Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0250
Offentligt
1748895_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.4.2017
COM(2017) 250 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
En europæisk søjle for sociale rettigheder
{SWD(2017) 200 final}
{SWD(2017) 201 final}
{SWD(2017) 206 final}
DA
DA
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0002.png
"Vi
skal optrappe arbejdet med at skabe et fair, ægte transeuropæisk arbejdsmarked. Som led
i indsatsen ønsker jeg at udvikle en europæisk søjle for sociale rettigheder, der tager hensyn
til de skiftende vilkår i de europæiske samfund og i arbejdsverdenen. Den kan tjene som
ledetråd for en fornyet konvergens i euroområdet. Denne europæiske søjle for sociale
rettigheder skal supplere det, som vi allerede har opnået i fællesskab, når det kommer til
beskyttelsen af arbejdstagere i EU. Jeg tror, at vi gør klogt i at lancere dette initiativ i
euroområdet og give de øvrige EU-medlemsstater mulighed for at deltage, hvis de ønsker
det."
Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tale om Unionens tilstand,
Europa-Parlamentet, 9. september 2015
1. Indledning
Opbygning af en mere inklusiv og mere retfærdig Union er en af denne Europa-
Kommissions vigtigste prioriteter
1
.
Siden kommissionsformand Jean-Claude Juncker
bebudede oprettelsen af en europæisk søjle for sociale rettigheder, har Kommissionen aktivt
samarbejdet med alle relevante interessenter på alle niveauer. I marts 2016 fremlagde den en
føreløbig skitse til den europæiske søjle for sociale rettigheder og lancerede en bred offentlig
høring for at indsamle feedback
2
.
I januar 2017 blev der
—
på grundlag af arrangementer for
interessenter og input fra hele Europa
—
afholdt en konference på højt plan som afslutning på
høringen
3
.
Kommissionen fremlægger i dag resultaterne af denne offentlige høring sammen med sit
endelige forslag til den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Søjlen omfatter en række
centrale principper og rettigheder til støtte for fair og velfungerende arbejdsmarkeder og
velfærdssystemer. Som fremhævet i de fem formænds rapport om gennemførelse af Europas
Økonomiske og Monetære Union
4
er dette også afgørende for at kunne opbygge mere robuste
økonomiske strukturer. Det er grunden til, at søjlen er tænkt som en ledetråd for fornyet
konvergens på vejen mod bedre arbejds- og levevilkår i de deltagende medlemsstater. Den
tager primært sigte på euroområdet, men er åben for alle EU's medlemsstater.
At opfylde disse principper og rettigheder er et fælles ansvar
.
De fleste af de redskaber,
der er nødvendige for at kunne opnå de ønskede resultater med søjlen, ligger hos de lokale,
regionale og nationale myndigheder samt hos arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet
generelt. Den Europæiske Union
—
og Europa-Kommissionen i særdeleshed
—
kan bidrage
ved at fastlægge rammerne, udstikke kursen og skabe lige vilkår, i fuld respekt for de
specifikke nationale forhold og institutionelle strukturer. Dette er meget vigtigt, men indsatsen
1
De politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission med titlen "En ny start for Europa: Min
dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring" (15. juli 2014).
2
COM(2016) 127 final af 8. marts 2016.
3
Se resultaterne af den offentlige høring i ledsagedokument SWD(2017) 206 af 26. april 2017.
4
De fem formænds rapport om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union af 22. juni 2015.
2
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0003.png
på EU-plan vil nødvendigvis skulle understøttes og følges op på alle ansvarsniveauer.
Drøftelserne om Europas sociale dimension er en del af den bredere debat, der er
indledt om fremtiden for EU27
.
Der er med Kommissionens hvidbog om Europas fremtid
5
indledt en bred debat om, hvilken fremtid vi ønsker for os selv, for vores børn og for Europa. I
oplægget om Europas sociale dimension
6
, som offentliggøres sammen med pakken om den
europæiske søjle for sociale rettigheder, fokuseres der på de dybtgående forandringer, som de
europæiske samfund og arbejdsverdenen vil gennemgå i det kommende årti, og der opstilles
en række løsningsmodeller for, hvordan vi kan reagere i fællesskab ved at opbygge et Europa,
der beskytter, styrker og forsvarer. I Romerklæringen, som EU's ledere vedtog den 25. marts
2017, understregedes betydningen af et socialt Europa. Det sociale topmøde om fair job og
vækst, som vil blive afholdt i Göteborg den 17. november 2017, vil være endnu en lejlighed
til at gå videre med disse idéer.
I denne meddelelse præsenteres den europæiske søjle for sociale rettigheder, ligesom det
skitseres, hvordan den vil kunne gennemføres
.
Meddelelsen ledsages af en række
lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer vedrørende balance mellem
arbejdsliv og privatliv, information til arbejdstagerne, adgang til social beskyttelse og
arbejdstid. I henhold til tanken med søjlen skal disse forslag, når de er vedtaget, opdatere og
supplere gældende EU-ret. Selve søjlens tekst understøttes af et arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene, som indeholder en mere detaljeret redegørelse for de enkelte
principper og rettigheder
7
. Der er desuden fastlagt en social resultattavle med det formål at
overvåge de fremskridt, der gøres i praksis
8
.
Denne vil gøre det muligt at følge tendenser og
resultater i de forskellige lande og sikre et informeret grundlag for politikvejledning i
forbindelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker. For
EU som helhed vil resultattavlen tillige være et redskab til at vurdere fremskridtene i retning
af en "social AAA-vurdering" for EU.
2. Rationalet bag den europæiske søjle for sociale rettigheder
Den europæiske søjle for sociale rettigheder præsenteres med såvel de nuværende som
de fremtidige realiteter for øje.
Trods den senere tids forbedringer i de økonomiske og
sociale vilkår i Europa er virkningerne af det sidste årtis krise stadig vidtrækkende
—
fra
langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed til fattigdomsrisici mange steder i Europa.
Samtidig skal de enkelte medlemsstater forholde sig til de hastige forandringer, der finder sted
i vore samfund og inden for arbejdsverdenen. Som det påpeges i oplægget om Europas sociale
dimension, er der lige så mange udfordringer, som der er muligheder. EU er hjemsted for de
højest udviklede velfærdssystemer i verden og masser af god praksis og social innovation
,
men det er nødvendigt for EU at imødegå og tilpasse sig hidtil usete samfundsmæssige
udfordringer.
5
6
COM(2017) 2025 af 1. marts 2017.
COM(2017) 206 af 26. april 2017.
7
SWD(2017) 201 af 26. april 2017.
8
SWD(2017) 200 af 26. april 2017.
3
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0004.png
I denne sammenhæng handler det med den europæiske søjle for sociale rettigheder om
at skabe nye og mere effektive rettigheder for borgerne.
De 20 principper og rettigheder,
der knæsættes i søjlen, er opstillet i overensstemmelse med tre kategorier: lige muligheder og
adgang til arbejdsmarkedet, retfærdige arbejdsvilkår og social beskyttelse og inklusion. De
sætter fokus på, hvordan man kan opfylde løftet i traktaterne vedrørende en social
markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale
fremskridt. Principperne og rettighederne er fælles for alle, men det forventes ikke, at der vil
blive anvendt en universalløsningsmodel for, hvordan de sikres: Det erkendes med søjlen, at
der er mange forskellige situationer og mange forskellige midler til rådighed til at nå disse
fælles mål.
Der er i forbindelse med den offentlige høring indhentet en lang række input til det
endelige forslag til den europæiske søjle for sociale rettigheder, der fremlægges i dag
(se
tekstboks 1). Efter høringen finjusterede man en række parametre i forhold til den foreløbige
skitse fra marts 2016.
Tekstboks 1. Høringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder
Kommissionen gennemførte fra marts til december 2016 en offentlig høring for at indsamle feedback
vedrørende en foreløbig skitse til søjlen. Dette var samtidig en lejlighed til at reflektere over fremtiden
med hensyn til arbejde og velfærdssystemer, over, hvorvidt den gældende EU-ret stadig er
formålstjenlig, og over den rolle, som søjlen kunne spille i styringen af Den Økonomiske og Monetære
Union.
Høringen gav mulighed for en bred debat med de andre EU-institutioner, de nationale regeringer og
parlamenter, eksperter og civilsamfundet generelt. Arbejdsmarkedets parter spillede en særlig rolle
via målrettede høringer med deltagelse af tværfaglige organisationer på EU-plan og nationalt plan og
EU-sektorsammenslutninger. Man gennemførte som led i høringerne mere end 60 arrangementer i
hele Europa med over 2 500 deltagere. På nationalt plan gennemførte man målrettede høringer i 27
medlemsstater. Der indkom over 16 500 besvarelser af det særlige onlinespørgeskema. Den 23. januar
2017 blev der afholdt en konference på højt plan med henblik på at afslutte høringsprocessen.
Europa-Parlamentet vedtog en beslutning om søjlen den 19. januar 2017
9
.
Regionsudvalget og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog hver især en udtalelse henholdsvis den 11. oktober
2016
10
og den 25. januar 2017
11
.
Kommissionen modtog desuden bidrag fra 21 nationale regeringer
12
,
ligesom søjlen blev drøftet på ministerplan på diverse samlinger i Rådet.
Der er med høringen identificeret fire overordnede tendenser, som bør adresseres med søjlen: i) de
sociale konsekvenser af krisen, herunder stigende fattigdom og udstødelse, ulighed og arbejdsløshed,
lav vækst og konkurrenceevne, ii) arbejdets fremtid og det stadig mere digitale arbejdsmarked, iii) den
demografiske udvikling, navnlig den europæiske befolknings aldring, og iv) økonomiske forskelle
2016/2095(INI).
CDR 2868/2016.
11
SOC/542-01902-00-01-ac.
12
Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Frankrig, Italien, Letland, Litauen,
Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Det Forenede
Kongerige.
10
9
4
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0005.png
medlemsstaterne imellem. Disse problemstillinger har dannet udgangspunkt for udformningen af den
europæiske søjle for sociale rettigheder, som fremlægges i dag.
Samlet set viste høringen, at der er tilslutning til den europæiske søjle for sociale rettigheder som en
mulighed for at virkeliggøre et mere socialt Europa. Høringen bekræftede samtidig, at Europas
økonomiske og sociale udfordringer er indbyrdes forbundne og kræver en sammenhængende indsats
på alle niveauer. Især pegede mange respondenter på det forhold, at formålet med søjlen ikke bør
være at harmonisere social- og arbejdsmarkedspolitikken i hele EU.
Det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der offentliggøres sammen med denne
meddelelse, indeholder et mere detaljeret resumé af høringen
13
.
Disse udfordringer er af særlig betydning for gennemførelsen af Europas Økonomiske
og Monetære Union, sådan som det understregedes i de fem formænds rapport fra juni
2015
14
. Dette er ikke bare en bydende samfundsmæssig nødvendighed, det er også en
økonomisk nødvendighed. De beskæftigelsesmæssige og sociale forhold varierer meget i
euroområdet
—
til dels som følge af krisen, men også i en vis udstrækning på grund af de
ubalancer, der var blevet opbygget i årene inden krisen. Som det påpeges i rapporten, er
effektive og robuste arbejdsmarkeder, der fremmer et højt beskæftigelsesniveau og kan
absorbere chok uden at skabe arbejdsløshed, afgørende for, at Den Økonomiske og Monetære
Union kan fungere effektivt og gnidningsløst. Over tid bidrager de til konvergens i
resultaterne medlemsstaterne imellem og til mere inklusive samfund. Uden for
arbejdsmarkedet er det vigtigt også at sikre, at alle borgere har adgang til passende
uddannelse, og at der findes et effektivt socialbeskyttelsessystem med henblik på at beskytte
de mest sårbare i samfundet, herunder en "social mindstebeskyttelse". Endelig fremhæves i
rapporten behovet for at gå et skridt videre og presse på for en dybere integration af de
nationale arbejdsmarkeder ved at lette den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet. Dette
fordrer fair, lige vilkår, som kan håndhæves, for både de offentlige myndigheder,
arbejdstagerne og virksomhederne.
Søjlen er således primært udviklet for medlemsstaterne i euroområdet, men kan
anvendes af alle medlemsstater, der ønsker at være en del af den.
13
14
SWD(2017) 206 af 26. april 2017.
"Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union", rapport aflagt af Jean-Claude Juncker, i
samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem, Mario Draghi og Martin Schulz, juni 2015.
5
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0006.png
3. Søjlen i politisk og juridisk henseende
Søjlen har hentet direkte inspiration i den nuværende mangfoldighed af gode praksisser
i Europa og bygger på det solide lovgivningskompleks, der er opbygget på EU-niveau og
på internationalt plan.
Mange af disse værdier blev allerede nedfældet i Romtraktaterne i
1957 og har fået yderligere global anerkendelse på grund af arbejdet i internationale organer
som De Forenede Nationer, Den Internationale Arbejdsorganisation og Europarådet. Søjlen
bygger især på den europæiske socialpagt, som blev undertegnet i Torino den 18. oktober
1961, og fællesskabspagten fra 1989 om arbejdstagernes
grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, hvori der fastsættes grundlæggende
arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Samtidig har EU-retten på det sociale område
også udviklet sig i løbet af de sidste 30 år som følge af nye traktatbestemmelser, vedtagelsen
af EU's charter om grundlæggende rettigheder, ny lovgivning og EU-Domstolens praksis. For
nylig blev der med vedtagelsen af FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling fastlagt en
dagsorden, som går ud på at udrydde fattigdom og adressere de økonomiske, sociale og
miljømæssige dimensioner af bæredygtig udvikling med en afbalanceret og integreret tilgang.
Der tages i den endelige udgave af teksten også fuldt ud hensyn til mere overordnede
politiske overvejelser og juridiske begrænsninger
.
Medlemsstaterne
—
og i mange
sammenhænge arbejdsmarkedets parter
—
har primær kompetence eller endda
enekompetence på områder såsom arbejdsret, mindsteløn, uddannelse, sundhedsydelser og
forvaltning af socialbeskyttelsessystemer. Det er samtidig dem, der bærer størstedelen af
finansieringsansvaret på de områder, der er omfattet af den europæiske søjle for sociale
rettigheder. De principper og rettigheder, der fastlægges med søjlen, vil skulle implementeres
på EU-plan og af medlemsstaterne på nationalt plan under fuld overholdelse af deres
respektive beføjelser. Dette er også i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, hvoraf det følger, at EU udelukkende handler, hvis målene bedre
kan nås på EU-plan, og at foranstaltningerne ikke må gå ud over, hvad der nødvendigt for at
opfylde traktaternes målsætninger. Disse principper sikrer, at beslutninger træffes så tæt på
Unionens borgere som muligt, og at foreslåede foranstaltninger på EU-plan vil være baseret
på dokumenteret merværdi. Dette er, hvad borgerne forventer, og det er desuden den mest
effektive fremgangsmåde.
Søjlen bekræfter de rettigheder, der allerede følger af gældende EU-ret og i det
gældende internationale regelværk, og supplerer dem for at tage højde for de nye
realiteter.
Søjlen som sådan berører ikke principper og rettigheder, der allerede er fastsat ved
bindende EU-bestemmelser: Ved at samle rettigheder og principper, der blev fastsat på
forskellige tidspunkter, på forskellige måder og i forskellige former, tilstræbes det at gøre dem
mere synlige, mere forståelige og mere eksplicitte for borgerne og for aktører på alle niveauer.
Med søjlen fastlægges der således en ramme for vejledning i fremtidige foranstaltninger
for de deltagende medlemsstater
.
Det er derfor, søjlen fremlægges i form af en henstilling
fra Kommission sammen med et forslag til en interinstitutionel proklamation. Henstillingen
vedtages af Kommissionen i dag på grundlag af artikel 292 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde. Ligesom det var tilfældet med chartret om grundlæggende rettigheder,
6
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0007.png
vil forslaget til en interinstitutionel proklamation blive drøftet med Europa-Parlamentet og
Rådet.
Søjlen vil blive gennemført under forskelligartede forhold og i forskellige
socioøkonomiske miljøer, som er i forandring.
Udover at udgøre en referenceramme er
søjlen udformet som et dynamisk instrument, der giver aktørerne på alle niveauer spillerum
og mulighed for at handle i overensstemmelse med deres beføjelser og opdatere deres
værktøjer i overensstemmelse med specifikke situationer. Der bør især tilskyndes til
politikeksperimenter og sociale innovationer, som kan matche nye udfordringer og være til
gavn for alle. Som det fremgår af nedenstående, vil der blive iværksat og styrket en række
foranstaltninger på EU-plan for at følge op på de fremskridt, der gøres.
De principper og rettigheder, der knæsættes i søjlen, er af betydning for borgerne, de
offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter på alle niveauer
.
På grund af søjlens
beskaffenhed i juridisk henseende er de pågældende principper og rettigheder ikke direkte
retskraftige, idet det er nødvendigt at omsætte dem i specifikke foranstaltninger og/eller
særskilt lovgivning på det relevante niveau. Der redegøres nærmere for dette i
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, som ledsager søjlen
15
.
I mange tilfælde er det største problem ikke at få rettighederne anerkendt, men snarere
at gøre dem gældende i praksis.
Der er tilfælde, hvor borgerne på grund af manglende
kendskab til eller manglende implementering eller håndhævelse af allerede eksisterende
lovgivning ikke kan udøve deres rettigheder fuldt ud. Dette er grunden til, at et vigtigt fokus i
opfølgningsstrategien vil være at styrke håndhævelsen af eksisterende rettigheder. Et
eksempel på en sådan foranstaltning er den evaluering af gældende ret vedrørende sundhed og
sikkerhed på arbejdspladsen, der blev gennemført for nylig: Der gennemførtes en omfattede
høring med det formål at vurdere virkningsgraden, effektiviteten og relevansen af samt
sammenhængen i de eksisterende retsakter og med henblik på udformning af en strategi for at
sikre en mere effektiv beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, hvor der tages
hensyn til de administrative byrder og SMV'ernes særlige behov
16
.
4. Opfølgning på EU-plan
På baggrund af ovenstående politiske og juridiske overvejelser vil ansvaret for
gennemførelsen af søjlen primært ligge hos de nationale regeringer, de offentlige
myndigheder og arbejdsmarkedets parter på alle niveauer. Der redegøres i arbejdsdokumentet
fra Kommissionens tjenestegrene nærmere for, hvorvidt EU juridisk set har kompetence til at
handle
17
.
I resten af dette punkt fokuseres der på opfølgningen på EU-plan.
15
SWD(2017) 201 af 26. april 2017. De principper, der knæsættes i den europæiske søjle for sociale rettigheder,
er af betydning for Unionens borgere og tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold.
16
COM(2017) 12 af 10. januar 2017.
17
SWD(2017) 201 af 26. april 2017.
7
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
På EU-plan vil alle de forskellige instrumenter, der er til rådighed, blive bragt i anvendelse:
EU-retten
—
med særlig vægt på håndhævelse af de allerede eksisterende, mangfoldige EU-
forskrifter— som vil skulle opdateres og suppleres, i det omfang det er nødvendigt, social
dialog med det formål at inddrage EU's arbejdsmarkedsparter og støtte deres indsats,
politikvejledning og
-
henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester for
samordning af de økonomiske politikker samt økonomisk støtte med flere forskellige EU-
fondsmidler. Desuden vil gennemførelsen af søjlen blive understøttet af en ny social
resultattavle, der gør det muligt at følge fremskridtene for så vidt angår de resultater, der
opnås.
Officiel tilslutning til den europæiske søjle for sociale rettigheder
Kommissionen foreslår, at den europæiske søjle for sociale rettigheder højtideligt proklameres
af EU-institutionerne i fællesskab. Kommissionen vil sammen med Europa-Parlamentet og
Rådets formandskab fremme drøftelserne på grundlag af det udkast til proklamation, der
fremlægges i dag. Det sociale topmøde, som vil blive afholdt i Sverige den 17. november i år,
vil være en helt central lejlighed til at få processen på skinner, i overensstemmelse med den
bredere debat om Europas sociale dimension. I mellemtiden vil den henstilling, der vedtages i
dag, fungere som reference, og med nærværende meddelelse tilvejebringes rammerne for
fremtidige foranstaltninger fra Kommissionens side. Den henstilling, der vedtages i dag, vil
blive ændret på baggrund af den endelige fælles proklamation fra EU-institutionerne.
Opdatering og supplering af EU-retten, i det omfang det er nødvendigt
EU-lovgivning er fortsat afgørende for at sikre borgernes rettigheder i henhold til traktaterne.
Visse af de principper og rettigheder, søjlen inkluderer, fordrer yderligere
lovgivningsinitiativer for at kunne få virkning. At sikre, at EU's lovgivning er up to date og
formålstjenlig, ligger til enhver tid Kommissionen på sinde som en helt central opgave. Dette
afspejles i en række initiativer af nyere dato vedrørende blandt andet koordinering af sociale
sikringsordninger, udstationering af arbejdstagere, revision af EU's rammelovgivning om
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og den europæiske lov om tilgængelighed, som har
til formål at skabe et mere velfungerende indre marked for tilgængelige varer og
tjenesteydelser til fordel for personer med handicap og ældre. Søjlen giver mulighed for på en
ny måde at vurdere, om den eksisterende EU-lovgivning er udformet og forvaltes på en måde,
der er formålstjenlig og matcher de nye udfordringer. Lanceringen af søjlen ledsages af et
første sæt lovgivningsinitiativer vedrørende balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til
social beskyttelse og information til arbejdstagerne. Yderligere initiativer
—
på områder
omfattet af de principper og rettigheder, søjlen inkluderer
—
vil følge senere som led i
processen med at udarbejde og drøfte Kommissionens årlige arbejdsprogram.
Bedre håndhævelse af EU-retten
Ud over nye lovgivningsinitiativer fokuseres der med den europæiske søjle for sociale
rettigheder på en effektiv implementering af eksisterende lovgivning. Lanceringen af søjlen
giver mulighed for at styrke implementeringen og håndhævelsen af gældende EU-ret,
8
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0009.png
herunder med ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger. En sådan styrket implementering vil
omfatte støtte til bevidstgørelse om rettigheder, håndhævelsesmekanismer eller mere
detaljerede fortolkningsretningslinjer, i det omfang det er nødvendigt. Den nyligt vedtagne
europæiske dagsorden for den kollaborative økonomi
18
og den fortolkende meddelelse om
arbejdstidsdirektivet, som offentliggøres i dag, er to aktuelle eksempler på, hvordan sådanne
retningslinjer kan se ud
19
.
Kommissionen vil også
—
især på grundlag af input fra
arbejdsmarkedets parter
—
se nærmere på eventuelle mangler ved implementeringen og
beslutte, hvilke foranstaltninger der er nødvendige.
Støtte til den sociale dialog i EU
Kommissionen har lige fra starten af sin mandatperiode støttet en relancering af den sociale
dialog på EU-plan ved at sætte fornyet gang i inddragelsen af arbejdsmarkedets parter i EU's
politikudformning og lovgivning og ved at puste nyt liv i arbejdet med at fremme den sociale
dialog på alle niveauer. Med fælleserklæringen om "En ny start for social dialog", som blev
undertegnet i juni 2016 af EU's arbejdsmarkedsparter, Rådets formandskab og
Kommissionen, bekræftede man det fælles tilsagn om at forbedre rammebetingelserne for
samt effektiviteten og kvaliteten af den sociale dialog på alle niveauer. Bilateralt samarbejde
mellem arbejdsgivere og fagforeninger er en afgørende forudsætning for en velfungerende
social dialog. Rammeaftalen om aktiv aldring og en generationsoverskridende tilgang, som
blev undertegnet af EU's arbejdsmarkedsparter i marts 2017, er et glimrende eksempel på,
hvordan arbejdsmarkedets parter kan bidrage til bedre forvaltningspraksis og mere effektive
sociale og økonomiske reformer.
Overvågning af fremskridt inden for rammerne af det europæiske semester for samordning
af de økonomiske politikker
Sociale hensyn er blevet integreret og styrket i det europæiske semester for samordning af de
økonomiske politikker, siden Kommissionen tiltrådte. Analyse og anbefalinger vil afspejle og
fremme de principper, der knæsættes i søjlen, gennem vurdering, overvågning og
sammenligning af de fremskridt, der gøres hen imod implementeringen af dem. Der vil blive
gennemført benchmarking og udveksling af bedste praksis på en række områder, såsom
jobbeskyttelseslovgivning, arbejdsløshedsunderstøttelse, mindsteløn, minimumsindkomst og
færdigheder
20
. Overvågningen af de fremskridt, der gøres, vil blive understøttet af den nye
sociale resultattavle, som består af et begrænset antal allerede eksisterende indikatorer af
betydning for vurdering af tendenser på beskæftigelsesområdet og det sociale område
21
.
Resultattavlen vil blive drøftet med de relevante rådsudvalg med henblik på at indarbejde den
i den årlige fælles rapport om beskæftigelsen, som offentliggøres hvert efterår inden for
rammerne af det europæiske semester. Den kunne også blive et referencepunkt for den
indsats, der gøres i forhold til den sociale dimension i euroområdet og i Europa mere generelt.
18
19
COM(2016) 356 af 2. juni 2016.
C(2017) 2601 af 26. april 2017.
20
Der arbejdes allerede med disse emner i Rådets udvalg.
21
SWD(2017) 200 af 26. april 2017.
9
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
1748895_0010.png
Konklusioner med henblik på gennemførelsen af Europas Økonomiske og Monetære
Union
Den europæiske søjle for sociale rettigheder er et led i bestræbelserne på at indlede en ny
konvergensproces inden for ØMU'en. Den hviler på overbevisningen om, at konvergens i
retning af bedre socioøkonomiske resultater, social robusthed og retfærdighed er det
nødvendige fundament for et mere integreret og stabilt Europa, og at det haster at opnå dette
af hensyn til Den Økonomiske og Monetære Unions bæredygtighed. Ser man fremad,
afhænger euroområdets fremtidige succes i ikke ubetydelig grad af, at de nationale
arbejdsmarkeder og velfærdssystemer fungerer effektivt, og af økonomiens evne til hurtigt at
absorbere og tilpasse sig chok og til effektivt at håndtere de sociale konsekvenser af sådanne
chok. Den afhænger også af de nationale økonomiers evne til at forbedre levestandarder og
vækstpotentiale. Dette forudsætter uddannelse af høj kvalitet og velfungerende
arbejdsmarkeder, der giver mulighed for en jævn fordeling af ressourcer, men også
hensigtsmæssigt udformede socialbeskyttelsessystemer, der sikrer effektiv automatisk
stabilisering, forebygger og mindsker fattigdom og understøtter reintegration på
arbejdsmarkedet. Nogle af de principper og rettigheder, der knæsættes med søjlen, kunne i
overensstemmelse med de fem formænds rapport tjene til at fastsætte mere bindende
standarder i overensstemmelse med processen med at skabe en dybere ØMU.
EU-støtte
EU's fonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, vil fortsat yde støtte til gennemførelsen af
den europæiske søjle for sociale rettigheder. Især de operationelle programmer, der
gennemføres i perioden 2014-2020 inden for rammerne af Den Europæiske Strukturfond og
Den Europæiske Investeringsfond, og andre centrale finansielle programmer som for
eksempel ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Erasmus+, Den Europæiske Fond for Tilpasning
til Globaliseringen og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede vil
spille en nøglerolle til støtte for mange af søjlens principper. Søjlen vil også være en reference
i forbindelse med udformningen af EU's finansielle programmeringsperiode efter 2020.
Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne samt lokale og regionale
myndigheder om at sikre, at den fremtidige EU-finansiering målrettes mod de identificerede
prioriterede opgaver, og at medlemsstaterne etablerer de strukturer, der er nødvendige for at
sikre, at midlerne kan udnyttes fuldt ud der, hvor der er mest behov for dem.
5. Konklusion
Høringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder har understreget bredden af de
sociale og økonomiske problemer, som Europa
—
og især euroområdet
—
står over for, men
den har også bekræftet, at udfordringerne i vid udstrækning er fælles for alle, og at der er et
fælles behov for at handle hurtigt og i fællesskab for at få Europa tilbage på sporet på vejen
mod en mere inklusiv økonomisk vækst og større social samhørighed. Denne indsats er en
10
 kom (2017) 0250 - Ingen titel
integrerende del af den bredere politiske og økonomiske dagsorden, der er indledt på EU-plan
som reaktion på og som middel til at overvinde det sidste årtis krise.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder omfatter konkrete principper og rettigheder, som
skal konkretiseres på EU-plan og på nationalt plan. Den sætter borgerne i centrum og
beskriver en fælles vej frem for lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, rimelige
arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. Disse principper og rettigheder er også af
afgørende betydning i forhold til den bredere debat om fremtiden for EU27.
Medlemsstaterne, deres offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter på alle niveauer og
EU-institutionerne har et fælles ansvar for at arbejde for et mere velstående og retfærdigt
Europa, hvor økonomisk og social udvikling går hånd i hånd. Der fastsættes med søjlen
markører for fremtidige foranstaltninger
—
med en række EU-initiativer, der fremlægges i
dag som en del af denne pakke. Kommissionen vil fortsat arbejde tæt sammen med Europa-
Parlamentet og Rådet om at befordre bekendtgørelsen af søjlen (proklamationen), og med
interessenterne om at følge op på den på alle niveauer.
11