Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0054
Offentligt
1719388_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.2.2017
SWD(2017) 30 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at bibeholde de aktuelle
begrænsninger af anvendelsesområdet for luftfartsaktiviteter og for at forberede
gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021
{COM(2017) 54 final}
{SWD(2017) 31 final}
DA
DA
kom (2017) 0054 - Ingen titel
1719388_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse til et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af direktiv
2003/87/EF med henblik på at bibeholde de aktuelle begrænsninger af anvendelsesområdet for
luftfartsaktiviteter og for at forberede gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning fra 2021.
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Højst 11 linjer
I 2016 nåede man til enighed om en global foranstaltning (GMBM) for at håndtere internationale
luftfartsemissioner fra 2021. EU-lovgivningen må ændres for at tage højde herfor. Uden ændringer vil EU ETS
dække flyvninger mellem EU og tredjelande fra 2017, ud over de aktuelt omfattede EØS-interne flyvninger.
Hvad kan der forventes med initiativet?
Højst 8 linjer
Miljøambitionerne for EU ETS må bibeholdes for at kunne opfylde EU’s klimamål og internationale forpligtelser,
samtidig med at gennemførelsen af GMBM støttes for at maksimere den globale modvirkning mod
klimaforandringer.
Hvad er merværdien ved handling på EU-plan?
Højst 7 linjer
Det indre marked for luftfart er et af EU’s centrale mål. En indsats på EU-plan forhindrer konkurrenceforvridning i
det indre marked ved at sikre en ensartet gennemførelse af GMBM i EU.
B. Løsningsmodeller
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politikmodeller er overvejet? Er der en
foretrukken løsningsmodel? Hvorfor?
Højst 14 linjer
Løsningsmodellerne for 2017-2020 bibeholder EU ETS, men med forskellige anvendelsesområder: Fuldt
anvendelsesområde (model 0), fly fra EØS (model 2) og det nuværende EØS-interne anvendelsesområde
(model 1).
Efter 2020 er referencescenariet (model 0) fortsat fuldt anvendelsesområde. Under de andre løsningsmodeller er
alle fly fra EØS udelukkende omfattet af GMBM. For model 1 gælder EU ETS for EØS-interne flyvninger. For
model 2 er EU ETS for EØS-interne flyvninger tilpasset GMBM. For model 3 gælder GMBM for EØS-interne
flyvninger.
Den foretrukne løsning er at udvide det EØS-interne anvendelsesområde (model 1), indtil der er tilstrækkelig
klarhed om de instrumenter, ICAO vedtager med henblik på gennemførelsen af GMBM.
Hvem støtter hvilken løsning?
Højst 7 linjer
2017-2020: Civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner foretrækker model 0, og offentlige myndigheder
foretrækker model 1. Private virksomheder, erhvervsorganisationer og internationale organisationer er delte
mellem model 1 og en ophævelse af EU ETS.
Efter 2020: Civilsamfundsorganisationer og enkeltpersoner støtter fortsættelsen af EU ETS (model 0-2). Nogle
offentlige myndigheder støtter fortsættelsen af EU ETS for EØS-interne flyvninger (model 1 og 2), medens andre
og luftfartsvirksomheder og -sammenslutninger foretrækker model 3.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Højst 12 linjer
Luftfarten fortsætter med at bidrage til EU’s klimamål. Løsningsmodellen forventes at give en årlig efterspørgsel
efter 25,10 Mt andre ETS-sektorers emissionskvoter og internationale kreditter i 2020 og en årlig efterspørgsel
efter 49,3 Mt EU-kvoter, som oprindeligt var tildelt andre ETS-sektorer, i 2030. Sammenlignet med
referencescenariet har den foretrukne løsning lavere driftsomkostninger (-0,1 % i 2020 og -0,43 % i 2030),
hvilket giver en øget efterspørgsel efter flyvninger (stigning på 0,5 % i 2020 og 1,44 % i 2030. Beskæftigelsen i
luftfartsindustrien forventes også at stige med 0,4 % i 2020 og 1,5 % i 2030.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Højst 12 linjer
De lave kvotepriser giver kun ringe yderligere driftsomkostninger med en ubetydelig virkning for
konkurrenceevnen i EU’s luftfartssektor og turismebranche.
Alle løsningsmodeller indebærer administrative omkostninger for luftfartsoperatører og nationale myndigheder.
De vil sandsynligvis være lavest for den foretrukne løsningsmodel, men er svære at kvantificere for perioden
efter 2020 på grund af usikkerheden om de administrative regler for GMBM.
2
kom (2017) 0054 - Ingen titel
1719388_0003.png
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
Højst 8 linjer
Under EU ETS er der ca. 2600 ikkekommercielle små emittenter, som står for 1 % af emissionerne. Tidligere
ændringer af EU ETS undtog små, ikkekommercielle luftfartsoperatører frem til 2020. Det foreslås at forlænge
undtagelsen for at mindske den administrative byrde og omkostningerne.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Højst 4 linjer
Der genereres indtægter for de offentlige myndigheder (årlige auktionsindtægter på 123,6 mio. EUR i 2020 og
302,3 mio. EUR i 2030).
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Højst 6 linjer
Risiciene i forbindelse med tredjelandes modstand og manglende overholdelse er små grundet det begrænsede
anvendelsesområde.
D. Opfølgning
Hvornår vil politikken blive revideret?
Højst 4 linjer
Når der er foreligger flere oplysninger om de udestående modaliteter for GMBM og dens gennemførelse.
3