Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0294
Offentligt
1767907_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.6.2017
COM(2017) 294 final
2017/0125 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med
henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's
forsvarsindustri
{SWD(2017) 228 final}
DA
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Den europæiske forsvarspolitik blev identificeret som en vigtig politisk prioritet i Jean-Claude
Junckers politiske retningslinjer fra juli 2014. Dette skal ses i en kontekst, hvor Unionen efter
årtier med fred og stabilitet står over for øget ustabilitet og nye sikkerhedstrusler. Denne
forandrede sikkerhedssituation viste tydeligt, at vi kun gennem en fælles indsats for
investering i udviklingen af sikkerhed og samarbejde på alle niveauer kan opfylde de
forventninger, som EU's borgere og partnere har. Hvis Europa skal kunne påtage sig et større
ansvar for sit forsvar, er det afgørende at forbedre konkurrenceevnen og fremme innovation i
forsvarsindustrien i hele Unionen.
Forslaget om et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri ("programmet") har
til formål at forbedre konkurrenceevnen og innovationen inden for EU's forsvarsindustri,
herunder cyberforsvar. Dette kan først og fremmest gøres ved at fremme en bedre udnyttelse
af forskningsresultaterne på forsvarsområdet, fremme samarbejdet mellem virksomheder i
udviklingen af forsvarsrelaterede produkter og teknologier og ved at udnytte
medlemsstaternes samarbejdsindsats til at sikre, at det europæiske forsvars industrielle og
teknologiske basis fuldt ud kan opfylde Europas nuværende og fremtidige sikkerhedsbehov.
Det vil i sidste ende bidrage til at øge EU's strategiske autonomi og styrke EU's evne til at
agere med partnere.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I november 2016 vedtog Kommissionen den europæiske forsvarshandlingsplan, der fastsætter
foranstaltninger med henblik på at opnå et større europæisk forsvarssamarbejde og støtte den
europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne. Formålet med den europæiske
forsvarshandlingsplan er at sikre, at det teknologiske og industrielle grundlag for det
europæiske forsvar fuldt ud opfylder Europas nuværende og fremtidige sikkerheds- og
forsvarsbehov. Initiativet blev hilst velkommen af Det Europæiske Råd, og Kommissionen
blev opfordret til at forelægge et forslag i første halvdel af 2017.
Et centralt forslag i den europæiske forsvarshandlingsplan er oprettelsen af en europæisk
forsvarsfond ("fonden"), som skal støtte investeringer i fælles forskning og fælles udvikling af
forsvarsmateriel og -teknologier. Fonden består af to separate men supplerende vinduer, som
tilsammen dækker hele cyklussen i udviklingen af forsvarsindustrien fra forskning til
markedsføring af produkterne, dvs. et forsknings- og et kapacitetsvindue.
Under forskningsvinduet er Kommissionen ved at etablere mekanismer for direkte EU-støtte
til fælles forskning på forsvarsområdet, navnlig ved hjælp af den forberedende foranstaltning,
der blev lanceret for nylig.
Forslaget til programmet supplerer initiativer til finansiering af samarbejde om forskning på
forsvarsområdet og vil sikre, at resultaterne af forskningen på forsvarsområdet videreudvikles
og dermed bidrager til den europæiske forsvarsindustris innovative kapacitet og dens
konkurrenceevne.
DA
2
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0003.png
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den europæiske forsvarshandlingsplan, og dermed programmet, er i fuld overensstemmelse
med de initiativer, der er taget på EU-plan inden for rammerne af den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik. Den er bl.a. i overensstemmelse med EU's globale strategi
"gennemførelsesplan for sikkerhed og forsvar" fra 2016, som danner grundlag for EU's nye
ambitionsniveau, der er vedtaget af Det Europæiske Råd
1
, sammen med en indsats til
opfyldelse heraf. Programmet er også knyttet til den fælles erklæring fra "EU og NATO fra
juli 2016" undertegnet af formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen
og NATO's generalsekretær. Kommissionen vil sikre, at andre politikker som f.eks. strategien
for cybersikkerhed er i overensstemmelse med programmet.
Det foreslåede program opfordrer til samarbejde mellem virksomheder i udviklingen af
produkter og teknologier under hensyntagen til de kapacitetsprioriteter, som er aftalt i
fællesskab af medlemsstaterne gennem Unionens kapacitetsudviklingsplan. Det vil således i
sidste ende styrke EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser.
Det foreslåede program tager også højde for, at foranstaltninger kan foregå inden for
rammerne af det permanente strukturerede samarbejde. Ved at give mulighed for højere
medfinansieringssatser til sådanne foranstaltninger vil programmet i sidste ende tilskynde til
deltagelse i denne mere avancerede europæiske ramme for forsvarssamarbejde.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
I udkastet til en forordning foreslås foranstaltninger vedrørende Unionens forsvarsindustri.
Artikel 173 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udgør retsgrundlaget for
dette forslag. Dette er i overensstemmelse med målet med udkastet til en forordning, som er at
forbedre konkurrenceevnen for EU's forsvarsindustri ved at fremme udnyttelsen af det
industrielle innovationspotentiale og den teknologisk udvikling gennem samarbejde mellem
virksomheder på tværs af medlemsstaterne.
•
Nærhedsprincippet
At fremme udnyttelsen af resultaterne af forskning, innovation og teknologisk udvikling ved
at udnytte samarbejdet mellem virksomheder, der er etableret i forskellige medlemsstater, er i
sagens natur tværnational. Den berører flere medlemsstater på samme tid og kan således ikke
på fuldt tilfredsstillende vis varetages af de enkelte medlemsstater.
Faktisk viser de udfordringer, som EU's forsvarsindustri står over for i dag, at der er behov for
koordinerede tiltag. Den europæiske forsvarssektor lider under lave investeringer og er præget
af opsplitning efter nationale grænser, der fører til vedvarende dobbeltarbejde. Desuden
afslører et kig på den eksisterende forsvarsindustri i EU stadigt større mangler, aldrende
teknologier og mangel på nye programmer, især samarbejdsprogrammer.
Grænseoverskridende samarbejde kan bidrage til bedre udnyttelse af stordriftsfordele ved at
mindske dobbeltarbejde og bane vej for udvikling af nødvendige produkter og teknologier.
Det er dog stadig alt for begrænset, og forekomsten af ikke-koordinerede nationale politikker i
1
Konklusionerne fra Rådet for Udenrigsanliggender af 15.11.2016.
DA
3
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0004.png
medlemsstaterne på dette område
2
har en negativ indvirkning på konkurrenceevnen og
innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri.
En indsats på EU-plan vil tilføre merværdi ved yderligere at stimulere det industrielle
forsvarssamarbejde gennem positive incitamenter og ved at fokusere på projekter i
udviklingsfasen, der ikke kan gennemføres på vellykket vis på nationalt plan i betragtning af
omkostningerne og de hermed forbundne risici.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Der sikres proportionalitet i Unionens indsats ved at fokusere på det område, der har den
største indvirkning på sektorens konkurrenceevne, dvs. at tilvejebringe finansiel støtte til
foranstaltninger i udviklingsfasen. I betragtning af, at udviklingsfasen synes at være en af de
mest risikofyldte faser og dermed en af de vigtigste flaskehalse for teknologiske fremskridt i
et projekt, vil Unionen bidrage til udviklingsomkostningerne til forsvarsrelaterede produkter
og teknologi for at åbne for kooperative udviklingsprojekter.
Desuden vil kun foranstaltninger, der vedrører virksomheder, der er etableret i forskellige
medlemsstater, være berettiget til finansiel støtte, da de har en klar merværdi ved at fremme
samarbejdet på tværs af landegrænserne.
Samtidig undergraver eller forringer Unionens indsats på ingen måde de
støtteforanstaltninger, der gennemføres på nationalt plan. Den giver kun yderligere
incitamenter til at fuldføre den mest udfordrende fase af visse af disse foranstaltninger ved at
tilbyde EU-støtte, hvor det er mest nødvendigt.
•
Valg af retsakt
Kommissionen foreslår en forordning med henblik på at oprette programmet. Dette er den
mest hensigtsmæssige retsaktstype, fordi kun en forordning med dens umiddelbart gældende
bestemmelser kan sikre den nødvendige grad af ensartethed, der er nødvendig for oprettelse
og drift af et EU-finansieringsprogram, der har til formål at støtte en erhvervssektor i hele EU.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Der er ingen eksisterende lovgivning, som dækker eller er rettet mod dette specifikke
indsatsområde, fordi der hidtil ikke har været nogen EU-lovgivningsmæssige initiativer med
sigte på at styrke forsvarsindustriens konkurrenceevne med særligt fokus på udviklingsfasen i
en indsats for forsvarssektoren. Derfor foreligger der ikke nogen efterfølgende evaluering
eller kvalitetskontrol af eventuel gældende lovgivning om sådanne lovgivningsinitiativer.
•
Høringer af interesserede parter
Medlemsstaterne er blevet hørt under hele forberedelsen af forslaget ved hjælp af
regelmæssige møder. Andre interesserede parter er også blevet hørt og blev behørigt
underrettet om Kommissionens hensigt om at udarbejde et sådant lovgivningsforslag.
2
Se også s. 12 i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forordningen.
DA
4
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0005.png
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Europa-Kommissionen har bestilt en forberedende undersøgelse af det mulige budget for
programmet. Undersøgelsen behandler indgående de eksisterende flaskehalse for etablering af
samarbejde om udviklingsprogrammer og indeholder en række overvejelser, der skal tages i
betragtning for at opnå en optimal EU-indsats.
•
Konsekvensanalyse
Forslaget er baseret på et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, som indeholder
de elementer, der er nødvendige for at analysere faktorer, der hæmmer sektorens
konkurrenceevne og for at vurdere de forventede virkninger af forslaget. På grund af
forslagets hastende karakter i lyset af Det Europæiske Råds konklusioner af 15. december
2016, hvori Kommissionen blev opfordret til "at fremlægge yderligere forslag i første halvår
af 2017 med henblik på oprettelse af en europæisk forsvarsfond, herunder et vindue om fælles
udvikling af kapaciteter, som medlemsstaterne i fællesskab når til enighed om"
3
, fremsendes
Kommissionens forslag uden en konsekvensanalyse.
•
Målrettet regulering og forenkling
Dette forslag indgår ikke i REFIT-programmet og forventes ikke at øge den administrative
byrde.
•
Grundlæggende rettigheder
Forslaget er i overensstemmelse med beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslagets virkninger for Unionens budget er beskrevet i den finansieringsoversigt, der
ledsager forslaget, og de vil ligge inden for de tilgængelige ressourcer.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen bør regelmæssigt overvåge dens foranstaltninger, evaluere de fremskridt, der
er gjort for at levere de forventede resultater samt undersøge synergivirkninger med andre
supplerende EU-programmer eller nationale programmer, der medfinansieres af EU.
Endvidere er det bestemt, at Kommissionen også kan få foretaget uafhængige eksterne
evalueringer for at vurdere virkningen og effektiviteten af de foranstaltninger, der
gennemføres under dette program, hvis det er relevant. Kommissionen bør udarbejde en
evalueringsrapport om programmet og forelægge den for Europa-Parlamentet og Rådet.
Denne rapport skal navnlig vurdere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de mål, der er
fastsat i forslaget, og den vil analysere SMV'ers grænseoverskridende deltagelse i projekter
under programmet samt SMV'ers bidrag til den globale værdikæde.
I det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene foreslås udvidede
overvågnings- og evalueringsaktiviteter baseret på data, som allerede er indsamlet og
publiceret af forskellige organisationer, der er aktive inden for den europæiske forsvarssektor.
3
Konklusionerne fra Rådet for Udenrigsanliggender af 15.11.2016.
DA
5
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Programmet vil blive oprettet på grundlag af bestemmelserne i artikel 173 i TEUF, og de
generelle mål vil være at bidrage til konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's
forsvarspolitik ved at støtte initiativer i udviklingsfasen. Støttemodtagere skal være etableret i
EU. Programmet skal oprettes for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2020.
De foreslåede interventionsstrategier vil have form af finansiel bistand. De midler, der stilles
til rådighed under programmet, vil have form af tilskud og finansielle instrumenter eller
offentlige indkøb. Mere præcist vil programmet støtte udformningen, fastlæggelsen af fælles
tekniske specifikationer, prototypefremstilling, afprøvning, kvalificering og certificering af
forsvarsrelaterede produkter, materielle eller immaterielle komponenter og teknologier. Der
kan også ydes støtte til undersøgelser, gennemførligheds- og andre støtteaktiviteter. Støtten
tager sigte på foranstaltninger i udviklingsfasen, der dækker både nye produkter og
teknologier samt opgradering af eksisterende produkter og teknologier.
Foranstaltningen bør gennemføres ved et samarbejde mellem mindst 3 virksomheder, som er
etableret i mindst 2 medlemsstater.
Den foreslåede finansieringssats vil være begrænset til 20 % af de samlede omkostninger til
foranstaltningen. Medlemsstaterne vil skulle bidrage til de resterende omkostninger ved at
samle de nationale bidrag. EU's budget vil blive brugt til at støtte sektorens konkurrenceevne
ved at mobilisere et tilstrækkeligt beløb i form af medlemsstatsbidrag til at indlede
samarbejdet og vil fungere som katalysator for samarbejde og derved udnytte potentialet for at
samarbejde om udviklingsprogrammer. Støttemodtagerne, der udvikler en foranstaltning
inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, vil være berettiget til en
forhøjet finansiering. De støttede projekter bør bidrage til de kapacitetsprioriteter, som er
aftalt i fællesskab af EU-medlemsstaterne gennem Unionens kapacitetsudviklingsplan, samt
tage højde for eventuelt regionalt og internationalt samarbejde. De forslag, der forelægges
med henblik på at opnå støtte fra programmet, vil blive evalueret på grundlag af
tildelingskriterier, som vil være baseret på bidrag til innovation og teknologisk udvikling af
forsvarsindustrien samt til Unionens sikkerheds- og forsvarsmæssige interesser ved at styrke
forsvarsteknologi, der bidrager til de kapacitetsprioriteter, som er aftalt af EU-
medlemsstaterne i fællesskab, på foranstaltningens rentabilitet samt støttemodtagernes evne til
at demonstrere, at medlemsstaterne forpligter sig til i fællesskab at fremstille og indkøbe det
færdige produkt eller den færdige teknologi på en koordineret måde, herunder fælles indkøb,
hvor det er relevant.
Kommissionen vil være ansvarlig for gennemførelsen og forvaltningen af programmet. Den
kan imidlertid overlade en del af gennemførelsen til en anden enhed, i overensstemmelse med
kravene i finansforordningen. Derudover bør en del af det samlede budget afsættes til
foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.
Det foreslåede budget for programmet vil være 500 mio. EUR.
DA
6
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0007.png
2017/0125 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri med
henblik på at støtte konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's
forsvarsindustri
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 173,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
4
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
5
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I den europæiske forsvarshandlingsplan, som blev vedtaget den 30. november 2016,
forpligtede Kommissionen sig til at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes
fælles bestræbelser på at udvikle forsvarskapaciteter, der kan imødekomme de
sikkerhedsmæssige udfordringer samt støtte den europæiske forsvarsindustri. Det blev
bl.a. foreslået at oprette en europæisk forsvarsfond for at støtte investeringer i fælles
forskning og fælles udvikling af forsvarsmateriel og -teknologi. Fonden vil støtte
samarbejdet gennem hele udviklingscyklussen for forsvarsprodukter -teknologi.
For at bidrage til en forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's
forsvarsindustri bør der oprettes et program for udvikling af den europæiske
forsvarsindustri ("programmet"). Programmet bør tage sigte på at fremme
konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri, herunder cyberforsvar, ved at støtte
samarbejdet mellem virksomheder i udviklingsfasen for forsvarsprodukter og -
teknologi. Udviklingsfasen, som følger efter forsknings- og teknologifasen, er
forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af
forskningsresultaterne og har negativ indvirkning på konkurrenceevnen i EU's
forsvarsindustri. Ved at støtte udviklingsfasen vil programmet bidrage til en bedre
udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning, og det vil bidrage til at lukke hullet
mellem forskning og produktion samt fremme alle former for innovation. Programmet
bør supplere de aktiviteter, der udføres i overensstemmelse med artikel 182 i TEUF,
og det dækker ikke produktionen af forsvarsrelaterede produkter og teknologi.
For at sikre bedre udnyttelse af stordriftsfordele i forsvarsindustrien bør programmet
støtte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen forsvarsrelaterede produkter og
teknologi.
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
(2)
(3)
4
5
DA
7
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0008.png
(4)
Programmet bør dække en periode på to år fra den 1. januar 2019 til den 31. december
2020, mens beløbet for gennemførelsen af programmet bør fastsættes for denne
periode.
Programmet bør gennemføres i fuld overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012
6
. Finansieringen vil hovedsageligt ske i
form af tilskud. Der kan anvendes finansielle instrumenter eller offentlige indkøb, hvis
det er relevant.
Kommissionen kan overlade en del af gennemførelsen af programmet til de enheder,
der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
Kommissionen kan overlade denne rolle til Det Europæiske Forsvarsagentur i lyset af
agenturets ekspertise.
I betragtning af de særlige forhold, der kendetegner sektoren, vil der i praksis ikke
blive iværksat samarbejdsprojekter mellem virksomheder, uden at medlemsstaterne
først har aftalt at støtte sådanne projekter. Efter på EU-plan at have defineret fælles
forsvarskapacitetsprioriteter og under hensyntagen til samarbejdsinitiativer på
regionalt plan skal medlemsstaterne kortlægge og konsolidere de militære krav og de
tekniske specifikationer for projektet. De kan også udpege en projektleder, som skal
lede arbejdet med udviklingen af et samarbejdsprojekt.
Såfremt en foranstaltning, som støttes under programmet, forvaltes af en projektleder,
der udnævnes af medlemsstaterne, bør Kommissionen underrette projektlederen, før
der foretages udbetaling til støttemodtageren af de støtteberettigede foranstaltninger,
så de kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne.
Unionens finansielle støtte bør ikke berøre eksporten af produkter, udstyr eller
teknologi, og det bør ikke gribe ind i medlemsstaternes beføjelser vedrørende politik
for eksport af forsvarsrelaterede produkter. Unionens finansielle støtte bør ikke berøre
medlemsstaternes eksportpolitik for forsvarsrelaterede produkter.
Eftersom formålet med programmet er at støtte konkurrenceevnen for EU's
forsvarsindustri gennem nedbringelse af risikoen i udviklingsfasen for
samarbejdsprojekter bør foranstaltninger vedrørende udviklingen af et forsvarsprodukt
eller en forsvarsteknologi, nemlig fastlæggelse af fælles tekniske specifikationer,
udformning, prototypefremstilling, afprøvning, kvalificering og certificering samt
forundersøgelser og andre støtteforanstaltninger være berettiget til at drage fordel
heraf. Dette vil også gælde for opgradering af eksisterende forsvarsrelaterede
produkter og teknologi.
Da programmet navnlig har til formål at styrke samarbejdet mellem virksomheder på
tværs af medlemsstaterne, bør en foranstaltning kun være berettiget til støtte fra
programmet, hvis den udføres gennem et samarbejde mellem mindst tre virksomheder,
der er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater.
Grænseoverskridende samarbejde om udvikling af forsvarsrelaterede produkter og
teknologi har ofte været hæmmet af vanskeligheder med at nå til enighed om fælles
tekniske specifikationer. Manglende eller sparsomme fælles tekniske specifikationer
har medført øget kompleksitet, forsinkelser og høje omkostninger i udviklingsfasen.
Enighed om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for at kunne
modtage EU-støtte fra dette program. Foranstaltninger, der sigter mod at støtte
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
6
DA
8
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
fastsættelsen af en fælles definition af de tekniske specifikationer, bør også være
berettigede til støtte fra programmet.
(13)
Eftersom programmet sigter mod at styrke konkurrenceevnen i EU's forsvarsindustri,
bør kun enheder, der er etableret i Unionen og kontrolleres effektivt af
medlemsstaterne eller statsborgere fra disse, være støtteberettigede. For at sikre
beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, må
den infrastruktur, de faciliteter, aktiver og ressourcer, der anvendes af støttemodtagere
og underleverandører i foranstaltninger, der finansieres under programmet, ikke være
placeret på et tredjelands territorium.
Støtteberettigede foranstaltninger, der er udviklet i forbindelse med det permanente
strukturerede samarbejde inden for EU's institutionelle rammer, vil sikre et forbedret
løbende samarbejde mellem virksomheder i de forskellige medlemsstater og dermed
bidrage direkte til at opfylde målene i programmet. Sådanne projekter bør derfor være
berettigede til en forhøjet finansieringssats.
Hvis et konsortium af virksomheder ønsker at deltage i en støtteberettiget
foranstaltning under programmet, og hvis Unionens finansielle bistand ydes som et
tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator, som skal være
hovedkontaktpunktet for Kommissionen.
Fremme af innovation og teknologisk udvikling i EU's forsvarsindustri bør foregå i
overensstemmelse med EU's sikkerhedsinteresser. Således bør bidraget til sådanne
interesser og til forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne har aftalt i
fællesskab, tjene som tildelingskriterium. Inden for Unionen kortlægges fælles
forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter især gennem kapacitetsudviklingsplanen. Andre
EU-processer som f.eks. den samordnede årlige undersøgelse om forsvar (CARD) og
det permanente strukturerede samarbejde vil støtte gennemførelsen af relevante
prioriteter gennem et forstærket samarbejde. Hvis det er relevant, kan regionale eller
internationale samarbejdsinitiativer, herunder i NATO-regi, som tjener Unionens
sikkerheds- og forsvarsinteresser, også tages i betragtning.
For at sikre, at de finansierede foranstaltninger er rentable, bør medlemsstaternes
tilsagn om effektivt at bidrage til finansieringen af foranstaltningen være et kriterium
for tildeling af sådanne støtteforanstaltninger.
For at sikre, at de finansierede foranstaltninger vil bidrage til den europæiske
forsvarsindustris konkurrenceevne, bør de være markedsorienteret og
efterspørgselsstyret. Den omstændighed, at medlemsstaterne allerede har forpligtet sig
til i fællesskab at producere og indkøbe det endelige produkt eller teknologi, eventuelt
på en koordineret måde, bør tages i betragtning i forbindelse med tildelingskriterierne.
Unionens finansielle bistand fra programmet må ikke overstige 20 % af de samlede
støtteberettigede omkostninger til foranstaltningen, når det drejer sig om
prototypefremstilling, som ofte er den dyreste foranstaltning i udviklingsfasen.
Samtlige støtteberettigede omkostninger bør imidlertid være omfattet af andre aktioner
i udviklingsfasen.
Eftersom EU's støtte har til formål at forbedre sektorens konkurrenceevne og kun
vedrører den særlige udviklingsfase, bør Kommissionen ikke have ejerskab eller
intellektuelle ejendomsrettigheder til de produkter eller teknologier, der følger af de
støttede foranstaltninger. Den gældende ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder
vil blive fastlagt af støttemodtagerne.
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
DA
9
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0010.png
(21)
Kommissionen bør etablere et flerårigt arbejdsprogram i overensstemmelse med
programmets mål. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammet bistås
af et udvalg bestående af medlemsstaternes repræsentanter ("programudvalget"). På
baggrund af EU's politik om, at små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er nøglen
til økonomisk vækst, innovation, jobskabelse og social integration i Unionen og den
kendsgerning, at de støttede aktiviteter typisk vil kræve grænseoverskridende
samarbejde er det vigtigt, at arbejdsprogrammet afspejler og giver mulighed for en
sådan grænseoverskridende deltagelse af SMV'er, og at en del af det samlede budget
tilgodeser en sådan indsats.
For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise vil dette få
observatørstatus i udvalget af medlemsstatsrepræsentanter. Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil bør også bidrage til udvalget af medlemsstatsrepræsentanter.
I forbindelse med udvælgelsen af foranstaltninger, som finansieres under programmet,
bør Kommissionen eller enheder, der er omhandlet af artikel 58, stk. 1, litra c), i
forordning nr. 966/2012, tilrettelægge indkaldelser af konkurrerende forslag, som
fastsat ved forordning nr. 966/2012. Med hjælp fra uafhængige eksperter vil de
modtagne forslag blive evalueret, hvorefter Kommissionen udvælger de
foranstaltninger, der skal finansieres under programmet. For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen og gennemførelsen af
arbejdsprogrammet samt tildelingen af midler til udvalgte projekter. Disse beføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011
7
.
Undersøgelsesproceduren bør anvendes i forbindelse med vedtagelse af de
ovennævnte gennemførelsesretsakter under hensyntagen til deres betydelige
konsekvenser for gennemførelsen af basisretsakten.
Ved programmets afslutning bør Kommissionen udarbejde en gennemførelsesrapport,
som undersøger de finansielle aktiviteter for så vidt angår den finansielle
gennemførelse og, hvis det er muligt, resultaterne heraf. Rapporten bør også indeholde
en analyse af SMV'ers deltagelse i grænseoverskridende projekter under programmet
samt deres bidrag til den globale værdikæde.
(22)
(23)
(24)
(25)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Der oprettes hermed et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri
("programmet") med henblik på en EU-indsats, der dækker perioden fra den 1. januar 2019 til
den 31. december 2020).
Artikel 2
Mål
Programmet har følgende mål:
a)
7
at fremme konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri
ved at støtte initiativer i udviklingsfasen
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser
DA
10
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
b)
at støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder, herunder små og
mellemstore virksomheder, i forbindelse med udviklingen af teknologier eller
produkter i overensstemmelse med forsvarsmæssige kapacitetsprioriteter, der
er aftalt af Unionens medlemsstater i fælleskab
at fremme en bedre udnyttelse af resultaterne af forsvarsforskning og bidrage
til at lukke hullerne mellem forskning og udvikling.
Artikel 3
Budget
c)
Beløbet til gennemførelsen af programmet for perioden 2019-2020 fastsættes til 500 mio.
EUR i løbende priser.
Artikel 4
Generelle finansielle bestemmelser
1.
Unionens finansielle bistand kan ydes gennem de former for finansiering, der er
fastsat ved forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder:
a) tilskud
b) finansielle instrumenter
c) offentlige indkøb.
2.
Finansieringsformerne, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og
gennemførelsesmetoderne vælges ud fra deres evne til at nå de specifikke mål med
foranstaltningerne og levere resultater, bl.a. under hensyn til kontrolomkostningerne,
den administrative byrde og risikoen for interessekonflikter.
Unionens finansielle bistand gennemføres af Kommissionen, som fastsat ved
forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, enten direkte eller indirekte ved at overlade
budgetgennemførelsesopgaverne til de enheder, der er anført i artikel 58, stk. 1,
litra c), i nævnte forordning.
Hvis medlemsstaterne udnævner en projektleder, foretager Kommissionen udbetaling
til de støtteberettigede modtagere efter underretning af projektlederen.
Artikel 5
Typer af finansielle instrumenter
1.
Finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til afsnit VIII i forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012, kan anvendes til at lette adgangen til finansiering for
enheder, som gennemfører aktioner i overensstemmelse med artikel 6.
Følgende finansielle instrumenter må benyttes:
a) egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer
b) lån eller garantier
c) risikodelingsinstrumenter.
3.
4.
2.
DA
11
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
Artikel 6
Støtteberettigede aktioner
1.
Programmet yder støtte til modtagernes foranstaltninger i udviklingsfasen, der
dækker både nye produkter og teknologier samt opgradering af eksisterende
produkter og teknologier inden for:
a)
b)
udformningen af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent
eller teknologi samt de tekniske specifikationer bag udformningen
prototypefremstilling af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel
komponent eller teknologi. En prototype er en model af et produkt eller en
teknologi, der kan påvise elementets præstation i et operationelt miljø
prøvning af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent eller
teknologi
kvalificering af et forsvarsprodukt, en materiel eller immateriel komponent
eller teknologi. Kvalificering er hele processen med at påvise, at udformningen
af et produkt/en komponent/en teknologi opfylder de specificerede krav. Denne
proces sikrer, at der anvendes objektiv evidens i forbindelse med påvisningen
af, at særlige krav til udformning er overholdt
certificering af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi. Certificering er
den proces, hvorefter en national myndighed attesterer, at et produkt/en
komponent/teknologi er i overensstemmelse med de gældende bestemmelser
undersøgelser som f.eks.
ledsageforanstaltninger.
gennemførlighedsundersøgelser
og
andre
c)
d)
e)
f)
2.
Foranstaltningen gennemføres ved et samarbejde mellem mindst tre virksomheder,
som er etableret i mindst to forskellige medlemsstater. Den effektive kontrol med de
virksomheder, der er støttemodtagere, må ikke direkte eller indirekte varetages af den
samme enhed, og de må ikke kontrollere hinanden.
For så vidt angår stk. 2 forstås ved "effektiv kontrol": et forhold, der bygger på
rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn til
alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for, direkte eller indirekte at få
afgørende indflydelse på et foretagende, særlig ved:
a)
b)
brugsret til foretagendets aktiver eller dele deraf
rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen
af foretagendets organer, på deres afstemninger eller beslutninger, eller som på
anden måde sikrer afgørende indflydelse på foretagendets drift.
3.
4.
Når der er tale om foranstaltninger, der er defineret i litra b) til f) i første stykke, skal
foranstaltningen være baseret på fælles tekniske specifikationer.
Artikel 7
Godkendte enheder
1.
Støttemodtagerne skal være virksomheder, der er etableret i Unionen, hvori
medlemsstaterne og/eller statsborgere i medlemsstaterne ejer mere end 50 % af
foretagendet, og som er underlagt deres effektive kontrol, jf. artikel 6, stk. 3, enten
direkte eller indirekte gennem et eller flere andre foretagender. Desuden må
infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, der af deltagerne, herunder
DA
12
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
underkontrahenter og andre tredjeparter, anvendes til foranstaltninger, der finansieres
under programmet, ikke være placeret på et tredjelands territorium i hele projektets
varighed.
2.
Hvis modtageren, som defineret i afsnit 1, er i færd med at udvikle en foranstaltning,
som defineret i artikel 6, inden for rammerne af det permanente strukturerede
samarbejde, er vedkommende berettiget til den forhøjede støtte, jf. artikel 11, stk. 2,
til den pågældende foranstaltning.
Artikel 8
Erklæring fra ansøgere
Hver ansøger skal skriftligt erklære, at vedkommende er fuldt ud bekendt med og overholder
gældende national lovgivning og EU-lovgivning samt bestemmelser vedrørende aktiviteter på
forsvarsområdet.
Artikel 9
Konsortium
1.
Hvis Unionens finansielle bistand ydes gennem et tilskud, skal medlemmer af et
eventuelt konsortium, som ønsker at deltage i en foranstaltning, udpege et af
medlemmerne til koordinator og anføre dette i tilskudsaftalen. Koordinatoren er
hovedkontaktpunktet for medlemmerne af konsortiet i forbindelserne med
Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan, medmindre andet er fastsat i
tilskudsaftalen, eller i tilfælde af koordinatorens manglende opfyldelse af sine
forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen.
Medlemmer af et konsortium, der deltager i en foranstaltning, indgår en intern aftale,
som fastsætter deres rettigheder og forpligtelser med hensyn til gennemførelse af
foranstaltningen i overensstemmelse med tilskudsaftalen, undtagen i behørigt
begrundede tilfælde, der er fastsat i arbejdsprogrammet eller forslagsindkaldelsen.
Artikel 10
Tildelingskriterier
Foranstaltninger, som foreslås støttet fra programmet, evalueres på grundlag af følgende
kumulative kriterier:
a)
b)
c)
topkvalitet
bidrager til innovation og teknologisk udvikling af forsvarsindustrien og således til
fremme af Unionens industrielle autonomi inden for forsvarsteknologi og
bidrager til Unionens sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser ved at styrke de
militære teknologier, der bidrager til at gennemføre de forsvarsmæssige
kapacitetsprioriteter, som er aftalt af Unionens medlemsstater i fællesskab og
er rentable som påvist af støttemodtagerne ved, at de resterende omkostninger ved
den støtteberettigede foranstaltning dækkes gennem andre finansieringskilder, som
f.eks. medlemsstaternes bidrag og
for foranstaltninger, der er beskrevet i litra b) til e) i artikel 6, stk. 1: bidrager til den
europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne, idet støttemodtagerne påviser, at
medlemsstaterne har forpligtet sig til i fællesskab at fremstille og indkøbe det
2.
d)
e)
DA
13
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0014.png
endelige produkt eller den endelige teknologi på koordineret vis, herunder fælles
indkøb, hvor det er relevant.
Artikel 11
Finansieringssatser
1.
Den finansielle bistand fra Unionen, der ydes inden for rammerne af programmet, må
ikke overstige 20 % af foranstaltningens samlede omkostninger, når det drejer sig om
prototypefremstilling. I alle andre tilfælde kan bistanden dække op til
foranstaltningens samlede omkostninger.
En foranstaltning, som er udviklet af en modtager, som er omhandlet i artikel 7, stk.
2, kan støttes med en finansieringssats, der forhøjes med yderligere 10 procentpoint.
Artikel 12
Ejerskab og intellektuelle ejendomsrettigheder
Kommissionen ejer ikke de produkter eller teknologier, der følger af foranstaltningen, ligesom
den ikke har nogen intellektuelle ejendomsrettigheder til projektet.
Artikel 13
Arbejdsprogram
1.
Kommissionen vedtager gennem en gennemførelsesretsakt et flerårigt
arbejdsprogram, der dækker programmets varighed. Denne gennemførelsesretsakt
vedtages efter undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 16, stk. 2. Dette
arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med målene i artikel 2.
Arbejdsprogrammet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de kategorier af
projekter, der skal finansieres under programmet.
Arbejdsprogrammet skal sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser
foranstaltninger, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.
Artikel 14
Tildelingsprocedure
1.
I forbindelse med gennemførelsen af programmet, tildeles støtte efter indkaldelse af
konkurrerende forslag, der offentliggøres i overensstemmelse med forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/12
8
.
Forslag, der er indsendt efter indkaldelsen af forslag, evalueres af Kommissionen
med bistand fra uafhængige eksperter på grundlag af tildelingskriterierne i artikel 10.
Kommissionen tildeler efter hver indkaldelse midler til de udvalgte foranstaltninger
gennem en gennemførelsesretsakt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 16, stk. 2.
2.
2.
3.
2.
3.
8
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om
gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012,
s. 1).
DA
14
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0015.png
Artikel 15
Årlige rater
Kommissionen kan opdele budgetforpligtelserne i årlige rater.
Artikel 16
Udvalg
1.
Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011. Det Europæiske Forsvarsagentur inviteres som
observatør.
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 17
Kontrol og rapportering
1.
Kommissionen skal regelmæssigt overvåge gennemførelsen af programmet og årligt
rapportere om de fremskridt, der gøres i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3,
litra e), i forordning nr. 966/2012. Med henblik herpå skal Kommissionen etablere de
nødvendige overvågningsordninger.
For at fremme produktiviteten og effektiviteten af Unionens fremtidige politiske
foranstaltninger udarbejder Kommissionen en retrospektiv evalueringsrapport og
sender den til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal — på baggrund af
relevante høringer af medlemsstaterne og de vigtigste interesserede parter — navnlig
vurdere fremskridtene i retning af opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 2. Den
skal også analysere SMV'ers deltagelse i projekter på tværs af grænserne under
programmet samt SMV'ers bidrag til den globale værdikæde.
Artikel 18
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
1.
Ved gennemførelse af aktioner finansieret i medfør af denne forordning træffer
Kommissionen passende foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle
interesser beskyttes mod svig, korruption og andre ulovligheder gennem effektiv
kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af uretmæssigt
udbetalte beløb eller i givet fald ved tilbagebetaling af disse beløb og, hvor det er
hensigtsmæssigt, ved administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i
rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og har en afskrækkende virkning.
Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol
på stedet at revidere eller, hvis der er tale om internationale organisationer, beføjelse
til efter aftaler indgået med dem at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter
og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter bestemmelserne
og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2013
9
og
2.
2.
2.
3.
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
DA
15
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0016.png
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96
10
foretage undersøgelser, herunder
kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse
eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i
forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en
kontrakt finansieret i henhold til nuværende forordning.
Artikel 19
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
10
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
DA
16
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0017.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA
17
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0018.png
FINANSIERINGSOVERSIGT
1.
1.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et program for udvikling
af den europæiske forsvarsindustri med henblik på at støtte konkurrenceevnen og
innovationskapaciteten i EU's forsvarsindustri
1.2.
Berørt(e) politikområde(r)
Afsnit 02: Det indre marked, erhvervspolitik, iværksætteri og SMV'er
Kapitel 02.07: Program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri
1.3.
Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører en
ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører en
ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning
11
Forslaget/initiativet vedrører en
forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører
omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4.
1.4.1.
Mål
Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Forsvarsindustrien udgør et vigtigt element i Den Europæiske Unions økonomi, og
programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri sigter mod at forbedre
dens konkurrenceevne og innovationskapacitet.
1.4.2.
Specifikke mål
Specifikt mål nr. 1
At fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne
Specifikt mål nr. 2
At støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen af
forsvarsrelaterede produkter og teknologier
Specifikt mål nr. 3
At lukke hullet mellem forskning og innovation og fremme alle former for
innovation.
11
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA
18
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0019.png
1.4.3.
Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Forventede resultater:
Programmet vil bidrage til at skabe en samarbejdsbaseret tilgang mellem forsvarets
industrielle aktører i medlemsstaterne. EU's finansielle bidrag bør bidrage til at åbne
for et antal udviklingsprojekter, som ellers ikke ville være blevet påbegyndt på grund
af finansieringsbehovet eller de teknologiske risici, og bør føre til yderligere
samarbejdsbaserede forsvarsudviklingsprojekter.
Det øgede samarbejde forventes at reducere unødvendigt dobbeltarbejde og
spredning samt skabe stordriftsfordele. Dette vil i sidste ende føre til lavere
enhedsomkostninger til gavn for medlemsstaterne og have en positiv indvirkning på
eksporten.
Forventede virkninger:
Udvikling af forsvarsprojekter, der direkte eller indirekte støttes af programmet
forventes at få en positiv indvirkning på den europæiske økonomi. Undersøgelser
viser,
at
investeringer
i
forsvarssektoren
har
betydelige
positive
multiplikatorvirkninger på BNP, skatteindtægter og beskæftigelsen, som er
sammenlignelige med andre vigtige kategorier af offentlige udgifter (transport,
uddannelse, sundhed). Forskning og udvikling inden for forsvarssektoren er
endvidere vigtige spin-offs, som er til gavn for både forsvarssektoren og den civile
sektor.
Forsyningskæden for forsvarssektoren udgøres i vid udstrækning af SMV'er, navnlig
gennem forsyningskæden for de vigtigste systemintegratorer. Den gradvise
udviskning af grænsen mellem forsvarssektoren og den civile sektor vil også gøre det
muligt for SMV'er, der ikke traditionelt er aktive inden for forsvarssektoren, at
deltage, navnlig inden for elektronik og software.
På længere sigt forventes det, at forsvarsprojekter vil generere fordele i form af
arbejdspladser og færdigheder.
1.4.4.
Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Under hensyntagen til den korte gennemførelsesperiode vil resultaterne og
virkningerne af programmet blive vurderet gennem en retrospektiv evaluering ved
udgangen af programmets gennemførelse.
Kommissionen vil sikre, at de nødvendige indikatorer, der anvendes til overvågning
af programgennemførelsen bliver iværksat af den enhed, der har ansvaret for
gennemførelsen af programmet. Dette vil omfatte:
- antal gennemførte samarbejdsprojekter
- den samlede værdi af gennemførte samarbejdsprojekter og medfinansieringsniveau
- antal virksomheder, der medvirker som konsortiummedlemmer og deres størrelse
(for at overvåge SMV'ers deltagelse)
- antal medvirkende medlemsstater
DA
19
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0020.png
- antal SMV'er, der deltager i projekter under programmet.
1.5.
1.5.1.
Forslagets/initiativets begrundelse
Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
De opgaver, der skal udføres i forbindelse med forslaget, kræver, at der oprettes et
konsortium gennem en intern aftale, jf. denne forordnings artikel 9, samt at et
medlem af dette konsortium udnævnes som koordinator.
Medlemmer af konsortiet skal dokumentere deres tekniske kapacitet til effektivt at
forvalte de foranstaltninger de tildeles, navnlig på grund af programmets begrænsede
varighed (2 år).
Gennemførelsesorganet skal være bemandet med passende tekniske, finansielle og
juridiske eksperter til at kunne forberede udvælgelsen af projekter, varetage
opfølgning heraf, kontrollere de udliciterede aktiviteter og udarbejde rapporter af høj
kvalitet til Kommissionen.
Kommissionen vil også skulle bemandes med relevante eksperter med henblik på
effektivt at overvåge det arbejde, der udføres af gennemførelsesorganet.
1.5.2.
Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks.
fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet).
Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side"
forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats,
medlemsstaterne gør alene.
Retsgrundlaget for EU-indsatsen er artikel 173 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde.
Projekter i forsvarsindustrien forvaltes på nationalt plan og udviklingsfasen er den
mest risikobetonede. Den europæiske forsvarssektor lider under lave investeringer og
er præget af opsplitning efter nationale grænser, der fører til vedvarende
dobbeltarbejde. Desuden afslører et kig på den eksisterende forsvarsindustri i EU
stadigt større mangler, aldrende teknologier og mangel på nye programmer, især
samarbejdsprogrammer. Grænseoverskridende samarbejde kan bidrage til bedre
udnyttelse af stordriftsfordele ved at mindske dobbeltarbejde og bane vej for
udvikling af nødvendige produkter og teknologier.
Også manglen på koordinering og sammenhæng mellem medlemsstaterne er
ugunstig for den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne i forhold til de
internationale modparter, mens den til stadighed er en stor udgiftspost på det
nationale budget og udgør en betydelig hindring for gennemførelsen af den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
En indsats på EU-plan vil tilføre merværdi ved yderligere at stimulere det industrielle
forsvarssamarbejde gennem positive incitamenter ved at fokusere på projekter i
udviklingsfasen for forsvarsrelaterede produkter og teknologier, der ikke kan
gennemføres på nationalt plan i betragtning af omkostningerne og de hermed
forbundne risici.
Støtte fra Den Europæiske Union vil gøre det muligt for forsvarsindustrien at afsætte
de fornødne midler til projekter, hvilket ofte er umuligt for et enkelt land: Arten af
disse projekter og de dermed forbundne omkostninger nødvendiggør et tværnationalt
samarbejde.
DA
20
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0021.png
Forordningen indfører et juridisk krav om fælles tekniske specifikationer, som får
medlemsstaterne og deres forsvarsindustri til at bevæge sig i retning af fælles
standarder, som medfører et bedre og mere effektivt samarbejde.
1.5.3.
Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Pilotprojektet og den forberedende foranstaltning om forsvarsforskning sammen med
Det Europæiske Forsvarsagentur er programmer, der kan anses for at være
tilsvarende: Erfaringerne fra disse programmer, navnlig vedrørende
forvaltningsmetoden, vil blive anvendt til at definere forvaltningen og opfølgningen
af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.
1.5.4.
Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Der er mulighed for synergivirkninger med andre igangværende forsvarsprojekter
(f.eks. den forberedende foranstaltning med Det Europæiske Forsvarsagentur).
Det handler også om at opnå synergivirkninger med Europa-Kommissionens øvrige
direktorater for så vidt angår forskning og innovation. De projekter, der skal
finansieres for at støtte programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri,
kan have indvirkning på områder som f.eks. transport, kommunikation og energi.
Det er vigtigt at sikre sig, at forsknings- og innovationsprogrammerne koordineres på
kommissionsplan for at maksimere afkastet af investeringerne.
1.6.
Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af
begrænset varighed
–
Forslag/initiativ gældende fra 1.1.2019 til 31.12.2020
–
Finansielle virkninger fra 1.1.2018 til 31.12.2023
Forslag/initiativ af
ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7.
Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
12
Direkte forvaltning
ved Kommissionen
–
i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–
i gennemførelsesorganer
Delt forvaltning
i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning
ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–
tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–
de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–
offentligretlige organer
12
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx
DA
21
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0022.png
–
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
–
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Metoden med indirekte forvaltning foretrækkes for at maksimere programmets fleksibilitet og
giver samtidig Europa-Kommissionen alle muligheder for at kontrollere og overvåge
programmet og anvendelsen af midler.
2.
2.1.
FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
I overensstemmelse med artikel 17 i forordningen om programmet for udvikling af
den europæiske forsvarsindustri vil Kommissionen regelmæssigt overvåge
programmets gennemførelse og årligt aflægge beretning om de fremskridt, der er
gjort ved at undersøge de finansielle aktiviteter og vurdere de opnåede resultater.
I den forbindelse vil Kommissionen etablere de nødvendige kontrolforanstaltninger
for at sikre, at indsamlingen af relevante oplysninger fra enheder, der har fået til
opgave at gennemføre programmet, medlemsstaterne eller tredjeparter foregår
pålideligt og gnidningsløst.
For opgaver, der gennemføres gennem indirekte forvaltning, vil Kommissionen
sikre, at der er effektive overvågnings- og rapporteringsprocedurer i
delegeringsaftalen og i de kontrakter/aftaler, som den bemyndigede enhed har
undertegnet med de udvalgte støttemodtagere.
De indsamlede oplysninger bør gøre det muligt for Kommissionen at aflægge rapport
om de opnåede fremskridt i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, litra e), i
forordning 966/2012 og med henvisning til de specifikke mål, der er nævnt i punkt
1.4.2 ovenfor.
2.2.
2.2.1.
Forvaltnings- og kontrolsystem
Konstaterede risici
De konstaterede risici er:
Risici knyttet til tidsplanen: Tidsplan, forsinkelser i gennemførelsen
Ledelsesrelaterede risici: Manglende samarbejde mellem medlemsstaterne og/eller
industrien
Finansieringsrisici:
Omkostningsstyring,
ikkestøtteberettigede omkostninger osv.
lav
absorption
(forsinkelser),
DA
22
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0023.png
Tekniske risici: Vanskeligheder i forbindelse med den særlige udvikling. Tekniske
problemer. Lavere præstationsniveau.
2.2.2.
Oplysninger om det interne kontrolsystem
Midlerne vil blive forvaltet indirekte via en delegeringsaftale.
De fleste af midlerne tildeles som tilskud (andet lag).
Gennemførelsesorganet vil knytte tildelingen af disse tilskud til en periodisk,
obligatorisk rapportering, som foretages af støttemodtagerne gennem koordinatoren
for konsortiet (forordningens artikel 9).
Kontrakten eller aftalerne, som indgås med koordinatoren for konsortiet, vil
indeholde en nærmere beskrivelse af konsortiets forpligtelser, herunder
Kommissionens ret til, i tilfælde af manglende eller utilstrækkelig gennemførelse af
foranstaltningerne eller forsinkelser, at tilbageholde eller indstille sit finansielle
bidrag.
Kommissionen aftaler via delegeringsaftalen arten og hyppigheden af denne
rapportering:
- obligatorisk rapportering foretaget af støttemodtagerne
- skrivebordskontrol af udgifterne
- deltagelse i periodiske overvågningsmøder (tekniske og forvaltningsmæssige).
Der vil om nødvendigt være behov for ekstern teknisk ekspertbistand i forbindelse
med overvågningen af programgennemførelsen. På grundlag af stikprøverne sørger
Kommissionen om nødvendigt for, at omfanget af eller tildelingsbetingelserne for
den oprindeligt godkendte finansielle støtte samt tidsplanen for betalingerne
tilpasses.
Desuden vil der blive gennemført en revisionsstrategi for nøje at overvåge udgifterne
til projektet.
2.2.3.
Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Det personale, der indsættes i punkt 3.2.3.2, skal være tilstrækkeligt til at kontrollere
gennemførelsen af midlerne.
2.3.
Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Forslagets artikel 18 præciserer de beføjelser, Det Europæiske Kontor til
Bekæmpelse af Svig (OLAF) har til at undersøge transaktioner, der støttes med dette
initiativ.
Aftaler i medfør af denne forordning, herunder aftaler med deltagende tredjelande og
internationale organisationer, skal indeholde bestemmelser om tilsyn og
finanskontrol, der gennemføres af Kommissionen eller af en bemyndiget
repræsentant for denne, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten eller
OLAF, om nødvendigt ved kontrol på stedet.
DA
23
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0024.png
3.
3.1.
FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts
-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
fra
EFTA
-
14
lande
fra
kandidat
-
15
lande
Bidrag
iht. finansforord
-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
OB/IOB
13
fra tredje
-
lande
OB
IOB
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
JA/NEJ
Nye budgetposter, som der er søgt om.
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgifts
-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiften
s
art
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidatlan
de
Bidrag
fra tredje
-
lande
iht. finansforord
-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
02.0701 Program for udvikling af den
europæiske forsvarsindustri
02.010405 - Støtte til programmet for
udvikling af den europæiske
forsvarsindustri
OB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
IOB
NEJ
NEJ
NEJ
NEJ
13
14
15
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA
24
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0025.png
3.2.
Anslåede virkninger for udgifterne
Forslaget vil ikke øge det samlede udgiftsniveau, der er afsat under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020,
da rammebevillingerne for Connecting Europe-faciliteten, de europæiske satellitnavigationsprogrammer, det europæiske
jordovervågningsprogram, ITER-programmet og den uudnyttede margen vil blive reduceret for at finansiere bidraget fra EU's budget til
programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri.
i mio. EUR (tre decimaler)
Kilder til finansiering af programmet for udvikling af den
europæiske forsvarsindustri
CONNECTING EUROPE-FACILITETEN, heraf
32.020101 - Yderligere integrering på
energimarked og interoperabilitet for
elektricitetsnetværk
på
tværs
af
det indre
gas- og
grænserne
20
20
2019
2020
I alt
145
40
32.020102 - Forbedring af energiforsyningssikkerheden i
Unionen
20
20
40
32.020103 - Bidrag til en bæredygtig udvikling og
miljøbeskyttelse
09.0303 - Fremme af interoperabilitet, bæredygtig
udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske
digitaltjenesteinfrastrukturer samt samordning på europæisk
plan
EUROPÆISKE
SATELLITBASEREDE
NAVIGATIONSPROGRAMMER (Egnos og Galileo),
20
20
40
10
15
25
135
heraf
02.0501 - Udvikling og levering af globale satellitbaserede
radionavigationsinfrastrukturer og -tjenester (Galileo)
senest i 2020
02.0502 - Levering af satellittjenester til forbedring af GPS-
systemet og gradvis dækning af det samlede område, som
80
50
130
5
5
DA
25
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0026.png
indgår i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart
(ECAC), senest i 2020 (Egnos)
EU-JORDOBSERVATIONSPROGRAMMET, heraf
02.0601 - Levering af operationelle tjenester ud fra
rumbaserede observationer og in situ-data (Copernicus)
ITER, heraf
32.050102 - Opførelse, drift og udnyttelse af ITER-
anlæggene — Det Europæiske Fællesforetagende for ITER
— energi fra fusion (F4E)
Ikke-tildelte midler, heraf
Uudnyttet margen
55
70
30
50
10
5
15
15
80
80
125
125
3.2.1.
Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
1A
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
GD: GROW
Aktionsbevillinger
02.07 01
Forpligtelser
Betalinger
(1)
(2)
2019
2020
2021
2022
2023
I ALT
244,7
146,7
254,5
201,5
100
51
p.m
499,2
499,2
Administrationsbevillinger finansieret
16
over bevillingsrammen for særprogrammet
16
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA
26
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0027.png
02.01 04 05
Forpligtelser
(3)
=
1+1a+3
= 2+2a
0,3
245
147
0,5
255
202
100
51
p.m
0,8
500
500
Bevillinger I ALT
til GD GROW
Betalinger
+3
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
244,7
146,7
0,3
245
147
254,5
201,5
0,5
255
202
100
51
p.m
100
51
p.m
499,2
499,2
0,8
500
500
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
=4+ 6
=5+ 6
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser
Betalinger
(4)
(5)
Administrationsbevillinger
finansieret
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
over
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser
=4+ 6
Betalinger
=5+ 6
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5
"Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
DA
27
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0028.png
2018
2019
2020
2021
2022
2023
I ALT
GD: GROW
Menneskelige ressourcer
Andre administrationsudgifter
0,966
0,199
Bevillinger
0,985
0,249
1,234
1,005
0,249
1,254
2,956
0,697
3,653
GD GROW
I ALT
1,165
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i
betalinger i alt)
alt
=
1,165
1,234
1,254
3,653
i mio. EUR (tre decimaler)
2018
2019
246,234
148,234
2020
256,254
203,254
100
51
2021
2022
2023
I ALT
503,653
503,653
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
1,165
1,165
DA
28
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0029.png
3.2.2.
Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2019
Der angives
mål og
resultater
Type
17
2020
I ALT
RESULTATER
Result
aterne
s
gnsntl
. om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninger
Om
-
kost
-
ninger
Antal
resul
-
tater i
alt
Omkost
-
ninger i
alt
Antal
SPECIFIKKE MÅL
18
1 - at fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne
2 - at støtte og udnytte samarbejdet mellem virksomheder i udviklingen af forsvarsrelaterede
produkter og teknologier
3 - at lukke hullet mellem forskning og innovation og fremme alle former for innovation.
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
OMKOSTNINGER I ALT
2
2
2
244,7
244,7
244,7
1
1
1
254,5
254,5
254,5
3
3
3
499,2
499,2
499,2
17
18
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
DA
Antal
29
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0030.png
3.2.3.
Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
3.2.3.1. Resumé
i mio. EUR (tre decimaler)
2018
2019
2020
2021
2022
2023
I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 5i
den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre administrative
udgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
0,966
0,199
0,985
0,249
1,005
0,249
2,956
0,697
1,165
1,234
1,254
3,653
uden for
19
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT
1,165
1,234
1,254
3,653
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
19
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA
30
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0031.png
3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–
Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
02 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i årsværk)
20
7
7
7
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX
01 04
yy
21
- i hovedsædet
- i delegationer
XX
01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
7
7
7
XX
angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
kortlægge behov og konceptuelt funktionelle forslag
sikre sikkerhedsklassificering af data, oprette og forvalte de nødvendige systemer til
behandling af fortrolige oplysninger
sikre den nødvendige juridiske affattelse, forberede
konsekvensanalyser, programforslag og kommissionsbeslutninger
de
nødvendige
sikre en forsvarlig forvaltning af programmet og udarbejdelse af arbejdsprogrammer
støtte evalueringen og udvælgelsen af projekter
sikre forsvarlig finansiel overvågning og analyse af udgifter
overvåge foranstaltningen og analysere de tekniske fremskridt
deltage i større projektmøder
rapportere til projektledelsen
20
21
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA
31
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0032.png
Eksternt personale
DA
32
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0033.png
3.2.4.
Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–
Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Forslaget vil blive finansieret fra disse specifikke budgetposter:
02.0501 Udvikling og levering af globale satellitbaserede radionavigationsinfrastrukturer og -tjenester
(Galileo) senest i 2020
02.0502 Levering af satellittjenester til forbedring af GPS-systemet og gradvis dækning af det samlede
område, som indgår i Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC), senest i 2020 (Egnos)
02.0601 - Levering af operationelle tjenester ud fra rumbaserede observationer og in situ-data
(Copernicus)
32.050102 Opførelse, drift og udnyttelse af ITER-anlæggene — Det Europæiske Fællesforetagende
for ITER — energi fra fusion (F4E)
32.020101 - Yderligere integrering på det indre energimarked og interoperabilitet for gas- og
elektricitetsnetværk på tværs af grænserne
32.020102 - Forbedring af energiforsyningssikkerheden i Unionen
32.020103 - Bidrag til en bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse
09.0303 - Fremme af interoperabilitet, bæredygtig udbredelse, drift og opgradering af transeuropæiske
digitaltjenesteinfrastrukturer samt samordning på europæisk plan
Uudnyttet margen
–
Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres.
3.2.5.
Tredjemands bidrag til finansieringen
–
Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand.
–
Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
ÅrN
ÅrN
+ 1
ÅrN
+ 2
ÅrN
+ 3
I alt
Angiv
organ,
deltager
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
som
i
DA
33
DA
 kom (2017) 0294 - Ingen titel
1767907_0034.png
3.3.
Anslåede virkninger for indtægterne
–
Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–
Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–
–
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger
ÅrN
ÅrN
+ 1
ÅrN
+ 2
ÅrN
+ 3
22
Indtægtspost på budgettet
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ….................
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
22
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.
DA
34
DA