgang til Østpartnerskabet, hvor der fortsat fokuseres på styrkelse af staters og samfunds
modstandsdygtighed. En ny strategisk arbejdsplan, der kombinerer både det bilaterale og
regionale samarbejde, har til formål at fungere som rettesnor for EU's og de seks landes
arbejde i perioderne mellem topmøderne ved at fokusere arbejdet på tyve resultater, der skal
opnås senest i 2020. Hvert resultat er knyttet til forskellige gennemførelsesværktøjer, og der
12
http://eeas.europa.eu/archives/docs/eastern/docs/riga-declaration-220515-final_en.pdf.
8
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0009.png
er fastsat klare delmål, som skal nås inden det næste topmøde i det østlige partnerskab i
november 2017, og overordnede mål, som skal nås inden 2020. Arbejdet inden for rammerne
af Sortehavssynergien er fortsat sideløbende hermed
13
.
Østpartnerskabet samarbejder med partnerlandenes samfund og institutioner, herunder
lovgiverne gennem Den Parlamentariske Forsamling EURONEST
14
, og med de kommunale
og lokale myndigheder inden for de ved CORLEAP
15
fastsatte rammer. Østpartnerskabets
civilsamfundsforum og de nationale civilsamfundsplatforme har bidraget til den politiske
dialog på alle niveauer fra associeringsudvalg til panel- og platformsaktiviteter, heriblandt
ministermøder. Der er under Østpartnerskabet blevet afholdt et antal af sådanne
ministermøder, herunder om sundhedsområdet, retlige og indre anliggender, små og
mellemstore virksomheder (SMV'er), miljø og klimaændringer, den digitale økonomi samt
forskning og innovation.
Nedsættelsen af EU's nye taskforce for strategisk kommunikation i det østlige
naboskabsområde (StratComm) og styrkelse af synligheden af EU's samarbejdsprogrammer
har ført til en mere effektiv kommunikation af EU's politikker i regionen. I Armenien og
Moldova er der blevet iværksat kampagner, som er udformet med henblik på at bekæmpe
korruption
og
fremme
retsstatsprincippet.
I
Georgien
har
yderligere
kommunikationsaktiviteter henvendt til borgerne synliggjort de konkrete fordele ved EU-
bistanden, f.eks. visumliberalisering og associeringsaftaler. I Ukraine har "Stronger
Together"-kampagnen (Sammen er vi stærkere) leveret et klart og sammenhængende budskab
om EU's bistand til Ukraine.
Det territoriale samarbejde mellem medlemsstaterne og landene i Østpartnerskabet på tværs af
EU's ydre grænser er fortsat gennem vedtagelsen af grænseoverskridende
samarbejdsprogrammer for perioden 2014-2020
16
, herunder programmer vedrørende
landegrænserne, søvejene og havområderne. Der er gjort fremskridt hvad angår styrkelsen af
Moldovas og Ukraines effektive deltagelse i EU's makroregionale strategi for
Donauområdet
17
.
Middelhavsunionen (UfM) samler EU-medlemsstaterne, det sydlige naboskabsområde og
andre lande i Middelhavsområdet. Det blev i den reviderede ENP indikeret, at
Middelhavsunionen vil blive prioriteret i den regionale samarbejdsindsats. Jordans
medformandskab for Middelhavsunionen siden 2012 fremhæver, at dette vigtige forum er
baseret på fælles ejerskab. Der er på den højtstående repræsentants/næstformands initiativ
blevet afholdt udenrigsministermøder, de seneste i januar 2017. Middelhavsunionen har en
unik mulighed for at samle alle de berørte regionale partnere og skabe direkte fordele for
Meddelelse om Sortehavssynergien
–
Nyt initiativ til regionalt samarbejde, KOM(2007) 160 final af 11. april
2007, og fælleserklæringen fra udenrigsministrene fra Den Europæiske Unions medlemsstater og landene i
Sortehavsregionen (Kiev den 14. februar 2008).
14
Medlemmerne udgøres af repræsentanter fra henholdsvis Europa-Parlamentet og de østeuropæiske partneres
parlamenter.
15
Konferencen af regionale og lokale myndigheder i Østpartnerskabet.
16
http://eeas.europa.eu/archives/docs/enp/pdf/financing-the-enp/cbc_2014-
2020_programming_document_en.pdf.
17
http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/cooperation/macro-regional-strategies/danube/.
13
9
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0010.png
regionen, navnlig på områderne ungdomsbeskæftigelse, iværksætteri, miljø, vand og
infrastruktur. Dette illustreres af Middelhavsunionens ministermøder, hvor ministrene har
vedtaget fælles prioriteter på nøgleområder, herunder om den blå økonomi (november
2015)
18
, beskæftigelse og arbejdsmarkedet (september 2016)
19
samt om energi (december
2016)
20
. Middelhavsunionens første ministermøde om regionalt samarbejde og planlægning
(juni 2016) styrkede partnerlandenes tilslutning til det regionale samarbejde med vægt på
konkrete og håndgribelige initiativer og projekter. Ved Middelhavsunionens ministermøde om
vand, der fandt sted i april 2017, blev udarbejdelsen af en vanddagsorden for regionen
21
godkendt. Middelhavsunionens udenrigsministre godkendte i Barcelona den 23. januar en
køreplan
22
, der indeholdt konkrete forslag til at revidere de eksisterende prioriteter og øge
synergierne. EU har fortsat arbejdet hen imod afholdelsen af en UfM-
handelsministerkonference. En ekspertgruppe for den digitale økonomi blev etableret for at
imødegå spørgsmål vedrørende den digitale økonomi på regionalt niveau.
Endvidere styrkede EU sit samarbejde med Den Arabiske Liga (LAS). Inden for rammerne af
den strategiske dialog mellem EU og LAS, der blev iværksat i Bruxelles i november 2015, er
to yderligere arbejdsgrupper om henholdsvis bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret
kriminalitet og håndtering af international migration blevet føjet til de allerede eksisterende
arbejdsgrupper om terrorbekæmpelse, masseødelæggelsesvåben, krisestyring, tidlig varsling
og kriserespons samt humanitær bistand. Disse arbejdsgrupper har hidtil fokuseret på politisk
dialog og udveksling af bedste praksis. På EU-LAS-ministermødet i Kairo i december 2016
bekræftedes det fælles arbejdsprogram, der lægger vægt på aktiviteter vedrørende
krisestyring, civilsamfundet, menneskerettigheder, diplomati, valgobservation samt kvinders
øgede deltagelse i den økonomiske udvikling. Den højtstående repræsentant/næstformand
deltog i Den Arabiske Ligas årlige topmøde, der blev afholdt i Jordan i marts 2017.
EU's samarbejde med Den Islamiske Samarbejdsorganisation (OIC) har fået ny fremdrift
siden den vellykkede fælles organisering af et højniveaumøde om bekæmpelse af muslimsk
forskelsbehandling og had i New York i januar 2016.
Det årlige forum for civilsamfundet i de sydlige nabolande Brussels Civil Society Forum
South har siden lanceringen i 2014 været et afgørende element i den igangværende
høringsproces med civilsamfundet vedrørende et initiativ, der har til formål at styrke
mekanismer for dialog mellem civilsamfundet, EU og myndighederne i de sydlige nabolande.
På forummet i 2016 handlede drøftelserne især om migration og mobilitet, begrænsning af
uligheder og civilsamfundets stadig mindre råderum. Med sit netværk af 5 000
civilsamfundsorganisationer i 42 af Middelhavsunionens lande er Anna Lindh-fonden fortsat
EU's vigtigste samarbejdspartner hvad angår interkulturel dialog og fremme af gensidig
forståelse.
18
https://webgate.ec.europa.eu/maritimeforum/sites/maritimeforum/files/2015-11-17-declaration-on-blue-
economy_en_0.pdf.
19
http://ufmsecretariat.org/wp-content/uploads/2016/09/UfM-Ministerial-Declaration-Employment-and-
Labour.pdf.
20
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15224-2016-INIT/en/pdf.
21
www.consilium.europa.eu/en/meetings/gac/2017/04/st08307_en17_pdf/.
22
http://ufmsecretariat.org/wp-content/uploads/2017/01/UfM-Roadmap-23-JAN-2017.pdf.
10
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0011.png
EU har støttet oprettelsen af SESAME
23
, et unikt, internationalt initiativ om
forskningsdiplomati, der er baseret i Jordan og udformet som et initiativ for videnskab og
fred. Det er det første store internationale forskningscenter i Mellemøsten og inkluderer også
lande uden for naboskabsområdet (Bahrain, Iran, Pakistan og Tyrkiet).
Der er gjort betydelige fremskridt hvad angår oprettelsen af partnerskabet for forskning og
innovation i Middelhavsområdet (PRIMA), hvis formål er at udvikle nye løsninger for
bæredygtig vandforvaltning og fødevareproduktion.
EU er endvidere opsat på at deltage i og tilskynde til andre former for regionalt samarbejde,
navnlig i det sydlige naboskabsområde, hvor det regionale samarbejde er begrænset. EU
deltager med henblik herpå i 5+5-dialogens
24
forskellige formater og er en stærk fortaler for
øget samarbejdet mellem Maghreblandene.
Derudover har EU forbindelser med alle de afrikanske lande, herunder de nordafrikanske
lande, gennem den fælles EU-Afrika-strategi
25
og gennem samarbejdet med Den Afrikanske
Union. Kommissionen og den højtstående repræsentant har for nyligt vedtaget en fælles
meddelelse
26
med henblik på at give det strategiske partnerskab med Afrika ny fremdrift.
Overordnet set arbejder EU på at forbedre den strategiske kommunikation og udvikle
strategier, der er tilpasset de forskellige lande i både det østlige og sydlige naboskabsområde.
I denne forbindelse bidrager OPEN-programmet
27
især til mere fokuserede
kommunikationsaktiviteter ved at foretage regelmæssige meningsmålinger og målrette
budskabet i ENP-landene ved hjælp af kampagner i de sociale medier, mellemfolkelige
kontakter og medieuddannelse. Brugen af kultur som et redskab i det offentlige diplomati vil
bidrage til at gøre EU mere synlig og til en stærkere global aktør i naboskabsområdet.
3. FREMSKRIDT MED NØGLEPRIORITETERNE
ENP'ens overordnede mål er at støtte stabiliseringen og modstandsdygtigheden i EU's
naboskabsområde. Dette mål forfølges gennem målrettede foranstaltninger, der afspejler EU's
prioriterede interesseområder, som er nævnt i den reviderede ENP, nemlig: god
regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, økonomisk
udvikling til fremme af stabilitet, sikkerhed samt migration og mobilitet.
Der er med partnerne fælles forståelse for, at særlig opmærksomhed skal rettes mod reformer,
der styrker de centrale offentlige tjenester og de forskellige samfunds og lokalsamfunds
modstandsdygtighed og evne til at kunne tilpasse sig hurtige forandringer og eksternt pres.
Disse reformer gør det også muligt for EU at skabe konkrete fordele for borgerne, f.eks.
gennem visumliberalisering, fremme af muligheder og job for unge samt større fleksibilitet
hvad angår de enkelte landes økonomiske og handelsmæssige forbindelser med EU.
23
24
Det internationale center i Mellemøsten for grundforskning og anvendt forskning inden for synkrotronstråling.
5+5-dialogens format omfatter 5 lande fra det nordlige Middelhavsområde (Spanien, Frankrig, Italien, Malta
og Portugal) og 5 fra det sydlige Middelhavsområde (Algeriet, Libyen, Marokko, Mauretanien og Tunesien).
25
http://www.africa-eu-partnership.org/sites/default/files/documents/eas2007_joint_strategy_en.pdf.
26
JOIN(2017) 17 final af 4. maj 2017.
27
Programmet for det åbne naboskab blev lanceret i november 2015.
11
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0012.png
God regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne
EU's egen stabilitet bygger på god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og
menneskerettighederne, og støtten til reformer på disse områder spiller en afgørende rolle for
den europæiske naboskabspolitiks mål om stabilisering. EU støtter bestræbelser til fremme af
retsstatsprincippet og de demokratiske værdier, herunder reform af retsvæsenet og
retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption, beskyttelse af menneskerettighederne,
grundlæggende frihedsrettigheder og civilsamfundsdialog. Det er alle emner, som har en
fremtrædende rolle i drøftelserne om partnerskabsprioriteringer og i de reviderede
associeringsdagsordener. EU samarbejder til stadighed med partnere gennem politisk dialog
for at fremme overholdelsen af internationale menneskerettighedsforpligtelser.
Der blev i visse ENP-lande afholdt valg, hvoraf størstedelen foregik i overensstemmelse med
gældende internationale standarder for demokratiske og gennemsigtige valg. I Egypten blev
de institutionelle tiltag i køreplanen for omstrukturering gennemført i sidste del af 2015, da
der blev afholdt parlamentsvalg. Parlamentsvalget i Jordan blev vurderet som "gennemsigtigt
og velforvaltet" af en EU-valgobservationsmission
28
. EU har konsekvent støttet udviklingen
af Jordans valgsystem og vedtog i februar 2017 et nyt program til 15 mio. EUR
29
, der har til
formål at styrke den demokratiske regeringsførelse yderligere. Parlamentsvalget i Marokko i
oktober 2016 var ledsaget af en EU-valgekspertmission og blev vurderet som et skridt fremad
i konsolideringen af det reformprogram, som Marokko har gennemført siden 2011
30
.
Parlamentsvalget i Georgien blev vurderet positivt af OSCE-ODIHR's (Organisationen for
Sikkerhed og Samarbejde i Europa/Kontoret for Demokratiske Institutioner og
Menneskerettigheder) valgobservationsmission, der beskrev det som "pluralistisk, velforvaltet
og afholdt således, at de grundlæggende frihedsrettigheder i det store hele blev respekteret"
31
.
Den internationale valgobservationsmission til parlamentsvalget i Hviderusland i september
2016 noterede sig, at der var vilje til at indlede en valgreform, samt at Hviderusland tog de
første skridt for at imødegå visse langvarige problemer, men at der endnu ikke er blevet fulgt
op på en række af OSCE/ODIHR's centrale henstillinger. Dette demonstrerer behovet for en
gennemgribende valgreform som led i den bredere demokratiseringsproces.
I mange af de østlige og sydlige nabolande er der fortsat mangler med hensyn til
retsstatsprincippet, korruption samt utilstrækkelig og uansvarlig statsforvaltning, hvilket
hæmmer den økonomiske og politiske udvikling.
I tæt samarbejde med OECD/SIGMA udviklede Kommissionen i 2016 principperne for
offentlig forvaltning, der udgør referencerammen for de ENP-lande, som har forpligtiget sig
28
https://eeas.europa.eu/election-observation-missions/eom-jordan-
2016_en/16317/European%20Union%20Election%20Observation%20Mission%20to%20Jordan%20presents%
20its%20final%20report%20including%20recommendations%20for%20further%20improvement%20of%20elec
tions.
29
https://eeas.europa.eu/delegations/jordan/20411/european-union-supports-jordan-political-and-environmental-
reforms-eu115-million_en.
30
https://www.ecoi.net/file_upload/1226_1481615902_morocco-elections.pdf.
31
http://www.osce.org/odihr/elections/georgia/273226.
12
 join (2017) 0018 - Ingen titel
til at reformere deres administrationer i overensstemmelse med de internationalt anerkendte
principper og praksis for god regeringsførelse.
Tunesien, Georgien og Ukraine har med støtte fra EU og i overensstemmelse med
principperne for offentlig forvaltning gennemført større reformer hvad angår retsvæsenet,
retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption. Tunesien fastlagde sine planer for yderlige
forbedringer af regeringsførelsen (særlig en reform af den offentlige forvaltning og
bekæmpelsen af korruption) i den femårige udviklingsplan (2016-2020). Georgien øgede med
en reformpakke vedrørende retsvæsenet indsatsen i bekæmpelsen af småkorruption. I Ukraine
blev der med støtte fra støttegruppen for Ukraine samt EU's rådgivende mission om reform af
den civile sikkerhedssektor gennemført omfattende programmer med henblik på at fremme
decentralisering, principperne for offentlig forvaltning, bekæmpelse af korruption samt
retsstatsprincippet. I Moldova blev der i 2016 vedtaget adskillige love om reform af
retsvæsenet, om principperne for offentlig forvaltning samt om bekæmpelse af korruption.
Gennemførelsen af disse love er stadig i gang. I Armenien blev et nyt regeringsprogram om
principperne for offentlig forvaltning ratificeret i 2017, og i Aserbajdsjan intensiveres
iværksættelsen af aktiviteter til fremme af principperne for offentlig forvaltning. Algeriet,
Marokko og Tunesien er i færd med at modernisere forvaltningen af de offentlige finanser. I
Libanon blev en lang periode med politisk dødvande bragt til ophør med valget af en
præsident og dannelsen af en regering, men der er fortsat mangler hvad angår
gennemsigtighed og effektivitet i de statslige institutioner, især i forbindelse med korruption.
Der blev i maj 2016 afholdt et vellykket kommunalvalg. Parlamentsvalget har endnu ikke
fundet sted. EU har fortsat sit intensive samarbejde med Israel i en lang række sektorer. Dog
afhænger det fulde potentiale af forbindelserne af, at der gøres fremskridt med hensyn til
fredsprocessen i Mellemøsten. EU har investeret betydeligt i Den Palæstinensiske Myndighed
for at fremme vigtige reformer, navnlig på områderne regeringsførelse, finanspolitisk
konsolidering og retsgrundlaget. Den igangværende besættelse og splittelsen mellem
Vestbredden og Gaza står fortsat i vejen for opbygningen af en palæstinensisk stat.
Der er i de seneste to år sket en betydelig forværring af menneskerettighedssituationen som
følge af væbnede konflikter i Libyen, Syrien og det østlige Ukraine, Ruslands ulovlige
annektering af Krim og Sevastopol samt terroristangreb. I visse lande har antidemokratiske
tendenser ført til overgreb på de grundlæggende frihedsrettigheder, forfølgelse af
menneskerettighedsforkæmpere samt undergravelse af de demokratiske institutioner. EU
overvåger fortsat nøje disse tendenser, som har en fremtrædende rolle i de politiske dialoger
på bilateralt og multilateralt niveau, og opretholder regelmæssige kontakter med
menneskerettighedsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere. Det europæiske
instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) spiller fortsat en afgørende rolle,
herunder i de vanskeligste situationer, i at sikre fortsat støtte til individuelle
menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsorganisationer, der arbejder for
menneskerettigheder og demokratisering. EU's finansielle støtte til Den Europæiske
Demokratifond (EDD) blev også fornyet med henblik på at yde bistand til
interesseorganisationer og individer i lande, hvor det er blevet vanskeligt at fremme
menneskerettighederne.
13
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0014.png
I 2016 indledte EU gennemførelsen af den rettighedsbaserede tilgang, der omfatter alle
menneskerettigheder, som et af de ledende principper for tildeling af midler under Det
Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) og en mulighed for mere effektivt at integrere
beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i denne
proces.
Samarbejdet med civilsamfundsorganisationer er et væsentligt element i EU's forbindelser
med alle ENP-landene. EU kæmper fortsat mod indskrænkningen af civilsamfundets stadig
mindre råderum i hele naboskabsområdet og for retten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed
med henblik på at fremme en levende og modstandsdygtig samfundskultur. EU gør fremskridt
med sin politik om at nå ud til mindre og nyere organisationer, herunder uden for
hovedstæderne, og er i færd med at iværksætte køreplaner for samarbejdet med
civilsamfundet
32
. "Civil Society Fellowship"-initiativer gennemføres nu i både de sydlige og
østlige nabolande gennem fuldgyldige stipendieprogrammer, der er rettet mod
ungdomsorganisationer og politiske grupper. Tunesiens levende civilsamfund høres
regelmæssigt forud for institutionelle møder og forhandlinger om det vidtgående og brede
frihandelsområde (DCFTA), mobilitetspartnerskabet og andre spørgsmål. I Georgien, Jordan,
Libanon og Marokko har EU taget kontakt til et stadigt voksende antal politiske og kulturelle
aktører og menneskerettighedsaktører. I Egypten er støtte til civilsamfundet et fokusområde i
EU's bilaterale bistand i lyset af den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer kan spille
med hensyn til at sikre vedvarende stabilitet og sikkerhed. EU har et tæt og godt samarbejde
med det veludviklede civilsamfund i Ukraine. Der er fastsat specifikke mål med henblik på
styrkelse af civilsamfundsorganisationernes evne til at indgå i den politiske dialog med de
nationale regeringer og EU for at forbedre kvaliteten af den strukturerede dialog med
Østpartnerskabets civilsamfundsforum og dets nationale platforme.
I 2017 er initiativet "Young Mediterranean Voices" begyndt at bygge videre på og udvide
programmet "Young Arab Voices", og det omfatter nu også EU-lande såvel som lande i det
sydlige naboskabsområde. Netværket samler under ledelse af Anna Lindh-fonden unge
lærere, journalister, sociale iværksættere samt freds- og demokratiaktivister. Programmet har
til formål at uddanne unge ledere i debat- og argumentationsteknikker med henblik på at
forberede dem på at kunne tage aktiv del i politiske initiativer og politik.
Regionalt samarbejde vedrørende retsstatsprincippet og god regeringsførelse har til en vis
grad styrket civilsamfundet i det sydlige naboskabsområde med fokus på ligestilling mellem
kønnene og integration af nationale minoriteter.
Gennemførelsen af EU’s ligestillingshandlingsplan 2016-2020
33
har medført obligatorisk
kønsspecifik analyse af alle projektforslag, samt inddragelse af kønsaspektet i alle
partnerskabsprioriteringer, associeringsdagsordener og landerapporter. Kønsdimensionen er
integreret i dokumentet "EaP 20 deliverables for 2020" ("Det østlige partnerskab: 20 resultater
inden 2020").
32
https://europa.eu/capacity4dev/public-governance-civilsociety/minisite/eu-country-roadmaps-engagement-
civil-society-introduction.
33
https://europa.eu/capacity4dev/public-gender/minisite/eu-gender-action-plan-2016-2020.
14
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0015.png
I Det Europæiske Naboskabsinstruments incitamentsbaserede mekanisme
34
(i det følgende
benævnt "paraplyprogrammet") anerkendes særligt viljen til politisk reform. Tildelingen af
midler for 2016 blev baseret på vurderinger af 14 landes fremskridt
35
med hensyn til
opbygningen af et velforankret og bæredygtigt demokrati. I budgettet for 2016 blev Georgien,
Tunesien og Ukraine tildelt yderligere midler til at øge støtten til prioriterede aktiviteter,
herunder reform af den offentlige administration, bekæmpelse af korruption, retsstatsreform
og støtte til civilsamfundet.
Økonomisk udvikling til fremme af stabilitet
En økonomisk bæredygtig udvikling er afgørende for at stabilisere og styrke nabolandenes
evne til at tackle nogle af de problemer, der også foruroliger EU
–
fra migrationsstrømme, til
radikalisering, social uro og det presserende behov for at skabe positive udsigter for et
stigende antal primært unge mennesker. Samarbejdet på dette område har til formål at fremme
iværksætteri og skabe et godt erhvervsklima, især for SMV'er, udvikle menneskelig kapital
gennem uddannelse og erhvervsuddannelse, sikre gennemsigtige markedsvilkår, støtte
udviklingen af den digitale økonomi og den nødvendige infrastruktur, hvilket alt sammen er
vigtigt, hvis der skal skabes vækst og beskæftigelse.
Hvad angår det nationale erhvervsklima lancerede EU sammen med OECD i oktober 2016 et
fælles program til fremme af investeringer i Middelhavsområdet
36
, som fremmer politisk
dialog og politiske initiativer til støtte for den indsats, partnerlandenes regeringer gør for at
forbedre investeringsklimaet og erhvervsmiljøet. Det kommer befolkningen til gode gennem
handelsdrevet økonomisk vækst og et større udvalg af både bedre og billigere varer og
tjenesteydelser for virksomheder og forbrugere, hvilket ikke blot medfører større import, men
også et mere veludviklet hjemmemarked og bedre eksportmuligheder. Erhvervsmiljøet vil
også blive bedre, hvis handelsretten og alternative tvistbilæggelsesordninger forbedres, den
sociale dialog uddybes, og den offentlige forvaltnings kapacitet til at yde tjenester bliver
bedre.
Indførelsen af et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA) med Georgien, Moldova og
Ukraine giver nye handels- og investeringsmuligheder og mere stabile rammer for
virksomheder fra EU og regionen. EU er alle tre DCFTA-partneres største handelspartner.
EU's andel i de tre DCFTA-partneres samlede handel er steget de seneste år og beløb sig i
2016 til 55 % for Moldova, 41 % for Ukraine og 30 % for Georgien. EU er også
Aserbajdsjans og Armeniens største handelspartner med en andel af deres samlede handel på
henholdsvis 47 % og 26 %. I Belarus er EU den andenstørste handelspartner med en andel på
25 %
37
.
34
Artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om
oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument.
35
Vurderingen fra 2016 omfattede ikke Syrien, og Israel tager ikke del i paraplyprogrammet.
36
https://www.oecd.org/investment/Promoting-Investment-in-the-Mediterranean-EN.pdf.
37
2016 ComTrade data.
15
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0016.png
I april 2016 indrømmede EU et ekstra toldfrit kontingent for olivenolie, der importeres fra
Tunesien i 2016 og 2017
38
. Denne autonome foranstaltning var EU's umiddelbare reaktion på
terrorangrebet i 2015 i Tunesien og havde til formål at støtte landets økonomi og mindske
migrationspresset og den sociale uro. EU og Tunesien fører forhandlinger om en DCFTA. Der
blev ligeledes ydet EU-støtte for at fremme landbrugssektoren i Georgien, Moldova og
Armenien. I september 2016 vedtog Kommissionen et forslag til en forordning om indførelse
af midlertidige autonome handelsforanstaltninger til fordel for Ukraine
39
.
EU's tilgang til de forskellige ENP-partnere afspejler det enkelte lands egen vilje til et fornyet
partnerskab med EU.
I juli 2016 nåede EU til enighed om forenklede oprindelsesregler
40
for eksport fra Jordan af en
lang række produkter i en periode på 10 år med en midtvejsevaluering, hvilket skaber
jobmuligheder for både jordanere og syriske flygtninge.
En række initiativer vedrørende økonomisk modernisering og iværksætterstrategier har til
formål at fremme SMV'er ved hjælp af EU-initiativet for finansiel inklusion i det sydlige
område og EU4business-initiativet i det østlige område. Der blev iværksat nye regionale
initiativer for at øge forbindelsen mellem EU og erhvervsstøtteinstitutioner i det østlige og det
sydlige område og for at støtte socialt iværksætteri som en innovativ faktor for jobskabelse,
især blandt unge. I både det østlige og det sydlige område har EU skabt væsentlige
muligheder for en række SMV'er og midcap-selskaber. Denne bistand kanaliseres via
internationale finansieringsinstitutter (IFI) og udviklingsorganisationer i medlemsstaterne
inden for rammerne af naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF). EU har i samarbejde med
finansielle institutioner vedtaget en del programmer for at hjælpe SMV'er i Georgien,
Ukraine, Moldova, Tunesien og Marokko, således at de bliver i stand til at klare de
udfordringer, der er forbundet med et tættere handelssamarbejde, bl.a. i vigtige sektorer som
landbrug og fremstilling, og som kræver, at de er teknisk parate, konkurrencedygtige og har
en integreret værdikæde. I Marokko kommer disse finansielle faciliteter oven i programmet
Green Growth & Competitiveness, som har særlig fokus på SMV'er og forbedring af
erhvervsklimaet. Med hensyn til Egypten vedtog EU et nyt program i 2016 om en EU-facilitet
for
inklusiv
vækst
og
jobskabelse
41
,
som
kanaliseres
gennem
naboskabsinvesteringsfaciliteten. I Libyen bidrager online-uddannelsestilbud, som udbydes i
samarbejde med det nationale center for SMV'er, til at gøre unge mere attraktive for
arbejdsmarkedet.
Der er i landene i Østpartnerskabet lagt større vægt på at forene de forskellige
samarbejdsmuligheder inden for ungdomsbeskæftigelse og beskæftigelsesegnethed. Det nyligt
vedtagne program EU4Youth handler om beskæftigelsesegnethed blandt unge og dårligt
stillede unge i det østlige område og om at få unge til at deltage aktivt i samfundet og
økonomien ved at udvikle de færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet, og ved at
38
http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2015/DA/1-2015-460-DA-F1-1.PDF.
COM(2016) 631 final af 29. september 2016.
40
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:22016D1436&from=DA.
41
https://ec.europa.eu/neighbourhood-
enlargement/sites/near/files/c_2016_6633_egypt_aap_2016_part_2_aap_2017_part_1_annex_1.pdf.
39
16
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0017.png
hjælpe dem til at blive ledere og iværksættere. I Aserbajdsjan bidrager EU til at modernisere
landets erhvervsuddannelser og gøre dem mere relevante for arbejdsmarkedet. I Georgien,
Moldova og Armenien støtter EU fortsat udviklingen af landdistrikter og bæredygtigt
landbrug ved hjælp af den tredje fase af det europæiske naboskabsprogram for landbrug og
udvikling af landdistrikter (ENPARD). For at udvikle den digitale økonomi
42
er landene i
Østpartnerskabet i 2016 nået til enighed om at fokusere deres digitale samarbejde på
6 hovedområder: retsregler for (tele)kommunikation, tillid og cybersikkerhed, digitale
færdigheder, innovation inden for informations- og kommunikationsteknologi og nystartede
virksomheder, e-handel, e-told og e-logistik og endelig e-sundhed. Der er etableret regionale
Østpartnerskabsnetværk for hvert af emnerne og udarbejdet handlingsplaner for 2017-2020.
Arbejdet med at gennemføre den regionale udviklingspolitik i Østpartnerskabslandene
fortsætter. I 2016 vedtog Moldova f.eks. en ny flerårig national strategi for regional udvikling
for 2016-2020
43
, og det samme gælder Armenien, som vedtog en lignende plan for 2016-
2025
44
. I det sydlige område er decentralisering og regionalisering helt centrale elementer i
Tunesiens omstilling. Blandt vigtige fremskridt i 2016 kan nævnes oprettelsen af et
ministerium for lokale anliggender og miljø
45
og vedtagelsen af en ny plan for territorial
udvikling for 2016
46
.
Uddannelsessektoren har høj prioritet i betragtning af den store andel, unge udgør af den
samlede befolkning i det sydlige område. Der ydes støtte til erhvervsuddannelsesprogrammer
i Jordan, Marokko, Algeriet, Egypten og Tunesien. I december 2016 lancerede EU og
Tunesien et partnerskab for unge med særlig fokus på uddannelse, erhvervsuddannelse,
beskæftigelse og mobilitet. Uddannelsessektoren på primær- og sekundærtrinnet får støtte via
PEGASE-mekanismen
47
og EU's bidrag til UNRWA
48
i Palæstina.
Uddannelse og samarbejde på ungdomsområdet får støtte fra programmet Erasmus+. Alene
via projekterne i 2016 vil 4 900 studerende og akademisk personale fra det sydlige
Middelhavsområde (SouthMed) og 4 100 fra Østpartnerskabslandene få støtte til at studere,
undervise eller følge en uddannelse i Europa (mens 2 400 og 1 900 europæere vil flytte til de
respektive nabolande). 57 nye kapacitetsopbygningsprojekter støtter moderniseringen af
systemerne for videregående uddannelse og universiteterne i nabolandene.
I 2016 deltog ca. 8 900 unge og unge arbejdstagere fra nabolandene i projekter vedrørende
ikkeformel uddannelse, såsom udveksling, uddannelse og frivilligt arbejde (6 700 fra
Østpartnerskabslandene og 2 200 fra SouthMed).
Der er under EU4Youth indført et nyt ungdomsvindue i Østpartnerskabet inden for rammerne
af Erasmus+ med henblik på opbygning af kapaciteten i ungdomsorganisationer på områderne
42
https://europa.eu/capacity4dev/file/30742/download?token= r01Vw6AD.
http://particip.gov.md/public/files/Moldova_2020_ENG1.pdf.
44
https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/armenia_development_strategy_for_2014-2025.pdf.
45
Ministre des affaires locales et de l'environnement.
46
http://www.tunisia2020.com/plan-2016-2020/.
47
Palæstinensisk-europæisk mekanisme til forvaltning af socioøkonomisk støtte.
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-08-94_en.htm.
48
De
Forenede Nationers Nødhjælps- og Arbejdsagentur
for Palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten
.
43
17
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0018.png
deltagelse i det offentlige liv og iværksætteri. Der er ligeledes lanceret et ungdomsvindue i
Tunesien.
Der blev sat ekstra ind på forskning og innovation i 2016 med lanceringen af EU4Innovation
for at skabe én klar ramme for alle EU's aktiviteter, der fremmer innovationskapaciteten i
Østpartnerskabslandene. Der blev undertegnet to aftaler med banker i Ukraine og Georgien til
en værdi af 50 mio. EUR hver som led i Den Europæiske Investeringsbanks InnovFin-
program, som yder lånegarantier til innovative virksomheder.
Udover Eramus+ åbner deltagelse i Et Kreativt Europa (for Georgien, Moldova, Ukraine og
Tunesien), COSME
49
og Horisont 2020, herunder Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter,
op for
nye samarbejdsmuligheder for forvaltninger, erhvervsliv, universiteter, kulturelle og
audiovisuelle operatører, fagfolk, unge, studerende og forskere. Initiativet EaPConnect giver
forskere og studerende i Østpartnerskabslandene mulighed for at samarbejde virtuelt med
deres modparter i over 10 000 forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Europa. Der ydes via
kultur- og kreativitetsprogrammet under Østpartnerskabet vigtig støtte til kapacitetsudvikling
med henblik på udvikling og professionalisering af den kulturelle sektor i
Østpartnerskabslandene. Tunesien, Georgien og Armenien blev knyttet til Horisont 2020 i
2016 (hvorved de sluttede sig til Moldova, Ukraine og Israel). Armenien sluttede sig til
COSME i januar 2016, og Ukraine ratificerede COSME-aftalen i februar 2017. Ukraine blev
endvidere knyttet til forsknings- og uddannelsesprogrammet under Euratom.
De kapacitetsopbyggende aktiviteter vedrørende intelligent specialisering, som Europa-
Kommissionen iværksatte i 2016 med Tunesien, Moldova og Ukraine, har et stort potentiale
til at fremme en innovationsdreven økonomisk udvikling i Østpartnerskabslandene, og
fortsætter i 2017.
Energisikkerhed er afgørende for politisk og social stabilitet i nabolandene, og EU fremmer
derfor aktivt brugen af navnlig vedvarende energi og energieffektivitet. EU koordinerer i
stigende grad sin indsats med internationale finansielle institutter ved hjælp af målrettede
foranstaltninger, bl.a. om energieffektivitet, i en række pilotlande (Tunesien, Georgien og
Ukraine), hvor den finansielle bistand vil blive ledsaget af en reform af regelværket. EU
fortsætter arbejdet med at udvikle et strategisk partnerskab på energiområdet med Algeriet. I
den forbindelse fandt et vellykket erhvervsforum mellem EU og Algeriet sted i Algier i 2016,
og der blev lanceret et nyt samarbejdsprojekt med henblik på at støtte vedvarende energi og
energieffektivitet
50
. I Egypten bidrog EU til finansieringen af verdens største vindmøllepark
og i Marokko til verdens største solkraftværk. I Jordan finansierede EU to pilotanlæg; et til
vindenergi og et til koncentreret solenergi.
Interkonnektivitet og energieffektivitet er en af de fire prioriteter fra topmødet i Riga, hvortil
38 % af de regionale midler er tildelt. EU undertegnede et aftalememorandum om det
strategiske energipartnerskab med Ukraine i november 2016, som har til formål at udvide
samarbejdet inden for alle prioriterede områder, der er omfattet af Energiunionen, og at
integrere det ukrainske energimarked tættere med det europæiske energimarked. Der blev
49
50
Europas program for små og mellemstore virksomheder.
http://portail.cder.dz/IMG/article_PDF/article_a5786.pdf.
18
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0019.png
også gjort fremskridt med at styrke energiforbindelserne mellem Moldova og Rumænien med
undertegnelsen af låneaftaler om etablering af Ungheni-Chishinau-gasforbindelsen og
afslutningen af gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende elforbindelser. I Georgien og
Aserbajdsjan er forlængelsen af gasledningen i Sydkaukasus i gang, hvilket udgør første del
af den sydlige gaskorridor til EU.
Det nye EU4Energy-program, der blev iværksat i juni 2016, fokuserer på energisikkerhed,
vedvarende energi og markedsudvikling, idet landene i Østpartnerskabet og Centralasien
bringes nærmere hinanden. Fonden for det østeuropæiske partnerskab for energieffektivitet og
miljø (E5P) er blevet udvidet geografisk og omfatter ud over Ukraine og Moldova nu
Armenien, Georgien og senest Hviderusland.
Middelhavsunionens energiministre vedtog en erklæring om energi i december 2016
51
om at
fremme integreringen af vedvarende energi, støtte anvendelsen og udbredelsen af
energieffektive løsninger, styrke energisikkerheden samt fremme interkonnektivitet,
investeringer og kapacitetsopbygning ved hjælp af tre tematiske platforme, som dækker de
prioriterede områder gas, integrering af elmarkeder og vedvarende energi og
energieffektivitet.
Dette energisamarbejde er nøje knyttet til indsatsen vedrørende klimaforandringer. Arbejdet
på miljøområdet er fortsat baseret på politisk dialog og understøttes af bilaterale projekter
(mest gennem twinning, teknisk bistand, TAIEX og NIF) og regionale programmer. De fleste
ENP-lande har undertegnet Parisaftalen om klimaændringer, og mange har ratificeret den i
2016 eller i starten 2017. På trods af visse initiativer på området er reformerne fortsat noget
fragmenterede, og den politiske vilje på øverste plan til at sikre modstandsdygtighed over for
følgerne af klimaændringer er fortsat svag. EU og Marokko arbejdede tæt sammen i
forbindelse med forberedelsen af den 22. partskonference (COP 22) under FN's
rammekonvention om klimaændringer, der blev afholdt i november 2016 i Marrakesh.
På området transport og forbindelser blev der indgået en aftale på højt plan mellem EU og
ministre fra Østpartnerskabslandene i juni 2016 om de vejledende kort med henblik på at
udvide TEN-T-hovednettet til disse lande, og procedurerne er i gang. Formålet er at sikre den
fornødne koordinering, standardisering og prioritering af større investeringer i dette
hovedtransportnet, herunder mindre projekter, der har til formål at afskaffe flaskehalse.
Vejsikkerhed i ENP-regionen er et andet vigtigt samarbejdsområde. EU og ministre fra
partnerlande i Middelhavsområdet udtrykte i en erklæring fra juni 2016
52
tilfredshed med det
tekniske arbejde, der var udført i forbindelse med de vejledende kort med henblik på at udvide
TEN-T til Middelhavsregionen.
I Østpartnerskabslandene er projekter vedrørende teknisk bistand i gang inden for maritim
sikkerhed og sikring, som gennemføres af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed. Det
Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur yder bistand inden for civil luftfart, sikkerhed og
sikring. Tyrkiet, Iran og nogle centralasiatiske lande deltager også i disse projekter. EU har
indgået lufttransportaftaler med Moldova og Georgien. I syd gennemføres regionale projekter
51
52
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15224-2016-INIT/en/pdf.
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10226-2016-INIT/en/pdf.
19
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0020.png
om teknisk bistand inden for området maritim sikkerhed, luftfartssikkerhed, vejtransport,
jernbanetransport, bytransport og logistik. Der er indgået omfattende aftaler om lufttransport
mellem EU og Marokko, Israel og Jordan
–
og der er drøftelser i gang med Tunesien
–
som
bidrager til at fremme en bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling og bæredygtige
forbindelser.
EU samarbejder med ENP-partnere om at fremme sundhedsmæssige reformer, styrke
sundhedssystemer og sikre universel sundhedsdækning, hvilket vil bidrage til at fremme
samhørigheden i samfundet og den økonomiske vækst.
Sikkerhed
Regionerne i øst og syd lider både af aktive og fastfrosne konflikter med mange ofre, store
grupper af internt fordrevne personer og flygtninge og vidtrækkende økonomisk og politisk
usikkerhed. Terrorisme, voldelig ekstremisme og forskellige former for organiseret
kriminalitet skader både EU og dets nabolande. Derfor er øget sikkerhed et fælles mål for alle
ENP-lande.
Hvad angår krisestyring og -beredskab er der gennemført adskillige civile FSFP-missioner og
grænsebistandsmissioner i Ukraine, Georgien, Moldova, Palæstina og Libyen med finansiel
støtte fra EU-medlemsstater eller FSFP-trustfonde. I Ukraine har EU tegnet sig for ca. to
tredjedele af både budgettet og de tilsynsførende til den særlige observatørmission i Ukraine
(inklusive EU-medlemsstaternes individuelle bidrag). EU's rådgivende mission om reform af
den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine) yder strategisk vejledning til Ukraine
om udvikling af effektive, bæredygtige og pålidelige sikkerhedstjenester, som kan bidrage til
at gøre landet mere robust og fremme retsstaten. Den Europæiske Unions politimission i de
palæstinensiske områder (EUPOL COPPS) øgede det mere synlige EU-engagement til støtte
for Den Palæstinensiske Myndigheds sikkerhedsstyrker, hvilket også bidrog til at fremme
dialogen og opbygge tillid i sikkerhedsanliggender mellem Den Palæstinensiske Myndighed
og de israelske sikkerhedsmyndigheder. Siden revisionen af den europæiske naboskabspolitik
blev vedtaget har over 2 000 ansatte fra de østlige og sydlige partnere nydt godt af generel og
specialiseret uddannelse udbudt af Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi inden for
FSFP, reform af sikkerhedssektoren, fredsopbygning og beskyttelse af civile. Ukraine,
Georgien og Moldova deltager i EU FSFP-missioner/FSFP-operationer med finansiel støtte
fra EU-medlemsstater. EU og NATO forpligtede sig i deres fælles erklæring fra 2016
53
til at
øge deres samarbejde og koordinering gennem en række konkrete foranstaltninger, der skal
støtte partnernes kapacitetsopbyggende indsats i de østlige og sydlige nabolande og gøre dem
mere robuste. EU har øget samarbejdet med ENP-partnerne om hybride trusler og om at få
fastlagt, hvilke støtteforanstaltninger der skal træffes for at mindske disse. Algeriet har
undertegnet en administrativ ordning med EU om civilbeskyttelse for at øge samarbejdet
inden for risikostyring i forbindelse med katastrofer. Arbejdet vedrørende humanitær bistand
er også begyndt inden for rammerne af den strategiske dialog mellem EU og Den Arabiske
Liga.
53
http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/07/08-eu-nato-joint-declaration/.
20
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0021.png
EU har ydet støtte til løbende dialog om de konflikter, der berører Ukraine, Georgien,
Moldova, Armenien og Aserbajdsjan med henblik på at nå frem til fredelige og holdbare
løsninger. I Georgien er EU én af formændene for de internationale drøftelser i Genève om
konflikten og slår til lyd for fortsatte mellemfolkelige kontakter i hele Georgien. Som aktiv
observatør i forhandlingerne efter modellen 5+2
54
, som har til formål at finde en løsning på
konflikten i Transdnestrien, har EU bakket op om det tyske formandskabs bestræbelser i
2016, bl.a. ved at fremlægge forslag fra den EU-finansierede grænsebistandsmission
(EUBAM) til løsning af konkrete problemer og med elementer af tillidsskabende
foranstaltninger. Dette arbejde har resulteret i, at der i juni 2016 i Berlin blev pustet nyt liv i
forhandlinger om en løsning, og at der blev vedtaget en protokol mellem parterne om de
vigtigste spørgsmål, der skal løses for at fremme en løsning af den konflikt, Moldova har lidt
under i 25 år. Siden den 1. januar 2016 er reglerne om en vidtgående og bred frihandelsaftale
(DCFTA) mellem EU og Moldova
55
blevet udvidet til at omfatte Transdnistrien, hvilket vil
give de erhvervsdrivende i denne region mulighed for fortsat at nyde godt af handel på
præferencevilkår. Nagorno-Karabakh-konflikten eskalerede voldsomt i 2016. EU opfordrer
fortsat begge parter til at overholde våbenhvilen, finde en pænere omgangstone og indlede
reelle drøftelser om fred under ledelse af Minsk-gruppen under Organisationen for Sikkerhed
og Samarbejde i Europa. De hyppige besøg, som EU's særlige repræsentant i Bosnien-
Hercegovina (EUSR) har aflagt til regionen, støtter Minskgruppens formænds bestræbelser og
igangværende fredsopbyggende aktiviteter og er et bevis på EU's interesse i, at der findes en
fredelig løsning på denne langtrukne konflikt.
Samarbejdet med partnere i det sydlige område om bekæmpelse af terrorisme og forebyggelse
af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, er blevet styrket. Bedre sikkerhed og
dialog om bekæmpelse af terrorisme samt de besøg på højt niveau, der er aflagt i regionen,
især i Tunesien, Libanon, Jordan, Israel og Egypten, begynder at føre til konkrete resultater.
Der er udsendt eksperter i terrorbekæmpelse/sikkerhed til EU-delegationerne i Algeriet,
Jordan, Libyen, Marokko, Tunesien og Libanon med direkte støtte fra medlemsstaterne for at
bidrage til at skabe større opmærksomhed om de lokale forhold samt til at fastlægge
målrettede, velunderbyggede kapacitetsopbyggende projekter. De fungerer også som et
referencepunkt for terrorbekæmpelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme for lokale og
internationale modparter, f.eks. i forbindelse med donorkoordinationen i Tunesien eller i
globale terrorbekæmpelsesmøder.
Reformen af sikkerhedssektoren (SSR) er central for at opnå en langsigtet stabilitet i
naboskabsområdet, både som middel til at opbygge pålidelige institutioner og som led i freds-
og tillidsopbyggende foranstaltninger. EU-støtte til SSR i tredjelande er nu omfattet af den
nyligt vedtagne EU SSR-politik
56
. I slutningen af 2016 lancerede EU en tematisk evaluering
af EU-støtten til SSR i naboskabs- og udvidelseslandene
57
. Moldova var det første land, hvor
EU benyttede en ny SSR-rådgiver til at give vejledning i gennemførelsen af en national
54
55
Transdnistrien, Moldova, Ukraine, Rusland og OSCE, samt USA og EU, der er eksterne observatører.
http://eeas.europa.eu/archives/delegations/moldova/documents/eu_moldova/argumentaire_en.pdf.
56
JOIN(2016) 31 final af 5. juli 2016.
57
http://ec.europa.eu/smart-regulation/roadmaps/docs/plan_2016_282_evaluation_ssr_en.pdf.
21
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0022.png
sikkerhedsstrategi, etableringen af nationale rammer og kapaciteter med henblik på FSFP og
faciliteringen af Moldovas deltagelse i missioner og operationer.
SSR-støtte i Tunesien har til formål at modernisere sikkerhedssektoren, styrke
grænsesikkerheden og kapaciteten til fælles grænseforvaltning, modernisere
efterretningstjenesten og opbygge tilliden i befolkningen. I Libanon har der via programmet
for integreret grænseforvaltning været ydet støtte til de libanesiske myndigheder ved
indførelsen af et nyt system til forvaltning af grænseoplysninger og et nyt uddannelsescenter.
EU støtter også den organisatoriske udvikling af alle nationale sikkerhedsagenturer i Libanon
gennem teknisk bistand, udstyr, uddannelse og studiebesøg til EU.
I det østlige naboskab har EU også bidraget betydeligt til gennemførelsen af den integrerede
grænseforvaltning, især ved grænsen mellem Moldova og Ukraine, bl.a. ved fortsat støtte til
EUBAM. Retsreglerne for grænsekontrol er i begge lande blevet bragt i overensstemmelse
med EU's standarder og bedste praksis. Reglerne om grænseovervågning i Moldova og
Ukraine er blevet afstemt efter reglerne i Schengengrænsekodeksen. Georgiens integrerede
grænseforvaltning er også blevet bragt i overensstemmelse med europæiske standarder. I 2016
fortsatte EU med at hjælpe told- og grænsevagttjenester i landene i Østpartnerskabet med
kapacitetsopbygning gennem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
(Frontex), Verdenstoldorganisationen og forskellige programmer og initiativer
58
. Bekæmpelse
af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme er meget
vigtigt for EU's indre sikkerhed. I 2016 afsatte EU øremærkede midler til at støtte ENP-
landenes brug af Interpols teknologisystemer og databaser. EU-agenturer, såsom Frontex,
Europol, CEPOL (Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for
Retshåndhævelse), EMCDDA (Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og
Narkotikamisbrug) og Eurojust bliver mere og mere involveret i at yde støtte til
kapacitetsopbygning i partnerlande og i at udveksle operationelle og strategiske oplysninger
med ENP-partnerlande for at bidrage til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, terrorisme,
smugling af migranter og handel med håndvåben, mennesker og narkotika både i EU og i den
pågældende region. Lande i Syd- og Centralasien og Østafrika inddrages også (programmet
EU-Act
59
), således at problemer, der går på tværs af regioner, bedre kan løses.
Et tværregionalt EU-program om hvidvaskning af penge/terrorismefinansiering er blevet
udvidet til at omfatte de sydlige ENP-lande med henblik på at hjælpe dem med at gennemføre
henstillingerne
60
fra Den Finansielle Aktionsgruppe for programmet, som er en vigtig gruppe,
når de internationale standarder på området skal fastlægges.
EU-Satellitcentret (SatCen) har i høj grad bidraget med analyser
61
til fastsættelsen af
informationskrav i det østeuropæiske område og i Middelhavsområdet med henblik på større
trusler, bl.a. terrorisme, irregulær migration, sørøveri og organiseret kriminalitet. Navnlig har
SatCen været stærkt involveret i at støtte Frontex og EUNAVFOR MED operation SOPHIA i
58
En statusrapport som opfølgning på Rådets konklusioner om toldsamarbejdet mellem de østlige nabolande.
COM(2016) 375 final af 14. juni 2016.
59
Advancing Care Coordination & Telehealth Deployment (ACT) Programme, https://www.act-
programme.eu/about.
60
http://www.fatf-gafi.org/publications/fatfrecommendations/documents/fatf-recommendations.html.
61
Introduction to Geospatial Intelligence (Introduktion til geospatiale efterretninger).
22
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0023.png
forbindelse med grænsekontrol og migrationsspørgsmål og har udarbejdet omfattende
analyser for OSCE's særlige observatørmission i Ukraine i forbindelse med kontrol af
Minskaftalerne.
Der ydes støtte til alle ENP-lande med det formål, at de tilpasser sig og yderligere fremmer
Europarådets Budapestkonvention om IT-kriminalitet
62
. Samarbejdet og forbindelserne med
Jordan, Libanon, Israel og Marokko skrider godt frem. I Ukraine er EU begyndt at støtte
regeringens bestræbelser på IT-sikkerhed i tæt samarbejde med medlemsstaternes bilaterale
indsats på området.
Tilpasning til standarderne i Europarådets øvrige instrumenter vedrørende materiel strafferet
fremmes gennem det EU-finansierede program for det sydlige naboskabsområde ("South
Programme") i Europarådets regi eller Euromed Justice IV-programmet, hvilket i sidste ende
fremmer det retlige samarbejde i straffesager mellem de sydlige ENP-lande og EU-
medlemsstaterne.
EU's ekspertisecentre om begrænsning af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici
(CBRN-ekspertisecentre) har fået flere opgaver, dækker i dag 56 lande på verdensplan, bl.a.
flere lande i MENA-regionen
63
, og har iværksat nye initiativer vedrørende terrorbekæmpelse
og beskyttelse af vigtig infrastruktur. Målene for 2017
64
omfatter øvelser og
skrivebordsøvelser om CBRN-konsekvensstyring i Mellemøsten. EU finansierer oprettelsen
af et regionalt uddannelsescenter i Jordan.
Migration og mobilitet
Irregulær migration og tvangsfordrivelser er store problemer og kræver et nuanceret svar. EU
har lagt en overordnet strategi for migration, som består af foranstaltninger, der skal mindske
den irregulære migration, fremme legal migration og mobilitet, udnytte migrationens
udviklingsfremmende virkninger bedst muligt, tackle hovedårsagerne og bidrage til en
effektiv forvaltning af grænser, samtidig med at unionsborgernes ret til fri bevægelighed
sikres. Dette afspejles i meddelelsen om en ny ramme for partnerskaber med tredjelande
65
, der
blev vedtaget som led i den europæiske dagsorden for migration, og meddelelsen om
tvangsfordrivelse og udvikling
66
og de dertil hørende konklusioner fra Det Europæiske Råd
fra juni 2016
67
. Formålet er at øge samarbejdet om migration og finde nye løsninger til,
hvordan de tvangsfordrevne og deres værtssamfund kommer til at stå stærkere og i højere
grad bliver i stand til at klare sig selv.
http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2014_2019/documents/libe/dv/7_conv_budapest_/7_conv_budapest_
en.pdf.
63
Ved
MENA
forstås en stor
region,
der strækker sig fra Marokko til Iran og omfatter alle mellemøstlige
Mashreq- og Magreblande.
64
Bilag IV i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (C(2016) 4773 final af 27. juli 2016) i det årlige
handlingsprogram for 2016 med henblik på artikel 5 i instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, som skal
finansieres over EU's almindelige budget.
65
Meddelelse om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske
dagsorden for migration (COM(2016) 385 final af 7.6.2016).
66
COM(2016) 234 final af 26. april 2016.
62
23
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0024.png
Den meget foruroligende situationen på den centrale Middelhavsrute
–
med ca. 700 000 til
1 million migranter, der er strandet i Libyen, over 180 000 irregulære afrejser fra dette land til
Italien og næsten 5 000 omkomne under overfarten 2016
–
fik Kommissionen og den
højtstående repræsentant til at vedtage en fælles meddelelse om "Migration via den centrale
Middelhavsrute - Forvaltning af migrationsstrømmene og redning af menneskeliv" i januar
2017
68
. Målet er at nedbringe antallet af omkomne til søs, øge bekæmpelsen af
menneskesmuglere og -handlere, sikre beskyttelse af migranters rettigheder, især børns og
andre sårbare gruppers rettigheder, støtte værtssamfund og øge den støttede frivillige
tilbagevenden ved hjælp af en række foranstaltninger, hvortil der vil blive ydet støtte på
200 mio. EUR i 2017 fra EU's nødtrustfond for Afrika. Libyen er hovedmålet for EU's
intervention med fokus på Sydlibyens grænser og øget samarbejde med Egypten, Tunesien og
Algeriet, herunder regionale initiativer som Middelhavsnetværket Seahorse.
EU har arbejdet tæt sammen med medlemmerne af Khartoumprocessen og Rabatprocessen
69
(både nabolande og regionale partnere i videre forstand) for at gennemføre de
foranstaltninger, der blev aftalt på topmødet i Valletta om migration (november 2015). EU
øger bestræbelserne på at øge samarbejdet om migration i nordafrikanske lande gennem større
politisk dialog og et udbygget teknisk og finansielt samarbejde. Forslag om at indlede
dialoger om migration med Algeriet og Egypten er også blevet drøftet.
Den visumfrie ordning, som EU har indrømmet Moldova i 2014, og som gav over 850 000
moldoviske borgere mulighed for at rejse visumfrit til Schengenområdet, fungerer godt, og
kun en meget lille procent bliver afvist. Europa-Kommissionen offentliggjorde
lovgivningsforslag om at indrømme Georgien og Ukraine visumfrie ordninger i henholdsvis
marts og april 2016, og Georgien blev indrømmet visumliberalisering den 28. marts 2017,
mens forslaget om at indrømme Ukraine en visumfri ordning blev vedtaget den 11. maj 2017.
I juni 2016 foreslog Europa-Kommissionen et revideret direktiv om det blå EU-kort
70
med
henblik på at indføre én EU-omspændende ordning og derved skabe større klarhed og mindre
bureaukrati.
Derudover skaber mobilitetspartnerskaber rammerne for et omfattende samarbejde med
partnerlande for at løse mobilitetsproblemer, herunder eventuelt visumproblemer, og opfylde
behovet for at fremme tilbagesendelse og tilbagetagelse af irregulære migranter. EU har
allerede en række tilbagetagelsesaftaler med ENP-partnerlande (Armenien, Aserbajdsjan,
Georgien, Moldova og Ukraine), som er undertegnet sideløbende med visumlempelsesaftaler,
og som fastlægger klare forpligtelser og procedurer for myndighederne i partnerlande og EU-
medlemsstaterne for, hvornår og hvordan de skal tage personer, som befinder sig en ulovlig
situation, tilbage. Gennemførelsen af 2008-mobilitetspartnerskabet mellem EU og Moldova
og samarbejdet om tilbagetagelse og tilbagesendelse (i henhold til tilbagetagelsesaftalen) har
givet positive resultater. Der er fortsat ydet væsentlig finansiel støtte fra EU's side til
gennemførelsen af mobilitetspartnerskabet med Marokko og til Marokkos egen nye
68
69
JOIN(2017) 4 final af 25. januar 2017.
Europa-Kommissionens faktablad om Den Europæiske Unions samarbejde med Afrika om migration:
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-4832_en.htm.
70
SWD(2016) 194 final af 7. juni 2016.
24
 join (2017) 0018 - Ingen titel
migrationspolitik, som har omfattet en legalisering af 25 000 irregulære migranter i Marokko.
I oktober 2016 undertegnede EU og syv EU-medlemsstater et mobilitetspartnerskab med
Hviderusland, som havde til formål at styrke samarbejdet inden for migration, asyl og
grænseforvaltning. En række EU-projekter støtter mobilitetspartnerskabet med Aserbajdsjan.
Mobilitetspartnerskabet med Armenien er også aktivt, til dels grundet et igangværende projekt
om støtte til migration og grænseforvaltning, der finansieres af ENI. EU er ved at forhandle et
mobilitetspartnerskab med Libanon. EU forhandler om nye visumlempelsesaftaler og
tilbagetagelsesaftaler som led i mobilitetspartnerskabet med Marokko, Tunesien, Jordan og
Hviderusland.
Mobilitetspartnerskabsfaciliteten blev starten i januar 2016 og har til formål at støtte
udarbejdelsen og gennemførelsen af mobilitetspartnerskaber og fælles dagsordener for
migration og mobilitet ved hjælp af målrettet, fleksibel og skræddersyet bistand.
EU traf en yderligere foranstaltning for at øge kapaciteten til at koordinere indsatsen på
migrationsområdet med partnerlandene i form af oprettelsen i 2016 af 15 stillinger som
europæisk migrationsforbindelsesofficerer, der blev udsendt af EU-medlemsstaternes
regeringer til EU's delegationer, bl.a. i Tunesien, Jordan og Libanon.
4. FINANSIEL STØTTE TIL DET EUROPÆISKE NABOSKABSOMRÅDE
I 2016 beløb bistanden under det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) sig til forpligtelser
på over 2,3 mia. EUR. Denne bistand bidrager til at nå de politiske mål i den reviderede
naboskabspolitik, hvor det understreges, at der er behov for en mere effektiv levering af EU's
finansielle bistand og for større fleksibilitet i dens anvendelse.
EU har siden revisionen samlet en række forskellige redskaber til at forbedre koordineringen
af og sammenhængen mellem alle bistandsformer yderligere. Til dette formål er
tilskudssamarbejdsprogrammer blevet suppleret af andre aktiviteter, der er udformet og
forvaltet af partnerinstitutionerne, med en mere strategisk brug af blandet finansiering,
TAIEX og twinning. Navnlig er TAIEX og twinning blevet mere målrettede for at skabe
større synergi mellem den politiske indsats og programmeringen af finansiel bistand.
EU støtter fortsat aktivt de nabolande, der står over for ekstraordinær mangel på ekstern
finansiering gennem instrumentet for makrofinansiel bistand. Kommissionen har udbetalt
600 mio. EUR i makrofinansiel bistand til Ukraine i april 2017 og en sidste tranche på
23 mio. EUR til Georgien i maj 2017. En ny foranstaltning i form af makrofinansiel bistand til
Moldova på op til 100 mio. EUR afventer i øjeblikket Europa-Parlamentets og Rådets
vedtagelse. For at støtte de sydlige lande godkendte EU i 2016 en opfølgende makrofinansiel
bistand til Tunesien (500 mio. EUR) og Jordan (200 mio. EUR), som skulle fremme
økonomien i disse lande, der var hårdt ramt af den sikkerhedsmæssige udvikling og de
regionale konflikter. For at styrke EU's kapacitet til at reagere på naboskabslandenes behov
foreslog Kommissionen desuden at øge den årlige udlånskapacitet under den makrofinansielle
bistand til 2 mia. EUR. Via naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF) kanaliseres EU-
støttemidler, som skal muliggøre eller i væsentlig grad forbedre de lånetransaktioner, der
25
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0026.png
foretages af europæiske finansieringsinstitutioner, og der er konstateret en væsentlig stigning i
brugen af NIF
–
både hvad angår disponible beløb og antal anvendelser
–
siden faciliteten
blev oprettet.
Under ENI-programmerne er både det lokale og regionale samarbejde, samarbejdet mellem
hele det europæiske naboskabsområde og samarbejdet på tværs af grænser blevet styrket.
Fælles programmering og øget samordning med EU-medlemsstaterne
I overensstemmelse med ENI-forordningen
71
, revisionen af den europæiske
naboskabspolitik
72
og Rådets konklusioner om intensivering af den fælles programmering af
12. maj 2016
73
går EU i retning af mere fælles programmering i naboskabsområdet. Anden
programmeringsperiode (2017/2018-2020) for ENI-landene giver mulighed for at gøre
fremskridt i denne henseende. Fælles programmering er et effektivt redskab til at forbedre
EU's koordinering på lande- og sektorplan og til at fastlægge og udarbejde fælles prioriteter.
Det fremmer en koordineret politikdialog, samt fælles analyser, informationsdeling, fælles
gennemførelsesinitiativer, fælles overvågning og fælles evaluering. Palæstina er et af de
bedste eksempler i denne proces med et fælles programmeringsdokument, der er resultatet af
drøftelser
blandt
europæiske
udviklingspartnere,
palæstinensiske
ministerier,
civilsamfundsorganisationer, erhvervsliv, FN og mange andre vigtige aktører. I Moldova og
Marokko er en fælles analyse
74
af de samfundsøkonomiske udfordringer, landene står overfor,
blevet godkendt af EU's delegation og medlemsstaternes ambassader. På grund af krisen blev
den årlige programmering i Ukraine for perioden 2014-2017 erstattet af vedtagelsen af en
række særlige foranstaltninger, for hvilke Kommissionen og den højtstående repræsentant har
garanteret et meget tæt samarbejde og koordinering med EU-medlemsstaterne, hvis
udviklingsagenturer deltager mere og mere aktivt som partnere i gennemførelsen.
Der blev også indarbejdet fælles programmeringsaktiviteter i programmeringsmissionerne i
Tunesien i oktober 2016, i Jordan og Libanon i november 2016 samt i Egypten i marts 2017. I
Armenien deltog EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader i et omfattende fælles
analysearbejde. I Aserbajdsjan er den fælles programmering med EU-medlemsstater, Schweiz
og Norge specifikt rettet mod erhvervsrettet uddannelse (VET), og EU's missionschefer nåede
til enighed om en køreplan i december 2016.
Øget samarbejde med de europæiske og internationale finansieringsinstitutter, herunder
gennem blandet finansiering
Da Kommissionen anerkender de internationale finansieringsinstitutters vigtige rolle, indledte
den i 2015 et øget samarbejde med de mest relevante institutter for udviklingsfinansiering, der
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk
naboskabsinstrument.
72
JOIN(2015) 50 final af 18. november 2015.
73
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/05/12-conclusions-on-stepping-up-joint-
programming/.
74
https://eeas.europa.eu/sites/eeas/files/joint_analysis_0.pdf.
71
26
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0027.png
er aktive i regionen. Målet er at udnytte effekten og gennemslagskraften af institutternes
fælles mål i naboskabsområdet, såsom fremme af vækst, økonomisk omstrukturering,
bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling og politisk stabilitet. Fælles hold finder ud af, hvor
der i fællesskab kan sættes ind på prioriterede samarbejdsområder, og det kulminerer hvert år
i et multilateralt møde på højt plan, hvor der gøres status og fastlægges nye mål for det
kommende år.
I et ønske om at øge samarbejdet med Verdensbanken i det sydlige naboskabsområde var EU i
2016 vært for EU's og Verdensbankens første MENA-dag, hvor Verdensbankens direktører
med ansvar for de pågældende lande og EU's samarbejdschefer i regionen deltog. Der blev
afholdt regionale koordineringsmøder mellem Kommissionen og henholdsvis Verdensbanken,
Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Investeringsbank
for at styrke dialogen, koordineringen og samarbejdet i det østlige naboskabsområde.
Kommissionen tilrettelægger jævnligt specifikke landedage med Den Europæiske
Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken i
betragtning af deres store engagement i Ukraine. Kommissionen har desuden foreslået at øge
det eksterne långivningsmandat for at støtte det initiativ, Den Europæiske Investeringsbank
har iværksat med henblik på større økonomisk modstandsdygtighed.
EU har fortsat sin blandede finansiering under den europæiske naboskabsinvesteringsfacilitet.
EU uddybede samarbejdet yderligere i 2016 med Den Europæiske Bank for Genopbygning og
Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank, Verdensbanken, KfW (Kreditanstalt für
Wiederaufbau) og Agence Française de Développement med et EU-initiativ vedrørende
finansiel inklusion
75
, som skal skaffe finansiering til SMV'er i det sydlige naboskabsområde. I
forbindelse med de vidtgående og omfattende frihandelsaftaler (DCFTA), der er indgået
mellem EU og Georgien, Moldova og Ukraine, har EU i samarbejde med Den Europæiske
Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank og KfW etableret
en facilitet for SMV'er, som begyndte at blive operationel i 2016. Hovedformålene med
faciliteten er at støtte SMV'er i de pågældende lande og øge deres konkurrencedygtighed,
forbedre adgangen til finansiering, hjælpe dem til at udnytte nye handelsmuligheder og
overholde EU's fødevaresikkerhedsstandarder, tekniske standarder og kvalitetsstandarder og
de miljøbeskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige for DCFTA-aftalens gennemførelse.
I 2016 blev nye EU-forpligtelser til en værdi af 6,7 mia. EUR koordineret via initiativet for
koordinering af investeringer i det sydlige Middelhavsområde (AMICI), som medfinansieres
af EU og medlemsstaterne. Det skal ses i forhold til 5,2 mia. EUR i 2015 (+25 %) og
muliggør nye projekter med en samlet investering på 14 mia. EUR (+27 %). Størstedelen af
EU's støtte ydes i form af lån og egenkapitalfinansiering (76 %).
Udover øget samarbejde med europæiske og internationale finansieringsinstitutter har EU
også øget koordineringen med andre donorer. Et større samarbejde med arabiske, islamiske og
regionale partnere har til formål at undgå overlappende aktiviteter og udnytte mulighederne
for komplementaritet. I 2016 blev dette samarbejde udvidet med afholdelsen af et
75
https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/sites/near/files/neighbourhood/pdf/key-
documents/nif/20160601-introductory-note-on-the-eu-initiative-for-financial-inclusion.pdf.
27
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0028.png
koordineringsmøde på højt plan mellem EU og de vigtigste arabiske og islamiske
finansieringsinstitutioner i forbindelse med Verdensbanken og Den Internationale
Valutafonds forårsmøder. EU leder regelmæssige donormøder for at koordinere indsatsen i
forbindelse med krisen i Syrien. Hvad angår Ukraine afholder støttegruppen for Ukraine
regelmæssigt forudgående koordineringsmøder om strategiske spørgsmål i Bruxelles og
komplementerer derved den intensive koordinering internt i landet.
Trustfonde
Trustfonde er et vigtigt værktøj, når der hurtigt skal leveres støtte til regionen sammen med
medlemsstater og andre donorer. Projekterne under EU's regionale trustfond som reaktion på
den syriske krise
76
(oprettet i december 2014) beskæftiger sig både med at sikre større
robusthed på lidt længere sigt og med behovet for hurtig genopretning (økonomisk,
uddannelsesmæssigt, socialt og psykologisk samt i form af sanitære, sundhedsmæssige og
andre basale serviceydelser) for syriske flygtninge og deres værtssamfund og disses
forvaltninger samt internt fordrevne i Jordan, Libanon, Tyrkiet og Irak. Fonden gør det muligt
for EU at sætte ind over for krisen på en mere sammenhængende og integreret måde og er i
dag et af de vigtigste instrumenter, hvorved EU's nye aftaler med Jordan og Libanon
gennemføres.
Fonden er nået op på i alt 932 mio. EUR to år efter oprettelsen og forventes at nå op på
1,3 mia. EUR i sommeren 2017. Af dette beløb kommer 815,2 mio. EUR fra EU-budgettet,
92,6 mio. EUR fra de 22 EU-medlemsstater og 24,6 mio. fra Tyrkiet. Fondens bestyrelse, som
består af 15 EU-medlemsstater og Tyrkiet (på grund af samfinansiering), har vedtaget
programmer til et samlet beløb på 767 mio. EUR. Der er undertegnet kontrakter for et beløb
på 437 mio. EUR, herunder samfinansiering, til støtte for grundskoleuddannelse og
videregående uddannelse, psykosocial bistand, initiativer, der skal forbedre
modtandsdygtigheden og indkomstmulighederne, ydelser, der skal dække behovet for
sundhed, vand og sanitet, og endelig opførelse af skoler.
Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika
77
, som blev lanceret i forbindelse med
topmødet i Valletta i 2016, støttede seks programmer i Nordafrika, som primært havde til
formål at forbedre styringen af migration, dække behov for beskyttelse og afhjælpe de
grundlæggende årsager til irregulær migration. I januar 2017 fremgik det af den fælles
meddelelse om migration af via den centrale Middelhavsrute, at der vil blive stillet yderligere
støtte på 200 mio. EUR til rådighed.
Fleksibilitetsbuffer
Kommissionen foreslog i sin meddelelse om en midtvejsrevision af den flerårige finansielle
ramme, der blev vedtaget i september 2016
78
, at indføre en "fleksibilitetsbuffer" for eksterne
76
77
https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/neighbourhood/countries/syria/madad_en.
Kommissionens afgørelse C(2015)7293 final af 20. oktober 2015.
78
COM(2016) 603 final af 14. september 2016.
28
 join (2017) 0018 - Ingen titel
1766233_0029.png
instrumenter, som skal gøre det muligt for EU at reagere bedre i tilfælde af kriser og
uforudsete behov. I forbindelse med fleksibilitetsbufferen vil hvert geografisk eksternt
instrument, herunder ENI, have en reserve på 10 % i begyndelsen året til uforudsete behov og
nye kriser med mulighed for fremførsel til det efterfølgende år af det beløb af reserven, der
ikke bliver brugt i løbet af året. Fleksibilitetsbufferen er en del af den foreslåede revision af
finansforordningen.
Planen for europæiske eksterne investeringer
Kommissionen foreslog i september 2016 en ambitiøs plan for europæiske eksterne
investeringer
79
("planen") med henblik på at fremme investeringer i partnerlande i Afrika og
EU's naboskabsområde. Formålet er at styrke partnerskaber, fremme en ny model for den
private sektors deltagelse i finansieringen af store investeringer af offentlig interesse i
regionen og at bidrage til opfyldelsen af målet om bæredygtig udvikling for derigennem at
afhjælpe årsagerne til irregulær migration. Det er tanken, at planen skal bestå af tre søjler, der
komplementerer hinanden, og som består i: i) at fremme investeringer ved at kombinere
eksisterende EU-investeringsfaciliteter (blandet finansiering) med en ny garanti under den nye
Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EDSD), ii) at yde teknisk bistand for at forbedre
de lovgivningsmæssige rammer for offentlige myndigheder og virksomheder i partnerlande,
og iii) at forbedre erhvervs- og investeringsvilkårene i partnerlandene ved at fremme god
forvaltningsskik, bekæmpe korruption og fjerne hindringerne for investeringer og
markedsforvridningerne. Forslaget til forordningen om EFSD-garantien, som hører under
første søjle, er ved at blive behandlet.
Denne nye tilgang skal skaffe betragtelige ekstra midler til partnerlandene i form af
investeringer fra internationale finansieringsinstitutter. Den skal også omfatte en række
særlige tematiske, nationale og regionale EU-programmer om udviklingssamarbejde, som
kombineres med en politisk dialog med henblik på at forbedre investeringsklimaet og de
overordnede politiske rammer i de berørte lande.
Med EU-midler på i alt 3,35 mia. EUR indtil 2020, forventes EFSD at skaffe op til 44
mia. EUR i form af ekstra investeringer. Hvis medlemsstaterne yder tilsvarende individuelle
bidrag, kan der muligvis mobiliseres over 88 mia. EUR i ekstra investeringer.
5. KONKLUSION
Gennemførelsen af revisionen af den europæiske naboskabspolitik har vist, at der er fornyet
vilje til at gøre politikken mere relevant i både partnerlandenes og EU-medlemsstaternes
79
COM(2016) 581 final af 14. september 2016.
29
 join (2017) 0018 - Ingen titel
interesse, og har bidraget til at etablere forbindelser, der i højere grad tackler de fælles
problemer, vi står overfor, under hensyntagen til og til støtte for gennemførelsen af den
højtstående repræsentants globale strategi.
Selv om der fortsat er meget store problemer i regionen, er EU mere fleksibel i sin tilgang og
mere lydhør over for sine partnere og opnår større virkning af de begrænsede ressourcer.
Hovedprincipperne i politikken
–
differentieret tilgang og større ejerskab
–
vil fortsat være
retningsgivende for gennemførelsen i de kommende år ved hjælp af diplomati, handel,
investeringsforbindelser, finansiel bistand og langsigtede regionale rammer.
I forbindelse med den fortsatte inddragelse af EU-borgere og borgere i partnerlande vil EU
også fortsat gøre den europæiske naboskabspolitik mere synlig ved at fremhæve de fordele,
samarbejdet med nabolande giver på kort, mellemlang og lang sigt.
Denne rapport bekræfter også det generelle engagement, som alle relevante aktører har udvist
for gennemførelsen af revisionen, bl.a. i form af de forslag, der er fremsat i forbindelse med
de omfattende høringer, der fandt sted i 2015. Det viser tydeligt, at der siden vedtagelsen af
revisionen er taget store skridt til at indfri de tilsagn, der er givet.
30