kom (2017) 0217 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0217
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.5.2017

COM(2017) 217 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Revision af overgangsforanstaltningerne for erhvervelse af landbrugsejendom fastsat i

traktaten om Kroatiens tiltrædelse af EU fra 2011

kom (2017) 0217 - Ingen titel

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Revision af overgangsforanstaltningerne for erhvervelse af landbrugsejendom fastsat i

traktaten om Kroatiens tiltrædelse af EU fra 2011

Indledning

Kommissionen forelægger denne rapport for Rådet i henhold til akten om Republikken

Kroatiens tiltrædelsesvilkår fra 2011

("tiltrædelsesakten"). Ved denne akt indføres der en

overgangsperiode på syv år indtil 2020, med mulighed for forlængelse i tre år, hvori Kroatien

kan opretholde eksisterende restriktioner i national lovgivning

for erhvervelse af

landbrugsjord. Dette gælder for erhvervelser foretaget af juridiske og fysiske personer i andre

stater, som er medlem af Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske

Samarbejdsområde.

I henhold til traktaten om tiltrædelse skal Kommissionen i det tredje år efter tiltrædelsen

forelægge Rådet en rapport om muligheden for at afkorte eller ophæve den overgangsperiode,

der blev indrømmet ved traktaten om tiltrædelse, forud for den dato, der er fastsat i traktaten.

EU-lovgivningen og kapitalens frie bevægelighed fremmer overordnet set

grænseoverskridende investeringer. Kapitalens frie bevægelighed er et af de grundlæggende

principper, som i princippet skulle sætte EU-investorer i stand til frit at drive forretning i det

indre marked. Udenlandske investeringer kan indebære mange fordele for landbruget og

udviklingen af landdistrikterne. Inden for Europa har grænseoverskridende investeringer

således f.eks. gjort det muligt at udbrede ny landbrugsteknologi og viden og har skaffet

kapital til landbrugsproduktion i områder med kapitalunderskud. Grænseoverskridende

investeringer kan også bidrage til at rationalisere udnyttelsen af jord, navnlig i områder med

markant opsplittede ejendomsforhold.

Samtidig bør man huske på, at EU-traktaterne ikke forpligter medlemsstaterne til at frigive

markedet for landbrugsjord uden mulighed for at indføre passende regler med henblik på at nå

legitime mål for den offentlige politik. Princippet om kapitalens frie bevægelighed giver

mulighed for at indføre nationale restriktioner for kapitalbevægelser i form af regler om

regulering af markeder for jordarealer, hvis disse regler er nødvendige, berettigede og

rimelige for at fremme legitime mål for offentlige interesser og politikker. Kapitalens frie

bevægelighed afvejes således med medlemsstaternes behov for at sikre, at markeder for

jordarealer muliggør bæredygtig udvikling af landdistrikterne og landbrugsproduktion.

Den overgangsperiode, hvori Kroatien kan opretholde de restriktioner, der eksisterede på

tiltrædelsestidspunktet, blev indrømmet for at gøre det muligt for den nyligt tiltrådte

medlemsstat at tackle manglerne ved markedet for landbrugsjord og landbrugssektoren og

gøre den mere konkurrencedygtig i det indre marked. Denne rapport har til formål at gøre

status over situationen på markedet for landbrugsjord og at revidere behovet for sådanne

overgangsforanstaltninger. I betragtning af situationen tre år efter tiltrædelsen af EU i

landbrugssektoren i Kroatien generelt set er konklusionen på denne rapport, at

overgangsperioden ikke bør afkortes.

EUT L 112 af 24.4.2012, s. 10.

Lov om landbrugsjord (OG 152/08).

kom (2017) 0217 - Ingen titel

1. Retsgrundlaget for Kommissionens rapport

Ved tiltrædelsesakten fra 2011 blev Kroatien indrømmet en overgangsperiode, hvori den

kunne opretholde eksisterende restriktioner på erhvervelse af landbrugsjord som en

undtagelse fra bestemmelsen om kapitalens frie bevægelighed i artikel 63 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I henhold til tiltrædelsesaktens artikel 18 finder

disse restriktive overgangsforanstaltninger anvendelse på de betingelser, der er fastsat i

tiltrædelsesaktens bilag V (Overgangsforanstaltninger). I bilagets kapital om frie

kapitalbevægelser hedder det, at "denne

overgangsforanstaltning tages op til generel revision

ved udgangen af det tredje år efter tiltrædelsesdatoen. Kommissionen forelægger med henblik

herpå en rapport for Rådet. Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen

beslutte at afkorte eller ophæve den […] omhandlede overgangsperiode."

2. Overgangsordninger

Kapitalens frie bevægelighed er en af de grundlæggende frihedsrettigheder, som garanteres

ved EU-lovgivningen. I henhold til artikel 63 i TEUF

"er alle restriktioner for

kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og

tredjelande forbudt."

Kapitalbevægelser omfatter investering i fast ejendom og landbrugsjord.

I henhold til EU-Domstolen er der kapitalbevægelser forbundet med at gøre brug af retten til

at erhverve, udnytte og afhænde landbrugsjord på en anden medlemsstats område

. Derfor

skal lovgivningen i medlemsstaterne om erhvervelse af landbrugsjord være i

overensstemmelse med princippet i EU-lovgivningen om kapitalens frie bevægelighed.

Under tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien vedtog EU dog visse overgangsordninger for

erhvervelse af landbrugsjord, som gør det muligt for Kroatien midlertidigt at fravige det

grundlæggende princip om kapitalens frie bevægelighed. I henhold til tiltrædelsesaktens bilag

V kan Kroatien særligt

"i syv år fra tiltrædelsesdatoen opretholde de restriktioner, der er

fastsat i den på datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten gældende lov om

landbrugsjord (OG 152/08), for erhvervelse af landbrugsjord foretaget af statsborgere i en

anden medlemsstat, statsborgere i de stater, som deltager i aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og juridiske personer, der er oprettet i

overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat eller en EØS-stat".

Samtidig

omfatter tiltrædelsesakten en bestemmelse om undtagelse fra overgangsforanstaltningerne for

"selvstændige

landbrugere, der er statsborgere i en anden medlemsstat, og som måtte ønske

at etablere sig og tage bopæl i Kroatien",

og som ikke er

"omfattet af bestemmelserne (...)

eller andre regler og procedurer end dem, der gælder for kroatiske statsborgere."

De vigtigste årsager til Kroatiens anmodning om overgangsforanstaltninger svarede til dem,

som hovedparten af medlemsstaterne i EU-12 (EU-10 og EU-2

) gjorde gældende, da de

tiltrådte EU, og vedrører i det væsentligste behovet for at sikre det socioøkonomiske miljø for

landbrugsaktiviteterne i kølvandet på indførelsen af det indre marked og overgangen til den

fælles landbrugspolitik. Overgangsforanstaltningerne har navnlig til formål at afbøde den

negative virkning, som en pludselig åbning af markedet kunne få i Kroatien i betragtning af

Sag C-370/05 (Festersen), præmis 21-23; sag C-452/01 (Ospelt), præmis 24.

I tiltrædelsesakten hedder det endvidere:

"en statsborger i en medlemsstat eller en juridisk person, der er

oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, må dog under ingen omstændigheder

behandles mindre gunstigt med hensyn til erhvervelse af landbrugsjord, end de ville være blevet på datoen for

tiltrædelsestraktatens undertegnelse, eller behandles mere restriktivt end en tredjelandsstatsborger eller en

juridisk person i et tredjeland".

EU-12 omfatter de medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004 (EU-10) og 2007 (EU-2). Der blev indgået aftale om

en overgangsperiode med Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet (fra EU-10) samt med

både Bulgarien og Rumænien (EU-2). EU-15 omfatter medlemsstaterne før udvidelsen i 2004.

kom (2017) 0217 - Ingen titel

den store forskel på jordpriserne og landbrugernes købekraft sammenlignet med EU-15, og i

betragtning af at markedet for landbrugsjord stadig er genstand for institutionelle faktorer,

som hindrer brug af landbrugsjord, f.eks. uafsluttet privatisering og tilbagelevering af

jordarealer, uvisse ejendomsforhold, ufuldstændigt matrikelregister og ufuldstændige

matrikeloplysninger. Endvidere fremhævede Kroatien, at som følge af borgerkrigen (1991-

1995) kunne en stor procentdel af landbrugsjorden ikke anvendes, da den var berørt af miner

og omfattet af minerydning

Endvidere understregede Kroatien, at der ville blive gennemført visse foranstaltninger i

overgangsperioden for at udvikle markedet for landbrugsjord, forbedre landbrugets

produktivitet og fremme kroatiske landbrugeres evne til at deltage i et mere åbent marked for

jordarealer fremover. Med henblik herpå planlagde Kroatien forskellige mellem- og

langfristede projekter, som ville blive gennemført i overgangsperioden. Projekterne vedrørte:



regulering af ejendomsrettigheder og etablering af orden i matrikelregistret og

matrikeloplysningerne

jordsammenlægning

udvikling af markedet for landbrugsjord med henblik på forpagtning og forbedring af

forpagteres rettigheder

omstrukturering af landbrugsproduktionen

forbedring af teknologi og kapitalisering og

minerydning af landbrugsjord.

Overgangsperioden havde også til formål at give tid til privatisering af statsejede jordarealer

og til at fuldføre tilbageleveringen af ejendomsrettigheder til jordarealer.

3. Rapportens formål og metode

Med denne rapport gøres der i overensstemmelse med tiltrædelsesakten status over den

seneste udvikling i den kroatiske landbrugssektor. Den har til formål at vurdere behovet for at

afkorte eller ophæve overgangsforanstaltningerne vedrørende erhvervelse af jord foretaget af

statsborgere i en anden medlemsstat eller statsborgere i en EØS-stat forud for den dato, der er

fastsat i tiltrædelsesakten. Med henblik herpå vurderer Kommissionen de forhold, som

Kroatien i forbindelse med forhandlingerne om tiltrædelse gjorde gældende som begrundelse

for en midlertidig undtagelse, og undersøger, om udviklingen efterfølgende i et vist omfang

har begrænset de oprindelige betænkeligheder.

Kommissionen har derfor tilsendt de kroatiske myndigheder et spørgeskema med det formål

at indhente omfattende oplysninger om udviklingen i landbrugssektoren siden

tiltrædelsesdatoen. Kommissionen har på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra Kroatien

samt en analyse fra Eurostat og andre data kunnet vurdere:



landbrugssektorens socioøkonomiske karakteristika og udviklingen i de relevante

økonomiske indikatorer, herunder indkomster og priserne på jordarealer og deres

konvergens med andre medlemsstater



lovgivningsmæssige ændringer i forhold til udenlandsk ejendomsret til landbrugsjord



fremskridt i forbindelse med de mellem- og langfristede projekter, som Kroatien

planlagde at iværksætte for at forbedre den måde, som markedet for landbrugsjord

fungerer på, og for at gøre landbrugsaktiviteterne mere effektive, særlig i forhold til

privatisering af jordarealer, tilbageleveringsprogrammer og minerydning og

I henhold til oplysninger fra de kroatiske myndigheder var mellem 42 % og 54 % af landbrugsjorden i 1998

omfattet af minerydning, mens det samlede område, som var direkte berørt af miner ved udgangen af 2006 var

på 997 km

kom (2017) 0217 - Ingen titel



status med hensyn til udenlandske investeringer i den kroatiske landbrugssektor.

Oversigt over situationen efter tre års medlemskab af EU

I juni 2016 anførte Kommissionen i den konvergensberetning

, som udarbejdes hvert andet år,

at Kroatien havde oplevet fire på hinanden følgende år med negativ økonomisk vækst. De

seneste negative økonomiske forhold har lagt en dæmper på konvergens i indkomster og

produktivitet, herunder i landbrugssektoren.

a) Landbrugssektorens socioøkonomiske karakteristika

Efter en periode med hurtig økonomisk vækst i 2007 og 2008 har den økonomiske krise og

finanskrisen tynget den kroatiske økonomi. Det har også påvirket landbruget, som har oplevet

en nedgang i bruttoværditilvæksten, faktorindkomsten og antal beskæftigede. For så vidt

angår strukturelle indikatorer er den kroatiske landbrugssektor stadig kendetegnet ved mindre

bedrifter, lav arbejdsproduktivitet, lav effektivitet og lavere faktorindkomst og købekraft end

EU-gennemsnittet.

Fra 2007 til 2013 tegnede bruttoværditilvæksten i det kroatiske landbrug sig i gennemsnit for

2,88 % af landets bruttonationalprodukt (BNP). I 2014 tegnede bruttoværditilvæksten i

landbruget sig for 2,38 % af landets BNP, svarende til 1,03 mia. EUR. Dette er en nedgang

på 33 % sammenlignet med den højeste værdi i denne periode, som blev registreret i 2008, og

en nedgang på 9 % sammenlignet med 2013. Landbrugsaktiviteterne tegnede sig for en

produktionsværdi

på 2,28 mia. EUR i 2014, hvilket er 10 % mindre end den, der blev

registreret i 2013, og har fulgt den samme negative udvikling som bruttoværditilvæksten siden

2008.

I henhold til Lov om landbrugsjord omfatter landbrugsjord i Kroatien agerjord, haver, enge,

græsarealer, frugthaver, olivenlunde, vinmarker, fiskedamme, rørarealer, marsk og andre

områder, som kan anvendes til landbrugsproduktion. I henhold til oplysninger fra de kroatiske

myndigheder er hovedparten af landbrugsbedrifterne mindre og uegnede til moderne

dyrkningsmetoder, dvs. effektiviteten og produktiviteten er lav.

Opsplitningen af landbrugsbedrifter er en af de faktorer, som begrænser udviklingen i

landbrugssektoren mest, selv om der har fundet en vis jordsammenlægning sted siden 2007.

69,4 % af bedrifterne er mindre bedrifter, som anvender op til 5 ha, og ikke mere end 6,9 %

anvender mere end 20 ha jord. Gennemsnittet for landbrugsjord anvendt pr. bedrift i Kroatien

blev næsten fordoblet mellem 2007 og 2013 fra 5,4 ha til 10 ha. Det ligger dog under EU-

gennemsnittet på 16,1 ha.

I 2015 svarede arbejdsproduktiviteten i landbruget i Kroatien til 44 % af EU-gennemsnittet,

men er steget generelt, siden Kroatien tiltrådte EU i 2013 (jf. diagram 1). Den ligger dog

stadig et godt stykke under produktivitetssatserne for EU-15, men er tæt på satsen i de nyere

medlemsstater.

Europa-Kommissionen, konvergensberetning 2016, findes på: http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/da/TXT/?uri=CELEX:52016DC0374.

Bruttoværditilvæksten svarer til produktionsværdi minus mellemliggende produktion.

kom (2017) 0217 - Ingen titel

kom (2017) 0217 - Ingen titel

gennemsnittet. Endvidere er faktorindkomsten i landbruget

faldet konstant siden 2009. I 2014

var den faldet yderligere med 35,7 % sammenlignet med 2008 og med 11,9 % sammenlignet

med 2013.

Siden 2011 er den reale faktorindkomst i landbruget i Kroatien faldet til under den

gennemsnitlige reale faktorindkomst i EU-15. Dette er ensbetydende med, at indkomsten i

landbruget i Kroatien ikke længere er på vej til at indhente indkomsten i EU-15 (jf. diagram 1

i bilaget). I Kroatien var den reelle købekraft i landbrugssektoren i 2014 således væsentligt

lavere end i perioden inden tiltrædelsen.

Landbrugsjordens prismæssige overkommelighed forblev derfor relativt lav for kroatiske

landbrugere i betragtning af deres købekraft. I henhold til oplysninger fra de kroatiske

myndigheder svarede overkommelighedsindekset (baseret på faktorindkomst fra landbruget

og grundpriser i Kroatien i faste 2010-priser) for Kroatien i 2014, dvs. året efter landets

tiltrædelse af EU, til 0,79. Det er ensbetydende med, at i EU var landbrugsjord i Kroatien

mindst prismæssigt overkommelig for kroatiske landbrugere sammenlignet med andre EU-

landbrugere (jf. tabel 2 i bilaget). Som det fremgår af diagram 2 i bilaget har konvergensen i

kroatisk landbrugsjords prismæssige overkommelighed for landbrugere i Kroatien endvidere i

gennemsnit været langsommere siden 2012, ikke kun sammenlignet med gennemsnittet i EU

som helhed, men også sammenlignet med de fleste af de 12 medlemsstater, der er tiltrådt

senest.

b) Juridiske restriktioner på erhvervelse af landbrugsejendom

I henhold til kroatisk lovgivning, som har været gældende, siden landet tiltrådte EU, er det

forbudt for udenlandske juridiske og fysiske personer at erhverve ejendomsret til

landbrugsjord ved en juridisk transaktion, medmindre andet er bestemt ved en international

aftale. I 2013 blev loven om landbrugsjord fra 2008 (OG 152/08), som er omhandlet i

tiltrædelsesakten, erstattet af en ny lov om landbrugsjord (OG 39/2013), som blev yderligere

ændret i 2015 (OG 48/2015). Loven fra 2013 opretholdt de fleste af de restriktioner, der

tidligere var gældende, men gav udenlandske fysiske og juridiske personer mulighed for at

erhverve ejendomsrettigheder i forhold til landbrugsjord ved arv.

I henhold til tiltrædelsesakten kan selvstændige landbrugere, der er statsborgere i en anden

medlemsstat, og som måtte ønske at etablere sig og tage bopæl i Kroatien, erhverve

landbrugsjord, forudsat at de opfylder betingelserne i den nationale lovgivning, som finder

anvendelse på kroatiske statsborgere. Endvidere kan EU- og EØS-statsborgere erhverve

landbrugsjord gennem juridiske enheder, som er registreret og baseret i Kroatien.

De restriktive rammebestemmelser opblødes således af den mulighed, der gives til

selvstændige EU- og EØS-landbrugere og til juridiske enheder etableret i Kroatien, for at

erhverve jordarealer på betingelser fastsat i national lovgivning. Endvidere er der ingen

restriktioner for EU- og EØS-statsborgere og juridiske enheder, når det drejer sig om

forpagtning af landbrugsjord.

De gældende rammebestemmelser, som ikke forbyder enhver form for udenlandsk

erhvervelse af jordarealer, burde sætte Kroatien i stand til at nå de mål, der forfølges i

overgangsperioden, og medvirke til en gradvis overgang til et mere åbent system for EU- og

EØS-borgere ved erhvervelse af jordarealer.

Faktorindkomsten viser den nettoværdi, der er skabt ved at anvende alle produktionsfaktorer i

landbrugsproduktionen.

kom (2017) 0217 - Ingen titel

c) Privatisering, tilbagelevering og tilgængelig landbrugsjord

Privatisering og de resterende uafsluttede sager om tilbagelevering påvirker den måde, som

markederne for landbrugsjord fungerer på. I henhold til oplysninger fra de kroatiske

myndigheder blev 62 765 ha statsejede jordarealer solgt gennem forskellige

privatiseringsprogrammer, som blev gennemført mellem 2001 og 2013, mens resten er

forpagtet. Det drejer sig kun om en fjerdedel af de statsejede jordarealer. Der er modtaget ca.

50 000 ansøgninger om tilbagelevering af ejendom fra interesserede parter, og ca. 9 000 sager

er stadig uafsluttede.

Ændringer i omfanget af tilgængelig landbrugsjord kan også påvirke den måde, som

markederne for landbrugsjord fungerer på. I 2013 blev 17 922 ha omdannet til anden fast

ejendom end landbrugsjord, svarende til en stigning på 6,1 % sammenlignet med 2012.

Omfanget af den samlede landbrugsjord i brug steg dog fra 978 670 ha i 2007 til 1 571 200 ha

i 2013.

Der findes stadig jordarealer, som er tilgængelige til landbrugsformål, forudsat at

minerydningen afsluttes. I henhold til oplysninger fra de kroatiske myndigheder skal der

stadig overføres 6 040 ha til landbrugsjord i 2016. I betragtning af at der indtil videre i

gennemsnit er blevet ryddet ca. 2 000 ha pr. år, vil det sandsynligvis tage yderligere tre år at

rydde de resterende jordarealer for miner.

d) Udenlandske investeringer

Udenlandske investeringer i landbruget har generelt en positiv indvirkning på adgangen til

kapital, teknologioverførsler, den måde, som markeder for jordarealer fungerer på, og

produktiviteten i landbruget. I henhold til oplysninger fra de kroatiske myndigheder svarede

de udenlandske direkte investeringer i landbrugsaktiviteter, jagt og tilknyttede serviceydelser

til 2,6 mio. EUR i 2011-2014. Den kroatiske lovgivning om erhvervelse af jordarealer

foretaget af udlændinge sætter klare grænser for udenlandske investeringers adgang til det

kroatiske landbrugsmarked. Der findes ingen nøjagtige fortegnelser over landbrugsbedrifter

opdelt i udenlandsk og indenlandsk ejede som særskilte kategorier.

I betragtning af restriktionerne på erhvervelse af ejendomsrettigheder i forhold til jordarealer

foretaget af udenlandske fysiske personer skønner de kroatiske myndigheder dog, at antallet

af landbrugsbedrifter i direkte udenlandsk eje er yderst begrænset. Samtidig er udenlandske

ejere til stede på markedet for landbrugsjord i kraft af juridiske enheder, særlig offentlige og

private selskaber med begrænset ansvar, som er registeret og baseret i Kroatien. Overordnet

set anvender juridiske personer, uanset ejernes nationalitet, ca. en tredjedel af den samlede

landbrugsjord.

e) Indvirkningen af tiltrædelsen af EU

Overordnet set har tiltrædelsen af EU forbedret landbrugernes adgang til kredit og forsikring.

Dette kan få en positiv indvirkning på produktiviteten i landbruget.

Endvidere har kroatiske landbrugere modtaget finansiel støtte i kraft af EU's fælles

landbrugspolitik. En sådan finansiel støtte til landbrugssektoren beløb sig sammenlagt til

292 mio. EUR i 2013 og 295 mio. EUR i 2014. Denne støtte, som konstant har været

tilgængelig for kroatiske landbrugere, har tegnet sig for en væsentlig andel af de kroatiske

landbrugsindtægter. Den kan have medvirket til at øge effektiviteten og efterspørgslen efter

jordarealer og kan have skabt forventning om en stigning i priserne på landbrugsjord.

Alt i alt har støtten medvirket til at forbedre de sociale vilkår for kroatiske landbrugere og kan

sammen med bedre adgang til kapital give kroatiske landbrugere et incitament til at erhverve

kom (2017) 0217 - Ingen titel

landbrugsjord i fremtiden og udvikle landbrugsaktiviteter. Dette ville medvirke til at fremme

arbejdsproduktiviteten i landbrugssektoren og føre til en yderligere stigning i

landbrugsindtægterne.

Kommissionen bemærker, at de kroatiske projekter, som skulle forbedre den måde, som

markedet for jordarealer fungerer på ved at tage højde for særlige områder, som blev

identificeret i forbindelse med drøftelserne om tiltrædelse, endnu ikke er gennemført i fuldt

omfang. Nogle projekter, som f.eks. IT-informationssystemet vedrørende matrikeloplysninger

om statsejede jordarealer, er allerede på plads, og der er planer om videreudvikling af

systemet, således at det f.eks. bliver muligt at spore aftalers historik og udveksle oplysninger

med de kompetente myndigheder. Af andre planlagte projekter, som skal fremme udviklingen

i landbrugssektoren, kan nævnes strategien for forvaltning af landdistrikter, det operationelle

program for sammenlægning af landbrugsjord og projektet vedrørende kunstvanding og

forvaltning af landbrugsjord og vandområder.

5. Konklusioner

I henhold til tiltrædelsesakten fra 2011 skal denne rapport offentliggøres senest tre år efter

tiltrædelsen. Vurderingsperioden er relativt kort

, og derfor har det ikke været muligt i fuldt

omfang at indsamle omfattede empirisk belæg for spørgsmålet om, hvordan Kroatiens

tiltrædelse af EU har påvirket udviklingen af markedet for landbrugsjord og

landbrugssektoren som helhed.

De foreliggende oplysninger viser dog, at nogle af de betænkeligheder, som der blev givet

udtryk for i forbindelse med forhandlingerne om tiltrædelse, her tre år efter tiltrædelsen stadig

gør sig gældende, og det skyldes især, at nogle af de foranstaltninger, som efter planen skulle

gennemføres i overgangsperioden, stadig pågår, som f.eks. jordsammenlægning, fuldførelse af

matrikelregistret, fuldførelse af privatiseringsprocessen samt minerydning.

I henhold til evalueringen af det kroatiske marked for landbrugsjord er der endvidere stadig

stor forskel på grundpriserne og landbrugernes indkomst i Kroatien og i det øvrige EU.

Fuldstændig konvergens kan dog hverken forventes eller betragtes som en forudsætning for at

afslutte overgangsperioden. Endvidere viser Kommissionens analyse et fald jordarealers

prismæssige overkommelighed for kroatiske landbrugere: landbrugsjord blev ikke

prismæssigt mere overkommelig for kroatiske landbrugere i 2014, dvs. året efter tiltrædelsen

af EU, sammenlignet med 2013, især på grund af en nedgang i landbrugernes gennemsnitlige

indkomst.

Overordnet set viser analysen af den nuværende situation i landbrugssektoren i Kroatien, at

markedet for jordarealer stadig påvirkes af flere faktorer, f.eks. et ringe økonomisk klima

generelt set, opsplittet ejerskab, relativt lave indkomstniveauer for landbrugere, uafsluttet

privatiseringsproces og tilbagelevering af jordarealer og pågående minerydning.

Derfor

konkluderer Kommissionen, at den tidsfrist for overgangsforanstaltningerne, der

er fastsat i tiltrædelsesakten, ikke bør afkortes.

Kommissionen opfordrer også Kroatien til gradvist at afslutte forberedelsen af markedet for

jordarealer med henblik på fuldstændig anvendelse af kapitalens frie bevægelighed, når

overgangsperioden udløber. Selv nu svarer restriktionerne i henhold til rammelovgivningen

med hensyn til erhvervelse af jordarealer foretaget af udenlandske fysiske og juridiske

personer ikke til et totalt forbud, da juridiske enheder, som er ejet af EU- og EØS-statsborgere

Det statistiske materiale, som forelå på datoen for denne rapports vedtagelse, omfatter kun oplysninger op til

2014.

kom (2017) 0217 - Ingen titel

kan erhverve jordarealer, og selvstændige EU- og EØS-landbrugere kan erhverve jordarealer,

hvis de ønsker at etablere sig og tage bopæl i Kroatien. Ved den nye lov om landbrugsjord fra

2013 blev der endvidere givet mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i forhold til

landbrugsjord ved arv. Det er tilsvarende vigtigt at bemærke, at markedet for forpagtning af

jordarealer er åbent for udenlandske investorer, som derfor kan etablere sig og drive

landbrugsvirksomheder i Kroatien. Endvidere har tiltrædelsen af EU allerede forbedret lokale

landbrugeres adgang til kapital.

Derudover har Kroatien forpligtet sig til at træffe følgende foranstaltninger for at sikre

kapitalens frie bevægelighed ved udgangen af overgangsperioden:

1) regulering af ejendomsrettigheder som en forudsætning for kunne opdatere og etablere

orden i matrikelregistret

2) jordsammenlægning

3) udvikling af markedet for landbrugsjord med henblik på forpagtning og forbedring af

forpagteres rettigheder

4) omstrukturering af landbrugsproduktionen

5) forbedring af teknologi og anlægsaktiver og

6) minerydning af landbrugsjord.

Alt dette giver Kroatien gode muligheder for fortsat at tackle de udfordringer, som lå til grund

for at indføre en overgangsperiode, og for at forbedre produktiviteten og den økonomiske

situation for kroatiske statsborgere, som beskæftiger sig med landbrug og udvikling af

landdistrikter.