Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0255
Offentligt
1752529_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.5.2017
COM(2017) 255 final
OVERHOLDELSESPAKKE
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Handlingsplan for at styrke Solvit: give borgerne og virksomhederne adgang til det
indre markeds fordele
{SWD(2017) 210 final}
DA
DA
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0002.png
INDLEDNING
Det
indre marked
er en af Europas største bedrifter. Det har en central placering i det
europæiske projekt, men dets fordele kan ikke altid udnyttes, fordi reglerne for det indre
marked ikke altid er kendt eller ikke gennemføres korrekt. I en tid, hvor de europæiske
borgere og virksomheder har forventning om et EU, der beskytter, styrker og forsvarer, er det
indre marked et af Europas største aktiver, når det gælder om at klare udfordringerne i
forbindelse med den voksende globalisering og opbygge en stærkere og mere retfærdig
europæisk økonomi
1
.
I sin
strategi for det indre marked
2
forsøgte Kommissionen at opnå et dybere og mere fair
indre marked, hvilket var et af Juncker-Kommissionens ti prioritetsområder. Med dette for øje
indeholdt strategien forslag om at forbedre mulighederne for at få adgang til markeder på
tværs af grænserne, at gøre livet lettere for forbrugere, virksomheder og offentlige
administrationer og at give borgerne og virksomhederne adgang til konkrete fordele i
forbindelse med det indre marked. Til støtte for alt dette tilkendegav Kommissionen, at den
vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at skabe en ægte kultur for overholdelse af
reglerne for det indre marked med særlig vægt på at styrke de eksisterende værktøjer såsom
Solvit.
For at leve op til dette understregede Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i den
fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017
, som blev offentliggjort
den 13. december 2016, at de stadig er indstillet på at fremme en korrekt gennemførelse og
håndhævelse af den eksisterende lovgivning
3
. Samme dag vedtog Kommissionen sin
meddelelse:
EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse
4
, hvori det beskrives,
hvordan Kommissionen vil øge indsatsen for at sikre, at EU-retten anvendes, gennemføres og
håndhæves på en måde, der kommer alle til gode.
Solvit
5
har siden 2002 været en gratis tjeneste, der stilles til rådighed af den nationale
forvaltning i hver enkelt EU-medlemsstat og i Island, Liechtenstein og Norge. Solvit arbejder
med korte tidsfrister og leverer pragmatiske løsninger til borgere og virksomheder i EU og
EØS, der har svært ved at få deres EU-rettigheder anerkendt hos de offentlige myndigheder,
navnlig i forbindelse med flytning eller udøvelse af virksomhed på tværs af grænserne i EU
6
.
1
2
3
4
5
6
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget
Kommissionens arbejdsprogram 2017 Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og
forsvarer,
COM(2016) 710 final af 25. oktober 2016.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget
Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne
(COM(2015)
550 final af 28. oktober 2015).
https://ec.europa.eu/commission/publications/joint-declaration-eus-legislative-priorities-2017_en.
C/2016/8600, EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.
For at løse problemerne samarbejder Solvit-centrene direkte via en onlineapplikation. Principperne for Solvit er
fastsat i det nuværende retsgrundlag, Kommissionens henstilling 2013/461/EU af 17. september 2013 (EUT L 249
af 19.9.2013, s. 10). Yderligere oplysninger findes på
http://ec.europa.eu/solvit/
.
Som defineret i henstillingen fra 2013 er et grænseoverskridende problem et problem, en klager i en medlemsstat
(eller EØS-land) støder på, der omfatter en mulig overtrædelse af EU-retten vedrørende det indre marked af en
offentlig myndighed i en anden medlemsstat (eller EØS-land). Dette omfatter problemer for klagere, der skyldes
deres egne offentlige administrationer, efter at de har gjort brug af retten til fri bevægelighed eller forsøgt at gøre
det. For eksempel personer, der flytter til et andet land eller vender tilbage til deres eget land efter at have opholdt
sig i et andet land, eller virksomheder, der etablerer sig, leverer tjenesteydelser eller sælger produkter, der allerede
er markedsført i en anden medlemsstat (eller EØS-land).
2
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0003.png
Solvit tager sig af alle grænseoverskridende
7
problemer, der vedrører de fire
bevægelsesfriheder (personer, varer, tjenesteydelser og kapital), herunder de tilknyttede
politikker (såsom beskatning, beskæftigelse, socialpolitik og transport).
Nettet koordineres af Europa-Kommissionen.
Siden lanceringen i 2002 er Solvit blevet et meget vigtigt instrument til at hjælpe borgere og
virksomheder i EU/EØS med at hævde deres ret i det indre marked. I løbet af 15 år er Solvits
sagsmængde steget fra 5 til 200 sager pr. måned. I 2016 behandlede Solvit 2 414 sager. Det
tog i gennemsnit centrene 59 dage at behandle en sag, og 89 % af sagerne blev løst.
Solvits fremgang skyldes et stort antal løste sager. Her er nogle eksempler:
En fransk virksomhed ansøgte om at få tilbagebetalt moms fra de tyske myndigheder
men
der gik 10 måneder, uden ansøgningen blev besvaret. Da Solvit greb ind, blev proceduren
fremskyndet inden for 6 uger, og virksomheden fik det beløb, den havde ansøgt om.
Tre portugisiske sygeplejersker søgte om anerkendelse af deres erhvervsmæssige
kvalifikationer i Spanien. I henhold til EU-retten skal myndighederne svare på ansøgningen
inden for tre måneder. Fristen udløb, men Solvit gik ind i sagen, og inden for to uger blev
deres kvalifikationer anerkendt i tide.
En østrigsk kunstner ville tilmelde sig folkeregistret i Luxembourg. Han indleverede alle de
nødvendige papirer til de lokale myndigheder, men de krævede, at han også skulle fremvise
en støtteerklæring fra en person, der allerede var bosat i Luxembourg. Solvit påpegede, at
EU-retten ikke tillader denne type ekstra krav. Den lokale myndighed tog dette til efterretning
og udstedte registreringsbeviset. Da Solvit greb ind, blev sagen løst inden for en uge.
En hollandsk statsborger blev forhindret i at indføre en påhængsvogn i Bulgarien efter at
være flyttet dertil. Da påhængsvogne på under 750 kg ikke skal indregistreres i
Nederlandene, havde den pågældende ikke noget registreringsbevis, og derfor afviste de
bulgarske myndigheder at lade vognen indregistrere. Da Solvit greb ind, blev sagen løst
inden for 13 uger.
Uddannede fysioterapeuter fra Rumænien skulle tidligere vente længe på at få tilladelse til at
praktisere i Frankrig. Solvit greb ind inden for 7 uger, hvorefter tilladelsen blev givet med det
samme.
De franske luftfartsmyndigheder havde forhindret et norsk flyselskab i at foretage
indenrigsflyvninger i Frankrig. Solvit greb ind og løste problemet inden for 10 uger.
Solvit har kunnet løse mange problemer for borgere og virksomheder, men tjenestens øgede
omfang har samtidig forstærket en række udfordringer. Der må gøres mere, så systemet kan
nå sit fulde potentiale som problemløsningsværktøj.
Medlemsstaterne
har efterlyst og går ind
for et styrket Solvit, der fungerer fuldt ud for borgere og virksomheder. Tilbage i februar 2016
opfordrede
Konkurrenceevnerådet
Kommissionen til hurtigst muligt at træffe
foranstaltninger i den forbindelse
8
.
Europa-Parlamentet
har ligeledes flere gange anmodet
om en styrkelse af Solvit
9
.
7
8
9
Solvit kan ikke gribe ind i sager, der udelukkende vedrører national ret, hvis en offentlig myndighed ikke er
involveret, eller hvis der allerede er anlagt retssag, f.eks. sager vedrørende opholdsret i EU for
tredjelandsstatsborgere, såfremt disse rettigheder ikke følger af en relation til en EU-borger, eller sager vedrørende
kommercielle spørgsmål mellem virksomheder (B2B).
Se Rådets konklusioner på
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6622-2016-INIT/da/pdf
.
Se Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om Solvit (2013/2154(INI)), Europa-Parlamentets
betænkning af 1. oktober 2015,
Fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked
(2015/2089(INI),
3
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0004.png
I den forbindelse og i overensstemmelse med sine politiske prioriteringer er Kommissionen
fast besluttet på, sammen med medlemsstaterne, at træffe yderligere foranstaltninger for at
styrke Solvits strategiske rolle,
så det indre marked kan fungere bedre i praksis for borgere
og virksomheder. Dette kan kun opnås, hvis medlemsstaterne giver Solvit-centrene
tilstrækkelige personaleressourcer og tilstrækkelig anerkendelse inden for deres respektive
forvaltninger. Det svageste led påvirker nettets resultater som helhed.
For at nå dette mål tager Kommissionen
udgangspunkt i sin vurdering af Solvits
nuværende funktion,
10
der ledsager denne meddelelse. I vurderingen fremhæves de mangler,
der skal rettes op på, navnlig for så vidt angår Solvit-centrenes administrative kapacitet,
opfyldelsen af kvalitetskriterierne i Solvit-henstillingen fra 2013, kendskabet til Solvit som et
problemløsningsværktøj, navnlig blandt nystartede virksomheder, SMV'er og andre
virksomheder, og dets rolle i håndhævelsen af EU-retten.
Handlingsplanen, som beskrives i denne meddelelse, skal fungere sammen med de andre
kommissionsinitiativer i
overholdelsespakken,
navnlig den fælles digitale portal, som vil
give borgere og virksomheder en fælles indgangsportal til oplysninger om det indre marked,
bistand, rådgivning, problemløsningstjenester og e-procedurer. Den stemmer overens med
Kommissionens meddelelse "Europas kommende ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet",
eftersom målet er yderligere at fjerne hindringer for nystartede virksomheder, der ønsker at
operere på tværs af grænserne. Endelig supplerer den målene i "En europæisk søjle for sociale
rettigheder" og tilknyttede initiativer, der afspejler Kommissionens prioritering, nemlig at
fremme social retfærdighed og mulighederne i EU.
I denne meddelelse fastsættes foranstaltninger, som skal styrke Solvit, samt tidsplaner, der
skal gennemføres både på EU-plan og i medlemsstaterne. At styrke Solvit vil være en
kontinuerlig proces, og tidsplanerne vil gøre det muligt at overvåge gennemførelsen af de
nødvendige foranstaltninger. De sigter mod at fremme Solvit ved at
i) fremme dets kvalitet
yderligere, ii) øge oplysningsaktiviteterne yderligere og iii) opgradere dets rolle i
håndhævelsen af EU-retten.
I.
F
REMME
S
OLVIT GENNEM YDERLIGERE FORBEDRING AF KVALITETEN
Der er fastsat minimumsstandarder for drift og kvalitet i Solvit-henstillingen fra 2013. Det er
vigtigt for klagerne og samarbejdet mellem centrene, at disse standarder overholdes i hele
nettet. Anvendelsen af standarderne varierer på tværs af nettet, hvilket er forklaret i
vurderingen, der ledsager denne meddelelse. Det er derfor nødvendigt at forbedre kvaliteten i
Solvit generelt, især når det gælder administrativ kapacitet, håndtering af komplekse og
følsomme sager og juridisk ekspertise.
En forudsætning herfor er, at medlemsstaterne sikrer Solvit-centrene tilstrækkelige ressourcer
og tilstrækkelig bevågenhed, tilstrækkeligt og stabilt personale og den nødvendige juridiske
ekspertise. Kommissionen vil for sin del fortsat trække på instrumenter som den årlige
rapportering om Solvits resultater i overvågningen af, om der er tilstrækkeligt personale ved
Solvit-centrene, og anvende resultattavlen for det indre marked til at rapportere om resultatet.
Kommissionen vil også anvende alle tilgængelige EU-finansieringsmuligheder for at yde
ordfører Anneleen Van Bossuyt) og Europa-Parlamentets betænkning af 3. maj 2016,
Strategien for det indre
marked
(2015/2354(INI), ordfører Lara Comi).
10
Se Kommissionens arbejdsdokument "Vurdering af Solvits resultater", der ledsager denne meddelelse.
4
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0005.png
medlemsstaterne
skræddersyet støtte med henblik på at styrke deres administrative
kapacitet
og få Solvit-centrene til at fungere mere effektivt. Det er bl.a. meningen, at et
avanceret uddannelseskursus for personalet i de nationale Solvit-centre med fokus på
specifikke juridiske spørgsmål, som er særligt relevante for erhvervslivet, skal finansieres
gennem Cosme-programmet for 2018. Det nye støtteprogram for strukturreformer vil også
indebære støtte til medlemsstaternes administrative kapacitet (bl.a. udveksling af eksperter og
teknisk bistand).
Derudover bør der sørges for en
bedre håndtering af komplekse og følsomme sager
mellem
Kommissionen og medlemsstaterne. Til dette formål vil en mere effektiv
vidensdeling,
f.eks.
ved brug af interaktive værktøjer, der supplerer traditionel face-to-face-undervisning, blive
fremmet. Dette er afgørende under hensyntagen til de mange forskellige retlige områder, som
er omfattet af Solvit, hvilket fremgår af figur 1.
ADGANG TIL UDDANNELSE
3%
3%
4%
5%
44%
FRI BEVÆGELIGHED FOR
ARBEJDSTAGERE
FRI BEVÆGELIGHED FOR
TJENESTEYDELSER
FRI BEVÆGELIGHED FOR VARER
6%
ANDET
14%
KØRETØJER OG KØREKORT
18%
BESKATNING OG TOLD
ANERKENDELSE AF
ERHVERVSMÆSSIGE
KVALIFIKATIONER
Figur 1: Retlige områder for Solvit 2002-2016 (kilde: Solvit-databasen)
Desuden kan der ydes yderligere juridisk ekspertise via
Solvit-filialer ("antenner"),
som er
oprettet for at tage sig af særlige behov inden for en bestemt sektor eller et område, hvor
nationale eksperter vil være direkte involveret i behandlingen af komplekse sager. For at
undgå forvirring og dobbeltarbejde tilstræber Kommissionen at undgå spredning af
problemløsningsværktøjer svarende til Solvit inden for bestemte områder af lovgivningen om
det indre marked. Den gensidige anerkendelse af ikkeharmoniserede varer kan være et godt
eksempel. Hvis Solvits uformelle fremgangsmåde ikke lykkes, vil Kommissionen undersøge
muligheden for at indføre en appelprocedure for virksomheder som led i evalueringen af
håndhævelsen af princippet om gensidig anerkendelse. Et andet problemområde er
5
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0006.png
skatteregler, såsom diskriminerende beskatning af borgere i grænseoverskridende
situationer
11
.
Derudover yder Kommissionen mere
effektiv juridisk bistand
til nettet ved at give
Kommissionens eksperter og Solvit-centrene mulighed for at kommunikere direkte via Solvit-
applikationen. Den vil ligeledes yderligere forbedre håndteringen af tilfælde, hvor to Solvit-
centre har forskellige synspunkter i forbindelse med vurderingen og behandlingen af en sag,
som de begge er involveret i. Kommissionen vil følge en mere struktureret voldgiftsprocedure
med en mere systematisk overvågning af Solvit-sagerne for at kunne identificere
kontroversielle spørgsmål og drøftelser inden for nettet. Anvendelsen af peer review i
workshopper kan hjælpe med af finde frem til bedste praksis og fælles regler.
Derudover vil Kommissionen overvåge kvaliteten af sagsbehandlingen nærmere. I den
forbindelse er feedback fra klagerne vigtig for at forbedre procedurerne, fastlægge bedste
praksis og således forbedre tjenestens kvalitet. Der vil således i samråd med Solvit-centrene
blive udviklet et
omfattende brugerundersøgelsessystem.
II.
F
REMME
S
OLVIT GENNEM FLERE OPLYSNINGSAKTIVITETER
Selv om det ikke er muligt præcist at vurdere størrelsen af "markedet" for
grænseoverskridende tvistbilæggelse, hvor Solvit er aktivt, kan et indre marked med 500
millioner borgere og virksomheder indebære, at der findes et større behov for Solvit, end hvad
dets nuværende 2 500 sager tyder på
12
.
Figur 2 viser antallet af sager, som er blevet forelagt nettet af Solvit-hjemmecentrene. Disse
centre findes i de EU-/EØS-medlemsstater
13
, hvor klagerne oprindeligt er fra (nationalitet),
har bopæl, er etableret eller har opnået rettigheder. Selv om forskellen i sagsmængde i en vis
udstrækning skyldes forskellene i størrelse og grænseoverskridende mobilitet, er der fortsat
behov for oplysningsaktiviteter i alle EØS-/EU-medlemsstater. Disse aktiviteter har fokus på
at sikre, at borgere og virksomheder henvender sig til Solvit, når de ønsker at gøre krav
gældende inden for Solvits område, i henhold til behovene i den enkelte EØS-/EU-
medlemsstat.
11
12
13
En bedre anvendelse af Solvit som et pragmatisk værktøj til at løse skatterelaterede problemer i
grænseoverskridende situationer blev i EU's rapport om unionsborgerskab 2017 identificeret som en af de
foranstaltninger, der har til formål at styrke borgernes rettigheder. Hvert år behandler Solvit ca. 35 sager fra borgere
vedrørende personlige beskatningsproblemer, og løsningsraten er 86 %.
Se arbejdsdokumentet "Vurdering af Solvits funktion", der ledsager denne meddelelse.
Disse sager forelægges Solvit-centret i den EØS-/EU-medlemsstat, hvor problemet opstod.
6
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0007.png
1500
1200
900
600
300
0
UK
DE
PL
HU
ES
FR
BG
CZ
IT
PT
NL
BE
RO
AT
SK
SE
IE
DK
LU
GR
LV
SI
LT
FI
CY
NO
EE
HR
MT
IS
LI
Figur 2: Sager pr. Solvit-hjemmecenter 2002-2016 (kilde: Solvit-databasen).
For at gøre det nemmere at finde Solvit vil
Kommissionen forbedre Solvits synlighed
webportalen
Dit Europa
(den vigtigste adgangsportal på nuværende tidspunkt).
I den sammenhæng vil den fremtidige fælles digitale portal give borgere og virksomheder let
adgang til omfattende kvalitetsoplysninger om det indre marked, personlig rådgivning,
effektiv bistand og problemløsningstjenester. Den vil sammenkoble de eksisterende
mekanismer på EU- og nationalt plan, herunder Solvit, og derved gøre det nemmere at finde
det.
Kommissionen vil også arbejde tæt sammen med medlemsstaterne gennem de nationale
Solvit-centre, Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne og formidlerorganisationer
(der repræsenterer bestemte sektorer, erhverv eller interesser, handelskamre osv.) og optrappe
samarbejdet med andre relevante net
14
for at udvikle
målrettede oplysningsaktiviteter
(f.eks.
fælles møder og uddannelseskurser, fælles foranstaltninger på sociale medier).
Bedre håndhævelse gavner både borgere og
virksomheder.
Såfremt deres rettigheder
overtrædes, bør de let kunne finde og gøre brug af den bedst mulige klageadgang. Som vist i
figur 3 er andelen af sager fra borgere, som er forelagt Solvit, steget i løbet af årene i forhold
til andelen af sager fra virksomheder. På den ene side viser dette, at Solvit har fået stadig
større betydning for mobile borgere i EU/EØS. På den anden side har det betydet, at relativt
færre virksomheder har gavn af de tjenester, som Solvit tilbyder. De vigtigste retlige områder
i forbindelse med virksomhedssager var i 2016 beskatning samt fri bevægelighed for varer og
tjenesteydelser. Andelen af løste sager fra virksomheder udgjorde 80 % og var dermed lavere
end gennemsnittet for nettet på 89 %. Det er ikke desto mindre et særdeles godt resultat for
14
Der er tale om et vidtrækkende samarbejde. De pågældende EU- og nationale net er Enterprise Europe-netværket,
europæiske forbrugercentre, Eures, Fin-Net, produktkontaktpunkter, Europe Direct-informationscentre og det
europæiske netværk af ombudsmænd. Det omfatter de meget tætte forbindelser mellem tekniske applikationer, der
gør det muligt at sende klager direkte (til eksempelvis Dit Europa - Råd & Vink og informationscentralen Europe
Direct). Det dækker også fælles seminarer eller uddannelseskurser, som skal give de forskellige net kendskab til
hinandens kompetenceområder, således at der om nødvendigt kan henvises til det korrekte net. Dette samarbejde er
desuden fastsat i EU-lovgivningen, hvorefter medlemsstaterne eksempelvis skal sørge for, at organer, der er
ansvarlige for at fremme ligebehandling og støtte EU's arbejdstagere og deres familier, samarbejder med Solvit
(direktiv 2014/54/EU).
7
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0008.png
beskatningsområdet (hvor mange sager vedrører forsinket tilbagebetaling af moms), selv om
det er lavere end for området fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser.
2500
2000
1500
1000
500
0
2006
2007
2008
2009
2010
BORGERE
2011
2012
2013
2014
2015
2016
VIRKSOMHEDER
Figur 3: Udviklingen i sager fra borgere i forhold til sager fra virksomheder 2006-2016 (kilde:
Solvit-databasen).
Solvit bør sigte mod at behandle flere virksomhedsrelaterede sager. Der er et stort behov for
at fremme et bredere kendskab til den hjælp, Solvit kan tilbyde inden for erhvervslivet.
Det er lige så vigtigt, at der gennemføres tilsvarende aktiviteter på nationalt plan.
I årenes løb har Solvit-nettet opbygget et samarbejde med andre relevante net
15
. I dette
øjemed vil Kommissionen støtte foranstaltninger med henblik på at
optrappe samarbejdet
med disse net, som er særligt relevant, når det gælder om at få flere sager fra virksomheder.
Særligt vigtigt er samarbejdet med Enterprise Europe-netværket, som bistår SMV'er og
nyopstartede virksomheder, der opererer eller planlægger at operere på tværs af grænserne.
Kommissionen vil henvende sig mere regelmæssigt til formidlerorganisationerne for at få
input om mulige forbedringer af Solvit og dele viden. Den vil også indføre nye ordninger,
som skal give formidlerorganisationerne mulighed for at forelægge og følge sager direkte i
Solvit.
Generelt vil mere strategiske oplysningsaktiviteter om Solvit og udviklingen af et mere
struktureret samarbejde med formidlerorganisationer og relevante net
øge Solvits betydning,
når det gælder om at give nyttig feedback og dokumentation
om, hvordan det indre
marked fungerer i praksis: En større kritisk masse af sager, der involverer flere virksomheder,
vil give mere relevant og vigtigt input, når det gælder forvaltningen af det indre marked. Dette
kan eksempelvis ske ved at anvende Solvits evidensgrundlag ved evalueringen af mulige
ændringer i politikkerne for det indre marked og vedtagelsen af EU-lovgivningen med henblik
på at afhjælpe mangler i EU-retten, således som det var tilfældet i forbindelse med revisionen
15
Som ovenfor.
8
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0009.png
af direktiv 2005/36/EF om erhvervsmæssige kvalifikationer
16
. Ved at øge kendskabet til
Solvit samt kvaliteten kan Solvit få en mere fremtrædende rolle i håndhævelsen af EU-retten.
16
Direktiv 2013/55/EU (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132).
9
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0010.png
III.
F
REMME
S
OLVIT
EU-
RETTEN
.
GENNEM OPGRADERING AF DETS ROLLE I HÅNDHÆVELSEN AF
Nettet afdækker mange problemer vedrørende gennemførelsen af EU-retten. I figur 4 vises
antallet af sager, som er blevet forelagt de ledende Solvit-centre i hver EØS-/EU-
medlemsstat
17
.
2400
2100
1800
1500
1200
900
600
300
0
DE FR UK ES IT IE PT BE GR RO AT CY NL SE LU PL DK CZ HUNO HR BG SK SI MT FI LV LT EE IS LI
Figur 4: Sager pr. ledende Solvit-center 2002-2016 (kilde: Solvit-databasen).
Som vist i figur 5 har Solvit gennem årene modtaget et stigende antal sager, som enten
vedrører et strukturelt problem i den nationale lovgivning, der skyldes ukorrekt
gennemførelse af EU-retten i en EØS-/EU-medlemsstat
18
, eller tilbagevendende problemer.
Som beskrevet i vurderingen, som ledsager denne meddelelse, muliggør den nuværende
behandling, opfølgning og rapportering af disse sager imidlertid ikke en systematisk
anvendelse af den dokumentation, som er samlet via Solvit, til at forbedre medlemsstaternes
overholdelse af EU-retten. Af de 97 strukturelle sager, som Solvit tog sig af i 2016, forblev
78 uløste, og 19 blev løst. Dette svarer til, at blot 20 % af sagerne blev løst.
17
18
Det ledende Solvit-center er centret i den EØS-/EU-medlemsstat, hvor problemet opstod.
Som defineret i Solvit-henstillingen fra 2013 er et strukturelt problem en overtrædelse forårsaget af en national
bestemmelse, der er i modstrid med EU-retten (i modsætning til en administrativ fejl, der kun begås en gang). Et
tilbagevendende problem vedrører en overtrædelse af en administrativ praksis (ikke en skreven regel), der strider
imod EU-retten.
10
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0011.png
120
100
80
60
40
20
0
2014
64 strukturelle sager
I alt
2015
97 strukturelle sager
2016
97 strukturelle sager
Figur 5: Udviklingen i sager vedrørende strukturelle problemer i Solvit 2014-2016 (kilde:
Solvit-databasen).
Medlemsstaterne har det primære ansvar for at gennemføre, anvende og implementere EU-
retten korrekt. Derfor
skal Solvit-centrene først henvende sig til de kompetente
myndigheder i den berørte medlemsstat for at forsøge at finde en løsning i sager
vedrørende strukturelle og tilbagevendende problemer, som er identificeret af nettet.
Hvis et Solvit-center ikke kan overtale disse myndigheder til at tage sig af problemet, bør
samtlige indsamlede dokumentationsmaterialer imidlertid undersøges yderligere med henblik
på at identificere problemer med stor betydning for det indre markeds funktion, således som
foreslået i den strategiske tilgang til Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger som
fastsat i meddelelsen
EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse.
Dette foregår på
nuværende tidspunkt på
ad hoc-basis,
men der bør udvikles en mere omfattende og
systematisk strategi. I særlige strukturelle sager, og hvor det anses for at være nødvendigt og
forholdsmæssigt, kan det planlagte markedsinformationsværktøj for det indre marked desuden
anvendes af Kommissionen til at anmode om oplysninger, f.eks. omkostningsstruktur,
prispolitik, fortjeneste eller ansættelseskontrakter, direkte fra de berørte markedsaktører.
Kommissionens undersøgelser af forhold, som er blevet konstateret via Solvit, vil give de
nationale myndigheder incitament til at indlede et tættere samarbejde med Solvit-nettet. På
nationalt plan bør der være stærkere forbindelser mellem Solvit-centre, kontaktpunkter for
klagebehandling og overtrædelseskoordinatorer, således at medlemsstaterne gør mere for at
afhjælpe strukturelle og tilbagevendende problemer. Derudover kan
tilgængelige oplysninger
11
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0012.png
og dokumentationsmaterialer i sådanne tilfælde spredes og anvendes på en mere
struktureret og systematisk måde
i Kommissionen og på nationalt plan. Solvit-databasen
bør forbedres for at registrere strukturelle og tilbagevendende problemer og give
medlemsstaterne mulighed for at rapportere om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at
afhjælpe problemerne.
Ved hjælp af eksempelvis resultattavlen for det indre marked vil
Kommissionen
regelmæssigt underrette medlemsstaterne
og de berørte parter om sådanne overtrædelser af
EU-retten og andre hindringer for det indre marked, som konstateres gennem Solvit-nettet.
På linje med den strategiske tilgang til Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger
bør
borgere og virksomheder rådes og opmuntres til at anvende den mest hensigtsmæssige
problemløsningsmekanisme, som er tilgængelig.
Med klagerens samtykke vil Solvits
hurtige og uformelle klagemekanisme i relevante tilfælde og inden for rammerne af Solvits
mandat kunne håndtere individuelle klager indbragt for Kommissionen.
Som led i EU's handlingsplan for e-forvaltning vil
Kommissionen undersøge mulighederne
for at anvende "engangsprincippet"
19
. På den måde vil borgere og virksomheder, der for
første gang ønsker at klage til Kommissionen som følge af en uafklaret Solvit-sag, være
fritaget for at skulle genindsende oplysninger, som allerede findes hos Solvit. Ved
vurderingen af sagen vil Kommissionen således kunne anvende den juridiske analyse og den
dokumentation, der allerede er samlet via Solvit, i en mere effektiv proces.
IV.
K
ONKLUSIONER
Kommissionen forpligter sig til at sikre, at borgere og virksomheder kan udnytte det indre
markeds fordele fuldt ud. Markedets fulde potentiale, når det gælder nye arbejdspladser og
vækstmuligheder, kan kun udnyttes, hvis alle aktører kender til de rettigheder, der er forankret
i EU's lovgivning, og hvis de overholdes fuldt ud og konsekvent på tværs af grænserne.
Kommissionen støtter indsatsen for at forbedre Solvit-nettets kvalitet gennem
kapacitetsopbygning og vidensdeling i medlemsstaterne. Ved at sætte skub i anvendelsen af
Solvit blandt virksomhederne og fremme samarbejdet med andre relevante net vil
Kommissionen sikre, at den feedback, der kommer fra Solvit, får større betydning og
inddrages fuldt ud i udformningen af kommende politikker og lovgivning for det indre
marked. Endelig vil Kommissionen opgradere Solvits rolle i håndhævelsen af EU-retten ved
at anvende den dokumentation, som er indsamlet gennem Solvit, på en mere struktureret og
systematisk måde.
De tre identificerede områder i denne handlingsplan supplerer hinanden. De planlagte
foranstaltninger kræver et fælles engagement baseret på fælles ejerskab mellem
Kommissionen og medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer for at kunne virkeliggøres.
Tilstrækkelige personaleressourcer og anerkendelse af Solvit-centrene i de nationale
forvaltninger er en forudsætning for at styrke Solvit. Kommissionen vil i samarbejde med
EØS-/EU-medlemsstaterne koordinere aktiviteterne og regelmæssigt rapportere om fremskridt
med hensyn til gennemførelsen af denne handlingsplan gennem de halvårlige Solvit-
workshopper.
19
EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020,
COM(2016) 179 final. I overensstemmelse med engangsprincippet
bør offentlige administrationer sikre, at personer og virksomheder kun behøver at indgive de samme oplysninger én
gang til en offentlig administration. Hvis de offentlige administrationer har lov til at genanvende disse data internt,
skal de træffe foranstaltninger, under overholdelse af databeskyttelsesreglerne, således at borgere og virksomheder
ikke pålægges yderligere byrder.
12
kom (2017) 0255 - Ingen titel
Denne fælles indsats vil styrke Solvits helt specielle rolle, når det gælder om at sikre, at de
nationale myndigheder overholder EU-retten, og finde praktiske løsninger på de problemer,
som virksomheder og borgere støder på, når de ønsker at gøre brug af deres rettigheder i det
indre marked. På den måde vil borgere og virksomheder få nye muligheder, og de vil fuldt ud
kunne udøve deres rettigheder i det indre marked.
13
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0014.png
Køreplan til styrkelse af Solvit
20
Kommissionens foranstaltninger:
Tidsplan
undersøge muligheden for at indføre en appelprocedure
virksomheder inden for gensidig anerkendelse af varer
for
Q2 2017
Q3 2017
gøre brug af de eksisterende finansieringsmuligheder på EU-plan,
såsom Cosme og støtteprogrammet for strukturreformer, for at opbygge
Solvit-centrenes administrative kapacitet
udvikle et omfattende brugerundersøgelsessystem i samarbejde med
Solvit-centrene
yde mere direkte og effektiv juridisk bistand til nettet ved hjælp af en
forbedret metode til formidling af uformel juridisk rådgivning,
interaktive uddannelsesværktøjer og håndtering af tilfælde af
divergerende synspunkter
forbedre samarbejde og partnerskaber med formidlerorganisationer
(der repræsenterer bestemte sektorer, erhverv eller interesser,
handelskamre osv.) og relevante net ved at sikre en direkte forbindelse
til Solvit
øge adgangen til Solvit yderligere via Dit Europa, som efterfølgende
bliver en del af den bredere fælles digitale portal
ved hjælp af en forbedret facilitet anvende de data og
dokumentationsmaterialer, der er tilgængelige i Solvit-databasen, på en
mere struktureret og systematisk måde til målrettede aktiviteter inden
for EU-retshåndhævelse
undersøge mulighederne for at anvende "engangsprincippet" i tilfælde,
hvor klageren ønsker at indgive en formel klage til Kommissionen som
følge af en uafklaret Solvit-sag.
Medlemsstaternes foranstaltninger:
Q3 2017
Q2 2018
Q2 2018
Q2 2018
Q2 2018
Q2 2018
sikre tilstrækkeligt og stabilt personale, servicekontinuitet
tilstrækkeligt kendskab til EU-retten i Solvit-centrene
og
igangværende
sikre samarbejde med nationale formidlerorganisationer og nationale
kontaktpunkter for de forskellige net ved hjælp af en direkte forbindelse
til Solvit
sikre et gnidningsløst samarbejde mellem Solvit-centrene og de
nationale klage- og overtrædelseskoordinatorer rapportere systematisk
via de nationale Solvit-centre om de fremskridt, der er gjort for at tackle
20
Q2 2018
Q2 2018
Foranstaltningerne i 2018 vedrører enten en væsentlig udvikling af Solvit-applikationen eller den planlagte
vedtagelse af EU-lovgivning (f.eks. den fælles digitale portal).
14
kom (2017) 0255 - Ingen titel
1752529_0015.png
strukturelle og tilbagevendende sager.
15