kom (2017) 0354 - Ingen titel

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0354
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 354 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET

EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion

kom (2017) 0354 - Ingen titel

INDLEDNING

Dette er den ottende månedlige statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte

sikkerhedsunion, og den beskriver udviklingen i to hovedsøjler: bekæmpelse af terrorisme og

organiseret kriminalitet og midlerne til understøttelse heraf samt styrkelse af vores forsvar og

opbygning af modstandsdygtighed over for disse trusler.

I de seneste uger er Europa endnu engang blevet ramt af en række terrorangreb. Den 22. maj

2017 blev Manchester offer for et rystende terrorangreb, da en bombe blev sprængt uden for

et koncerthus, og 22 mennesker, heraf mange teenagere, blev dræbt. 12 dage senere, den

3. juni 2017, blev London endnu engang angrebet, da terrorister pløjede ind i tilfældige

fodgængere på vej over London Bridge og siden fortsatte til fods og foretog deres morderiske

overfald med knive på det nærliggende Borough Market. Den 18. juni fandt et lignede

lastbilangreb sted uden for en moské, hvor uskyldige medlemmer af menigheden blev dræbt

og såret. Senest forsøgte en terrorist den 19. juni 2017 at angribe politibetjente på Avenue des

Champs-Élysées i Paris, men blev skudt og dræbt. Den 20. juni 2017 skød og dræbte belgiske

sikkerhedsstyrker en selvmordsbomber i Bruxelles' Gare Centrale, hvis bombe ikke

eksploderede. Disse angrebs omfang og tempo understreger igen den afgørende betydning af

at bekæmpe voldelig ekstremisme og den udfordring, medlemsstaterne står over for, både

med hensyn til at modarbejde angreb og med hensyn til at forebygge og bekæmpe den

radikalisering, som nærer dem.

I denne rapport gøres der rede for de foranstaltninger, der er truffet på EU-niveau for at

forebygge og bekæmpe radikalisering,

og der gøres status over de fremskridt, der er gjort

som reaktion på radikaliseringens udfordringer et år efter vedtagelsen af Kommissionens

meddelelse i juni 2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig

ekstremisme

. Rapporten indeholder også en orientering om de fremskridt, der er sket med

gennemførelsen af andre prioriterede sikkerhedsspørgsmål, idet de næste skridt er taget til at

styrke

informationsudvekslingen

gennem

interoperabiliteten

mellem

informationssystemerne og til at gennemføre handlingsplanen om finansiering af terrorisme

for at

spore og forebygge terrorfinansiering.

I sine konklusioner

fra mødet den 22.-23. juni 2017 gentog og understregede Det

Europæiske Råd Unionens vilje til at samarbejde for at bekæmpe spredningen af

radikalisering på internettet, koordinere arbejdet med at forebygge og bekæmpe voldelig

ekstremisme og adressere ideologien, modarbejde finansieringen af terrorisme, lette hurtige

og målrettede informationsudvekslinger mellem retshåndhævende myndigheder, herunder

med betroede partnere, og forbedre interoperabiliteten mellem databaser. Erklæringen fra det

seneste G7-topmøde i Taormina

om bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme

sendte et stærkt signal om den internationale vilje til at bekæmpe den voksende terrortrussel

og understregede behovet for en yderligere samordnet indsats på globalt plan.

Endelig omhandler denne rapport den

voksende cybertrussel,

og der redegøres for

foranstaltninger til bekæmpelse heraf på kort sigt på grundlag af erfaringerne fra reaktionen

på

WannaCry-angrebet.

COM(2016) 379 final af 14.6.2016.

COM(2016) 50 final af 2.2.2016.

http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/european-council/2017/06/22-23-euco-conclusions_pdf/

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/05/26-statement-fight-against-terrorism/

kom (2017) 0354 - Ingen titel

II.

EU-AKTIONER

TIL

RADIKALISERING

STØTTE

FOR

FOREBYGGELSE

Skønt voldelig radikalisering ikke er et nyt fænomen, har de seneste terrorangreb i EU vist

både den alarmerende hastighed, hvormed nogle EU-borgere er blevet radikaliseret, og i hvor

stort omfang det er sket. Ved rekruttering af terrorister benyttes der en række forskellige

teknikker målrettet sårbare personer. Anvendelsen af digitale kommunikationsværktøjer

skaber nye og særlige udfordringer for medlemsstaternes myndigheder. Bekæmpelse af

radikalisering gennem en mangesidet reaktion på EU-plan, både online og offline, spiller

derfor en central rolle i støtten til medlemsstaternes bekæmpelse af terrorisme.

Med henblik på at bekæmpe

radikalisering på internettet

har Kommissionen i de sidste to

år arbejdet med centrale internetplatforme, bl.a. EU's internetforum, for at sikre frivillig

fjernelse af terrorrelateret indhold. I forbindelse med disse aktiviteter er der gjort reelle

fremskridt med at fjerne terrorrelateret indhold på internettet

og bekæmpe ulovlige

hadefulde udtalelser på internettet

, men der mangler stadig meget. I det Europæiske Råds

konklusioner af 22.-23. juni 2017 hedder det: "Med

udgangspunkt i arbejdet i EU's

internetforum forventer Det Europæiske Råd, at industrien opretter et industriforum og

udvikler nye teknologier og værktøjer til at forbedre den automatiske påvisning og fjernelse

af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter. Dette bør i nødvendigt omfang

suppleres af de relevante lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan".

Kommissionen

var vært ved et møde på højt embedsmandsplan i EU's internetforum den 27. juni 2017 for at

aftale en yderligere indsats med centrale internetudbydere for at bekæmpe terrorrelateret

indhold på internettet.

Målet er, at internetplatforme skal gøre mere,

især for at intensivere

den automatiske sporing af terrorrelateret indhold, dele teknologi og værktøjer hertil med

mindre virksomheder og udnytte "hashdatabasen" i fuldt omfang, bl.a. ved at give Europol

adgang til centrale oplysninger og oprette et indberetningssystem om fjernet terrorrelateret

indhold. For at supplere det arbejde, som gøres af Europols Internetindberetningsenhed,

opfordrer Europa-Kommissionen alle medlemsstater til at oprette

nationale

internetindberetningsenheder

og udvikle et netværk imellem dem, så de kan samarbejde

med internetplatforme og Europols internetindberetningsenhed.

Som de seneste angreb vidner om, kræver radikaliseringens hidtil usete omfang også en

yderligere indsats for at støtte forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering på nationalt og

lokalt plan. Kommissionen vil hurtigt nedsætte

ekspertgruppe på højt plan om

radikalisering

for at lette videreudviklingen af EU-politikker på dette område. Gruppen vil

få til opgave at skabe dynamik i det videre arbejde på højt prioriterede områder såsom

radikalisering i fængsler, terrorrelateret propaganda på internettet og tilbagesendelse af

fremmede terrorkrigere. Gruppens arbejde skal styrke

netværket til bevidstgørelse omkring

radikalisering (RAN),

som har ledet Kommissionens arbejde med at støtte medlemsstaterne

Gennem Europols

internetindberetningsenhed

("IRU") er 30 000 stykker terrormateriale blevet

indberettet til internetplatformene med en gennemsnitlig fjernelsesrate på 80-90 %. Endvidere sikrer det

internetbranchestyrede initiativ om oprettelse af en

"hashdatabase",

at terrorrelateret materiale, som er

fjernet fra én platform, ikke kan uploades på en anden.

I maj 2016 indgik Kommissionen en aftale om en

adfærdskodeks for at bekæmpe ulovlige hadefulde

udtalelser på internettet

med Facebook, YouTube, Twitter og Microsoft, som forpligtede sig til hurtigt og

effektivt at gennemse og fjerne indhold efter anmeldelser om ulovlige hadefulde udtalelser. Et år efter

vedtagelsen af kodeksen har den sikret betydelige fremskridt. Virksomheder har fjernet indhold i dobbelt så

mange tilfælde af ulovlige hadefulde udtalelser og hurtigere sammenlignet med før aftalen om kodeksen.

Kommissionen nedsætter denne gruppe i juli 2017.

kom (2017) 0354 - Ingen titel

på dette område gennem samarbejde med fagfolk i lokalsamfundet

. Senest præsenterede

netværket den 19. juni 2017 en

håndbog

i håndtering af hjemvendte fremmedkrigere,

"Responses to Returnees",

for at støtte medlemsstaterne i tacklingen af udfordringerne med

hjemvendte udenlandske terrorkrigere. Håndbogen giver en oversigt over metoder fra fagfolk

til at håndtere forskellige scenarier med personer, der vender tilbage fra konfliktområder. I de

kommende måneder afholder netværket en række workshops for nationale myndigheder for

at videreudvikle disse metoder og fremme bestræbelserne i medlemsstaterne.

De komplekse udfordringer omkring radikalisering kræver en mangesidig reaktion, bl.a.

langsigtede foranstaltninger som anført i meddelelsen om forebyggelse af radikalisering, der

fører til voldelig ekstremisme, fra juni 2016

. I løbet af det seneste år har Kommissionen

gennemført de fleste af de

centrale aktioner, der er afdækket inden for andre områder i

forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering

. For at støtte

medlemsstaterne med at bekæmpe radikalisering i fængsler blev der oprettet en særlig

fængsels- og kriminalforsorgsgruppe under netværket til bevidstgørelse omkring

radikalisering, som skal yde vejledning til fagfolk i forreste linje såsom fængsels- og

kriminalforsorgsmedarbejdere, psykologer og religiøse repræsentanter. Uddannelse spiller en

central rolle for forebyggelsen af radikalisering, og Kommissionen har taget en række skridt

til at gennemføre Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed,

tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse. Erasmus+-programmet er centralt i

den henseende

. I betragtning af forbindelserne mellem marginalisering, sårbarhed og

radikalisering er den europæiske søjle for sociale rettigheder

, der blev vedtaget den 26. april

2017, et vigtigt element i afhjælpningen af nogle af de grundlæggende årsager til

radikalisering og voldelig ekstremisme

. For at styrke samhørigheden mellem de europæiske

samfund er Kommissionen også i gang med at gennemføre handlingsplanen for integration af

Netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering har tilbudt medlemsstaterne uddannelse og rådgivning

og har udviklet en lang række eksempler på bedste praksis, retningslinjer, håndbøger og anbefalinger. De

temaer og emner, der dækkes, omfatter polarisering, radikalisering i fængsler og exitprogrammer,

støtteforanstaltninger til familier, ungdomsarbejde og uddannelse, nærpoliti, kommunikation og narrativer,

inddragelse og styrkelse af unge.

Se oversigten i bilag 1 med en liste over de foranstaltninger, der er truffet til at gennemføre meddelelsen af

juni 2016.

Meddelelsen af juni 2016 fokuserer på

syv specifikke områder:

1) støtte til forskning, evidensopbygning,

overvågning og netværksarbejde, 2) bekæmpelse af terrorpropaganda og hadefuld tale på nettet, 3)

bekæmpelse af radikalisering i fængsler, 4) fremme af inklusiv uddannelse og EU's fælles værdier, 5)

fremme af et inklusivt, åbent og modstandsdygtigt samfund og kontakt til de unge, 6) den

sikkerhedsmæssige dimension i forbindelse med bekæmpelse af radikalisering og 7) den internationale

dimension.

Under

Erasmus+-programmet

blev der i 2016 afsat over 200 mio. EUR til udvikling af nye politiske

strategier og metoder gennem 1 200 tværnationale partnerskabsprojekter med inddragelse af lokale aktører

og med fokus på inklusiv uddannelse, ungdomsarbejde, medborgerskab og tværkulturel uddannelse. En ny

værktøjskasse udviklet i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne giver ungdomsarbejdere vejledning

og råd i arbejdet med unge, som er i fare for voldelig radikalisering. Kommissionen iværksatte også et

netværk af rollemodeller,

som gennemføres under Erasmus+. Dette initiativ vil give lokale aktører

mulighed for at få tildelt et mindre beløb i EU-støtte til oprettelse af puljer af rollemodeller, som kan

iværksætte aktiviteter til fremme af social inklusion blandt elever og unge mennesker.

https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-

pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da

I maj 2017 iværksatte Kommissionen en offentlig høring på internettet med henblik på at udarbejde et

forslag til en henstilling fra Rådet om fremme af social inklusion og fælles værdier inden udgangen af 2017.

Målet er at skabe en politisk ramme, som kan støtte medlemsstaterne i at fremme inklusiv uddannelse, der

fremmer ejerskab af fælles værdier og bidrager til at forebygge radikalisering, som fører til voldelig

ekstremisme.

kom (2017) 0354 - Ingen titel

tredjelandsstatsborgere

med en lang række foranstaltninger til at støtte medlemsstaterne og

andre aktører i deres integrationsbestræbelser.

Udadtil

arbejder EU i internationale fora

–

især Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde

i Europa (OSCE) og institutioner,

der udspringer af Det Globale Forum for

Terrorbekæmpelse

–

for at støtte forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering i partnerlande

i det vestlige Balkan, Mellemøsten og Nordafrika, herunder uddannelse af relevante fagfolk

og økonomisk støtte til græsrodsinitiativer, der arbejder med forebyggelsesforanstaltninger.

Der vil i 2018 blive lanceret et nyt Erasmus+-initiativ med virtuelle udvekslinger af unge for

at øge interkulturel bevidsthed og forståelse mellem unge i og uden for EU. Netværket til

bevidstgørelse omkring radikalisering udsendte også eksperter til at støtte den forebyggende

indsats i Tyrkiet, Vestbalkan og Tunesien.

III.

EU-AKTIONER TIL BEKÆMPELSE

CYBERKRIMINALITET

CYBERTRUSLER

Angrebet med ransomwaren

WannaCry

i maj 2017 var en øjenåbner, der satte fokus på huller

i de nuværende cybersikkerhedsrammer, især med hensyn til beredskab og samarbejde. Som

det allerede før angrebet blev bebudet i midtvejsrevisionen af det digitale indre marked,

fremskynder Kommissionen sit arbejde om cybersikkerhed,

bl.a. gennem sin revision af

strategien for cybersikkerhed af 2013. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er i gang med

at vurdere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den nuværende strategi. Målet er

at afdække huller, som skal afhjælpes ved revisionen af strategien i september 2017.

Sideløbende hermed og som opfølgning på erfaringerne fra reaktionen på

WannaCry-

angrebet bør der nu tages en række

skridt til på kort sigt

at styrke vores beredskab med

henblik på den øgede cybertrussel. Dette inkluderer behovet for at handle hurtigt og styrke

vores modstandsdygtighed, især vedrørende spørgsmål i forbindelse med operationelt

samarbejde.

WannaCry-angrebet

var den første hændelse, som udløste samarbejde i

netværket af

nationale enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser

(CSIRT-netværket), som er

oprettet under

net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS-direktivet).

Hændelsen

viste, at systemet endnu ikke var fuldt operationelt. Den viste også et klart behov for at

fremskynde det igangværende arbejde med at forbedre eksisterende IT-værktøjer og opbygge

supplerende kapacitet for at muliggøre yderligere samarbejde mellem nationale CSIRT'er.

For at styrke disse enheder vil Kommissionen stille en støtte på 10,8 mio. EUR til rådighed

for 14 medlemsstater under Connecting Europe-faciliteten med toårige projekter, der starter

senest i september 2017. En anden indkaldelse af forslag er i øjeblikket åben, og alle de

resterende medlemsstater opfordres til at indgive deres støtteansøgninger.

Retshåndhævelsen over for dette angreb blev ledet af Europols

Europæiske Center for

Bekæmpelse af Cyberkriminalitet

(EC3). For at styrke centret og dets ydelser er det

nødvendigt at udstyre det med yderligere IT-ekspertise. Med henblik herpå bør Europols

bestyrelse inden september 2017 forbedre mulighederne for rekruttering af IT-specialister

COM(2016) 377 final af 7.6.2016.

Den Globale Fond for Samfundsgruppeinddragelse og -modstandsdygtighed (GCERF) og Hedayah-

Ekspertisecentret for Bekæmpelse af Voldelig Ekstremisme og Det Internationale Institut for Retlige

Anliggender og Retsstatsforhold.

kom (2017) 0354 - Ingen titel

under Europols interne regler. Dette arbejde i Europol vil blive støttet yderligere med flere

medarbejdere i 2018.

IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner og Agenturer

(CERT-EU) støtter EU-

institutionerne, så de kan beskytte sig selv mod forsætlige og ondsindede angreb, der kan

hæmme integriteten af deres IT-aktiver og skade EU's interesser. Kommissionen vil nu

fremskynde den formelle proces, der skal styrke CERT-EU, ved at indgå aftaler mellem de

relevante institutioner og organer for at styrke den kollektive reaktion på trusler. Dette

inkluderer Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske

Centralbank, Revisionsretten, EU-Udenrigstjenesten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank. Kommissionen undertegner om kort

tid en interinstitutionel administrativ aftale med de øvrige institutioner og organer.

Disse tiltag på kort sigt er en del af den bredere

revision af cybersikkerhedsstrategien fra

2013,

som følger i september 2017, ledsaget af den nødvendige indsats for at styrke

Unionens

cyberrobusthed og -sikkerhed. Det Europæiske Råd ser i sine konklusioner af 22.-23. juni 2017

positivt på Kommissionens intentioner om at revidere cybersikkerhedsstrategien i september og

foreslå yderligere målrettede aktioner inden årets udgang.

En vellykket afskrækkelse kræver også effektiv sporbarhed, opsporing, efterforskning og

retsforfølgning. Adgang til

elektronisk bevismateriale

er centralt i den forbindelse.

Strafferetlige bestemmelser afspejler stadig traditionelle begreber om territorialitet og

udfordres, fordi elektroniske tjenesteydelser og datastrømme går på tværs af jurisdiktioner. I

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. juni 2017 understreges det, at

effektiv adgang til elektroniske beviser er afgørende for bekæmpelse af grov kriminalitet og

terrorisme, og at datatilgængelighed bør sikres med forbehold af tilstrækkelige garantier. På

mødet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 8. juni 2017 udtrykte ministrene bred

støtte til de praktiske foranstaltninger, Kommissionen har foreslået for at forbedre situationen

inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer. Ministrene opfordrede også

Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag under hensyntagen til de tekniske og

juridiske udfordringer. På det grundlag vil Kommissionen fortsætte med at gennemføre

praktiske foranstaltninger, samtidig med at den arbejder på en konsekvensanalyse, der kan

give input til mulig fremtidig lovgivning, som kan fremlægges hurtigst muligt.

Kryptering

er også et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse. Kryptering er afgørende for

beskyttelsen af cybersikkerhed og personoplysninger. Kriminelles misbrug af kryptering

skaber imidlertid væsentlige udfordringer for bekæmpelsen af grove former for kriminalitet,

bl.a. cyberkriminalitet og terrorisme. Det Europæiske Råd opfordrer i sine konklusioner af

22.-23.

juni 2017

til at tackle de udfordringer, der udgøres af systemer, som gør det muligt for

terrorister at kommunikere på måder, som de kompetente myndigheder ikke har adgang til,

herunder end-to-end-kryptering, samtidig med at de fordele, som disse systemer giver med

hensyn til beskyttelse af privatlivets fred, data og kommunikation, sikres. På anmodning fra

Rådet for Retlige og Indre Anliggender i december 2016 arbejder Kommissionen tæt sammen

med EU-agenturer og erhvervslivet om at afdække, hvordan de retshåndhævende

myndigheder kan støttes i at overvinde de største udfordringer under hensyntagen til

indvirkningerne på cybersikkerhed og grundlæggende rettigheder. Sammen med Europol,

Eurojust, Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har Kommissionen drøftet

alle aspekter af dette vigtige spørgsmål med relevante eksperter på en række workshops.

Kommissionen aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest i oktober

2017.

kom (2017) 0354 - Ingen titel

Hvad angår

ydre faktorer

vedtog Rådet den 19. juni 2017 at udvikle en ramme for EU's

fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter, den

cyberdiplomatiske

værktøjskasse

. Rammerne for EU's fælles diplomatiske reaktion vil gøre fuld brug af

foranstaltninger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder om nødvendigt

restriktive foranstaltninger. En ramme for EU's fælles reaktion på ondsindede cyberaktiviteter

bør stå i rimeligt forhold til cyberaktivitetens omfang, størrelse, varighed, intensitet,

kompleksitet, sofistikerede karakter og virkninger. Rammen bør fremme samarbejde, lette

afværgelse af umiddelbare og langsigtede trusler og påvirke adfærden hos potentielle udøvere

af ondsindede cyberaktiviteter på lang sigt. Sammen med medlemsstaterne vil Kommissionen

og EU-Udenrigstjenesten i de kommende måneder udstikke gennemførelsesretningslinjer,

herunder forberedende praksis og kommunikationsprocedurer samt øvelser.

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9916-2017-INIT/da/pdf

kom (2017) 0354 - Ingen titel

IV.

GENNEMFØRELSE

ANDRE

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

HØJTPRIORITEREDE

1. De næste skridt i retning af interoperabilitet mellem informationssystemer

Som anført i den syvende statusrapport

er Kommissionen i gang med yderligere

bestræbelser på at gennemføre den nye tilgang til forvaltning af data for grænser og

sikkerhed. Den 28. juni 2017 fremsatte Kommissionen et

lovgivningsforslag,

som skal

styrke eu-LISAs mandat.

Agenturet kommer til at spille en afgørende rolle i det tekniske

arbejde i retning af interoperabilitet mellem informationssystemer, bl.a. med løbende teknisk

analyse af de udviklede løsninger. Med forbehold for at medlovgiverne vedtager de relevante

lovgivningsforslag, vil de foreslåede ændringer i mandatet give eu-LISA ansvar for at udvikle

interoperabilitetsløsninger og således sikre den tekniske gennemførelse af denne nye tilgang.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den

22.-23. juni 2017

anføres betydningen af

interoperabiliteten mellem informationssystemer for den indre sikkerhed og kampen mod

terrorisme.

Kommissionen fremsatte også den 28. juni 2017 et supplerende forslag til sit forslag fra

januar 2016

for at lette

udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre vedrørende

tredjelandsstatsborgere

i EU gennem det europæiske informationssystem vedrørende

strafferegistre (ECRIS)

. Dette supplerende forslag er en opfølgning på drøftelserne med

medlovgiverne om sidste års forslag og indgår i Kommissionens tilgang til interoperabilitet

mellem

informationssystemer.

Forbedringen

ECRIS

med

hensyn

til

informationsudveksling vedrørende tredjelandsstatsborgere er en lovgivningsmæssig prioritet

ifølge den fælles erklæring

fra formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen.

Der er også sket

fremskridt med andre prioriterede forslag om informationssystemer.

Drøftelserne er fortsat mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget til EU's ind- og

udrejsesystem

, idet der er afholdt trepartsmøder den 31. maj og den 13., 19. og 26. juni

2017. Rådet vedtog en generel tilgang til det foreslåede EU-system vedrørende

rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)

på mødet i Rådet for Retlige og Indre

Anliggender den 8.-9. juni 2017. Afstemningen i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes

Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) om de fremsatte ændringer til forslaget

er planlagt til september 2017, og trepartsforhandlingerne forventes at blive indledt i oktober

2017. Det er væsentligt, at Europa-Parlamentet og Rådet går videre med disse prioriterede

forslag, som det igen blev understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde

den

22.-23. juni 2017.

COM(2017) 261 final af 16.5.2017.

COM(2017) 352 final af 29.6.2017.

Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med

Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed.

COM(2016) 7 final af 19.1.2016.

COM(2017) 344 final af 29.6.2017.

https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/joint-declaration-legislative-priorities-2017-

jan2017_en.pdf

COM(2016) 194 final af 6.4.2016.

COM(2016) 731 final af 16.11.2016.

kom (2017) 0354 - Ingen titel

Den 29. maj 2017 fik LIBE-udvalget af Kommissionen, sammen med Den Europæiske

Tilsynsførende for Databeskyttelse, EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og EU-

antiterrorkoordinatoren, forelagt resultaterne af arbejdet i ekspertgruppen på højt niveau

vedrørende informationssystemer og interoperabilitet

og Kommissionens nye tilgang til

forvaltning af data for grænser og sikkerhed. Den 8. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner

om informationsudveksling og interoperabilitet og bifaldt Kommissionens synspunkter og

den foreslåede vej frem for at opnå interoperabilitet mellem informationssystemer i 2020 på

grundlag af anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt niveau. Med udgangspunkt i disse

drøftelser arbejder Kommissionen videre sammen med Europa-Parlamentet og Rådet på at

opnå interoperabilitet mellem informationssystemer i 2020.

2. EU-aktioner for at afskære terroristernes finansieringskilder og -kanaler

Der arbejdes for at gennemføre

handlingsplanen for bekæmpelse af finansiering af

terrorisme

fra februar 2016 med to hovedindsatsområder: at opspore og forebygge

finansiering af terrorisme og udtørre indtægtskilderne. I december 2016 fremsatte

Kommissionen tre lovgivningsforslag for at udbygge og styrke EU's lovgivningsmæssige

rammer inden for områderne hvidvaskning af penge

, ulovlige pengestrømme

indefrysning og konfiskation af aktiver

. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og

Rådet til hurtigt at fremme arbejdet om disse vigtige forslag.

Herudover har Europa-Parlamentet og Rådet gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne om

ændringer til det

fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge

baseret på et

lovgivningsforslag af juli 2016

. Kommissionen er fortsat fast besluttet på hurtigt at afslutte

de igangværende trepartsforhandlinger. Sammen vil disse foranstaltninger

opfylde de

forpligtelser, Kommissionen har påtaget sig i handlingsplanen

. De vil også sikre, at EU

opfylder sine internationale forpligtelser på dette område som aftalt i forbindelse med Den

Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og Europarådets konvention om hvidvaskning,

efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold samt

finansiering af terrorisme (Warszawakonventionen).

Som fastsat i handlingsplanen har Kommissionen også til hensigt at vedtage et forslag til

bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande og udvide den nuværende lovgivning til

flere tredjelande. Kommissionen har også planer om et forslag til at give retshåndhævende

myndigheder og andre offentlige myndigheder adgang til registre over bankkonti. Endvidere

har Kommissionen for nylig vedtaget en rapport om vurdering af overnationale risici for

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

samt et arbejdsdokument fra

http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=32600&no=1

Rådets konklusioner om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten

mellem

EU's

informationssystemer:

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9448-2017-

INIT/da/pdf

Forslag til

direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge,

COM(2016) 826 final af

21.12.2016.

Forslag til

forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen,

COM(2016)

825 final af 21.12.2016.

Forslag til

forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation,

COM(2016) 819 final af 21.12.2016.

COM(2016) 450 final af 5.7.2016.

Se oversigten i bilag 2 med en liste over de foranstaltninger, der er truffet til at gennemføre handlingsplanen

af februar 2016.

COM(2017) 340 final af 26.6.2017.

kom (2017) 0354 - Ingen titel

Kommissionens tjenestegrene om forbedring af samarbejdet mellem finansielle

efterretningsenheder.

Senere på året vil Kommissionen aflægge beretning om sin

igangværende vurdering af behovet for mulige supplerende foranstaltninger til sporing af

terrorfinansiering i EU. Kommissionen er også i gang med at revidere lovgivning om

bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter for

at tage højde for nyere former for kriminalitet og forfalskning af finansielle instrumenter med

det formål at nedbringe forekomsten heraf og afskrække potentielle kriminelle aktiviteter

såsom terrorfinansiering.

SWD(2017) 275 af 26.6.2017.

kom (2017) 0354 - Ingen titel

3. Den eksterne dimension

Behovet for at styrke den

eksterne dimension

af bekæmpelsen af terrorfinansiering og

hvidvaskning af penge bliver fremhævet i konklusionerne fra Udenrigsrådets møde den

19. juni 2017

. Konklusionerne bekræfter de geografiske og tematiske indsatsområder for

den fremtidige eksterne terrorbekæmpelse, dvs. styrkelse af samarbejdet om

terrorbekæmpelse med prioriterede tredjelande i Mellemøsten, Nordafrika, Vestbalkan og

Tyrkiet samt med strategiske partnere og internationale organisationer. Konklusionerne har

fået solide input fra det uofficielle dokument om foranstaltninger udadtil vedrørende

bekæmpelse af terrorisme, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen fremlagde for

medlemsstaterne i maj 2017.

Den 16. juni 2017 fandt

ministermødet mellem EU og USA på området retlige og indre

anliggender

sted i Malta, hvilket var det første møde af den art med den nye amerikanske

regering. USA bekræftede sit ønske om at fortsætte det tætte samarbejde med EU og

understregede behovet for hurtig informationsudveksling i bekæmpelsen af terrorisme og

organiseret kriminalitet. Kommissionen gjorde rede for de foranstaltninger, EU træffer, mod

udenlandske terrorkrigere med fokus på transatlantisk informationsudveksling. EU og USA

fremlagde opdateringer om aktioner til bekæmpelse af radikalisering både på og uden for

internettet, om udviklingen i oplysninger fra passagerlister, hvidvaskning af penge,

grænsekontrol og luftfartssikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om risici for

luftfartsikkerheden ved personligt elektronisk udstyr aftalte EU og USA at fortsætte

samarbejdet om at højne de globale luftfartssikkerhedsstandarder. Kommissionen orienterede

medlemsstaterne om drøftelserne og mulige afhjælpende foranstaltninger på mødet i

Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed den 21. juni 2017 og vil fortsat arbejde tæt sammen

med USA på teknisk og politisk niveau for at imødegå nye trusler.

KONKLUSION

Denne rapport fokuserer på de foranstaltninger, der er truffet i de seneste måneder med henblik

på at opbygge en effektiv og ægte sikkerhedsunion. Stigningen i antallet af terrorangreb i de

seneste uger og måneder er endnu en påmindelse om betydningen af dette arbejde, og om hvor

vigtigt det er hurtigt at skabe resultater. De foranstaltninger, der er angivet i denne rapport, skal

gennemføres omgående for at imødegå den øgede terrortrussel, styrke

samarbejdet på EU-plan

og bekæmpe radikalisering, afskære finansieringen af terrorisme og udbygge udvekslingen af

oplysninger samt opnå interoperabilitet mellem informationssystemer for at lukke

informationshuller. Det

Europæiske Råd bekræfter i sine konklusioner fra mødet den 22.-23. juni

2017 dette igangværende arbejdes vigtige og presserende karakter. Kommissionen opfordrer

Europa-Parlamentet og Rådet til at fortsætte og intensivere disse fælles bestræbelser på at styrke

sikkerheden for alle borgere.

Den næste statusrapport om sikkerhedsunionen i juli 2017 vil indeholde en redegørelse af

resultaterne af den omfattende evaluering af Unionens indsats for den indre sikkerhed samt

Kommissionens konklusioner af den åbne høringsproces, som blev lanceret i december 2016.

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/06/19-conclusions-counterterrorism/