Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0351
Offentligt
1777053_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 13.6.2017
COM(2017) 351 final
PART 1/2
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG
REVISIONSRETTEN
Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2016
DA
DA
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0002.png
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE ................................................................................................................................................................... 2
INDLEDNING .......................................................................................................................................................................................... 3
RESUMÉ ................................................................................................................................................................................................. 4
DEL 1 EFFEKTIVITET OG RESULTATER ........................................................................................................................................... 11
Centrale elementer af EU-budgettet .......................................................................................................................................... 12
Resumé af fremskridtene med horisontale spørgsmål .............................................................................................................. 14
1.1.
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde 1A)
32
......................................................................... 17
1.1.1. Status for 2014-2020-programmerne................................................................................................................ 18
1.1.2. Resultater af 2007-2013-programmerne........................................................................................................... 28
1.2.
Økonomisk, social og territorial samhørighed (udgiftsområde 1B)
58
.......................................................................... 29
1.2.1. Status for 2014-2020-programmerne................................................................................................................ 30
1.2.2. Resultater af 2007-2013-programmerne........................................................................................................... 35
1.3.
Bæredygtig vækst: naturressourcer (udgiftsområde 2)
95
............................................................................................ 43
1.3.1. Status for 2014-2020-programmerne................................................................................................................ 44
1.3.2. Resultater af 2007-2013-programmerne........................................................................................................... 51
1.4.
Sikkerhed og medborgerskab (udgiftsområde 3)
123
.................................................................................................... 55
1.4.1. Status for 2014-2020-programmerne................................................................................................................ 56
1.4.2. Resultater af 2007-2013-programmerne........................................................................................................... 62
1.5.
Et globalt Europa (udgiftsområde 4)
134
....................................................................................................................... 65
1.5.1. Status for 2014-2020-programmerne................................................................................................................ 66
1.5.2. Resultater af 2007-2013-programmerne........................................................................................................... 68
DEL 2 RESULTATER AF DEN INTERNE KONTROL OG FINANSIELLE FORVALTNING................................................................. 69
2.1.
Opfyldelse af de interne kontrolmål ............................................................................................................................ 71
2.1.1. Effektiviteten i den finansielle forvaltning .......................................................................................................... 72
2.1.2. Effektivitet med hensyn til lovlighed og formel rigtighed ................................................................................... 72
2.1.3. Omkostningseffektiviteten af kontrollerne ......................................................................................................... 79
2.1.4. Strategier for bekæmpelse af svig .................................................................................................................... 80
Forsikringer og forbehold på forvaltningsområdet. ..................................................................................................... 83
Den sikkerhed, der opnås gennem arbejdet i den interne revisionstjeneste (IAS) ..................................................... 86
Resumé af konklusionerne om arbejdet i Revisionsopfølgningsudvalget .................................................................. 88
Opfølgning på decharge og eksterne revisionshenstillinger ....................................................................................... 89
Konklusioner vedrørende den interne kontrol og økonomiske forvaltning .................................................................. 90
Tværgående organisatoriske forvaltningsmæssige resultater .................................................................................... 91
2.7.1. Robuste forvaltningsordninger .......................................................................................................................... 91
2.7.2. Styrket resultatramme ....................................................................................................................................... 91
2.7.3. Synergier og effektivitetsgevinster .................................................................................................................... 91
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
2.6.
2.7.
SLUTNOTER ......................................................................................................................................................................................... 93
TAK TIL
................................................................................................................................................................................................. 99
2
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0003.png
Indledning
EU-budgettet
er
et
vigtigt
instrument
for
gennemførelsen af europæiske politikker. På linje
med lovgivningsinstrumenter komplementerer EU-
budgettet de nationale budgetter, således at de fælles
politiske prioriteter kan gennemføres, og de
udfordringer, som EU står over for, kan løses.
Kernen i det, Kommissionen kalder
et EU-budget,
der fokuserer på resultater,
er at sikre, at midler,
der tildeles prioriteter, og tiltag, der finansieres over
EU-budgettet, giver et højt udbytte og skaber
merværdi.
Dette
initiativ,
der
bygger
resultatrammerne i politikprogrammerne for perioden
2014-2020, fremmer sammenhæng og balance
mellem overholdelse og udbytte.
Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport
vedrørende EU-budgettet for 2016
giver et udførligt
overblik over udbyttet, forvaltningen og beskyttelsen
af EU-budgettet. Den forklarer, hvordan EU-budgettet
understøtter EU's politiske prioriteter og beskriver
både de resultater, der er opnået med midler fra EU-
budgettet, og den rolle Kommissionen spiller, når der
i den forbindelse skal sikres høje standarder for
finansiel forvaltning.
Denne anden udgave af den årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport
kortlægger
Kommissionens
indsats for at strømline resultatrapporteringen,
indarbejder
meddelelsen om beskyttelse af EU-
budgettet
1
og er ligesom sidste år en del af
den
integrerede regnskabspakke om EU-budgettet.
Denne pakke tjener som vigtigt informationsgrundlag
for den årlige såkaldte dechargeprocedure ved
hvilken Europa-Parlamentet og Rådet kontrollerer
gennemførelsen af EU-budgettet.
3
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0004.png
Resumé
Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport
vedrørende EU-budgettet for 2016
samler de
nyeste oplysninger om de resultater, der er opnået
med midler fra EU-budgettet, samt om forvaltningen
og beskyttelsen af det.
Den gældende
flerårige finansielle ramme,
der
dækker perioden 2014-2020 blev vedtaget i 2013 i
kølvandet på de finansielle og økonomiske kriser
samt
den
finanspolitiske
konsolidering
i
medlemsstaterne. Den er udarbejdet med det formål
at støtte målene i Europa 2020-strategien og lægger
stærkt vægt på investeringer i job og vækst.
Disse mål afspejles i Kommissionens 10 politiske
prioriteter, som Jean-Claude Juncker fremlagde ved
sin tiltrædelse som formand for Kommissionen. Disse
prioriteter er stadig stærkt relevante i dag.
Der er dog også opstået en række nye udfordringer,
og her er det især vigtigt, at Europa giver et stærkt og
forenet
svar
migrationskrisen
og
de
sikkerhedstrusler, der er afledt af global ustabilitet.
EU-budgettet har spillet en central rolle i
forbindelse med løsningen af disse problemer.
I
2016 er tiltag på følgende områder blevet højt
prioriteret: fremme af vækst, konkurrenceevne,
investeringer og job samt de europæiske svar på de
globale
udfordringer.
Dette
krævede,
at
Kommissionen gjorde fuldt brug af den fleksibilitet,
der er bygget ind i den flerårige finansielle ramme
med henblik på at sikre, at midler hurtigt kan
kanaliseres derhen, hvor der er mest brug for dem.
I 2016 fremsatte Kommissionen også vigtige forslag,
der har til formål at få den gældende flerårige
finansielle
ramme
til
at
fungere
bedre.
Kommissionens
meddelelse
om
Midtvejsgennemgangen/midtvejsrevisionen
af
flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020
2
,
der blev fremlagt i september 2016, omhandlede
således en ambitiøs lovgivningspakke, der har til
formål at:
i)
stille ekstra økonomiske midler til rådighed til
håndtering af migrations- og sikkerhedsrisici
og fremme økonomisk vækst, jobskabelse og
konkurrenceevne
øge EU-budgettets fleksibilitet, så det kan
bruges til hurtigt og effektivt at kunne
imødegå uforudsete omstændigheder og
ii)
iii) forenkle finansielle regler og dermed
reducere den administrative byrde for
modtagerne af EU-midler
3
.
Disse forslag trækker på det af Kommissionens
igangværende arbejde, der hører ind under initiativet
Et EU-budget, der fokuserer på resultater.
En
anden bemærkelsesværdig udvikling i 2016 omfatter
forbedringer af strukturen og indholdet af de
programredegørelser, der ledsagede budgetforslaget
for 2017, således at budgetmyndigheden får et mere
præcist billede af programmernes udbytte. Derudover
fremlagde Kommissionen i 2016 også for første gang
én
integreret regnskabspakke,
der indeholder
oplysninger om indtægter, udgifter, forvaltning og
udbytte af EU-budgettet i overensstemmelse med
bedste praksis for
åbenhed og ansvarlighed.
Åbenhed og gennemsigtighed sikres også ved hjælp
af ordningen for finansiel gennemsigtighed
4
, under
hvilken der offentliggøres oplysninger om modtagere
af EU-midler, der forvaltes direkte af Kommissionen.
Effektivitet og resultater
Vækst, job og et modstandsdygtigt samfund
Genopretningen af den europæiske økonomi
fortsætter, om end væksten forbliver moderat og
stadig bremses af arven fra de finansielle og
økonomiske kriser. I en kontekst hvor der hersker
usikkerhed verden over, har denne skrøbelige
genopretning gjort det bydende nødvendigt, at EU-
budgettets kerne fortsat er bæredygtig og inklusiv
økonomisk vækst.
Det er fortsat en overordnet prioritet for EU-budgettet
at fremme job, vækst og investeringer, som Jean-
Claude Juncker bekræftede i sin tale om Unionens
tilstand den 14. september 2016. I denne tale
understregede kommissionsformanden, at der er brug
for, at Europa styrker den økonomiske genopretning
og investerer stærkt i de unge og de jobsøgende
såvel som i opstartsvirksomheder og små og
mellemstore virksomheder (SMV'er).
To år efter dens oprettelse har
Den Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer (EFSI),
der er
kernen i
investeringsplanen for Europa,
allerede
givet mærkbare resultater.
4
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0005.png
Fra midten af maj 2017 forventes finansiering fra
EFSI at støtte investeringer på mere end 190 mia.
EUR i medlemsstaterne, hvilket er mere end
halvdelen af målet på 315 mia. EUR for midten af
2018
5
.
I lyset af dette stærke resultat foreslog Kommissionen
i september 2016 at forlænge fondens virke og
fordoble dens økonomiske kapacitet, hvilket vil gøre
det muligt at mobilisere mindst 500 mia. EU i
investeringer inden 2020. Størstedelen af denne
forhøjelse af midlerne vil komme fra private
investeringer og giver dermed en vedvarende
stimulering, der katalyseres af EU-budgettet.
Kommissionen arbejder også på at gøre det
nemmere at kombinere EFSI med andre europæiske
finansieringsprogrammer.
Et godt eksempel herpå er
lånegarantifaciliteten
under
Cosmeprogrammet
(programmet
for
virksomheders konkurrenceevne og små og
mellemstore virksomheder),
der fortsat var meget
populært i 2016, bl.a. takket være yderligere
risikovillig kapital fra EFSI.
effektiv
i
kampen
mod
arbejdsløshed
i
programperioden 2007-2013. Foreløbige tal har vist,
at:
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU) og Samhørighedsfonden har ført til
oprettelsen af 1,2 mio. job, og 9,4 mio. deltagere,
der blev støttet af Den Europæiske Socialfond
(ESF), har efterfølgende fået arbejde.
Selv om det kun er muligt at rapportere om positive
resultater, efter at en foranstaltning er afsluttet, ser
det
ud
til,
at
tiltag
under
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
sammen med
tiltag under
Den Europæiske Socialfond (ESF)
giver
positive resultater for beskæftigelsen. Ved udgangen
af 2015 deltog 2,7 mio. unge i aktiviteter, der var
organiseret i forbindelse med disse tiltag, herunder
1,6 mio. ledige og 700 000 ikke-erhvervsaktive.
235 000 ledige kom tilbage i beskæftigelse,
181 000 erhvervede en kompetence, og 100 000
var under uddannelse som resultat af et tiltag
under ESF eller ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
I visse medlemsstater har det imidlertid taget længere
tid at få de nødvendige procedurer og strukturer til
gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
på plads.
Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning
og innovation
er vigtigt for opbygningen af et
samfund og en økonomi baseret viden og innovation i
hele EU. Det er lykkedes programmet at nå op på
49 000 kapitalindskud, og der er underskrevet
tilskudsaftaler til en samlet værdi af 20,5 mia. EUR.
Mere end 21 % af kapitalindskuddene gik til SMV'er. I
2016 fejrede Marie Skłodowska-Curie-aktionerne
desuden 20-års jubilæum, og mellem 2014 og 2016
finansierede disse 25 000 forskere.
I slutningen af 2016 havde mere end 143 000
SMV'er i 21 lande allerede modtaget 5,5 mia. EUR
i finansiering med støtte fra Cosme.
Sideløbende med investeringsplanen for Europa er
de europæiske struktur- og investeringsfonde
(ESI-fondene)
stærke instrumenter til fremme af
intelligent og inklusiv vækst. Ved udgangen af 2016,
som
var
medlemsstaternes
første
fulde
gennemførelsesår,
var
projekter
til
en
investeringsværdi af mere end 176 mia. EUR blevet
godkendt til støtte fra ESI-fondene
6
.
Udover at yde finansiel støtte har fra ESI-fondene til
formål at yde stærke incitamenter til medlemsstaterne
til at gennemføre vigtige og vækstvenlige struktur- og
politikreformer, herunder de reformer der er knyttet til
de landespecifikke henstillinger, som er udsendt i
forbindelse med det europæiske semester.
Den efterfølgende evaluering af anvendelsen af
midlerne under samhørighedspolitikken i perioden
2007-2013, som blev færdiggjort i 2016, viser,
hvordan disse midler har bidraget til vækst og
jobskabelse, og hvordan hver region og hvert land i
EU har haft gavn af samhørighedspolitikken. For
eksempel vurderedes det, at:
Nobelprisen i kemi gik til tre kandidater, der har
modtaget støtte siden fjerde rammeprogram for
forskning.
En række programmer for infrastruktur i stor målestok
bidrager også til job i EU og til vækstmålene.
Galileoprogrammet, der opstiller Europas eget
globale satellitnavigationssystem, bevægede sig i
2016 fra udrulningsfasen og ind i driftsfasen.
I EU-12-landene har midlerne under
samhørighedspolitikken og investeringer i
udviklingen af landdistrikterne for perioden 2007-
2013 ført til en stigning i BNP på 4 % over
normalen i 2015.
Samhørighedspolitikken har også vist sig at være
Opsendelsen af 6 nye satellitter i 2016 gjorde det
muligt at begynde at levere tjenester.
Med klarmeldingen af Galileos indledende tjenester i
december
2016
kan
chipsæt-
og
modtagerproducenter samt applikationsudviklere
anvende Galileosignaler til udvikling af deres
aktiviteter, og der findes allerede en række
Galileokompatible produkter på markedet
7
. Det skal
5
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0006.png
bemærkes, at gennemførelsen af projekter under
Horisont 2020 har tilskyndet til udviklingen af nye
Galileoapplikationer. Disse projekter har allerede ført
til, at 13 opfindelser sendes på markedet, der er taget
5 patenter, der er produceret 34 avancerede
prototyper, 2 produkter allerede er på markedet, og
der er offentliggjort 223 videnskabelige artikler
.
Det
globale satellitnavigationssystemmarked forventes at
vokse fra 5,8 mia. apparater i brug i 2017 til
skønnede 8 mia. i 2020.
Connecting Europe-faciliteten for transport
har
ydet støtte til 452 projekter til en samlet værdi af 19,4
mia. EUR i investeringer i hele Europa. Det har været
med til at kickstarte store infrastrukturinvesteringer i
Europa og bidrage til de overordnede mål for
Connecting Europe-faciliteten, såsom at slå bro over
manglende
transportforbindelser
og
fjerne
flaskehalse. F.eks.:
Erasmus+studerende ikke blot har større chancer
for at få job (sammenlignet med deres ikke-mobile
ligemænd), men også har større chancer for at
indtræde i lederstillinger. I gennemsnit indtræder
64 % af de Erasmus+studerende i lederstillinger
senest 5-10 år efter afsluttet eksamen
sammenlignet med 55 % blandt deres ikke-mobile
ligemænd.
Fem banker
9
har tilmeldt sig studielånsordningen
under Erasmus+ og ét universitet har oprettet en
innovativ finansieringsmodel. Til trods for positive
tilbagemeldinger fra de studerende er tilslutningen
(målt på antallet af finansielle formidlere og størrelsen
af de ønskede garantier) lavere end oprindelig
anslået, og Kommissionen forsøger at udbrede den
geografiske dækning og tilslutning.
Endelig var 2016 det første år med gennemførelse af
det nye system for direkte betalinger under den
reviderede
fælles
landbrugspolitik.
Medlemsstaterne forvaltede direkte betalinger til ca. 7
mio.
landbrugere
og
landdistriktsudviklingsprogrammer.
Der
blev
gennemført adskillige markedsstøtteforanstaltninger
som reaktion på den ugunstige markedsudvikling i
2015 og 2016, og disse har bidraget til at skabe
fornyet balance i landbrugssektorerne. Som svar på
faldende mælkepriser i EU i første halvdel af 2016 og
den vedvarende ubalance mellem udbud og
efterspørgsel bekendtgjorde Kommissionen i juli 2016
iværksættelsen af en ekstraordinær foranstaltning om
nedsættelse af mælkeproduktionen, som effektivt
bidrog til at skabe fornyet balance på EU's marked for
mejeriprodukter. Foranstaltningen finansierede en
nedsættelse af mælkeproduktionen på mere end
850 000 ton i fjerde kvartal af 2016 (64 % af det
samlede fald i mælkeproduktionen i EU), som
afstedkom en stigning i mælkepriserne i EU på 29 % i
anden halvdel af 2016.
Europæisk landbrug demonstrerede sin robusthed, jf.
handelsstatistikkerne:
Connecting Europe-faciliteten for transport bidrog
til den 64 km lange Brenner Base Tunnel, der
bliver den længste højkapacitetstunnel i verden.
Tunnelen
vil
styrke
jernbanetrafikkens
konkurrenceevne på den strategiske München-
Verona-strækning betydeligt og bidrage til bedre
omstilling af transportformerne i den sensitive
Alperegion.
Hvad
angår
uddannelse,
livslang
læring,
erhvervsuddannelse og fremme af iværksætteri drog
mere end 2 mio. deltagere fordel af Erasmus+ ved
udgangen af 2016. Det gjorde det muligt for 497 000
unge at studere, tage kurser, lave frivilligt arbejde og
tage til udlandet på udveksling i 2016. Den første
gennemførelsesrapport
8
understregede, at:
EU's eksport af landbrugsfødevarer nåede op på
en værdi af 130,7 mia. EUR, hvilket er 1,5 % mere
end i 2015.
Den europæiske reaktion på globale udfordringer
Europa reagerede i 2016 fortsat på de nye
udfordringer, der opstod som følge af den
omskiftelige geopolitiske situation. EU-budgettet
ydede støtte til medlemsstaterne i deres bestræbelser
på at håndtere migrationsstrømme på ordentlig vis,
tage hånd om de underliggende årsager til migration
og værne om Schengenområdet. Andre EU-
prioriteter, der er knyttet til de globale udfordringer,
såsom klimændringer, blev fortsat også støttet over
EU-budgettet.
Gennemførelsen af medlemsstaternes nationale
programmer
under
Asyl-,
Migrations-
og
Integrationsfonden
og
Fonden for Intern
6
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0007.png
Sikkerhed
tog fart i 2016.
Medlemsstaterne forbedrede således deres indsats i
forbindelse med både frivillig og tvungen
tilbagesendelse med støtte fra Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden:
Ud af 37 748 tilbagesendte migranter deltog 26 187 i
frivillige tilbagesendelsesprogrammer.
De foreløbige tal viser, at antallet af irregulære
migranter, der blev pågrebet ved EU's ydre grænser
er faldet (fra 1,8 mio. i 2015 til 0,5 mio. i 2016).
Antallet af ulovlige ankomster til Grækenland faldt
dramatisk som følge af gennemførelsen af
erklæringen fra EU og Tyrkiet. Antallet af illegale
ankomster fra Libyen er dog fortsat meget højt.
I 2016 modtog EU's medlemsstater 14 205 flygtninge,
der blev genbosat i EU gennem nationale og
multilaterale ordninger
10
. Det er det højeste antal
genbosatte mennesker på et enkelt år i EU indtil
videre
11
og
et
direkte
resultat
af
EU's
genbosættelsesordninger. Stigningen demonstrerer
værdien af og potentialet for styrket samarbejde om
og koordinering af genbosættelser på EU-niveau.
Gennemførelsen af hotspottilgangen i Grækenland og
Italien fortsatte. i 2016 oprettede Grækenland således
fem hotspots med en samlet kapacitet på 7 450
pladser. Italien har desuden taget fire hotspots med
en samlet kapacitet på 1 600 pladser i brug
.
Kommissionen og det nyoprettede
Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)
arbejdede frem mod en effektiv tilstedeværelse til
søs:
bistå en million af de mest sårbare flygtninge i Tyrkiet
med regelmæssige kontantudbetalinger. Dette er et
eksempel på den stigning i brugen af bistand over
EU-budgettet som en effektiv måde at yde hurtig
hjælp til mennesker i nødsituationer.
Udover
den
humanitære
bistand
støtter
Kommissionen
også
det
langsigtede
eksistensgrundlag og de socioøkonomiske og
uddannelsesmæssige perspektiver for flygtninge og
deres værtssamfund i Tyrkiet. Her er de første
indikative resultater af projektet "Generation Found",
der er et uddannelsesprojekt gennemført i
samarbejde med UNICEF:
60 000 børn får uddannelsesmateriale og 10 392
børn får hjælp gennem psykosociale programmer
og programmer for social samhørighed.
2 081 personer blev oplært inden for
uddannelsesområdet.
7 950 syrere inden for uddannelsesområdet
modtog tilskyndelsesmidler.
Ønsket om at fremme stabilitet og bæredygtig
udvikling er også af betydning for de tiltag, som EU-
budgettet understøtter uden for EU's territorium. EU
er verdens største bidragyder af
humanitær bistand
og spiller således en central rolle i håndteringen af
udfordringerne på det humanitære område. I 2016
forvaltede Kommissionen:
I 2016 blev 174 500 mennesker reddet alene i det
centrale Middelhav.
Et hidtil uset budget for humanitær bistand på ca. 2
mia. EUR, der gik til mad, ly, beskyttelse og
sundhedspleje til
120 mio. mennesker i mere end
80 lande.
Som opfølgning på de gode erfaringer med
investeringsplanen
for
Europa
fremlagde
Kommissionen i 2016 en ambitiøs
plan for
europæiske eksterne investeringer
i Afrika og de
europæiske nabolande som middel til at løse de
problemer, der fører til migration. Som en del af
denne plan
forventes Den Europæiske Fond for
Bæredygtig Udvikling (EFSD)
12
at mobilisere op til
44 mia. EUR i investeringer
med midler over EU's
almindelige budget.
EU-budgettet er også et vigtigt redskab i
bekæmpelsen af
klimaændringerne,
og EU har
derfor besluttet, at mindst 20 % af budgettet for 2014-
2020
svarende til lidt mere end 200 mia. EUR over
hele perioden − skal bruges på klimarelaterede
foranstaltninger.
Det hidtil usete omfang af flygtninge- og
migrationsstrømme (især fra Syrien) har også ført til,
at Kommissionen har oprettet nye typer EU-
instrumenter og -bistand: i tillæg til at yde humanitær
bistand uden for Europa begyndte EU for første gang
at finansiere humanitære tiltag inden for sine grænser
via det nye
nødhjælpsinstrument.
I 2016 blev der givet ly til over 35 000 mennesker i
Grækenland i form af telte i den indledende fase
og senere vintersikrede containere. Derudover blev
der oprettet 417 sikre pladser til uledsagede
mindreårige på særlige centre.
Ydermere blev den humanitære bistand i Tyrkiet, der
ydes gennem
faciliteten for flygtninge i Tyrkiet,
øget betydeligt. Dette gjorde bl.a. Kommissionen i
stand til at iværksætte et innovativt program kaldet
Det sociale krisesikkerhedsnet, der har til formål at
I 2016 blev det samlede bidrag til indarbejdning af
klimaindsatsen anslået til ca. 20,9 %.
7
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0008.png
Kommissionens forvaltning og beskyttelse af EU-budgettet
I tillæg til det udbytte, der opnås ved anvendelse af
EU-midler, har den måde, som EU-budgettet
forvaltes på, også en væsentligt indvirkning på det
samlede udbytte. Derfor efterstræber Kommissionen
at nå de højeste standarder inden for finansiel
forvaltning hvad angår produktivitet, effektivitet og
omkostningseffektivitet.
Beskyttelse af EU-budgettet ved hjælp af effektiv forvaltning
Kommissionens førsteprioritet er at sikre, at EU-
budgettet forvaltes fornuftigt, og at alle nødvendige
foranstaltninger til beskyttelse af skatteydernes penge
er på plads.
Selv om forvaltningen af budgettet i sidste ende er
Kommissionens ansvar, afholdes 74 % af udgifterne
af myndighederne i medlemsstaterne i henhold til
princippet om delt forvaltning.
Kommissionen beskytter EU-budgettet, dvs. EU's
udgifter, mod uretmæssige eller uregelmæssige
transaktioner ved hjælp af to centrale metoder:
i)
forebyggende
mekanismer
(f.eks.
forudgående
kontrol,
afbrydelse
og
suspension af betalinger) og
korrigerende
mekanismer
(primært
finansielle korrektioner, der pålægges
medlemsstaterne, men også i mindre grad
inddrivelser fra modtagere af EU-midler):
hvis de forebyggende mekanismer ikke er
effektive, skal Kommissionen i forbindelse
med
sin
tilsynsfunktion
anvende
korrigerende mekanismer som sidste udvej.
analyse
af disse fejl og korrektioner. Kommissionens
udgiftsprogrammer,
kontrolsystemer
og
forvaltningscyklus, der ligger inden for den såkaldte
flerårige finansielle ramme, er netop også flerårige.
I 2016 beløb de samlede
finansielle korrektioner og
effektuerede inddrivelser
sig til 3,4 mia. EUR,
hvilket svarer til 2,5 % af de effektuerede betalinger. I
perioden 2010-2016 var det gennemsnitlige
bekræftede beløb på 3,3 mia. EUR eller 2,4 % af de
gennemsnitlige betalinger over EU-budgettet, mens
det gennemsnitlige effekturede beløb var på
3,2 mia. EUR eller 2,3 % af betalingerne.
Det
samlede fremadrettede risikobeløb
ved
afslutningen,
dvs. når alle korrektioner er foretaget,
anslås til mindre end 2 % af de samlede relevante
udgifter.
Dette indikerer, at Kommissionens
tjenestegrenes
flerårige
kontrolmekanismer generelt
sikrer passende forvaltning af risici vedrørende
transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed, og at
de finansielle korrektioner og inddrivelser, der
foretages de efterfølgende år, samlet set
beskytter
EU-budgettet.
I mellemtiden træffes der yderligere forholdsregler i
forbindelse med de programmer, som har en
vedvarende høj fejlprocent, med henblik på at finde
en løsning på årsagen dertil
14
og for at forebygge,
afsløre og afhjælpe svig
15
. I den forbindelse blev det
nye
system for tidlig opdagelse og udelukkelse,
der skal beskytte EU's finansielle interesser, taget i
brug den 1. januar 2016. Dette system øger
beskyttelsen af EU-budgettet mod upålidelige
økonomiske aktører.
ii)
Kommissionens tjenestegrene har gennem årene haft
succes med at begrænse den
årlige
fejlprocent. Til
trods for den nedadgående tendens i den anslåede
fejlprocent har Revisionsretten endnu ikke afgivet en
positiv revisionserklæring vedrørende dens holdning
om de underliggende transaktioners lovlighed og
formelle rigtighed, eftersom dens skøn over
Kommissionens årlige fejlprocent stadig er højere end
væsentlighedstærsklen på 2 %
13
. Mens der et givet år
kan forefindes fejl, bliver disse imidlertid også
behørigt korrigeret de efterfølgende år. Det er derfor
nødvendigt og mere passende at foretage en
flerårig
Forvaltningserklæring
I deres årlige aktivitetsrapporter for 2016
erklærede
alle
49
ved
delegation
bemyndigede
anvisningsberettigede, at de havde opnået rimelig
sikkerhed
for, at de oplysninger, der er indeholdt i
deres rapport, giver et retvisende billede; at de
midler, der var afsat til aktiviteterne, er blevet anvendt
til det tiltænkte formål og i overensstemmelse med
princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning; og at
de indførte kontrolprocedurer giver de nødvendige
garantier for de underliggende transaktioners
lovlighed og formelle rigtighed.
Af hensyn til gennemsigtigheden
er der i de årlige
aktivitetsrapporter
afgivet
forbehold
for
de
programmer, for hvilke restfejlprocenten (endnu) ikke
var faldet til under 2 % på rapporteringstidspunktet.
8
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0009.png
29
af
de
ved
delegation
bemyndigede
anvisningsberettigede afgav revisionserklæringer
uden forbehold, mens 20 erklæringer var behæftet
med i alt 37
forbehold
i 2016 (sammenlignet med 33
i 2015). Dette års forbehold vedrører udgifter og
indtægter. I alle tilfælde har de relevante ved
delegation
bemyndigede
anvisningsberettigede
vedtaget handlingsplaner med henblik på at afhjælpe
de underliggende svagheder og afbøde de deraf
følgende risici.
Hvad angår opnåelsen af sikkerhed i 2016, er der
gjort
bemærkelsesværdige fremskridt
bl.a. i
forbindelse med den årlige regnskabsafslutning og i
form af en tilbageholdelse på 10 % af udbetalingen
for hver enkelt mellemliggende betaling fra GD
REGIO, GD EMPL og GD MARE
16
, en differentieret
væsentlighedstærskel for Horisont 2020 for så vidt
angår de generaldirektorater, agenturer og organer,
der arbejder med forskning, og bedre segmentering
af opnåelsen af sikkerhed pr. type udgifter i GD
DEVCO og GD NEAR.
Produktive, effektive og omkostningseffektive interne kontrolsystemer
Høje standarder for finansiel forvaltning kræver, at de
foranstaltninger, der skal sikre effektiv beskyttelse af
EU-budgettet, er omkostningseffektive.
Med tanke herpå træffes der foranstaltninger, som
skal skabe synergier og effektivitetsgevinster, f.eks.
ved at forenkle regler og procedurer, forbedre og
integrere finansielle IT-systemer samt eksternalisere
og gensidiggøre finansiel ekspertise. Dette fører i
sidste ende til en mindre bureaukratisk administrativ
byrde, proportionelle omkostninger til kontrol af
modtagere, lavere fejlprocenter, forbedret datakvalitet
samt kortere sagsbehandlings- og udbetalingstid.
Der er allerede gjort fremskridt, navnlig i forbindelse
med forenklingen af de finansielle regler, digital
forvaltning af udbud og tilskud (inkl. oprettelsen af et
centralt
kontaktpunkt
til
kommunikation
og
informationsudveksling
med
interessenter)
og
reducering af udbetalingstiden.
For at forbedre produktiviteten af den finansielle
forvaltning yderligere har Kommissionen i 2016
iværksat en gennemgang af de primære finansielle
forretningsprocedurer.
Derudover evaluerer Kommissionens tjenestegrene
regelmæssigt
effektiviteten
af deres interne
kontrolsystemer.
For
2016
konkluderede
Kommissionens tjenestegrene generelt, at de interne
kontrolstandarder
fungerer
godt
og
blev
implementeret effektivt.
Ved udgangen af 2016 havde alle Kommissionens
tjenestegrene også evalueret deres kontrolsystemers
omkostningseffektivitet.
På baggrund af disse
evalueringer (f.eks. risici, omkostningerne ved
kontrol, betalingstider) konkluderede hovedparten, at
kontrolsystemerne forbedrer den organisatoriske
egnethed. Kommissionens tjenestegrene træffer i
stigende grad foranstaltninger, der skal sikre, at deres
kontrolsystemer
fortsætter
med
at
være
risikobaserede og omkostningseffektive. Et eksempel
på, hvordan man kan kombinere ressourcer for at få
stordriftsfordele og forbedre omkostningseffektiviteten
af kontrollerne, er oprettelsen af det fælles
støttecenter,
der
betjener
mere
end
20
generaldirektorater og andre enheder såsom
forvaltningsorganer og fællesforetagender, der har
alle har det til fælles, at de er med til at gennemføre
forskningsprogrammet Horisont 2020.
9
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0010.png
Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapports struktur
Del 1
i denne rapport vurderer
effektiviteten af EU-
budgettet på grundlag af den senest tilgængelige
dokumentation for de resultater, der var opnået
ved anvendelse af EU-budgettet indtil udgangen
af 2016.
Der trækkes på oplysninger fra de
programredegørelser, der indgår i budgetforslaget for
2018, de årlige aktivitetsrapporter for 2016, der er
udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og andre
kilder
såsom
evalueringer
17
og
gennemførelsesrapporter
vedrørende
EU-
programmer.
Rapporten giver således en form for introduktion til
disse dokumenter, hvor man kan finde yderligere og
mere detaljerede oplysninger om programmernes mål
samt fremskridt i henhold til indikatorer, der holdes op
mod referenceværdier og tilgængelige mål. Selv om
rapporten vedrører rapporteringsåret 2016, trækker
den på de senest tilgængelige data, der nogle gange
vedrører tidligere rapporteringsår.
For hvert af budgettets udgiftsområder giver
rapporten oplysninger om de fremskridt, der er gjort
med gennemførelsen af programmerne under den
flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2014-
2020, og de seneste tilgængelige oplysninger om
resultaterne af programmerne under FFR for
perioden 2007-2013. Efter anmodning fra Europa-
Parlamentet og Revisionsretten redegøres der i
rapporten også for forbindelserne til Europa 2020-
strategien, og der gives konkrete eksempler på den
merværdi, der opnås af EU-finansieringen.
I del 2
beskrives
Kommissionens interne kontrol
med, finansielle forvaltning og beskyttelse af EU-
budgettet i 2016.
Denne rapportering trækker på de
årlige
aktivitetsrapporter
fra
Kommissionens
tjenestegrene, hvori det interne kontrolmiljø og hertil
knyttede spørgsmål beskrives i detaljer. I det omfang
der i løbet af året opstod problemer, beskrives det i
rapporten, hvordan Kommissionens tjenestegrene
løste disse problemer. Afsnittet sammenfatter
oplysninger om, hvorvidt de interne kontrolmål er nået
(risikoforvaltning i forbindelse med lovlighed og formel
rigtighed, omkostningseffektivitet af kontroller, og
strategier for bekæmpelse af svig), beskyttelsen af
EU-budgettet samt den forvaltningserklæring, der er
fremlagt for kommissærkollegiet.
Denne erklæring er ikke blot baseret på ledelsens
egne konklusioner (der er baseret på statistiske såvel
som andre indikatorer for kontrolresultater og
korrektioner), men er også afstemt med uafhængige
parters holdninger (den interne revisionstjenestes
revisionsresultater og begrænsede konklusioner,
Revisionsrettens bemærkninger) og konklusionerne
på revisionsopfølgningsudvalgets arbejde.
Den konklusion, der drages på grundlag af
forvaltningserklæringerne fra tjenestegrenene, og den
sikkerhed, der er opnået gennem det interne
revisionsarbejde,
gør det muligt for Kommissionen
at påtage sig det overordnede politiske ansvar for
forvaltningen af EU-budgettet for 2016 gennem
vedtagelsen af denne rapport.
10
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0011.png
Del 1
Effektivitet og resultater
Kommissionen har forpligtet sig til at sikre, at EU-
budgettet giver det bedste udbytte for borgerne i form
af stærk støtte til EU's politiske prioriteter. I 2016 blev
især job, vækst og investeringer samt hurtige og
omfattende reaktioner på de talrige udfordringer, som
EU stod over for, prioriteret højt.
For at sikre at midlerne tildeles prioriteter, og at tiltag
giver et højt udbytte og merværdi, gennemfører
Kommissionen sit initiativ "Et EU-budget, der
fokuserer på resultater". Initiativet bygger på
resultatrammen for perioden 2014-2020 og fremmer
en bedre balance mellem overholdelse og udbytte.
De vejledende principper bag er "fokus, smidighed og
resultater", og initiativet har til formål at sikre, at hver
euro på EU-budgettet bruges på de områder, der
giver højest EU-merværdi, at udbyttet af EU-
budgettet evalueres grundigt, og at de opnåede
resultater kommunikeres klart og tydeligt.
Set i lyset af dette præsenterede Kommissionen den
14.
september
2016
en
omfattende
midtvejsgennemgang af den gældende flerårige
finansielle ramme (FFR), inkl. en gennemgang af EU-
budgettets resultatramme. Denne gennemgang var
en god mulighed for at tage bestik af de opnåede
resultater og af behovet for at reagere på større
uforudsete udfordringer, som f.eks. migrations- og
sikkerhedskrisen. Gennemgangen underbyggede en
række forslag fremlagt sammen med en meddelelse,
der har til formål at supplere finansieringen af EU's
hovedprioriteter og behov inden for områderne job og
vækst samt migration og sikkerhed med ca. 6 mia.
EUR. Forslaget har også til formål at skabe mere
fleksibilitet for EU-budgettet og forenkle de finansielle
regler, der gælder for modtagere af midler.
Som bevis på, at Kommissionen har forpligtet sig til at
skabe
de
nødvendige
rammer
for
en
resultatorienteret tilgang og for at sikre, at fokus
lægges på resultater fremfor på de afholdte beløb,
har Kommissionen foreslået en række ændringer til
finansforordningen. Disse vil f.eks. gøre det muligt, at
betalinger baseres på opfyldte betingelser, at
udbetalingen af et "fast engangsbeløb" fremover vil
kunne dække alle støtteberettigede omkostninger i
forbindelse med en foranstaltning, at forenklede
tilskudsformer prioriteres, og at anvendelsesområdet
for kontrol af forenklede tilskudsformer præciseres.
Enklere og mere fleksible regler bør bidrage til
hurtigere og mere effektiv anvendelse ude i
medlemsstaterne og har til formål at reducere de
omkostninger, der vedrører gennemførelsen af EU-
reglerne såvel som fejlprocenterne. Kommissionens
forslag om en forenklet finansforordning har til formål
at skabe et fælles regelsæt, der er lettere at læse, og
som er 25 % mindre end den gældende
finansforordning
og
dertilhørende
gennemførelsesbestemmelser.
Der er også gjort andre fremskridt i forbindelse med
dette initiativ i 2016. Navnlig er strukturen og
indholdet af de programredegørelser, der ledsagede
budgetforslaget for 2017 blevet forbedret, således at
budgetmyndigheden får et mere præcist billede af
programmernes udbytte. Derudover fremlagde
Kommissionen i 2016 også for første gang en
integreret
regnskabspakke,
der
indeholder
detaljerede oplysninger om indtægter, udgifter,
forvaltning
og
udbytte
af
EU-budgettet
i
overensstemmelse med bedste praksis for åbenhed
og ansvarlighed (den integrerede regnskabspakke
om EU-budgettet)
18
. Kommissionen har også aktivt
arbejdet
sammen
med
eksperter
fra
medlemsstaterne,
andre
EU-institutioner
og
internationale organisationer for at opbygge en fælles
forståelse af de gældende resultatrammer og skabt
mulighed for at udveksle nye idéer og bedste praksis.
I 2016 fandt der tre sådanne ekspertgruppemøder
sted, foruden den anden konference om initiativet "Et
EU-budget, der fokuserer på resultater".
11
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0012.png
Centrale elementer af EU-budgettet
Resultatrammen
2020
for
perioden
2014-
tjener det fastsatte mål på lønsom og effektiv vis.
Det er en forudsætning for mere resultatorienterede
og godt forvaltede EU-programmer, at der
implementeres en solid resultatramme for EU-
budgettet. I FFR for perioden 2014-2020 er der
indarbejdet resultatrammer som et nyt obligatorisk
element i retsgrundlaget for programmerne og som
en grundpille i den øgede resultatorienterede tilgang
for denne programmeringsperiode. Disse rammer
kræver, at der fastsættes klare og målbare
målsætninger og indikatorer samt overvågnings-,
rapporterings- og evalueringsplaner. Det er
Kommissionens opfattelse, at overvågningen af disse
indikatorer i kombination med evalueringer skaber et
godt grundlag for at vurdere udbyttet af
programmerne og sikre, at de på sigt opfylder de
fastsatte mål. Det er også med til at sikre, at
problemer kommes i forkøbet og løses, når de opstår.
I et programs første gennemførelsesår bygger
udbyttedataene i overvejende grad på input, dvs.
finansielle tildelinger, men hvor det er muligt også på
output, dvs. udbytte. Det første sæt oplysninger er en
god indikator for udgifterne på EU-budgettet og deres
bidrag til de politiske prioriteter. Efterhånden som
programmet gennemføres bliver oplysninger om
udbytte og virkning tilgængelige, men dette er først
muligt, når der er gået tilstrækkelig lang tid til, at de
afholdte udgifter har kunnet skabe en virkning.
Revisionsrettens revisioner er også med til at øge
udbyttet
af
programmerne,
driften
heraf,
forvaltningssystemerne samt procedurerne i de
organer og institutioner, der forvalter EU's midler
19
.
De seneste beretninger bekræfter f.eks. behovet for
at forenkle reglerne og styrke eller tilpasse
resultatrammen. Disse erfaringer vil blive medtaget i
Kommissionens forberedelse af den næste
generation af programmer.
En stærk katalysatoreffekt
EU-budgettet anvendes i kombination med de
nationale budgetter og er et værktøj, som
komplementerer politikker og lovgivningsinstrumenter
i bestræbelserne på at opfylde EU's prioriteter. Selv
om det er relativt begrænset i størrelse (svarende til
ca. 2 % af de samlede offentlige udgifter i EU), har
det en kraftig løftestangseffekt og fungerer i høj grad
som katalysator. Det har en evne til at mobilisere
midler ved hjælp af finansielle instrumenter, og et
fremtrædende eksempel herpå er Den Europæiske
Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Det kan
også bidrage til at styre nationale offentlige
investeringer i retning af i fællesskab vedtagne EU-
mål gennem medfinansiering.
Sammenhæng med de nationale
budgetter
Kommissionen
arbejder
tæt
sammen
med
medlemsstaterne for at sikre komplementariteten
mellem EU og de nationale budgetter og for at styrke
koordineringen
af
økonomiske
politikker
medlemsstaterne imellem. Det arbejde, der foregår
inden for rammerne af det europæiske semester
(herunder de landespecifik henstillinger), er
afgørende for synergieffekten og reduceringen af den
finanspolitiske byrde, hvor det er muligt.
Den flerårige karakter
Til forskel fra de nationale budgetter er EU-budgettet
flerårigt af natur, hvilket betyder, at det primært er et
investeringsbudget. FFR støtter EU-tiltag på
mellemlang og lang sigt og tilstræber at skabe en
sammenhængende og stabil langsigtet vision for
modtagerne af midler og de medfinansierende
nationale myndigheder. Den uforudsigelige karakter
af de seneste kriser, såvel inden for som uden for
Europa, har imidlertid afdækket, at det også skal
være muligt at tilpasse EU-budgettet til uforudsete
begivenheder og at reagere hurtigt, der hvor der er
behov. For at bibeholde balancen mellem EU-
budgettets forudsigelighed og reaktionsevne er der
brug for hele tiden at revurdere og justere det.
Delt ansvar for resultaterne
Ca. 3/4 af EU-budgettet gennemføres i samarbejde
med medlemsstaterne i henhold til princippet om delt
forvaltning. Selv om Kommissionen har det endelige
ansvar for forvaltningen af EU-budgettet, deles
ansvaret for de resultater, der opnås med midler fra
EU-budgettet, med en bred vifte af aktører på
europæisk, nationalt og regionalt niveau. Alle har et
ansvar for at sikre, at hver euro på EU-budgettet
12
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0013.png
EU-budgettet 2016:
Diagram: EU-budgettet for 2016 opdelt efter udgiftsområde som en procentdel af det samlede EU-budget for 2016, der beløber sig til 155,3 mio. EUR.
I 2016 beløb EU-budgettet sig til 155,3 mia. EUR. Ca. halvdelen heraf (45 % eller 69,8 mia. EUR) var afsat til
udgiftsområde 1 "Intelligent og inklusiv vækst" fordelt mellem udgiftsområde 1A "Konkurrenceevne for vækst og
beskæftigelse" (12,2 %) og udgiftsområde 1B "Økonomisk, social og geografisk samhørighed" (32,7 %).
Udgiftsområde 2 "Bæredygtig vækst: naturressourcer" var det næststørste budgetområde og tegnede sig for
40,2 %
20
. I 2016 blev der vedtaget seks ændringsbudgetter. De ændringer, der ikke var standardjusteringer (for
overskuddet for det foregående eller i forbindelse med ajourført lovgivning), blev foreslået for at styrke fokus på
særlige prioriterede områder, såsom humanitær bistand inden for EU og forlængelsen af EFSI, og for at tage hånd
om betalingsbehovet, der var meget mindre end anslået, primært på området for samhørighed. Næsten 1 % blev
brugt på særlige instrumenter: nødhjælpsreserven, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)
og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (ESF).
13
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0014.png
Resumé af fremskridtene med horisontale spørgsmål
EU-budgettet og Europa 2020-strategien
FFR for perioden 2014-2020 og programmerne i den
er udformet med henblik på at bidrage til opfyldelsen
af de vedtagne fælles mål for Europa 2020-
strategien, som har til formål at omdanne EU til en
intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi inden
2020.
EU-budgettets fordeling på de forskellige prioriteter
viser, at den overordnede struktur for FFR for
perioden 2014-2020 afspejler målene i Europa 2020-
strategien.
For at kunne måle fremskridtene frem mod
opfyldelsen af målet om intelligent, bæredygtig og
inklusiv vækst omfatter Europa 2020-strategien
21
fem
overordnede mål om beskæftigelse, forskning og
udvikling, klima og energi, uddannelse og
bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Hver
medlemsstat har omformet disse overordnede mål til
nationale mål. Der gennemføres således en lang
række tiltag på både nationalt plan, EU-plan og
internationalt plan med henblik på at opnå konkrete
resultater. EU-budgettet er kun et af EU's midler til at
bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-
strategiens overordnede mål. Hvorvidt det lykkes,
afhænger imidlertid af, at alle EU's aktører gør en
kollektiv indsats.
Der er en tydelig forbindelse mellem de individuelle
mål og Europa 2020-strategiens mål om intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst
22
. Målene er valgt med
det formål at være gensidigt forstærkende og med
henblik på at kunne yde et samlet bidrag til alle tre
dimensioner. Målene sigter på at fremhæve et
udvalgt antal hoveddrivkræfter for vækst, der er
relevante for alle medlemsstater, og som kan fungere
som rettesnor for medlemsstaternes tiltag med støtte
fra EU-budgettet. De er bevidst ikke altomfattende og
tager ikke højde for alle vækstfaktorer.
De overordnede Europa-2020-mål overvåges af
Kommissionen ved hjælp af ni indikatorer.
Oplysninger om fremskridtene med disse indikatorer
opdateres og offentliggøres regelmæssigt på
Eurostats websted
23
. Nedenstående diagram viser de
senest tilgængelige data
24
for de ni indikatorer.
Diagrammet viser de fremskridt, der er gjort siden
2008, og hvor meget der stadig mangler for at nå
Europa 2020-målene. De seneste data viser, at
indikatorerne for miljø- uddannelsesmålene bevæger
sig hen mod de overordnede mål, mens der stadig
kræves
en
større
indsats
områderne
beskæftigelse,
forskning
og
udvikling
samt
bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
Beskæftigelsessats
aldersgruppe 20-64
Antal personer i EU, som er truet af
fattigdom eller social udstødelse
Nationale udgifter til
forskning og innovation
Opnåelse af videregående
uddannelse
Drivhusgasudledninger
Uddannelsesfrafald
Vedvarende energis andel af
det udvidede endelige
energiforbrug
Endelige energiforbrug
EU-28 (2015)
EU-28 (2008)
Mål
Primære
energiforbrug
Diagram: De overordnede Europa 2020-mål
reference vs. 2015 vs. mål (100 %)
Kilde: Eurostats websted.
14
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0015.png
Integrering af klimaindsats og biodiversitet
EU-budgettet er også et vigtigt værktøj for
gennemførelsen af tværgående politikmål såsom
klimaforanstaltninger og biodiversitet. For at kunne
reagere
udfordringerne
og
opfylde
investeringsbehovene
i
forbindelse
med
klimaændringerne har EU besluttet, at mindst 20 % af
dets budget for 2014-2020
svarende til 200 mia. EUR
over hele perioden
skal gå til klimaindsatsen. For at
dette
mål
integreres
afbødnings-
og
tilpasningsforanstaltningerne i alle større EU-
udgiftsprogrammer, navnlig i programmerne for
regional
udvikling,
Samhørighedsfonden,
energipolitikken, transportpolitikken, politikken for
forskning og innovation, den fælles landbrugspolitik
samt EU's udviklingspolitik. Siden budgetforslaget for
2014 er skønnene over de klimarelaterede udgifter
blevet overvåget hvert år i overensstemmelse med den
metode, der er baseret på de såkaldte "Rio markers".
I
2016 blev det samlede bidrag til indarbejdning af
klimaindsatsen anslået til ca. 20,9 %.
På samme måde som for integreringen af
klimaindsatsen skønnede sporingsproceduren for
biodiversitetsrelaterede udgifter, at 7 % af 2015-
budgettet og 9 % af 2016-budgettet ville gå til at
begrænse og vende den nedadgående tendens for
biodiversiteten i EU og dermed yde et vigtigt bidrag til
Europa 2020-strategiens mål om bæredygtig vækst.
Diagram: EU-budgettets bidrag til klimaindsatsten i perioden 2014-2017: 105 589 mio. EUR fordelt på budgetområder (kilde: Overslag over udgifter og
indtægter 2018) - **"Andre områder" omfatter udgifter til andre programmer (og PS) under udgiftsområde 1a (Copernicus, Connecting Europe-
faciliteten, Cosme), udgiftsområde 3 (EU's civilbeskyttelsesmekanisme) og udgiftsområde 4 (EU's civilbeskyttelsesmekanisme, instrumentet til
førtiltrædelsesbistand II, initiativet EU-bistandsfrivillige, instrumentet for økonomisk støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund, det europæiske
naboskabsinstrument, det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde,
samarbejde med Grønland, instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet for samarbejde med tredjelande og humanitær
bistand).
15
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0016.png
EU-budgettet og målene for bæredygtig udvikling
2015 var et afgørende år for bæredygtig udvikling over
hele verden. Verdens ledere vedtog nemlig en ny
ramme: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling
(herefter benævnt "2030-dagsordenen")
25
, som blev
vedtaget den 25. september 2015 på De
Forenede
Nationers 70. Generalforsamling i New York, der
fokuserede på målene for bæredygtig udvikling.
Samme år vedtog man også Parisaftalen om
klimaændringer (COP21)
26
samt Addis Abeba-
handlingsplanen
27
som en integreret del af 2030-
dagsordenen,
og
Sendairammen
for
28
katastrofeforebyggelse .
2030-dagsordenen
repræsenterer en forpligtelse til at
udrydde fattigdom og opnå en bæredygtig udvikling i
hele verden inden 2030. De 17 mål for bæredygtig
udvikling og de dertil knyttede 169 målsætninger er
globale af natur, alment gældende og tæt forbundne.
Den 22. november 2016 fremlagde EU sit svar på
2030-dagsordenen samt målene for bæredygtig
udvikling og vedtog en pakke herom
29
. Denne pakke
omfatter en overordnet meddelelse om De næste skridt
hen imod en bæredygtig europæisk fremtid
30
ledsaget
af et arbejdsdokument
31
, der i brede vendinger
beskriver, hvordan forskellige EU-politikker og EU-
lovgivningen kan bidrage til opfyldelsen af målene om
bæredygtig udvikling. Opfyldelsen af de mange mål
afhænger stærkt af, hvilke tiltag medlemsstaterne
iværksætter.
støtter,
koordinerer
og
EU
komplementerer medlemsstaternes politikker på
mange områder og deler ansvaret på andre områder.
EU-budgettet komplementerer de nationale budgetter
og den brede vifte af EU's egne politikinstrumenter og
lovgivningsinstrumenter, som tager hånd om de
udfordringer, der er i forbindelse med bæredygtig
udvikling. Kommissionen har allerede i stort omfang
indarbejdet de økonomiske, sociale og miljømæssige
dimensioner, der er kernen i målene for bæredygtig
udvikling, EU-budgettet og udgiftsprogrammerne.
Resultatrammen for EU's udgiftsprogrammer for
perioden 2014-2020 indeholder allerede de relevante
elementer til rapportering om disse tre dimensioner.
De resultater, der er opnået med midler fra EU-budgettet frem til slutningen af 2016, beskrives i den årlige
forvaltnings- og effektivitetsrapport i overensstemmelse med programmernes forskellige udviklingstrin og varierer
således fra inputdata i et programs tidlige fase til resultater for afsluttede programmer. Den information, der
præsenteres i denne rapport, bygger på de senest tilgængelige data på tidspunktet for udarbejdelsen af den årlige
forvaltnings- og effektivitetsrapport.
16
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0017.png
1.1. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (udgiftsområde
1A)
32
Der var afsat 19 mia. EUR til programmerne for konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
(forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 1A) i 2016. Dette udgør 12,2 % af de samlede årlige udgifter på
budgettet.
De vigtigste programmer under udgiftsområdet "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" er:
Horisont 2020-rammeprogrammet for forskning og innovation
store infrastrukturprojekter (Galileo, den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER) og Copernicus)
Erasmus+-programmet, der finansierer uddannelse, erhvervsuddannelse og idræt
Connecting Europe-faciliteten, der finansierer sammenkoblinger inden for transeuropæisk transport, energi og
IKT-net og
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der indgår i investeringsplanen for Europa
33
.
Diagram:
Nederst: Udgiftsområde 1A's andel af det samlede 2016-budget. / Øverst: Vigtigste programmer finansieret under udgiftsområde 1A i 2016. Kategorien
"Andre programmer" omfatter blandt andet EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaS), told og Fiscalis. Kategorien "Store
infrastrukturprojekter" omfatter bl.a. Galileo, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS), Copernicus og ITER. Alle beløb er i
mio. EUR.
17
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0018.png
Programmernes støtte til Kommissionens prioriteter
Programmerne under dette udgiftsområde bidrager primært til Juncker-Kommissionens prioriteter, nemlig "job, vækst og
investering", "det digitale indre marked", "energiunionen og klima" og "en dybere og mere retfærdig Økonomisk og
Monetær Union". De bidrager desuden til Europa 2020-prioriteterne om "intelligent og bæredygtig vækst" og "inklusiv
vækst", primært ved at skabe job og øge beskæftigelsesegnetheden ved hjælp af Horisont 2020 og Erasmus+.
Programmerne under dette udgiftsområde bidrager endvidere til Europa 2020 ved at sætte skub i forskning og
innovation, forbedre kompetenceniveauet og (livslang) uddannelse, fremme iværksætterlysten, lette brugen af
intelligente net og digital økonomi, opbygge sammenkoblede transeuropæiske net, investere i tværeuropæiske
infrastrukturer og sigte mod større energi- og ressourceeffektivitet.
1.1.1.
Status
for
2014-2020-programmerne
Budgetmidlerne
under
udgiftsområde
1A
"Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" bidrog
til Europa 2020-prioriteterne om "intelligent og
bæredygtig vækst". Hovedprogrammerne stimulerede
investeringer og job i en situation med moderate
vækstprognoser og langsom genopretning af Europas
økonomi.
Med det formål at slå bro over den eksisterende
investeringskløft i EU fortsætter Den Europæiske Fond
for Strategiske Investeringer (EFSI) i tæt samarbejde
med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med at
mobilisere
privat
finansiering
af
strategiske
investeringer i innovative og strategiske projekter. EU-
budgettet bidrager til EIB gennem EU's garantifond
34
.
Andre hovedprogrammer finansierede initiativer, der
opbygger netværk og know-how på tværs af EU,
såsom Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning
og innovation, programmet for virksomheders
konkurrenceevne
og
små
og
mellemstore
virksomheder (Cosme) og Connecting Europe-
faciliteten.
Derudover bidrog store projekter såsom Galileo,
Copernicus og ITER til at sikre Europa en førende rolle
i rumsektoren og til at bevise, at fusion kan være en
bæredygtig energikilde.
For at sikre at borgerne kan drage fuld fordel af de
muligheder, som Europa skaber, støtter programmer
såsom Erasmus+ uddannelsen af fremtidens
jobsøgende.
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der understøttes af EU's
garantifond
-
Inden for rammerne af infrastruktur- og
innovationsvinduet har EIB godkendt 175
projekter til en investeringsværdi af rundt
regnet 94,4 mia. EUR, idet EIB's finansiering
understøttes af EU-garantien under EFSI
med et forventet beløb på 22,4 mia. EUR.
Disse
projekter
gennemføres
i
25
medlemsstater og slår dermed rekorden fra
2016, der var på 20 lande.
Inden for rammerne af vinduet for små og
mellemstore
virksomheder
har
Den
Europæiske Investeringsfond (EIF) godkendt
244 projekter til en samlet investeringsværdi
af 69,5 mia. EUR. Det forventes, at mere end
380 000 SMV'er og midcapselskaber fordelt
på alle medlemsstater vil drage fordel heraf.
Ved udgangen af december 2016, dvs. halvvejs inde i
sin investeringsperiode, kørte gennemførelsen af
EFSI efter planen. Den investeringsvolumen, som de
godkendte
EFSI-operationer
forventedes
at
mobilisere, beløb sig på daværende tidspunkt til
163,9 mia. EUR (men var i midten af maj 2017 steget
til 190 mia. EUR fordelt på alle EU's medlemsstater),
hvilket er mere end halvdelen af målet på 315 mia.
EUR for midten af 2018
35
. Midlerne fordeler sig som
følger:
-
18
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0019.png
Projekter finansieret af EFSI omfatter støtte til i) et
projekt for billige boliger i Polen, der indebærer
opførelse af 1 300 billige boliger, ii) opførelsen af 14
centre for primær sundhedspleje i Irland, iii)
opførelsen af 2 biomassefyrede kraftvarmeværker,
der vil forbedre energiforsyningssikkerheden og
leveringen af elektricitet, og iv) udrulningen af nye
ultrahurtige bredbåndsnetværk i ca. 700 kommuner i
Alsace i Frankrig. Alle projekter er plottet ind på
projektkortet:
http://www.eib.org/efsi/map/index.htm.
evalueringen, at EFSI ikke er udstyret til at støtte
såkaldte first-loss-papirer på investeringsplatforme,
der tager sig af alvorlige markedssvigt. EIB har derfor
i mindre grad været i stand til at generere udbytte på
langsigtet finansiering til fast rente i visse
medlemsstater uden for euroområdet, der har mindre
udviklede finansielle markeder.
Kommissionen arbejder også på at gøre det
nemmere at kombinere EFSI med anden europæisk
finansiering.
Et eksempel herpå er Connecting Europe-facilitetens
låneinstrument. Instrumentet har banet vejen for nye
finansielle produkter inden for bæredygtig transport,
såsom Green Shipping Guarantee-programmet
37
, der
blev startet i 2016, og som skal udbygges med midler
fra EFSI, hvilket potentielt vil mobilisere 3 mia. EUR i
investeringer, der skal udstyre fiskerfartøjer med
såkaldt ren teknologi. Programmets testfase - der
forventes at beløbe sig på op til 250 mio. EUR -
støttes
af
Connecting
Europe-facilitetens
låneinstrument, mens det resterende beløb på op til
500 mio. EUR ydes af EFSI.
Evalueringen af erfaringer fra det første år med
EFSI
36
indikerede, at EU-garantien har været et
lønsomt og effektivt værktøj til at øge mængden af
særlige aktiviteter under EFSI og garantier under EIF,
der begge begunstiger SMV'er og midcapselskaber.
Der udtænkes imidlertid nye modeller for samarbejdet
med nationale erhvervsfremmende banker og
finansielle formidlere med henblik på at fremme
udbredelsen
af
risikodelingsinstrumenter
og
efterstillet finansiering inden for rammerne af
infrastruktur- og innovationsvinduet. Mens EU-
garantien har gjort det muligt for EIB at gennemføre
aktiviteter med højere risiko end normalt, indikerede
Horisont 2020
Status for gennemførelsen
Som reaktion på en indkaldelse af forslag kan
interesserede
parter
fremsende
et
finansieringsforslag, som derpå vurderes af
uafhængige eksperter.
Ved udgangen af 2016 var der fremsendt mere end
102 000 støtteberettigede forslag i forbindelse med
indkaldelser under Horisont 2020. Der blev
underskrevet mere end 11 000 tilskudsaftaler om
49 000 indskud, hvorved der er forpligtet ca. 20,5
mia. EUR til EU-investeringer i forskning og
innovation. Succesraten for ansøgninger var fortsat
lav på ca. 12 % (sammenlignet med 19 % for tidligere
EU-forskningsprogrammer), og kun lidt over en
fjerdedel af forslagene fik en positiv evaluering og
blev udvalgt til finansiering, hvilket siger noget om, at
interessen for programmet er stor, og at
konkurrencen er hård i udvælgelsesprocessen.
Til trods for den lave succesrate var ca. 52 % af
ansøgerne nye, dvs. at de ikke havde deltaget i det
foregående
forskningsprogram,
det
syvende
rammeprogram
for
forskning
(RP7).
Støtteberettigede forslag: 102 000
Succesrate: 12 %
Underskrevne tilskudsaftaler: 11 108
Deltagere fra: 131 forskellige lande
Deltagere fra 131 forskellige lande (herunder 87
tredjelande) drog fordel af Horisont 2020 de første tre
år, programmet blev gennemført. EU-28-landene
modtog 92,9 % af midlerne, mens associerede lande
modtog 6,5 % og tredjelande modtog 0,6 %.
Lønsomheden af Horisont 2020 er blevet positivt
påvirket af uddelegeringen af programforvaltningen,
forenklingsproceduren og oprettelsen af det fælles
støttecenter.
Forenklingsbestræbelserne
har
reduceret sagsbehandlingstiden drastisk, og den er
nu på gennemsnitligt 192 dage, hvilket er et fald på
mere end 100 dage sammenlignet med det syvende
rammeprogram. Sammenlignet med det syvende
rammeprogram
har
uddelegeringen
øget
omkostningseffektiviteten: de administrative udgifter
til Horisont 2020 ligger fortsat langt under niveauet for
det syvende rammeprogram og 5 % under det
samlede budget for Horisont 2020. Det er fortsat en
prioritet at forenkle Horisont 2020 for at sikre, at
programmerne tiltrækker de bedste forskere og
19
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0020.png
innovatorer.
Den
nye
pakke
af
forenklingsforanstaltninger, der anvendes fra 2017, vil
reducere ansøgernes administrative omkostninger og
være med til at forebygge regnskabsfejl. Derudover
vil den forbedre finansieringsbetingelserne for EU-
støttede forskere i de lande, hvor uligheden mellem
EU-projekter og nationale projekter har skabt
forhindringer for forskerne. Den vil også bane vejen
for nye forenklingsforanstaltninger under det næste
forskningsrammeprogram.
udbyttet tyder på, at målene for Horisont 2020 bliver
nået.
Bidraget til klimaindsatsen,
bæredygtig udvikling
biodiversitet
og
Bidraget til klimaindsatsen og bæredygtig udvikling er
steget betydeligt med Horisont 2020 sammenlignet
med det syvende rammeprogram. De foreløbige
resultater for perioden 2014-2016 indikerer, at
udgiftsmålet på 60 % til bæredygtig udvikling er
realistisk, men udgifterne til klimaindsatsen ligger på
nuværende tidspunkt under målet på 35 %. Der vil
være særlig fokus på dette mål - og budgettet dertil - i
arbejdsprogrammet for perioden 2018-2020.
70%
60%
51%
50%
40%
30%
26%
27%
59%
55%
Mål
(60%)
Mål
(35%)
26%
20%
10%
Resultater
Horisont 2020 blev aktiveret i 2014, og de første
projekter blev godkendt og underskrevet hen mod
slutningen af 2014. Det betyder, at en betydelig
mængde data om aktiviteterne under de projekter,
der pt. gennemføres, først bliver tilgængelige i 2017.
Desuagtet viser visse resultater imidlertid, at status
for gennemførelsen af Horisont 2020 er god, og at
0%
2014
2015
2016
2020
Andel af EU's finansielle bidrag, der vedrører klima, under Horisont 2020
Andel af EU's finansielle bidrag, der vedrører bæredygtighed, under Horisont 2020
Diagram: Udgifter til klima og bæredygtig udvikling under Horisont
2020 (kumulative tal).
20
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0021.png
PROMOTioN
Projektet PROMOTioN ("Progress on Meshed HVDC Offshore Transmission Networks") undersøger, om det
europæiske elektricitetsmarked vil have fordel af et masket offshore-transmissionsnet, og vil udvikle HVDC-
teknologier (højspændt jævnstrøm), som kan forbinde havvindmølleparker i Nordsøen med elektricitetsnet på land
i forskellige lande. På nuværende tidspunkt er projektet det største energiprojekt under Horisont 2020 med et EU-
bidrag på 39,3 mio. EUR over en periode på fire år. Projektet omfatter 34 partnere fra 11 lande, inkl. alle de store
HVDC-producenter, transmissionssystemoperatører, der er forbundet til Nordsøen, adskillige leverandører af
vindturbiner, udviklere af offshore-vindkraftanlæg, førende akademikere og industrien.
Effektivitet: Projektet søger at løse et tværnationalt problem, nemlig at forbinde havvindmølleparker med
elektricitetsnet på land i forskellige europæiske lande.
Lønsomhed: En undersøgelse fra 2014
38
viste, at en EU-koordineret tilgang til spørgsmålet vil føre til betydeligt
lavere infrastrukturomkostninger og CO
2
-udledninger. Projektet forventes at realisere en del af dette potentiale.
Det har en miljømæssig indvirkning, fordi det gør det muligt at udbygge integrationen af vindenergi, hvilket
minimerer indvirkningen på havmiljøet. Derudover reduceres nettets miljømæssige indvirkning yderligere gennem
innovation på komponentniveau, reduktionen af såvel størrelsen på som vægten af vekselretterne og anvendelsen
af biologisk nedbrydelig isoleringsvæske.
Synergieffekt: De store spillere i den europæiske HVDC-industri er repræsenteret i PROMOTioN-konsortiet.
Projektet vil styrke Europa som det førende HVDC-videncenter i verden ved at løfte nye HVDC-teknologier op på
et højere teknologisk beredskabsniveau og derved skabe arbejdspladser i Europa.
https://www.promotion-offshore.net/
Styrkelse og fremme af industriens engagement
SMV'er har indtil nu modtaget mere end 3 mia. EUR i
finansiering. Det mål, som Europa-Parlamentet og
Rådet har fastsat, og som siger, at mindst 20 % af
midlerne under områderne "Samfundsmæssige
udfordringer" og "Lederskab inden for støtte- og
industriteknologi" (LEIT) skal gå til SMV'er, blev
overgået med næsten 4 procentpoint. Horisont 2020
har lanceret et nyt finansieringsinstrument, der er
specielt udviklet til SMV'er. Dette instruments
tiltrækningskraft i mange mindre medlemsstater viser,
at det er let tilgængeligt. I overensstemmelse med
målet på 7 % for perioden som helhed (som fastlagt
af medlovgiverne) er 5,6 % af dette kombinerede
budget allerede blevet afsat til direkte støtte til
SMV'er gennem SMV-instrumentet
39
. På tværs af
Horisont 2020 var ca. 21 % af alle indskuddene
indskud relateret til denne type virksomhed.
Diagram: Andelen af tildelinger gennem SMV-instrumentet af andelen
af midler tildelt til SMV'er under Horisont 2020 - "Samfundsmæssige
udfordringer" og LEIT.
Industriens deltagelse - såvel i form af bidrag til de
fremsendte forslag som i engagement i de udvalgte
projekter - har vist en meget opløftende tendens de
sidste to år. Der er allerede underskrevet 5 399
tilskudsaftaler med mindst én deltager fra
industrien
40
, hvilket repræsenterer et EU-bidrag på
45,7 mia. EUR.
"Fast Track to Innovation" er et pilotprojekt, der blev
21
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0022.png
iværksat i 2015 for at bringe konsortiers
markedsnære innovation på markedet. Projektet har
fået positive reaktioner fra industrien: 46 projekter og
204 enheder blev udvalgt til at modtage finansiering i
form af et samlet EU-bidrag på 98,7 mio. EUR. Ca.
75 % af de udvalgte enheder var fra industrien, og
heraf var 63 % SMV'er. Med en samlet succesrate på
5 % bør "Fast Track to Innovation"-projektet dog
overveje behovet for yderligere finansiering.
Sidst skal nævnes, at de finansielle instrumenters
rolle allerede er vokset, som følge af den
løftestangseffekt de har haft for de offentlige
investeringer, deres evne til at kombinere forskellige
former for offentlig og privat finansiering og deres
langsigtede finansielle bæredygtighed. Mere end
5 700 innovative virksomheder, hovedsageligt SMV'er
og midcapselskaber, har modtaget et samlet bidrag
på 8 mia. EUR fra finansielle instrumenter under
Horisont 2020. Denne økonomiske støtte har udløst
yderligere investeringer på tværs af EU og i
associerede lande til en værdi af mere end 20 mia.
EUR. Den hurtige oprettelse af de finansielle
EU's videnskabelige ekspertise - styrkelse og udbygning
instrumenter under Horisont 2020 blev gjort mulig af
den store efterspørgsel hos de innovative
virksomheder og som følge af synergier med
investeringsplanen for Europa og EFSI, der bidrager
med yderligere ressourcer til innovation og
forskningsaktiviteter. Ud af de EFSI-transaktioner
som EIB har godkendt indtil nu vedrører de 21 %
forsknings-, udviklings- og innovationssektoren, og to
tredjedele af disse projekter har et stærkt forsknings-,
udviklings- og innovationselement.
De såkaldte videns- og innovationsfællesskaber
(VIF) finansieres af Det Europæiske Institut for
Innovation og Teknologi og samler sig om ca.
1 000
uddannelses-,
erhvervs-
og
forskningsorganisationer.
De oprettede tilsammen mere end 300 nye
opstartsvirksomheder, som beskæftiger ca. 5 500
mennesker, og tiltrak mere end 500 mio. EUR fra
eksterne investorer.
I 2016 fejrede Marie Skłodowska-Curie-aktionerne
20
år og 100 000 forskere. Mellem 2014 og 2016
finansierede programmet 25 000 forskere (ca. 11 000
Ph.d.-kandidater).
I 2015 havde mere end 33 000
41
forskere adgang til
forskningsinfrastrukturer, herunder e-infrastrukturer,
som følge af støtte fra EU. De fælleseuropæiske
forskningsinfrastrukturer tilbyder mere og mere
sofistikerede teknologier, der kun kan fungere på
store platforme, som kombinerer udvikling og
integration med validering.
Desuden blev Nobelprisen i kemi i fællesskab tildelt 3
kandidater (Jean-Pierre Sauvage, Sir J. Fraser
Stoddart og Bernard L. Feringa), der har været
involveret i adskillige EU-finansierede projekter siden
det fjerde rammeprogram (RP4), herunder Marie
Skłodowska-Curie-aktioner
og tilskud fra Det
Europæiske Forskningsråd.
partnerskaber, der har til formål at løse de største
udfordringer, støtte konkurrenceevnen i sektorer, der
leverer arbejdspladser af høj kvalitet, tilskynde til flere
private investeringer i forskning og innovation og
udvikle tættere synergier med nationale og regionale
programmer.
I alt syv offentlig-private partnerskaber (OPP'er)
arbejder med strategiske teknologier, der understøtter
vækst og job i vigtige europæiske sektorer såsom
innovativ medicin, brændselsceller og brint,
elektronik, flyveteknik og biobaserede industrier.
"Løftestangseffekten"
42
er en håndgribelig parameter
til vurdering af et fællesforetagendes EU-merværdi.
De første prognoser viser, at fællesforetagenderne er
godt på vej mod at opfylde, og i visse tilfælde
overstige, den juridiske minimumsgrænse for
løftestangseffekten. Efterhånden som antallet af
underskrevne tilskudsaftaler stiger, vil det være muligt
at rapportere mere detaljeret om løftestangseffekten.
Det skal dog understreges, at den samlede effekt
først kan vurderes ved et programs slutning. Der
genereres
yderligere
investeringer
gennem
kontraktretlige OPP'er inden for områder såsom
fremtidens fabrikker, robotteknologi, grønne køretøjer
og cybersikkerhed, for hvilket der blev underskrevet
en OPP i begyndelsen af juli 2016.
25
000 Marie Skłodowska-Curie-forskere
(inkl.
11 000 Ph.d.-kandidater).
Nobelprisen i kemi gik til tre kandidater, der har
modtaget støtte siden RP4.
Mere end 33 000 forskere havde adgang til
forskningsinfrastrukturer, der blev støttet af EU.
Horisont
2020
gennemføres
også
gennem
Nye løftestangsmuligheder: 5 700 innovative
virksomheder modtog mere end 8 mio. EUR fra de
finansielle instrumenter. Dette har udløst
22
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0023.png
investeringer i innovative projekter til en værdi af
20 mia. EUR.
Cosme
Cosme har til formål at styrke europæiske
virksomheders konkurrenceevne og bæredygtighed
(navnlig SMV'er) ved at lette adgangen til finansiering
(60 % af budgettet) og adgangen til markederne
(21,5 % af budgettet). De resterende 18,5 % er
øremærket tilskyndelse til iværksætterkultur og til
fremme af oprettelsen af og væksten i SMV'er.
SMV'ers adgang til finansiering:
Cosmes finansielle instrumenter bygger på de
vellykkede instrumenter, der blev oprettet under
rammeprogrammet
for
konkurrenceevne
og
innovation 2007-2013, der var med til at mobilisere
mere end 21 mia. EUR i lån og 3 mia. EUR i
risikovillig kapital til mere end 387 000 SMV'er i
Europa
43
.
Cosme stiller en lånegarantifacilitet til rådighed for
finansielle formidlere, når disse finansierer mere
risikable SMV'er, der under andre omstændigheder
ikke ville kunne rejse midler. Gennemførelsen skrider
planmæssigt frem. Ved udgangen af 2016 var der
underskrevet i alt 67 lånegarantiaftaler til en værdi af
612 mio. EUR.
Takket være disse aftaler havde mere end 143 000
SMV'er pr. 31. december 2016 allerede modtaget
finansiering til en værdi af mere end 5,5 mia. EUR
under den forbedrede lånegarantifacilitet
44
. Ud af
disse SMV'er har 91 % færre end 10 ansatte, og ca.
40 % blev startet for mindre end fem år siden. Disse
SMV'er har hjemme i 21 lande.
Som illustreret i tabellen her viser de aktuelle prognoser, at målene for 2017 vil blive overgået, delvist takket være
støtte fra EFSI.
Antal SMV'er, der drager fordel af
lånefinansiering
Mål pr. 31.12.2017
Status pr. 31.12.2016
45
Udover lånegarantier stiller Cosme også en
egenkapitalfacilitet til rådighed. Som følge af den
særlige risiko og det særlige risikokapitalmarked var
egenkapitalfaciliteten længere tid om at komme i
gang, og de første aftaler blev først underskrevet i
slutningen af 2015. Ved udgangen af 2016 var der
blevet underskrevet ni finansieringsaftaler (hvoraf én
var betinget). I henhold til disse aftaler investeres der
108 000-161 000
143 000
Finansiering mobiliseret vha.
garantier
7-10,5 mia. EUR
5,5 mia. EUR
et samlet beløb på 471 mio. EUR i SMV'ers vækst-
og udvidelsesfaser. På nuværende tidspunkter er der
investeret 64 mio. EUR i tolv SMV'er beliggende i syv
medlemsstater.
Fremme af SMV'ers internationalisering og adgang til
markedet:
Mere end to tredjedele af Cosme-budgettet til adgang
23
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0024.png
til markedet er øremærket Enterprise Europe-
netværket, som hjælper SMV'er med at udvide
internationalt, navnlig ved at finde forretnings- og
teknologipartnere i udlandet. Netværket består af 479
organisationer i EU og 85 organisationer i otte andre
lande, der deltager i Cosme. Ud af disse er 20 % nye
organisationer.
Der
er
underskrevet
5 088
partnerskaber mellem SMV'er, og netværket overgår
således sine mål for de første to år. Netværket
hjælper også aktivt SMV'er med at få mest muligt ud
af det indre marked gennem oplysning, rådgivning og
formidling:
der
blev
leveret
56 244
rådgivningstjenester, og 21 676 kunder deltog i
formidlingsarrangementer og virksomhedsmissioner.
Erasmusinitiativet for unge iværksættere under
Cosme er nået op 4 600 udvekslinger mellem nye og
erfarne iværksættere siden programmets start.
Den evaluering af programmet, der blev gennemført i
2014, konkluderede allerede, at programmets
overordnede koncept var en succes, dvs. at det tog
hånd om de europæiske iværksætteres behov. Ca.
36,5 % af deltagerene i Erasmusinitiativet for unge
iværksættere
startede
egen
virksomhed
i
referenceperioden, mens 30 % af de nye
iværksættere
46
og 56 % af de værtsiværksættere
47
,
der svarede på undersøgelsen, rekrutterede nye
ansatte efter at have afsluttet deres deltagelse i
initiativet.
Galileo og EGNOS - EU-programmerne vedrørende satellitbaseret navigation
20
15
10
5
0
Antallet af fuldt operationelle
Galileosatellitter
planlagte
opnåede
2014
Galileoprogrammet
og
programmet
for
den
europæiske
geostationære
navigations-overlay-
tjeneste (EGNOS) opstiller Europas eget globale
satellitnavigationssystem og leverer meget præcise
globale positionsdata i civilt regi. Efterhånden som de
nye
generationer
af
højtydende
satellitnavigationstjenester
frembyder
betydelige
økonomiske muligheder, bidrager programmerne til
jobskabelse og vækst ved at sikre, at EU's industri
øger sin andel af markedet for globale
satellitnavigationssystemer
i
efterfølgende
omsætningsled.
Status for gennemførelse
2015
2016
Diagram: Antallet af fuldt operationelle Galileosatellitter.
Ved udgangen af 2016 blev en række indledende
tjenester erklæret fuldt operative, og alle nødvendige
betingelser for levering af disse tjenester var opfyldt.
Galileos tjenester:
- "Open Service" (OS), der er vederlagsfri for
brugerne,
og
som
leverer
positions-
og
tidsbestemmelsesdata, som fortrinsvis er bestemt til
anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet
-
Galileo
OS,
der
bidrager
til
integritetsovervågningstjenester og er rettet mod
brugerne
af
livskritiske
applikationer
i
overensstemmelse med internationale standarder
- "Commercial Service" (CS), der gør det muligt at
udvikle
anvendelser
til
erhvervs-
eller
forretningsmæssige formål i kraft af en større
ydeevne og data med større merværdi end dem, der
leveres af OS
- "Public Regulated Service" (PRS), der udelukkende
er forbeholdt statsligt autoriserede brugere, til
følsomme anvendelser, som kræver en høj grad af
tjenestekontinuitet
Hvad angår udrulningen af ruminfrastruktur er det i
2016 lykkedes at opsende seks Galileosatellitter.
Navnlig skal det bemærkes, at det for første gang
lykkedes at opsende fire navigationssatellitter på
samme tid. Dette er en fremragende bedrift i Galileo-
øjemed, og det hurtige udrulningstempo er relativt nyt
for navigationssatellitområdet. Fremskridtene kan
illustreres som i grafen, der sammenligner de
forventede og faktiske fremskridt for udviklingen af
Galileoinfrastrukturen
48
.
24
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0025.png
- "Search and Rescue Support Service" (SAR), der er
en støttetjeneste i COSPAS-SARSAT-systemet, som
opfanger nødsignaler fra radiosendere og formidler
meddelelser til dem.
Det er nu sikret, at det europæiske Galileosystem er
placeret
det
globale
marked
for
satellitnavigationssystemer i en kontekst, hvor de
amerikanske og russiske systemer styrkes, og det
kinesiske system er under hurtig opbygning. Dette er
et første skridt hen imod fuld operativ kapacitet.
Galileos indledende tjenester er fuldt kompatible med
GPS, og den kombinerede anvendelse af disse
tjenester vil være til stor gavn for slutbrugeren. Når
der er flere satellitter til rådighed, vil der også være
mere præcise og pålidelige positionsdata til rådighed
for slutbrugerne. Navnlig vil navigation i byerne, hvor
satellitsignaler ofte blokeres af høje bygninger, blive
forbedret af mere præcise positionsdata.
Udbredelsen af Galileo har draget stor fordel af
klarmeldingen af de indledende tjenester. En række
Galileokompatible produkter er nu på markedet
49
.
Med klarmeldingen af Galileos indledende tjenester i
december
2016
kan
chipsæt-
og
modtagerproducenter samt applikationsudviklere
anvende Galileosignaler til udvikling af deres
aktiviteter, og der findes allerede en række
Galileokompatible produkter på markedet
50
. Disse
projekter har allerede ført til, at 13 opfindelser sendes
på markedet, der er taget 5 patenter, der er
produceret 34 avancerede prototyper, 2 produkter
allerede er på markedet, og der er offentliggjort 223
videnskabelige
artikler.
Det
globale
satellitnavigationssystemmarked forventes at vokse
fra 5,8 mia. apparater i brug i 2017 til skønnede 8
mia. i 2020. Den detaljerede vurdering af
markedsudbredelsen fortsatte i 2016. Hvad angår
udbredelsen af teknologi, steg antallet af
modtagerapparater, der tilbyder Galileokompatibilitet,
fra 25 % i 2012 til 35 % i 2014 og ligger i dag på
næsten 40 %.
For EGNOS lå denne sats på 63 % i 2015 og steg til
75 % i 2016. På landbrugsområdet for globale
satellitnavigationssystemer
var
80 %
af
de
51
satellittilknyttede traktorer koblet til EGNOS . Ved
udgangen af 2016 var 219 lufthavne tilkoblet EGNOS,
og der var 401 EGNOS-baserede procedurer i 20
lande i Europa. Inden for vejtransport brugte 1,1 mio.
lastbiler EGNOS til betaling af bompenge.
EGNOS' tre tjenester:
- Open Service (OS), der er en åben og gratis
positions- og tidsbestemmelsestjeneste (siden 2009)
- Safety of Life (SoL): der er en tjeneste til
anvendelse i sikkerhedskritiske situationer såsom i
civil luftfart, hvor brugeren skal advares ved
systemforstyrrelser (siden 2011)
- EGNOS Data Access Service (EDAS): der er en
landbaseret kommerciel tjeneste, der via internettet
leverer EGNOS-signaler til registrerede brugere, som
er uden for EGNOS-satellitternes rækkevide (siden
2012).
Copernicus
Copernicus har til formål at lukke hullerne i den
europæiske
jordobservationskapacitet
og -anvendelse samt garantere, at de europæiske
institutioner og den europæiske industri har
uafhængig
adgang
til
jordobservationsdata
og -information. For at opfylde dette mål finansieres
der tre komponenter:
1.
Rumkomponenten - herunder offentlige indkøb,
opsendelsen og driften af Sentinelsatellitterne
samt driften af jordsegmentet.
In-situ-komponenten
-
der
støtter
rumkomponenten og tilbyder adgang til data, der
genereres af et netværk af nationale
jordobservationsaktiver
med
henblik
fremstilling
af
Copernicusprodukter
til
tjenestekomponenten.
Tjenestekomponenten - der stiller data og
produkter, som er skræddersyet til behovet hos
en bred vifte af brugere, frit til rådighed.
Hvad angår udrulningen af infrastruktur er der
gennemført
vellykket
opsendelse
af
5
Sentinelsatellitter, som på nuværende tidspunkt er i
kredsløb: Sentinel 1A og 1B (polært kredsløb, alle
vejrtyper, dag-og-nat radarbilleddannelse), Sentinel
2A og 2B (polært kredsløb, multispektral-optisk,
billeder i høj opløsning) og Sentinel 3A (optisk og
højdemålermissioner, der overvåger parametre til
vands og til lands). Parallelt er jordsegmentet til
modtagelse, behandling, distribution og arkivering af
data blevet styrket, så det bedre kan håndtere de
hidtil usete mængder data.
2.
3.
25
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0026.png
For bedre at kunne nå slutbrugerne udvikles der seks
forskellige kernetjenester på forskellige områder,
hvoraf
nogle
allerede
er
færdigudviklet.
Gennemførelsen af Copernicus' seks kernetjenester
medfører direkte fordele for tjenesteudbydersektoren
(europæiske SMV'er) og skaber vækst og job.
Desuden skabte Copernicus i 2016 fortsat direkte
fordele for Europas rumindustri, idet der aktuelt er
mere end 230 leverandører, herunder 48 SMV'er,
som drager fordel af kontrakter til en værdi af 530
mio. EUR, der finansieres af EU.
I 2016 iværksatte Kommissionen en omfattende
strategi for brugerudbredelse, der skal fremme
anvendelsen af Copernicusdata og stimulere nye
økonomiske muligheder, som opstår som et resultat
af disse data. Parallelt søgte Kommissionen at udvide
sit samarbejde med internationale partnere om
fremme af udbredelsen af Copernicus på globalt plan.
Der er allerede underskrevet aftaler om adgang til og
udveksling af Copernicusdata med De Forenede
Stater og Australien.
Copernicus
har
også
allerede
leveret
observationsdata i forbindelse med naturkatastrofer. I
2016 blev der gennemført 38 aktiveringer af
Copernicus' beredskabsstyringstjeneste i form af 33
anmodninger om hurtig kortlægning og 5
anmodninger
om
kortlægning af
risici
og
genopretning. Aktiveringsbilledet var domineret af
oversvømmelser og brande i hele Europa. De
internationale
aktiveringer
omhandlede
store
katastrofer såsom jordskælvene i Ecuador (april
2016) og Kap Verde (august 2016), mudderskred i
Tadsjikistan (maj 2016) og de tropiske cykloner i Fiji
(februar 2016) og Taiwan (juli og september 2016).
Andre bemærkelsesværdige bedrifter vedrører
havmiljøovervågningstjenesten under Copernicus,
der blev fuldt operationel og leverer produkter med
høj merværdi, f.eks. gennem sit bidrag til udviklingen
af vedvarende havenergi, bæredygtig anvendelse af
havressourcerne (fiskeri, biodiversitet) og kampen
mod forurening. Antallet af brugere, der regelmæssigt
tilgår havmiljøovervågningstjenestens produkter, er
vokset stødt og har nu nået milepælen 8 600
registrerede brugere (sammenlignet med 5 000 i
2015), der hovedsageligt tæller brugere fra EU's
kystlande, men også brugere fra 120 andre lande fra
hele verden.
Sentinel 2B fremmer EU's landbrugspolitik
De gratis billeder, som Copernicus leverer, vil afsløre
ændringer over tid og herunder bl.a. give mulighed for
at analysere tidligere observationer ud fra 100 %
geografisk dækning. Ved at analysere afgrødetyper,
kan de kompetente myndigheder kontrollere, om en
landbruger, der modtager grønne betalinger, har
bevaret sine vedvarende græsgange og/eller
diversificeret sine afgrøder. Copernicusdataene giver
mulighed for at udskifte overholdelseskontroller på
stedet med fjernkontrol og automatiseret overvågning
af resultaterne af politikker, hvorved der bidrages til
forenkling,
omkostningseffektivitet
og
bedre
politikresultater.
Derudover vil leverandørsektoren, aftagersektoren og
ikkestatslige organisationer have fri adgang til open
source-data til brug for forretningsmuligheder og
uafhængig politikovervågning.
ITER
ITER er et internationalt projekt, der har til formål at
fremme fusionsforskning. EU tager del i dette projekt.
De risici og komplikationer, som projektet er løbet ind
i, navnlig i form af forsinkelser, risiko for
budgetoverskridelser og problemer med den
overordnede styring, er hovedsageligt knyttet til
projektets iboende karakter af projektet, der går ud
over fusionsteknologiens nuværende stade, og til de
komplekse styringsmekanismer i det globale
konsortium, der leder projektet.
I 2015 godkendte ITER-Rådet en handlingsplan, der
skulle hjælpe ITER-organisationen med at løse
projektets mange udfordringer. Et af de store tiltag i
denne handlingsplan var revisionen af projektets
langsigtede tidsplan og de dertil knyttede
omkostninger, som blev afsluttet på vellykket vis i
november 2016. Den nye plan følger en såkaldt
trinvis fremgangsmåde, der blev anbefalet af
uafhængige eksperter i april 2016, og som fokuserer
først på opførelsen af de komponenter, der er en
afgørende forudsætning for at nå til første plasma i
2025, og dernæst på flere på hinanden følgende
rækker af monterings- og testfaser, inden fasen med
fuld drift (deuterium-tritium-fasen) indledes i 2035.
Til opførelsen af ITER kræves der over 10 mio.
komponenter, der fremstilles rundt om i verden.
Omkring 75 % af investeringerne går til skabelse af
ny viden og nye avancerede materialer og
teknologier, hvilket giver Europas industrier og
SMV'er en stor mulighed for at innovere og udvikle
"afledte" produkter til brug uden for sektorer uden for
ITER's område, f.eks. den brede energisektor, inden
for luftfart eller inden for højteknologisk udstyr såsom
scannere til kernemagnetisk resonans. Et eksempel
herpå er superledere og spoleviklingspakkerne til
ITER's toroidalfeltspoler (Toroidal Field Coils Winding
26
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0027.png
Packs), der fremstilles i Europa, og som aldrig
tidligere er blevet fremstillet i denne størrelsesorden
og derfor udgør en vigtig teknologisk landvinding.
ITER-organisationen har underskrevet i alt 108 af de
136
udbudsprocedurer
for
de
forskellige
arbejdspakker vedrørende opførelsen af ITER-
reaktoren. Dette udgør 91,1 % af projektets samlede
værdi i naturalier. Det betyder, at en betydelig andel
af ITER's aktivitet nu er i hænderne på de ITER-
medlemmer, der leverer ITER-komponenterne. Det
europæiske fællesforetagende for ITER (F4E), der er
ansvarlig for leveringen af EU's bidrag til ITER-
organisationen, har nu tildelt størstedelen af de
kontrakter, der repræsenterer store værdier (mere
end 100 mio. EUR). Pr. 31. december 2016 har F4E
underskrevet 1 015 operationelle udbudskontrakter
og 156 tilskudsaftaler til en værdi af i alt ca. 3,1
mia. EUR (2008-værdi).
Parallelt
med
handlingsplanen
for
ITER-
organisationen godkendte bestyrelsen for F4E i marts
2015 en handlingsplan, der skal forbedre dets
funktionsmåde, og som også tager hensyn til de
bemærkninger,
som
Europa-Parlamentet
og
Revisionsretten fremsatte i forbindelse med
dechargen for 2013. Denne handlingsplan er nu ved
at blive gennemført.
Som svar på en intern revision af Kommissionens
tilsyn med ITER, der blev gennemført af
Kommissionens interne revisionstjeneste i 2016, har
den ansvarlige tjenestegren i Kommissionen
udarbejdet en handlingsplan, der har til formål at
styrke dens deltagelse i styringen af og tilsynet med
ITER-projektet i sin helhed, navnlig den yderligere
udvikling af tilsynet med F4E.
Erasmus+
I sit tredje gennemførelsesår gik Erasmus+ ind i en
fase med større stabilitet sammenlignet med de
tidligere år. Ændringer af programreglerne blev holdt
på et minimum for at interessenterne kunne få ro til at
blive bedre bekendt med programmets struktur,
således at de er bedre i stand til at drage fuld fordel
af alle de muligheder, som Erasmus+ tilbyder.
Erasmus+ skrider planmæssigt frem og forventes at
nå målet på 4 mio. deltagere i 2020. Ved udgangen af
2016 var de fleste af projekterne (87 %) stadig i gang.
De havde mere end 2 mio. deltagere og flere end
168 000 organisationer var involveret i projekterne
52
.
Det gjorde det muligt for 497 000 unge at studere,
tage kurser, lave frivilligt arbejde og tage til udlandet
udveksling.
Dette
EU-programs
positive
indvirkninger er blevet vurderet: Kommissionens
rapport
53
understregede, at Erasmus+studerende ikke
blot har større chancer for at få job sammenlignet
med deres ikke-mobile ligemænd, men også har
større chancer for at indtræde i lederstillinger. I
gennemsnit sidder 64 % af de Erasmus+studerende i
lederstillinger senest 5-10 år efter afsluttet eksamen
sammenlignet med 55 % blandt deres ikke-mobile
ligemænd. Dette er endnu mere udtalt for
Erasmus+studerende fra Central- og Østeuropa,
hvoraf ca. 70 % ender med at sidde i lederstillinger
54
.
Fem banker
55
og ét universitet har tilmeldt sig
studielånsordningen
under
Erasmus+
56
,
der
understøttes af EIF. Ved udgangen af 2016 var der
stillet i alt 159 mio. EUR til rådighed for 11 500
studielån til kandidatstuderende ved hjælp af
garantiaftaler til en værdi af 25,9 mio. EUR. Selv om
det undersøgte antal var lille, er tilbagemeldingerne
fra støttemodtagere i 2015 opløftende, idet
tilfredsheden ligger på 70 %. 70 % bemærkede
desuden, at de ikke ville have kunnet tage en
kandidatuddannelse i udlandet uden støtte fra
studielånsordningen, og halvdelen af respondenterne
var de første i deres familie til at tage en højere
uddannelse. På denne ordnings tidlige stadium
matcher udbredelsen endnu ikke forventningerne, og
EIF og Kommissionen søger derfor at udvide den
geografiske dækning blandt de finansielle formidlere
(banker og universiteter) og øge udbredelsen blandt
mobile kandidatstuderende.
Connecting Europe-faciliteten (CEF)
Connecting Europe-faciliteten (CEF) finansierer
projekter
af
fælles
interesse,
der
støtter
sammenkoblinger inden for transeuropæisk transport,
energi og IKT-net.
transportområdet
er der ydet støtte til 452
projekter til en samlet værdi af 19,4 mia. EUR i
investeringer i hele Europa.
Tilskuddene
til
projekter
vedrørende
det
transeuropæiske transportnet (TEN-T) har kickstartet
27
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0028.png
store infrastrukturfinansieringer i Europa og bidrager
til de overordnede mål for Connecting Europe-
faciliteten, såsom at slå bro over manglende
transportforbindelser og fjerne flaskehalse. Som
eksempler kan nævnes:
Det første jernbaneprojekt, der skulle afsluttes under
Connecting Europe-faciliteten (juli 2016), var en
forbedring af sikkerheden på den
centrale
jernbanestrækning i Polen,
som blev gennemført
under prioriteten Sikker og sikkerhedsbeskyttet
infrastruktur. Projektet bestod i at fjerne to
niveauskæringer med lokale veje, der var placeret på
strækningen. Denne jernbanestrækning er en del af
hovednetkorridoren Østersøen - Adriaterhavet i det
centrale Polen. Det har bidraget til en forbedring af
sikkerheden og fjernelse af flaskehalse og har gjort
det muligt at øge hastigheden til 200 km/t på den
berørte del af strækningen. Dette projekt er et perfekt
eksempel på, hvordan relativt små beløb (samlet
værdi: 4,1 mio. EUR, Connecting Europe-facilitet-
tilskud på 3,5 mio. EUR) kan bidrage til opfyldelsen af
politikmål.
Følgende projekt, der er finansieret under første
runde indkaldelser af forslag i 2016, er et godt
eksempel på, hvordan Connecting Europe-facilitetens
vigtigste politiske prioriteter og grænseoverskridende
problemstillinger løses.
Konstruktionen
af
den
første
gassamkøringsforbindelse mellem Finland og Estland
skal
gøre
en
ende
energiisolationen
(Balticconnector). Balticconnector og gasrørledningen
mellem Polen og Litauen, der forventes færdiggjort i
2020, vil gøre det muligt for Finland og de baltiske
lande at diversificere deres gaskilder og -ruter. Det vil
beskytte dem mod eventuelle leveringsafbrydelser fra
deres nuværende og eneste udbyder. Rørledningen
vil bestå af tre sektioner: 22 km finsk landledning, 80
km under vand og 50 km estisk landledning. Dette
muliggør transport af 7,2 mio. m
3
gas pr. dag med
flow i begge retninger. Tilskuddet på 187 mio. EUR
dækker 75 % af konstruktionsomkostningerne.
telekommunikationsområdet
fremmer
Connecting
Europe-faciliteten
udrulningen
af
digitaltjenesteinfrastrukturer og bredbånd i hele EU.
Disse digitaltjenesteinfrastrukturer vil gøre det muligt
for borgere, virksomheder og forvaltninger i hele EU
at drage fuld fordel af at deltage i det indre digitale
marked. For eksempel vil en borger, der er ude at
rejse, kunne drage fordel af kontinuitet i
sundhedssektoren, idet man vil kunne anvende
grænseoverskridende tjenester til at tilgå sine
sundhedsoplysninger.
Støtten
til
digitaltjenesteinfrastrukturer fortsatte således i 2016.
Der blev iværksat fire indkaldelser af forslag, og der
blev tildelt 26,2 mio. EUR i finansiering alene til de
første 40 forslag under den første indkaldelse.
Connecting Europe-faciliteten bidrog til
Brenner
Base Tunnel-projektet.
Med en længde på 64 km
bliver Brenner Base Tunnel mellem Innsbruck i Østrig
og Fortezza i Italien den længste højkapacitetstunnel
i verden. Tunnelen vil styrke jernbanetrafikkens
konkurrenceevne på den strategiske München-
Verona-strækning betydeligt og bidrage til bedre
omstilling af transportformerne i den sensitive
Alperegion.
energiområdet
er der tildelt 1,18 mia. EUR til
75 tiltag.
1.1.2. Resultater af 2007-2013-programmerne
Den foregående udgave af den årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport indeholdt oplysninger om de
vigtigste efterfølgende evalueringer
57
af 2007-2013-
programmerne under udgiftsområde 1A.
28
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0029.png
1.2. Økonomisk, social og territorial samhørighed (udgiftsområde
1B)
58
Der var afsat 50,8 mia. EUR til programmerne under udgiftsområde 1B for 2016, hvilket udgør 32,7 % af det
samlede EU-budget for 2016.
Diagram: Øverst: Vigtigste programmer finansieret under udgiftsområde 1B i 2016 / Nederst: Udgiftsområde 1B's andel af det samlede budget. Alle tal
er i mio. EUR.
Dette udgiftsområde omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Socialfond (ESF)
59
- herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (specifik supplerende tildeling) og
Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD). Alle disse programmer gennemføres
under delt forvaltning.
Programmernes støtte til Kommissionens prioriteter:
EFRU, Samhørighedsfonden og ESF udgør EU's samhørighedspolitik med et budget på 351,8 mia. EUR for perioden
2014-2020. Samhørighedspolitikken er det vigtigste EU-investeringsinstrument til opfyldelse af Europa 2020-
målsætningerne om vækst og jobskabelse på EU-plan og strukturreformer på nationalt plan. Samhørighedspolitiske
interventioner bidrager til at fremme gennemførelsen af flere af Juncker-Kommissionens prioriteter, navnlig "job, vækst
og investering", "det digitale indre marked" og "energiunionen og klima". Samhørighedspolitikken bidrager også til
udviklingen af det indre marked samt en række foranstaltninger i forbindelse med flygtningekrisen og
migrationspolitikken.
29
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0030.png
Samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 er fuldt ud tilpasset Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig
og inklusiv vækst. Samhørighedspolitikken investerer strategisk i forskning og innovation, støtter intelligent
specialisering, små virksomheder og digitale teknologier og bidrager dermed til EU's mål om intelligent vækst. Den er
også afgørende for EU's bæredygtige vækst og bidrager betydeligt til at styre Europa i retningen af en
lavemissionsøkonomi ved hjælp af investeringer i energi, miljø, klima og bæredygtig transport. I tillæg til investeringer i
vigtige infrastrukturer inden for bredbånd, transport og vandforsyning, for blot at nævne nogle få, og i tillæg til
investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse, social inklusion og den europæiske arbejdsstyrkes faglige
tilpasningsevne, støtter samhørighedspolitikken virksomheder i hele Europa direkte med henblik på at øge deres
konkurrenceevne og støtte dem i udviklingen af innovative produkter og oprettelsen af arbejdspladser. Finansiering via
samhørighedspolitikken udgør mere end 60 % af det offentlige investeringsbudget i en række medlemsstater og har
fortsat spillet en afgørende rolle for de langsigtede investeringsstrategier, idet den støtter strukturreformer, tilskynder den
private sektor til at foretage investeringer, tager hånd om markedssvigt og forbedrer investeringsmiljøet.
Gennem hele 2016 er der fortsat gjort en indsats for at styrke forbindelserne mellem EU's mekanismer for økonomisk
styring og samhørighedspolitikken. Programmerne under samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020 tager fat på
relevante landespecifikke henstillinger
60
, som er udsendt i forbindelse med det europæiske semester. Kommissionens
2016-analyse udmøntede sig i 66 "investeringsrelevante" landespecifikke henstillinger (en stigning fra 32 i 2015). Disse
landespecifikke henstillinger vedrørte ajourføring og tilpasning af henstillinger udstedt i forbindelse med det europæiske
semester for 2015 eller genoptagelse af tidligere udstedte landespecifikke henstillinger. Ingen af 2016-henstillingerne
krævede ændringer af de nyligt vedtagne 2014-2020-programmer.
I 2016 blev der fremlagt en række forslag og
tilpasninger på dette område. Kommissionen
gennemførte f.eks. en tilpasning af tildelingerne af
midler under samhørighedspolitikken fordelt på
medlemsstater for perioden 2017-2020, der betød en
samlet stigning over perioden på 4,6 mia. EUR til
Grækenland, Italien og Spanien som primære
støttemodtagere. Disse yderligere midler skal sættes
ind på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, imødegå
de stigende udfordringer i forbindelse med flygtninge-
og migrationskrisen og øge investeringerne i
kombination med Den Europæiske Fond for
Strategiske Investeringer under hensyntagen til hver
medlemsstats specifikke behov.
Foruden denne tilpasning og i lyset af de aktuelle
økonomiske og sociale udfordringer, som adskillige
medlemsstater står over for, er der bl.a. blevet
fremlagt følgende forslag: i) en udvidelse af
muligheden for at opnå en 10 %-forhøjelse, der
1.2.1. Status for 2014-2020-programmerne
gælder
for
medlemsstater
med midlertidige
budgetproblemer (vedtaget i 2016), og en
forlængelse af den medfinansieringssats på 85 %,
der gælder for alle operationelle programmer støttet
af EFRU og EFS i Cypern ud over den oprindeligt
fastsatte frist den 30. juni 2017 indtil programmernes
afslutning, ii) muligheden for at indføre en særskilt
prioritetsakse under operationelle EFRU-programmer
for genopbygning. EFRU-støtte suppleres med
genopbygningsmidler fra ESF som svar på større
eller regionale naturkatastrofer, og iii) etableringen af
det nye støtteprogram for strukturreformer, som
udgøres af et integreret instrument, der yder støtte til
medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse af
reformer på en lang række tematiske områder, der
vedrører EU's procedurer for økonomisk styring og
EU-lovgivningen, og som omfatter støtte til reformer,
som medlemsstaterne selv har valgt at gennemføre.
Partnerskabsaftalerne, der er blevet indført for
perioden 2014-2020, har vist sig at være et effektivt
instrument til øremærkning af midler til EU's
investeringsprioriteter. Revisionsretten konkluderede,
at de nye partnerskabsaftaler viser, at det er lykkedes
Kommissionen og medlemsstaterne at målrette
midlerne bedre til vækst og job samt at udpege
investeringsbehov og på vellykket vis omsætte dem til
målsætninger og ønskede resultater
61
.
2016 er det første fulde gennemførelsesår - pr.
medlemsstat
-
for
samhørighedspolitikkens
operationelle
programmer
for
programmeringsperioden 2014-2020. På dette tidlige
gennemførelsesstadie er udvælgelsen af projekter et
vigtigt skridt i retning af en vellykket gennemførelse af
investeringerne.
I 2016 accelererede projektudvælgelseshastigheden
pr. medlemsstat, idet den samlede udvælgelsessats
nåede op på 26,1 % (fra 4,6 % i 2015) ud af den
samlede tildeling for EFRU-Samhørighedsfonden.
Ved udgangen af 2016 var der allerede ydet tilskud
på 67 mia. EUR under EFRU og 19,1 mia. EUR
under Samhørighedsfonden. Takket være disse
investeringer gennemføres der i øjeblikket 59 000
EFRU-projekter
og
2 500
Samhørighedsfondprojekter.
Inklusive
national
medfinansiering investeres der for 48 mia. EUR i
realøkonomien under EFRU og 16 mia. EUR under
30
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0031.png
Samhørighedsfonden til støtte for EU's 2020-mål om
job og vækst. Projektudvælgelsesniveauet er
imidlertid ulige fordelt på tværs af programmer og
medlemsstater.
Det samme billede tegner sig for ESF, der til trods for
et meget lavt attesteret udgiftsniveau ved udgangen
af 2015, havde nået en projektudvælgelsessats, der
oversteg 13 %. Ved udgangen af 2016 var
projektudvælgelsesniveauet mere end fordoblet (med
over 30 %), hvilket viser, at projektudvælgelsen tager
fart.
Denne accelererede projektudvælgelse er endnu ikke
blevet omsat til en høj udnyttelsesgrad i form af
den samlede sats for EFRU og Samhørighedsfonden
var på 3,70 %, ESF lå på 2,37 %, og
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet lå på 9,87 %. Der er
flere grunde til denne forsinkelse: de primære
vedrører
den
forsinkede
udpegelse
af
programmyndigheder og -organer, tidsforskydningen
mellem udvælgelsen af projekter og den første
fremsendelse
af
betalingsanmodninger
til
Kommissionen, den forsigtighed, som visse
myndigheder tillægger sig i lyset af de strammede
krav til lovlighed, formel rigtighed og årsregnskaber
samt de ansvarlige myndigheders arbejde med
afslutningen af 2007-2013-programmerne.
betalinger fra Kommissionen
62
. Ved udgangen af
2016 var udnyttelsesgraden lavere end forventet, idet
Diagram: Projektudvælgelse under EFRU for perioden 2014-2020 og anmeldte udgifter pr. medlemsstat pr. 3. januar 2017
.
Forhåndsbetingelser for gennemførelsen
63
Forhåndsbetingelserne
64
er et af de vigtige nye elementer i de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-
fonde) for perioden 2014-2020, der sigter mod at øge fondenes lønsomhed. Forhåndsbetingelserne har til formål
at sikre, at der er indført passende lovgivningsmæssige og politiske rammer, og at der er tilstrækkelig administrativ
kapacitet, inden der investeres midler. Derved øges effektiviteten og lønsomheden af de investeringer, som ESI-
fondene støtter, samt af de offentlige og private investeringer.
Medlemsstaterne havde frist indtil den 31. december 2016 til at opfylde alle forhåndsbetingelserne, og vil skulle
rapportere til Kommissionen om denne opfyldelse senest i juni 2017 i forbindelse med de årlige
gennemførelsesrapporter eller i august 2017 i forbindelse med de statusrapporter, der skal fremsendes i henhold
til retsgrundlaget. Hvis forhåndsbetingelserne ikke er opfyldt på det tidspunkt, hvor programmet vedtages, bør
medlemsstaterne sikre rettidig gennemførelse af en handlingsplan, der sikrer deres opfyldelse. En stor andel af de
660 særlige handlingsplaner, der gælder for prioriteter under EFRU og Samhørighedsfonden er af
medlemsstaterne indberettet som gennemførte i starten af 2017: pr. 25. januar 2017 var der afsluttet 358
handlingsplaner og 115 var indberettet som afsluttet, men afventede Kommissionens vurdering. 89 % af de
handlingsplaner om forhåndsbetingelser, der havde betydning for ESF-investeringer, blev af Kommissionen
vurderet som afsluttede eller næsten afsluttede i begyndelsen af februar 2017.
31
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0032.png
Den relativt korte frist for gennemførelsen af forhåndsbetingelserne betyder, at det indtil videre ikke er muligt fuldt
ud at vurdere deres lønsomhed. På baggrund af den foreløbige vurdering af denne mekanisme skønnes det, at
forhåndsbetingelserne har bidraget til at forbedre den ramme, som EU-budgettet arbejder indenfor.
Forhåndsbetingelserne sikrer en direkte forbindelse mellem investeringer, der medfinansieres af ESI-fondene, og
politikker på EU-plan. De bidrog til, at relevant EU-lovgivning blev indarbejdet i national lovgivning og gennemført,
til at håndtere hindringer for investeringer i EU og til at støtte målene for klimapolitikken.
Forhåndsbetingelserne har medført strategiske, lovgivningsmæssige og administrative forandringer. De har også
udløst politikreformer og bevirket, at der er blevet reageret positivt på relevante landespecifikke henstillinger,
hvilket bør føre til mere effektiv og lønsom anvendelse af ESI-fondene. Disse fordele begrænses ikke til ESI-
fondene, men har også en positiv virkning for gennemførelsen af strukturelle ændringer og for forbedringen af
investeringsmiljøet
i
EU
65
.
Medlemsstaterne fremsendte de første data om
gennemførelsen
af
samhørighedspolitikprogrammerne for 2014 og 2015
til Kommissionen i slutningen af maj 2016, og
Kommissionen
sammenfattede
disse
i
den
sammenfattende årsrapport for ESI-fondene for
2016
66
, som var den første i en række årlige rapporter
til EU-institutionerne om gennemførelsen af ESI-
fondene. ESI-fondenes åbne dataplatform
67
er også
blevet ajourført, så man kan se den finansielle
volumen for de udvalgte projekter samt prognoser og
resultater vedrørende fælles indikatorer som
indberettet af programmerne i 2016.
bredbåndsdækning, hvorved der bidrages til forbedret
konkurrenceevne og økonomisk vækst på de berørte
områder.
Ved udgangen af 2015 var der tildelt EU-støtte til en
værdi af 7,5 mia. EUR til specifikke EFRU-projekter,
der fremmer
SMV'ers konkurrenceevne
(8,9 % af de
samlede planlagte investeringer). Der var således
ydet EFRU-finansiering til projekter, der støtter i alt
113 000 SMV'er
69
. Otte medlemsstater (Tyskland,
Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Portugal, Sverige
og Det Forenede Kongerige) og en række
Interregprogrammer tegnede sig for 95 % af disse
prognoser. 85 000 af disse virksomheder vil få støtte i
form af rådgivning og vejledning, og der forventes
25 000 nystartede virksomheder. I denne tidlige fase
forventes dette at medføre 65 000 direkte nye
arbejdspladser i de støttede virksomheder. På
baggrund af de projekter, der allerede var fuldt
gennemført, viser de indberettede resultater, at der
blev støttet 36 379 virksomheder (hvoraf 3 238 var
opstartsvirksomheder), og at der blev oprettet mere
end 2 500 direkte nye arbejdspladser (hvoraf 174 er
forskerstillinger).
Finansielle instrumenter
er i høj grad blevet et
vigtigt værktøj for opfyldelsen af målene for
samhørighedspolitikken, og en væsentlig andel af
midlerne er derfor i højere grad blevet ydet ved hjælp
af disse instrumenter. Den aktuelle planlægning viser,
at
20,1
mio.
EUR
under
EFRU
og
Samhørighedsfonden, svarende til 8 % af de samlede
tildelinger, forventes tildelt ved hjælp af finansielle
instrumenter. EFRU gennemføres i stigende grad ved
hjælp af finansielle instrumenter, der har en stor
løftestangseffekt
offentlige
og
private
investeringer. Det er ikke kun SMV'er, der er begyndt
at drage fordel heraf (ca. 50 % af EFRU-støtten til
SMV'er ydes ved hjælp af finansielle instrumenter),
men også transport- og energiprojekter og projekter,
der vedrører den cirkulære økonomi. Helt konkret
viser de seneste oplysninger, at der takket være
EFRU-interventioner, der gennemføres ved hjælp af
finansielle instrumenter, allerede er afledt private
investeringer til en værdi af 43 mio. EUR, hvilket
Den åbne dataplatform dækker mere end 40 % af
EU-budgettet og fik den første pris fra
ombudsmanden for meget høj kvalitet inden for
åben administration tidligt i 2017.
På området for
intelligent vækst
udgør beløbet på
3,4 mia. EUR, der er tildelt specifikke
forsknings- og
innovationsprojekter
under EFRU, 5,7 % af de
samlede planlagte investeringer for perioden 2014-
2020. Ved udgangen af 2015 forventedes 19 000
virksomheder at drage fordel af udvalgte EFRU-
ordninger til fremme af samarbejdet med
forskningsinstitutter (15 % af målet), og 5 000
forskere forventedes at drage fordel af forbedret FTU-
infrastruktur (7 % af målet)
68
.
Antallet af samarbejdsprojekter mellem
virksomheder og forskningsinstitutter:
36 421
Der er fuld gang i projektudvælgelsen på de områder,
der bidrager til
det digitale indre marked.
Frem mod
udgangen af 2016 var ca. 1 200 projekter blevet
udvalgt til at opfylde målet om et forbundet digitalt
indre marked, hvilket svarer til samlede investeringer
2,6
mia.
EUR
(EFRU
plus
national
medfinansiering). Gennem disse projekter vil næsten
yderligere
80 000
husholdninger
32
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0033.png
matcher den offentlige virksomhedsstøtte, der ydes i
form af tilskud. Derudover er der genereret yderligere
35,5 mio. EUR i private investeringer, der matcher
den offentlige virksomhedsstøtte, som ydes på andre
måder end som tilskud.
Hvad
angår
bæredygtig
vækst,
modtager
foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til
klimaændringer betydelig støtte fra ESI-fondene i
programmeringsperioden 2014-2020, der beløber sig
til mere end 114 mia. EUR, hvoraf næsten halvdelen,
ca. 55 mia. EUR, kommer fra EFRU og
Samhørighedsfonden.
De primære investeringstyper omfatter:
investeringer
i
energieffektivitet,
navnlig
energieffektiviteten i bygninger og SMV'er
vedvarende energi og intelligente distributionsnet
samt
transmission
af
intelligent
energi,
oplagringsinfrastruktur
og
energieffektiv
dekarboniseret transport
tilpasning
til
klimaændringer
og
risikoforebyggelse, dvs. støtte til en bred vifte af
foranstaltninger, herunder forebyggelse af
oversvømmelser
og
økosystembaserede
foranstaltninger såsom grøn infrastruktur.
programcyklus, hvilket betyder, at der går længere
tid, før de faktiske resultater bliver synlige.
Med hensyn til investeringer i strategiske netværk er
der planlagt investeringer i TEN-T og andre
transportinvesteringer
under
EFRU
og
Samhørighedsfonden. F.eks. er der planlagt
anlæggelse af nye jernbanestrækninger med en
samlet længde på 1 136 km (heraf 571 km TEN-T),
genopbygning
eller
modernisering
af
jernbanestrækninger med en samlet længde på 8 610
km (heraf 4 636 km TEN-T), anlæggelse af nye veje
med en samlet længde på 3 414 km (heraf 2 022 km
TEN-T), og genopbygning eller modernisering af veje
med en samlet længde på 9 742 km (heraf 798 km
TEN-T)
70
. Ved udgangen af 2015 var der blevet
udvalgt projekter for i alt 4,1 mia. EUR (6,2 % af de
planlagte investeringer)
71
. Ligesom det er tilfældet
med
miljøinfrastruktur,
forklarer
transportinvesteringernes særlige programcyklus de
relativt moderate fysiske fremskridt, der er indberettet
indtil nu (3 km ny vej anlagt og 26 km genopbygget
eller moderniseret vej, hvoraf 24 km er TEN-T)
72
.
Hvad angår
inklusiv vækst,
er ESF den vigtigste
fond under udgiftsområde 1B, der investerer i
beskæftigelse, social inklusion og uddannelse.
Det planlægges at tildele over 168 mia. EUR i støtte
på dette område, navnlig fra ESF, men også fra
EFRU. Der er blevet udvalgt projekter svarende til
over 12 % af dette beløb (over 11,5 mia. EUR), og
mange mennesker havde allerede haft gavn af
støtten ved udgangen af 2015
73
.
I oktober 2016 vedtog Kommissionen en meddelelse
og
et
ledsagende
arbejdsdokument,
som
understreger hovedresultaterne af ungdomsgarantien
og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet siden deres
indførelse i 2013
74
. Meddelelsen viser, at selv om
ungdomsarbejdsløshed fortsat er et centralt emne i
mange
medlemsstater,
har
unges
arbejdsmarkedsresultater i EU samlet set oversteget
forventningerne
siden
2013.
Hvad
angår
gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet,
var der betydelige fremskridt i anden halvdel af 2015
og især i 2016. Ved udgangen af 2016 beløb de
samlede berettigede omkostninger til tiltag udvalgt
under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet sig til 4,7
mio. EUR, og støttemodtagerne havde anmeldt
omkostninger til et beløb på mere end 1,1 mia. EUR.
Ved udgangen af 2016 havde Kommissionen
modtaget anmodninger om endelig betaling under
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
fra
medlemsstaterne til en værdi af ca. 839 mio. EUR.
Ved udgangen af november 2016 var 1,6 mio. unge
mennesker blevet omfattet af støtteforanstaltninger
under
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
Ifølge
oplysninger fra november 2016 lykkedes det de
større medlemsstater, der havde haft størst fordel af
Der træffes beslutninger om investeringer i et jævnt
tempo på dette område, og der er allerede udvalgt
mere end 5 000 projekter, hvilket svarer til en
projektudvælgelsessats på 20 % ved udgangen af
2016. De afsatte beløb repræsenterer mere end 10
mia. EUR i samlede investeringer (EFRU,
Samhørighedsfonden og national medfinansiering).
Overordnet set har EFRU og Samhørighedsfonden
opnået følgende på dette område:
Forbedret energiforbrugsklassifikation i mere end
17 000 husstande.
Et årligt fald i det primære energiforbrug i offentlige
bygninger på 294 197 kWh/år.
Et skønnet årligt fald i drivhusgasemissionerne på
13 227 ton CO
2
-ækvivalent.
Oversvømmelsesbeskyttelsesforanstaltninger til
gavn for yderligere 6 020 personer.
Mere end 13 400 h habitat er støttet med henblik
på at opnå en bedre bevarelsesstatus.
Der er endnu ikke blevet indberettet nogen
væsentlige
værdier
under
EFRU
og
Samhørighedsfonden for de fælles indikatorer til
måling
af
genvindingskapacitet,
forbedret
spildevandsrensning eller forbedret vandforsyning,
selv om nogle programmer har indberettet værdier for
specifikke indikatorer. Dette skyldes, at de relaterede
investeringer
-
som
alle
andre
infrastrukturinterventioner
-
har en
længere
33
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0034.png
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, hver især at
inddrage tusindvis af unge, nemlig Italien (ca.
640 000 personer, som var blevet kontaktet eller
allerede deltog i foranstaltninger), Frankrig (162 000),
Spanien (277 000) og Grækenland (39 000).
I visse medlemsstater har det imidlertid taget længere
tid at få de nødvendige procedurer og strukturer på
plads. Otte medlemsstater var nødt til at returnere
deres forfinansiering til Kommissionen, da der ikke
indløb nok anmodninger om endelig betaling til at
dække dem. Dokumentation fra de nationale
evalueringer af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
indikerer,
at
der
foreligger
gennemførelsesudfordringer, som risikerer at hindre
initiativets
succes,
navnlig
hvad
angår
leveringskvalitet, effektivitet og overvågning. Disse
udfordringer tæller bl.a.: kortere gennemførelsesfrist
for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet sammenlignet
med ESF-tiltag, utilstrækkelig kapacitet hos nogle af
de offentlige beskæftigelsesmyndigheder eller andre
formidlerorganisationer til at kunne gennemføre
programmet, vanskeligheder med at udpege inaktive
eller administrativt ekskluderede borgere, der ikke er i
beskæftigelse eller under uddannelse (et antal
medlemsstater tager hånd om dette ved at arbejde
mere aktivt sammen med ikkestatslige organisationer
og ved at iværksætte særlige opsøgende
foranstaltninger), og forsinkelser i gennemførelsen af
integrerede
overvågningssystemer
for
ESF's
operationelle programmer samt bæredygtigheden af
de
tilbud,
der
er
afgivet
under
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet - navnlig i en
kontekst hvor der stadig er lav efterspørgsel efter
arbejdskraft i mange medlemsstater
75
.
275 000
dårligt
stillede
deltagere
i
foranstaltninger
under
ESF
eller
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet var i gang med
at søge arbejde, under uddannelse, opnåede
formelle kvalifikationer eller var i beskæftigelse,
herunder som selvstændige erhvervsdrivende.
Der ses også fremskridt på området for
social
inklusion,
hvor
oplysningerne
om
tidlig
gennemførelse af ESF-interventioner er lovende. Ved
udgangen af 2015 kom 39,8 % af de 631 000 ESF-
deltagere fra en arbejdsløs husstand, og 32,1 % var
migranter (udenlandsk herkomst eller minoriteter)
hvilket viser, at der var fokus på de personer, der har
størst behov for støtte. 55 000 deltagere har allerede
fundet et job
76
.
I 2015/2016 blev de nye operationelle programmer
under FEAD rullet ud. Ved udgangen af 2016 var
FEAD operationel i størsteparten af medlemsstaterne
såvel
hvad
angik
materiel
bistand
som
gennemførelse af aktiviteter for de dårligst stillede
vedrørende social inklusion. I juni 2016 fremsendte
medlemsstaterne
deres
årlige
gennemførelsesrapporter for 2015, som viser,
hvordan gennemførelsen af programmerne er
accelereret sammenlignet med 2014. Det vurderes, at
22,4 mio. mennesker, kumulativt frem til slutningen af
2015, har draget fordel af FEAD's fødevare- og
materialebistand. Heraf var 50 % kvinder, 30 % af
slutmodtagerne var børn, 9 % var personer på 65 år
eller mere, 12 % var migranter (deltagere af
udenlandsk
herkomst eller
minoriteter, inkl.
marginaliserede grupper såsom romaer), 4 % var
personer med handicap, og 6 % var hjemløse. Der
blev uddelt mere end 560 000 ton mad kumulativt
frem til slutningen af 2015.
EFRU-interventioner vedrørende social inklusion
omfatter
investeringer
i
social,
sundheds-,
uddannelses-, bolig- og børnepasningsinfrastruktur,
genopretning af forsømte områder, tiltag til reducering
Samlet
set
har
ESF
og
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ved udgangen af
2015 nået:
2,7 mio. deltagere, herunder 1,6 mio. ledige og
700 000 ikke-erhvervsaktive
235 000 af disse deltagere kom i beskæftigelse
efter gennemførelse af tiltag under ESF eller
ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og 181 000
deltagere havde opnået formelle kvalifikationer
efter at have deltaget i et sådant tiltag
100 000 deltagere var under uddannelse eller
erhvervsuddannelse takket være støtte fra ESF
eller ungdomsbeskæftigelsesinitiativet
34
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0035.png
af migranters geografiske og uddannelsesmæssige
isolation,
og
opstart
af
virksomheder.
Projektudvælgelsessatsen
for
disse
EFRU-
interventioner lå på ca. 12 % ved udgangen af 2016,
og tæt ved 1 000 projekter var allerede udvalgt og
ved at blive gennemført. Den rapporterede fremgang i
støtten til
sundhedsinfrastruktur
er stadig marginal,
idet medlemsstaternes indberettede værdier kun
omhandler situationen ved udgangen af 2015. Støtten
til udvalgte
integrerede byudviklingsstrategier
omhandler 1,7 mio. mennesker (5 % af det fastsatte
mål)
77
.
Der er blevet programmeret et samlet beløb på
6 mia. EUR til støtte for
styrkelsen af den
institutionelle kapacitet og effektivisering af den
offentlige forvaltning,
primært under ESF, men det
planlægges ligeledes at tildele støtte under EFRU.
Mere end 11 % af det samlede budget var blevet
tildelt til projekter ved udgangen af 2015. De
projekter, der var udvalgt ved udgangen af 2015 har
en samlet værdi på 680 mio. EUR. Det drejer sig om
Interregprojekter i Bulgarien, Estland, Frankrig,
Kroatien, Italien og Polen. 97 000 ansatte i den
offentlige forvaltning har fået støtte fra ESF, og
medlemsstaterne har indberettet 31 projekter, som er
målrettet de offentlige forvaltninger eller offentlige
tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau. De
EFRU-finansierede Interregprogrammer havde gjort
store fremskridt med projektudvælgelsen og nåede
en finansiel volumen på 900 mio. EUR ved udgangen
af 2015 (7,4 % af de planlagte investeringer)
78
.
Selv om de ovenfor rapporterede oplysninger er
baseret på delvise data, betragtes de som indikative
og værd at nævne. Der arbejdes videre med disse
data. Rapporteringscyklussen for programmerne
2017, der indebærer, at medlemsstaterne skal
fremsende deres programrapporter til Kommissionen
inden udgangen af juni 2017 samt deres nationale
statusrapporter inden udgangen af august 2017, vil
give
et
mere
fyldestgørende
billede
af
gennemførelsen og fremskridt hen imod investerings-
og politikmål og sikre en mere kvalitativ rapportering.
Rapporterne
fra
medlemsstaterne
vil
blive
sammenfattet af Kommissionen i en strategirapport
ved udgangen af 2017
79
.
1.2.2. Resultater af 2007-2013-programmerne
Gennemførelsesaspekter
I alt 440 operationelle programmer (322 for EFRU og
Samhørighedsfonden og 118 for ESF) drog fordel af
finansiering
under
samhørighedspolitikken
i
programmeringsperioden 2007-2013 med en samlet
budgettildeling på 346,5 mia. EUR. De nationale og
regionale offentlige bidrag - sammen med private
bidrag - bringer de samlede investeringer op på 477,1
mia. EUR
80
. Programmet blev gennemført mellem
januar 2007 og december 2015.
Gennemførelsen
af
EFRU-
og
Samhørighedsfondprogrammerne
startede
81
langsomt , men begyndte at tage fart i de fleste
lande omkring 2012 (se næste diagram). Ved
udgangen af marts 2016 var 90 % den disponible
finansiering
82
under EFRU og Samhørighedsfonden
for perioden 2007-2013 imidlertid blevet udbetalt til
medlemsstaterne, idet en lidt større andel var
udbetalt til EU-12-lande
83
(92 %) end til EU-15-
lande
84
(89 %). Den samme tidsprofil er tydelig for
både EFRU og Samhørighedsfonden selv, om end
sidstnævnte blev opbygget en smule langsommere
(som det må forventes, idet det normalt tager
længere
tid
at
gennemføre
store
infrastrukturprojekter) og nåede op på niveau sidst i
perioden.
Gennemførelsessatsen varierede betydeligt landene imellem. I Rumænien var der ved udgangen af 2013 kun
anmodet om udbetaling af 37 % af finansieringen for perioden, og i Slovenien var der kun tale om 40 %, mens
andelen var mindre end 50 % i Italien, Slovakiet, Bulgarien, Tjekkiet og Malta (se diagram).
35
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0036.png
100
90
slut 2013
slut marts 2016
80
70
60
50
40
30
20
10
0
RO SI IT SK BG CZ MT DK UK AT HU FR CY LV ES BE NL PL DE LU IE GR FI SE PT LT EE EU
Diagram: Betalinger vs. disponibel finansiering - EFRU plus Samhørighedsfonden
85
- Kilde: GD REGIO, Infoviewdatabasen. Tallene omfatter ikke
Interreg, idet det er svært at fordele disse midler på medlemsstaterne.
I alle de lande, hvor gennemførelsen haltede, steg
betalingerne over de følgende år, og for de fleste
lande betyder det (under hensyntagen til de haltende
betalinger og det faktum, at der er et loft på 95 %,
indtil projektet er fuldt afsluttet), at de havde nået
deres finansielle gennemførelsesmål ved udgangen
af 2016. Kun Italien, Tjekkiet og Rumænien oplever
stadig visse forsinkelser.
Evalueringen af EFRU og Samhørighedsfondens
resultater viste, at disse gennemførelsesforsinkelser
skyldtes adskillige væsentlige problemer, som især
var typiske i de nye medlemsstater, for hvilke
perioden 2007-2013 var den første fulde periode for
gennemførelse af samhørighedspolitikken
86
.
Der var typisk problemer med opstilling af systemer til
projektforberedelse og -udvælgelse:
mangler i de offentlige indkøbssystemer
opstilling af systemer til forvaltning og opfølgning
på projekter, hvilket førte til et konstant højt
niveau af uoverensstemmelser mellem de
kontraherede beløb og de udbetalte støttebeløb
og
hyppig udskiftning blandt nøglemedarbejdere i
EU-12-landene.
Der
kan
drages
visse
gennemførelsessatsen
for
87
Samhørighedsfonden :
konklusioner
EFRU
om
og
der var betydelige forskelle på tværs af
medlemsstaterne. Mens visse medlemsstater
(Litauen, Estland, Letland, Finland, Portugal)
nåede grænseværdien på 95 %, forblev
gennemførelsessatsen til sammenligning lav for
andre (særlig Rumænien, men også Slovakiet,
Malta og Kroatien)
de overordnede forskelle mellem mindre
udviklede (konvergens) og mere udviklede
(konkurrenceevne)
regioner
var
relativt
begrænsede med en andel på henholdsvis
78,5 % og 80,4 %
gennemførelsessatsen for social inklusion,
adgang til arbejde og menneskelig kapital (der
spænder fra 83,7 % til 78,1 %) var betydeligt
højere end for styrkelse af den institutionelle
kapacitet (69,0 %) og fremme af partnerskaber
(64,2 %). Dette kan forklares med, at
sidstnævnte område omfatter mange langsigtede
projekter, der løb i hele programmeringsperioden
budgetterne for teknisk bistand var ikke fuldt
udnyttet,
og
den
gennemsnitlige
gennemførelsessats i EU var på 67,9 %. Dette
kan forklares med, at aktiviteter, der var målrettet
ændringer på systemniveau, var langsommere til
at komme i gang, planlagt til slutningen af
perioden
og/eller
mere
udfordrende
at
gennemføre som følge af deres kompleksitet.
Disse problemer blev løst navnlig takket være
specifikke tiltag, der blev iværksat af Kommissionen,
og som havde til formål at støtte medlemsstaterne i
deres gennemførelsesbestræbelser. Arbejdet i
taskforcen vedrørende bedre gennemførelse spillede
en stor rolle i den forbindelse. Taskforcen blev
oprettet i november 2014 og fik mandat til at hjælpe
lande med en udnyttelsesgrad, der lå betydeligt under
gennemsnittet, med at forbedre og accelerere deres
gennemførelse, idet der især var fokus på
medlemsstater med en svag administrativ kapacitet.
Gennemførelsesmønstret var det samme for ESF.
Ved udgangen af marts 2017 havde Kommissionen
modtaget anmeldelse af udgifter svarende til 99,17 %
af det samlede budget for ESF for perioden 2007-
2013.
36
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0037.png
Bidrag til gennemførelse af politikker
37
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0038.png
I 2016 færdiggjorde Kommissionen sine efterfølgende
evalueringer af 2007-2013-programmerne under
EFRU, Samhørighedsfonden
88
og ESF
89
. Disse to
evalueringer
omhandlede
resultaterne
af
interventioner under samhørighedspolitikken afviklet i
alle 28 medlemsstater, og disse interventioners
bidrag til EU's politiske prioriteter. I afsnittene
nedenfor
fremlægges
resultaterne
af
disse
evalueringer samt de endelige resultater udledt af de
overvågningsdata,
som
medlemsstaterne
har
indberettet i deres afslutningserklæringer ved
udgangen af marts 2017
90
.
Makroøkonomisk indvirkning
Hver region og hvert land i EU har fordel af
samhørighedspolitikken, også de der betaler mest.
Den efterfølgende evaluering af EFRU og
Samhørighedsfonden konkluderer, at midlerne under
samhørighedspolitikken og investeringer i udviklingen
af landdistrikterne har ført til en stigning i BNP på 4 %
over normalen i 2015 i EU-12-landene, og i Ungarn er
denne stigning endda på over 5 %. Denne virkning er
varig på længere sigt (og i nogle tilfælde endda for
opadgående). I Polen vurderes det f.eks., at BNP i
2023 vil være næsten 6 % over det niveau, man ville
have
forventet
for
et
scenario
uden
samhørighedspolitikinvesteringer i perioden 2007-
2013. I regioner i mere udviklede medlemsstater er
virkningen mindre, men fortsat positiv, selv når der
tages højde for, at disse medlemsstater er dem, der
betaler mest til samhørighedspolitikken.
Den efterfølgende evaluering af EFRU og
Samhørighedsfonden vurderer, at der for hver euro i
form af investeringer i samhørighedspolitikken i
perioden 2007-2013 genereres 2,74 EUR yderligere i
BNP frem mod 2023, dvs. et skønnet samlet afkast
på næsten 1 bio. EUR i yderligere BNP inden 2023.
BNP-effekten afspejler dermed hele EU's budget for
perioden 2007-2013 (975,8 mia. EUR) og 2014-2020
(908,4 mia. EUR).
Intelligent vækst
strategiske virksomheder, vurderes det, at 15 % af de
små virksomheder i fremstillingssektoren, og en
tredjedel af de mellemstore virksomheder i denne
sektor,
modtog
direkte
finansiel
støtte.
Overvågningsdata indikerer også, at denne støtte har
ført til direkte oprettelse af mere end
1,2 mio.
arbejdspladser.
Set i et bredere perspektiv blev der
skabt i alt 3. mio. job i EU-økonomien i perioden
2007-2013.
1,2 mio. nye arbejdspladser
takket være støtte fra EFRU og
Samhørighedsfonden
i perioden 2007-2013.
Det største udbytte af støtten var, at den kunne
bruges til at hjælpe SMV'er med at modstå effekten af
krisen i form af lånemuligheder, på et tidspunkt hvor
alle andre finansieringsmuligheder var brugt op. Dette
gjorde SMV'er i stand til at investere i
moderniseringer eller udvidelser af anlægsaktiver. I
tillæg hertil og som en del af samhørighedspolitikkens
svar
den
økonomiske
krise
blev
støtteberettigelsesreglerne ændret for at give
mulighed for finansiering af driftskapital, og dette
gjorde det muligt for en lang række virksomheder at
overleve og fastholde arbejdskraft. Samtidig ydede
EFRU også støtte til innovation og til indførelsen af
mere teknisk avancerede produktionsmetoder samt til
udvikling af nye produkter. Dette førte også til synlige
adfærdsændringer, som f.eks. at SMV'ernes ledelser
var mere villige til at løbe en risiko og til at innovere.
Nogle af programmerne anvendte EFRU som
prøvekanin for eksperimentelle og innovative
politikforanstaltninger i stedet for at kopiere
traditionelle nationale ordninger. Det var f.eks.
tilfældet med det stærke fokus på forskning og
innovation i Danmark, Sverige og Finland, Living
Labs-eksperimentet i Puglia (Italien) og Inno-voucher-
ordningen i Litauen. Evalueringen konkluderede, at
denne eksperimentelle tilgang - anvendelse af EFRU
som prøvekanin i stedet for at kopiere nationale
støtteordninger - med fordel kan anvendes mere
fremover, eftersom det er en måde, hvorpå EFRU
kan bidrage til en særlig strøm af EU-merværdi, der
overstiger de relativt små finansieringsbeløb, der er
tale om, i hvert fald hvad angår mere udviklede
regioner (konkurrenceevne).
Resultaterne for intelligent vækst opnås både ved at
mobilisere finansielle ressourcer og ved at bidrage til
forbedringen af investeringsvilkårene. Programmerne
fremmer job, vækst og investeringer i hele Europa
med fokus på de mindst udviklede områder og på
sektorer med vækstpotentiale.
Støtten fra EFRU og Samhørighedsfonden til
SMV'er
i denne periode gik primært til
forskning og
innovation.
Omkring 400 000 SMV'er på tværs af EU
modtog direkte støtte og 130 000 nye virksomheder
fik hjælp til at starte op. Selv om dette kun udgør 2 %
af virksomhederne i EU, og støtten primært gik til
38
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0039.png
Merværdien af fase II i det paneuropæiske projekt
"Extreme Light Infrastructure
nuclear physics" i
Magurele, Rumænien, har fået tildelt 140 mio. EUR i
støtte fra EFRU. Dette forskningsprojekt om
højintensitetslasere er åbent for forskere fra offentlige
og private organer verden over. 100 forskere arbejder
allerede på projektet, og det forventes, at yderligere
100 forskere tilknyttes, når projektet fuldendes.
Projektet medfører også socioøkonomiske fordele og
tilfører regionen merværdi (nye arbejdspladser,
moderne infrastruktur, forretningsudvikling og øget
synlighed og udviklingspotentiale). Rumænien
gennemfører dette projekt i samarbejde med to andre
medlemsstater - Ungarn og Tjekkiet - hvilket
demonstrerer
de
synergieffekter
og
produktivitetsforbedringer, der kan skabes ved hjælp
af medfinansiering fra EU.
Det vurderes, at der blev tildelt 6,1 mia. EUR fra
EFRU til
støtte for store virksomheder,
dvs. rundt
regnet 20 % af den samlede direkte støtte til
virksomheder under EFRU. Dette udmøntede sig i
omkring 6 000 projekter, der havde en gennemsnitlig
størrelse på 1 mio. EUR. I alt modtog rundt regnet
3 700 individuelle store virksomheder støtte for at
bringe ny teknologi og produktivitetsforbedringer til
den region, de var etableret i, og med det formål at
skabe en afsmittende effekt for SMV'er, menneskelig
kapital og sociale infrastruktur.
finansielle
instrumenter
i
Anvendelsen
af
forbindelse med tildelingen af EFRU-midler steg
betydeligt fra 1 mia. EUR i 2000-2006 til 11,5 mia.
EUR i 2007-2013. Som følge af forsinkelsen i
oprettelsen af fondene og dertil knyttede
overvågningssystemer, var det svært at kvantificere
udbyttet af de finansielle instrumenter eller vurdere,
hvor lønsomme de har været sammenlignet med
tilskud. Den efterfølgende evaluering af EFRU og
Samhørighedsfonden viser imidlertid, at de finansielle
instrumenter spillede en afgørende rolle i forbindelse
med finansieringen af SMV'er i forbindelse med den
økonomiske krises kreditstramninger, hvilket helt
sikkert bidrog til mange virksomheders overlevelse.
Som svar på den økonomiske krise blev der foretaget
en række lovgivningsmæssige ændringer, der gjorde
det muligt at anvende finansielle instrumenter til
finansiering af driftskapital, hvilket gav de finansielle
instrumenter en fordel sammenlignet med tilskud. I
Litauen vurderede forvaltningsmyndigheden navnlig,
at ca. 60 % af lånene gik til at støtte driftskapital og
holde virksomheder oven vande under krisen. De
finansielle instrumenter gjorde det også muligt at
fasholde investeringer i ny teknologi og forbedring af
produktionsprocesserne generelt. Den efterfølgende
evaluering
konkluderede,
at
de
finansielle
instrumenter potentielt kunne være et mere lønsomt
middel til finansiering af investeringer på mange
politikområder, men at retsgrundlaget imidlertid ikke
havde været præcist nok i perioden 2007-2013. I
kombination med manglen på erfaring hos mange
gennemførelsesorganer førte dette til forsinkelser i
gennemførelsen. En anden udfordring er at udbrede
anvendelsen af finansielle instrumenter uden for
virksomhedsstøtteområdet,
hvor
90 %
af
finansieringen gennem de finansielle instrumenter
endte i perioden 2007-2013.
På trods af vanskelighederne med at fastlægge en
statistisk signifikant sammenhæng mellem ændringer
i beskæftigelsesprocenten, uddannelsesindikatorerne
og andelen af ESF-investeringer bekræftede den
efterfølgende evaluering af ESF, at fonden spillede
en afgørende rolle for medlemsstaternes evne til
bedre at kunne nå Europa 2020-målene for intelligent
vækst. Der er sket betragtelige forbedringer i EU-28
på uddannelsesområdet over perioden: i 2014 faldt
antallet af elever, der forlader skolen tidligt, med 3
procentpoint sammenlignet med 2008, andelen af
elever, der fortsætter på en videregående
uddannelse, steg med 7 procentpoint i samme
periode og kønsskævhederne i de vigtigste
uddannelsesindikatorer blev mindre. Derudover steg
udgifterne til forskning og udvikling, om end minimalt
(med 0,2 procentpoint).
Bæredygtig vækst
I perioden 2007-2013 bidrog samhørighedspolitikken
også væsentligt til miljøet. Da EU-12-landene trådte
ind i EU i henholdsvis 2004 og 2007 steg behovet for
investeringer, og en betragtelig andel af de EFRU- og
Samhørighedsfondmidler, der blev tildelt disse lande,
gik til at støtte sådanne investeringer. Primært takket
være EFRU og Samhørighedsfonden har navnlig
konvergenslandene oplevet et betydeligt
skifte
vedrørende affaldsbortskaffelse, der gik fra
overvejende brug af deponeringsanlæg til
genvinding.
Et betragteligt antal deponeringsanlæg,
der ikke levede op til EU's standarder, blev lukket. I
Tjekkiet, Ungarn, Litauen, Polen, Slovenien og
Kroatien steg andelen af genvundet affald med over
10 procentpoint. En del af dette skifte var
medfinansieret af EFRU og Samhørighedsfonden
91
.
Nærmere betegnet i Polen, hvor andelen af
kommunalt affald, der ender på deponeringsanlæg
blev reduceret fra 90 % til 53 %, mens andelen af
affald, der blev genvundet, steg fra 6 % til 16 %, og
andelen af komposteret affald steg fra 6 % til 13 %. I
Bulgarien blev andelen af affald, der ender på
deponeringsanlæg, reduceret fra 80 % til 70 %
mellem 2007 og 2013.
EFRU og Samhørighedsfonden bidrog ligeledes stort
til forbedringen af
vand og behandling af
39
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0040.png
spildevand,
primært i konvergensregioner, og til
forsyningen af rent drikkevand.
Mere end 9 mio. mennesker var koblet til en ny
eller forbedret drikkevandsforsyning, mens 11 mio.
mennesker var koblet til nye eller opgraderede
spildevandsanlæg.
Den efterfølgende evaluering af EFRU og
Samhørighedsfonden gennemgik 27 operationelle
programmer og konstaterede en samlet reduktion på
2 904 GWh pr. år (nok til at oplyse den tyske by
Stuttgart i et år) frem mod udgangen af 2013 for alle
energieffektivitetsforanstaltninger
tilsammen,
hvoraf 1 438 GWh var resultatet af foranstaltninger til
forbedring
af
energieffektiviteten
i
såvel
beboelsesejendomme som offentlige bygninger. Et
konkret
eksempel
er
Litauen,
hvor
energieffektivitetsforanstaltninger gennemført i 864
bygninger havde reduceret forbruget med 236 GWh
pr. år ved udgangen af 2014, hvilket indikerer en
reduktion på næsten 3 % af det samlede årlige
energiforbrug i landet
92
. Man kan med andre ord sige,
at reduktionen for bygninger beløber sig til næsten
0,2 % af det samlede årlige energiforbrug i de berørte
lande og regioner, hvilket ikke er meget, men ikke
desto mindre vigtig, set i lyset af de relativt få midler,
der er blevet brugt herpå. Omfanget af disse
resultater bliver endnu større, hvis der tages højde
for, at kun 55 % af den samlede finansiering til
rådighed for energieffektivitetsforanstaltninger var
blevet anvendt ved udgangen af 2013.
reduceret, og der er ydet støtte til sporvogne og
metrotog i byzoner. Støtten omfatter tillige
anlæggelsen af tæt ved 5 800 km veje, mest
motorveje (heraf 2 700 km TEN-T), der er afgørende
for økonomisk udvikling og ofte bidrager til
miljøkvaliteten. Støtten omfatter også anlæggelse
eller modernisering af de nødvendige standarder for
2 600 km TEN-T-jernbanestrækninger
93
. Der blev
også støttet et antal offentlige transportprojekter i
perioden 2007-2013, som reducerede trafiktætheden
og forbedrede miljøet i byerne samt forkortede
rejsetiderne. I forbindelse med en høring, der blev
gennemført til brug ved den efterfølgende evaluering
af EFRU og Samhørighedsfonden, understregede
medlemsstaterne,
at
finansieringen
via
samhørighedspolitikken spillede en vigtig rolle for
store, komplekse projekter, hvilket navnlig var synligt i
jernbanesektoren. Medlemsstaterne mente, at
sådanne projekter muligvis ikke var blevet
gennemført uden støtte fra samhørighedspolitikken.
Interessenterne anså også samhørighedspolitikken
for at være en afgørende faktor i udviklingen af
bæredygtige transportforanstaltninger.
Merværdien
transportfaciliteter
af
grænseoverskridende
Takket være EFRU resulterede
energieffektivitetsforanstaltninger i en samlet
reduktion på
I grænseområdet mellem Tyskland, Nederlandene og
Belgien er samarbejdet mellem udbyderne af offentlig
transport forbedret væsentligt takket være Interreg.
Der er oprettet en fælles platform (http://mobilitv-
euregio.com), og udviklingen af tjenester er nu
integreret, således at køreplaner er lagt sammen, der
er fælles priser, og billetsystemet er blevet
moderniseret.
Inden for rammerne af det fransk-italienske
landgrænseprogram, ALCOTRA, har adskillige
projekter forbedret den lokale mobilitet på tværs af
grænser ved hjælp af investeringer i fælles
rejseinformationssystemer,
integrerede
buskøreplaner og indførelsen af behovsstyret
transport i mindre befolkede grænseområder.
Inklusiv vækst
2 904 GWh.
Et stort antal projekter, der har til formål at
øge
elproduktionskapaciteten
fra
vedvarende
energikilder,
blev gennemført med støtte fra EFRU.
En betydelig andel af disse projekter blev gennemført
i mindre udviklede regioner. Navnlig skal det
bemærkes, at medlemsstaternes indberettede
yderligere kapacitet til vedvarende energiproduktion,
der følger direkte af støttede interventioner, ligger tæt
på 5 000 MW.
Både EFRU og Samhørighedsfonden har altid haft
stort fokus på støtte til investeringer i
transport.
Det
gjorde sig også gældende i perioden 2007-2013,
hovedsageligt fordi de 10 central- og østeuropæiske
medlemsstater (samt Cypern og Malta) trådte ind i
EU i 2004 og 2007, og der var behov for at forbedre
disse medlemsstaters infrastruktur. Med støtte fra
EFRU og Samhørighedsfonden er der fjernet
transportflaskehalse,
transporttider
er
blevet
På dette område samarbejder EFRU og ESF ved at
investere i såvel infrastruktur som menneskelig
kapital inden for uddannelse og erhvervsuddannelse,
aktive arbejdsmarkedspolitikker og integration af
dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet og i
samfundet.
I perioden 2007-2013 spillede ESF en vigtig rolle i
forbindelse med afbødningen af de negative
konsekvenser af krisen og en effektiv reaktion på de
nye udfordringer, der opstod som følge af krisen. Det
er også vigtigt at have i mente, at den
40
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0041.png
socioøkonomiske kontekst, som ESF's operationelle
programmer blev oprettet i (mellem 2005 og 2007),
var meget forskellig fra de omstændigheder, der
gjorde sig gældende under gennemførelsen, og som
var stærkt præget af økonomisk og finansiel krise.
Ikke desto mindre har interventioner under ESF i
perioden 2007-2013 generelt været effektive og ramt
de rette målgrupper, hvilket betyder, at de har
integreret
mennesker
arbejdsmarkedet,
forbedret kompetenceniveauet
og skabt ændringer
i de forskellige systemer. ESF har navnlig været med
til at støtte de svageste grupper i samfundet, der var
særligt påvirkede af krisen, og gjort det muligt for
medlemsstaterne
at
iværksætte
konjunkturstimulerende politikforanstaltninger. ESF
spillede en endnu vigtigere rolle i de mindre udviklede
regioner og bidrog til EU's regionale og sociale
samhørighed. ESF's største bidrag gik til aktive
arbejdspolitikker, mens bidragene var mere
begrænsede på andre områder, såsom uddannelse
og social inklusion, sammenlignet med de nationale
udgifter.
Den efterfølgende evaluering af ESF bekræftede, at
ESF var meget relevant for løsningen af de vigtigste
politikudfordringer i forbindelse med opnåelsen af de
overordnede Europa 2020-mål og bidrog til EU's
retningslinjer for arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik
og uddannelse samt til udviklingen af den nødvendige
institutionelle kapacitet til gennemførelse af politikker
og reformer. I perioden 2007-2013 har ESF også
været et vigtigt instrument for og bidraget til 2020-
strategien om den åbne koordinationsmetode inden
for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom.
Evalueringen bekræftede også, at de specifikke
udfordringer, der blev påpeget i de landespecifikke
henstillinger, er godt afspejlet i de operationelle
programmer, som ESF medfinansierer.
beskæftigede (33 %) og ledige (30 %)
hovedmålgrupperne
såsom
lavtuddannede
(40 %), unge mennesker (30 %) og de dårligt
stillede generelt (mindst 21 %) modtog støtte
der blev registreret deltagelse af 51,2 mio.
kvinder i ESF-interventioner, hvilket indikerer en
relativt
balanceret kønsfordeling
(52 % kvinder
vs. 48 % mænd) på EU-plan
der er opnået mindst 31,8 mio. positive resultater
(dvs. forbedrede færdigheder og kompetencer,
øgede
chancer
arbejdsmarkedet,
videreuddannelse osv.).
mindst 276 000 enheder modtog støtte og der
blev indberettet mindst 109 000 ydelser (dvs.
administrative onlinetjenester)
ESF har ydet vigtig støtte til
modernisering,
styrkelse og udvidelse af den offentlige
forvaltnings
tjenester
såsom
offentlige
arbejdsformidlinger og andre institutioner, der er
ansvarlige for aktive arbejdsmarkedstiltag.
Undersøgelsen af hvorvidt de fastsatte mål er nået
viser gode resultater, idet målene siden 2014 er nået
på et tilfredsstillende niveau for omkring 64 % af de
relevante indikatorers vedkommende. Inden 2015
havde 55 % af de 1 992 resultatindikatorer, for hvilke
der var fastsat mål og iværksat overvågning, nået
eller overgået deres fastsatte mål, mens 8 %
præsterede mellem 90 og 100 % i forhold til målet.
Samlet set varierede opfyldelsen af målene afhængig
af, hvor robust fastsættelsen af målene var,
aktiviteternes karakter, målgruppernes karakteristika
og arten af de fastsatte mål. Krisen udløste et større
støttebehov end oprindeligt antaget for visse typer
aktiviteter, og gjorde samtidig integrationen af de
dårligst
stillede
arbejdsmarkedet
mere
udfordrende, hvilket i nogle tilfælde har ført til
dårligere resultater.
Den efterfølgende evaluering af ESF viste, at fonden i
perioden 2007-2013 skabte merværdi ved at udvide
genstandsområdet for de igangværende nationale
interventioner. Ved at gøre brug af ESF-interventioner
var medlemsstaterne i stand til at yde mere
skræddersyede og intensive ydelser til specifikke
målgrupper såsom mennesker med handicap, unge
mennesker med høj risiko for at gå for tidligt ud af
skolen eller ledige med dårlige kvalifikationer. Disse
mennesker ville ellers ikke have haft adgang til
sådanne tjenester eller ville kun have haft adgang til
generelle tjenester. Som opfølgning herpå blev visse
vellykkede ESF-interventioner indarbejdet i den
generelle nationale politik, f.eks. i Belgien, Frankrig,
Italien og Sverige.
Ved udgangen af 2014 havde mindst
9,4 mio.
deltagere fundet arbejde
med støtte fra ESF,
8,7
mio. havde fået nye kompetencer
eller
certifikater og 13,7 mio. deltagere havde
indberettet andre positive resultater såsom øgede
færdighedsniveauer.
Desuden peger evalueringen på følgende vigtige
kvantitative resultater:
på baggrund af makroøkonomiske simuleringer
skønnes investeringer i menneskelig kapital at
have haft en indvirkning på BNP (stigning på
0,25 %) og produktivitet. Denne indvirkning er
meget større i EU-12-landene (stigning på
1,5 %), men de er også positive for EU-15-
landene (stigning på 0,2 %)
ESF har registreret 98,7 mio. individuelle
deltagere, jævnt fordelt på inaktive (36 %),
41
kom (2017) 0351 - Ingen titel
1777053_0042.png
Under EFRU er der også gennemført en bred vifte af
interventioner på uddannelsesområdet (tæt ved
27 000 investeringer i infrastruktur) og inden for social
inklusion (mere end 3 500 projekter), hvorved EFRU
bidrog til opfyldelsen af de dertil relaterede
overordnede Europa 2020-mål. I den efterfølgende
evaluering af EFRU og Samhørighedsfonden
udpeges følgende som nogle af de vigtigste
resultater:
forbedring
af
de
sociale
infrastrukturfaciliteter,
inkl. modernisering af udstyr
og
øget
lønsomhed
af
tjenester
som
ambulancekørsel og plejetjenester (f.eks. Ungarn);
forbedring af uddannelsessystemerne i visse
medlemsstater, hvor der blev rullet et betydeligt
budget ud til fordel for
uddannelsesinfrastruktur
(f.eks.
Portugal);
forbedring
af
sundhedssystemerne
med det formål at forbedre
folkesundheden (Ungarn og Tjekkiet);
forbedring af
tjenesterne
for
livslang
læring
og
arbejdsmarkedstjenesterne med henblik på bedre at
kunne
tilpasse
arbejdsstyrken
bestemte
målområder til arbejdsmarkedets og erhvervslivets
behov (f.eks. Spanien, Polen, Tjekkiet og Litauen).
Visse programmer anvendte investeringer i social
infrastruktur til at forbedre sikkerheden i byområder
eller til at udvide og forbedre den kulturelle arv i
forbindelse
med
uddannelse.
Anden
social
infrastruktur blev anvendt i kombination med
forskellige byudviklingstiltag til støtte for kultur-,
sports-
eller
uddannelsesfaciliteter
samt
til
etableringen af
støttecentre rettet mod forskellige
dårligt stillede grupper
94
.
42