Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0291
Offentligt
1764965_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 31.5.2017
COM(2017) 291 final
ANNEX 2
BILAG
til
OPLÆG
OM EN DYBERE ØKONOMISK OG MONETÆR UNION
DA
DA
 kom (2017) 0291 (forslag) - OPLÆG OM EN DYBERE ØKONOMISK OG MONETÆR UNION
1764965_0002.png
Bilag 2. Redskaber under Den Økonomiske og Monetære Union
Redskaberne under Den Europæiske og Monetære Union har siden 2010 undergået et
hovedeftersyn og er blevet væsentligt styrket med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort
med krisen. Der er gjort fremskridt på fire fronter:
Nuværende redskaber under Den Økonomiske og Monetære Union
vedtaget på krisens højdepunkt eller umiddelbart herefter og nu på plads
nyere eller igangværende initiativer efter de fem formænds rapport
Økonomisk union:
Øget samordning af den økonomiske politik og finanspolitikken
inden for rammerne af det europæiske semester
Særlig procedure til at afsløre og korrigere makroøkonomiske
ubalancer
Øget fokus på prioriteterne for euroområdet
Nationale råd til at følge udviklingen i produktiviteten
En europæisk søjle for sociale rettigheder
Finansiel union:
Bedre regulering af og tilsyn med finansielle institutioner og
finansmarkeder
Beskyttelse af indskud op til 100 000 euro
Yderligere risikobegrænsning i banksektoren
Flere finansieringsmuligheder for virksomheder på
kapitalmarkederne
Europæisk indskudsgarantiordning
ØMU'ens
redskaber
Finanspolitisk union:
Diverse nødfonde som medførte oprettelsen af den europæiske
stabilitetsmekanisme
Bedre overvågning af årlige budgetter og øget fokus på
gældsudviklingen
Europæisk finanspolitisk råd
Skridt i retning af forenklede
budgetregler
Demokratisk ansvarlighed og stærke institutioner:
Intensiveret dialog med Europa-Parlamentet, de nationale
parlamenter
Ny start på arbejdsmarkedsdialogen i EU
Skridt i retning af en styrket ekstern repræsentation i internationale
institutioner
Kilde: Europa-Kommissionen
Der blev truffet væsentlige foranstaltninger, da krisen i 2011-2013 var på sit højdepunkt
eller umiddelbart derefter, for at beskytte euroområdets integritet og styrke dets
arkitektur:
•
Der blev indført nye regler til at forbedre samordningen af den økonomiske politik og
finanspolitikken og sikre en mere indgående debat om disse politikker på både nationalt
og europæisk plan. Der blev derfor indført et årligt forløb for beslutningsdannelse
–
det
europæiske semester
–
for at bringe prioriteterne i EU og i medlemsstaterne bedre på linje
med hinanden gennem bedre overvågning og politisk rådgivning. EU's budgetregler, som
er indarbejdet i den såkaldte stabilitets- og vækstpagt, blev fuldendt med den såkaldte
"sixpack"- og "twopack"-lovgivning og traktaten om stabilitet, samordning og styring i
den Økonomiske og Monetære Union, som også indeholder finanspagten. Disse har
bidraget til en bedre overvågning af de nationale budgetter, mere forsvarlige
budgetrammer og et øget fokus på gældsniveauer. Der blev også indført en ny procedure,
nemlig proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Den hjælper med at
afsløre og korrigere negative økonomiske udviklinger, før de bliver til realitet.
Der er iværksat adskillige initiativer til at skabe en mere sikker finanssektor i det indre
marked. Disse initiativer udgør det såkaldt fælles regelsæt for alle finansielle aktører i
EU's medlemsstater. Det fælles regelsæt indeholder et fælles sæt harmoniserede
tilsynsregler, som skal følges af alle institutionerne i EU. Det fælles regelsæt danner
desuden grundlaget for bankunionen. Bankunionen gælder for eurolandene, men de øvrige
lande kan også tilslutte sig. Inden for bankunionen er ansvaret for tilsynet med og
afviklingen af store og grænseoverskridende banker i EU placeret på europæisk niveau.
2
•
 kom (2017) 0291 (forslag) - OPLÆG OM EN DYBERE ØKONOMISK OG MONETÆR UNION
Der er derfor oprettet en fælles tilsynsmekanisme (SSM) og en fælles
afviklingsmekanisme (SRM). De grundlæggende regler for indskudsgarantier blev
harmoniseret, så alle indskud nu er fuldt dækket op til 100 000 EUR.
•
Der blev oprettet redningsfonde til at yde finansiel bistand til medlemsstater, som ikke
længere kunne optage lån på finansmarkederne. Dette foregik i første omgang
udelukkende på midlertidig basis ved hjælp af den europæiske finansielle
stabiliseringsmekanisme (EFSM) og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF).
Den nuværende nødfond
–
den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM)
–
er gjort
permanent og har en samlet lånekapacitet på 500 mia. EUR.
Siden den nuværende Kommission trådte til i november 2014, og navnlig efter
offentliggørelsen af de fem formænds rapport i juni 2015, er der truffet vigtige nye
foranstaltninger:
Det europæiske semester for samordning af den økonomiske politik er blevet
moderniseret. Medlemsstaterne og andre interessenter (de nationale parlamenter,
arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet) har nu flere muligheder for at deltage i
drøftelserne på alle niveauer. Der lægges større vægt på de udfordringer, der er fælles for
hele euroområdet, ved hjælp af udstedelsen af specifikke henstillinger og en nøjere
overvågning af afsmittende virkninger. Fleksibiliteten inden for rammerne af stabilitets-
og vækstpagten er blevet udnyttet til at fremme reformer og investeringer samt for at tage
bedre hensyn til de økonomiske konjunkturer.
Samfundsmæssige hensyn vægter nu lige så meget som økonomiske hensyn, idet der
vedtages særlige henstillinger og er indført nye sociale indikatorer som led i det
europæiske semester. Kommissionen har også fremsat konkrete forslag om oprettelsen af
en europæisk søjle for sociale rettigheder, som skal være retningsvisende for en fornyet
konvergensproces. Før indgåelsen af det nye stabilitetsstøtteprogram med Grækenland
blev der foretaget en særlig konsekvensanalyse af de sociale forhold i landet.
Med henblik på at bidrage til og fremme reformprocessen på nationalt plan foreslog
Kommissionen en henstilling til eurolandene om at oprette rådgivende nationale
produktivitetsråd, som Rådet vedtog. Kommissionen har desuden oprettet en
strukturreformtjeneste, som skal samle erfaringerne fra hele Europa og yde teknisk bistand
til de medlemsstater, der anmoder herom.
Som led i gennemførelsen af bankunionen har Kommissionen foreslået gradvist at indføre
en europæisk indskudsgarantiordning frem mod 2025. Således vil alle indskydere i
euroområdet nyde den samme beskyttelse, også i tilfælde af alvorlige lokale chok.
Kommissionen har desuden præsenteret en omfattende lovgivningspakke med henblik på
at reducere risiciene yderligere og gøre EU's finansielle institutioner og særligt bankerne
mere robuste.
I forbindelse med arbejdet med den finanspolitiske union har Kommissionen og Rådet
arbejdet på at forenkle de eksisterende regler. De har f.eks. set på udviklingen i de
såkaldte offentlige udgiftsmål, som regeringerne har lettere ved at kontrollere, og de giver
derfor et mere retvisende billede af deres hensigter. Kommissionen har også opfordret til
at øge fokus på prioriteterne for euroområdet allerede i starten af det europæiske semester
3
 kom (2017) 0291 (forslag) - OPLÆG OM EN DYBERE ØKONOMISK OG MONETÆR UNION
og på muligheden for at føre en mere positiv finanspolitisk kurs for hele euroområdet. Det
nyligt oprettede europæiske finanspolitiske råd vil understøtte evalueringen og
gennemførelsen af EU's budgetregler.
Som led i styrkelsen af det indre marked og i forbindelse med den bredere
investeringsplan for Europa har flere initiativer bidraget til at udvide og forbedre de
europæiske virksomheders adgang til finansiering. De vil således have bedre adgang til
kapitalmarkederne
–
takket være den såkaldte kapitalmarkedsunion
–
i modsætning til i
dag, hvor de er afhængige af banklån.
Kommissionen har som led i sine bestræbelser på at forbedre de eksisterende institutioner
foreslået at styrke den eksterne repræsentation for euroområdet i internationale finansielle
organisationer såsom IMF, med en gradvis gennemførelse frem mod 2025. Arbejdet med
de yderligere skridt i retning af en samlet repræsentation er endnu ikke påbegyndt.
Kommissionen støtter også Eurogruppens indsats for at sikre øget gennemsigtighed i sine
dokumenter og aktiviteter.
4