Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0278
Offentligt
1766582_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2017
COM(2017) 278 final
2017/0121 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om
fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU
om udstationering af førere i vejtransportsektoren
{SWD(2017) 184 final}
{SWD(2017) 185 final}
{SWD(2017) 186 final}
{SWD(2017) 187 final}
DA
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Inden for vejtransportsektoren bidrager Unionens sociale bestemmelser til at opnå de politiske
målsætninger om at forbedre førernes arbejdsvilkår, sikre fair konkurrence mellem
vejtransportvirksomhederne og øge trafiksikkerheden for alle trafikanter. Det at skræddersy
disse bestemmelser til sektorens behov og gøre dem lettere at anvende og håndhæve på
ensartet og effektiv vis er en central del af Kommissionens strategi for yderligere at integrere
markedet for vejtransport i EU og gøre sektoren fair, effektiv og socialt ansvarlig, jf.
hvidbogen om transport af 28. marts 2011
1
.
De vigtigste sociale bestemmelser på vejtransportområdet omfatter bestemmelser om
tilrettelæggelse af føreres arbejdstid som fastsat i direktiv 2002/15/EF
2
, minimumskrav for
håndhævelse som fastsat i direktiv 2006/22/EF, regler om køretid, pauser og hvileperioder
som fastsat i forordning (EF) nr. 561/2006
3
samt bestemmelser om udstationering af
arbejdstagere som fastsat i direktiv 96/71/EF
4
og om håndhævelsen af direktiv 2014/67/EU
5
.
Disse retsakter er del af en større indsats for at forbedre arbejdsvilkårene for førerne, sikre fair
konkurrence mellem operatørerne og forbedre sikkerheden på de europæiske veje såvel som
at sikre balancen mellem førernes sociale beskyttelse og operatørernes frihed til at yde
grænseoverskridende tjenester.
I en efterfølgende evaluering af de sociale bestemmelser på vejtransportområdet og deres
håndhævelse, der blev udført 2015-2017
6
som del af programmet for målrettet og effektiv
regulering (Refit), blev det konkluderet, at de eksisterende regler ikke er et effektivt middel til
håndtering af risikoen for forringelse af arbejdsvilkårene og for konkurrenceforvridninger.
Dette skyldes mangler i den retlige ramme. Visse regler er uklare, uhensigtsmæssige og
vanskelige at gennemføre eller håndhæve, hvilket resulterer i at medlemsstaterne gennemfører
de fælles regler på forskellig vis, ligesom det skaber risiko for fragmentering af det indre
marked.
Analysen af de problemer, der er i praksis, viser navnlig, at forskellene i fortolkning og
anvendelse af direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU på vejtransportsektoren skal løses hurtigst
muligt. I konsekvensanalysen, som støtter nærværende lovgivningsforslag, konkluderes det, at
bestemmelserne om udstationering og de administrative krav ikke passer til førere inden for
international vejtransport, hvis arbejde er kendetegnet ved høj mobilitet. Dette medfører
uforholdsmæssigt store regelbyrder for operatørerne og skaber unødige barrierer for levering
af tjenesteydelser på tværs af grænserne. De juridiske og praktiske vanskeligheder ved
anvendelsen af reglerne om udstationering i vejtransportsektoren blev fremhævet i betragtning
(10) i Kommissionens forslag af 8. marts 2016
7
om ændring af direktiv 96/71/EF:
Da arbejdet
i sektoren for den internationale vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, rejser
1
2
3
4
5
6
7
KOM(2011) 144 endelig.
EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35.
EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.
EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11.
Den efterfølgende evaluering omfatter forordning (EF) nr. 561/2006 om køretid, pauser og
hvileperioder, direktiv 2006/22/EF om håndhævelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 561/2005
samt direktiv 2002/15/EF om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile
vejtransportaktiviteter.
COM(2016) 128.
DA
2
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere særlige juridiske spørgsmål
og vanskeligheder (især når forbindelsen med den pågældende medlemsstat er utilstrækkelig).
Det ville være mest hensigtsmæssigt at tage disse udfordringer op gennem sektorspecifik
lovgivning sammen med andre EU-initiativer, der skal få det indre marked for vejtransport til
at fungere bedre.
Nærværende forslag giver en helhedsorienteret tilgang til at afhjælpe risikoen for
utilstrækkelige arbejdsvilkår for førere, herunder vilkår og betingelser for ansættelse, afbøde
de uforholdsmæssigt store byrder på operatører og forebygge konkurrenceforvridninger. Det
overordnede mål er at sikre balance mellem egnede arbejdsvilkår for førerne på den ene side
og operatørernes frihed til at yde grænseoverskridende tjenester på den anden side.
•
Sammenhæng med de gældende bestemmelser på samme område
Dette forslag er led i den mere omfattende revision af Unionens vejtransportlovgivning, som
p.t. finder sted. Det er tæt forbundet med et initiativ, der skal forbedre klarheden i og
egnetheden af reglerne om køretid, pauser og hvileperioder, der er fastsat i forordning (EF) nr.
561/2006, og reglerne om anvendelse af takografer, som er fastsat i forordning (EU) nr.
165/2014. Det er også en del af den igangværende revision af markedsreglerne om adgang til
vejtransporterhvervet (forordning (EF) nr. 1071/2009), adgang til markedet for international
godskørsel (forordning (EF) nr. 1072/2009) og adgang til det internationale marked for
buskørsel (forordning (EF) nr. 1073/2009). De sociale bestemmelser og markedsreglerne
udgør en omfattende og sammenhængende lovramme, og en styrkelse heraf på effektiv og
konsekvent vis er afgørende for at skabe en fair og sikker vejtransportsektor, der både er
miljømæssigt og socialt bæredygtig. Ingen af initiativerne kan stå alene, når det drejer sig om
effektiv håndtering af de eksisterende sociale og markedsrelaterede udfordringer.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget bidrager til to af denne Kommissions prioriteter, nemlig at skabe "et dybere og mere
fair indre marked" og sætte skub i "beskæftigelse, vækst og investeringer". Det er i
overensstemmelse med tiltag, som sigter på at bekæmpe social urimelighed og unfair
konkurrence og på at skabe en social ramme for nye beskæftigelsesmuligheder og rimelige
forretningsvilkår.
Et mål med forslaget er at sikre ordentlige arbejdsvilkår og passende social beskyttelse. Det
passer derfor med målsætningerne i Kommissionens sociale dagsorden og med initiativet
vedrørende oprettelse af en EU-søjle for sociale rettigheder. Det hænger ligeledes sammen
med artikel 31 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som
fastsætter retten til retfærdige og rimelige arbejdsvilkår.
Forslaget bidrager til Refit-programmet ved at mindske regelbyrden, idet det forenkler og
tilpasser visse regler til de sektorspecifikke behov. Det vil ligeledes gøre håndhævelsen mere
effektiv ved at gøre bedre brug af de eksisterende kontrolredskaber og systemer.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Dette forslag ændrer direktiv 2006/22/EF og fastsætter sektorspecifikke regler for
udstationering af arbejdstagere i forbindelse med direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU.
DA
3
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
Direktiv 2006/22/EF er baseret på det, der nu er artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og den bestemmelse bør også anvendes til
nærværende ændring.
Direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU er baseret på det, der nu er artikel 53, stk. 1, i TEUF.
Eftersom de regler, der foreslås her, udelukkende angår situationer, der er specifikke for
transporttjenester, bør artikel 91, stk. 1, i TEUF dog anvendes.
•
Nærhedsprincippet
I henhold til artikel 4, stk. 2, litra g), i TEUF deler Unionen kompetence med medlemsstaterne
på transportområdet. Gældende regler kan imidlertid kun ændres af EU-lovgiver.
Mangler i den gældende lovgivning betyder, at medlemsstaterne gennemfører og håndhæver
EU's sociale bestemmelser på forskellig vis, herunder bestemmelser om udstationering af
arbejdstagere. Retningslinjer eller selvregulering i medlemsstaterne vil ikke være nok til at
sikre, at de sociale bestemmelser inden for vejtransport anvendes og håndhæves konsekvent i
hele EU. Indsats på EU-niveau er derfor berettiget.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget går ikke videre end hvad der er nødvendigt for at imødegå de konstaterede
problemer med utilstrækkelige arbejdsvilkår for førere og konkurrenceforvridning mellem
operatører.
Som anført i afsnit 7.2 i konsekvensanalysen fremsættes der med forslaget den politiske
løsningsmodel, der betragtes som den mest passende og forholdsmæssige, og som skaber
balance mellem at forbedre arbejdsvilkårene for førerne, mindske regelbyrden for
operatørerne og håndhæve reglerne effektivt på tværs af grænserne.
Forslaget fokuserer på forenkling, præcisering og tilpasning af visse regler, så de
imødekommer sektorens behov. Med forslaget undgår operatørerne en unødig administrativ
byrde, og det sikres, at kravene til administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem
medlemsstaterne er passende. Det konkluderes i konsekvensanalysen, at de påtænkte politiske
foranstaltninger er uden uforholdsmæssigt store konsekvenser for SMV'erne.
•
Valg af retsakt
Eftersom der med forslaget foretages et begrænset antal ændringer af direktiv 2006/22/EF og
fastsættes sektorspecifikke regler for udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren i
forbindelse med direktiv 96/71/EF og 2014/67/EU, er det valgte instrument også et direktiv.
3.
•
RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER
AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Håndhævelsesdirektivet 2006/22/EF var sammen med køre- og hviletidsforordningen (EF) nr.
561/2006 og arbejdstidsdirektivet 2002/15/EF genstand for en omfattende efterfølgende
DA
4
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0005.png
evaluering, der blev foretaget i perioden 2015-2017
8
. Denne evaluering blev støttet af en
ekstern undersøgelse
9
.
De vigtigste problemer, der blev konstateret, var:
–
forskellig fortolkning og håndhævelse af bestemmelserne om registreringsperioder, når en
fører er væk fra køretøjet
–
overtrædelse af reglerne om arbejdstid, hvilket fører til overdrevent lange arbejdstider for
førerne og akkumuleret træthed med konsekvenser for deres sundhed og sikkerhed og for
trafiksikkerheden
–
dårlig håndhævelse af arbejdstidsbestemmelserne og mangel på ensartede data om
overvågning og kontrol af overholdelse
–
mangelfuldt administrativt samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne, som
hindrer en ensartet gennemførelse af EU-reglerne
–
inkonsekvente nationale systemer til vurdering af transportvirksomhedernes
risikoklassificering, som hindrer udveksling af oplysninger og sammenligning af data med
henblik på effektiv kontrol
–
utilstrækkelig brug af data i risikoklassificeringssystemerne, hvilket hindrer effektive
målrettede kontroller
–
manglende håndtering af risici for forværring af arbejdsvilkårene knyttet til utilstrækkelig
aflønning og social beskyttelse af førere, der arbejder i lange perioder uden for det land, hvor
de er ansat.
Bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere var ikke en eksplicit del af denne Refit-
evaluering. Vanskeligheder med anvendelsen af forskellige nationale foranstaltninger
vedrørende udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren viser, at de generelle regler
om udstationering ikke passer på den højmobile arbejdsstyrke inden for vejtransport, og at de
administrative krav er uforholdsmæssigt besværlige og således indskrænker friheden til at
levere grænseoverskridende tjenesteydelser.
•
Høring af interesserede parter
Omfattende høringer af interesserede parter fandt sted som forberedelse af dette forslag og i
overensstemmelse med minimumsstandarderne for høring af interesserede parter som fastlagt
i Kommissionens meddelelse af 11. december 2002 (COM(2002) 704 endelig).
Alle relevante interessentgrupper bidrog til høringsprocessen: nationale myndigheder,
håndhævende myndigheder, sammenslutninger, der repræsenterer vejtransportoperatører
(gods og passagerer), speditører, SMV'er, fagforeninger, førere og andre ansatte inden for
vejtransporttransportområdet. Der er gennem hele processen foretaget en omfattende høring af
arbejdsmarkedets parter i Europa. En række forskellige åbne og målrettede høringsmetoder og
-værktøjer blev anvendt:
8
9
Se fodnote 1.
https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/facts-fundings/evaluations/doc/2016-ex-post-eval-
road-transport-social-legislation-final-report.pdf.
DA
5
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0006.png
-
Den 4. juni 2015 blev der afholdt en konference på højt niveau om en social dagsorden
for transport, hvor der blev iværksat en bred debat om de sociale aspekter af vejtransport. Der
var omkring 350 deltagere, herunder beslutningstagere, eksperter inden for transport og
arbejdsmarkedets parter.
-
I slutningen af 2015 blev der afholdt seminarer, som samlede interessenter fra
branchen, repræsentanter for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-niveau.
Drøftelserne fokuserede på, hvordan de sociale bestemmelser og bestemmelserne om det
indre marked fungerer inden for vejtransport.
-
Den 19. april 2016 blev der afholdt en konference om vejtransport med en workshop
om det indre marked og de sociale aspekter af vejtransport. Der var omkring 400 deltagere,
navnlig repræsentanter fra medlemsstaterne, medlemmer af Europa-Parlamentet og de
vigtigste interessenter, som drøftede målsætningerne med og anvendelsesområdet for de
planlagte trafikinitiativer.
-
Der blev iværksat fem skræddersyede undersøgelser for at indhente synspunkter fra de
nationale transportministre (med fokus på gennemførelse og fortolkning af reglerne), de
håndhævende myndigheder (med fokus på håndhævelsespraksis samt omkostninger og
fordele ved håndhævelse), virksomheder (med fokus på den virkning, lovgivningen har på
operatørerne på markedet), fagforeningerne (med fokus på den virkning, lovgivningen har på
førerne) og andre interessenter såsom industrisammenslutninger (med fokus på de
overordnede synspunkter om lovgivningens virkninger). Der blev modtaget i alt 1 441 svar,
hvoraf de 1 269 kom fra vejtransportvirksomheder.
-
Der blev foretaget interviews med 90 interessenter (heraf 37 førere) med henblik på at
få et indblik i interessenternes erfaringer med, hvordan håndhævelsen virker, hvorvidt den er
effektiv, og hvorvidt der er problemer med overholdelsen.
-
Der blev afholdt en offentlig høring
10
fra den 5. september til den 11. december 2016
for at definere problemet og finde mulige løsninger. Ud af 1 378 svar var 1 209 fra førere,
operatører, afskibere og speditører og 169 fra nationale myndigheder, håndhævende
myndigheder, arbejdstagerorganisationer og industrisammenslutninger.
-
Der blev afholdt en SMV-panelundersøgelse fra den 4. november 2016 til den 4.
januar 2017. De 109 modtagne svar indeholdt synspunkter om målsætningerne med
revisionen af den retlige ramme og de mulige løsninger.
-
En onlineundersøgelse blandt førerne (i de 345 svar blev der fremlagt synspunkter om
potentielle tiltag; 140 af svarene kom dog fra Nederlandene og 127 fra Det Forenede
Kongerige); en undersøgelse blandt de nationale myndigheder og håndhævende myndigheder
(41 svar modtaget fra 27 EU-medlemsstater samt Norge og Schweiz) og en undersøgelse
blandt operatørerne (73 svar, hvilket dog ikke er repræsentativt, da 58 svar kom fra Ungarn).
-
Interviews med 7 transportvirksomheder, 9 nationale industrisammenslutninger, 9
nationale myndigheder, 4 nationale fagforeninger og 6 europæiske arbejdsmarkedsparter.
10
Resumé af resultaterne:
http://ec.europa.eu/transport/modes/road/consultations/2016-social-legislation-
road_en.
DA
6
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0007.png
De europæiske arbejdsmarkedsparter blev også regelmæssigt underrettet og hørt ved
adskillige bilaterale møder med Kommissionen og ved regelmæssige møder i
sektordialogudvalget om vejtransport og i arbejdsmarkedsparternes arbejdsgruppe.
Høringerne bekræftede, at de væsentligste problemer omhandler: 1) utilstrækkelige
arbejdsvilkår for førerne, 2) konkurrenceforvridning mellem operatørerne og 3) regelbyrder
for operatørerne og medlemsstaterne. De vigtigste retlige aspekter af disse problemstillinger
er: uklare og uegnede sociale bestemmelser, forskellig anvendelse af reglerne, inkonsekvent
og ineffektiv håndhævelse og mangelfuldt administrativt samarbejde mellem
medlemsstaterne.
Hvad angår udkastet til politiske foranstaltninger var der blandt alle interessenter stærk
opbakning til at styrke håndhævelsen og samarbejdet mellem de håndhævende myndigheder,
om end visse nationale håndhævende myndigheder udtrykte bekymring om de potentielle
yderligere håndhævelsesomkostninger. Navnlig foranstaltninger til harmonisering af de
nationale
risikoklassificeringssystemer
og
adgang
i
realtid
til
data
i
risikoklassificeringssystemerne mødte bred opbakning blandt de nationale myndigheder og
håndhævelsesorganisationer på EU-plan (opbakning hos mere end 70 %).
Interessenterne var splittede i deres syn på udkastet til foranstaltning vedrørende
udstationeringsvilkår inden for vejtransport. EU-13-medlemsstaterne og operatørerne støttede
foranstaltningen med forbehold (tærsklen bør ikke være for lavt), mens fagforeningerne
mente, at foranstaltningen vil være skadelig for førerne. EU-15-medlemsstaterne og
operatørerne havde blandede synspunkter. Størstedelen af alle interessentgrupperne med
undtagelse af fagforeningerne støttede op om foranstaltningen, hvor den administrative byrde
mindskes ved anvendelse af regler om udstationering inden for vejtransport.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Eksterne kontrahenter bistod Kommissionen med en støtteundersøgelse i forbindelse med den
efterfølgende evaluering
11
og en særskilt støtteundersøgelse, som blev færdiggjort i maj 2017.
•
Konsekvensanalyse
Initiativet støttes af en konsekvensanalyse, som har fået en positiv udtalelse med anbefalinger
fra Udvalget for Forskriftskontrol. Udvalgets vigtigste bemærkninger blev taget i betragtning i
den reviderede version af konsekvensanalysen (se bilag 1 for overblik).
Fire politiske løsningsmodeller blev overvejet: De tre første er kumulative med hensyn til en
forøgelse af omfanget af regulerende indgreb og de forventede virkninger, mens den fjerde er
horisontal og dens foranstaltninger kan kombineres med enhver af de tre første muligheder.
Den første politiske løsningsmodel fokuserer på at præcisere den retlige ramme og på at øge
samarbejdet mellem de håndhævende myndigheder. Den anden fokuserer på at styrke
håndhævelsen og forbedre arbejdstagernes arbejdsmønstre. Med den tredje foreslås der
omfattende ændringer af reglerne, navnlig med hensyn til afskaffelse af resultatafhængig løn.
Det fjerde omfatter sektorspecifikke kriterier og særlige håndhævelsesforanstaltninger for
udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren. Det inkluderer varianter baseret på
tærskler: variant a)
–
3 dage, b)
–
5 dage, c)
–
7 dage og d)
–
9 dage i alt pr. kalendermåned
11
Endelig rapport
https://ec.europa.eu/transport/sites/transport/files/facts-fundings/evaluations/doc/2016-
ex-post-eval-road-transport-social-legislation-final-report.pdf.
DA
7
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
tilbragt på en værtsmedlemsstats område, hvorefter værtsmedlemsstatens regler for
mindsteløn og betalt ferie gælder for en udenlandsk operatør.
Løsningsmodel 1 lader til at være den mindst effektive, når det drejer sig om håndtere
problemet med retlig usikkerhed og ulighed mellem førere og operatører, navnlig pga. den
frivillige art af foranstaltningerne. Dette øger bekymringerne om antallet af nationale
foranstaltninger, som førere og operatører skal tage hensyn til.
Løsningsmodel 3 lader til at have visse negative bivirkninger med hensyn til arbejdsvilkårene
for førere inden for personbefordring, fordi foranstaltningen vedrørende udskudt ugentlig
hvile vil føre til en forøgelse på 20-33 % i træthedsindekset og forhøje risiciene for
trafiksikkerheden med 4-5 %. Den øgede træthed og den forhøjede risiko ledsages af en
reduktion på 3-5 % i overholdelsesomkostningerne for operatørerne.
Løsningsmodel 2 giver de mest positive virkninger hvad angår forbedrede arbejdsvilkår for
førerne (en reduktion af træthedsindekset med 28 % og en reduktion af perioderne væk fra
hjemmet med 43 % for EU-13-førere og 16 % for EU-15-førere). Samtidig hjælper det med at
mindske konkurrenceforvridningen og øge transportsikkerheden takket være foranstaltninger,
som gør håndhævelsen konsekvent og mere effektiv, alt imens de administrative byrder på de
nationale myndigheder og transportvirksomhederne lettes en smule.
Hvad angår den horisontale løsningsmodel 4 om udstationering af arbejdstagere er
overholdelsesomkostningerne for operatørerne lavest i tilfælde af en højere tærskel, da
antallet af ture inden for anvendelsesområdet for reglerne om mindsteløn vil blive reduceret.
Omvendt vil en lavere tærskel omfatte bredere grupper af førere, der er involveret i ydelsen af
grænseoverskridende vejtransporttjenester, hvilket fører til større overordnede positive
virkninger med hensyn til at forbedre de sociale vilkår og arbejdsvilkårene for førerne og gøre
jobbene mere attraktive.
De anslåede betydelige besparelser for operatørerne stammer primært fra løsningsmodel 4 og
navnlig fra foranstaltningerne vedrørende administrative krav og kontrolkrav. Der er tale om
besparelser i omegnen af 785 mio. EUR om året i administrationsomkostninger.
Besparelserne fra foranstaltningerne under løsningsmodel 2 kan ikke kvantificeres. De
forventes imidlertid at reducere overtrædelserne og følgelig omkostningerne ved manglende
overholdelse. Derudover gør de transporterne mere effektive og giver førerne større
incitament til at vende oftere hjem. De vil imidlertid også medføre en let forøgelse af
håndhævelsesomkostningerne for de nationale myndigheder (på mellem 1,3 og 8 %), især i
forbindelse med kontrol af overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne.
•
Målrettet regulering og forenkling
Forslaget har til formål at forfølge Refit's målsætning om at øge lovgivningens effektivitet og
mindske regelbyrden for virksomhederne. Det skal primært ske ved at forenkle og tilpasse
reglerne til sektorens specifikke behov og gøre mere effektiv brug af mere ensartede
redskaber og databaser. Om end håndhævelsesomkostningerne for de nationale myndigheder
forventes at stige en smule, berettiges denne stigning af en forbedring af førernes
arbejdsvilkår og af operatørernes forretningsbetingelser, hvilket medfører færre omkostninger
ved manglende overholdelse. Forslaget vil ligeledes gøre håndhævelsen mere effektiv, f.eks.
ved at øge anvendelsen af risikoklassificeringssystemerne med henblik på at målrette
kontrollen af de operatører, der ikke overholder reglerne. Forslaget undtager ikke
mikrovirksomheder, fordi dette ville medføre risiko for ulige arbejds- og konkurrencevilkår.
DA
8
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0009.png
Grundlæggende rettigheder
Forslaget bidrager til målsætningerne i charteret om grundlæggende rettigheder, navnlig
artikel 31, som fastsætter retten til retfærdige og rimelige arbejdsvilkår.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Overvågning af udviklingen, navnlig af hvor ofte overtrædelserne af de sociale bestemmelser
finder sted, og hvilken type de er, vil ske via en kombination af nationale
gennemførelsesrapporter og analyse af data fra EU's håndhævelsesorganisationer. Problemer
med gennemførelse og håndhævelse vil løbende blive overvåget og vurderet af udvalget for
vejtransport. Oplysninger om udstationering vil blive indsamlet fra de nationale databaser og
baseret på A1-attesten, der er en erklæring om, at en udstationeret arbejdstager fortsat er
omfattet af sit hjemlands sociale sikringsordning.
Andre udviklinger på markedet og deres potentielle konsekvenser for arbejds- og
konkurrencevilkårene vil blive vurderet ved hjælp af relevante data, der indsamles som led i
andre initiativer, navnlig revisionen af forordningen om adgang til markedet for international
godskørsel.
•
Forklarende dokumenter
Dette forslag ændrer to eksisterende direktiver i begrænset omfang og fastlægger specifikke
regler i forbindelse med to andre eksisterende direktiver. Det vurderes ikke, at der er behov
for specifikke forklarende dokumenter.
•
Mulig ændring af direktiv 2002/15/EF
I overensstemmelse med artikel 154 i TEUF, ifølge hvilken arbejdsmarkedets parter på
europæisk plan skal høres om emner, der vedrører beskæftigelse og sociale anliggender som
fastsat i artikel 153 i traktaten, vil Kommissionen iværksætte en høring med henblik på at
indhente synspunkter fra arbejdsmarkedets parter om den mulige kurs for en EU-indsats
vedrørende direktiv 2002/15/EF, der er en del af lovrammen for sociale bestemmelser inden
for vejtransport.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
De vigtigste elementer i forslaget er:
Direktiv 2006/22/EF
Artikel 1 ændrer følgende i direktiv 2006/22/EF:
Artikel 1
–
Genstand
Artikel 1 ændres for at præcisere, at håndhævelseskravene i dette direktiv også gælder for
kontrol med overholdelsen af direktiv 2002/15/EF.
Artikel 2
–
Kontrolordninger
DA
9
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
Artikel 2, stk. 1, andet afsnit, ændres, så det kræves, at medlemsstaternes kontrol omfatter en
kontrol af overholdelsen af arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i direktiv 2002/15/EF.
I artikel 2, stk. 3, præciseres det, at minimumsantallet af kontroller i overensstemmelse med
bestemmelserne i forordning (EF) nr. 561/2006 omfatter kontrol af overholdelsen af direktiv
2002/15/EF.
I artikel 2, stk. 4, kræves det, at de oplysninger, som medlemsstaterne fremsender til
Kommissionen som resultat af kontrol på vejene og hos virksomhederne skal omfatte kontrol
af overholdelsen af direktiv 2002/15/EF.
Artikel 6
–
Kontrol hos virksomhederne
I artikel 6, stk. 1, præciseres det, at alvorlige overtrædelser, som giver anledning til kontrol
hos vejtransportvirksomhederne, også skal omfatte overtrædelser af direktiv 2002/15/EF.
Artikel 7
–
Forbindelserne inden for Fællesskabet
Artikel 7, stk. 1, litra d), indsættes for at kræve, at udpegede nationale myndigheder udveksler
oplysninger om gennemførelsen af dette direktiv og af direktiv 2002/15/EF.
Artikel 8
–
Udveksling af oplysninger
Artikel 8 ændres for at udvide det administrative samarbejde og den gensidige bistand mellem
medlemsstaterne. Artikel 8, stk. 1, ændres for at præcisere, at udvekslingen af oplysninger
mellem de udpegede nationale myndigheder også omfatter gennemførelsen af direktiv
2002/15/EF og forordning (EF) nr. 561/2006. Artikel 8, stk. 1, litra a), indsættes for at
fastsætte faste frister, inden for hvilke en national myndighed skal svare på andre
medlemsstaters anmodninger om oplysninger.
Artikel 9
–
Risikoklassificeringssystem
Artikel 9 ændres for at forbedre sammenhængen og effektiviteten ved de nationale
risikoklassificeringssystemer. I artikel 9, stk. 1, indsættes et andet afsnit, hvor det kræves, at
Kommissionen skal fastsætte en ensartet formel for beregning af transportvirksomhedernes
risikoklassificering. Der opstilles ligeledes kriterier, der skal tages i betragtning, når der
fastsættes en sådan formel, herunder anvendelsen af intelligente takografer. Artikel 9, stk. 2,
ændres for at tilskynde medlemsstaterne til at drøfte reglerne for udførelse af yderligere
kontroller hos vejtransportvirksomheder med høj risikoklassificering. Artikel 9, stk. 4, tilføjes
for at præcisere, at data i risikoklassificeringssystemet skal gøres tilgængelige for
kontrolmyndighederne. Artikel 9, stk. 5, tilføjes, så det kræves, at medlemsstaterne stiller
oplysningerne i de nationale risikoklassificeringssystemer til rådighed for andre
medlemsstater efter anmodning.
Artikel 11
–
Bedste praksis
Artikel 11, stk. 3, tilføjes, så det kræves, at Kommissionen fastlægger en fælles tilgang til
registrering og kontrol af perioder med "andet arbejde" end kørsel, når en fører er væk fra sit
køretøj og følgelig ikke kan foretage de fornødne registreringer i takografen.
Bilag 1
Del A, punkt 6, tilføjes for at udvide anvendelsesområdet for kontrol på vejene til at omfatte
kontrol af overholdelsen af begrænsningerne af den højst tilladte ugentlige arbejdstid. Del B,
punkt 4, tilføjes for at udvide anvendelsesområdet for kontrol hos virksomhederne til at
omfatte kontrol af bestemmelserne om ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde som fastsat i
direktiv 2002/15/EF.
DA
10
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0011.png
Særlige regler for udstationering af arbejdstagere i vejtransportsektoren, som har
forrang frem for visse bestemmelser i direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU
Artikel 2, stk. 1
I artikel 2, stk. 1, forklares målsætningerne med de specifikke regler om udstationering inden
for vejtransportsektoren, som har forrang frem for de relevante bestemmelser i direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU.
Artikel 2, stk. 2 og 3
I artikel 2, stk. 2, præciseres den minimumsperiode for udstationering, inden for hvilken
værtsmedlemsstatens regler for mindsteløn og betalt ferie ikke gælder for internationale
vejtransporter. Tærsklen finder ikke anvendelse på cabotagekørsel, eftersom hele transporten
finder sted i en værtsmedlemsstat. Som konsekvens bør værtsmedlemsstatens mindsteløn og
den årlige betalte ferie gælde for cabotagekørsel, uanset hvor hyppigt og hvor længe en fører
er om transporterne. Stk. 3 indeholder en yderligere forklaring af metoden til beregning af
sådanne udstationeringsperioder.
Artikel 2, stk. 4
I artikel 3, stk. 4 og 5, fastsættes særlige administrative krav og kontrolforanstaltninger for
kontrol af overholdelsen af bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere inden for
vejtransport.
DA
11
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0012.png
2017/0121 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om
fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU
om udstationering af førere i vejtransportsektoren
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
12
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
13
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
For at skabe en sikker, effektiv og socialt ansvarlig vejtransportsektor er det
nødvendigt at sikre egnede arbejdsvilkår og social beskyttelse for førerne på den ene
side og passende forretningsvilkår og fair konkurrence for operatørerne på den anden
side.
Den iboende høje grad af mobilitet inden for vejtransporttjenester kræver særlig
opmærksomhed, når det drejer sig om at sikre, at førerne nyder godt af deres
rettigheder, og at operatørerne ikke bliver konfronteret med uforholdsmæssigt store
administrative hindringer, som uretmæssigt begrænser deres frihed til at yde
grænseoverskridende tjenester.
Balancen mellem at forbedre de sociale vilkår og arbejdsvilkårene for førerne og
fremme udøvelsen af retten til at levere vejtransporttjenester baseret på fair
konkurrence mellem nationale og udenlandske operatører er afgørende for et
velfungerende indre marked.
Efter at have evalueret effektiviteten og lønsomheden af Unionens gældende sociale
bestemmelser vedrørende vejtransport, er der konstateret visse smuthuller i de
gældende bestemmelser og mangler i deres håndhævelse. Derudover er der en række
uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne, når det drejer sig om fortolkning,
anvendelse og gennemførelse af reglerne. Det skaber retlig usikkerhed og ulige
behandling af førere og operatører, hvilket er skadeligt for arbejds- og
konkurrencevilkårene og de sociale vilkår i sektoren.
Egnet, effektiv og konsekvent håndhævelse af arbejdstidsbestemmelserne er afgørende
for at beskytte førernes arbejdsvilkår og forebygge konkurrenceforvridninger som
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
(2)
(3)
(4)
(5)
12
13
DA
12
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0013.png
følge af manglende overholdelse. Det er derfor ønskeligt at udvide de gældende
håndhævelseskrav i direktiv 2006/22/EF til at omfatte kontrol med overholdelsen af
arbejdstidsbestemmelserne som fastsat i direktiv 2002/15/EU.
(6)
Det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår gennemførelsen af
de sociale bestemmelser inden for vejtransportsektoren har vist sig at være
utilstrækkeligt, hvilket gør den grænseoverskridende håndhævelse mere vanskelig,
ineffektiv og inkonsekvent. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en ramme for effektiv
kommunikation og gensidig bistand, herunder udveksling af data om overtrædelser og
oplysninger om bedste praksis inden for håndhævelse.
For yderligere at forbedre effektiviteten og konsekvensen af håndhævelsen er det
ønskeligt at udvikle funktionerne og anvendelsen af de eksisterende nationale
risikoklassificeringssystemer.
Adgang
til
data
indeholdt
i
risikoklassificeringssystemerne vil muliggøre mere målrettet kontrol af de operatører,
der ikke overholder reglerne, og en ensartet formel for risikoklassificering af
transportvirksomhederne vil bidrage til en mere fair behandling af operatørerne i
forbindelse med kontrol.
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2006/22/EF bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011
14
.
Der er ligeledes konstateret vanskeligheder i forbindelse med anvendelse af reglerne
om udstationering af arbejdstagere som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 96/71/EF
15
og reglerne om administrative krav som fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU
16
på den højmobile vejtransportsektor.
De ukoordinerede nationale foranstaltninger vedrørende anvendelse og håndhævelse af
bestemmelserne om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransportsektoren har
skabt store administrative byrder for ikke-EU-operatører. Dette har medført
uberettigede begrænsninger af retten til at yde grænseoverskridende
vejtransporttjenester og har påvirket beskæftigelsen i negativ retning.
Kommissionen anerkendte i sit forslag af 8. marts 2016
17
om revision af direktiv
96/71/EF, at gennemførelsen af direktivet rejser særlige juridiske spørgsmål og giver
vanskeligheder i en sektor kendetegnet ved høj mobilitet, og angav, at disse problemer
bedst håndteres gennem sektorspecifik vejtransportlovgivning.
For at sikre effektiv og forholdsmæssig gennemførelse af direktiv 96/71/EF i
vejtransportsektoren er det nødvendigt at fastsætte sektorspecifikke regler, der
afspejler det særegne ved den højmobile arbejdsstyrke inden for vejtransport, og
skaber balance mellem den sociale beskyttelse af førerne og operatørernes frihed til at
yde grænseoverskridende tjenester.
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
14
15
16
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af
arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv
96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af
forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre
marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
COM(2016) 128.
DA
13
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0014.png
(12)
Sådanne afbalancerede kriterier bør være baseret på det koncept, at en fører skal have
en tilstrækkelig tilknytning til en værtsmedlemsstats område. Derfor skal der
fastsættes en tærskel, over hvilket det er værtsmedlemsstatens satser for mindsteløn og
betalt ferie, der gælder i tilfælde af internationale transporter. Tærsklen skal ikke finde
anvendelse på cabotagekørsel som defineret i forordning (EF) 1072/2009
18
og
forordning (EF) nr. 1073/2009
19
, eftersom hele transporten finder sted i en
værtsmedlemsstat. Som konsekvens bør værtsmedlemsstatens mindsteløn og den
årlige betalte ferie gælde for cabotagekørsel, uanset hvor hyppigt og hvor længe en
fører er om transporterne.
Med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af sektorspecifikke regler for
udstationering af arbejdstagere og for at undgå uforholdsmæssigt store administrative
byrder for ikke-hjemmehørende operatører, bør der fastsættes specifikke
administrative krav og kontrolkrav i vejtransportsektoren, hvor der drages fuld fordel
af kontrolredskaber såsom digitale takografer.
Direktiv 2006/22/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed
—
(13)
(14)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/22/EF foretages følgende ændringer:
(1)
Titlen affattes således:
"Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om
minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr.
165/2014 samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale
bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv
88/599/EØF".
(2)
Artikel 1 affattes således:
"Dette direktiv fastsætter minimumsbetingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr.
561/2006 og (EU) nr. 165/2014* samt direktiv 2002/15/EF**.
______________________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om
takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om
kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse
af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002,
s. 35).".
(3)
18
I artikel 2 foretages følgende ændringer:
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for
adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72).
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for
adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (EUT L 300
af 14.11.2009, s. 88).
DA
14
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
(a)
Stk. 1, andet afsnit, affattes således:
"Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere,
førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af
forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014, og mobile arbejdstagere og førere, der er
omfattet af direktiv 2002/15/EF.".
(b)
Stk. 3, første afsnit, affattes således:
"Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at minimum 3 % af
arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og
forordning (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF, kontrolleres.".
(c)
Stk. 4 affattes således:
"4.
De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i
forordning (EF) nr. 561/2006, skal bl.a. omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på
vejene, antallet af kontrolaktioner, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af
kontrollerede arbejdsdage og antallet og karakteren af konstaterede overtrædelser, med
angivelse af, om der er transporteret personer eller gods.".
(4)
I artikel 6 affattes stk. 1 således:
"1.
Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige
transport- og virksomhedskategorier. Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der
ved vejkontrol er konstateret grove overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006, forordning
(EU) nr. 165/2014 eller direktiv 2002/15/EF.".
(5)
I artikel 7, stk. 1, tilføjes som litra d):
"d)
at sikre udveksling af oplysninger med andre medlemsstater med henblik på
anvendelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv og direktiv
2002/15/EF.".
(6)
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
(a)
(b)
Stk. 1, litra b), affattes således:
"b) efter begrundet anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde.".
Følgende indsættes som stk. 1a:
"1a. Medlemsstaterne fremlægger de oplysninger, som andre medlemsstater har anmodet
om i henhold til stk. 1, litra b), i denne artikel inden for 25 arbejdsdage fra modtagelsen af
anmodningen i sager, der kræver en tilbundsgående undersøgelse eller indebærer kontrol hos
de pågældende virksomheder. Der kan fastsættes en kortere frist efter gensidig aftale mellem
medlemsstaterne. I hastesager eller sager, der kræver en simpel søgning i registre såsom
risikoklassificeringssystemer, fremsendes de anmodede oplysninger inden for tre arbejdsdage.
Hvis den anmodede medlemsstat mener, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet,
informerer den den anmodende medlemsstat herom inden for 10 arbejdsdage. Den anmodende
medlemsstat skal følgelig underbygge anmodningen yderligere. Hvis dette ikke er muligt, kan
anmodningen afvises af medlemsstaten.
Hvis det er vanskeligt eller umuligt at imødekomme anmodningen om oplysninger eller om at
udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, informerer den pågældende medlemsstat
inden for 10 arbejdsdage den anmodende medlemsstat herom og angiver grundene hertil. De
berørte medlemsstater fører drøftelser med hinanden for at finde en løsning på det pågældende
problem.".
DA
15
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
(7)
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
(a)
Stk. 1 affattes således:
"1.
Medlemsstaterne indfører et system for risikoklassificering af virksomheder baseret på
det relative antal og grovheden af de overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 eller
forordning (EU) nr. 165/2014 eller af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv
2002/15/EF, som den enkelte virksomhed har begået.
Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en fælles formel til beregning
af risikoklassificering af virksomheder, hvor der tages højde for overtrædelsernes antal, alvor
og hyppighed såvel som for resultaterne af kontrollerne, hvis der ikke er påvist en
overtrædelse, og for hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en intelligent takograf,
jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i alle sine køretøjer. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i dette direktivs artikel 12,
stk. 2.".
(b)
(c)
Stk. 2, andet punktum, udgår.
Følgende tilføjes som stk. 4 og 5:
"4.
For at lette målrettet kontrol på vejene har alle kompetente kontrolmyndigheder i den
pågældende medlemsstat adgang til dataene i det nationale risikoklassificeringssystem på
tidspunktet for kontrollen.
5.
Medlemsstaterne stiller oplysningerne i det nationale risikoklassificeringssystem til
rådighed, enten på anmodning eller ved at give den anden medlemsstats kompetente
myndigheder direkte adgang, jf. de i artikel 8 fastsatte frister.".
(8)
I artikel 11 affattes stk. 3 således:
"3.
Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en fælles tilgang til
registrering og kontrol af perioder med andet arbejde som defineret i artikel 4, litra e), i
forordning (EF) nr. 561/2006, og perioder på mindst én uge, hvor føreren er væk fra sit
køretøj. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 12,
stk. 2.".
(9)
"6)
Bilag I ændres således:
(a)
(b)
I del A tilføjes følgende punkt 6):
I del B tilføjes følgende punkt 4):
ugentlig arbejdstid som fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2002/15/EF.".
"4)
krav vedrørende ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde som fastsat i artikel 4, 5 og
7 i direktiv 2002/15/EF.".
Artikel 2
1.
Denne artikel fastsætter specifikke regler vedrørende visse aspekter af direktiv
96/71/EF angående udstationering af førere inden for vejtransportsektoren og af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU om administrative krav og
kontrolforanstaltninger i forbindelse med udstationering af disse førere.
Medlemsstaterne anvender ikke artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv
96/71/EF på førere i vejtransportsektoren, som er ansat af de i artikel 1, stk. 3, litra
a), i nævnte direktiv omtalte virksomheder, når de udfører international transport som
defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009, hvis længden af
2.
DA
16
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
udstationeringsperioden på deres område er kortere end eller lig med 3 dage i løbet af
en kalendermåned.
Når udstationeringsperioden er længere end 3 dage, anvender medlemsstaterne
bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b) og c), i direktiv 96/71/EF på hele
udstationeringen på deres område i en kalendermåned, jf. første afsnit.
3. For så vidt angår beregningen af de perioder for udstationering, der er omhandlet i stk. 2:
(a)
(b)
(c)
4.
betragtes en daglig arbejdsperiode på under seks timer på en værtsmedlemsstats
område som en halv dag
betragtes en daglig arbejdsperiode på seks timer eller derover på en
værtsmedlemsstats område som en hel dag
betragtes pauser og hviletider såvel som rådighedsperioder, der tilbringes på en
værtsmedlemsstats område, som en arbejdsperiode.
Medlemsstaterne må
kontrolforanstaltninger:
kun
indføre
følgende
administrative
krav
og
(a)
en forpligtelse for vejtransportoperatører, der er etableret i en anden medlemsstat, om
senest ved udstationeringens begyndelse at sende en udstationeringserklæring i elektronisk
form til de nationale kompetente myndigheder på et af værtsmedlemsstatens officielle sprog
eller på engelsk indeholdende følgende oplysninger:
i)
ii)
vejtransportoperatørens identitet
kontaktoplysninger på transportlederen eller andre kontaktpersoner i
etableringsmedlemsstaten, som kan træde i kontakt med de kompetente
myndigheder i den værtsmedlemsstat, hvor tjenesterne ydes, og som kan
fremsende og modtage dokumenter eller meddelelser
det forventede antal af og identiteten på de udstationerede førere
udstationeringens forventede varighed og planlagte begyndelses- og slutdato
nummerpladerne på det køretøj, der bruges ved udstationeringen
typen af transporttjeneste, dvs. befordring af gods, befordring af passagerer,
international transport, cabotagekørsel
iii)
iv)
v)
vi)
(b)
en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i
forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af udstationeringserklæringen, på papir eller
elektronisk, samt bevis på, at transporten finder sted i værtsmedlemsstaten som eksempelvis
et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller beviser som omhandlet i artikel 8 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009
(c)
en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i
forbindelse med kontrol på vejene, data fra takografen og navnlig landekoderne på de
medlemsstater, hvor føreren har opholdt sig i forbindelse med internationale transporter eller
cabotagekørsel
(d)
en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i
forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af ansættelseskontrakten, på papir eller
DA
17
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
1766582_0018.png
elektronisk, eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv
91/533/EØF
20
, oversat til et af værtsmedlemsstatens officielle sprog eller engelsk
(e)
en forpligtelse for føreren til at have eller tilgængeliggøre, hvis der anmodes herom i
forbindelse med kontrol på vejene, en kopi af de seneste to måneders lønsedler på papir eller
elektronisk; ved kontrollen på vejene har føreren lov til at kontakte hovedkontoret,
transportlederen eller enhver anden person eller enhed, som kan fremskaffe denne kopi
(f)
en forpligtelse for operatøren til inden for en rimelig tidsfrist efter
udstationeringsperioden at forelægge kopier af de i litra b), c), og e), nævnte dokumenter, på
papir eller elektronisk, på anmodning af værtsmedlemsstatens myndigheder.
5.
Med henblik på stk. 4, litra a), kan vejtransportoperatøren fremsende en
udstationeringserklæring, som dækker en periode på maksimalt seks måneder.
Artikel 3
1.
Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv, navnlig
virkningen af artikel 2, og aflægger senest [3 år efter datoen for dette direktivs
gennemførelse] en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette
direktiv. Kommissionens rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
Efter udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 1, evaluerer Kommissionen
regelmæssigt dette direktiv og forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-
Parlamentet og Rådet.
De rapporter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ledsages i givet fald af relevante forslag.
Artikel 4
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest [...] [Fristen for gennemførelse vil
være så kort som mulig og vil generelt ikke overstige to år] de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks
Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den […].
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
2.
3.
20
Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette
arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).
DA
18
DA
 kom (2017) 0278 - Ingen titel
Artikel 6
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
19
DA