Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0239
Offentligt
1758599_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2017
COM(2017) 239 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Beretning for 2016 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder
{SWD(2017) 162 final}
DA
DA
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1. Indledning
De grundlæggende rettigheder og værdier, som Den Europæiske Union er baseret på, blev sat på prøve
i 2016. Udviklingen i medlemsstaterne viste, at respekten for de værdier og rettigheder, der er
indskrevet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, ikke må tages for givet.
EU stod over for flere udfordringer: konsekvenserne af tilstrømningen af et hidtil uset antal flygtninge
ved de ydre grænser, økonomiske ubalancer og en række terrorangreb. Mennesker, der rammes af flere
kriser, har ikke tillid til, at deres børn vil have det bedre end dem selv. De stiller spørgsmålstegn ved,
om institutionerne stadig er i stand til at beskytte dem mod udfordringerne og truslerne fra migration,
økonomisk kaos og terror. I en sådan situation har nationalisme, populisme og intolerance gode
muligheder for at gro og give det indtryk, at udelukkelse og isolationisme er den eneste måde at løse
de aktuelle udfordringer på.
I en situation med stigende intolerance er det også vigtigt, at EU på ny klart og tydeligt bekræfter og
fremmer lige rettigheder for alle. Det tredje årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder i 2017
kommer til at dreje sig om fremme af kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene. Dette bliver
en mulighed for at tage hånd om kvindernes økonomiske og politiske rettigheder, kvinders rettigheder
i den offentlige og private sfære og bekæmpelse af enhver form for vold mod kvinder, hvilket også har
været temaet for målrettede aktioner i årets løb.
Det samlede billede påvirker de grundlæggende rettigheder i EU. EU skal yde en beslutsom indsats for
at forsvare sine fælles værdier demokrati, grundlæggende rettigheder og retsstaten imod de kræfter,
der søger at polarisere vores samfund og true vores åbne og solidariske samfundsmodel. De
europæiske og nationale institutioner skal genvinde befolkningens tillid ved at vise, at de er i stand til
at sikre frihed, sikkerhed og fremgang. Det centrale i disse bestræbelser bliver at beskytte og fremme
befolkningens grundlæggende rettigheder og EU's fælles værdier, og EU-institutionerne skal gå foran
med et godt eksempel Chartret er et uvurderligt værktøj i denne forbindelse, og dets fulde potentiale
skal udnyttes.
2. Anvendelse af EU's charter
2.1 Fremme og beskytte de grundl
æ
ggende rettigheder
Sikre de grundlæggende rettigheder for alle i Den Europæiske Union
I 2016 tog EU adskillige initiativer for at gøre chartrets rettigheder til virkelighed for EU's befolkning.
En række af disse initiativer havde til formål at sikre rimelighed og social retfærdighed.
Kommissionen indledte f.eks. en offentlig høring om udviklingen af en europæisk
"søjle af sociale
2
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0003.png
rettigheder"1.
Med udgangspunkt i de sociale rettigheder i henhold til chartret vil denne søjle støtte
velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Den vil beskæftige sig med
spørgsmål af central betydning for den enkelte såsom lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet,
rimelige arbejdsforhold samt tilstrækkelig og bæredygtig social sikring.
Det blev ligeledes oprettet en europæisk platform med henblik på at styrke samarbejdet om at
bekæmpe sort arbejde2 og dermed bidrage til at sikre overholdelsen af
retten til retfærdige og
rimelige arbejdsforhold
(artikel 31 i chartret).
I 2016 blev der taget skridt til at fremme
retten til respekt for familieliv
(artikel 7 i chartret):
Kommissionen foreslog nye regler i henhold til Bruxelles IIa-forordningen for at forbedre EU-
reglerne, der beskytter børn i forbindelse med grænseoverskridende tvister om forældreansvar
vedrørende forældremyndighed3
to nye forordninger blev vedtaget for at bistå internationale par, enten gifte eller i registreret
partnerskab, med at forvalte deres ejendom i det daglige og dele den i tilfælde af skilsmisse
eller den enes død4.
Retten til en retfærdig rettergang
(artikel 47 og 48 i chartret) blev konkretiseret gennem vedtagelse
af en række direktiver: om uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen
5
, om
retshjælp
6
og retssikkerhedsgarantier for børn
7
. Sidstnævnte og de nye Bruxelles IIa-regler vil også
påvirke
børns rettigheder
positivt (artikel 24 i chartret).
Kommissionen oprettede en platform til onlinetvistbilæggelse8, som hjælper forbrugerne med at løse
deres tvister med handlende i EU vedrørende onlinekøb udenretligt, billigt, enkelt, hurtigt og på et
1
Resultaterne af høringen, der blev gennemført fra marts til december 2016, er i øjeblikket ved at blive
gennemgået og vil danne udgangspunkt for Kommissionens forslag om den europæiske søjle af sociale
rettigheder. Der kan findes yderligere oplysninger på: https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-
fairer-economic-and-monetary-union/towards-european-pillar-social-rights_en.
2
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2016/344 af 9. marts 2016 om en europæisk platform for
forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 12-20).
3
Forslag til Rådets forordning om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i
sager vedrørende forældreansvar, og om internationale barnebortførelser (omarbejdning), COM(2016) 0411 final
af 30.6.2016.
4
Rådets forordning (EU) 2016/1103 af 24. juni 2016 om indførelse af et forstærket samarbejde på området for
kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem
ægtefæller (EUT L 183 af 8.7.2016, s. 1-29); Rådets forordning (EU) 2016/1104 af 24. juni 2016 om indførelse
af et forstærket samarbejde på området for kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
sager vedrørende de formueretlige virkninger af registrerede partnerskaber (EUT L 183 af 8.7.2016, s. 30-56).
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9. marts 2016 om styrkelse af visse aspekter af
uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT L 65 af 11.3.2016, s. 1-
11).
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og
tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1-8).
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016 om retssikkerhedsgarantier for børn,
der er mistænkte eller tiltalte i straffesager (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1-20).
8
Se følgende websted: https://webgate.ec.europa.eu/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage.
3
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0004.png
hvilket som helst officielt EU-sprog, hvorved man styrker
forbrugerbeskyttelsen
(artikel 38 i
chartret).
Beskyttelse af personoplysninger i EU og andre steder
Et andet fokusområde i 2016 var
beskyttelse af personoplysninger
(artikel 8 i chartret). Vedtagelsen
af den generelle forordning om databeskyttelse9 og direktivet om databeskyttelse for politiet og de
strafferetlige myndigheder
10
var et vigtigt skridt i denne henseende.
Den generelle forordning om databeskyttelse styrker og moderniserer de gældende regler: Personer vil
få nemmere adgang til deres egne personoplysninger, en ret til dataportabilitet, en præcisering af
"retten til at blive glemt" og visse rettigheder, der gælder i tilfælde af uberettiget adgang til
personoplysninger. Den generelle forordning om databeskyttelse forpligter også virksomheder og
organisationer til at underrette den nationale tilsynsmyndighed om alvorlige brud på datasikkerheden
så hurtigt som muligt, således at brugerne kan træffe passende foranstaltninger. Den generelle
forordning om databeskyttelse indfører som
én
EU-retsakt
ét
sæt regler, således at personer har
samme beskyttelse, uanset hvor i EU de befinder sig.
Formålet med direktiv (EU) 2016/680 er at sikre en effektiv informationsudveksling mellem nationale
retshåndhævende myndigheder og sikre, at oplysninger om personer, der er offer for, vidner til eller
mistænkte for lovovertrædelser, beskyttes behørigt i forbindelse med en strafferetlig efterforskning
eller foranstaltninger til håndhævelse af lovgivningen. Al behandling af personoplysninger i EU fra de
retshåndhævende
myndigheders
og
side
skal
overholde
og
nødvendighedsprincippet,
omfatte
tilstrækkelige
proportionalitetsprincippet
legalitetsprincippet
beskyttelsesforanstaltninger for de enkelte personer.
Sideløbende med denne styrkede beskyttelse inden for EU sikrede Kommissionen også en passende
databeskyttelse uden for EU. I juli 2016 vedtog den afgørelsen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,
det såkaldte "EU-US
Privacy Shield",
som sikrer fri bevægelighed for strømmen af personoplysninger
til kommercielle formål mellem virksomheder i EU og USA, der er certificeret under "Privacy Shield",
idet man samtidig sikrer den grundlæggende ret til beskyttelse af disse oplysninger.
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1-88).
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af
4.5.2016, s. 89-131).
4
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0005.png
En anden milepæl var indgåelsen af
paraplyaftalen11
mellem EU og USA i december, som
indebærer et højt databeskyttelsesniveau ved enhver overførsel af personoplysninger mellem EU og
USA i forbindelse med politimæssigt eller retligt samarbejde i straffesager.
Beskyttelse af de mest s
å
rbares rettigheder
I urolige tider rammes de mest sårbare ofte hårdest. Det var et vigtigt fokusområde for EU i 2016 at
tage sig af migrationssituationen og navnlig sikre beskyttelsen af
retten til asyl
(artikel 18 i chartret)
og overholdelsen af
princippet om forbud mod kollektiv udvisning
(artikel 19 i chartret). Efter sin
meddelelse om en
reform af det fælles europæiske asylsystem)12
i april 2016 foreslog
Kommissionen ændringer af de eksisterende regler med henblik på at:
i) indføre et mere retfærdigt og mere bæredygtigt system for fordelingen af asylansøgere
mellem medlemsstaterne (forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen)13 og sikre en
effektiv gennemførelse af systemet (forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen)
14
ii) sikre en øget harmonisering af asylprocedurerne og standarderne for international
beskyttelse for at sikre høje niveauer af beskyttelse og modtagelse samt tilstrækkelige
sikkerhedsforanstaltninger for asylansøgere over hele EU samt reducere irregulære sekundære
bevægelser (forslag til forordning om asylprocedurer
15
, en forordning om anerkendelse
16
og en
omarbejdning af direktivet om standarder for modtagelse
17
)
iii) lette anvendelsen af en fælles tilgang til sikker og lovlig ankomst til EU for personer med
behov for international beskyttelse i solidaritet med lande, der er værtslande for et stort antal
fordrevne (forslag til forordning om oprettelse af en EU-genbosætningsramme
18
)
iv) omdanne Det Europæiske Asylstøttekontor til et fuldgyldigt EU-agentur med et styrket
mandat til at rette op på alle strukturelle svagheder ved EU's asylsystem (forslag til forordning
om Den Europæiske Unions Asylagentur
19
).
Fremme og beskyttelse af
børns rettigheder
(artikel 24 i chartret) var det centrale i denne retsakt.
Man var særligt opmærksom på uledsagede børn inden for nøgleområder såsom vurdering af, hvad der
11
Aftale mellem Amerikas Forenede Stater og Den Europæiske Union om beskyttelse af personoplysninger i
forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger,
http://ec.europa.eu/justice/data-protection/files/dp-umbrella-agreement_en.pdf.
12
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en reform af det fælles europæiske
asylsystem og om fremme af lovlige migrationsveje til Europa, COM(2016) 197 final af 6.4.2016.
13
COM(2016) 270.
14
COM(2016) 272.
15
COM(2016) 467.
16
COM(2016) 466.
17
COM(2016) 465.
18
COM(2016) 468.
19
COM(2016) 271.
5
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0006.png
er i barnets bedste interesse, barnets ret til at blive hørt i asylprocedurerne og sikring af tilstrækkelige
modtageforhold og effektive værgemål.20 Kommissionens overordnede fremgangsmåde for at
beskytte alle migrantbørn var i centrum for det
10. årlige europæiske forum om børns rettigheder
i
november
21
.
I
december
2016
foreslog
Kommissionen
en
styrkelse
af
Schengeninformationssystemet
22
, som vil forbedre de retshåndhævende embedsmænds og
grænsevagternes muligheder for at finde forsvundne børn, også i forbindelse med migration.
Fremme af
å
bne og tolerante samfund uden racisme
Det nuværende klima har ført til stigende
racisme og intolerance over for etniske, religiøse og
andre mindretal
over hele Europa.23 Dette påvirker mange af de grundlæggende rettigheder i
henhold til chartret, herunder retten til ikke-forskelsbehandling (artikel 21), retten til menneskelig
værdighed (artikel 1), retten til respekt for menneskers integritet (artikel 3) og retten til livet (artikel
2).
Kommissionen oprettede en platform for medlemsstaterne, civilsamfundet, EU-agenturer og
internationale organisationer24 for at kunne nå frem til bedre reaktioner på hadforbrydelser og
hadefuld tale. Man fokuserede på
registrering og indsamling af oplysninger om tilfælde af hadforbrydelser i alle medlemsstater
styrkelse af støtten til ofre og
imødegåelse af ulovlig hadefuld tale online.
20
En oversigt over de ændrede og foreslåede bestemmelser vedrørende beskyttelse af børn i ovennævnte forslag
til
retsakter
kan
findes
på:
http://ec.europa.eu/justice/fundamental-
rights/files/rights_child/ceas_provision_on_children_table_updated.pdf.
21
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=34456 Dette arbejde blev fulgt op med
vedtagelsen af meddelelsen om "Beskyttelse af migrantbørn" den 12. april 2017 (COM(2017) 211 final).
22
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-4402_en.htm.
23
En undersøgelse udført af FRA i 2013 viste, at i lande som Ungarn, Frankrig og Belgien overvejede op til
48 % af respondenterne at emigrere, fordi de som jøder ikke længere følte sig sikre
http://fra.europa.eu/en/publication/2013/discrimination-and-hate-crime-against-jews-eu-member-states-
experiences-and
Moskeer
begyndte at
politibeskyttelse
i
flere
medlemsstater,
fordi
civilsamfundsorganisationer begyndte at melde om kraftige stigninger i antallet af angreb på muslimer i 2014 og
2015 i lande som Frankrig, Det Forenede Kongerige og Belgien, herunder voldelige angreb på muslimske
kvinder, der bar tørklæde. Antallet af tilfælde af overgreb og hadefuld tale rettet mod asylansøgere og migranter
er stigende, og det samme gælder angreb og forsøg på brandstiftelse på flygtningelejre. Efter folkeafstemningen i
Det Forenede Kongerige i juni 2016 kunne man iagttage en bølge af had rettet mod enkeltpersoner og grupper på
grund af deres nationale eller etniske oprindelse, og civilsamfundsorganisationer rapporterede om stigende
fjendtlighed mod romaer og personer af afrikansk oprindelse i en række medlemsstater. I 2017 offentliggør FRA
sin EU MIDIS2-undersøgelse, som vil gøre det muligt at sammenligne tendenserne i de forskellige
mindretalsgruppers erfaringer.
24
EU's gruppe på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance, se:
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=51025.
6
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0007.png
Sammen med denne politiske opbakning fortsatte Kommissionen også de bilaterale dialoger med
medlemsstaterne om større mangler i deres gennemførelse af EU-lovgivningen
25
. En række
medlemsstater ændrede deres straffelovgivning som en følge heraf.
Med henblik på at begrænse udbredelsen af hadefuld tale online og sikre beføjelser til aktører på de
nye medier indgik Kommissionen den 31. maj en aftale med Facebook, Twitter, YouTube og
Microsoft om en
adfærdskodeks til imødegåelse af ulovlig hadefuld tale online
26
. Selskaberne
forpligtede sig bl.a. til at:
gennemgå størstedelen af gyldige henvendelser fra borgerne og civilsamfundet om fjernelse
af ulovligt indhold, hvor man offentligt tilskynder til vold og had, på under 24 timer og
ligeledes vurdere dem i henhold til de nationale bestemmelser i straffelovgivningen, der
gennemfører EU-retten.
Kommissionen følger nøje fremskridtene i samarbejde med civilsamfundet, medlemsstaterne og IT-
virksomhederne og fremlagde sine foreløbige resultater i december.27
Fremme af mediekundskab, kritisk tænkning og afbalancerede fortællinger på græsrodsniveau er
andre nøgleforanstaltninger, som EU støtter for at imødegå intolerance både offline og online sammen
med uddannelse (se afsnit 4).
2.2. Sikre respekten for grundl
æ
ggende rettigheder
EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer skal overholde chartret i alle deres handlinger; alle
tilfælde af manglende overholdelse kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen).
Kommissionen anstrenger sig i høj grad for at indarbejde grundlæggende rettigheder i alle
politikområder, dvs. sikre, at de respekteres fuldt ud i alle dens forslag til lovgivning og politik.
Det nye
direktiv om bekæmpelse af terrorisme,
som Europa-Parlamentet og Rådet nåede til enighed
om i december 2016,28 er et godt eksempel på denne indarbejdning. Det indeholder en eksplicit
bestemmelse om grundlæggende rettigheder
den første af sin art
og adskillige aspekter vedrørende
de grundlæggende rettigheder blev inddraget i udarbejdelses- og forhandlingsprocessen, herunder
nødvendigheden og proportionaliteten af indgreb i retten til fri bevægelighed, databeskyttelse og
ytringsfrihed (artikel 45, 8 og 11 i chartret). Man tog også behørigt hensyn til legalitetsprincippet og
princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf (artikel 49 i chartret) og ofrenes
25
Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og
tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen.
26
Se følgende websted: http://ec.europa.eu/justice/fundamental-rights/files/hate_speech_code_of_conduct_en.pdf
27
Den
første
vurdering
af
den
nye
adfærdskodeks
findes
på:
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/image/document/2016-50/factsheet-code-conduct-
8_40573.pdf.
28
Direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017.
7
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0008.png
rettigheder, herunder adgang til effektive retsmidler (artikel 47 i chartret). Ex post-evalueringen af
direktivet vil også dække dets indvirkning på de grundlæggende rettigheder og friheder.
Kommissionen vedtog et forslag om ajourføring af EU's
eksportkontrolforordning
for følsomme
produkter (med dobbelt anvendelse) i 201629. Forordningen udgør en solid ramme for kontrol med
eksporten af teknologi til cyberovervågning, når der er risiko for, at den vil blive misbrugt til at begå
alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller af den internationale humanitære folkeret. På
grundlag af et forslag fra Kommissionen blev EU-reglerne om forbud mod eksport og import af varer,
der kan anvendes til dødsstraf eller tortur i andre lande, styrket gennem vedtagelsen i november af en
ændring af
torturbekæmpelsesforordningen
30
.
Indarbejdelsen af respekten for de grundlæggende rettigheder udvides også til andre områder af
anvendelsen af EU-finansiering. I 2016 vedtog Kommissionen retningslinjer for at sikre, at chartret
overholdes, når medlemsstaterne anvender
de europæiske struktur- og investeringsfonde
31
.
Med hensyn til
migration
erklærede Kommissionen i forbindelse med Den Europæiske
Ombudsmands fælles undersøgelse af erklæringen af 18. marts 2016 fra EU og Tyrkiets indvirkning
på menneskerettighederne, at den fortsat nøje ville overvåge gennemførelsen af erklæringen, herunder
respekten for menneskerettighederne både i EU og Tyrkiet.32
EU's tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention prioriteres fortsat af
Kommissionen,
ikke mindst i lyset af dens juridiske forpligtelse i henhold til traktaten. Tiltrædelsen
vil styrke vores fælles værdier, gøre EU-lovgivningen mere effektiv og
øge
sammenhængen i
forbindelse med beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU. Alligevel gav Domstolens
udtalelse i december 2014 (hvor udkastet til tiltrædelsesaftale fra 2013 blev erklæret for uforeneligt
med traktaterne) anledning til en række betydningsfulde og komplekse spørgsmål, der kræver
genforhandling af en række punkter. Kommissionen undersøger i sin egenskab af EU-forhandler
løsninger på de problemer, som Domstolen fremførte i den relevante arbejdsgruppe i Rådet.
29
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 28. september 2016 om en EU-ordning for kontrol
med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse, COM(2016) 616 final.
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2134 af 23. november 2016 om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden
grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (EUT L 338 af 13.12.2016, s. 1).
31
EUT C 269 af 23.7.2016, s. 1.
32
I en dom (28. februar 2017) i sag T-192/16, T-193/16 og T-257/16 fandt Retten, at "erklæringen fra EU og
Tyrkiet (...) ikke kan anses for en retsakt, der er vedtaget af Det Europæiske Råd og heller ikke af en anden af
Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer" (præmis 71).
8
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0009.png
2.3. St
ø
rre bevidsthed om chartret
For at borgerne skal kunne udnytte de grundlæggende rettigheder fuldt ud, er de nødt til at vide, hvori
de grundlæggende rettigheder består. De skal også vide, hvem de skal henvende sig til, når deres
rettigheder krænkes. I oktober 2016 lancerede Kommissionen
guiden for grundlæggende
rettigheder33,
et onlineredskab, som hjælper befolkningen med dette.
På en konference afholdt af det nederlandske formandskab i februar 2016 om "den nationale politiske
anvendelse af EU's charter for grundlæggende rettigheder", blev en række eksempler på bedste
praksis og redskaber fremlagt for at hjælpe de nationale myndigheder med at vurdere, hvornår og
hvordan chartret skal anvendes, når de udarbejder nationale politikker og national lovgivning.
Desuden anvender Kommissionen EU-finansiering til at støtte projekter og netværk, der analyserer
national retspraksis vedrørende chartret, og til at tilbyde jurister undervisning i dets anvendelse.
Som opfølgning på Kommissionens rapport om gennemførelsen af chartret fra 2015 vedtog Rådet
konklusioner om chartrets anvendelse i juni34, og Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om
situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i december35. Drøftelserne i
Rådet og Europa-Parlamentet bidrog til at styrke bevidstheden om de grundlæggende rettigheders
udvikling og de dertil hørende udfordringerne i EU.
2.4 Domstolens kontrol med EU-institutionerne
I de forenede sager
Ledra Advertising
og
Mallis and Malli
36
afviste Domstolen efter appel
annulleringssøgsmål og erstatningskrav fra borgere og virksomheder på grund af værditab på deres
indskud i to banker i Cypern. Dette var blevet aftalt i 2013 i aftalememorandummet mellem de
cypriotiske myndigheder og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme. Domstolen understregede, at
chartret gælder for EU-institutionerne, også når de handler uden for EU's juridiske ramme. Den
påpegede, at Kommissionen skal sikre, at et aftalememorandum er i overensstemmelse med de
grundlæggende rettigheder i henhold til chartret. Indskrænkningen af ejendomsretten (artikel 17 i
chartret) var begrundet under henvisning til det forfulgte mål, dvs. at sikre stabiliteten i euroområdets
banksystem som helhed og den umiddelbare risiko for
økonomiske
tab, som indskyderne ville blive
33
Redskabet er baseret på "Clarity"-redskabet, som er udviklet af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder,
og er nu en del af e-justice-portalen, https://e-justice.europa.eu/content_where_to_turn_for_help-459-en.do.
34
Se følgende websted: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10005-2016-INIT/en/pdf.
35
Europa-Parlamentets beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den
Europæiske Union i 2015 (2016/2009(INI)).
36
Sag C-8-10/15P og C-105-109/15P.
9
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0010.png
udsat for, hvis de to banker gik konkurs. Den konkluderede derfor, at Kommissionen ikke kunne anses
for at have bidraget til en overtrædelse af chartret.
3. Chartrets anvendelse i og af medlemsstaterne
3.1 Udviklingen inden for grundlæggende rettigheder og
retsstatsprincippet
Chartret gælder kun for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. Derfor kan der kun indledes
traktatbrudssager mod medlemsstaterne for overtrædelser af chartret, når der kan etableres en
tilstrækkelig sammenhæng med EU-retten.
Medlemsstaterne er dog også forpligtet til at respektere de værdier, som Unionen er baseret på, når de
handler uden for gennemførelsen af EU-retten. Navnlig retsstatsprincippet er en forudsætning for
beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. I 2014 indførte Kommissionen en ramme, der havde til
formål at håndtere situationer med nye systemiske trusler mod retsstatsprincippet, som ikke kan
afhjælpes effektivt på nationalt plan eller med eksisterende instrumenter (navnlig traktatbrudssager)
på EU-niveau37.
Begivenhederne i Polen navnlig vedrørende forfatningsdomstolen fik Kommissionen til at
offentliggøre en henstilling i juli 201638 og en supplerende henstilling i december 201639 inden for
denne ramme. Eftersom forfatningsdomstolens legitimitet, integritet og korrekte funktion påvirkes
negativt, er det ikke muligt at foretage en effektiv forfatningsmæssig kontrol. Det er i den fælles
interesse at rette op på denne situation. Selve Unionens funktion er i fare, hvis retsstatsprincippet ikke
længere respekteres i en af dens medlemsstater.
I oktober 2016 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om oprettelse af en EU-mekanisme for
demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder40. Kommissionen hilste det overordnede
mål med beslutningen velkommen, som er at sikre, at EU's fælles værdier respekteres og
håndhæves41. Kommissionen finder imidlertid, at man i første omgang bør udnytte de eksisterende
instrumenter bedst muligt for at undgå overlapninger. En række eksisterende redskaber og aktører
udgør allerede et sæt supplerende og effektive midler til at fremme og opretholde de fælles værdier.
Kommissionen vil fortsat tillægge disse midler værdi og bygge videre på dem. En af Parlamentets
37
38
Meddelelsen "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet", COM(2014) 158 final af 19.3.2014.
Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374 af 27. juli 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen,
C/2016/570 (EUT L 217 af 12.8.2016, s. 53-68).
39
Kommissionens henstilling (EU) 2017/146 af 21. december 2016 vedrørende retsstatsprincippet i Polen,
som supplerer Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374, C/2016/ 8950 (EUT L 22 af 27.1.2017, s. 65-81).
40
Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati,
retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder.
41
Europa-Parlamentets plenarmøde den 25. oktober 2016.
10
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0011.png
grundtanker var at gøre de forskellige eksisterende data og rapporter om situationen for de
grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne mere tilgængelige og synlige, også på nationalt plan.
Kommissionen glædede sig over dette, eftersom en række andre aktører
herunder Europarådet og
dens Venedigkommission, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og NGO'er
indsamler oplysninger om retsstatsprincippet, demokrati og de grundlæggende rettigheder i
medlemsstaterne.
3.2 Domstolens vejledning til medlemsstaterne
Domstolen fortsatte (inden for systemet med anmodninger om præjudicielle afgørelser) med at vejlede
nationale dommere om anvendelsen og fortolkningen af chartret.
I de forenede sager
Tele2 Sverige AB
42
og
Tom Watson e.a
43
gennemgik Domstolen lovgivningen i de
to medlemsstater, der indeholdt krav om generel og vilkårlig lagring af trafik- og
placeringsoplysninger for alle abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med alle elektroniske
kommunikationsmidler. Den fandt, at disse love begrænsede de grundlæggende rettigheder til respekt
for privatlivet og beskyttelse af personoplysninger (artikel 7 og 8 i chartret). På grund af deres brede
anvendelsesområde og de begrænsede sikkerhedsklausuler fandt man ingen af begrænsningerne
begrundede, selv om formålet var at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Et sådant mål kan dog begrunde
målrettet lagring af trafik- og placeringsdata, hvis denne er begrænset til det strengt nødvendige med
hensyn til de kategorier af data, der skal lagres, de berørte kommunikationsmidler, de berørte personer
og lagringsperioden.
I
GS Media BV44
afsagde Domstolen dom om
indsættelse af hyperlinks
i forbindelse med den
grundlæggende ret til ytringsfrihed (artikel 11 i chartret). En medievirksomhed havde indsat et
hyperlink på sin webside, der sendte læserne videre til websteder, hvor man kunne se fotografier af en
berømthed taget af magasinet Playboy. Eftersom indehaveren af ophavsretten ikke havde givet
tilladelse til offentliggørelsen af fotografierne på disse websteder, påstod redaktøren for magasinet, at
indsættelsen af hyperlinket krænkede ophavsrettighederne. Medievirksomheden blev ved med at
indsætte de samme hyperlinks på sit websted, eller indsatte tilsvarende hyperlinks, når nogle af de
tidligere hyperlinks ikke længere virkede. Som følge af det gældende EU-ophavsretsdirektiv45
fastslog Domstolen, at enhver formidling til offentligheden af et hvilket som helst værk, skal
godkendes af indehaveren af ophavsrettighederne. Den fastslog, at distribution, uden tilladelse fra
42
43
C-203/15.
C-698/15.
44
C-160/15.
45
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af
ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(EUT L 167 af 22.6.2001, s. 10-19).
11
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0012.png
indehaveren af ophavsrettighederne, af hyperlinks til værker på de pågældende websteder udgjorde
"formidling til offentligheden". Den medgav imidlertid, at det i enkelte tilfælde kunne være vanskeligt
for den person, der indsætter linket, at vurdere, hvorvidt der foreligger en tilladelse. I den forbindelse
må man finde en rimelig balance mellem indehaveren af ophavsrettens rettigheder og retten til
ytringsfrihed for den person, der indsætter linket. Når sidstnævnte imidlertid var eller burde have
været klar over krænkelserne af ophavsretten, som i den foreliggende sag, udgjorde disse handlinger
"formidling til offentligheden" uden samtykke fra indehaveren af ophavsretten.
Dommen i de forenede sager
Aranyosi
og
Caldararu46
vedrørte medlemsstaternes pligt til at
respektere de grundlæggende rettigheder i henhold til chartret, navnlig
forbuddet mod tortur og
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
ved fuldbyrdelsen af en
europæisk
arrestordre.
Domstolen fastslog, at i henhold til artikel 4 (som fastsætter en absolut ret) gælder det, at
hvis de fuldbyrdende myndigheder har oplysninger, der peger på en reel risiko for umenneskelig eller
nedværdigende behandling på grund af afsoningsforholdene i udstedelsesstaten, skal de vurdere denne
risiko for den pågældende, når de skal beslutte, hvorvidt de vil fuldbyrde den europæiske arrestordre.
Når det fastslås, at der foreligger en risiko for den pågældende, skal fuldbyrdelsen udsættes og kan
opgives helt, hvis det efter et rimeligt tidsrum stadig ikke er muligt at afskrive risikoen. I forbindelse
med vurderingen af risikoen skal den myndighed, der er ansvarlig for fuldbyrdelsen, tage behørigt
hensyn til den pågældendes grundlæggende
ret til frihed
og princippet om
uskyldsformodning
(artikel 6 og 48 i chartret).
3.3. National retspraksis, hvor chartret citeres
Nationale dommere spiller fortsat en central rolle for værnet om de grundlæggende rettigheder og
retsstatsprincippet. EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder47 konstaterede, at nationale retter
fortsat søger vejledning og inspiration i chartret i 2016, også i et betydeligt antal sager, der falder uden
for EU-rettens anvendelsesområde.
Børns rettigheder
(artikel 24 i chartret) spillede en helt central rolle. En sag ved en britisk domstol48
vedrørte en nigeriansk statsborger, der havde opholdt sig i Det Forenede Kongerige i 25
år.
Hans døtre
(13 og 11
år)
var britiske statsborgere. Han appellerede en udvisningsdom, der var begrundet i
hensynet til den offentlige orden. Domstolen omgjorde førsteinstansrettens afgørelse med den
begrundelse, at den havde undladt at anerkende børnenes ret til regelmæssigt at have et personligt
46
47
C-404/15 og C-659/15.
Agenturets årsberetning for 2016, der offentliggøres i maj 2017.
48
Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber)
Adebayo Abdul v. Secretary of State for the Home
Department,
[2016] UKUT 106 (IAC).
12
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0013.png
forhold og direkte kontakt med begge forældre, medmindre dette strider mod deres egne interesser
(artikel 24). Denne bestemmelse i chartret blev fortolket som en "selvstændig rettighed" i forbindelse
med immigrationslovgivningen.
I en anden sag anvendte en svensk ret artikel 24 i chartret som eneste retskilde til at fortolke den
nationale strafferet på en børnevenlig måde49. Standardstraffen for personer, der mod betaling bistår
en udlænding med at rejse ind i Sverige, er tre til fire måneders fængsel. I denne sag anerkendte
domstolen imidlertid, at den pågældende handlede ud fra et
ønske
om at hjælpe børn. Den idømte
udelukkende en betinget straf kombineret med samfundstjeneste på grundlag af artikel 24 i chartret og
de statslige myndigheders pligt til at tage hensyn til børnenes interesse.
4. Fokusafsnit: Det
årlige
kollokvium i 2016 om grundlæggende
rettigheder "Mediepluralisme og demokrati"
Det årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder er et enestående forum for dialog, der fremmer
gensidigt samarbejde og politisk engagement til fremme og beskyttelse af de grundlæggende
rettigheder i EU. Det giver mulighed for at identificere og gennemføre konkrete politiske
foranstaltninger vedrørende relevante områder inden for de grundlæggende rettigheder.
På det andet årlige kollokvium (17.-18. november 2016) udforskede man ud fra et perspektiv
vedrørende de grundlæggende rettigheder de mange sammenhænge mellem frie og pluralistiske
medier og demokrati
50
. Nationale politikere og EU-politikere, internationale organisationer og
civilsamfundsorganisationer, chefredaktører, journalister, nationale lovgivere, repræsentanter for
forskellige journalist- og mediesammenslutninger og IT-virksomheder, akademikere, dommere og
andre jurister fremsatte forslag til nøgleaktioner for alle involverede, som blev afspejlet i
konklusionerne af kollokviet, som Kommissionen offentliggjorde kort efter begivenheden.
51
Et af emnerne var beskyttelse af mediefrihed og uafhængighed af politisk og økonomisk pres.
Deltagerne understregede betydningen af medietilsynenes uafhængighed og opfordrede til en hurtig
vedtagelse af Kommissionens forslag til retsakt om ændring af direktivet om audiovisuelle
medietjenester
52
.
49
50
Skåne og Blekinge,
appelretten, sag B 7426-15, afgørelse af 5. december 2016.
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=31198.
51
http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/image/document/2016-50/2016-fundamental-colloquium-
conclusions_40602.pdf.
52
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af
visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i
betragtning af de ændrede markedsforhold, COM(2016) 0287 final af 25.5.2016.
13
kom (2017) 0239 - Ingen titel
1758599_0014.png
Et andet diskussionsområde var at sikre journalister øgede beføjelser og beskytte dem mod pres,
trusler, fysisk vold og hadefuld tale. Deltagerne understregede betydningen af at bekæmpe straffrihed
for forbrydelser og hadefulde udtalelser rettet mod journalister, navnlig kvinder. De opfølgende
foranstaltninger omfatter EU-finansiering af projekter om mediepluralisme, beskyttelse af journalister
og bekæmpelse af hadefuld tale online. I november 2016 iværksatte Kommissionen en EU-dækkende
kampagne og et år med målrettede foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af vold imod
kvinder,
53
herunder i medierne.
Deltagerne kiggede også på de udfordringer og muligheder, der opstår i det konvergerende
mediemiljø. Man drøftede den etiske journalistiks og mediekundskabens rolle og ligeledes den
kvalitetsbetonede presses og den undersøgende journalistiks økonomiske bæredygtighed. Den
indvirkning, som brugen af algoritmer eller spredning af falske nyheder kan have på mediepluralismen
og på en informeret demokratisk debat, blev også drøftet. De opfølgende foranstaltninger omfatter
finansiering af mediekundskab, støtte til fastlæggelse af etisk god praksis til fremme af information af
høj kvalitet samt iværksættelse af en konsekvensanalyse udført af Kommissionen samt en offentlig
høring
54
om beskyttelse af whistleblowere.
5. Konklusion
Den seneste udvikling i EU og andre steder udgør alvorlige trusler mod de grundlæggende rettigheder.
Kommissionen er fortsat opmærksom og engageret i at sikre et højt beskyttelsesniveau for de
grundlæggende rettigheder i EU. Den vil intensivere sin indsats for at sikre, at alle forslag til EU-
retsakter og foranstaltninger er fuldt forenelige med chartret. Den har til hensigt at garantere, at alle
instanser, der er forpligtet af chartret, fortsat vil respektere det.
Betydningen af systemet med kontroller i demokratiske samfund, navnlig højesteretternes og
forfatningsdomstolenes centrale rolle med at sikre overholdelsen af EU's fælles værdier, kan ikke
overdrives. Denne rolle skal understøttes med fuld respekt for retsvæsenets uafhængighed. Et
uafhængigt, eksternt tilsyn (herunder inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention) er
vigtigt i demokratiske samfund. Civilsamfundsorganisationernes centrale rolle med at forny
engagementet i demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder bør værdsættes og
bevares.
53
54
http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-16-3946_en.htm.
http://ec.europa.eu/newsroom/just/item-detail.cfm?item_id=54254.
14