kom (2017) 0323 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0323
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 13.6.2017

COM(2017) 323 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Sjette rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen

fra EU og Tyrkiet

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Sjette rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra

EU og Tyrkiet

Indledning

I rapporteringsperioden for denne sjette rapport

har erklæringen fra EU og Tyrkiet af 18. marts

2016

fortsat sikret en effektiv styring af migrationsstrømmene på den østlige Middelhavsrute og

bekræfter således den tendens, der er beskrevet i de foregående rapporter.

Antallet af ulovlige grænsepassager er forblevet lavt (52 pr. dag i gennemsnit siden den femte

rapport). Til trods for den seneste tids tragiske hændelser er antallet af omkomne i Det Ægæiske

Hav faldet markant.

Der er dog fortsat udfordringer, navnlig da ankomsterne fortsat forløber hurtigere end

tilbagesendelserne fra de græske øer til Tyrkiet, hvilket lægger pres på hotspotfaciliteterne på øerne.

En hurtig forøgelse af effektiviteten af klageproceduren i forbindelse med asylsager og kapaciteten

til tilbagesendelser fra øerne er derfor fortsat en prioritet, også i betragtning af eventuelle ændringer

i antallet af grænsepassager, nu hvor sommersæsonen begynder.

Der er konstateret yderligere fremskridt med alle de øvrige elementer i erklæringen, herunder et

stigende tempo i genbosætningen af syriske flygtninge fra Tyrkiet. Faciliteten for flygtninge i

Tyrkiet fortsatte også med at blive gennemført i et jævnt tempo. Ud af de 3 mia. EUR, der er afsat

for perioden 2016-2017, er det samlede tildelte beløb nået op på 2,9 mia. EUR (en stigning fra

2,2 mia. EUR på tidspunktet for den foregående rapport), og der er blevet indgået kontrakter

vedrørende 47 projekter til et samlet beløb af 1 572 mio. EUR (en stigning fra 1 495 mio. EUR)

–

som alle er begyndt at blive gennemført. Udbetalingerne er nået op på 811 mio. EUR (en stigning

fra 750 mio. EUR).

På mødet den 25. maj 2017 understregede formand Juncker og formand Tusk og præsident Erdoğan

den afgørende betydning af erklæringen fra EU og Tyrkiet for den fælles forvaltning af

migrationsudfordringen og deres fælles vilje til at arbejde for dens fortsat vellykkede

gennemførelse.

1. Den nuværende situation

Siden den femte rapport er der i alt ankommet 5 303 personer fra Tyrkiet til de græske øer svarende

til gennemsnitligt 52 personer om dagen (i perioden 27. februar-8. juni 2016). Tallene er fortsat

meget lavere end i samme periode året før (ca. 40 000 siden den 27. februar) og i forhold til den

måned, der gik forud for erklæringen (hvor der i gennemsnit ankom 1 700 personer om dagen). I

takt med at vejrforholdene bliver bedre, er der tegn på, at smugleraktiviteten kan stige, hvilket både

ses af det stigende antal ankomster til de græske øer og de tyrkiske myndigheders stigende antal

tilbageholdelser på fastlandet. Der er registreret 105 omkomne og savnede i Det Ægæiske Hav,

siden erklæringen fra EU og Tyrkiet trådte i kraft

. Dette er fortsat et tragisk tal, men er et

betydeligt fald i forhold til de ca. 1 150 personer, der omkom eller blev meldt savnet i året forud for

erklæringen.

Ligger i forlængelse af COM(2016) 231 final af 20.4.2016, COM(2016) 349 final af 15.6.2016, COM(2016) 634

final af 28.9.2016, COM(2016) 792 final af 8.12.2016 og COM(2017) 204 final af 2.3.2017 ("den femte rapport").

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/03/18-eu-turkey-statement/

Ifølge Den Internationale Organisation for Migrations database over savnede migranter

–

perioden fra april 2016 til

den 7. maj 2017.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

22.500

Irregulære grænsepassager ad søvejen til Grækenland fra Tyrkiet i 2016-2017 fordelt

på uger

20.000

17.500

15.000

12.500

10.000

Erklæring fra EU og Tyrkiet

7.500

5.000

2.500

2016

2017

2016

Indkvarteringen af tre millioner flygtninge fra Syrien

, Irak og andre lande har fortsat været en

prioritet for de tyrkiske myndigheder, der har ydet en enorm indsats for at sikre passende

modtagelsesforhold og levevilkår. Denne indsats har også bidraget til at nedbringe antallet af

syreres ulovlige grænsepassager.

Styrket koordinering og samarbejde

EU-koordinatoren arbejder fortsat tæt sammen med alle relevante parter for at sikre den løbende

opfølgning af erklæringen og den fælles handlingsplan om gennemførelsen af erklæringen fra EU

og Tyrkiet

, der blev udarbejdet i samarbejde med de græske myndigheder. Den fælles

handlingsplan blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i december, hvor Grækenland og alle

medlemsstaterne blev opfordret til at sikre dens gennemførelse. Siden den foregående rapport er der

gjort en særlig indsats for at fremskynde asylprocessen, navnlig i anden instans, og for at øge

tilbagesendelses- og tilbageholdelseskapaciteten på øerne. Samtidig støttede Kommissionen de

græske myndigheder med koordineringen, forvaltningen og sikkerheden på øerne med henblik på at

opgradere modtagelsesfaciliteterne og levevilkårene på øerne og fremskynde overførsler af

migranter, som er blevet henvist til den almindelige asylprocedure, herunder sårbare grupper, til

særlige faciliteter på fastlandet. Indsatsen for at øge andelen af tilbagesendelser er også blevet

understøttet af gennemførelsen af Kommissionens henstilling om at gøre tilbagesendelse mere

effektiv ved gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet

. Der blev også lagt særlig vægt på

foranstaltninger til effektivt at beskytte sårbare grupper såsom fornyet understregning af behovet for

at udpege specialiserede medarbejdere, der arbejder med beskyttelse af børn i

Ifølge de officielle tyrkiske data ydede Tyrkiet pr. 25. maj 2017 midlertidig beskyttelse til 3 020 654 syrere. De ti

provinser, der huser flest syrere, er Istanbul, Şanliurfa, Hatay, Gaziantep, Adana, Mersin, Kilis, İzmir og Mardin.

COM(2016) 792 final af 8.12.2016.

C(2017) 1600 final af 7.3.2017.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

modtagelsesfaciliteterne, herunder ved alle hotspots, der huser børn.

En øjeblikkelig og omfattende reaktion fra medlemsstaterne på de behov, der er identificeret af Det

Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, er fortsat

nødvendig, sådan at EU-agenturerne effektivt kan støtte gennemførelsen af erklæringen fra EU og

Tyrkiet. Dette omfatter udstationeringer i tilstrækkeligt lange perioder og i overensstemmelse med

de fastsatte regler.

De mangler, der blev identificeret i de foregående rapporter, er dog endnu ikke blevet afhjulpet

fuldt ud. Pr. 9. juni havde Det Europæiske Asylstøttekontor udsendt 101 tolke til Grækenland og

100 specialister fra medlemsstaterne, hvoraf 99 befinder sig ved hotspottene (85 af dem er

sagsbehandlere). Det betyder, at der for øjeblikket mangler 50 specialister. Det Europæiske Agentur

for Grænse- og Kystbevogtning har udsendt 891 medarbejdere inden for rammerne af den fælles

operation Poseidon, herunder 88 medarbejdere til støtte for tilbagetagelse som led i gennemførelsen

af erklæringen. Frem til udgangen af juni mangler der 13 specialister, og fra juli til midten af august

mangler der 43 specialister til den fælles operation Poseidon og tilbagetagelsesordningen inden for

rammerne af erklæringen fra EU og Tyrkiet.

Den pulje af gæstemedarbejdere, der udsendes af medlemsstaterne og uddannes af Europol, og som

er blevet oprettet for at yde støtte, uanset hvor der er behov for det, er for nylig blevet øget til 278.

De udsendes på rotationsbasis for tre måneder til de fem græske hotspots for at udføre sekundær

sikkerhedskontrol. Antallet af udsendte gæstemedarbejderne kan variere fra uge til uge. Der er for

øjeblikket udsendt 15 gæstemedarbejdere til hotspottene. Derudover er der udstationeret to

medarbejdere ved EU's regionale taskforce i Piræus, som beskæftiger sig med koordinering.

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har fortsat samarbejdet med NATO om

tidlig varsling, overvågningsaktiviteter og udveksling af operationelle oplysninger, også med den

græske og den tyrkiske kystvagt. Den tyrkiske kystvagt har fortsat sin aktive patruljering og

forhindret afrejser fra Tyrkiet. Endvidere indførte Tyrkiet den 29. april 2017 i sin lov om

udlændinge og international beskyttelse foranstaltninger vedrørende konfiskation af køretøjer, der

anvendes til menneskesmugling. Som følge heraf er der dokumentation for, at smuglerne nu er nødt

til at gøre flere forsøg, før det lykkes dem at transportere migranter over Det Ægæiske Hav.

Informationsindsats

Den flersproglige onlineoplysningsportal "InfoMigrants.net" blev lanceret med succes i midten af

maj 2017 med det formål at nå ud til potentielle migranter på verdensplan og oplyse dem om de

farer og realiteter, der er knyttet til migration.

På Chios og Lesvos oplyser informationsstande fortsat migranter og asylansøgere om deres

rettigheder, forpligtelser og muligheder, herunder med hensyn til asyl og tilbagevenden.

Kommissionen har over for den græske modtagelses- og identifikationstjeneste understreget

nødvendigheden af at oprette sådanne informationsstande ved alle hotspots. Modtagelses- og

identifikationstjenesten er ved at oprette en informationstand på øen Kos. Personalet ved disse

stande samt alle leverandører af oplysninger på øen følger en fælles vejledning. Kommissionen har i

samarbejde med de græske myndigheder, Det Europæiske Asylstøttekontor, Den Internationale

Organisation for Migration og FN's Højkommissariat for Flygtninge for nylig færdigudarbejdet et

informationsmateriale, der henvender sig til personer, som ankommer til de græske øer på irregulær

vis. De relevante informationsdokumenter er blevet leveret til modtagelses- og

identifikationstjenesten til brug ved hotspottene.

Største udfordringer og næste skridt

kom (2017) 0323 - Ingen titel



Medlemsstaterne skal hurtigst muligt stille det nødvendige personale til rådighed for Det

Europæiske Asylstøttekontor og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

Den fælles indsats for at gennemføre den fælles handlingsplan om gennemførelsen af

erklæringen fra EU og Tyrkiet bør videreføres.

2. Tilbagesendelse af alle nye irregulære migranter fra Grækenland til Tyrkiet

Ifølge erklæringen skal alle nye irregulære migranter og asylansøgere, hvis ansøgninger er blevet

afvist eller anses for grundløse, og som er ankommet fra Tyrkiet til de græske øer efter den 20.

marts 2016, sendes tilbage. Disse foranstaltninger gennemføres i overensstemmelse med kravene i

EU-retten og folkeretten samt under fuld overholdelse af

nonrefoulementprincippet

Status

Siden den foregående rapport og indtil den 9. juni er 311 personer, der ankom til Grækenland fra

Tyrkiet, blevet sendt tilbage i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet, herunder 42 syrere. Andre

nationaliteter omfattede pakistanere (163), algeriere (37), bangladeshere (35), marokkanere (8),

nepalesere (7), ghanesere (5), nigerianere (3), camerounere (3), irakere (1), afghanere (1), egyptere

(1), congolesere (1), ivorianere (1), haitianere (1), senegalesere (1) og palæstinensere (1). Det

samlede antal migranter, der er blevet sendt tilbage til Tyrkiet siden datoen for ikrafttrædelsen af

erklæringen fra EU og Tyrkiet, er på 1 798

Antallet af tilbagesendelser fra de græske øer til Tyrkiet er fortsat meget lavere end antallet af

ankomster, hvilket opretholder presset på hotspotfaciliteterne på øerne. Dette skyldes hovedsagelig

det akkumulerede efterslæb i behandlingen af asylansøgninger i anden instans på de græske øer og

den utilstrækkelige behandling forud for tilbagesendelsen og den utilstrækkelige

tilbageholdelseskapacitet samt de juridiske spørgsmål, som der er redegjort for nedenfor. Dog er

tempoet i tilbagesendelserne blevet forbedret sammenlignet med den foregående periode og skulle

stige yderligere i de kommende måneder med en forbedret kapacitet i asylsystemet (der nu

forventes at føre til flere afgørelser i anden instans), flere fornyede pågribelser og øget

tilbagesendelseskapacitet.

Med henblik på at forbedre tilbagesendelsesoperationerne blev der afholdt endnu et trepartsmøde

mellem Kommissionen, Grækenland og Tyrkiet den 5. maj i Athen. Det vedrørte bl.a. strømlining

af tilbagetagelsesoperationerne med henblik på at opnå maksimal effektivitet, udveksling af

oplysninger om migranter, der hævder at være uledsagede mindreårige, og om personer, der er

indstillet til tilbagesendelse, eller som afvises ved tilbagesendelsen, måder til håndtering af det

øgede antal tilbagesendelser og indførelse af effektive kommunikationskanaler til udveksling af

oplysninger om kandidater til tilbagesendelse, der er blevet afvist under henvisning til den

offentlige sikkerhed og orden. Det næste møde forventes at finde sted i begyndelsen af juli 2017.

Bestræbelserne på at give migranter mulighed for faktisk at vende tilbage til Tyrkiet eller deres

Alle, der ankom til de græske øer efter den 20. marts, har ret til at ansøge om asyl. Alle ansøgninger behandles

individuelt i lyset af ansøgerens særlige situation og i overensstemmelse med direktivet om asylprocedurer. Dette

udelukker enhver form for kollektiv udvisning. Ansøgere har ret til at klage og skal have adgang til effektive

retsmidler ved en eventuel negativ afgørelse vedrørende deres asylsansøgning. Både Grækenland og Tyrkiet har

truffet og er ved at gennemføre passende retlige foranstaltninger for at sikre fuld overholdelse af EU-retten og

folkeretten.

De tilbagesendte personer havde enten fået afslag på deres asylansøgning (herunder i anden instans), havde trukket

deres ansøgning om international beskyttelse tilbage eller havde slet ikke ansøgt om asyl. Siden den 20. marts 2016

har der fundet 1 210 tilbagesendelser sted til Tyrkiet i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet og 588

tilbagesendelser i henhold til den bilaterale protokol mellem Grækenland og Tyrkiet.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

oprindelsesland skal fortsættes. Siden den sidste rapport er 579 migranter frivilligt vendt tilbage til

deres oprindelsesland fra øerne (tillige med 1 147 fra fastlandet) med støtte fra programmet for

støttet frivillig tilbagevenden og reintegration. Dermed har i alt ca. 8 700 migranter gjort brug af

programmet siden dets start i 2016. Grækenland opfordres til fuldt ud at anvende og deltage i EU-

finansierede fælles programmer for tilbagesendelse (navnlig det europæiske reintegrationsprogram)

ved at samarbejde tæt og proaktivt med de vigtigste gennemførelsesorganer og udnytte den

tilgængelige finansielle og tekniske støtte fuldt ud.

Ikkesyriske migranter sendes tilbage fra de græske øer til Tyrkiet med skib og overføres til et

udrejsecenter i Kayseri, hvor de orienteres om deres rettigheder, herunder muligheden for at ansøge

om beskyttelsesstatus i Tyrkiet. Indtil videre

har 56 personer indgivet ansøgninger om international

beskyttelse til de tyrkiske myndigheder, og to personer har opnået flygtningestatus, 38 ansøgninger

er under behandling, og ni personer har fået afslag

707 personer er blevet sendt tilbage til deres

oprindelsesland. Ved et besøg for nylig af EU's myndigheder kunne det konstateres, at situationen i

centret overholdt de krævede standarder. Syrere sendes tilbage fra de græske øer med fly og

anbringes i en flygtningelejr i det midlertidige indkvarteringscenter İslahiye 2, der ligger tæt på

grænsen til Syrien. EU's myndigheder besøgte centret for nylig og konstaterede, at det opfyldte de

krævede standarder. Syrerne har ret til at ansøge om midlertidig beskyttelse, og efter en hurtig

forhåndsregistrering med henblik på midlertidig beskyttelse frigives de fra centret og kan bosætte

sig i en provins efter eget valg eller blive i centret, hvis de foretrækker det. Indtil videre er alle

tilbagesendte syrere blevet forhåndsregistreret med undtagelse af 16, som besluttede at vende

frivilligt tilbage til Syrien. Otte syrere besluttede at blive i de indkvarteringsfaciliteter, som de

tyrkiske myndigheder har stillet til rådighed, og 168 af dem valgte at bosætte sig uden for disse

faciliteter.

Retlige foranstaltninger

For øjeblikket er tolv klageudvalg ved at træffe afgørelser om klager mod de afgørelser, som den

græske asyltjeneste har truffet i første instans. Endvidere erstatter ét klageudvalg andre udvalg, hvis

de ikke er funktionsdygtige (dvs. på grund af manglende flertal blandt medlemmerne af en eller

anden grund).

På de græske øer er der ud af asyltjenestens i alt 4 418 negative afgørelser i første instans

vedrørende sagens formalitet og realitet indtil videre blevet klaget over 3 554

. Der er indtil videre

blevet truffet afgørelse i anden instans i 2 088 af disse 3 554 klagesager (dvs. i 59 % af sagerne). Ud

af de foreløbigt 477 klageafgørelser om sagens formalitet har 57 afgørelser i anden instans

stadfæstet afgørelsen om afvisning i første instans, mens 420 klageafgørelser i anden instans

omstødte afgørelsen om afvisning i første instans

Hvad angår de 1 416 klageafgørelser om sagens

realitet har 1 399 afgørelser truffet i anden instans stadfæstet afgørelsen om afvisning i første

instans, mens sådanne afgørelser om afvisning blev omstødt i 17

tilfælde. I løbet af

rapporteringsperioden blev 195 klagesager afsluttet af andre grunde end en afgørelse om klagens

realitet, dvs. ikkepåberåbte implicitte og eksplicitte tilbagetrækninger.

Ifølge oplysningerne fra de tyrkiske myndigheder.

Endvidere er syv ansøgninger klassificeret som "andet" (trukket tilbage osv.).

Pr. 4. juni 2017 var der i alt blevet indgivet 19 624 asylansøgninger på de græske øer siden erklæringens

ikrafttrædelse. Ud af disse 19 624 ansøgninger har den græske asyltjeneste truffet 17 804 afgørelser som led i

procedurerne på øerne siden den 20. marts 2016, herunder 12 581 vedrørende sagens formalitet og 5 223 vedrørende

sagens realitet.

Pr. 4. juni 2017.

Det samlede tal omfatter afgørelser i anden instans, der har omstødt afgørelserne om sagens formalitet i første

instans samt indrømmet flygtningestatus.

Dette tal omfatter ikke afgørelser i anden instans om tildeling af flygtningestatus eller omstødelse af afgørelser om

sagens formalitet i første instans.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Den 15. marts 2017 vedtog det græske parlament bestemmelser, der tillader anvendelse af ordførere

i klageudvalgene samt udstationering af sådanne ordførere fra Det Europæiske Asylstøttekontor.

Uden at det berører uafhængigheden af klageudvalgenes medlemmer, bistår ordførerne dem i

beslutningsprocessen ved at indsamle de faktiske omstændigheder i sagen, appellantens argumenter

og oplysninger om vedkommendes oprindelsesland. I alt 22 ordførere

bistår allerede

klageudvalgene i deres arbejde. Gennemførelsen af disse bestemmelser havde til formål at forbedre

arbejdet i klageudvalgene og mindske den tid, appellanterne skulle vente på øerne, indtil der blev

truffet afgørelse i anden instans, hvilket gav myndighederne mulighed for at yde international

beskyttelse til personer, som havde behov for det, og kanalisere irregulære migranter over i

tilbagesendelsesproceduren.

Til trods for det øgede antal klageudvalg og indførelsen af ordførere har de nye klageudvalg fortsat

været langsomme til at træffe afgørelser (ca. 47 om ugen siden den foregående rapport). Indtil

videre har de truffet 1 447 afgørelser i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet

–

54 om sagens

formalitet og 1 393

om sagens realitet. De græske myndigheder anerkender, hvor vigtigt og

hastende spørgsmålet er. Ud over at sikre, at klagemyndigheden er ordentligt udstyret (dvs. i form

af materiel og udstyr), og at klager indgivet på øerne behandles som en prioritet, fortsætter den

græske klagemyndighed med at forbedre arbejdsgangen, f.eks. ved at indføre et midlertidigt IT-

planlægningsværktøj til brug i forbindelse med udnævnelser, samt ved at undersøge muligheden

for, at ordførerne og udvalgene kan specialisere sig for hvert land, referencefilerne stammer fra. Det

forventes, at disse foranstaltninger vil bidrage til at øge antallet af afgørelser og dermed tempoet i

de faktiske tilbagesendelser fra de græske øer til Tyrkiet.

Den 10. marts 2017 behandlede det græske statsråd (i plenum) sagerne vedrørende

forfatningsmæssigheden af klageudvalgenes sammensætning og spørgsmålet om, hvorvidt Tyrkiet

kan betragtes som et sikkert tredjeland med henblik på tilbagesendelse af de to syriske

asylansøgere, der havde klaget over de afgørelser i anden instans, der stadfæstede afvisningen af

deres sager i første instans. I sin afgørelse af 8. maj 2017, der vedrørte to af de fire pågældende

sager, bekræftede statsrådet (i plenum), at klageudvalgenes nuværende sammensætning var i

overensstemmelse med forfatningen. Statsrådet (plenum) har endnu ikke truffet afgørelse i de to

resterende sager om, hvorvidt Tyrkiet er et sikkert tredjeland, og der er ikke berammet nogen dato

herfor.

Operationelle foranstaltninger

Ifølge de græske myndigheder befinder der sig nu 13 968

migranter på øerne, mens der kun er

7 450 pladser i de officielle modtagelsesfaciliteter og yderligere 1 223 pladser under UNHCR's

udlejningsordning. Den tunge byrde, der hviler på de græske myndigheder, komplicerer også

situationen ved hotspottene.

De græske myndigheder har med støtte fra Kommissionen fortsat sit arbejde med at forbedre

forholdene ved hotspottene og på øerne ved at opgradere faciliteterne og sikre mere effektive

procedurer i overensstemmelse med den fælles handlingsplan om gennemførelsen af erklæringen

fra EU og Tyrkiet.

Ti ordførere ansat ved klagemyndigheden og tolv ordførere udsendt til klagemyndigheden af Det Europæiske

Asylstøttekontor.

De negative afgørelser truffet i første instans blev bekræftet i 1 377 sager, mens de blev ændret i 16 sager.

Pr. 9. juni 2017. I betragtning af, at der er rapporter, som drager disse tal i tvivl, opfordrer Kommissionen de græske

myndigheder til at præcisere antallet af migranter, som opholder sig på øerne og ved hotspottene. En sådan

præcisering ville bidrage til planlægningen og gennemførelsen.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Med henblik på at styrke tilbagesendelserne blev der den 30. marts 2017 åbnet et nyt udrejsecenter

på Kos, der nu har 224 pladser, og som senest i juli 2017 vil blive udvidet til 500 pladser ved fuld

operationel kapacitet. Arbejderne med tilbageholdelsesområder forud for tilbagesendelse i

tilknytning til hotspottene på Lesvos og Samos forventes også at blive afsluttet i juni, hvorefter

kapaciteten vil nå op på i alt 996 pladser. På Chios er der truffet afgørelse om at gå videre med

udviklingen af et udrejsecenter på en lokalitet uden for byen.

Der er under EU's regionale taskforce blevet nedsat en stående arbejdsgruppe vedrørende sikkerhed,

som samler sikkerhedseksperter fra Kommissionen og EU's agenturer med henblik på at rådgive de

græske myndigheder om de vigtigste risikoområder. Fælles eksisterende udfordringer på tværs af

øerne omfatter den forsinkede formelle offentliggørelse af evakueringsplaner for de centre, hvis

oprettelse de græske myndigheder har afsluttet, og evakueringsøvelser for personalet. De faste

græske koordinatorer, der har udført deres opgaver ved alle hotspots siden februar, er fortsat

ansvarlige for den overordnede forvaltning af hotspottene og tager sig navnlig af problemer

vedrørende sikkerhed og offentlig orden.

For at lette tilbagesendelserne indførte den græske regering også en skæringsdato for ansøgninger

om at blive omfattet af programmet for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration for at undgå

eventuelt misbrug af programmet, navnlig lige før en tilbagesendelse

Af hensyn til en effektiv

gennemførelse af programmet og for at underrette alle afviste asylansøgere om ansøgningsfristen

udsender Den Internationale Organisation for Migration, der også fortsat har sikret en permanent

tilstedeværelse på alle fem hotspotøer med henblik på at fremme programmet og yde individuel

rådgivning, en målrettet informationsbrochure til de pågældende migranter.

Til trods for de skridt, der er taget, skal der gøres mere for at håndtere situationen på øerne. Som

tidligere nævnt og som tilføjelse til ovenstående bør tidsfristen mellem udarbejdelsen og

indgivelsen af en ansøgning nedbringes i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktivet om

asylprocedurer, hvorefter en person, der har udarbejdet en asylansøgning, skal have mulighed for at

indgive den så hurtigt som muligt. Hertil kommer, at selv om Det Europæiske Agentur for Grænse-

og Kystbevogtning medfinansierer udsendelsen af 280 græske politifolk til hotspottene, skal deres

koordinerede og effektive udnyttelse videreudvikles, for at de fortsat kan garantere sikkerheden på

stedet.

EU's finansielle bistand til Grækenland

Grækenland har gjort fremskridt med at begynde at anvende sine nationale programmer under Asyl-

, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed. Kommissionen fortsætter med

at støtte de græske myndigheder for yderligere at fremskynde gennemførelsen, sådan at de midler,

der er til rådighed under disse programmer (509 mio. EUR for perioden 2014-2020), kan udnyttes

fuldt ud med henblik på at dække behovene for migrationsforvaltning i Grækenland. Til det formål

bør de græske myndigheder vedtage alle relevante lovgivningsmæssige, administrative og

operationelle foranstaltninger og forbedre koordineringen mellem de relevante aktører, styrke den

operationelle kapacitet og forbedre gennemførelsesmekanismerne, herunder ved at strømline

udbudsprocedurerne. Ud over de midler, der er til rådighed under de nationale programmer, er der

blevet ydet omfattende nødhjælp fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern

Irregulære migranter, som har indgivet en asylansøgning i et af modtagelses- og identifikationscentrene, har ret til at

ansøge om støttet frivillig tilbagevenden og reintegration på ethvert tidspunkt indtil fem dage efter asyltjenestens

meddelelse af afslag på deres ansøgning om asyl (asylafgørelse i første instans). Muligheden for støttet frivillig

tilbagevenden og reintegration er også åben for migranter, der er blevet indstillet til tilbagesendelse til Tyrkiet, og

som er blevet afvist af Tyrkiet, uanset ovennævnte skæringsdato. De asylansøgere, som allerede havde fået

meddelelse om en negativ afgørelse om asyl i første instans, da skæringsdatoen blev indført, fik indtil den 9. april

mulighed for at ansøge om at blive omfattet af programmet for støttet frivillig tilbagevenden og reintegration.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Sikkerhed i størrelsesordenen 356,8 mio. EUR siden begyndelsen af migrationskrisen i 2015 for at

hjælpe Grækenland med at styrke sine modtagelsesfaciliteter og styrke landets migrations-, asyl- og

grænseforvaltningskapacitet.

I februar 2017 indførte de græske myndigheder en finansiel planlægning for oprettelsen og driften

af modtagelsesfaciliteterne for 2017. Den har til formål at sikre en koordineret tilgang til dækning af

de mest presserende modtagelsesbehov i Grækenland på en rettidig og effektiv måde ved samtidig

udnyttelse af alle tænkelige synergier fra alle tilgængelige kilder (herunder EU-finansierede

nationale programmer og nødhjælp under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for

Intern Sikkerhed, nødhjælp under instrumentet for nødhjælp i EU samt det græske statsbudget).

Pr. 6. juni 2017 er der blevet indgået kontrakter for 249 mio. EUR i form af nødhjælp inden for EU

med 14 humanitære partnere med henblik på at dække de humanitære behov hos flygtninge og

migranter i Grækenland. Hidtil har denne støtte haft fokus på indkvartering, udbetaling af kontanter

til fødevarer og nonfoodartikler, støtte til uledsagede mindreårige og uddannelse, og der er også

blevet ydet støtte til vigtige aktiviteter på sundhedsområdet. Der er fortsat 196 mio. EUR til

rådighed til støtte for indsatsen for flygtninge i overensstemmelse med de gældende kriterier. Med

hensyn til indkvartering flytter fokus sig nu gradvist fra lejre til lejeboliger for i alt 30 000

berettigede personer. Med hensyn til kontanter har det multifunktionelle program vedrørende

kontanter siden den 1. maj 2017 på fastlandet omfattet fødevarer og nonfoodartikler med det formål

at sikre værdige levevilkår for dem, der har behov for det.

Største udfordringer og næste skridt



Tempoet i behandlingen af asylansøgninger og antallet af afgørelser pr. klageudvalg bør

omgående øges med prioritet til klager indgivet på øerne, og tempoet i tilbagesendelser til

Tyrkiet inden for rammerne af erklæringen mellem EU og Tyrkiet bør sættes op.



Den nødvendige modtagelses- og tilbagesendelseskapacitet på øerne bør sikres.



Der bør så hurtigt som muligt træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sikre en rettidig

og effektiv anvendelse af de EU-finansieringsmidler, der er til rådighed under Grækenlands

nationale programmer.

3. Genbosætning fra Tyrkiet til EU i henhold til 1:1-ordningen

Status

Pr. 9. juni er i alt 6 254 syrere blevet genbosat fra Tyrkiet til EU i henhold til 1:1-ordningen. I

rapporteringsperioden er 2 689 syrere blevet genbosat i ti medlemsstater (Østrig, Belgien, Finland,

Frankrig, Tyskland, Italien, Rumænien, Spanien, Sverige og Nederlandene)

I alt 1 458 personer

er blevet godkendt og afventer genbosætning. Genbosætninger går fortsat væsentlig hurtigere

sammenlignet med tilbagesendelserne fra de græske øer. Dette regelmæssige tempo i

genbosætningerne

skal opretholdes.

Medlemsstaterne gør fortsat gode fremskridt med forberedelserne af yderligere

genbosætningsforanstaltninger, herunder tjenesterejser til Tyrkiet for at interviewe kandidater til

genbosætning. De tyrkiske myndigheder bestræber sig på at tilvejebringe lister over kandidater til

genbosætning. Siden årets begyndelse har de fremsendt nye lister med over 20 000 kandidater til De

Derudover har Norge indtil videre genbosat 563 syrere fra Tyrkiet siden den 4. april 2016. Selv om Norge anvender

de standardprocedurer for genbosætning, som er aftalt med Tyrkiet inden for rammerne af 1:1-ordningen,

modregnes antallet af genbosætninger til Norge i den forbindelse ikke i antallet af tilbagesendte syrere fra

Grækenland.

COM(2017) 212 final af 12.4.2017, COM(2017) 260 final af 16.5.2017 og COM(2017) 330 final af 13.6.2017.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge. Det er en vigtig forudsætning for at sikre

tempoet i genbosætningerne, at disse henvisninger fortsat stilles til rådighed. Sideløbende hermed

har EU-medlemsstaterne meddelt De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge deres

genbosætningstilsagn for indeværende år og afgivet næsten 25 000 tilsagn for 2017.

Operationelle foranstaltninger

For at støtte genbosætninger i henhold til erklæringen fra EU og Tyrkiet har EU's delegation i

Ankara fortsat holdt ugentlige møder med de relevante tyrkiske myndigheder, medlemsstaterne,

FN's Højkommissariat for Flygtninge og Den Internationale Organisation for Migration for at

sammenligne statistiske data og drøfte operationelle opdateringer.

EU's delegation udarbejdede et udkast til spørgeskema vedrørende genbosætning og sendte det til

medlemsstaterne og De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge. Spørgeskemaet har til

formål at give de syriske kandidater til genbosætning udførlige oplysninger om de enkelte

tilflytningsmedlemsstater. Dette forventes at reducere antallet af kandidater, som fortryder deres

valg. Spørgeskemaet er blevet hilst velkomment af FN's Højkommissariat for Flygtninge og de

fleste medlemsstater og vil snart blive brugt af De Forenede Nationers Højkommissariat for

Flygtninge i forbindelse med interview med syriske kandidater.

Største udfordringer og næste skridt



Genbosætningen skal fortsætte i et regelmæssigt tempo.

4. Forebyggelse af nye sø- eller landruter for irregulær migration

Der er ikke noget, der tyder på, at bestræbelserne på at kontrollere strømmene på den østlige

Middelhavsrute har medført nogen større omdirigering fra Tyrkiet. Til trods for, at Tyrkiet fortsatte

operation "Aegean Hope" og operation "Safe Med"

, er der dog siden den femte rapport ankommet

20 både med i alt 1 389 migranter til Italien fra Tyrkiet, og der er ankommet to både til Cypern med

i alt 116 migranter, alle syrere, om bord.

Antallet af registrerede irregulære grænsepassager ved Tyrkiets landgrænse til Bulgarien og

Grækenland synes at være forblevet lavt i de sidste seks måneder, idet der hver dag i gennemsnit er

blevet registreret ca. fem irregulære grænsepassager til Grækenland og to til Bulgarien. Der er for

øjeblikket udstationeret 105 betjente fra den europæiske grænse- og kystvagt ved den bulgarsk-

tyrkiske grænse.

5. Frivillig ordning om indrejse af humanitære årsager

Kommissionen fortsætter sine bestræbelser på at fremme en hurtig udarbejdelse af de fælles

operative standardprocedurer for den frivillige ordning for indrejse af humanitære årsager med

deltagerlandene og med Tyrkiet. Ifølge erklæringen fra EU og Tyrkiet skal ordningen aktiveres, når

de irregulære grænsepassager fra Tyrkiet til EU er ophørt eller i det mindste er blevet mindsket

væsentligt og varigt. På grundlag af en ny udgave af udkastet til operative standardprocedurer, der

blev sendt til Tyrkiet i slutningen af maj, fandt der konstruktive drøftelser sted mellem

Kommissionen og Tyrkiet den 8. juni i Ankara, og der blev gjort betydelige fremskridt i retning af

at nå til enighed om aftalen. En hurtig aftale om de operative standardprocedurer og afgørelsen om

2 500 medarbejdere, 65 kystvagtbåde, to redningsbåde, ti helikoptere og tre fly med faste vinger indgår i disse

operationer.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

dens ikrafttrædelse ville sætte skub i gennemførelsen af erklæringen og give syrerne et sikkert og

lovligt alternativ til irregulær migration til EU.

6. Visumliberalisering

Med hensyn til gennemførelsen af køreplanen for visumliberalisering er der fortsat syv benchmarks,

der skal opfyldes, sådan som det blev fremhævet i de foregående rapporter:



udstedelse af

biometriske rejsedokumenter

, der opfylder EU's standarder fuldt ud

vedtagelse af den i køreplanen fastsatte foranstaltning til forebyggelse af

korruption

indgåelse af en

operationel samarbejdsaftale med Europol

revision af lovgivning og praksis inden for

terrorbekæmpelse,

så de stemmer overens med

europæiske standarder

tilpasning af lovgivningen om

beskyttelse af personoplysninger

til EU's standarder

tilbud til alle EU-medlemsstater om at indgå i et effektivt

retligt samarbejde i straffesager

opfyldelse af samtlige bestemmelser i

tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet.



Som tidligere anført opfordrer Kommissionen Tyrkiet til hurtigst muligt at opfylde alle udestående

benchmarks i køreplanen for visumliberalisering. Kommissionen og Tyrkiet har fortsat ført en aktiv

dialog for at finde løsninger, herunder de lovgivnings- og proceduremæssige ændringer, som er

nødvendige for at opfylde de udestående benchmarks.

Den ændrede forordning (EF) nr. 539/2001, der styrker den eksisterende suspensionsmekanisme for

visumfri rejse for borgere fra ethvert land, der nyder godt af visumliberaliseringen, trådte i kraft den

28. marts 2017

7. Faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

Kommissionen har siden den foregående rapport fortsat sine bestræbelser på at imødekomme

flygtningenes og de tyrkiske værtssamfunds mest kritiske behov. Ud af de 3 mia. EUR for perioden

2016-2017 er det samlede tildelte beløb nået op på 2,9 mia. EUR (en stigning fra 2,2 mia. EUR på

tidspunktet for den foregående rapport) med offentliggørelsen af den humanitære

gennemførelsesplan for 2017. Ud af de 2,9 mia. EUR er der blevet indgået kontrakter vedrørende 47

projekter til et beløb af 1 572 mio. EUR (en stigning fra 1 495 mio. EUR)

–

som alle er begyndt at

blive gennemført. Det samlede beløb, der er blevet udbetalt, udgør nu 811 mio. EUR (en stigning

fra 750 mio. EUR) til både humanitær og ikkehumanitær bistand

På det sidste møde i styringsudvalget den 31. marts 2017 blev det anerkendt, at finansiering, der

koordineres af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ("faciliteten"), fortsat har en betydelig direkte

virkning på stedet. Kommissionen arbejder tæt sammen med de tyrkiske myndigheder og andre

partnere om at fremskynde indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter samt udbetalinger i

forbindelse hermed. Som led i udførelsen af sine opgaver støtter faciliteten for flygtninge i Tyrkiet

børns rettigheder og flygtninges menneskerettigheder generelt, herunder ligestilling mellem

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/371 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om

fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre

grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (revision af

suspensionsmekanismen).

Midlerne udbetales i trancher, indtil projektet er gennemført, i overensstemmelse med principperne om forsvarlig

økonomiske forvaltning. Det er som led i aktiviteterne til fremme af facilitetens synlighed muligt via et interaktivt

kort at se, hvor de forskellige projekter gennemføres, samt hvilke resultater der forventes:

http://ec.europa.eu/enlargement/news_corner/migration/index_en.htm

kom (2017) 0323 - Ingen titel

kønnene.

Facilitetsresultatrammen blev afsluttet i marts 2017, og overvågningen af projekterne under

faciliteten er blevet påbegyndt.

Humanitær bistand

Kommissionen har fortsat gennemførelsen af sin humanitære strategi under faciliteten

Kommissionen har forhøjet kontrakterne til 593 mio. EUR gennem 35 humanitære projekter med 19

partnere, der omfatter opfyldelse af basale behov, beskyttelse, uddannelse, sundhed, mad og

indkvartering. Af disse 593 mio. EUR er der for indeværende blevet udbetalt 463 mio. EUR.

Der er også kommet gang i gennemførelsen af det humanitære flagskibsprogram, nemlig

krisesikkerhedsnettet. Det har et foreløbigt budget på 348 mio. EUR, som er aftalt med

Verdensfødevareprogrammet, og støtter de mest sårbare flygtninge gennem direkte

kontantoverførsler til familier ved hjælp af et debetkort. Ved udgangen af maj 2017 havde

krisesikkerhedsnettet støttet mere end 600 000 flygtninge i Tyrkiet. I denne rapporteringsperiode

har Kommissionen godkendt en ny overførselsværdi og målretningskriterier, hvilket betyder, at de

støtteberettigede familier nu vil modtage 120 tyrkiske lire pr. person pr. måned plus yderligere

kvartalsvise tillæg. Dette vil give flere modtagere hurtigere adgang til støtte. Med disse ændringer,

som skulle træde i kraft i juni 2017, agter Kommissionen at øge sit nuværende mål for støtte til 1,3

mio. flygtninge.

I maj 2017 fandt de første betalinger til flygtningefamilier sted under ordningen for betingede

kontantoverførsler til uddannelse. Dette program bygger på krisesikkerhedsnettet ved at stille

kontantoverførsler til rådighed for sårbare familier til fremme af indskrivning i skolesystemet og

regelmæssig deltagelse af flygtningebørn. Ordningen for betingede kontantoverførsler til

uddannelse gennemføres gennem en aftale til 34 mio. EUR, der er indgået med De Forenede

Nationers Børnefond, hvilket gør den til Kommissionens hidtil største program for uddannelse i

nødsituationer. Kommissionen forventer, at 230 000 børn vil få direkte fordel af ordningen for

betingede kontantoverførsler til uddannelse i det første år af programmet.

Kommissionen har fortsat med at indgå aftaler med sine partnere om beskyttelse og sundhed.

Beskyttelsesrelaterede kontrakter omfatter støtte til de mest sårbare flygtninge, herunder

handicappede flygtninge, samt viderekanalisering af flygtninge til beskyttelsestjenester og ydelse af

hjælp til at blive integreret i Tyrkiet. Hvad angår sundhed, har projekterne til formål at forbedre

adgangen til specialiserede tjenester for konfliktramte flygtninge og stille livsvigtige

sundhedstjenester og tjenester for mental sundhed (sundhedspleje) til rådighed samt yde støtte til og

beskytte sårbare flygtninge, herunder ofre for kønsbaseret vold. Den seneste kontrakt, der blev

indgået med Verdenssundhedsorganisationen den 3. maj 2017, støtter uddannelsen af syrisk

sundhedsperson

ale med henblik på at integrere dem i det tyrkiske sundhedsvæsen.

Den 3. maj 2017 offentliggjorde Kommissionen den humanitære gennemførelsesplan for Tyrkiet for

2017. Den fastsætter prioriteterne for gennemførelsen af 714 mio. EUR i humanitær bistand.

Kommissionen vil som led i den humanitære gennemførelsesplan fortsat yde bistand til nogle af de

mest sårbare flygtninge i Tyrkiet og viderekanalisere dem til offentlige tjenester, primært ved at

benytte krisesikkerhedsnettet til gennemførelsen heraf, navnlig med hensyn til basale behov,

sundhed, uddannelse og beskyttelse. Fokus vil fortsat være på flygtninge uden for lejrene, der udgør

størstedelen af flygtningene i Tyrkiet og er de mest sårbare.

Den humanitære bistand under faciliteten ydes fortsat i overensstemmelse med EU's regler om humanitær bistand og

principperne i den europæiske konsensus om humanitær bistand.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Ikkehumanitær bistand

Der er nu blevet tildelt 1 577 mio. EUR under facilitetens ikkehumanitære streng. Der er nu indgået

kontrakter for 979 mio. EUR, og udbetalingerne til gennemførelsespartnerne er nået op på

348 mio. EUR.

Endnu en aftale blev undertegnet den 31. marts 2017 under EU's regionale trustfond som reaktion

på krisen i Syrien ("EU's regionale trustfond") til et beløb på for 33 mio. EUR. Med dette projekt,

der gennemføres af Dansk Røde Kors i samarbejde med Tyrkisk Røde Halvmåne, oprettes der ti

centre i lokalområdet i en række byer til gavn for over 200 000 syriske flygtningebørn. Derudover

skulle der blive forelagt tre handlingsdokumenter (dvs. forslag til finansiering under EU's regionale

trustfond) til en værdi af mere end 120 mio. EUR for EU's regionale trustfonds operationelle udvalg

til vedtagelse den 13. juni 2017. Disse forslag har til formål at forbedre adgangen til

sundhedstjenester for syriske flygtninge samt styrke syriske flygtninges og værtssamfundenes

modstandsdygtighed og ikkesyriske flygtninges livsfærdigheder.

Aktiviteter, der er finansieret under den særlige foranstaltning til 1,4 mia. EUR, som blev vedtaget i

juli 2016, har også haft betydelige virkninger på stedet. Den 23. maj 2017 blev den første

sundhedsklinik for migranter indviet i Kilis med henblik på at håndtere det ekstra pres på det lokale

sundhedssystem

, og det er planen, at en anden klinik skal åbnes i Ankara i juni. Det samlede antal,

der skal etableres, er 220 sundhedscentre for migranter. Med hensyn til uddannelse er der i alt

blevet ansat ca. 5 500 tyrkiske sproglærere i 23 provinser for at hjælpe flygtninge med at lære

sproget og blive integreret. Næsten 44 000 studerende er blevet udpeget til at modtage

opsamlingstimer, mere end 33 000 studerende er blevet udvalgt til at blive overført til skoler, og

næsten 500 skolevejledere og fagkonsulenter hjælper de studerende. Faciliteten støtter også de

tyrkiske myndigheders bestræbelser på at forbedre kvaliteten af uddannelse. Ca. 20 000 syriske

frivillige lærere har modtaget uddannelse i forbedrede undervisningsmetoder, og 18 000 har bestået

den skriftlige prøve og modtaget officielle eksamensbeviser. I erkendelse af de syriske børns

særlige behov modtager over 7 500 piger og drenge psykosocial støtte, og næsten 5 000 teenagere

og unge i 20 provinser har nydt godt af peer-to-peer-støtte fra ungdomsledere. Faciliteten har også

bidraget til at få mere end 310 000 syriske børn i skole, støtte 280 universitetsstuderende, undervise

120 studerende i universitetsalderen i engelsk og yde vejledning til 70 studerende om mulighederne

for efteruddannelse og videregående uddannelse.

Som det blev drøftet på det sidste møde i styringsudvalget, er denne særlige foranstaltninger fra juli

2016 ved at blive ændret

, og dens samlede budget forhøjes med 10 mio. EUR Dette sker i tæt

samarbejde med de tyrkiske myndigheder og på grundlag af behovsvurderingen fra juni 2016, der

afspejler behovet for en hurtig og effektiv mobilisering af faciliteten. På grund af det lavere antal

tilbagesendte end forventet er den særlige foranstaltning vedrørende tilbagesendelser også ved at

blive ændret for at forbedre det tyrkiske generaldirektorat for migrationsforvaltnings kapacitet til at

forvalte, modtage og huse migranter og hjemvendte, navnlig med hensyn til menneskelige

ressourcer og infrastruktur. Indtil videre har projektet dækket omkostningerne i forbindelse med

tilbagesendelsen af syrere og ikkesyrere samt generaldirektoratet for migrationsforvaltnings indkøb

af logistisk udstyr og arbejderne i forbindelse med opførelsen af et udrejsecenter for 750 personer.

Dette er også den første infrastrukturforanstaltning i sundhedssektoren under faciliteten og et godt eksempel på

koordineret ydelse af bistand inden for rammerne af facilitetens ikkehumanitære og humanitære streng, hvor den

første finansierer driftsomkostninger i forbindelse med opførelsen af klinikken og dens udstyr, og den sidste

finansierer syriske lægers uddannelse og kvalifikationer.

De vigtigste ændringer vedrører en ændring i gennemførelsespartneren vedrørende kommunal infrastruktur,

medtagelse af en bestemmelse om opførelse af præfabrikerede skoler og et ekstra hospital og en omdefinering af den

socioøkonomiske støttes karakter med fokus på integration på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesmuligheder for

flygtninge.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Kommissionen arbejder også i tæt samarbejde med de tyrkiske myndigheder på supplerende

foranstaltninger inden for socioøkonomisk støtte og kommunal infrastruktur, som bør godkendes

inden sommerferien og gennemføres af internationale finansielle institutioner.

Største udfordringer og næste skridt



Hurtig indgåelse af kontrakter om alle resterende foranstaltninger inden for rammerne af de

særlige foranstaltninger og sikring af deres effektive gennemførelse i overensstemmelse med

princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning



Hurtig indgåelse af kontrakter inden for rammene af den humanitære gennemførelsesplan for

2017



Vedtagelse af de ændrede særlige foranstaltninger vedrørende uddannelse, sundhed, lokal

infrastruktur og socioøkonomisk støtte samt tilbagesendelser inden sommerferien.

8. Opgradering af toldunionen

Siden den foregående rapport har Rådet fortsat aktivt arbejdet med Kommissionens forslag om

indledning af forhandlinger med Tyrkiet om en opgraderet bilateral handelsramme

Kommissionen opfordrer Rådet til at afslutte dette arbejde så hurtigt som muligt for at gøre det

muligt at indlede forhandlingerne om en vigtig aftale, som, hvis den anvendes på alle

medlemsstater, ville frigøre stadig uudnyttet potentiale i de handelsmæssige og økonomiske

forbindelser mellem EU og Tyrkiet.

9. Tiltrædelsesprocessen

Inden for rammerne af tiltrædelsesforhandlingerne er der indtil videre blevet åbnet 16 kapitler, og et

af disse er midlertidigt blevet lukket.

Som tidligere anført blev de forberedende dokumenter med forbehold af medlemsstaternes

holdninger i overensstemmelse med de eksisterende regler forelagt for Rådet sidste forår og

vedrørte energi (kapitel 15), uddannelse og kultur (kapitel 26) og udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik (kapitel 31). Det tekniske arbejde fortsættes på centrale områder som retsvæsen og

grundlæggende rettigheder samt retfærdighed, frihed og sikkerhed (kapitel 23 og 24).

EU forventer, at Tyrkiet overholder de højeste standarder vedrørende demokrati, retsstatsprincippet

og respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden.

10. Humanitære forhold i Syrien

Den humanitære situation i Syrien giver fortsat anledning til stor bekymring, idet 6,3 mio.

mennesker er blevet internt fordrevet, heraf mange flere gange, og 13,5 mio. mennesker har brug

for øjeblikkelig hjælp. De Forenede Nationers appel om hjælp internt i Syrien i 2017 beløber sig til

ca. 3 mia. EUR, hvoraf 20 % indtil videre er blevet ydet. På konferencen i Bruxelles mobiliserede

det internationale samfund et beløb af hidtil uset omfang, nemlig på 5,6 mia. EUR i humanitær og

ikkehumanitær støtte alene for 2017 som reaktion på behovene hos syrere i Syrien, men også i de

omkringliggende værtslande, og yderligere 3,5 mia. EUR for perioden 2018-2020

Kommissionen vedtog sit forslag til forhandlingsdirektiver i december 2016.

Den internationale konference om støtte til Syriens og den omkringliggende regions fremtid den 5. april 2017 i

Bruxelles, som EU var vært for, og som EU, De Forenede Nationer, Tyskland, Qatar, Kuwait, Norge og Det

Forenede Kongerige førte forsædet for.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Adgang er stadig en stor udfordring for levering af bistand, der hæmmes af de igangværende kampe

og andre begrænsninger fra alle parter i konflikten i Syrien. Dette udfordrer konstant leveringen af

humanitær bistand til de anslået 3,9 mio. mennesker i svært tilgængelige områder og de næsten

625 000 mennesker i belejrede område. De lokale myndigheder godkender bistanden for sent, også i

de kurdisk kontrollerede områder i det nordøstlige Syrien, og den humanitære adgang for tyrkisk

baserede partnere til det nordvestlige Syrien står over for flere udfordringer. Ikkestatslige væbnede

oppositionsgrupper og grupper, som De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har udpeget som

terrorgrupper, lægger et stigende pres på de ikkestatslige organisationer, hvoraf nogle har været

nødsaget til at begrænse eller midlertidigt suspendere operationer. I april og maj 2017 kunne De

Forenede Nationers konvojer kun nå ud til 10 % af de nødlidende i de belejrede områder.

I betragtning af dette har grænseoverskridende bistand fået stadig større betydning. De fleste

grænseoverskridende leverancer finder sted fra Tyrkiet og Jordan, der fortsat konstruktivt letter

adgangen via alle tænkelige ruter. EU støtter livsvigtige grænseoverskridende operationer fra

Tyrkiet med henblik på at nå ud til folk i det nordlige Syrien gennem humanitære

partnerorganisationer for at sørge for mad, vand, husly, sundhedsydelser og beskyttelse til de

befolkningsgrupper, der har størst behov for det.

I betragtning af den vedvarende vold og de massive humanitære behov fortsætter EU med

indtrængende at opfordre alle parter til at respektere forpligtelserne i henhold til den humanitære

folkeret og sikre, at beskyttelsen af civile har første prioritet, uanset hvorfra denne indsats ydes,

herunder fra Tyrkiet og Jordan. Dette gælder også begrebet nedtrapningszoner i hele Syrien, der er

godkendt af Tyrkiet, Iran og Rusland, som er garanterne for den våbenhvile, der blev indgået den

30. december 2016, med henblik på at fastlægge zoner, hvor fjendtlighederne er indstillet, for at

sikre beskyttelsen af civile. EU hilser alle bestræbelser i denne henseende velkommen, forudsat at

den humanitære folkeret respekteres.

11. Konklusion

Erklæringen fra EU og Tyrkiet skaber fortsat konkrete resultater. Tendensen med en kraftig

nedgang i omfanget af irregulære og farlige grænsepassager og et betydeligt lavere antal tab af

menneskeliv i Det Ægæiske Hav kombineret med de praktiske konsekvenser af projekter til støtte

for syriske flygtninge og værtssamfundene i Tyrkiet under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet er

blevet bekræftet. Selv om grænsepassagerne har stabiliseret sig på et lavt niveau, eksisterer

pushfaktorerne for migration til Europa imidlertid fortsat. Erklæringen fra EU og Tyrkiet spiller

fortsat en central rolle for sikringen af, at migrationsudfordringen i det østlige Middelhavsområde

løses effektivt af EU og Tyrkiet i fællesskab, sådan som det blev fremhævet af formand Juncker og

formand Tusk og præsident Erdoğan på deres møde den 25. maj.

Der er behov for en yderligere indsats for at sikre en fuldstændig og vedvarende gennemførelse af

erklæringen fra EU og Tyrkiet baseret på fortsat politisk vilje fra alle sider.

Tempoet i indgåelsen og gennemførelsen af projekter under faciliteten bør øges af både EU og

Tyrkiet for at fremskynde leveringen af konkret støtte til syriske flygtninge og deres værtssamfund i

Tyrkiet.

Medlemsstaterne har som opfølgning på deres nuværende forpligtelser til at genbosætte syriske

flygtninge fra Tyrkiet til Europa givet tilsagn om 25 000 pladser for 2017. EU og Tyrkiet bør

endvidere hurtigt nå til enighed om den frivillige ordning for indrejse af humanitære årsager

efterfulgt af en hurtig afgørelse om dens ikrafttrædelse med henblik på at lette genbosætninger fra

Tyrkiet.

kom (2017) 0323 - Ingen titel

Der er også behov for en yderligere indsats fra de græske myndigheders, EU-agenturernes og

medlemsstaternes side for at gennemføre de foranstaltninger, der anbefales i den fælles

handlingsplan, som er godkendt af Det Europæiske Råd, med henblik på at forbedre de græske

myndigheders migrations- og asylforvaltningskapacitet og i sidste ende forbedre situationen på de

græske øer. På den baggrund er det afgørende, at der gøres en hurtig og betydelig indsats for at øge

tilbagesendelsen til Tyrkiet af de personer, der ikke er berettiget til at blive i Grækenland, i fuld

overensstemmelse med EU-reglerne og de internationale regler.

Tyrkiet bør træffe de nødvendige foranstaltninger til hurtigst muligt at opfylde de sidste

visumliberaliseringsbenchmarks, så EU kan ophæve visumpligten for tyrkiske borgere.

Rådet bør afslutte arbejdet med forhandlingsmandatet vedrørende opgradering af toldunionen så

hurtigt som muligt for at gøre det muligt at indlede forhandlinger om en vigtig aftale, der vil kunne

frigøre hidtil uudnyttet potentiale i de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og

Tyrkiet.

Kommissionen vil fortsat sikre, at arbejdet skrider frem, og vil i oktober 2017 fremlægge den næste

statusrapport.