Europaudvalget 2017
JOIN (2017) 0030
Offentligt
1778470_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
UNIONENS HØJTSTÅENDE
REPRÆSENTANT FOR
UDENRIGSANLIGGENDER
OG SIKKERHEDSPOLITIK
Bruxelles, den 19.7.2017
JOIN(2017) 30 final
FÆLLES RAPPORT TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler - Den
Europæiske Unions indsats
DA
DA
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0002.png
1.
INDLEDNING
EU står over for en af sine allerstørste sikkerhedsmæssige udfordringer nogensinde. Truslerne
antager i tiltagende grad ikke-konventionelle former
–
nogle er rent fysiske trusler, såsom nye
former for terrorisme, mens andre trusler er at finde i cyberspace i form af komplekse
cyberangreb. Atter andre trusler er mere subtile i form af samfundsundergravende udøvelse af
pression, bl.a. gennem misinformationskampagner og manipulering af medierne. Formålet
hermed er at undergave europæiske kerneværdier, såsom menneskers værdighed, frihed og
demokrati. Den seneste tids koordinerede cyberangreb verden over, som det er vanskeligt at
placere ansvaret for, har vist os, hvor sårbare vores samfund og institutioner er.
Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant vedtog i april 2016 en fælles
meddelelse om imødegåelse af hybride trusler
1
("den fælles ramme"). I den fælles ramme
anerkendes det, at hybride trusler er grænseoverskridende og komplekse, og det foreslås, at
der anlægges en helhedsorienteret tilgang med inddragelse af hele statsapparatet ("whole-of-
government approach") for derved at styrke den overordnede modstandsdygtighed i vores
samfund. Rådet
2
udtrykte tilfredshed med initiativet og med de foreslåede foranstaltninger og
opfordrede Kommissionen og den højtstående repræsentant til i juli 2017 at aflægge
statusrapport. Selvom EU kan bistå medlemsstaterne i at opbygge modstandsdygtighed mod
hybride trusler, er imødegåelse af hybride trusler først og fremmest medlemsstaternes ansvar,
eftersom truslerne vedrører national sikkerhed og forsvar.
Den fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler udgør en vigtig del af EU's samlede,
integrerede tilgang til sikkerhed og forsvar. Den bidrager til at skabe et Europa, der yder
beskyttelse, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, henstillede til i sin tale om
Unionens tilstand i september 2016. I 2016 lagde EU også grundstenen til en stærkere
europæisk forsvarspolitik som reaktion på borgernes forventninger om øget beskyttelse. I
EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik
3
uddybes behovet for en integreret
tilgang for at kæde den interne modstandsdygtighed sammen med EU's optræden udadtil, og
der opfordres til synergi mellem forsvarspolitikken og de politikker, der dækker det indre
marked, erhvervslivet, de retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenesterne. Efter
vedtagelsen af den europæiske forsvarshandlingsplan i november 2016 har Kommissionen
fremsat flere konkrete initiativer, der skal bidrage til at styrke EU's evne til at reagere på
hybride trusler ved at opbygge modstandsdygtighed inden for forsvarsforsyningskæden og
styrke det indre marked for forsvarsmateriel. Navnlig iværksatte Kommissionen den 7. juni
2017 Den Europæiske Forsvarsfond med en foreslået finansiering på 600 mio. EUR frem til
2020 og derefter 1,5 mia. EUR pr. år. I meddelelsen om sikkerhedsunionen
4
anerkendes
behovet for at imødegå hybride trusler og vigtigheden af at sikre større sammenhæng mellem
interne og eksterne foranstaltninger på sikkerhedsområdet.
1
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Fælles ramme for imødegåelse af hybride trusler - Den
Europæiske Unions indsats (JOIN (2016) 18 final).
2
Rådets konklusioner om imødegåelse af hybride trusler (pressemeddelelse 196/2016 af 19. april 2016).
3
Forelagt for Det Europæiske Råd af den højtstående repræsentant den 28. juni 2016.
4
COM(2016) 230 final af 20.4.2016.
2
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0003.png
EU's ledere har gjort sikkerhed og forsvar til et hovedspørgsmål i debatten om Europas
fremtid
5
.
Dette blev anerkendt i Romerklæringen af 25. marts 2017, som indeholder en vision
for en tryg og sikker Union, der er fast besluttet på at styrke sin fælles sikkerhed og sit fælles
forsvar. Det Europæiske Råds formand, Europa-Kommissionens formand og NATO's
generalsekretær underskrev den 8. juli 2016 i Warszawa en fælles erklæring med det formål at
puste nyt liv i det strategiske partnerskab mellem EU og NATO og give det fornyet substans. I
den fælles erklæring opstilles der syv konkrete områder, hvor samarbejdet mellem de to
organisationer bør styrkes, heriblandt også imødegåelse af hybride trusler. Efterfølgende gav
EU og NATO deres opbakning til et fælles sæt på 42 gennemførelsesforslag, og der blev
udgivet en første rapport i juni 2017, hvori det fremgik, at der er gjort betydelige fremskridt
6
.
I Kommissionens oplæg om fremtiden for Europas forsvar
7
, som blev forelagt i juni 2017,
opridser Kommissionen tre forskellige scenarier for, hvordan man håndterer de stigende
sikkerheds- og forsvarstrusler, som Europa står over for, og styrker Europas egen
forsvarskapacitet inden 2025. I alle disse tre scenarier betragtes sikkerhed og forsvar som en
integreret del af det europæiske projekt med hensyn til at beskytte og fremme vores interesser
såvel hjemme som ude i verden. Europa er nødt til at blive garant for sikkerheden og at sørge
for sin egen sikkerhed i højere grad fremover. Der er ingen medlemsstat, der på egen hånd
kan klare de kommende udfordringer
–
og dette gælder ikke mindst udfordringen med at
imødegå hybride trusler. Samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet er derfor ikke blot en
valgmulighed, det er en nødvendighed for at sikre et Europa, der kan yde beskyttelse.
Denne rapport har til formål at gøre status over fremskridtene og beskrive de næste skridt til
indførelse af foranstaltningerne inden for de fire områder, der foreslås i den fælles ramme: at
forbedre situationsbevidstheden; at opbygge større modstandsdygtighed; at øge
medlemsstaternes og EU's kapacitet til at forebygge og reagere på krisesituationer og på
samordnet vis at vende tilbage til normaltilstand; samt at øge samarbejdet med NATO med
henblik på at sikre, at EU's og NATO's foranstaltninger supplerer hinanden. Rapporten bør
sammenholdes med de månedlige statusrapporter om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion.
2.
HVORDAN SES DET, AT EN TRUSSEL ER HYBRID?
Hybride aktiviteter forekommer stadigt hyppigere i Europas sikkerhedsmæssige "landskab".
Disse aktiviteter tiltager i intensitet, og der er voksende bekymring over indblanding i
valgafholdelse, misinformationskampagner og ondsindede cyberaktiviteter og for, at
gerningsmændene bag hybride aktiviteter skal forsøge at radikalisere udsatte medlemmer af
samfundet og udnytte dem som stedfortrædere. Sårbarheden over for hybride trusler
begrænses ikke af landegrænser. De hybride trusler kræver en samordnet reaktion også fra
EU's og NATO's side. Udviklingen siden april 2016 har vist, at selv om trusler fortsat ofte
vurderes isoleret, er der i Unionen en voksende erkendelse og forståelse af, at nogle af
5
Bratislavakøreplanen, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 16. september 2016, samt
Romerklæringen, som blev vedtaget af lederne af 27 medlemsstater og af Det Europæiske Råd, Europa-
Parlamentet og Europa-Kommissionen den 25. marts 2017.
6
7
http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/06/19-conclusions-eu-nato-cooperation
Oplæg om fremtiden for det europæiske forsvar af 7.6.2017,
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-
political/files/reflection-paper-defence_da.pdf
3
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0004.png
aktiviteterne er hybride, og at der er behov for en koordineret indsats. EU vil fortsætte sine
bestræbelser på at forbedre situationsbevidstheden og øge samarbejdet.
Foranstaltning 1: Medlemsstaterne opfordres til, eventuelt med støtte fra Kommissionen og den
højtstående repræsentant, at iværksætte en undersøgelse af hybride risici for at finde frem til
centrale svagheder, herunder specifikke indikatorer for potentielle hybride trusler mod nationale og
fælleseuropæiske strukturer og net.
Rådet har oprettet Gruppen af Formandskabets Venner bestående af eksperter fra
medlemsstaterne, som skal udarbejde en generisk undersøgelse, der skal give dem bedre
mulighed for at finde frem til de vigtigste indikatorer for hybride trusler, indarbejde disse
indikatorer både i mekanismer for tidlig varsling og i de eksisterende mekanismer til
risikovurdering og udveksle dem indbyrdes, efter behov. Kommissoriet er blevet aftalt, og
arbejdet er allerede indledt. Den generiske undersøgelse forventes at være klar ved udgangen
af 2017, hvorefter den vil blive iværksat. Beskyttelsen mod hybride trusler bør være gensidigt
forstærkende for EU og NATO. Medlemsstaterne opfordres derfor til at udføre disse
undersøgelser så hurtigt som muligt, da de vil give værdifulde oplysninger om omfanget af
sårbarhed og beredskab i hele Europa.
a. FORBEDRING AF SITUATIONSBEVIDSTHEDEN
Udveksling af efterretningsanalyser og vurderingsarbejde er et vigtigt redskab til at mindske
usikkerheden og styrke situationsbevidstheden. Der er gjort betydelige fremskridt i det
forløbne år. EU's analyseenhed for hybride trusler (EU Hybrid Fusion Cell) er blevet oprettet
og er nu fuldt operationel, den østlige taskforce for strategisk kommunikation (East StratCom)
er etableret og Finland har iværksat det europæiske center til imødegåelse af hybride trusler.
En stor del af indsatsen har være fokuseret på at analysere, hvilke redskaber og hjælpemidler
der benyttes til propaganda eller misinformation, med et godt samarbejde mellem EU's østlige
taskforce for strategisk kommunikation, EU's analyseenhed for hybride trusler og NATO.
Dette udgør et solidt grundlag for at fortsætte opbygningen af en mere velforankret kultur,
hvor trusler mod vores indre og ydre sikkerhed analyseres og vurderes som værende hybride
trusler.
EU's analyseenhed for hybride trusler
Foranstaltning 2: Oprettelse af en analyseenhed for hybride trusler inden for EU's eksisterende
Efterretningsanalysecenter (EU INTCEN), der kan modtage og analysere klassificerede og
offentligt tilgængelige oplysninger om hybride trusler. Medlemsstaterne opfordres til at oprette
nationale kontaktpunkter for hybride trusler for at sikre samarbejde og sikker kommunikation med
EU's analyseenhed for hybride trusler.
EU's analyseenhed for hybride trusler blev oprettet inden for EU's Efterretningsanalysecenter
med det formål at modtage og analysere klassificerede og offentligt tilgængelige oplysninger
fra forskellige interessenter vedrørende hybride trusler. Analyserne udveksles derefter internt i
EU og blandt medlemsstaterne og tjener som vidensgrundlag for EU's beslutningsprocesser,
herunder som input til risikovurderinger på EU-plan. Efterretningsafdelingen under EU's
Militærstab (EUMS INT) bidrager med militære analyser til det arbejde, EU's analyseenhed
for hybride trusler udfører. Der er hidtil udarbejdet over 50 vurderinger og briefinger
vedrørende hybride trusler. Enheden har siden januar 2017 udgivet tidsskriftet "Hybrid
4
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0005.png
Bulletin", som indeholder analyser af aktuelle trusler, heriblandt også hybride trusler, og som
rundsendes internt i EU's institutioner og organer samt til nationale kontaktpunkter
8
.
Analyseenheden nåede som planlagt fuld operativ kapacitet i maj 2017. Og endelig pågår der
samvirke på medarbejderniveau med NATO's nyoprettede afdeling for analyse af hybride
trusler ("Hybrid Analysis Branch"), som omfatter dels udveksling af de erfaringer, der er
indhøstet i forbindelse med opbygningen af EU's analyseenhed for hybride trusler, dels
udveksling af oplysninger (dog under behørig iagttagelse af EU's regler om klassificerede
oplysninger). EU's analyseenhed for hybride trusler arbejder p.t. på at formulere yderligere
initiativer til at øge samarbejdet fremover, og den vil spille en nøglerolle i de parallelt løbende
øvelser, som EU og NATO planlægger at afholde i efteråret 2017, og hvor enhedens
reaktionsevne vil blive testet og de indhøstede erfaringer vil blive indarbejdet.
Strategisk kommunikation
Foranstaltning 3: Den højtstående repræsentant vil sammen med medlemsstaterne undersøge,
hvordan kapaciteten til proaktiv strategisk kommunikation kan ajourføres og koordineres, og
hvordan anvendelsen af medier og sprogeksperter kan optimeres.
I løbet af de seneste måneder er der gjort øget brug af misinformationskampagner og
systematisk spredning af falske nyheder på sociale medier som metoder til at underminere
modstandere. Ved brug af sociale medier som foretrukken platform kan påstande, der
umiddelbart virker pålidelige og sandfærdige, ændre folkeopinionen til fordel for bestemte
personer, organisationer eller myndigheder. Disse hybride taktikker har et bredere mål om at
skabe forvirring i vores samfund og miskreditere demokratiske regeringer og vores strukturer,
institutioner og valgafholdelse. Falske nyheder bliver typisk spredt via onlineplatforme (jf.
tillige foranstaltning 17). Kommissionen og den højtstående repræsentant bifalder de seneste
skridt fra onlineplatformes og nyhedsmediers side til bekæmpelse af misinformation.
Kommissionen vil fortsat tilskynde til sådanne frivillige foranstaltninger.
Den højtstående repræsentant har oprettet den østlige taskforce for strategisk kommunikation,
som forudser og reagerer på misinformationsepisoder og
-
kampagner. Dette har forbedret
kommunikationen om Unionens politik i de østlige nabolande væsentligt og har samtidig
styrket mediernes vilkår i disse lande. Taskforcen har i løbet af de seneste to år afsløret over
3 000 tilfælde af misinformation på 18 forskellige sprog. Den kommende lancering af et nyt
websted,
"#EUvsdisinformation",
med en online søgefunktion vil give væsentligt bedre
brugeradgang. Men undersøgelser og analyser har vist, at antallet af misinformationskanaler
og
-
budskaber pr. døgn er betydeligt højere. EU-STRAT-projektet, som finansieres under
Horisont 2020, analyserer politikker og medier i de lande, der indgår i Det Østlige
Partnerskab.
Den højtstående repræsentant opfordrer medlemsstaterne til at støtte det arbejde, der udføres
af taskforcerne for strategisk kommunikation, med henblik på at imødegå stigningen i hybride
trusler mere effektivt. Dette vil hjælpe den sydlige taskforce for strategisk kommunikation
(South StratCom) til at forbedre sin kommunikation med og sine henvendelser til den arabiske
verden (bl.a. på arabisk), aflive myter samt udbrede kendskabet til Den Europæiske Union og
dens politikker. Samspillet med lokale journalister vil være med til at sikre, at det
journalistiske produkt bliver kulturelt tilpasset. De to taskforcer har til formål, med hjælp fra
8
Hidtil har 21 medlemsstater udpeget nationale kontaktpunkter. Disse kontaktpunkter er personer i
medlemsstaternes hovedstæder, der arbejder med politik og modstandsdygtighed.
5
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0006.png
EU's analyseenhed for hybride trusler, at støtte og supplere medlemsstaternes bestræbelser på
dette område. Endvidere samfinansierer Kommissionen det europæiske strategiske
kommunikationsnet (ESCN), som er et samarbejdsnetværk bestående af 26 medlemsstater,
som udveksler analyser, gode praksisser og idéer vedrørende anvendelsen af strategisk
kommunikation til bekæmpelse af voldelig ekstremisme samt vedrørende misinformation.
Ekspertisecenter for imødegåelse af hybride trusler
Foranstaltning 4: Medlemsstaterne opfordres til at overveje at oprette et ekspertisecenter for
imødegåelse af hybride trusler.
Som reaktion på opfordringen til at oprette et ekspertisecenter iværksatte Finland i april 2017
det europæiske center til imødegåelse af hybride trusler. Centrets medlemmer er ti af EU's
medlemsstater
9
plus Norge og USA, og såvel EU som NATO er blevet opfordret til at støtte
styringskomitéen
10
.
Centrets mission er at fremme strategisk dialog og i samarbejde med
interessegrupper at bedrive forskning og foretage analyser med henblik på at opbygge større
modstandsdygtighed og evne til at reagere og således at bidrage til at imødegå hybride trusler.
Centret forventes desuden at tjene som skueplads for kommende øvelser knyttet til hybride
trusler. Centret har allerede etableret tæt kontakt med EU's analyseenhed for hybride trusler,
og de to organisationers arbejde bør supplere hinanden. EU vurderer for øjeblikket, hvordan
den kan yde konkret støtte til centret.
b. OPBYGNING AF MODSTANDSDYGTIGHED
Den fælles ramme bringer spørgsmålet om modstandsdygtighed (såsom trusler imod
infrastruktur for transport, kommunikation, energiforsyning, finansverdenen eller regional
sikkerhed) i centrum for EU's foranstaltninger med henblik på at modvirke propaganda- og
misinformationskampagner, forsøg på at undergrave erhvervsmæssige, samfundsmæssige og
økonomiske strømme samt angreb på IT- og internetbaseret infrastruktur. Udgangspunktet
herfor er, at en styrkelse af modstandsdygtigheden udgør en forebyggende og afskrækkende
foranstaltning med henblik på at befæste samfundene og undgå optrapning af krisesituationer
både i og uden for EU. EU's merværdi ligger i at bistå medlemsstaterne og partnere med at
opbygge deres modstandsdygtighed ved brug af en bred vifte af eksisterende instrumenter og
programmer. Der er gjort betydelige fremskridt i foranstaltningerne for at opbygge
modstandsdygtighed på områder såsom cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, beskyttelse af de
finansielle systemer mod misbrug og bestræbelser på at bekæmpe voldelig ekstremisme og
radikalisering.
Beskyttelse af kritisk infrastruktur
Foranstaltning 5: Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstater og interessenter finde frem til
fælles redskaber, herunder indikatorer, med henblik på at forbedre beskyttelsen af kritisk
infrastruktur mod hybride trusler i relevante sektorer og øge dens modstandsdygtighed mod
truslerne.
Inden for rammerne af det europæiske program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP)
har Kommissionen videreført arbejdet med at finde frem til fælles redskaber, herunder
9
10
Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Letland, Litauen, Polen, Spanien, Sverige og Tyskland.
Centret er åbent for deltagelse af andre EU-medlemsstater og NATO-allierede.
6
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0007.png
sårbarhedsindikatorer, med henblik på at øge den kritiske infrastrukturs modstandsdygtighed
mod hybride trusler i relevante sektorer. Kommissionen afholdt i maj 2017 en workshop om
hybride trusler mod kritisk infrastruktur med deltagelse af næsten alle medlemsstater,
operatører af kritisk infrastruktur og EU's analyseenhed for hybride trusler og med NATO
som observatør. Her blev der indgået aftale om en fælles køreplan og fælles skridt for arbejdet
fremover på baggrund af en rundspørge, som var blevet sendt til medlemsstaternes nationale
myndigheder. Kommissionen vil foretage yderligere høringer med interessenterne i efteråret
med henblik på at nå til enighed om indikatorerne inden udgangen af 2017.
Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) arbejder på at finde frem til mangler i den fælles
kapacitet og forskning, som opstår i skæringspunktet mellem energiinfrastruktur og
forsvarskapacitet. Det Europæiske Forsvarsagentur vil udarbejde et oplæg i løbet af efteråret
2017 og skabe pilotprojekter til helhedsorienterede metoder.
Forbedring af EU's energiforsyningssikkerhed
Foranstaltning 6: Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne støtte bestræbelserne på at
diversificere energikilderne og fremme sikkerhedsnormerne, således at den nukleare infrastrukturs
modstandsdygtighed øges.
Kommissionen fremsatte i december 2016 konkrete forslag i pakken om
energiforsyningssikkerhed, og Rådet og Europa-Parlamentet nåede i april 2017 til enighed om
den nye forordning om gasforsyningssikkerhed, hvis formål er at forhindre
gasforsyningskriser. De nye regler vil sikre regional koordinering af og en fælles tilgang til
forsyningssikkerhedsforanstaltninger blandt medlemsstaterne. Dette vil give EU et bedre
udgangspunkt for at berede sig på og håndtere gasmangel, krisesituationer eller hybridangreb.
Som noget helt nyt vil solidaritetsprincippet finde anvendelse: medlemsstaterne vil kunne
bistå deres nabolande i tilfælde af en alvorlig krisesituation eller et angreb, således at Europas
husstande og virksomheder ikke rammes af strømsvigt.
EU har også gjort fremskridt med at udvikle vigtige projekter, der skal diversificere EU's
energiforsyningsruter og -kilder i overensstemmelse med rammestrategien for energiunionen
og den europæiske energisikkerhedsstrategi. Eksempelvis pågår der konkrete bygge- og
anlægsarbejder inden for den sydlige gaskorridor i forbindelse med alle større
rørledningsprojekter: udvidelse af den sydkaukasiske, den transanatolske og den
transadriatiske rørledning, Shah Deniz II opstrøms samt udvidelse af den sydlige gaskorridor
til Centralasien, herunder navnlig til Turkmenistan. Importen af flydende naturgas til Europa
er stigende og kommer fra nye kilder, bl.a. fra USA. Eksemplet fra terminalen i Litauen viser,
hvordan diversificeringsprojekter kan mindske afhængigheden af én enkelt leverandør.
Styrkelse af indsatsen på energiområdet og bedre udnyttelse af egne energikilder, navnlig
vedvarende energikilder, bidrager også til at diversificere energiruterne og
-
kilderne.
For så vidt angår nuklear sikkerhed yder Kommissionen aktiv støtte
–
navnlig gennem
workshops med nationale myndigheder og reguleringsorganer
–
til en ensartet og effektiv
gennemførelse af de to direktiver om nuklear sikkerhed og grundlæggende sikkerhedsnormer,
som medlemsstaterne skal have gennemført inden udgangen af henholdsvis 2017 og 2018.
Herudover bidrager Euratom-programmet for forskning og uddannelse til at forbedre den
nukleare sikkerhed.
7
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0008.png
Transportsikkerhed og sikkerhed i forsyningskæden
Foranstaltning 7: Kommissionen vil overvåge begyndende trusler i hele transportsektoren og om
nødvendigt ajourføre lovgivningen. I forbindelse med gennemførelsen af EU's strategi for maritim
sikkerhed og EU's strategi og handlingsplan for toldrisikostyring vil Kommissionen og den
højtstående repræsentant (inden for deres respektive kompetenceområder) i samarbejde med
medlemsstaterne undersøge, hvordan der skal reageres på hybride trusler, særlig trusler mod kritisk
transportinfrastruktur.
I overensstemmelse med meddelelsen om sikkerhedsunionen fremmer Kommissionen
udførelsen af sikkerhedsrisikovurderinger på EU-plan sammen med medlemsstaterne, EU's
Efterretningsanalysecenter og relevante agenturer med henblik på at opdage trusler mod
transportsikkerheden og støtte udviklingen af effektive og forholdsmæssige
beskyttelsesforanstaltninger. Nedskydningen af Malaysian Airlines' fly MH17 over det østlige
Ukraine i 2014 bragte fokus på risikoen ved at overflyve konfliktområder. I overensstemmelse
med henstillingerne fra den europæiske taskforce på højt plan om konfliktområder
11
har
Kommissionen udarbejdet en metode for en "fælles EU-risikovurdering" med støtte fra
nationale luftfarts- og sikkerhedseksperter og fra EU-Udenrigstjenesten, hvilket giver
mulighed for at udveksle klassificerede oplysninger og fastlægge et fælles risikobillede. Det
Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) udsendte i marts 2017 den første orientering
om konfliktområder ("Conflict Zones Information Bulletin")
12
på grundlag af resultaterne af
EU's fælles risikovurdering. Kommissionen overvejer at udvide risikovurderingerne af
luftfartssikkerheden til også at omfatte andre transportformer (f.eks. jernbanetrafik og søfart)
og vil fremsætte forslag herom i 2018. Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og
medlemsstaterne iværksatte i juni 2017 en risikovurderingsøvelse vedrørende
jernbanesikkerhed med henblik på at identificere mangler og mulige foranstaltninger til
afbødning af risici.
Der er gjort en betydelig indsats for luftfartssikkerhed og lufttrafikstyring i
sikkerhedsforskningsprojekter under det syvende rammeprogram og Horisont 2020. Inden for
den civile luftfart udarbejder Kommissionen sammen med EASA og andre interessenter to
nye initiativer, der skal forstærke cybersikkerheden og imødegåelsen af hybride trusler:
oprettelsen af IT-beredskabsenheden for luftfart og en taskforce for cybersikkerhed i
fællesforetagendet til forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR)
med ansvar for lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum. Det Europæiske
Forsvarsagentur yder militært input om cybersikkerhed inden for luftfart til fællesforetagendet
SESAR og til EASA gennem den europæiske strategiske koordineringsplatform for
cybersikkerhed, der efter anmodning fra medlemsstaterne og erhvervslivet vil bistå med
koordinering på EU-plan af alle aktiviteter inden for luftfart. I overensstemmelse med
køreplanen for cybersikkerhed inden for luftfart udførte EASA i 2016 analyser af mangler i de
nuværende regler og især definitionen og oprettelsen af Det Europæiske Center for
Cybersikkerhed inden for Luftfart (ECCSA). ECCSA er nu taget i drift og udarbejder i
samarbejde med EU's IT-beredskabsenhed (CERT-EU; aftalememorandum blev underskrevet
i februar 2017) trusselsanalyser inden for luftfart og samarbejder med Eurocontrol (køreplan
for samarbejde er vedtaget), og der er blevet udviklet et websted for distribution af offentligt
11
https://www.easa.europa.eu/system/files/dfu/208599_EASA_CONFLICT_ZONE_CHAIRMAN_REPORT_no
_B_update.pdf
12
https://ad.easa.europa.eu/czib-docs/page-1
8
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0009.png
tilgængelige analyser. Senest i august 2017 vil der blive vedtaget et standardiseringsprogram
og et system for sikker udveksling af oplysninger.
Toldrisikostyring
På toldområdet fokuserer Kommissionen på en omfattende opgradering af systemet til
forudgående fragtinformation og toldrisikoforvaltningssystemet. Dette omfatter hele spektret
af toldrisici, herunder risici forbundet med trusler mod internationale forsyningskæders
sikkerhed og integritet og mod relevant kritisk infrastruktur (f.eks. direkte trusler mod
havneanlæg, lufthavne eller landegrænser, som hidrører fra import). Hensigten med
opgraderingen er at sikre, at toldmyndighederne i EU får alle nødvendige fragtoplysninger fra
de handlende; at de kan udveksle disse oplysninger mere effektivt medlemsstaterne imellem;
at de anvender både de fælles regler og de regler, der er gælder specifikt for de pågældende
medlemsstater; og at de kan fokusere mere effektivt på risikobetonede forsendelser gennem
intensiveret samarbejde med andre myndigheder, navnlig med andre retshåndhævende
myndigheder og sikkerhedstjenester. Den udvikling på IT-området, som er nødvendig for, at
Kommissionen kan foretage opgraderingen, befinder sig endnu på forstadiet, og de relevante
investeringer på centralt plan vil blive iværksat i de kommende måneder.
Verdensrummet
Foranstaltning 8: Inden for rammerne af rumstrategien og den europæiske forsvarshandlingsplan
vil Kommissionen foreslå at øge ruminfrastrukturens modstandsdygtighed mod hybride trusler,
særlig gennem en mulig udvidelse af anvendelsesområdet for overvågning og sporing i rummet til
hybride trusler, forberedelsen af næste generation af GOVSATCOM på europæisk plan og
ibrugtagning af Galileo i kritisk infrastruktur, der er afhængig af tidssynkronisering.
I forbindelse med udarbejdelsen af den reguleringsmæssige ramme for statslig
satellitkommunikation (GOVSATCOM) samt overvågning og sporing i rummet i 2018 vil
Kommissionen medtage modstandsdygtighed mod hybride trusler i sin vurdering. I
overensstemmelse med rumstrategien vil Kommissionen i forbindelse med videreudviklingen
af Galileo og Copernicus vurdere disse tjenesters potentiale for at medvirke til at begrænse
sårbarheden i kritisk infrastruktur. Evalueringsrapporten forventes at være klar i efteråret
2017, og forslaget om den næste generation af Copernicus og Galileo forventes at være klart i
2018. Det Europæiske Forsvarsagentur deltager i samarbejdsprojekter vedrørende
kapacitetsudvikling inden for kommunikation i rummet, militær positionsbestemmelse,
navigation og timing og jordobservation. Alle projekterne vil have fokus på krav om
modstandsdygtighed set i lyset af aktuelle og begyndende hybride trusler.
Forsvarskapacitet
Foranstaltning 9: Den højtstående repræsentant vil, eventuelt med støtte fra medlemsstaterne,
fremlægge forslag til projekter om, hvordan forsvarskapaciteten skal udvikles, og om, hvordan EU
skal gøres mere relevant, med særligt henblik på at imødegå hybride trusler mod en eller flere
medlemsstater.
I 2016 og 2017 gennemførte Det Europæiske Forsvarsagentur sammen med Kommissionen,
EU-Udenrigstjenesten og eksperter fra medlemsstaterne tre skrivebordsøvelser om scenarier i
forbindelse med hybride trusler. Deres konklusioner vil tjene som input ved revisionen af
kapacitetsudviklingsplanen, således at de vigtigste punkter for kapacitetsudvikling, som
resulterer heraf, og som er nødvendige for at imødegå hybride trusler, indarbejdes i EU's nye
9
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0010.png
prioriteter for kapacitetsudvikling. I forbindelse med revisionen af behovskataloget for 2005
vil der blive taget hensyn til hybride trusler. I april 2017 færdiggjorde Det Europæiske
Forsvarsagentur en analyserapport om militære virkninger af hybridangreb rettet mod kritisk
havneinfrastruktur, som vil blive genstand for drøftelser under en workshop med
søfartseksperter i oktober 2017. Yderligere en specifik analyse af den militære rolle i
forbindelse med bekæmpelse af minidroner er planlagt til 2018. Hertil kommer, at
kapacitetsmæssige prioriteter med det formål at styrke modstandsdygtigheden mod de hybride
trusler, som medlemsstaterne har identificeret, også kan være berettigede til støtte under Den
Europæiske Forsvarsfond fra 2019. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til
at sørge for en hurtig vedtagelse og opfordrer medlemsstaterne til at fremsætte forslag til
kapacitetsprojekter for at styrke EU's modstandsdygtighed mod hybride trusler.
Foranstaltning 10: Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne øge bevidstheden om og
modstandsdygtigheden mod hybride trusler inden for de eksisterende beredskabs- og
koordineringsmekanismer, særlig Udvalget for Sundhedssikkerhed.
Med henblik på at styrke beredskabet og modstandsdygtigheden mod hybride trusler,
herunder kapacitetsopbygning inden for fødevare- og sundhedssystemer, støtter
Kommissionen medlemsstaterne gennem uddannelse og simuleringsøvelser og ved at fremme
retningslinjer for udveksling af erfaringer og finansiering af fælles aktioner. Dette sker
navnlig under EU-rammen for sundhedssikkerhed om alvorlige grænseoverskridende
sundhedstrusler og under folkesundhedsprogrammet om at gennemføre det internationale
sundhedsregulativ, en lovgivningsmæssig søjle, der er bindende for 196 lande, deriblandt
medlemsstaterne, og som har til formål at forebygge og reagere på akutte
grænseoverskridende sundhedsrisici på verdensplan. For at teste det tværsektorielle beredskab
og den tværsektorielle reaktionsevne i sundhedssektoren vil Kommissionens tjenestegrene i
efteråret 2017 gennemføre en øvelse om komplekse og flerdimensionelle hybride trusler.
Kommissionen og medlemsstaterne er ved at udarbejde en fælles aktion om vaccination, som
omfatter prognoser for udbud af og efterspørgsel på vacciner samt forskning i innovative
fremstillingsprocesser inden for vaccineproduktion med henblik på at styrke vaccineudbuddet
og forbedre sundhedssikkerheden på EU-plan (2018-2020). Kommissionen samarbejder
ligeledes med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Center for
Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme for at tilpasse sig til nye, mere effektive
videnskabelige forskningsteknikker, for mere præcist at kunne opdage og spore
sundhedstrusler og dermed hurtigt at kunne bringe udbrud mod fødevaresikkerheden under
kontrol. Kommissionen har etableret det globale netværk for samarbejde inden for forskning i
beredskab mod smitsomme sygdomme (GloPID-R), som er et netværk af
forskningssponsorer, med henblik på at kunne mobilisere et samordnet forskningsberedskab
inden for 48 timer i tilfælde af alvorlige udbrud.
Foranstaltning 11: Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at prioritere oprettelsen og fuld
udnyttelse af et netværk af de 28 nationale CSIRT'er og IT-beredskabsenheden for EU-
institutioner, -organer og -agenturer (CERT-EU) og en ramme for strategisk samarbejde.
Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne sikre, at sektorinitiativer vedrørende
cybertrusler (f.eks. inden for luftfart, energi og søfart) er i overensstemmelse med de tværsektorielle
kapaciteter, der er omfattet af direktivet om net- og informationssikkerhed, med henblik på at samle
oplysninger, ekspertise og hurtige reaktioner.
Den seneste tids globale cyberangreb, hvorved ransomware og malware er blevet anvendt til
at sætte tusindvis af computersystemer ud af funktion, har på ny understreget det presserende
behov for at optrappe EU's modstandsdygtighed over for cyberangreb og
10
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0011.png
sikkerhedsforanstaltninger. Som bebudet i midtvejsevalueringen af strategien for det digitale
indre marked reviderer Kommissionen og den højtstående repræsentant for øjeblikket EU's
strategi for cybersikkerhed fra 2013, navnlig ved vedtagelse af en pakke, planlagt til
september 2017. Målet vil være at sikre en mere effektiv tværsektoriel reaktion på disse
trusler og derved skabe større tillid i det digitale samfund og den digitale økonomi. Den vil
også revidere mandatet for EU's Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) for at
fastlægge agenturets rolle i det forandrede "økosystem" for cybersikkerhed. Det Europæiske
Råd
13
bifaldt Kommissionens hensigt om at tage strategien for cybersikkerhed op til fornyet
behandling.
Vedtagelsen af direktivet om net- og informationssikkerhed
14
i juli 2016 udgjorde en vigtig
milepæl hen imod opbygningen af modstandsdygtighed over for cyberangreb på EU-plan. I
direktivet er der fastsat de første EU-dækkende regler for cybersikkerhed, en forbedring af
cybersikkerhedskapaciteten samt en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne.
Direktivet indeholder desuden krav om, at virksomheder inden for kritiske sektorer skal træffe
passende sikkerhedsforanstaltninger og indberette alvorlige cyberhændelser til den relevante
nationale myndighed. Det drejer sig bl.a. om sektorerne for energi, transport, vand, sundhed,
bankvæsen og finansiel markedsinfrastruktur. Det vil blive pålagt onlinemarkedspladser,
cloudcomputing-tjenester og søgemaskiner at træffe lignende tiltag. Konsekvent
gennemførelse på tværs af sektorer og grænser vil blive sikret af samarbejdsgruppen for net-
og informationssikkerhed, som Kommissionen oprettede i 2016, og som har til opgave at
modvirke opsplitning af markedet. I den forbindelse betragtes direktivet om net- og
informationssikkerhed som referenceramme for alle sektorspecifikke initiativer inden for
cybersikkerhed. Ifølge direktivet skal der desuden skabes et netværk af enheder, der håndterer
cybersikkerhedshændelser (det såkaldte CSIRT-netværk), som samler alle relevante
interessenter. Sideløbende hermed overvåger Kommissionen og CERT-EU aktivt cybertruslen
og udveksler oplysninger med de nationale myndigheder for at sikre, at EU-institutionernes
IT-systemer er sikre og modstandsdygtige over for cyberangreb. I maj 2017 indtraf et angreb
med ransomwaren "WannaCry", hvilket muliggjorde, at netværket for første gang kunne
udføre operationel udveksling af oplysninger og samarbejde ved at formidle rådgivning. EU's
IT-beredskabsenhed har været i tæt kontakt med Europols Europæiske Center til Bekæmpelse
af IT-Kriminalitet (EC3), de berørte landes enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser
(CSIRT'er), enheder for cyberkriminalitet samt vigtige partnere inden for erhvervslivet for at
mindske truslen og bistå ofre. Udvekslingen af nationale situationsrapporter affødte en fælles
situationsbevidsthed for hele EU. Takket være denne erfaring var netværket bedre forberedt
på de efterfølgende hændelser (f.eks. "NonPetya"). Der blev også konstateret en række
udfordringer, som nu søges løst.
Foranstaltning 12: Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne arbejde sammen med
erhvervslivet om inden for rammerne af et kontraktligt offentlig-privat partnerskab om
cybersikkerhed at udvikle og teste teknologier, der yder brugerne og infrastrukturen bedre
beskyttelse mod IT-aspekterne ved hybride trusler.
I juli 2016 indgik Kommissionen og erhvervslivet, i samarbejde med medlemsstaterne, et
kontraktmæssigt offentlig-privat partnerskab om cybersikkerhed, som indebærer investeringer
på op til 450 mio. EUR under EU's forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 med
13
14
Det Europæiske Råds konklusioner af 22.-23. juni 2017.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et
højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
11
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0012.png
henblik på at udvikle og teste teknologier, der yder brugerne og infrastrukturen bedre
beskyttelse mod cybertrusler og hybride trusler. Partnerskabet mundede ud i den første
fælleseuropæiske strategiske forskningsdagsorden, som fokuserede på at styrke
modstandsdygtigheden i kritisk infrastruktur og at beskytte borgere mod cyberangreb.
Partnerskabet afstedkom en øget koordinering interessenterne imellem, hvilket førte til
produktivitets- og effektivitetsgevinster i finansieringen af cybersikkerhed under Horisont
2020. Partnerskabet opererer parallelt på spørgsmål vedrørende cybersikkerhedscertificering
for informations- og kommunikationsteknologi samt på, hvordan man afhjælper den akutte
mangel på fagfolk på markedet, som er kvalificerede inden for cybersikkerhed. Grundet det
store behov for civil forskning og forsvarets behov for høj modstandsdygtighed bidrager Det
Europæiske Forsvarsagenturs gruppe for IT-forskning og
-
teknologi til forskningen inden for
de områder, der er blevet udpeget af Den Europæiske Organisation for Cybersikkerhed
(ECSO) i dennes strategiske forsknings- og innovationsdagsorden.
Foranstaltning 13: Kommissionen vil udstede retningslinjer, så ejerne af intelligente net kan
forbedre cybersikkerheden i deres anlæg. I forbindelse med initiativet vedrørende en ny udformning
af elmarkedet vil Kommissionen overveje at foreslå "risikoberedskabsplaner" og procedureregler
med henblik på udveksling af oplysninger og for at sikre solidaritet mellem medlemsstaterne i
krisesituationer, herunder regler om, hvordan cyberangreb kan forebygges og afbødes.
Inden for energisektoren er Kommissionen i færd med at udarbejde en sektorstrategi om
cybersikkerhed med oprettelsen af en cybersikkerhedsplatform for energieksperter for at
styrke gennemførelsen af direktivet om net- og informationssikkerhed. I en undersøgelse i
februar 2017 blev der udpeget bedste tilgængelige teknikker med henblik på at højne niveauet
for cybersikkerhed af intelligente målersystemer til støtte for denne platform. Kommissionen
oprettede også en webbaseret platform, "EU-Center
for Udveksling af Oplysninger om
Hændelser og Trusler
", som analyserer og udveksler oplysninger om cybertrusler
og
-
hændelser inden for energisektoren.
Forbedring af finanssektorens modstandsdygtighed over for hybride trusler
Foranstaltning 14: Kommissionen vil i samarbejde med ENISA
15
, medlemsstaterne og relevante
internationale, europæiske og nationale myndigheder og finansielle institutioner fremme og støtte
platforme og netværk til udveksling af oplysninger om trusler og afhjælpe faktorer, som
vanskeliggør udveksling af oplysninger.
I anerkendelse af, at cybertrusler er blandt de største risici for den finansielle stabilitet, har
Kommissionen gennemgået den reguleringsmæssige ramme for betalingstjenester i Den
Europæiske Union, som nu er under gennemførelse. I kraft af det reviderede direktiv om
betalingstjenester
16
blev der indført nye bestemmelser for at højne sikkerheden ved
betalingsinstrumenter samt stærk kundeautentifikation med henblik på at reducere svig, især i
forbindelse med onlinebetalinger. Den nye lovgivningsramme træder i kraft i januar 2018.
Med bistand fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og i samråd med interessenterne
udarbejder Kommissionen for øjeblikket reguleringsmæssige tekniske standarder for stærk
kundeautentifikation samt fælles og sikker kommunikation for at operationalisere sikkerheden
15
16
Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det
indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
12
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0013.png
i betalingstransaktioner, og disse standarder forventes at blive offentliggjort ved udgangen af
2017. Internationalt har Kommissionen endvidere arbejdet tæt sammen med de respektive G7-
partnere om "G7-landenes grundlæggende principper om cybersikkerhed i finanssektoren",
som i oktober 2016 blev godkendt af G7-landenes finansministre og centralbankdirektører.
Disse principper er udformet med henblik på enheder i finanssektoren (private og offentlige)
og bidrager til en koordineret tilgang til cybersikkerhed i finanssektoren for i fællesskab at
bekæmpe cybertrusler, bl.a. fra cyberangreb, som bliver stadigt flere og stadigt mere
udspekulerede.
Transport
Foranstaltning 15: Kommissionen og den højtstående repræsentant undersøger (inden for deres
respektive kompetenceområder) i samarbejde med medlemsstaterne, hvordan der skal reageres på
hybride trusler, særlig dem, der vedrører cyberangreb inden for transportsektoren
Gennemførelsen af handlingsplanen for EU's strategi for maritim sikkerhed
17
vil bidrage til at
nedbryde silomentaliteten med hensyn til informationsudveksling og fælles udnyttelse af
aktiver mellem civile og militære myndigheder. Den helhedsorienterede tilgang med
inddragelse af hele statsapparatet ("whole-of-government approach") har ført til øget
tværgående samarbejde mellem forskellige aktører. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten
forventer at færdiggøre en fælles civil-militær strategisk forskningsdagsorden ved udgangen
af 2017 med en afsluttende workshop om beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur. Dette
arbejde kunne i fremtiden udvides til at dække den begyndende trussel mod undersøiske
rørledninger, energioverførsel, fiberoptiske og traditionelle kommunikationskabler i form af
forstyrrelse kommende uden for de nationale territorialfarvande.
I en undersøgelse
18
for nylig blev risikovurderingskapaciteten evalueret blandt nationale
myndigheder, der udfører kystvagtfunktioner. Undersøgelsen indeholdt de største hindringer
for samarbejde og anbefalede praktiske måder til at forbedre samarbejdet mellem maritime
myndigheder på EU-plan og på nationalt plan på dette specifikke område. Risikovurdering er
af afgørende betydning for imødegåelsen af maritime trusler og endnu vigtigere i forbindelse
med evaluering og forebyggelse af hybride trusler, eftersom disse kræver endnu flere og mere
komplekse overvejelser. Resultaterne af denne undersøgelse vil blive fremlagt i forskellige
fora med tilknytning til kystvagtfunktioner, så de foreslåede henstillinger kan vurderes og
gennemføres med henblik på at øge samarbejdet på dette område med beredskab og reaktion
på hybride trusler som hovedmål.
Bekæmpelse af finansiering af terrorisme
Foranstaltning 16: Kommissionen vil anvende gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse
af finansiering af terrorisme til også at imødegå hybride trusler.
Gerningsmændene bag hybride trusler og deres støtter kræver finansiering for at kunne
gennemføre deres planer. EU's indsats mod kriminalitet og finansiering af terrorisme under
den europæiske dagsorden om sikkerhed og handlingsplanen for bekæmpelse af finansiering
17
https://ec.europa.eu/maritimeaffairs/sites/maritimeaffairs/files/docs/body/20141216-action-plan_en.pdf
og den
2. rapport om gennemførelsen af handlingsplanen for EUMSS, som blev forelagt for medlemsstaterne den 21.
juni 2017.
18
"Evaluation of risk assessment capacity at the level of Member States' authorities performing coast guard
functions", 2017,
https://ec.europa.eu/maritimeaffairs/documentation/studies.
13
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0014.png
af terrorisme kan også bidrage til at imødegå hybride trusler. Kommissionen fremsatte i
december 2016 tre lovgivningsforslag, heriblandt forslag om strafferetlige sanktioner for
hvidvaskning af penge og ulovlige kontantbetalinger samt indefrysning og konfiskation af
aktiver
19
.
Samtlige medlemsstater skal senest den 26. juni 2017 have gennemført det fjerde direktiv om
bekæmpelse af hvidvaskning af penge
20
, og i juli 2016 fremsatte Kommissionen et målrettet
lovgivningsforslag med henblik på at supplere og forstærke direktivet med yderligere
foranstaltninger
21
.
Den 26. juni 2017 fremlagde Kommissionen den overnationale risikovurdering i henhold til
det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Kommissionen fremsatte
desuden et forslag til en forordning om at forhindre import og oplagring i EU af
kulturgenstande, der er blevet ulovligt udført fra tredjelande
22
. Senere på året vil
Kommissionen aflægge rapport om sin løbende vurdering af behovet for eventuelle yderligere
foranstaltninger for at spore finansieringen af terrorisme i EU. Kommissionen reviderer
desuden lovgivningen om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter
23
.
Den ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion indeholder
nærmere oplysninger om status over gennemførelsen af handlingsplanen om bekæmpelse af
terrorfinansiering.
Fremme af EU's fælles værdier og af inklusive, åbne og robuste samfund
Opbygning af modstandsdygtighed over for radikalisering og voldelig ekstremisme
Religiøs og ideologisk radikalisering, etniske konflikter og konflikter mellem
minoritetsgrupper kan anstiftes af udefrakommende aktører gennem støtte til bestemte
grupper eller bestræbelser på at optrappe konflikter mellem grupper. Der er fremkommet
yderligere udfordringer, bl.a. trusler fra soloaktører, nye metoder til radikalisering, herunder i
forbindelse med migrationskrisen, højreekstremisme (herunder vold mod indvandrere) og
risiko for polarisering. Selv om arbejdet vedrørende radikalisering drives fremad inden for
rammerne af sikkerhedsunionen, kan det også indirekte være relevant for arbejde med hybride
trusler, idet personer, der er sårbare over for radikalisering, også kan blive manipuleret af
gerningsmændene bag hybride trusler.
Foranstaltning 17: Kommissionen er ved at gennemføre en række foranstaltninger til bekæmpelse
af radikalisering, der er fastsat i den europæiske dagsorden om sikkerhed, og at analysere behovet
for at styrke procedurerne for fjernelse af ulovligt indhold, idet formidlerne ved forvaltningen af
deres net og systemer opfordres til at udvise rettidig omhu.
Tredje statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016) 831 final).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod
anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73-117).
21
Nærmere oplysninger kan findes i den tredje statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2016) 831 final) og den ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final).
22
COM(2017) 26.6.2017, COM(2017) 340 final, SWD(2017) 275 final 0.
23
Ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final).
20
19
14
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0015.png
Forebyggelse af radikalisering
Kommissionen fortsætter gennemførelsen af sin mangesidige respons på radikalisering, som
er fastsat i meddelelsen fra juni 2016 om at støtte forebyggelsen af radikalisering, der fører til
voldelig ekstremisme
24
, med nøgleaktioner som f.eks. fremme af en inklusiv uddannelse og
fælles værdier, bekæmpelse af ekstremistpropaganda online og radikalisering i fængsler,
styrkelse af samarbejdet med tredjelande samt øget forskning for bedre at forstå den stadige
udvikling af radikalisering og mere information om politiske løsninger. Netværket til
bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) har stået i spidsen for Kommissionens arbejde
med at støtte medlemsstaterne på dette område, i samarbejde med lokale aktører på lokalt
plan. Nærmere oplysninger kan findes i den ottende statusrapport om indførelsen af en
effektiv og ægte sikkerhedsunion
25
.
Radikalisering og hadefulde udtalelser online
I overensstemmelse med den europæiske dagsorden om sikkerhed
26
har Kommissionen truffet
foranstaltninger til at reducere tilgængeligheden af ulovligt indhold online, navnlig gennem
EU-enheden for indberetning af internetindhold under Europol samt EU's internetforum
27
.
Der er ligeledes gjort betydelige fremskridt i henhold til adfærdskodeksen til bekæmpelse af
ulovlig hadefuld tale på internettet
28
. Nærmere oplysninger kan findes i den ottende
statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
29
. Disse tiltag vil blive
forstærket, bl.a. i lyset af Det Europæiske Råds konklusioner
30
, G7-topmødet
31
og G20-
topmødet i Hamburg
32
.
Onlineplatforme spiller en nøglerolle i bekæmpelsen af ulovligt eller potentielt skadeligt
indhold. Kommissionen vil under strategien for det digitale indre marked, som er fastsat i
midtvejsevalueringen
33
, sikre bedre koordinering af platformdialoger, med særlig vægt på
mekanismer og tekniske løsninger til fjernelse af ulovligt indhold. Hvor det er relevant, bør
formålet være at underbygge disse mekanismer med vejledning om aspekter som f.eks.
anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold. Kommissionen vil desuden yde vejledning om
ansvarsregler.
https://webgate.ec.testa.eu/docfinder/extern/aHR0cDovLw==/ZXVyLWxleC5ldXJvcGEuZXU=/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016DC0379&rid=2
25
COM(2017) 354 final.
26
Nærmere oplysninger kan findes i den ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final).
27
Nærmere oplysninger kan findes i den ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final).
28
Adfærdskodeks
om
ulovlig
hadefuld
tale
på
internettet,
den
31.
maj
2016,
http://ec.europa.eu/justice/fundamental-rights/files/hate_speech_code_of_conduct_en.pdf
29
Nærmere oplysninger kan findes i den ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final).
30
Rådets konklusioner af 22.-23. juni 2017.
31
G7-topmødet i Taormina, Italien, 26.-27. maj 2017.
32
G20-topmødet i Hamburg, Tyskland, 7.-8. juli 2017.
33
Jf. ovennævnte meddelelse fra Kommissionen (COM(2017) 228 final).
24
15
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0016.png
Øget samarbejde med tredjelande
Foranstaltning 18: Den højtstående repræsentant vil i samarbejde med Kommissionen iværksætte
en undersøgelse af hybride risici i naboregioner. Den højtstående repræsentant, Kommissionen og
medlemsstaterne vil anvende de instrumenter, de har til rådighed, til at opbygge partnernes
kapacitet og øge deres modstandsdygtighed over for hybride trusler. Der kan uafhængigt af eller
som supplement til EU-instrumenter anvendes FSFP-missioner til at bistå partnere med at øge
deres kapacitet.
Den Europæiske Union har sat øget fokus på at opbygge kapacitet og modstandsdygtighed i
partnerlande inden for sikkerhedssektoren, bl.a. ved at udnytte forbindelsen mellem sikkerhed
og udvikling, styrke den sikkerhedsmæssige dimension i EU's reviderede naboskabspolitik
samt indgå i dialog med landene rundt om Middelhavet vedrørende terrorbekæmpelse og
sikkerhed. I denne henseende blev der i samarbejde med Republikken Moldova iværksat en
risikoundersøgelse som et pilotprojekt. Formålet hermed er at identificere det pågældende
lands centrale svagheder og sikre, at EU's bistand er målrettet mod netop disse områder.
Resultaterne af pilotprojektet viste, at undersøgelsen i sig selv blev anset for nyttig.
Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten vil på baggrund af de indhøstede erfaringer
fremsætte henstillinger for at prioritere tiltag under udgiftsområdet for opbygning af
effektivitet, strategisk kommunikation, beskyttelse af kritisk infrastruktur og cybersikkerhed.
Fremadrettet vil også andre nabolande kunne drage fordel af undersøgelsen ved at bygge
videre på denne første erfaring, om end med skræddersyede tilpasninger for at afspejle de
forskellige nationale og lokale forhold samt specifikke trusler og for at undgå overlapning
med igangværende dialoger om terrorbekæmpelse og sikkerhed. Mere generelt vedtog
Kommissionen og den højtstående repræsentant den 7. juni 2017 en fælles meddelelse om "en
strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's indsats udadtil"
34
.
Målet hermed er at
støtte partnerlandene til at blive mere modstandsdygtige over for de aktuelle globale
udfordringer. I meddelelsen anerkendes behovet for at bevæge sig væk fra kriseinddæmning
og i retning af en mere strukturel, langsigtet og ikke-lineær tilgang til sårbarheder, med særlig
vægt på foregribelse, forebyggelse og beredskab.
Opbygning af modstandsdygtighed over for cyberangreb
EU støtter lande uden for Europa i at styrke modstandsdygtigheden i disse landes
informationsnetværk. Den stadigt tiltagende digitalisering indebærer i sagens natur en
sikkerhedsdimension, hvilket skaber særlige udfordringer for informationsnetværkenes
modstandsdygtighed over for cyberangreb på globalt plan, idet disse angreb ikke kender
nogen grænser. EU støtter tredjelande i at opbygge deres evne til på passende vis at forebygge
og reagere på utilsigtede fejl og cyberangreb. Som opfølgning på et pilotprojekt om
cybersikkerhed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovo
35
og Moldova,
som blev afsluttet i 2016, vil Kommissionen iværksætte et nyt program for at forstærke
modstandsdygtigheden over for cyberangreb i tredjelande, navnlig lande i Afrika og Asien i
34
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU's
indsats udadtil (JOIN(2017) 21 final).
35
Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's
Sikkerhedsråds resolution 1244 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
16
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0017.png
perioden 2017-2020, men også i Ukraine. Formålet hermed er at øge sikkerheden og
beredskab i kritiske informationsinfrastrukturer og
-
netværk i tredjelande ud fra en
helhedsorienteret tilgang med inddragelse af hele statsapparatet ("whole-of-government
approach"), samtidig med at der sikres overholdelse af menneskerettighederne og
retsstatsprincippet.
Luftfartssikkerhed
Civil luftfart er fortsat et vigtigt og symbolsk mål for terrorister, men kan også rammes som
led i en hybrid angrebskampagne. Selv om EU har udviklet en solid ramme for
luftfartssikkerhed, kan flyvninger fra tredjelande være mere sårbare. I overensstemmelse med
FN's Sikkerhedsråds resolution 2309 fra 2016 optrapper Kommissionen for øjeblikket sin
indsats for at opbygge kapacitet i tredjelande. Kommissionen iværksatte i januar 2017 en ny
integreret risikovurdering med henblik på at sikre prioritering og koordinering af den indsats
for kapacitetsopbygning, der udføres på EU-plan, i medlemsstaterne og sammen med
internationale partnere. I 2016 iværksatte Kommissionen et 4-årigt projekt om sikkerhed
inden for civil luftfart i Afrika og på Den Arabiske Halvø med henblik på at imødegå
terrortruslen mod civil luftfart. Projektet har fokus på udveksling af erfaringer mellem
partnerlande og eksperter fra medlemslande i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart
(ECAC) og yder desuden vejledning, uddannelse og coaching. Disse aktiviteter vil blive
yderligere intensiveret i løbet af 2017.
c. FOREBYGGELSE AF OG REAKTION PÅ KRISESITUATIONER
SAMT TILBAGEVENDEN TIL NORMALTILSTAND
Selv om følgevirkninger kan afhjælpes gennem langsigtede politikker på nationalt plan og
EU-plan, er det på kort sigt fortsat vigtigt at øge medlemsstaternes og EU's kapacitet til
hurtigt og på samordnet vis at forebygge hybride trusler, reagere på dem og vende tilbage til
normaltilstand. Det er vigtigt hurtigt at kunne reagere på hændelser, der skyldes hybride
trusler. Der er i de seneste år gjort store fremskridt på dette område, bl.a. har EU nu indført en
fælles operationel protokol, som fastlægger proceduren for krisestyring i tilfælde af et
hybridangreb. Regelmæssig overvågning og gennemførelse af øvelser vil finde sted fremover.
Foranstaltning 19: Den højtstående repræsentant og Kommissionen vil i samarbejde med
medlemsstaterne udforme en fælles operationel protokol og gennemføre regelmæssige øvelser for at
forbedre den strategiske beslutningsevne som reaktion på hybride trusler på grundlag af
proceduren for krisestyring og for integrerede ordninger for politisk kriserespons.
I den fælles ramme anbefales indførelse af mekanismer til hurtig reaktion på hændelser, der
skyldes hybride trusler, med henblik på at samordne EU's beredskabsmekanismer
36
og
systemer for tidlig varsling. Med henblik herpå udsendte Kommissionens tjenestegrene og
EU-Udenrigstjenesten EU's fælles operationel protokol for imødegåelse af hybride trusler
(EU-drejebogen)
37
, der beskriver de nærmere bestemmelser for koordinering, samling og
analyse af efterretninger, input til beslutningsprocesser, øvelser og uddannelse samt
samarbejde med partnerorganisationer, navnlig NATO, i tilfælde af en hybrid trussel.
36
Rådets integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR), Kommissionens ARGUS-system og EU-
Udenrigstjenestens kriseberedskabsmekanisme (Crisis Response Mechanism).
37
SWD(2013) 227, vedtaget den 7. juli 2016.
17
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0018.png
Ligeledes har NATO udarbejdet en drejebog med henblik på bedre samspil mellem NATO og
EU for at forebygge og imødegå hybride trusler inden for cyberforsvar, strategisk
kommunikation, situationsbevidsthed og krisestyring. EU-drejebogen vil blive afprøvet under
en øvelse i efteråret 2017, som en del af EU's parallelle og koordinerede øvelsesprogram, som
også omfatter samspil med NATO.
Foranstaltning 20: Kommissionen og den højtstående repræsentant vil på deres respektive
kompetenceområder undersøge, hvordan artikel 222 i TEUF og artikel 42, stk. 7, i TEU finder
anvendelse i tilfælde af omfattende og alvorlige hybridangreb og de konkrete følger heraf.
Artikel 42, stk. 7, i TEU omhandler væbnede angreb på en medlemsstats område, mens
artikel 222 TEUF ("solidaritetsbestemmelsen") omhandler terrorangreb, naturkatastrofer eller
menneskeskabte katastrofer på en medlemsstats område. Det er mere sandsynligt, at
sidstnævnte bestemmelse vil blive anvendt i tilfælde af hybridangreb, som er en blanding af
kriminelle og undergravende aktiviteter. Påberåbelsen af solidaritetsbestemmelsen udløser
koordinering fra Rådets side (integrerede ordninger for politisk kriserespons; IPCR) og
inddragelse af EU's relevante institutioner, agenturer og organer samt EU's bistandsprogram
og bistandsmekanisme. I Rådets afgørelse 2014/415/EU er der fastsat ordninger til Unionens
gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen. Disse nærmere gennemførelsesbestemmelser
gælder fortsat, og der er ikke behov for at ændre Rådets afgørelse. Såfremt et hybridangreb
omfatter et væbnet angreb, vil bestemmelsen om gensidigt forsvar (artikel 42, stk. 7) eventuelt
også kunne påberåbes. Der skal i givet fald ydes hjælp og bistand både af medlemsstaterne og
af EU. Kommissionen og den højtstående repræsentant vil fortsat vurdere de mest effektive
metoder til at imødegå sådanne angreb.
Vedtagelsen af ovennævnte operationelle protokol understøtter direkte denne vurdering og vil
indgå i EU's parallelle og koordinerede øvelse (PACE) i oktober 2017. Denne øvelse vil teste
EU's forskellige mekanismer og evne til at interagere med det formål at fremskynde
beslutningstagning, hvor usikkerhed som følge af en hybrid trussel svækker klarheden.
Foranstaltning 21: Den højtstående repræsentant vil i samarbejde med medlemsstaterne integrere,
udnytte og koordinere den militære indsatskapacitet for at bekæmpe hybride trusler inden for
rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Som svar på tildelingen af opgaven med at integrere militær kapacitet til støtte for
FUSP/FSFP, og som opfølgning på et seminar med militære eksperter i december 2016 og
rådgivning fra EU-Militærkomitéens Arbejdsgruppe (EUMCWG) i maj 2017 blev den
militære rådgivning om "EU's militære bidrag til at imødegå hybride trusler inden for FSFP"
afsluttet i juli 2017. Den vil blive videreudviklet gennem programmet for gennemførelse af
konceptudviklingen (CDIP).
d. SAMARBEJDET MELLEM EU OG NATO
Foranstaltning 22: Den højtstående repræsentant vil i samarbejde med Kommissionen fortsætte den
uformelle dialog og øge samarbejdet og koordineringen med NATO om situationsbevidsthed,
strategisk kommunikation, cybersikkerhed, kriseforebyggelse og kriseforanstaltninger for at
bekæmpe hybride trusler, samtidig med at principperne om ensartet deltagelse og hver
organisations selvstændige beslutningstagning respekteres.
På grundlag af den fælles erklæring, som blev underskrevet af Det Europæiske Råds formand,
Europa-Kommissionens formand og NATO's generalsekretær den 8. juli 2016 i Warszawa,
18
 join (2017) 0030 - Ingen titel
1778470_0019.png
har EU og NATO udviklet et fælles sæt på 42 gennemførelsesforslag, som siden er blevet
godkendt i separate, sideløbende processer den 6. december 2016 af både EU og NATO's
råd
38
. I juni 2017 udsendte den højtstående repræsentant/næstformanden og NATO's
generalsekretær en rapport om de generelle fremskridt, der er gjort med de 42 tiltag i den
fælles erklæring. Imødegåelse af hybride trusler er et af de syv samarbejdsområder, der er
udpeget i den fælles erklæring, og dækker 10 af de 42 tiltag. Rapporten viser, at de seneste års
fælles bestræbelser har givet betydelige resultater. Mange af de specifikke foranstaltninger
med henblik på at bekæmpe hybride trusler er allerede nævnt, herunder det europæiske
ekspertisecenter for imødegåelse af hybride trusler, bedre situationsbevidsthed, oprettelse af
EU's analyseenhed for hybride trusler og dennes samspil med NATO's nyoprettede afdeling
for analyse af hybride trusler samt samarbejde mellem holdene for strategisk kommunikation.
For første gang vil personel fra NATO og EU sammen afholde øvelse for at teste deres
reaktionsevne over for scenarier i forbindelse med hybride trusler. Under denne øvelse er det
planlagt at afprøve gennemførelsen af over en tredjedel af de fælles forslag. Sideløbende
hermed vil EU i år afholde sin egen samordnede øvelse og forbereder sig på at indtage en
lederrolle i 2018.
For så vidt angår modstandskraft, har både EU's og NATO's personel deltaget i gensidige
briefinger, bl.a. om IPCR. Regelmæssig kontakt mellem NATO's og EU's personel, bl.a.
gennem workshopper eller NATO's deltagelse i Det Europæiske Forsvarsagenturs
styringskomité, har muliggjort informationsudveksling om NATO's grundlæggende krav til
national modstandsdygtighed. Yderligere informationsudveksling mellem Kommissionen og
NATO om styrkelse af modstandsdygtigheden er planlagt til efteråret. Den næste
statusrapport om samarbejdet mellem EU og NATO vil indeholde forslag til muligheder for at
udvide samarbejdet mellem de to organisationer.
3.
KONKLUSION
I den fælles ramme skitseres en række foranstaltninger, der er udformet henblik på at imødegå
hybride trusler og opbygge modstandsdygtighed på EU-plan, på nationalt plan og hos
partnerne. Selv om Kommissionen og den højtstående repræsentant i tæt samarbejde med
medlemsstaterne og partnerne leverer resultater på alle områder, er det afgørende, at dette
momentum opretholdes set i lyset af den igangværende og fortsatte udvikling af hybride
trusler. Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for at bekæmpe hybride trusler, der vedrører
hvert enkelt lands sikkerhed og opretholdelse af lov og orden. National modstandsdygtighed
og kollektive bestræbelser på beskyttelse mod hybride trusler skal opfattes som gensidigt
forstærkende elementer af én og samme overordnede indsats. Medlemsstaterne opfordres
derfor til at udføre disse undersøgelser af hybride risici så hurtigt som muligt, da de vil give
værdifulde oplysninger om omfanget af sårbarhed og beredskab i hele Europa. Potentialet i
EU's analyseenhed for hybride trusler bør maksimeres ved at bygge videre på de betydelige
fremskridt med hensyn til at øge bevidstheden. Den højtstående repræsentant opfordrer
medlemsstaterne til at støtte det arbejde, der udføres af taskforcerne for strategisk
kommunikation, med henblik på at imødegå stigningen i hybride trusler mere effektivt. EU vil
give sin fulde opbakning til det europæiske center til imødegåelse af hybride trusler under
ledelse af Finland.
EU's særlige styrke består i at bistå medlemsstaterne og partnere i at opbygge deres
modstandsdygtighed ved brug af en bred vifte af eksisterende instrumenter og programmer.
38
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/12/06-eu-nato-joint-declaration/
19
 join (2017) 0030 - Ingen titel
Der er gjort betydelige fremskridt i indsatsen for at opbygge modstandsdygtighed på områder
såsom transport, energi, cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, beskyttelse af de finansielle
systemer mod misbrug og bestræbelser på at bekæmpe voldelig ekstremisme og
radikalisering. EU vil fortsætte sin indsats for at opbygge modstandsdygtighed i takt med, at
de hybride trusler udvikler sig. EU vil navnlig udarbejde indikatorer til at forbedre beskyttelse
og modstandsdygtighed mod hybride trusler hos kritisk infrastruktur i de relevante sektorer.
Eventuelt kan Den Europæiske Forsvarsfond sammen med medlemsstaterne medfinansiere
kapacitetsmæssige prioriteter med henblik på at styrke modstandsdygtigheden mod hybride
trusler. Den forestående pakke for cybersikkerhed vil sammen med tværsektorielle
foranstaltninger, der sigter mod gennemførelsen af direktivet om net- og
informationssikkerhed, skabe nye platforme for imødegåelse af hybride trusler i hele EU.
Kommissionen og den højtstående repræsentant opfordrer medlemsstaterne og interessenterne
til om nødvendigt hurtigt at nå frem til en aftale og for at sikre en hurtig og effektiv
gennemførelse af de mange foranstaltninger til styrkelse af modstandsdygtighed, der er
skitseret i denne meddelelse. EU vil udbygge og uddybe sit allerede givtige samarbejde med
NATO.
Unionen fastholder til beslutning om at ibrugtage alle relevante EU-instrumenter til at
imødegå komplekse og hybride trusler. Støtte til medlemsstaternes indsats er fortsat en
prioritet for EU, som vil fungere som en stærkere og mere fleksibel garant for sikkerheden,
side om side med sine nøglepartnere.
20