Spørgsmål
Under henvisning til udlejningsdirektivet bedes ministeren redegøre dels for, hvilken ra-
batordning der eksisterer for udlændinge, der ønsker at leje personbil i Danmark, og for,
om der eksisterer en lignende rabatordning for udlændinge, der ønsker at leje bil, trækkere
eller anhængere til erhvervstransport?
Svar
Jeg læser spørgsmålet sådan, at der spørges til ordningen for de såkaldte valutaudlejnings-
køretøjer.
Ordningen for valutaudlejningskøretøjer indebærer, at køretøjer, der udelukkende benyt-
tes til udlejning til valutaudlændinge, er fritaget for registreringsafgift. En valutaudlænding
er en person eller virksomhed, der ikke er hjemmehørende her i landet. Med ordningen
stilles udlejningsvirksomheder, der udlejer dansk indregistrerede køretøjer konkurrence-
mæssigt lige med virksomheder, der udlejer køretøjer i lande, hvor der ikke er registre-
ringsafgift. Det skal bemærkes, at ordningen med udlejning til valutaudlændinge er en na-
tional ordning, som ikke er indført på grund af EU-retlige forpligtelser i udlejningsdirekti-
vet.
Afgiftsfritagelsen er betinget af, at udlejningsvirksomheden dokumenterer, at den har en
lejeindtægt svarende til mindst 35 pct. af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjerne på
det tidspunkt, hvor køretøjerne anmeldes som valutaudlejningskøretøjer til told- og skat-
teforvaltningen. En udlejningsvirksomhed skal altså have indtjent et beløb på udlejning til
valutaudlændinge, før der kan opnås afgiftsfritagelse for et køretøj. Virksomhedens sam-
lede indtjening på udlejning til valutaudlændinge udgør herefter virksomhedens "valuta-
pulje". Når virksomheden anmelder en bil som afgiftsfrit valutaudlejningskøretøj, nedskri-
ves "valutapuljen" med 35 pct. af bilens afgiftspligtige værdi. Til ordningen er knyttet en
række krav vedrørende dokumentation mv.
Ordningen gælder alle køretøjer, der er omfattet af registreringsafgiften, herunder motor-
cykler, personbiler, varebiler, campingbiler og busser. Langt den overvejende del af køre-
tøjerne, der anmeldes som afgiftsfrie valutaudlejningskøretøjer, er personbiler. Køretøjer
til godstransport med tilladt totalvægt over 4 ton samt påhængs- og sættevogne til gods-
transport betaler ikke registreringsafgift og er dermed ikke omfattet af ordningen.
Side 2 af 2