Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0350
Offentligt
1770828_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 13.6.2017
COM(2017) 350 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET
Fjerde statusrapport om rammen for partnerskaber med tredjelande som led i den
europæiske dagsorden for migration
DA
DA
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0002.png
1. Indledning
Partnerskabsrammen under den europæiske dagsorden for migration blev lanceret for et år
siden
1
som EU's samlede tilgang til håndtering af udfordringerne ved irregulær migration og
de grundlæggende årsager hertil som led i det bredere samarbejde med vores partnere.
Et år efter har partnerskabsrammen ført til en bedre koordinering af EU's og medlemsstaternes
holdninger og indsats over for tredjelande. Samarbejdet er gået ind i en ny fase med de fem
prioriterede lande, der blev udpeget i juni sidste år
2
, men også med en lang række oprindelses-
og transitlande i både Afrika og Asien.
I løbet af et år
3
har adskillige partnerlande vedtaget eller revideret migrationsstyringsstrategier
og -lovgivning i samarbejde med EU. Europæiske migrationsforbindelsesofficerer befinder
sig i øjeblikket i 12 partnerlande. Samarbejdet inden for bekæmpelse af menneskesmugling er
blevet optrappet, bl.a. med støtte fra den europæiske grænse- og kystvagt og Europol. For at
lette tilbagesendelserne er der blevet truffet foranstaltninger, bl.a. gennem forhandlinger om
tilbagetagelsesaftaler eller andre former for standardprocedurer med forskellige lande. På
EU's initiativ er der indført nye formater for regionalt samarbejde mellem oprindelses- og
transitlande. Der foreligger nu et etableret partnerskab med Den Internationale Organisation
for Migration med henblik på at tilrettelægge støttet frivillig tilbagevenden og reintegration i
Afrika syd for Sahara samt tættere samarbejde med De Forenede Nationers Højkommissariat
for Flygtninge (UNHCR). Dette politiske engagement bakkes op af EU's trustfond for Afrika
4
med 118 godkendte projekter til en værdi af næsten 1,9 mia. EUR i alt.
I de fleste tilfælde har dette givet mulighed for at bygge videre på EU-medlemsstaternes og
partnerlandenes fælles interesser og ansvar hvad angår bekæmpelse af irregulær migration,
hvor det ofte har været nødvendigt at overvinde rodfæstede forskelle. Der har dog været
modgang, og i visse tilfælde er der på ny opstået langvarig modstand mod samarbejde.
I denne fjerde statusrapport redegøres der for de vigtigste udviklingstendenser og fremskridt,
der er sket siden marts 2017. Rapporten omfatter de skridt, der er taget med hensyn til den
centrale Middelhavsrute, hvor EU har øget sin indsats betydeligt, navnlig med Libyen, i
overensstemmelse med Maltaerklæringen
5
og den fælles meddelelse af 25. januar 2017
6
.
Herudover indgår der ét år efter gennemførelsen af partnerskabsrammen i rapporten også en
redegørelse for de indhentede erfaringer, de vigtigste tilbageværende udfordringer og den
kurs, der bør følges for at opnå alle de mål, som er fastsat i partnerskabsrammen, og som er
bekræftet af Det Europæiske Råd
7
.
1
2
3
4
5
6
7
Meddelelse om oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande som led i den europæiske
dagsorden for migration (COM(2016) 385 final af 7.6.2016).
Niger, Nigeria, Senegal, Mali og Etiopien.
COM(2016) 700 af 18.10.2016, COM(2016) 960 af 14.12.2016 og COM(2017) 205 af 2.3.2017 hhv.
Kommissionens afgørelse C(2015) 7293 final
EU's Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de
Grundlæggende Årsager til Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (EU's trustfond for Afrika).
http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/01/03-malta-declaration/.
JOIN(2017) 4 final af 25.1.2017
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet:
"Migration via den centrale Middelhavsrute
Forvaltning af migrantstrømmene og redning af
menneskeliv".
I Rådets konklusioner af 28. juni 2016, 20. oktober 2016 og 15. december 2016.
2
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0003.png
Figur: Vigtigste oprindelseslande for irregulær migration fra Afrika og Asien (Kilde: Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning)
8
.
2. Fremskridt og resultater
2.1 Prioriterede lande
Niger
Samarbejdet med Niger er et symbol på, hvad der gennem partnerskabsrammen kan opnås
med et transitland. Nigers regering har fra starten været en proaktiv og konstruktiv partner.
EU og medlemsstaterne har med en klar arbejdsfordeling og en gensidigt forstærkende støtte
nøje koordineret deres tiltag for at hjælpe Niger med at nå de for landet fastsatte mål. Styrket
grænseforvaltning, en mere strategisk tilgang til irregulær migration, bl.a. øget bekæmpelse af
menneskesmugling, bistand til migranter og skabelse af alternative økonomiske muligheder
for lokalsamfund på transitruterne har været målområderne for det fælles arbejde inden for
rammerne af partnerskabet.
Nigers regering har indført en sammenhængende migrationspolitik med en klar strategisk
ramme, der fremmer samarbejdet med EU og medlemsstaterne. Gennemførelsen af den
kortsigtede handlingsplan til bekæmpelse af migrantsmuglernes netværk i Agadez-regionen
skrider fremad og er fuldt ud finansieret, bl.a. med støtte fra medlemsstaternes bilaterale
programmer
9
.
Hertil kommer indsatsen mod menneskehandel, idet menneskesmuglere bruger
8
9
De anvendte betegnelser og præsentationen af materialet på dette kort er ikke udtryk for nogen
meningstilkendegivelse om landes, territoriers, byers eller områders eller deres myndigheders retlige status
eller om deres grænseområder eller grænser.
Som f.eks. Tysklands støtte til udstyr og Italiens hjælp med at oprette en fælles dataudvekslingsplatform.
3
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0004.png
samme ruter til at fragte deres ofre til Libyen. Regeringen har desuden lagt sidste hånd på en
langsigtet national migrationsstrategi, der ventes vedtaget i juli sammen med handlingsplanen.
Dette strategiske samarbejde har beroet på en fælles drøftelse af prioriteter og operationelle
tiltag. Den 1. juni blev der på det andet møde i "Cadre de Concertation"
10
opnået enighed om
en kombination af foranstaltninger til at styrke det fælles arbejde mellem EU og Niger,
fremskynde gennemførelsen af projekter og sikre effektive kommunikationstiltag. Et fælles
efterforskningshold med støtte fra EU's trustfond for Afrika har været operationelt siden marts
2017 for at fremme tiltag mod smuglernetværk. Holdet har som første aktiviteter fokuseret på
kapacitetsopbygning, navnlig undervisning i efterforskningsteknikker, og oplevede sin første
succes, da det optrævlede et netværk af migrantsmuglere i Tchin-Tabaraden.
De nigerske myndigheder har med foreløbigt 18 operationer i 2017 ligeledes optrappet
grænsekontrollen og håndhævelsestiltagene mod menneskehandel, hvilket har ført til mere
end 30 anholdelser, omkring 20 domme samt konfiskering af køretøjer, der anvendes til
menneskesmugling. Der er klare beviser for, at kontrolforanstaltningerne i en vis udstrækning
har virket, når det gælder om at forhindre migrantsmugling langs de vigtigste migrantruter. Af
den overvågning, som Den Internationale Organisation for Migration har foretaget på de to
vigtigste migranttransitruter, fremgår det, at antallet af migranter, der siden maj 2016 har
krydset disse grænseovergangssteder til Libyen, er støt faldende. Antallet af ankommende
migranter i de første fire måneder af 2017 (over 51 000) overstiger antallet af udrejsende
migranter (over 22 000)
11
. Det registrerede fald er dog ikke ensbetydende med en én-til-én-
reduktion af den overordnede tilstrømning til Libyen, eftersom der opstår nye ruter, der omgår
den styrkede grænsekontrol. Disse nye ruter er vanskeligere at benytte og mere risikable,
hvilket fører til højere priser, som smuglerne forlanger for transport, samt større risici for
migranterne.
Behovet for mere analyse af alternative ruter førte i maj 2017 til oprettelsen af en fælles
informationsplatform, der ledes af de nigerske myndigheder, og som samler EU, interesserede
medlemsstater og Den Internationale Organisation for Migration. Denne platform vil udveksle
statistiske oplysninger, identificere tendenser, udvikle risikoanalyser og foreslå operationelle
løsninger. Det første platformsmøde fandt sted den 16. maj. Platformens arbejde vil blive
understøttet af en forbindelsesofficer, som vil blive udsendt fra Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning til Niamey i juli.
Den vellykkede bekæmpelse af menneskesmugling og -handel har øget behovet for støtte til
bæredygtige økonomiske alternativer for befolkningen i Agadez-regionen som erstatning for
faldende indtægter fra ulovlige aktiviteter. Oprettelsen af EU-kontoret i Agadez har sikret en
hurtigere vurdering af behovene på stedet samt øget synligheden af EU-tiltag.
Den støttede frivillige tilbagevenden fra Niger er taget til med koordineret EU-støtte
12
. Pr.
9. juni 2017 havde mere end 2 640 migranter modtaget støtte hertil (herunder 175 nigerere).
EU vil fortsat støtte dette arbejde. I april 2017 blev der som led i et bredere regionalt initiativ
under EU's trustfond indgået kontrakt for et yderligere projekt på 15 mio. EUR.
10
11
12
Dette møde ledes i fællesskab af Nigers indenrigsminister og chefen for EU's delegation og samler relevante
ministerier, EU's mission til opbygning af civil kapacitet i Niger (EUCAP Sahel Niger), medlemsstaterne på
stedet, EU's ansvarlige agenturer samt aktører, der er beskæftiget med migration, såsom Den Internationale
Organisation for Migration. Regionalrådet for Agadez deltager nu også i møderne.
Dette skal sammenlignes med næsten 334 000 udrejsende og 111 000 ankommende migranter i 2016.
I 2015 bistod Den Internationale Organisation for Migration 1 595 migranter fra tredjelande og 126 nigerere
med at vende tilbage til deres samfund; dette antal mere end fordobledes i 2016, hvor der ved hjælp af støttet
frivillig tilbagevenden blev sendt 4 788 tredjelandsstatsborgere og 301 nigerere tilbage.
4
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0005.png
Næste skridt:
Støtte gennemførelsen af den nationale migrationsstrategi.
Forbedre overvågningen af migrationsstrømmene og bistå Niger med at træffe
passende foranstaltninger mod nye migrationsruter.
Støtte Nigers kapacitet til at efterforske og retsforfølge migrantsmuglere, bl.a. ved at
fremme samarbejdet med Europol og Eurojust.
Fortsat fremme støttet frivillig tilbagevenden.
Udsende en forbindelsesofficer fra Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning til Niamey.
Gennemføre de godkendte projekter for at imødekomme de økonomiske behov i
samfund, der mister indtægter fra smuglerøkonomien.
Nigeria
Nigeria spiller som et vigtigt oprindelsesland en central rolle, når det gælder om at håndtere
migrationsstrømmene ind i Europa. Nigerianerne har siden 2016, hvor der blev registreret i alt
37 809 irregulære indrejser, udgjort den vigtigste nationalitet blandt ankomne migranter. I de
første fire måneder af 2017 er der på irregulær vis allerede ankommet 5 253 nigerianere til
EU, hvilket samlet er den største gruppe af samme nationalitet. Nigeria er fortsat det vigtigste
oprindelsesland uden for EU, når det drejer sig om ofre for menneskehandel registreret i EU
13
,
hovedsageligt kvinder og piger, der handles med henblik på seksuel udnyttelse.
Samarbejdet inden for tilbagetagelse er i form af forskellige bilaterale samarbejdskanaler med
en række medlemsstater og EU relativt positivt sammenlignet med andre lande i regionen. I
2016 var Nigeria den vigtigste destination for de af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtnings gennemførte fælles tilbagesendelsesoperationer (14 i 2016 og 6 i 2017 indtil
videre). Nigerianske forbindelsesofficerer er ligeledes udsendt til Italien for at fremme
identificeringen af irregulære migranter. Resultaterne af dette samarbejde er dog fortsat
begrænsede, med en gennemsnitlig tilbagesendelsesprocent på 26,4 % i 2016, der i høj grad er
forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. De nigerianske myndigheder mangler desuden
stadig at udstede rejsedokumenter for de irregulære migranter, som fik deres nigerianske
nationalitet bekræftet ved en undersøgelsesmission til forskellige medlemsstater i slutningen
af 2016. På den anden side arbejder Nigeria tæt sammen med Den Internationale Organisation
for Migration for at fremme støttet frivillig tilbagesendelse af egne statsborgere fra Niger og
Libyen, hvor der i 2017 indtil videre er blevet sendt 1 786 personer sikkert tilbage.
For at forbedre det gensidige samarbejde inden for tilbagesendelse og sikre en ramme, der er
tilgængelig for samtlige medlemsstater, er Nigeria med EU blevet enige om at indlede
forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale med EU. Efter den første forhandlingsrunde i
oktober 2016 blev der planlagt en anden runde i december 2016, som dog blev aflyst i sidste
øjeblik, og der mangler stadig at blive fastsat en ny dato.
Samarbejdet med Nigeria bør desuden optrappes i betragtning af kriminelle organisationers
stigende aktivitet inden for handel med nigerianske kvinder og piger til seksuel udnyttelse
samt for yderligere at styrke grænseforvaltningen og bekæmpelsen af menneskesmugling. Fra
og med marts 2017 er der via EU's trustfond blevet iværksat seks projekter, der bl.a. vedrører
modstandsdygtighed, tilbagesendelse, reintegration og stabilitet i Nigeria. De første resultater
13
Rapport fra 2016 fra efterretningsfællesskabet mellem Afrika og Frontex.
5
kom (2017) 0350 - Ingen titel
var bl.a. istandsættelsen af vandforsyningsinfrastrukturer til 5 000 personer og overflytningen
af 6 000 unge piger til sikre områder i Gombe og Borno.
EU og medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at gå videre med partnerskabet
med Nigeria. Nigeria er en strategisk partner i Afrika, når det drejer sig om investering,
sikkerhed og migration, og indgåelsen af en effektiv tilbagetagelsesaftale vil udgøre et klart
tegn på forpligtelse over for dette brede og strategiske partnerskab. For at bekræfte denne
forpligtelse og fremskynde forhandlingerne inden for en bredere ramme for samarbejde om
alle aspekter af migrationsstyring vil en fælles EU- og medlemsstatsmission på højt plan tage
til Nigeria i juli. Den næste ministerdialog i september 2017 udgør en mulighed for at samle
alle de forskellige arbejdsopgaver og integrere migration i et bredere samarbejde med EU.
Næste skridt:
Yderligere styrke det bilaterale samarbejde inden for tilbagetagelse.
Genoptage forhandlingerne om tilbagetagelsesaftalen.
Sikre, at Europol og Eurojust inddrages i grænseoverskridende sager, der vedrører
menneskehandel, herunder støtte til finansiel efterforskning, inden slutningen af 2017.
Samle alle de forskellige arbejdsopgaver på området for investering, sikkerhed og
migration med henblik på ministermødet med EU.
Senegal
Senegal er et vigtigt oprindelsesland for irregulære migranter, idet der i løbet af de første fem
måneder af 2017 allerede er ankommet 3 410 personer til Italien ud over de 10 300 personer,
der blev registreret i 2016.
Den veletablerede politiske dialog med Senegal om migration fortsatte på højt plan i april og
juni 2017, hvor et udvidet samarbejde om migration blev drøftet med fokus på fire vigtige
arbejdsopgaver, nemlig at håndtere grundlæggende årsager, forbedre grænseforvaltningen og
folkeregistre, øge antallet af tilbagesendelser fra andre afrikanske lande (herunder Libyen) og
fremme tilbagesendelser, navnlig af migranter, der er ankommet for nyligt via den centrale
Middelhavsrute.
De senegalesiske myndigheders bestræbelser på at forbedre grænseforvaltningen har omfattet
en omorganisering af grænsepolitiets tjenester og foranstaltninger til forbedring af adgangen
til pålidelige migrationsdata. Handlingsplanen under den nationale migrationsstrategi ventes
vedtaget i de kommende uger. Udvidelsen af den centrale fingeraftryksdatabase skrider frem
med 6,5 millioner ud af 10 millioner registrerede borgere. Konsulater vil på mellemlang sigt
have direkte adgang til denne database, hvilket vil fremskynde identificeringen. Senegal
spiller ligeledes en væsentlig rolle i Rabatprocessens styringskomité.
Senegal har med støtte fra det EU-finansierede projekt fra Den Internationale Organisation for
Migration for nyligt åbnet en ambassade i Niger og har bistået migranter, der gerne vil tilbage
til Senegal. Antallet af støttede frivillige tilbagesendelser af senegalesiske borgere har med
823 fra Niger og 528 fra Libyen været stigende frem til den 9. juni 2017.
Det operationelle samarbejde om tilbagesendelser fra Europa er dog stadig minimalt. I 2016
steg antallet af afgørelser om tilbagesendelse (5 445 i forhold til 4 695 i 2015) væsentligt,
men tilbagesendelsesprocenten faldt fra en i forvejen meget lav procentsats på 12,5 % til 9 %.
Antallet af imødekomne anmodninger om konsulære rejsedokumenter er også faldet. Selv om
6
kom (2017) 0350 - Ingen titel
senegalesiske embedsmænd har været på mission i EU's medlemsstater, er opfølgningen på
disse missioner hvad angår tilbagesendelser fortsat skuffende på grund af langsom behandling
i Senegal og administrative vanskeligheder i EU-medlemsstaterne.
Der er også registreret få fremskridt med hensyn til oprettelsen af en risikoanalyseenhed inden
for efterretningsfællesskabet mellem Afrika og Frontex, der vil gøre det muligt at styrke den
fælles indsats mod menneskesmugling og -handel. Forhandlingerne om en samarbejdsaftale
mellem Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og de senegalesiske
myndigheder er afsluttet, og aftalen bør undertegnes så hurtigt som muligt.
Næste skridt:
Oprette en risikoanalyseenhed inden for efterretningsfællesskabet mellem Afrika og
Frontex i Senegal.
Hurtigst muligt undertegne aftalememorandummet med Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning.
Etablere et effektivt samarbejde om tilbagetagelse på grundlag af bedste praksis og
med fokus på migranter, der er ankommet via den centrale Middelhavsrute.
Mali
Mali er fortsat et af de vigtigste oprindelses- og transitlande for migranter på vej til Europa.
Med 10 270 irregulære indrejser i EU i 2016 (og 1 879 i de første fem måneder af 2017)
ligger Mali blandt de ti oprindelseslande med det største antal irregulære migranter, der når
frem til EU, og samtidig er landet en vigtig korsvej for migrationsstrømmene til Algeriet og
Niger.
I betragtning af den følsomme politiske og sikkerhedsmæssige kontekst i landet har dialogen
på højt plan med Mali været uafbrudt, bl.a. via den højtstående repræsentants/næstformandens
deltagelse i ministermødet mellem EU og G5 den 5. og 6. juni, hvor EU bebudede at yde
støtte til den nye grænseoverskridende indsatsstyrke mellem Mali, Burkina Faso, Niger og
Chad til bekæmpelse af ulovlige aktiviteter og terrorisme. Der er inden for rammerne af EU's
trustfond endvidere iværksat projekter til støtte for genindsættelse af maliske interne
sikkerhedsstyrker samt til styrkelse af grænsekontrollen i det centrale Mali. To missioner yder
som led i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik aktiv støtte til stabilisering gennem
uddannelse, rådgivning og mentorarbejde. Dette har en positiv indvirkning på bekæmpelsen
af smuglernetværk.
Ved en EU-mission til Mali blev der indsamlet oplysninger om en mulig afledning af
strømmene, idet transitten gennem Agadez er faldet. Der arbejdes pt. på at gennemføre et EU-
trustfondprojekt, der omfatter bevidstgørelsestiltag for at forhindre irregulær migration og yde
de maliske myndigheder yderligere teknisk og operationel støtte med henblik på håndhævelse
af love mod migrantsmugling og overvågning af transitruter.
Hvad angår tilbagetagelsessamarbejdet med Mali er der ingen tegn på fremskridt. I 2016 blev
der i medlemsstaterne udstedt 3 695 afgørelser om tilbagesendelse af maliske statsborgere,
mens der reelt kun fandt 180 tilbagesendelser til Mali sted, hvilket med en
tilbagesendelsesprocent på 4,8 % er en af de laveste for tredjelande. Midlertidige data for
2017 tyder på et yderligere fald i år. De missioner, der fandt sted i 2016, har endnu ikke ført
til tilbagesendelser, og samarbejdet med visse medlemsstater lader til at have været gået i stå
siden slutningen af 2016.
7
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0008.png
De maliske myndigheder har gjort en indsats for at fremme den frivillige tilbagesendelse af
maliske borgere, der er strandet i Niger og Libyen, og frem til den 9. juni 2017 havde 448
personer modtaget støtte hertil. En yderligere opbygning af de maliske konsulære tjenesters
kapacitet vil gøre det muligt at støtte flere migranter med at vende tilbage.
En national høring om migration vil finde sted i juni med henblik på at udvikle den maliske
nationale migrationsstrategi, der blev vedtaget i 2015. Høringen vil omfatte tættere kontakt
med den maliske diaspora. Den nationale grænsestrategi, der er udarbejdet med støtte fra EU,
blev vedtaget i maj, og den heraf omfattede handlingsplan vil træde i kraft med det samme.
Næste skridt:
Fortsætte samarbejdet med at styrke indsatsen mod menneskesmugling og -handel.
Yderligere fremme støttet frivillig tilbagevenden fra andre afrikanske lande.
Sikre en effektiv tilbagesendelse af irregulære migranter, der er identificeret gennem
ad hoc-missioner.
Indføre effektive arbejdsmetoder med de maliske myndigheder til identificering og
dokumentation af papirløse irregulære migranter.
Etiopien
I 2016 steg antallet af irregulære migranter fra Etiopien til 3 660, dvs. en stigning på 33 % i
forhold til 2015 (2 735). Tilbagesendelsessamarbejdet var med en tilbagesendelsesprocent på
9,8 %, 1 475 afgørelser om tilbagesendelse og 145 reelle tilbagesendelser, der alle var
frivillige, meget begrænset. Med 843 000 flygtninge er Etiopien også fortsat et stort værtsland
for flygtninge.
14
Der har fortsat været drøftelser på højt plan, navnlig i forbindelse med den højtstående
repræsentants/formandens besøg i Addis Abeba i marts og i tilknytning til
Somaliakonferencen den 11. maj.
Et projekt inden for rammerne af det regionale udviklings- og beskyttelsesprogram, som
omfatter særlige foranstaltninger til beskyttelse af børn, sigter mod at bistå over 100 000
flygtninge samt deres værtssamfund. EU støtter desuden Etiopien med 90 mio. EUR, der er
mobiliseret under EU's trustfond, hvilket gør Etiopien til en af de største modtagere af EU-
støtte. Finansiering har gjort det muligt at tilgodese over en million landbrugere samt at
udvikle et omfattende projekt om forbedret indsamling og vedligeholdelse af nationale
oplysninger om migranter, asylansøgere og flygtninge i Etiopien.
Efter fortsat fornyet politisk engagement om at samarbejde inden for tilbagesendelse har EU
foreslået et begrænset antal pilotprojekter vedrørende identificering og tilbagesendelse. De
operationelle fremskridt har dog været meget langsomme og uden resultater efter 17 måneder.
En EU-mission på højt plan besøgte Etiopien den 6.-7. juni for at drøfte erfaringerne fra
pilotprojekterne. Begge parter blev enige om, at projekterne kan omsættes til mere
struktureret samarbejde. Efter at have drøftet, hvordan dette kan opnås, er det nu nødvendigt
at begynde gennemførelsen så hurtigt som muligt.
Næste skridt:
Sikre en hurtig udstedelse af rejsedokumenter fra de etiopiske konsulater samt en
effektiv tilbagesendelse af migranter, der er omfattet af pilotprojektet.
14
UNHCR-data pr. 31. marts 2017.
8
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0009.png
Hurtigst muligt oprette et effektivt struktureret samarbejde inden for identificering og
tilbagesendelser.
2.2
Den centrale Middelhavsrute
Frem til den 10. juni 2017 ankom 61 285 personer via den centrale Middelhavsrute, hvilket er
en stigning på omkring 25 % i forhold til samme periode i 2016. Ifølge Den Internationale
Organisation for Migration er 1 562 personer frem til slutningen af maj omkommet til søs i år.
Som reaktion på denne igangværende krise er der med vedtagelsen af Maltaerklæringen og i
overensstemmelse med den fælles meddelelse om den centrale Middelhavsrute
15
fra januar
blevet lagt større vægt på samarbejde med nordafrikanske partnere, navnlig Libyen.
Libyen
, hvorfra de fleste migranter udrejser, er en vigtig partner, når det gælder om at forvalte
migrationsstrømmene på den centrale Middelhavsrute. Det er transitland og bestemmelsessted
for tusindvis af migranter, hvoraf mange er ofre for menneskehandel, tilhører sårbare grupper
eller har behov for beskyttelse.
I overensstemmelse med den fælles meddelelse og Maltaerklæringen af 3. februar 2017 har
EU uddybet sit arbejde med henblik på at støtte de libyske myndigheder og styrke deres
migrationsstyringskapaciteter. Dette er en del af EU's bredere engagement til støtte for
stabiliseringen af Libyen i overensstemmelse med den politiske proces, der styres af FN. Der
gøres fortsat en diplomatisk indsats, og den 23. maj var EU vært for Libyenkvartettens
16
andet
møde, der var en opfølgning på det første møde i Kairo den 18. marts. Alle disse bestræbelser
finder sted under udfordrende omstændigheder med en ustabil politisk og sikkerhedsmæssig
situation i store områder af Libyen.
En samlet pakke på 90 mio. EUR blev i april vedtaget inden for rammerne af EU's trustfond
med det formål at styrke beskyttelsen af migranter og flygtninge, støtte samhørigheden og den
sociale og økonomiske udvikling i værtssamfund i Libyen og forbedre migrationsstyringen i
hele landet. Gennemførelsen foretages gennem en række forskellige partnere
17
, og samtlige
kontrakter er blevet indgået.
Dette har allerede givet Den Internationale Organisation for Migration mulighed for at øge sin
støtte til frivillig tilbagevenden. Frem til den 9. juni 2017 er 4 582 migranter blevet sendt
tilbage til deres oprindelseslande, sammenlignet med 2 775 i hele 2016.
De tre af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfattede aktiviteter
EUNAVFORMEDs
Operation Sophia ("Operation Sophia"), EU's grænsebistandsmission i Libyen (EUBAM) og
EU's forbindelses- og planlægningsenhed
arbejder fortsat aktivt sammen med de libyske
myndigheder.
Operation Sophia bestræber sig fortsat på at ødelægge smuglernes forretningsmodel. Den har
en afskrækkende virkning med hensyn til våbenembargoen og forbedrer den overordnede
søfartssikkerhed og kendskabet til, hvordan smuglernetværk fungerer. Operationen yder
sammen med Seahorse-programmet og de italienske myndigheders indsats fortsat uddannelse,
udstyr og kapacitetsopbygning til den libyske kystvagt, bl.a. inden for menneskerettigheder og
15
16
17
JOIN(2017) 4 final af 25.1.2017
Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet:
"Migration via den centrale Middelhavsrute
Forvaltning af migrantstrømmene og redning af
menneskeliv".
EU, Den Afrikanske Union, FN og Den Arabiske Liga.
Der er indgået kontrakt med Den Internationale Organisation for Migration, De Forenede Nationers
udviklingsprogram (UNDP) og De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF), De Forenede Nationers
Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og det tyske udviklingsagentur (GiZ).
9
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0010.png
humanitær folkeret. Omkring 130 personer har indtil videre i 2017 modtaget uddannelse, selv
om det fortsat er en udfordring for Libyen at finde et tilstrækkeligt antal kandidater til
fremtidig uddannelse. Af i alt 10 fartøjer har Italien allerede sendt fire tilbage til de libyske
myndigheder. Uddannelsen og tilbagesendelsen af fartøjer betyder, at den libyske kystvagt
gradvist og effektivt bør kunne forvalte eftersøgnings- og redningsaktioner for at forhindre
migrantsmugling i Libyens territoriale farvande. Denne indsats ledsages fortsat af
foranstaltninger til styrkelse af respekten for menneskerettighederne og overvågning af
anvendelsen af disse kystvagtsaktiver. Rådet overvejer også mulighederne for at kontrollere
eksporten eller leveringen til Libyen af visse varer, som kan anvendes til menneskesmugling
og -handel.
Hvad angår grænseforvaltning er EU's grænsebistandsmission i færd med at oprette en let
permanent tilstedeværelse i Tripoli. Samarbejdet med Det Europæiske Agentur for Grænse-
og Kystbevogtning og Europol vil blive forstærket yderligere med hensyn til uddannelse og
deltagelse i aktiviteter inden for rammerne af efterretningsfællesskabet mellem Afrika og
Frontex. I maj blev der udsendt en forbindelsesofficer til EU's grænsebistandsmission.
For yderligere at styrke bekæmpelsen af menneskesmugling og forbedre Libyens kapacitet
inden for grænseforvaltning arbejder Kommissionens tjenestegrene og Tjenesten for EU's
Optræden Udadtil sammen med de italienske myndigheder med henblik på at udvikle et
supplerende flerårigt projekt i samarbejde med de libyske myndigheder. Dette bør muliggøre
et fornyet fokus på Libyens sydlige grænse, idet der rettes særlig opmærksomhed på den
igangværende forsoningsproces og på at fremme samfundsudvikling og derved alternativer til
smuglerøkonomien. For at bistå strømliningen og koordineringen af alle disse alternativer
arbejder EU på at oprette en platform mellem Libyen og EU til drøftelse af samarbejde på en
række områder.
Herudover er EU i færd med at øge sit samarbejde med
Libyens naboer syd for Sahara
for at
tage hånd om det pres, der er foranlediget af irregulær migration i nordgående retning. Flere
tiltag er allerede ved at blive gennemført med regionaliseringen af missioner i Sahel inden for
den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og gennemførelsen af EU-trustfondsprojekter med
en grænseoverskridende dimension. Denne regionale tilgang tager ligeledes udgangspunkt i
samarbejdet inden for G5 Sahel
18
. Den fælles G5-styrke, der har til opgave at sikre følsomme
grænseregioner, var i centrum på det tredje ministermøde mellem EU og G5 Sahel i Bamako
den 6. juni, hvor EU med et bidrag på op til 50 mio. EUR bebudede at ville støtte udviklingen
og operationaliseringen af styrken. Den fælles styrkes mål er at bekæmpe terrorisme,
organiseret kriminalitet på tværs af grænserne og menneskehandel.
Næste skridt:
Fortsætte uddannelsen af den libyske kystvagt i tæt samarbejde med de italienske
myndigheder for at opbygge kapacitet og afslutte tilbageleveringen af fartøjer.
Fortsætte gennemførelsen af projekter, der yder nødhjælp og beskyttelse til migranter,
der er strandet i Libyen, og støttet frivillig tilbagevenden.
Færdiggøre det igangværende forberedende arbejde med de italienske myndigheder
for at indgive et flerårigt projekt om grænseforvaltning til EU's trustfond.
Fortsætte processen med at oprette en let permanent tilstedeværelse i Tripoli som led i
EU's grænsebistandsmission.
Tilrettelægge en undersøgelsesmission i det sydlige Libyen med henblik på yderligere
støtte.
18
Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger.
10
kom (2017) 0350 - Ingen titel
Fremme samarbejdet mellem Libyen og dets sydlige naboer.
2.3
Fremskridt/resultater med andre lande
Nordafrika
Den øgede indsats, som de egyptiske myndigheder har ydet siden september 2016 for at
kontrollere landets søgrænser, har sat en stopper for udrejserne fra
Egypten
. Den støtte, som
EU allerede har ydet, har hjulpet de egyptiske retshåndhævende og judicielle myndigheder
med at gennemføre loven om bekæmpelse af menneskesmugling fra 2016 med en detaljeret
arbejdsplan, der blev fastlagt i marts. De egyptiske myndigheder er desuden ved at undersøge
mulighederne for et fremtidigt samarbejde med Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning. I januar 2017 blev der opnået enighed om at etablere en formel dialog om
migration mellem EU og Egypten, som dog endnu ikke har fundet sted. Et program til
60 mio. EUR blev godkendt i maj 2017 inden for rammerne af EU-trustfondens Nordafrika-
del for at styrke Egyptens migrationsstyring, håndtere de grundlæggende årsager til irregulær
migration og støtte egyptiske samfund, der huser migranter.
Selv om det brede samarbejde inden for rammerne af mobilitetspartnerskabet med
Tunesien
skrider fremad, er forhandlingerne om visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler blevet ramt
af forsinkelser. Tunesien bekræftede på mødet i Associeringsrådet EU-Tunesien i maj 2017
sit tilsagn om at samarbejde med EU om alle migrationsaspekter, herunder migrationsstyring,
og bekæmpelse af irregulær migration, med særlig fokus på at tackle de grundlæggende
årsager til migration. Tunesien har udtrykt interesse i fremtidig uddannelse under Seahorse-
programmet.
Samarbejdet med
Algeriet
er vigtigt med hensyn til irregulære migrationsstrømme til Europa.
På mødet i Associeringsrådet i Bruxelles i marts vedtog EU og Algeriet inden for rammerne
af den europæiske naboskabspolitik prioriteterne for partnerskabet. Eftersom Algeriet ikke har
accepteret en formel dialog om migration, drøfter EU og Algeriet fortsat migration gennem
uformelle dialoger, senest i maj, med et snævert fokus på håndtering af de grundlæggende
årsager til migration.
I de seneste uger er de irregulære migrationsstrømme fra
Marokko
til EU taget til. Denne
tendens overvåges nøje, og muligheden for at drøfte sagen med Marokko bør undersøges.
Forhandlingerne om visumlempelses- og tilbagetagelsesaftaler er blevet forsinket.
Vestafrika
Selv om Den Europæiske Union fortsat har fokuseret sin indsats på de fem prioriterede lande,
der er udpeget som led i partnerskabsrammen, har den også tilpasset sig den stadige udvikling
af strømmene via den centrale Middelhavsrute.
Europa har oplevet en markant stigning i antallet af migranter fra
Elfenbenskysten, Ghana og
Guinea
. Ved missioner på højt plan til disse lande er der vist vilje til yderligere samarbejde,
idet der gennem fælles tiltag og fælles strategier, bl.a. for at fremme tilbagesendelser, allerede
er truffet visse foranstaltninger. På EU's side er udvidelsen af EU's trustfond for Afrika til at
omfatte de tre lande et tegn på forpligtelse over for regionen. Denne forpligtelse, der omfatter
yderligere dialoger og identifikationsmissioner, bør bane vejen for en mere systematisk
tilgang til migrationsstyring, tilbagesendelser og samarbejde om bekæmpelse af smugling.
Samarbejdet med disse lande, herunder med Gambia, vil fortsætte i de kommende måneder.
Jordan og Libanon
På Bruxelleskonferencen om Syriens og regionens fremtid, som EU var vært for i april 2017,
bekræftede EU sin støtte til
Jordan
og
Libanon
, når det drejer sig om humanitær beskyttelse,
11
kom (2017) 0350 - Ingen titel
bæredygtig økonomisk vækst og uddannelses- og eksistensbehov hos flygtninge og deres
værtssamfund. EU gentog sit tilsagn om at tilbyde lignende støtteniveauer i 2018 som i 2016-
17 og opretholde samme grad af engagement i 2019 også.
Asien
Samarbejdsaftalen "Joint Way Forward" (JWF) mellem EU og
Afghanistan
og de bilaterale
aftaler, der er indgået af flere medlemsstater, er begyndt at vise de første resultater hvad angår
tilbagesendelser, både frivillige og ufrivillige med fuld respekt for menneskerettighederne og
nonrefoulementprincippet. Den anden fælles arbejdsgruppe vedrørende gennemførelsen af
JWF-aftalen bekræftede i marts 2017 begge siders tilsagn og tog hånd om konkrete spørgsmål
som f.eks. at fremme kontakten mellem medlemsstaterne og de afghanske konsulater. Den
regionale dimension af spørgsmålet om afghanske flygtninge blev også rejst i forbindelse med
politiske partnerdialoger. Gennem en koordineret indsats og finansiel bistand til humanitære
partnere ydes der fortsat støtte til opfyldelse af de umiddelbare behov hos sårbare afghanske
flygtninge i
Iran
, og langsigtede tiltag undersøges for at supplere det arbejde, som de iranske
myndigheder udfører på dette område.
En aftale om oprettelse af en elektronisk platform til fremme af tilbagetagelsesprocessen med
Pakistan
blev undertegnet i april. En pilotfase med inddragelse af fire medlemsstater
(Grækenland, Frankrig, Tyskland og Belgien) til efteråret bør være første skridt i retning af en
hurtig gennemførelse. Besøg fra de pakistanske myndigheder har banet vejen for yderligere
udveksling med Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.
Samtidig yder EU støtte til migrantcentre i Pakistan samt til oplysningskampagner om
realiteterne ved migration. Tilrettelæggelsen af et tredje topmøde mellem EU og Pakistan er
betinget af bl.a. fremskridt inden for samarbejdet om migration, herunder tilbagetagelse.
Bangladesh
er blevet den næststørste nationalitet for så vidt angår irregulære migranter, der
ankommer til EU. Det politiske og operationelle engagement er blevet optrappet i løbet af de
seneste år, navnlig for så vidt angår tilbagetagelse af irregulære migranter og forebyggelse af
irregulær migration. Bangladesh er nødt til at øge indsatsen for at omsætte sit tilsagn om at
tilbagetage statsborgere, der opholder sig på irregulær vis i EU, til konkrete tiltag, bl.a. ved at
vedtage standardprocedurer for deres identifikation, dokumentation og tilbagesendelse.
3.
Et år efter: erfaringer, udfordringer og vejen frem
Samarbejde med medlemsstaterne
Partnerskabsrammen har medført et hidtil uset niveau af samarbejde mellem EU og
medlemsstater med tætte bilaterale relationer med partnerlande. Niger er eksempel på,
hvordan støtten til myndighederne er ydet via en kombination af EU's og medlemsstaternes
instrumenter. Samarbejdet har også været værdifuldt i form af informationsudveksling, senest
i forbindelse med arbejdet om bedre sporing af alternative ruter.
Fordelene ved en koordineret tilgang er blevet understreget yderligere af forberedelsen af
fælles tekniske missioner på højt plan mellem EU og medlemsstaterne i de prioriterede lande
og af udarbejdelsen af en fælles EU-briefing for medlemsstaternes bilaterale besøg. Dette har
muliggjort en mere effektiv afstemning af holdningerne i de forskellige EU-hovedstader og
deres ambassader i partnerlandene. På EU-plan har dette desuden betydet nationale bilaterale
relationer og samarbejde, der til tider er førende, idet EU aktivt supplerer medlemsstaternes
engagement gennem et egentligt interinstitutionelt partnerskab, der bygger på resultater.
12
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0013.png
En koordineret og sammenhængende EU-/medlemsstatstilgang har dog ikke altid båret frugt.
Det skal gøres mere for at undgå manglende koordinering og sikre fuld gennemsigtighed og
informationsudveksling mellem EU og medlemsstaterne i forbindelse med tiltag, der er under
forberedelse. Holdninger skal afstemmes bedre, fælles budskaber skal anvendes, og indsatsen
på EU-plan og bilateralt samarbejde skal gensidigt forstærke hinanden. Partnerskabsrammen
kan desuden få større gavn af de privilegerede bilaterale relationer, som visse medlemsstater
har med specifikke partnerlande, for at skabe merværdi for den strategiske tilgang på EU-
plan. Dette kan være særlig værdifuldt i de tilfælde, hvor EU ikke har noget specifik mandat
eller kun har delt kompetence. Indtil videre har kun et begrænset antal medlemsstater
engageret sig proaktivt. I løbet af de næste måneder bør det være muligt at udvide antallet af
medlemsstater, der bidrager til denne fælles indsats. En konsekvent og koordineret støtte fra
samtlige medlemsstater vil især være afgørende for på en effektiv og hensigtsmæssig måde at
mobilisere og anvende alle tilgængelige løftestænger, der kan være relevante til sikring af
samarbejde om migrationsstyring.
Et andet vigtigt koordineringsaspekt er at sikre overensstemmelse med andre internationale
processer. På EU-plan er der indført stærk koordinering til sikring af sammenhængen i
holdningerne mellem partnerskabsrammen, opfølgningen på Valletta-topmødet, regionale
migrationsprocesser i Afrika og EU's holdning inden for globale processer som f.eks. G20,
G7 og forberedelsen af FN's globale migrationsaftale. Dette bør opretholdes og styrkes
yderligere.
Partnerskabsrammen har siden sin etablering haft fokus på fem prioriterede lande. Flere
medlemsstater har opfordret til at udvide tilgangen og også afprøve den i andre geografiske
områder. En
geografisk fleksibel tilgang
er blevet udviklet for at imødegå de tiltagende
migrationsstrømme og imødekomme nye behov, bl.a. fordi det ofte har været nemmere at
arbejde sammen med transitlande end med oprindelseslande. Dette har f.eks. ført til et øget
samarbejde med Elfenbenskysten, Guinea og Bangladesh.
Samarbejde på stedet
Tilstedeværelsen i partnerlandene er afgørende for indhentningen af flere oplysninger om
migrationsstrømme og opnåelsen af klare operationelle resultater. Både EU's delegationer og
medlemsstaternes ambassader har siden etableringen af partnerskabsrammen gjort migration
til et prioriteret område. Udsendelsen af 12 europæiske migrationsforbindelsesofficerer til
prioriterede tredjelande, der er oprindelses- og transitlande
19
, har haft afgørende betydning for
styrkelsen af EU's engagement. De bidrager med tættere kontakt til alle lokale berørte parter
og myndigheder.
EU-agenturernes ekspertise bør udnyttes fuldt ud. Efterretningsfællesskabet mellem Afrika og
Frontex tilbyder allerede en ramme for regelmæssig udveksling af oplysninger og viden om
grænsesikkerhed
20
. Udsendelsen af den første forbindelsesofficer fra Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning til Afrika i juli vil udgøre endnu et skridt fremad. Missioner
19
20
Der er udsendt europæiske migrationsforbindelsesofficerer til Etiopien, Jordan, Libanon, Mali, Niger,
Nigeria, Pakistan, Senegal, Serbien, Sudan, Tunesien og Tyrkiet.
Følgende afrikanske lande er i øjeblikket medlemmer: Angola, Benin, Burkina Faso, Cameroun, Kap Verde,
Tchad, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Djibouti, Gambia, Ghana, Guinea, Kenya,
Liberia, Marokko, Mauretanien, Mali, Niger, Nigeria, Togo, Senegal, Sierra Leone og Sydsudan. Følgende
lande deltager som observatører: Algeriet, Egypten, Eritrea, Libyen og Sudan. Et projekt til 4 mio. EUR er
netop iværksat til yderligere støtte for fællesskabet.
13
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0014.png
og operationer inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, der sigter mod at udvikle
kapacitet i partnerlande, har også vist sig at være nyttige i transitlande, når det drejer sig om at
forbedre grænseforvaltningen og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
Tilbagesendelse og tilbagetagelse
En forbedring af tilbagesendelses- og tilbagetagelsesprocessen har været en vigtig målsætning
for partnerskabsrammen for at kunne få hele migrationsstyringsproceduren til at fungere og
afskrække folk fra at begive sig ud på farlige rejser. For at styrke samarbejdet med tredjelande
på dette område blev der undersøgt en bred vifte af tilgange og værktøjer. Med visse partnere
indgik EU i formelle dialoger eller forhandlinger om juridisk bindende instrumenter, mens der
for andre partnere blev afprøvet mere uformelle værktøjer såsom standardprocedurer, tekniske
missioner eller undersøgelsesmissioner.
Erfaringerne med undersøgelsesmissioner bekræftede, at disse udgør et nyttigt værktøj,
hvorimod identifikationsprocessen for partnerlandenes vedkommende har været for lang og
tung, idet kun en brøkdel af de personer, der var blevet identificeret, reelt blev sendt tilbage.
Fremover bør missionerne især anvendes, hvis ikke det er muligt at foretage identifikation via
alternative metoder, eller som tillidsopbyggende foranstaltninger til opnåelse af et struktureret
samarbejde. Normalt bør identifikationen og dokumentationen foretages i oprindelseslandenes
konsulater eller af permanente forbindelsesofficerer, der er udsendt af konsulaterne til
ankomststederne.
Siden etableringen af partnerskabsrammen er der foruden de forhandlinger, der allerede er i
gang med Marokko, indledt formelle forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale med Nigeria,
Tunesien og Jordan. Disse forhandlinger er som regel forbundet med en række udfordringer
såsom indførelsen af en klausul om tredjelandsstatsborgere eller partnerlandets godkendelse
af EU-rejsedokumenter ved tilbagesendelsen (EU-passerseddel). Med andre lande har man
afprøvet mere uformelle samarbejdsværktøjer til tilbagesendelse såsom standardprocedurer. I
begge tilfælde er det fortsat vanskeligt at få de fleste oprindelseslande til at acceptere
tilbagetagelsen af egne statsborgere, selv om dette er en veletableret international forpligtelse.
Det er nødvendigt at øge indsatsen for at hjælpe partnerne med at oplyse deres borgere om, at
samarbejdet om tilbagetagelse er en del af et omfattende og afbalanceret forhold med EU og
medlemsstaterne, og at det spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at afholde migranter fra
at begive sig ud i irregulær udrejse, der sætter mange af deres medborgeres liv på spil.
I denne forbindelse har partnerlandene udvist større vilje til at samarbejde om tilbagesendelse
af nyligt ankomne irregulære migranter, navnlig dem, der endnu ikke er en del af den
diaspora, som bidrager med pengeoverførsler til opretholdelse af levevilkårene i deres egne
samfund. Selv om partnerskabsrammens fokus fortsat ligger på alle irregulære migranter i
EU, afprøves der med partnerlande operationelle løsninger, der prioriterer nyligt ankomne
irregulære migranter, navnlig i de medlemsstater, hvor første indrejse sker.
Der er løbende behov for en større intern indsats for at gøre tilbagesendelserne mere effektive.
I den reviderede EU-handlingsplan om tilbagesendelser og i henstillingen
21
fastlægges de
skridt, som medlemsstaterne bør tage for at forbedre effektiviteten af tilbagesendelser, idet der
tages hånd om spørgsmål som f.eks. risikoen for, at folk forsvinder efter at have modtaget en
afgørelse om tilbagesendelse. Dette er også et vigtigt element, når det gælder om at sikre
konkrete resultater inden for tilbagesendelse som led i partnerskabsrammen. Medlemsstaterne
kan til støtte for en bedre analyse også bidrage i form af en bedre indsamling af oplysninger
21
COM(2017) 200 final af 2.3.2017 og C(2017) 1600 final af 7.3.2017.
14
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0015.png
om tilbagesendelser
22
. Det, at der findes koordinerede og passende reintegrationspakker til
sikring af en værdig tilbagevenden til oprindelseslande, er et vigtigt incitament til at fremme
tilbagesendelser.
For at opnå resultater kræves der en mere koordineret og bredere anvendelse af løftestænger
inden for samtlige relevante EU-politikker, såfremt modstanden over for tilbagesendelse og
tilbagetagelse skal overvindes. Et specifikt område, der skal undersøges, er eksempelvis den
koordinerede anvendelse af visumpolitikker eller politikker for lovlig migration
23
. Af de svar,
som 23 medlemsstater
24
afgav i forbindelse med en ad hoc-undersøgelse om igangværende
initiativer om lovlig migration mellem medlemsstaterne og de prioriterede lande, der er
omfattet af partnerskabsrammen, fremgår det, at 16 lande ikke har iværksat specifikke
initiativer om lovlig migration ud over de initiativer, der er igangsat som led i Erasmus+-
programmet for studerendes mobilitet. Kun to lande indberettede at have igangsat bilaterale
initiativer til fremme af mobiliteten for unge nyuddannede og unge fagfolk, nemlig med
Senegal og Mali.
For at sikre et øget samarbejde bør der under hensyntagen til tredjelandets villighed tilbydes
bredere incitamentspakker.
Et område, hvor det har været muligt at opnå gode resultater, er den støttede frivillige
tilbagesendelse af migranter, der er strandet på vej til Europa. I Libyens og Nigers tilfælde
førte det styrkede partnerskab mellem EU og Den Internationale Organisation for Migration
til konkrete resultater: Fra januar til den 9. juni 2017 fik mere end 7 200 sårbare migranter,
der var strandet i Niger og Libyen, hjælp til at vende hjem. I Libyens tilfælde er antallet i
2017 allerede oversteget antallet i 2016.
EU's og medlemsstaternes indsats bør optrappes på området for kommunikation og oplysning
om farerne ved at rejse som irregulær migrant. Selv om der i oprindelses- og transitlande er
initiativer, der har til formål at advare potentielle migranter mod risikoen ved at rejse, vil
yderligere kommunikation om tilbagesendelser og vellykket reintegration samt oplysning i
diasporasamfund også fremme flere tilbagesendelser.
Finansiel støtte
EU's trustfond for Afrika har for projekter med sigte på migrationspolitik og -styring og for
håndteringen af de grundlæggende årsager til migration muliggjort en fremskyndet og
fleksibel beslutningsproces. EU har i væsentlig grad øget niveauet af ressourcer, der er til
rådighed i de tre regioner, der dækkes af fonden, fra næsten 1,8 mia. EUR i november 2015 til
cirka 2,8 mia. EUR
25
. Udvidelsen af trustfonden til at omfatte Guinea, Elfenbenskysten og
Ghana har øget fondens rækkevidde yderligere.
Selv om trustfonden har vist, at det er muligt hurtigt at forberede tiltag af fælles interesse for
EU, medlemsstaterne og partnerlandene, har det i de efterfølgende trin i processen ikke altid
22
23
24
25
Kommissionens integrerede applikation til forvaltning af tilbagesendelser gør det muligt at udveksle data om
tilbagesendelser.
Anvendelsen af f.eks. visumlempelser har vist sig effektiv, hvilket visse medlemsstater har haft gode
erfaringer med, men også USA og Canada i forhold til partnerlande.
Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Kroatien, Irland, Letland,
Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet,
Tyskland, Ungarn og Østrig.
Til dato er 118 programmer til en samlet værdi af 1 889,3 mio. EUR blevet godkendt i de tre regioner.
15
kom (2017) 0350 - Ingen titel
1770828_0016.png
foregået lige hurtigt. En række gennemførelsespartnere (herunder udviklingsagenturer i EU's
medlemsstater) var ikke parate til hurtigt at udarbejde og iværksætte aktiviteter på stedet.
Siden begyndelsen af 2017 er den proces, der fører til indgåelse af kontrakter med
gennemførende aktører, blevet lettere og hurtigere. I de seneste fem måneder er beløbet for
indgået kontrakter i de tre regioner steget fra næsten 500 mio. EUR til over 1 mia. EUR.
Trustfonden har også modtaget direkte støtte fra medlemsstaternes budgetter
26
, og visse
medlemsstater har herudover også bidraget direkte til specifikke projekter eller initiativer.
Denne kurs bør med udgangspunkt i fælles interesser med medlemsstaterne fortsættes i de
kommende måneder for at øge de ressourcer, der afsættes til migrationsarbejdet. Selv om
trustfondens del for Afrika syd for Sahara har fokus på en effektiv anvendelse af ressourcer til
fremme af partnerskaber og samarbejde, lægger de foranstaltninger, som er nødvendige for at
følge op på Maltaerklæringen, øget pres på trustfondens Nordafrika-del. Et klart engagement
og finansiel støtte fra medlemsstaternes side er derfor afgørende for at sikre, at Nordafrika-
delen kan regne med tilstrækkelige midler i de kommende år.
Sidst, men ikke mindst, vil den
eksterne investeringsplan
bidrage til håndteringen af de
grundlæggende økonomiske årsager til irregulær migration ved at sætte skub i investeringerne
og jobskabelsen, navnlig i Afrika og EU's nabolande. Det er som prioriteret område vigtigt, at
forslaget til en europæisk fond for bæredygtig udvikling godkendes af EU's medlovgivere så
hurtigt som muligt, og at fonden indleder sit arbejde med det samme.
4.
Konklusion
Et års gennemførelse af partnerskabsrammen har via skræddersyede pakker med tiltag på kort
og mellemlang sigt gjort det muligt for EU og medlemsstaterne at løfte migrationssamarbejdet
med tredjelande til et nyt niveau. Der er foreløbigt opnået positive resultater på områderne for
bekæmpelse af menneskesmugling og -handel og støttet frivillig tilbagevenden. Selv om der
inden for tilbagesendelse og tilbagetagelse også er taget visse indledende skridt, er dette
stadig ikke tilfredsstillende. Eftersom de underliggende årsager til migration til Europa fortsat
er til stede, vil det i løbet af de kommende måneder fortsat være en nøgleprioritet at opfylde
alle målene under partnerskabsrammen, hvilket vil kræve en løbende og øget indsats fra alle
involverede parter.
Den hidtil usete grad af koordinering på tværs af EU's tjenester og politikker og med
medlemsstaterne skal konsolideres ved at udvide de tilgængelige instrumenter for derved at
øge antallet af medlemsstater, der deltager i den fælles indsats, hvilket en bedre udveksling af
oplysninger vil kunne fremme yderligere. En mere konsekvent fælles holdning over for
partnerlande vil være vigtigt for at opretholde momentum og få mest ud af de resultater, der er
opnået, og det arbejde og den indsats, der er ydet. Om nødvendigt vil partnerskabsrammens
geografiske dækning fortsat kunne tilpasses for at tage højde for nye omstændigheder, navnlig
med fokus på den centrale Middelhavsrute.
For så vidt angår tilbagesendelse bør de indhentede erfaringer anvendes pragmatisk ved at
undersøge samtlige praktiske løsninger, der ved hjælp af et styrket samarbejde og en forbedret
koordinering internt i EU kan føre til bedre tilbagesendelsesresultater, samtidig med at
betydningen af gennemførelsen af internationale forpligtelser bør understreges konsekvent
26
Herunder 202,4 mio. EUR, som EU's medlemsstater og andre donorer som f.eks. Schweiz og Norge har givet
tilsagn om. Heraf er 72 mio. EUR pr. 31. maj 2017 allerede indbetalt.
16
kom (2017) 0350 - Ingen titel
med alle partnere. EU vil navnlig optrappe indsatsen for at nå til enighed om stabile
tilbagesendelsesaftaler med partnerlandene, sikre en hurtig tilbagesendelse af nyligt ankomne
irregulære migranter og anmode om støtte fra medlemsstaterne med henblik på en bedre
koordinering af relevante løftestænger og incitamenter. Bestræbelserne på at fremme støtte
frivillig tilbagevenden til oprindelseslande syd for Sahara, inden de irregulære migranter når
til Europa, skal optrappes yderligere.
Hvad angår ressourcer er det afgørende med en passende og bæredygtig finansiering for at
underbygge en øget politisk dialog. Dette kan desuden nødvendiggøre yderligere finansiering
fra medlemsstaterne, eventuelt gennem EU's trustfond, navnlig Nordafrika-delen, for at sikre,
at de indtil videre trufne foranstaltninger fortsat kan skabe resultater. Mulighederne ved den
eksterne investeringsplan skal udnyttes fuldt ud.
Migration er pr. natur en langsigtet udfordring for EU og kræver en politik, der går ud over en
øjeblikkelig krisereaktion. Partnerskabsrammen udgør en platform til gennemførelse af denne
politik i tæt samarbejde med vores partnere, hvorpå vi kan finde frem til fælles løsninger og
oprette sunde og retfærdige dialoger. I de kommende måneder skal EU og medlemsstaterne
sikre en bedre udnyttelse af samtlige muligheder og alle tilgængelige relevante politikker og
instrumenter, idet der konstant bør fokuseres på resultater og en tilstrækkelig fleksibel tilgang
til skiftende omstændigheder.
17