Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0159
Offentligt
1741403_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.4.2017
COM(2017) 159 final
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond for perioden 2014-2015
{SWD(2017) 123 final}
DA
DA
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0002.png
Denne beretning opfylder kravene i
forordningen om gennemførelse af 11.
Europæiske Udviklingsfond (EUF), som er indeholdt i artikel 18, stk. 4, 5 og 6
1
. Det
er den første beretning, der skal udarbejdes for den periode, som 11. EUF (2014-2020)
omfatter, og den dækker årene 2014 og 2015.
11. EUF trådte
i kraft den 1. marts 2015,
efter at alle 28 EU-medlemsstater havde
ratificeret den interne aftale
2
. Overgangsperioden mellem 10. EUF, der sluttede den 31.
december 2013, og ikrafttrædelsen af 11. EUF blev forvaltet gennem anvendelse af
overgangsforanstaltninger (den såkaldte overgangsfacilitet), som blev fastlagt af EU-
Rådet
3
.
Selv om EUF har sine egne særlige træk, er den en del af de eksterne
finansieringsinstrumenter, og den er omfattet af den eksisterende samlede rapportering.
De
vigtigste kilder
til denne første årlige beretning om gennemførelsen af 11. EUF er:
de årlige aktivitetsrapporter for 2014 og 2015
årsrapporten for 2015
EUF's årsregnskaber for 2014 og 2015
den anden rapport om udvalgte resultater (juli 2014-juni 2015)
og de tilhørende relevante bilag. Disse kilder er offentlige efter vedtagelsen og
tilgængelige på Europa-webstedet (se arbejdsdokumentet, bilag F).
Ad hoc-rapportering om udgifter til støttefunktioner skal foretages separat og hvert halve
år (artikel 6.1 i den interne aftale). Den Europæiske Investeringsbanks og de oversøiske
landes og territoriers anvendelse af EUF-midler er omfattet af en speciel rapportering
4
.
Selv om denne beretning udelukkende fokuserer på 11. EUF, kan gennemførelsen af et så
vidtrækkende instrument, både hvad angår dækning og anvendelsesområde, kun ses i
sammenhæng med Kommissionens overordnede internationale samarbejds- og
udviklingspolitik. Derfor, og for at minde om baggrunden, henviser den til
årtusindudviklingsmålene (MDG) og MDG-initiativet, viser samspillet med tematiske
programmer, der finansieres under andre eksterne finansielle instrumenter (f.eks.
instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske instrument for
demokrati og menneskerettigheder) og fastlægger forbindelsen med Kommissionens
nuværende prioriteter. Hvor det er muligt, angives data og/eller eksempler for EUF.
Det er vigtigt at bemærke, at mens de midler, der blev bevilget under
overgangsfaciliteten i perioden 1. januar 2014 til 28. februar 2015,
blev behandlet
EUT L 58 af 3.3 2015, s. 1: Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11.
Europæiske Udviklingsfond.
2
EUT L 210 af 6.8 2013, s. 1: Intern aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions
medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold
til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-
partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke
fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse.
3
EUT L 335 af 14.12.2013, s. 48: Rådets afgørelse af 12. december 2013 om overgangsforanstaltninger
vedrørende forvaltningen af EUF fra 1. januar 2014 frem til ikrafttrædelsen af 11. Europæiske
Udviklingsfond.
4
http://www.eib.org/projects/regions/acp/funding-and-financial-instruments/investment-
facility/index.htm?lang=en
og COM (2016)79 final, rapport fra Kommissionen til Rådet om
gennemførelsen af den finansielle bistand til de oversøiske lande og territorier under 11. Europæiske
Udviklingsfond, 22.2.2016.
1
2
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0003.png
som under 11. EUF, blev de tilgængelige midler begrænset og kan ikke sammenlignes
med den endelige version af 11. EUF.
Gennemførelsen af 11. EUF bliver først helt
effektiv ved udgangen af 2016,
og det billede af gennemførelsen, som denne første
årlige beretning tegner, tager derfor behørigt højde for de indledende betingelser for 11.
EUF.
Det samme ræsonnement gælder for
resultater.
De resultater, der fremlægges i det
ledsagende arbejdsdokument, vedrører projekter og programmer, der sluttede mellem 1.
juli 2014 og 30. juni 2015, og dermed var finansieret under 10. EUF. De er blevet målt
med de indikatorer, der er fastlagt i EU's internationale samarbejds- og
udviklingsresultatramme, der blev indført ved Kommissionens arbejdsdokument af 26.
marts 2015
5
. De udgør på grundlag af princippet om forretningskontinuitet den
basislinje, imod hvilken resultaterne af 11. EUF
efterfølgende bliver målt. Det skal
desuden bemærkes, at de projekter og programmer, som EU enten har finansieret eller
bidraget til at finansiere, ofte giver resultater, som i sagens natur ikke er kvantificerbare
(f.eks. kapacitetsopbygning).
Hvad angår
bistandseffektivitet,
er tilgangen pr. definition en global tilgang, hvilket
fremgår af den seneste årsrapport om gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af
Unionens optræden udadtil i 2015, som sidste kapitel er baseret på. Når dette er sagt,
findes der strategiske rammer med et regionalt fokus mellem EU og AVS-landene,
nemlig den fælles Afrika-EU-strategi (2007), den økonomiske partnerskabsaftale
Cariforum-EU (2008), den fælles partnerskabsstrategi for Caribien og EU (2012) og
udviklingspartnerskabet mellem EU og Stillehavsområdet (2006 og 2012). En
gennemgang af udviklingsbistandens effektivitet, der foretages af det globale partnerskab
for effektivt udviklingssamarbejde ved udgangen af 2016
6
, vil indgå i den næste årlige
beretning om gennemførelsen af 11. EUF.
Væsentlige nye udviklinger
er ikke fuldt ud medtaget i beretningen på grund af den
periode, som den dækker. Den næste årlige beretning tager behørigt højde for nye
centrale strategiske spørgsmål og prioriteter. Den nuværende situation er forårsaget af
finanskrisen, paradigmeskiftet i udviklingspolitikken (fra årtusindudviklingsmål til mål
for bæredygtig udvikling) og EU's udvikling til en global aktør, idet EU-aktører i
stigende grad samarbejder. På den baggrund er det nødvendigt at revidere den
europæiske ramme for udviklingspolitik, som fastlagt i 2030-dagsordenen og målene for
bæredygtig udvikling, der indgår i EU's globale strategi og i Kommissionens seneste
forslag om en ny europæisk konsensus om udvikling
7
.
Sidst, men ikke mindst, beløber 11. EUF sig til 29,455 mia. EUR (inklusive oversøiske
lande og territorier og eksklusive udgifter til støttefunktioner) med forpligtelser på 4,024
mia. EUR og udbetalinger på 1,619 mia. EUR pr. 31. maj 2015 (jf. arbejdsdokumentet,
bilag A). Der skal tages passende hensyn til den ovennævnte langsomme
iværksættelsesfase, når man læser disse tal
8
.
5
Kommissionens arbejdsdokument om indførelse af EU's internationale samarbejds- og
udviklingsresultatramme, SWD(2015)80 final.
6
http://effectivecooperation.org/monitoring-country-progress/explore-monitoring-data/
7
https://europa.eu/globalstrategy/sites/globalstrategy/files/about/eugs_review_web_7.pdf;
http://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/communication-proposal-new-consensus-development-
20161122_en.pdf
8
På tidspunktet for færdiggørelsen af denne beretning er forpligtelserne i løbet af 2016 fordoblet, og
betalingerne er steget med halvdelen sammenlignet med ovennævnte tal.
3
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0004.png
BAGGRUND OG OVERORDNEDE MÅL
Donorsamfundet, som omfatter EU og medlemsstaterne, blev enige om otte MDG-mål
9
på De Forenede Nationers topmøde i 2000 med det endelige mål at udrydde fattigdom i
2015. EU har givet tilsagn om at bidrage til at nå MDG-målene, lige siden de blev
iværksat, og har gået foran i integrationen af dem i EU's udviklingspolitik og praksis. EU
og medlemsstaterne er tilsammen de største økonomiske bidragydere til MDG-målene,
eftersom de siden 2000 har ydet ca. halvdelen af verdens officielle udviklingsbistand
(ODA). EU spiller desuden en rolle med hensyn til at koordinere de forskellige donorers
aktioner. Takket være dets overnationale dimension kan det fastsætte ambitiøse fælles
mål og planlægge omfattende løsninger på globale udviklingsmæssige udfordringer. EU
er til stede i mere end 130 lande over hele verden, det har vidtrækkende ekspertise og en
enestående troværdighed, hvad angår menneskerettigheder, valgobservation, god
regeringsførelse og kriseløsning. Endelig har EU den nødvendige størrelse til at kunne
reagere på globale udfordringer. EU's udviklingsaktiviteter koordineres med dets indsats
på andre områder såsom humanitær bistand, miljø, klimaforandringer, sikkerhed og
handelspolitik. Hvad angår menneskelig udvikling, er EU fortsat forpligtet til at bruge
mindst 20 % af dets bistand til basale sociale tjenester med fokus på sundhed, uddannelse
og social sikring i hele perioden for den finansielle ramme for 2014-2020.
For at sætte skub i fremskridtene hen imod MDG-målene udarbejdede Kommissionen i
2010 en handlingsplan med 12 punkter
10
. I 2011, da mange lande stadig ikke havde
opfyldt de fleste mål, skabte EU et nyt MDG-initiativ
11
, der stillede behovsbaseret og
resultatbaseret finansiering på 1 mia. EUR til rådighed. 700 mio. EUR er målrettet de
MDG-mål, hvor målene langt fra er opfyldt (sult, mødres sundhed, børnedødelighed og
vand og sanitet), mens 300 mio. EUR er målrettet lande med gode resultater med hensyn
til gennemførelse af bistanden. MDG-initiativet har hidtil finansieret 70 projekter i 46
lande
12
. EU og medlemsstaterne forpligtede sig desuden i 2012 til et ambitiøst program
vedrørende forandringer, der har til formål at øge udviklingseffekten yderligere og
forbedre resultaterne inden for MDG-målene ved at fokusere strategisk på de mest
udsatte lande (herunder sårbare lande) og på prioriterede sektorer. Disse prioriteter, der er
fastsat i dagsordenen for forandring
13
, bliver nu gennemført under de nye instrumenter
som led i EU's optræden udadtil for perioden 2014-2020.
Dette kommer navnlig til udtryk i de nye instrumenter for EU's optræden udadtil for
perioden 2014-2020 (f.eks. fastsætter det nye instrument til finansiering af
udviklingssamarbejde og forordningen om gennemførelse af 11. EUF udtrykkeligt MDG-
målene som de vigtigste indikatorer for måling af opfyldelsen af målene med disse
instrumenter). Forordningen om gennemførelse af 11. EUF (Rådets forordning (EU)
2015/322)
14
anfører udtrykkeligt MDG-målene som relevante indikatorer for måling af
9
Arbejdsdokumentets bilag E indeholder en oversigt over MDG-målene og EUF's finansielle bidrag til de
specifikke indikatorer.
10
en)
11
http://ec.europa.eu/europeaid/node/1369
12
Følgende lande havde mindst et MDG-initiativprojekt: Burkina Faso, Malawi, Rwanda, Mozambique,
Ghana, Tanzania, Zambia, Congo (DRC), Liberia, Uganda, Chad, Namibia, Niger, Elfenbenskysten,
Somalia, Sierra Leone, Jamaica, Madagaskar, Haiti, Burundi, Togo, Botswana, Den Centralafrikanske
Republik, Mauretanien, Timor-Leste, Kap Verde, Mauritius, Zimbabwe, Guinea, Samoa, Gambia,
Swaziland, Kiribati, Djibouti, Guinea-Bissau, São Tomé og Principe, Comorerne, Salomonøerne, Tonga,
Marshalløerne, Saint Lucia, Antigua og Barbuda, Niue, Grenada, Cookøerne og Tuvalu.
13
http://ec.europa.eu/europeaid/node/1365
14
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0322&from=DA
4
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0005.png
fremskridtene hen imod virkeliggørelsen af målene med 11. EUF
15
, som er
grundlæggende forbundet med målene med 10. EUF og baseret på målene med Cotonou-
partnerskabsaftalen, jf. artikel 1. Det primære mål er at nedbringe og på længere sigt
udrydde fattigdom. Desuden er målet med 11. EUF samtidig: at fremme bæredygtig og
inklusiv udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende at konsolidere og
understøtte demokrati, retsstaten, god regeringsførelse, menneskerettigheder og de
relevante principper i international ret at gennemføre en rettighedsbaseret tilgang, der
omfatter alle menneskerettighederne. Som anført i gennemførelsesforordningen skal 11.
EUF efter afslutningen af MDG-æraen i 2015 måle fremskridtene hen imod
virkeliggørelsen af de ovennævnte mål ved hjælp af andre indikatorer, som EU og
medlemsstaterne aftaler på internationalt plan, især målene for bæredygtig udvikling.
FOKUS PÅ KOMMISSIONENS PRIORITETER
EU's udviklingspolitik og Kommissionens arbejde med at gennemføre denne politik er
stærkt forankret i to af Juncker-Kommissionens hovedprioriteter:
"EU som en stærkere
global aktør"
og
"Mod en ny migrationspolitik".
Det bidrager desuden betydeligt til
"Nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne"
og
"En modstandsdygtig
energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer".
EU som en stærkere global aktør i AVS-regionen
EU skal leve op til sin rolle med hensyn til at reagere effektivt på globale udfordringer,
videregive sine værdier og bidrage til fred og velstand i hele verden.
En af EU's vigtigste prioriteter er at skabe fredelige samfund og udrydde fattigdom i
sårbare og konfliktramte lande. EU støtter partnerlande i hele verden i deres indsats for at
sikre varig fred, fremme deres politiske stabilitet eller genopbygge samfund og
infrastrukturer efter krisesituationer. EU's prioriteter på dette område er at fremme god
regeringsførelse, indføre retsstatsprincippet, bekæmpe kriminalitet og styrke
retshåndhævelsen.
Vedtagelsen i 2015 af
målene for bæredygtig udvikling
- efterfølgerne til
årtusindudviklingsmålene - og vedtagelsen af FN's dagsorden "Ændring af vores
samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling" fastsætter en ny ramme for den
globale indsats for at udrydde fattigdom og opnå bæredygtig udvikling i 2030. EU har
forpligtet sig til at gennemføre 2030-dagsordenen fuldt ud i alle interne og eksterne
politikker. Anvendelsesområdet for og målet med denne nye dagsorden samt dens
universalitet - for hvilken EU spillede en førende og indflydelsesrig rolle fra begyndelsen
- er et reelt resultat i en generelt vanskelig tid for multilateralisme. 2015 var også året,
hvor de internationale forhandlinger om udviklingsfinansiering førte til vedtagelsen af
Addis Abeba-handlingsplanen. I Addis Abeba var EU medvirkende til at sikre
vedtagelsen af en multilateral aftale, hvor alle parter blev enige om midlerne til
gennemførelse af udviklingsdagsordenen efter 2015. EU har fremlagt vigtige bidrag,
herunder til den officielle udviklingsbistand (ODA), med en ambitiøs fælles forpligtelse
til at nå FN-målet om 0,7 % inden for rammerne af den nye 2030-dagsorden.
Kommissionen indledte sammen med EU-Udenrigstjenesten i 2015 også en bred høring
om
EU's fremtidige partnerskab med AVS-landene,
der skal bruges som grundlag for
det fremtidige politikforslag i 2016. Der er oprettet en særlig taskforce med henblik
15
Målet er det samme for overgangsfaciliteten:
https://ec.europa.eu/europeaid/sites/devco/files/edf-
bridging-facility-impl-regulation-2014-157_en.pdf
5
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0006.png
herpå. Denne taskforce har sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
gennemført en række rundbordsdrøftelser med en bred vifte af interessenter og har
udarbejdet et fælles høringsdokument (06/10/2015 JOIN(2015) 33 final) om spørgsmålet.
Den offentlige høring blev afsluttet i begyndelsen af 2016, og en rapport med resultatet
blev efterfølgende offentliggjort. Denne høring vil give værdifuldt materiale, som
sammen med interne overvejelser og en grundig analyse af det store antal eksisterende
evalueringer, vil danne grundlag for de næste skridt i processen
16
. Der er sideløbende
afholdt regelmæssige møder i Rådet og Europa-Parlamentet for at bidrage til at fastlægge
den europæiske holdning til de mange forskellige aspekter af spørgsmålet. Der bliver
fremlagt et forslag til en ny Cotonouaftale i 2017 i form af en meddelelse. Den bliver
baseret på en evaluering og en konsekvensanalyse af arbejdsdokumenter.
Trustfonde
er udviklingsredskaber, der samler midler fra forskellige donorer for at give
mulighed for en hurtig, fleksibel og fælles EU-reaktion på de forskellige dimensioner af
en nødsituation. Der er indført to typer trustfonde i finansforordningen for 11. EUF
(artikel 42), der er baseret på finansforordningen for EU-budgettet
17
:
nødtrustfonde og trustfonde til efter nødsituationer, der skal håndtere alle
krisetyper ved at give Kommissionen mulighed for at træffe beslutning om og
hurtigt anvende tildelingsprocedurer og uddelegere gennemførelsesopgaver, hvis
det skønnes at være mere effektivt
tematiske trustfonde, der skal håndtere globale udfordringer ved at give
Kommissionen mulighed for direkte at gennemføre de nødvendige aktiviteter
under dens standardprocedurer.
EU fortsatte sin proaktive deltagelse i bestyrelserne og udvalgene for globale initiativer,
nemlig Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria (GFTAM),
Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) og Det Globale Partnerskab
for Uddannelse
18
. Disse globale initiativer fokuserer på at imødegå store udfordringer for
mange partnerlande i deres indsats for at nå MDG-målene for sundhed og uddannelse og
målene for bæredygtig udvikling, som f.eks. udfordringerne i forbindelse med de tre
sygdomme, for så vidt angår Den Globale Fond, og at sikre lige adgang og bedre
læringsresultater, for så vidt angår Det Globale Partnerskab for Uddannelse. EU spillede
gennem sin proaktive deltagelse i bestyrelserne for Den Globale Fond, GAVI og Det
Globale Partnerskab for Uddannelse en vigtig rolle ved at forbedre regeringsførelsen,
programoverblikket og ved at sikre en mere effektiv tildeling og programmering af
midler til fattige lande. Medlemskabet af bestyrelserne for disse initiativer gav EU en
vigtig stemme i den internationale debat om sundheds- og uddannelsespolitik samt
udgjorde en platform til støtte for fremskridtet i bistands- og udviklingseffektivitet og
landenes ejerskab. EU har også været meget proaktiv med hensyn til at støtte lande, der
er ramt af krisen med ebolaepidemien.
16
Jf. Fælles meddelelse om et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet
(22.11.2016):
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016JC0052&qid=1487078346567&from=DA
17
Efter vedtagelsen af finansforordningen har EU oprettet to trustfonde, som finansieres helt eller delvist af
11. EUF: Bêkou-trustfonden i Den Centralafrikanske Republik og EU's Nødtrustfond for Afrika.
18
Globale initiativer finansieres også med EUF's interne AVS-midler.
6
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0007.png
Reaktion på ebolakrisen
Som reaktion på
ebolakrisen i Vestafrika
i 2014 mobiliserede Kommissionen ca. 210 mio. EUR i udviklingsbistand
og bistand til hurtig genopbygning til formidling i 2014 og 2015. Formålet med støtten var at fremme den
makroøkonomiske stabilitet og sundhedssektoren i de mest berørte lande og styrke ebolaberedskabet i andre lande i
regionen. Med bidragene til humanitær bistand og 138,4 mio. EUR til forskning i behandling, diagnosticering og
vacciner beløb Kommissionens samlede bidrag sig til 414 mio. EUR. De samlede midler fra EU, herunder EU-
budgettet og medlemsstaternes bidrag, udgjorde mere end 1,2 mia. EUR. Derudover blev over 100 mio. EUR
finansieret af branchen i forbindelse med initiativet om innovative lægemidler.
Der blev tildelt 210 mio. EUR til udvikling og hurtig genopbygning med henblik på at støtte følgende mål: 122 mio. til
at støtte den makroøkonomiske stabilitet og sundhedstjenesterne i de mest berørte lande, 5 mio. EUR til Den
Afrikanske Unions mission "Støtte til ebolaudbruddet i Vestafrika (ASEOWA)", 8 mio. EUR til mobile laboratorier og
uddannelse af sundhedspersonale i Guinea, Nigeria og Liberia, 28 mio. EUR til sundhedspleje, vand og sanitet og
sårbare husholdningers modstandsdygtighed, 20 mio. EUR til styrkelse af sundhedstjenesterne i Forestry Guinea og
27,5 mio. EUR til sundhedsberedskab, oplysningskampagner og forebyggelse af vold i berørte og udsatte nabolande.
EU's indsats
fortsatte i hele 2015 (tilsagn om 660 mio. EUR i udviklingsstøtte). Der blev udbetalt yderligere
budgetstøtte til Liberia (31 mio. EUR) og Sierra-Leone (43 mio. EUR) med henblik på at afbøde epidemiens
økonomiske virkning og give landene værdifulde midler til stabilisering af statsbudgettet, f.eks. til at betale lønninger
og dække andre vigtige stående udgifter. Der blev lanceret en række strategiske projekter under ebolaprogrammet
AWARE (A West Africa Response to Ebola),
der forbinder humanitær bistand med udvikling, f.eks. styrkelse af
sundhedsvæsenet, indtjeningsmulighedernes robusthed i Guinea eller adgang til vand i skoler i Liberia. De første
genopbygningsprogrammer blev også iværksat i Guinea (sundhed) og i Liberia (uddannelse og energi). Ved udgangen
af 2015 var de tre berørte lande alle på vej til at blive erklæret ebolafri.
EU's Bêkou-trustfond
EU's Bêkou-trustfond blev oprettet i juli 2014 med mandat til at støtte modstandsdygtigheden og forbinde
genopbygning og udvikling i Den Centralafrikanske Republik (CAR) i kølvandet på en hidtil uset krise i 2013/2014.
Fonden har i dag en bevilling på 136 mio. EUR. EUF bidrog til bevillingen til Bêkou-trustfonden med 44 mio. EUR.
Bidragene har imidlertid ikke nogen specifik tildeling, da trustfonden samler midler, som ikke er øremærket.
Voldsudbruddene i september og oktober 2015 førte ikke til væsentlig forsinkelse i gennemførelsen af projekterne - og
alle de igangværende aktiviteter blev genoptaget eller nogle få ugers indstilling. Efter oprettelsen har fonden vedtaget,
iværksat og gennemført en række projekter baseret på befolkningens presserende behov inden for områderne køn,
sundhed, genopbygning af byer, fødevaresikkerhed og flygtninge.
Mere end
500 000 indbyggere i Den Centralafrikanske Republik
har hidtil direkte nydt godt af de projekter, som
Bêkou-trustfonden har finansieret. Andre resultater: Næsten en halv million mennesker fik hjælp under
basissundhedsprogrammet (vaccinationer, fødselshjælp osv.), 10 000 landmænd modtog 200 ton såsæd, ca. 1 000
kvinder deltog i kurser (herunder mod kønsbaseret vold) osv. Fonden har sikret EU stor synlighed i Den
Centralafrikanske Republik trods en meget skrøbelig situation, manglende interesse fra donorsamfundet og yderligere
voldsudbrud.
Inden for området
"køn"
har programmet forbedret både de sociale og økonomiske forhold for centralafrikanske
kvinder gennem uddannelse, lægehjælp og psykologhjælp samt økonomisk støtte. Følgende
resultater
blev bl.a.
opnået i 2015:
- 990 kvinder
deltog i kurser (herunder mod kønsbaseret vold)
- 45 lokale ngo'er
blev tilknyttet i forbindelse med gennemførelsen af projektet
- 1 780 personer
deltog i økonomisk uddannelse.
Et andet projekt, der gennemføres på "sundhedsområdet", kører i Bangui og fem andre byer over hele landet, og det
skal sikre adgang til basale sundhedstjenester for 1 mio. mennesker i en situation, hvor de fleste sundhedsstrukturer og
-tjenester brød sammen i kølvandet på krisen i 2013. Følgende
resultater
blev bl.a. opnået i 2015:
- sikring af adgang til basale sundhedstjenester i
6 byer
over hele landet
- 450 000 direkte modtagere
(vaccination, fødselshjælp osv.)
- omorganisering af "sundhedsdistrikt" for at sikre langsigtede virkninger af projektet.
7
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0008.png
Det program, der gennemføres under området
"genopbygning af byer",
omfatter genopbygning af de fattige og
voldsplagede kvarterer i Bangui via arbejdskraftintensivt arbejde (HIMO), hvilket bl.a. muliggør genopbygning af
offentlige infrastrukturer. Følgende
resultater
blev bl.a. opnået i 2015:
- 1 100 arbejdstagere
blev ansat og oplært i forbindelse med arbejderne
- 800 personer
blev tilmeldt et oplysningsprogram om konfliktforebyggelse.
Formålet med
"fødevaresikkerhedsprogrammet"
er at fremme fødevare- og ernæringssikkerheden på grundlag af tre
elementer: a) styrkelse af fødevarers modstandsdygtighed på lokalt plan, b) omorganisering af "transhumance"-
netværket, c) etablering af lokal fødevareproduktion og landbrug med mindre husdyr omkring Bangui. I 2015 blev
følgende
resultater
opnået:
- 10 000 landmænd
har modtaget 200 ton såsæd
- 28 121 redskaber
og
200 ton såsæd
blev uddelt (DRC med FAO)
- 30 000 kreaturer blev vaccineret
(mod sygdomme).
Fredsfaciliteten for Afrika - Mekanismen for tidlig reaktion (ERM)
I hele Afrika er
konflikter
fortsat årsag til
menneskelige lidelser.
Det er også en af de grundlæggede årsager til
migration og en væsentlig hindring for økonomisk og social udvikling. Derfor er
støtte til fred og sikkerhed et
centralt element i EU's strategi for Afrika.
EU er af den opfattelse, at afrikanerne bør stå i spidsen for freds- og
sikkerhedsindsatsen, hvis den skal lykkes. EU oprettede derfor
fredsfaciliteten for Afrika (APF)
i 2004 for at støtte
denne indsats. Fra begyndelsen finansierede fredsfaciliteten for Afrika fredsstøttende operationer i konfliktramte
områder såsom
Darfur.
Den manglede imidlertid en mekanisme, der gav Den Afrikanske Union mulighed for at tackle
konflikter, før de brød ud.
Mekanismen for tidlig reaktion (ERM)
blev oprettet i 2009 for at forhindre politiske og
sikkerhedsrelaterede kriser i at udarte sig til åbne konflikter. Det er en
nødmekanisme,
der kan stille midler til
rådighed for Den Afrikanske Union på mindre end 10 dage, således at den straks kan støtte mægling og tillidsskabende
eller andre foranstaltninger, der forhindrer, at stigende spændinger i urolige områder udvikler sig til situationer, der
påvirker befolkningens levevilkår.
Mekanismen for tidlig reaktion finansierede i 2015 ni aktioner til et samlet beløb på 7 mio. EUR, som var medvirkende
til enten at forhindre eller afbøde konflikter i flere afrikanske regioner. I
Sydsudan,
hvor der udbrød borgerkrig i
december 2014, finansierede mekanismen for tidlig reaktion den dialog, der resulterede i en aftale om en våbenhvile
mellem regeringen og oppositionen, og den forbedrede dermed situationen for tusindvis af mennesker, der var
fordrevet som følge af krigen. Mekanismen bidrog også til at konsolidere freden
mellem Nord- og Sydsudan
ved at
støtte forhandlinger om udestående stridigheder om spørgsmål såsom afgrænsning af grænser og deling af velstand.
I Den Centralafrikanske Republik hjalp mekanismen for tidlig reaktion med at finde en måde til at gøre en ende på
volden ved at finansiere en mæglingsindsats, der førte til et klima, som var befordrende for afholdelsen af valg i
februar 2016. I De Store Søers Område, hvor befolkningen i de østlige områder af
Den Demokratiske Republik
Congo
har været udsat for en af de værste menneskeskabte katastrofer de sidste 20 år, bidrog mekanismen for tidlig
reaktion til at genoprette og fremme tilliden mellem Den Demokratiske Republik Congo og dens naboer ved at støtte
en fælles mekanisme for verifikation af de aftaler, de havde indgået, med henblik på at skabe stabilitet i området. Selv i
Burundi,
hvor den politiske situation hurtigt blev forværret ved udgangen af 2015, bidrog hurtig støtte fra mekanismen
for tidlig reaktion til at afskrække fra yderligere vold ved både at give Den Afrikanske Union mulighed for at benytte
menneskerettighedsobservatører og sikkerhedsmedarbejdere og ved at finansiere en hurtig påbegyndelse af en intern
dialog i Burundi, der blev bragt i stand af Uganda.
Der blev foretaget en ekstern vurdering af mekanismen for tidlig reaktion i 2015, og den blev vurderet som en særlig
relevant og nyttig mekanisme, som hurtigt kan mobilisere midler og støtte en forebyggende og mæglende kriserelateret
indsats. I lyset af de resultater, der er opnået med instrumentet, har Kommissionen besluttet at øge mekanismens midler
til 15 mio. EUR indtil midten af 2018.
8
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0009.png
Mod en ny migrationspolitik
19
Kommissionens dagsorden for migration fastlægger en europæisk indsats, der
kombinerer interne og eksterne politikker og udnytter EU-agenturer og -redskaber bedst
muligt, og som omfatter alle interessenter: EU-lande og -institutioner, internationale
organisationer, civilsamfundet, lokale myndigheder og nationale partnere uden for EU.
Der blev indført nye innovative instrumenter sammen med de eksisterende mekanismer
med henblik på at tackle de grundlæggede årsager til ulovlig migration og samtidig sikre,
at EU gør en global indsats, er til stede og skaber merværdi.
EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til
Fordrivelse af Personer i Afrika
Kommissionen ydede et vigtigt, konkret bidrag til at levere resultater inden for rammerne af EU's forpligtelser til at
håndtere ulovlig migration og tvangsfordrivelser, og særlig i den handlingsplan, der blev vedtaget på EU-Afrika-
topmødet i Valletta i november 2015. Kommissionsformand Juncker udtalte på topmødet: "Denne nødtrustfond for
Afrika, der blev oprettet rekordhurtigt, viser endnu en gang EU's forpligtelse til hurtigt at reagere på de store
udfordringer, vi står over for i regionen". GD DEVCO samarbejdede tæt med andre europæiske donorer, partnerlande
og regionale organisationer, Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten for i november 2015 hurtigt at
oprette en EU-Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til
Fordrivelse af Personer i Afrika.
Oprettelsen af Nødtrustfonden for Afrika skabte en platform, der gjorde, at EU kunne intensivere sin fælles indsats for
at håndtere de grundlæggende årsager til irregulær migration og til tvangsfordrivelse, og særlig årsagerne i den
handlingsplan, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet i Valletta i november 2015. Handlingsplanen blev
undertegnet på topmødet af de 28 statsoverhoveder, der bidrog til EU-trustfonden på 1,8 mia. EUR, og den støtter
nogle af de mest udsatte og sårbare lande i Afrika (i tre regioner Sahel og Tchadsøen, Afrikas Horn, Nordafrika og
nabolande) og styrker derved EU's løbende udviklingssamarbejde i Afrika.
De fire vigtigste prioriteter under EU-trustfonden supplerer EU's migrationsdagsorden og vil styrke indsatsen for at
håndtere de grundlæggende årsager til migration og støtte stabilitet og vækst i Afrika: styrkelse af den økonomiske
udvikling, styrkelse af modstandsdygtigheden, sikring af en bedre forvaltning af migration og styrkelse af god
regeringsførelse, stabilitet og sikkerhed.
EU-Nødfonden for Afrika viste sin evne til at fungere som et fleksibelt instrument til reaktion på kriser mindre end to
måneder efter dens oprettelse: Der blev afholdt et første operationelt udvalgsmøde for Afrikas Horn ved udgangen af
2015 og det første operationelle udvalgsmøde for Sahel-/Tchadsøområdet i begyndelsen af 2016, der ydede over 350
mio. EUR til projekter i de to regioner. Programmer udarbejdes hurtigt til gennemførelse på stedet, og operationerne
fortsætter og intensiveres i 2016, herunder med indgåelse af pagter med relevante mållande
20
.
En modstandsdygtig
klimaforandringer
energiunion
med
en
fremadskuende
politik
for
Det internationale samfund vedtog i 2015 to vigtige aftaler, som danner grundlag for
vores arbejde inden for internationalt samarbejde og udvikling i de kommende år. De 17
mål i den nye 2030-dagsorden for global bæredygtig udvikling understreger en
forpligtelse til at skabe balance i de økonomiske, sociale og miljømæssige mål. Et af de
vedtagne mål for bæredygtig udvikling (SDG13) fokuserer på klimaforandringer.
Parisaftalen (COP21) er den første juridisk bindende globale klimaaftale nogensinde,
som omfatter alle lande, og hvor en vigtig EU-AVS-aftale baner vejen for den endelige
aftale. Inden for rammerne af 2030-dagsordenen og Parisaftalen er det nødvendigt at
styrke kendskabet til forbindelserne mellem klimaforandringer, fattigdomsbekæmpelse,
19
Meddelelsen fra Kommissionen om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som
led i den europæiske dagsorden for migration, COM(2016) 385 af 7.6.2016, hører ikke under den periode,
som denne beretning dækker.
20
Etiopien, Mali, Niger, Nigeria og Senegal i første omgang.
9
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0010.png
udvikling og bæredygtighed med henblik på en global omstilling til en C0
2
-fattig og
klimarobust verden. Udviklingslandene blev enige om at give 100 mia. USD om året til
håndtering af klimaforandringerne i udviklingslandene i 2020 og indtil 2025, hvor der
bliver fastsat et nyt fælles mål. EU har allerede forpligtet sig til selv at gøre en indsats
ved at afsætte mindst 20 % af EU-budgettet for 2014-2020 til tiltag vedrørende
klimaforandringer. Udviklingssamarbejde spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte
denne proces, særlig i de fattigste og mest sårbare lande. Den officielle udviklingsbistand
bliver fortsat en af de vigtigste klimafinansieringskilder, og EU vil styrke sin indsats for
at integrere klimaforandringer i sine strategier (screening af alle programmer og projekter
med henblik på at integrere klimaforandringer, herunder områderne fødevaresikkerhed,
landbrug og sundhed).
EU er også fuldt ud engageret i SDG 7, som har til formål at sikre adgang til billig,
pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle. En styrket politisk dialog mellem EU,
medlemsstater, partnerlande og andre internationale donorer førte til undertegnelsen af
fælles erklæringer om bæredygtig energi
21
. EU spiller en førende rolle på globalt plan
gennem sin aktive tilstedeværelse i internationale fora og ved at opbygge strategiske
partnerskaber såsom Afrika-EU-Energipartnerskabet (AEEP) eller FN-initiativet
vedrørende bæredygtig energi for alle. Initiativet med vedvarende energi for Afrika blev
lanceret under COP21, og initiativet med EU-borgmesterpagten blev udvidet til Afrika
Syd for Sahara. Partnerlande får igen gennem udviklingssamarbejde finansiel støtte til at
få adgang til moderne, billige og pålidelige energitjenester og bidrager derved til inklusiv
økonomisk vækst. EU har særlig på dette område valgt en tilgang, der går ud på at
bidrage til at fremme investeringer via EU's blandingsramme, med henblik på at opnå
den størst mulige løftestangseffekt af EU's midler til udviklingssamarbejde. 26
partnerlande og -regioner har under EUF valgt energi som indsatsområde for deres
samarbejde med EU (10 % af budgettet for 2014-2020). Der gennemføres en vurdering af
samarbejdet vedrørende udvikling af bæredygtig energi.
Stillehavsområdet
Via EU-støtte tilbød University of the South Pacific fortsat formel og uformel uddannelse og tildelte stipendier til
forskere i og forhandlere vedrørende klimaforandringer. I alt 174 studerende fra 14 AVS-lande i Stillehavet bestod en
afsluttende eksamen gennem kandidat-, postgraduate- og ph.d.-programmer, og mange af disse kandidater arbejder for
kompetente myndigheder inden for nationale regeringer og regionale institutioner. Denne investering har endnu ikke
bidraget til at skabe tillid, men den har allerede betalt sig i form af dannelsen af den meget ambitiøse koalition med
AVS-lande i Stillehavet, som bidrog til indgåelsen af Parisaftalen på COP21. Den videre uddannelse af mere end 2 000
øboere i Stillehavet i lokale tilpasningsforanstaltninger på stedet og færdiggørelsen af sårbarhedsvurderinger for 44
lokalsamfund samt kapacitetsopbygning og direkte støtte til de mest berørte samfund (f.eks. teknologier til
regnvandsopsamling) på små øer danner et godt grundlag for EU's fremtidige samarbejde om klimaforandringer i
Stillehavsområdet.
En strategisk EU-tilgang til beskyttelse af vilde dyr og planter i Afrika
Under EU-flagskibsinitiativet Biodiversity for Life (B4Life) er der oprettet et krisevindue for vilde dyr og planter i
Afrika med henblik på at finde en løsning på det voksende problem med krybskytteri og tab af biodiversitet og
fastlægge en strategisk tilgang til beskyttelse af vilde dyr og planter i Afrika. Der blev også gennemført en
undersøgelse med titlen "Larger than Elephants". Den beskriver omfanget af den krise, som Afrika og de afrikanske
befolkninger står overfor, identificerer de hidtidige erfaringer med bevarelsesprogrammer og fastsætter prioriterede
21
I perioden 2014-2015 blev erklæringerne bl.a. undertegnet af Uganda, Sierra Leone, Kenya, Nigeria,
Cameroun, Senegal, Madagaskar, Benin, Mikronesien, Marshalløerne, Tonga, Palau, Nauru, Niue,
Rwanda, Togo, Elfenbenskysten, Kap Verde og Liberia.
10
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0011.png
områder for den fremtidige indsats. Undersøgelsen er et eksempel på Kommissionens nye fælles tilgang til
udviklingssamarbejde, og den giver input til en strategisk EU-tilgang til beskyttelse af vilde dyr og planter i Afrika.
Der udarbejdes nu lignende strategiske undersøgelser for Asien og Latinamerika.
Nyt skub i beskæftigelsen, væksten og investeringerne
Uden for Europa findes der flere muligheder som følge af den udviklingspolitik og de
instrumenter, som er til rådighed, primært til at fremme investeringer, skabe økonomiske
aktiviteter og dermed vækst og beskæftigelse i partnerlande, samtidig med at det har
positive økonomiske virkninger i Europa.
Dagsordenen for forandring understreger støtten til inklusiv vækst og jobskabelse som en
central prioritet i EU's eksterne samarbejde. Ved at afhjælpe fattigdom, skabe et mere
gunstigt klima for den private sektor i udviklingslandene og samtidig bidrage til
anstændigt arbejde og ved at yde et bidrag til offentlig økonomisk forvaltning, god
regeringsførelse og retsstatsprincippet kan EU's bilaterale, multilaterale og globale
udviklingsindsats yde et positivt bidrag til bæredygtig vækst i udviklingslandene. På
mellemlang sigt kan bæredygtig udvikling i udviklingslandene øge størrelsen på EU's
eksterne markeder og derved skabe velstand og muligheder for beskæftigelse og vækst
inden for EU samt i udviklingslandene.
En styrkelse af det strategiske partnerskab med Afrika er en af EU's politiske prioriteter.
EU-Afrika-partnerskabet fremmer et forhold mellem ligemænd og er baseret på fælles
interesser og værdier. Samtidig med at EU støtter afrikansk integration, tilstræber det
også at fremme bæredygtig og inklusiv vækst og bidrage til velstillede og fredelige
samfund. Bæredygtig velstand og fred i Afrika er også til gavn for Europa, idet det
bidrager til at imødegå fælles udfordringer såsom klimaforandringer og demografiske
ubalancer ved at give begge parter nye økonomiske, handelsmæssige og
investeringsmæssige muligheder og ved at begrænse fælles sikkerhedstrusler. I denne
forbindelse blev det vedtaget, at EU skulle støtte oprettelsen af det afrikanske
kontinentale frihandelsområde (CFTA), der finansieres via Den Afrikanske Unions
støtteprogram. EU involverede også den afrikanske og europæiske private sektor
yderligere via et arrangement på højt niveau om fremme af den private sektors
engagement og anvendelse af dens ressourcer i forbindelse med udvikling i et europæisk
og afrikansk perspektiv ("Catalysing private sector engagement and resources for
development: the EU and African perspectives"). Dette skete inden for rammerne af den
tredje FN-konference om udviklingsfinansiering (Addis Abeba, den 15. juli 2015), som
blev afholdt af Kommissionen og Kommissionen for Den Afrikanske Union. Private
organisationer, der er involveret i store infrastrukturprojekter og i minedrift i Afrika,
deltog også i en workshop på højt niveau organiseret af EU og Den Afrikanske Union om
infrastrukturbehovene i mineralsektoren i Afrika (Bruxelles, marts 2015).
Kommissionen har oprettet to initiativer for at tiltrække investeringer i sektorerne
bæredygtig energi (ElectriFI) og landbrug (AgriFI) med henblik på at mindske
forskellene i struktureringen og finansieringen af nye investeringer. Disse
støttemekanismer vil være afgørende for at stimulere den private sektor, mobilisere
investorer og skabe en katalysatorvirkning på den økonomiske vækst. Udviklingslandene
mangler ofte adgang til startkapital samt mellemlang og langsigtet kapital, delvist fordi
banksektoren tøver med at løbe en risiko.
BISTANDENS EFFEKTIVITET: DEN AKTUELLE SITUATION
11
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0012.png
Det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde
22
er en vigtig ramme for
dagsordenen for effektiv bistand og udvikling, og det er baseret på fire centrale
forpligtelser/områder: landenes demokratiske ejerskab, gennemsigtighed og gensidig
ansvarlighed, fokus på resultater og inklusive udviklingspartnerskaber. EU er fuldt ud
engageret i processen gennem to vigtige politiske initiativer: gennemsigtighed/gensidig
ansvarlighed og fælles programmering.
Fælles programmering hjælper med at reagere på det stigende antal anmodninger fra
partnerlandene om at mindske fragmenteringen af bistanden og de
transaktionsomkostninger, som pålægges deres institutioner. Den forbedrer også
gennemsigtigheden, forudsigeligheden og koordinationen og reducerer bureaukratiet og
udgifterne for alle involverede aktører.
Under udarbejdelsen af denne beretning satte Rådets konklusioner, der blev vedtaget i
maj 2016, om
Intensivering af fælles programmering
yderligere skub i forpligtelserne
til at mindske fragmenteringen af bistanden og forbedre udviklingseffektiviteten.
Konklusionerne understreger, at fælles programmering kan bidrage til at øge Den
Europæiske Unions evne til at spille en central rolle og støtte partnerlandene i forbindelse
med opfyldelsen af målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og i Addis
Abeba-handlingsplanen. Det anføres desuden, at fælles programmering også, når det er
relevant, bør anvendes inden for rammerne af bredere former for politisk forpligtelse
23
,
som f.eks. i forbindelse med dialogerne på højt niveau om migration.
Siden 2012 har udviklingspartnere i 30 samarbejdslande nået stadiet med en fælles
analyse
24
; i 25 af dem har de udarbejdet en fælles strategi, hvoraf nogle stadig har form af
udkast eller er ved at blive revideret
25
.
På landeplan melder udviklingspartnere i Etiopien om fremskridt med koordinationen
inden for tre strategiske områder/klynger: i) jobskabelse, ii) naturressourcer og iii)
regeringsførelse. Der er ved at blive udviklet "fælles aktioner" (EU+-dækkende
koordinationsrammer, der fokuserer på gennemførelse) inden for ernærings- og
sundhedssektoren og den grønne sektor. I Kenya vedtog 10 EU-udviklingspartnere i 2015
en "fælles EU-samarbejdsstrategi til støtte for Kenyas mellemlange plan for 2014-2017",
og den blev fremlagt sammen med finansministeriet. Den indeholder et vejledende beløb
på 3 mia. EUR (lån/tilskud), som skal tildeles af EU-donorer for at støtte gennemførelsen
af den Mellemlange Plan II og Vision 2030 for perioden 2013-2017. I Uganda blev en
lignende fælles strategi undertegnet i marts 2015 af 11 EU-udviklingspartnere og Norge.
Alle tre nye strategier tilpasses de respektive nationale udviklingsprogrammer og øger
gennemsigtigheden og den gensidige tillid
26
.
22
Kommissionen repræsenterede EU-landegruppen i styringsudvalget for det globale partnerskab for
effektivt udviklingssamarbejde, og den er en af de tre repræsentanter for donorpartnere i styringsudvalget,
som mødtes i 2014 i Abuja (februar) og New York (juli). Det første møde på højt plan i det globale
partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde blev afholdt i april 2014.
23
Jf. fodnote 7, og også senere i løbet af 2016 Kommissionens meddelelse om de næste skridt hen imod en
bæredygtig
europæisk
fremtid:
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016DC0739&qid=1487251130107&from=DA
24
Blandt de 30 samarbejdslande er følgende AVS-lande på nuværende tidspunkt omfattet: Burkina Faso,
Burundi, Tchad, Comorerne, Elfenbenskysten, Etiopien, Ghana, Kenya, Malawi, Mali, Mozambique,
Namibia, Niger, Rwanda, Senegal, Sydsudan, Togo, Uganda og Benin (udkast).
25
Blandt de 25 samarbejdslande er følgende AVS-lande på nuværende tidspunkt omfattet: Burundi, Tchad,
Comorerne, Etiopien, Ghana, Kenya, Mali, Namibia, Rwanda, Senegal, Sydsudan, Togo, Uganda, plus
Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Niger som udkast.
26
I skrivende stund har EU, Frankrig, Tyskland og Togos regering undertegnet en aftale om fælles
programmering, der skal stille 715 mio. EUR til rådighed. Strategien vil muliggøre større forudsigelighed
og gennemsigtighed med hensyn til EU-støtte, samtidig med at partnerlandet får et bedre ejerskab.
12
 kom (2017) 0159 - Ingen titel
1741403_0013.png
Arbejdet med at erstatte Kommissionens flerårige programmeringsdokumenter med et
fælles flerårigt vejledende program er i gang med Asien i spidsen (Laos) og potentielle
andre deltagere blandt AVS-landene såsom Den Centralafrikanske Republik og Senegal.
13