Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0355
Offentligt
1774580_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.6.2017
COM(2017) 355 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25.
november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for
miljøledelse og miljørevision (EMAS) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket
{SWD(2017) 252 final}
{SWD(2017) 253 final}
DA
DA
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
1774580_0002.png
1. Rapportens formål
EMAS og EU-miljømærket er en del af EU's politiske ramme for bæredygtigt forbrug og
bæredygtig produktion. EU-miljømærket blev oprettet i 1992 og EMAS i 1995. De blev begge
relanceret som en del af meddelelsen om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig
produktion og en bæredygtig industripolitik (handlingsplanen)
1
i 2008. Formålet med EU-
miljømærket er: "...
at fremme produkter med færre miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus
og give forbrugerne nøjagtige, ikke-vildledende og videnskabeligt baserede oplysninger om
produkters miljøpåvirkninger
". EMAS har til formål "...
løbende at fremme forbedringer af
organisationers miljøpræstationer ved hjælp af organisationernes indførelse og
gennemførelse af miljøledelsessystemer og systematisk, objektiv og regelmæssig bedømmelse
af disse systemers resultater, oplysning om miljøpræstationer, en åben dialog med
offentligheden og andre interesseparter, medarbejdernes aktive inddragelse i organisationen
og tilstrækkelig uddannelse".
I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 66/2010 om EU-miljømærket
2
(EU-
miljømærkeforordningen) skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om gennemførelsen af EU-miljømærkeordningen, som også skal pege på faktorer, der
kan indgå i en eventuel fornyet vurdering af ordningen.
Ifølge artikel 47 i forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en
fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
3
(EMAS-forordningen) skal
Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de aktiviteter og
foranstaltninger, der er gennemført i medfør af dette kapitel (kapitel VIII), og om de
oplysninger, der er modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 41. I henhold til artikel
50 skal Kommissionen revidere EMAS på baggrund af erfaringerne med ordningens
anvendelse og den internationale udvikling. Ved revisionen tages der hensyn til de rapporter,
der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 47.
Kommissionens rapport og bilagene dertil opfylder disse krav. De beskriver også resultaterne
af den kvalitetskontrol af lovgivningen, der er udført som led i Kommissionens program for
målrettet og effektiv regulering (REFIT)
4
. Formålet med kvalitetskontrollen under REFIT er
at finde ud af, om forordningerne faktisk skaber de tilsigtede fordele for borgerne,
virksomhederne og samfundet.
EMAS og EU-miljømærket er integrerede dele af produktpolitikken, som omhandlet i
meddelelsen fra 2008 om handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og
en bæredygtig industripolitik
5
. Siden da har det syvende EU-miljøhandlingsprogram
6
påpeget,
at der er behov for en ramme, der sender de rigtige signaler til producenterne og forbrugerne
med henblik på at promovere ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, mens meddelelsen
1
COM (2008) 397.
Forordning (EF) nr. 66/2010.
3
Forordning (EF) nr. 1221/2009.
4
COM (2012) 746.
5
COM (2008) 397.
6
Afgørelse nr. 1386/2013/EU.
2
2
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
1774580_0003.png
om en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi
7
beskrev behovet for at støtte indsatsen
på både produktions- og forbrugsområdet for at sikre omstillingen til en mere cirkulær
økonomi, herunder bedre udnyttelse af EMAS og EU-miljømærket. Samtidig er
forordningerne helt klart relevante i opfyldelsen af FN's 2030-dagsorden og dens 17 mål for
bæredygtig udvikling, især mål 12 om at "sikre
bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre".
Ud over at bidrage til opfyldelsen af miljømålene har EMAS og EU-miljømærket potentiale
til at støtte de økonomiske målsætninger. Virksomheder, herunder SMV'er, der deltager i
EMAS kan f.eks. styrke deres økonomiske resultater og konkurrenceevne ved at øge deres
ressourceeffektivitet. Hvis EMAS og EU-miljømærket anvendes bredt og gennemføres
korrekt kan de fremme innovationen og skabe reelle ændringer på markedet.
Denne rapport evaluerer resultaterne for EMAS og EU-miljømærket i denne bredere
sammenhæng.
2. Vurdering af relevans, virksomhed, effektivitet, sammenhæng og
EU-merværdi
Kommissionen forpligtede sig i 2013 til at udføre en kvalitetskontrol af EU-
miljømærkeforordningen og EMAS-forordningen. I overensstemmelse med Kommissionens
retningslinjer for bedre regulering undersøgte kvalitetskontrollen ordningernes relevans,
virksomhed, effektivitet, sammenhæng og EU-merværdi. Der var desuden særligt fokus på at
finde ud af, om forordningerne faktisk skaber de tilsigtede fordele for borgerne,
virksomhederne og samfundet.
Hvad angår processen, var kvalitetskontrollen bl.a. støttet af to separate undersøgelser
8
, hvor
aktørerne også blev inddraget, herunder en offentlig høring om EU-miljømærket og en
målrettet høring af interessenterne om EMAS. Denne høring af interessenterne var særlig
vigtig, fordi kvalitetskontrollens omfang i en vis udstrækning var begrænset af, at ordningerne
var frivillige, og at der manglede data til at kvantificere ordningernes virkninger. Manglen på
en fælles metode til at kvantificere og vurdere organisationers og produkters
miljøpræstationer betyder også, at det ikke er muligt systematisk at sammenligne de produkter
og organisationer, der deltager i ordningerne, med dem, som ikke gør. Endvidere indeholdt
forordningerne ikke klare målsætninger for udbredelsen, hvorfor det ikke er muligt at vurdere
kvantitativt, om ordningerne har skabt de forventede resultater.
Ikke desto mindre gav kvalitetskontrollen mulighed for at vurdere ordningernes funktion og
resultater og dermed drage konklusioner om, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.
Ved hjælp af kvalitetskontrollens interventionslogik er det undersøgt, om forordningerne
opfylder deres målsætninger, og de vigtigste konklusioner af denne undersøgelse er, at de:
7
8
COM (2015) 614.
Final Report Supporting the Evaluation of the Implementation of EMAS (juni 2015), Adelphi and S. Anna
School of Advanced Studies
Project to Support the Evaluation of the Implementation of the EU Ecolabel Regulation (april 2015), Ricardo
Energy & Environment
3
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
1774580_0004.png
฀
bidrager til løbende at fremme forbedringer af organisationers miljøpræstationer og
fremmer produkter med færre miljøpåvirkninger
(specifikke målsætninger)
gennem
kriterierne for EU-miljømærket og gennem de miljøforbedringer, der er observeret i
EMAS-organisationer
(operationel målsætning).
Dette bidrag er imidlertid:
฀
væsentlig begrænset som følge af producenters og organisationers begrænsede
anvendelse af EMAS og EU-miljømærket
(operationel målsætning),
først og fremmest
fordi de eksterne interessenter, herunder samarbejdspartnere, forbrugere og også
myndighederne, kun i meget ringe grad er bevidste om dem, hvilket betyder, at der
kun er få markedsmæssige og administrative/lovgivningsmæssige fordele ved at
deltage, og på grund af kriterier for deltagelse, der i nogle tilfælde er meget vanskelige
for EU's erhvervsliv at opfylde
฀
bidrager til at reducere miljøpåvirkningerne af forbrug og produktion
(generel
målsætning)
฀
begrænsede i forhold til den meget brede vifte af udfordringer, der skal løses, med
hensyn til at reducere de samlede miljøvirkninger af forbrug og produktion.
På trods af disse begrænsninger er forordningerne stadig
relevante
som en del af EU's pakke
af politiske tiltag, der skal opfylde det stigende behov for at ændre de nuværende forbrugs- og
produktionsmønstre, som afspejlet i de aktuelle strategiske politikmål, herunder Europa 2020-
strategien
9
, køreplan til et ressourceeffektivt Europa
10
, det syvende miljøhandlingsprogram
11
og EU-handlingsplanen for den cirkulære økonomi
12
. EMAS og EU-miljømærket er (sammen
med grønne offentlige indkøb) unikke blandt EU's politiske værktøjer, fordi de har til formål
at reducere miljøpåvirkningerne gennem hele livscyklussen, herunder det stadig større antal
påvirkninger af det europæiske forbrug på lande uden for EU, hvor produkter og materialer
ofte produceres, og hvorfra de importeres til EU. Med hensyn til EMAS er der spørgsmålet
om dens fremtidige relevans, fordi ISO 14001, som blev revideret i 2015, i stigende grad
overtager mange, men ikke alle, de vigtigste punkter heri.
Forordningerne har været
delvist virksomme,
fordi de sikrer følgende:
฀
Bedre miljøpræstationer for de produkter, der bærer EU-miljømærket. Det kvantitative
benchmark for de miljømæssigt bedste produkter (de 10-20 % af produkterne på
markedet med de bedste miljøpræstationer) kan imidlertid ikke verificeres, fordi der
ikke findes en fælles metode til sammenligning eller tilstrækkelige data. I nogle
tilfælde forlænges gyldigheden af kriterierne for EU-miljømærket uden en grundig
analyse af udviklingen i markedssituationen, hvilket betyder, at EU-miljømærket
måske ikke længere er udtryk for de bedste miljøpræstationer.
9
COM(2010)2020 final.
COM(2011)571 final.
11
Afgørelse nr. 1386/2013/EU.
12
COM(2015) 614 final.
10
4
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
1774580_0005.png
฀
Bedre miljøpræstationer for størstedelen af de centrale indikatorer, herunder energi,
vand og CO
2
, for EMAS-certificerede organisationer. For de centrale indikatorer
vedrørende affald og materialer er billedet mere diffust med mere end 75 % af EMAS-
registrerede virksomheder, der oplever en positiv indvirkning på miljøpræstationerne
for affald og materialer på den ene side og en negativ gennemsnitlige præstation
beregnet ud fra en stikprøve af indberetninger om de centrale indikatorer på den anden
side. Undersøgelser viser, at EMAS generelt har en større positiv indvirkning på
miljøpræstationerne end ISO 14001
13
.
Generelt set er instrumenternes virksomhed dog negativt påvirket af den begrænsede
udbredelse:
฀
Udbredelsen af EMAS og EU-miljømærket, som ikke er tilstrækkelig til, at de kan
skabe væsentlige ændringer i de overordnede forbrugs- og produktionsmønstre og
dermed betydelige miljøfordele for andre end de virksomheder og organisationer, der
beslutter sig for at deltage i ordningerne. Den begrænsede anvendelse skyldes for
begge forordninger manglende bevidsthed og anerkendelse på markedet, manglende
anerkendelse i den offentlige politik samt udgifterne til overholdelse og kontrol.
For EU-miljømærket mangler der: reklameaktiviteter, på alle niveauer,
Kommissionen, medlemsstaterne og virksomheder (frivillige aktiviteter), der er for
mange kriterier, og de er for strenge, og det er vanskeligt at overholde artikel 6, stk. 6,
om forbud mod anvendelse af farlige stoffer. Der er også betydelige forskelle i
udbredelsen for forskellige typer produkter, hvor flere produktgrupper slet ikke, eller
kun marginalt, anvender ordningen, hvilket afspejler de hindringer, der er for bestemte
produktgrupper på den ene side, samt det at der mangler en strategisk tilgang til at
udvælge, hvilke grupper der skal udarbejdes/revideres kriterier for, på den anden side.
De yderligere barrierer for EMAS er: Manglende integration i den offentlige politik i
form af incitamenter og fritagelse fra andre lovgivningsmæssige krav
("regellempelse"), manglende reklameaktiviteter, igen på alle niveauer, samt den
omstændighed, at der findes et globalt anerkendt og mindre krævende (hvad angår
indberetning og validering) miljøledelsessystem (ISO 14001), som er førende på
markedet.
For begge ordninger varierer virksomheden mellem medlemsstaterne, hvor de slet ikke
anvendes eller kun anvendes meget lidt i nogle, mens andre medlemsstater udviser bedre
resultater, herunder f.eks. Tyskland og Spanien med henholdsvis 1 882 og 1 289 registrerede
EMAS-anlægsområder og Frankrig med 555 og Italien med 359 registrerede EU-
miljømærkelicenser. Disse forskelle kan især forklares ved, hvor mange ressourcer
medlemsstaterne afsætter, samt hvorvidt de træffer foranstaltninger til at integrere
instrumenterne i de bredere miljøpolitiske rammer. For eksempel kan det give incitament til at
begynde at anvende EMAS og få "regellempelse"
14
, hvis EMAS bliver lagt ind under reglerne
Remas-undersøgelse (2006),
Linking environmental management and performance
og Testa et al. (2014)
EMAS and ISO 14001: the differences in effectively improving environmental performance.
I: Journal of Cleaner
Production 68:1, s. 165-173.
14
Regellempelse er en lempelse af den lovgivningsmæssige eller administrative byrde (f.eks. hyppigheden af
miljøinspektioner, hurtigere procedurer, lavere gebyrer eller skatter og afgifter osv.), som er forbundet med
overholdelsen af EMAS.
13
5
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
om miljøinspektioner, ligesom man kan fremme anvendelsen af EU-miljømærket ved at
knytte det til grønne offentlige indkøb.
Ud fra de aktuelle data om omkostninger og fordele er det ikke muligt at besvare spørgsmålet
om
effektivitet.
Der findes noget dokumentation for sammenhængen mellem de foretagne
investeringer (omkostninger) og de resulterende virkninger og generelt er skønnene over
omkostningerne for at køre ordningerne forholdsvis lave.
฀
De store forskelle i gennemførelsesindsatsen på medlemsstatsniveau afspejler
forskellige evalueringer af cost/benefit-forholdet. Eftersom ordningerne er frivillige,
kan de ikke anses for at skabe nogen uforholdsmæssige byrder for medlemsstaterne
eller virksomheder og organisationer, som for begges vedkommende kun investerer i
dem i det omfang, det kan betale sig for dem. De lave investeringer fører imidlertid
også til begrænset anvendelse og begrænset effekt.
฀
For nogle EMAS-registrerede organisationer
–
især inden for energiproduktion
–
kan
energieffektivitetsforanstaltninger
give
betydelige
besparelser
(ifølge
evalueringsundersøgelsen beløber dette sig til ca. 1,3 mia. EUR for alle EMAS-
registrerede organisationer over to år).
฀
Et groft skøn over de gennemsnitlige årlige udgifter for Europa-Kommissionen (dvs.
omkostninger eksklusive personaleomkostninger) er 500 000 EUR for EMAS og
1 100 000 EUR for EU-miljømærket. Det omfatter et system med 33 produktgrupper,
2 000 licenser og 44 000 produkter for EU-miljømærket og 4 000 organisationer og
7 500 anlægsområder for EMAS.
Effektiviteten bliver imidlertid mindre i følgende tilfælde:
฀
Når udgifterne til overholdelse og verificering for de enkelte virksomheder og
organisationer er større end fordelene og dermed reducerer værdien for producenter og
organisationer og afskrækker dem fra at deltage i ordningen. Dette gælder i endnu
højere grad for små virksomheder. Den begrænsede udbredelse af EMAS i forhold til
ISO 14001 er også en indikation af, at organisationerne oplever cost/benefit-fordelene
ved de to ordninger forskelligt.
฀
Hvis de ikke anvendes eller kun i meget lille udstrækning for bestemte
produktgrupper. EU-miljømærket anvendes ikke eller kun marginalt for en række
produktgrupper, hvilket tyder på, at markedet er umodent, og/eller at den
administrative byrde eller udgifterne til kontrol med overholdelsen af de specifikke
kriterier kan være for høje og fungere som en barriere for deltagelse.
Begge ordninger anses for
stort set
at være
sammenhængende
med og supplere andre
relevante EU-politikker vedrørende bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion i EU.
Evalueringen peger imidlertid på, at der er behov for at:
฀
Undersøge synergierne med EU-politikker nærmere, da dette kunne sikre bedre
udnyttelse af de muligheder, som EU-miljømærket og/eller EMAS giver, herunder,
men ikke begrænset til handlingsplanen om den cirkulære økonomi, direktivet om
urimelig handelspraksis, direktivet om offentlige indkøb og direktivet om industrielle
emissioner
6
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
Med hensyn til sammenhængen mellem de to ordninger viser evalueringen, at de supplerer
hinanden med fokus på forskellige mål, men der kan ske en mindre overlapning, hvis både
EMAS og EU-miljømærket fokuserer på specifikke servicesektorer
–
såsom for turisme og
camping. I dette tilfælde bør det sikres, at man ikke skaber forvirring for forbrugerne, som
kan træffe valg på grundlag af begge ordninger.
Ordningerne giver EU-merværdi i noget varieret grad. Forordningernes
EU-merværdi
begrænses af, at ordningerne er frivillige.
Der skabes merværdi ved at udvikle en ramme
for harmoniserede regler og procedurer på tværs af det indre marked, som skaber
troværdighed og gennemsigtighed for miljøanprisningerne og kan støtte EU-intern handel. På
denne måde oplyses der om produkters og organisationers miljøpræstationer, ligesom det
giver mulighed for integration og strømlining med andre EU-politikker. Dermed kan rammen
støtte producenter og organisationer, som er villige til at gå ud over de obligatoriske
foranstaltninger. Dette gælder især for SMV'er, som ikke har intern kapacitet til at opbygge
deres egne systemer.
Det har ikke været muligt at udføre en fuldstændig kvantitativ cost/benefit-vurdering. Det kan
imidlertid siges, at der generelt er støtte i offentligheden til bæredygtig produktion og
bæredygtigt forbrug: 77 % af de EU-borgere, der deltog i Eurobarometer-undersøgelsen,
angav, at de er villige til at betale mere for miljøvenlige produkter, hvis de føler, at de kan
have tillid til anprisningerne. Svarene i de offentlige høringer på spørgsmålene om disse
værktøjer kommer typisk fra dem, som allerede arbejder aktivt med værktøjerne, og de er
generelt positivt stemt over for dem. Eksempelvis angav 79 % af interessenterne for EU-
miljømærket, at det er et værdifuldt værktøj til at fremme mere udbredt anvendelse og fri
omsætning af grønne produkter i Europa, og 95 % ønskede at bevare det, som det er, eller
med ændringer. Samtidig angav mere end 70 % af EMAS-organisationerne i undersøgelsen,
at de havde forbedret eller væsentligt forbedret deres resultater med hensyn til
energieffektivitet, materialeforbrug, vandforbrug og affaldsproduktion.
Udbredelsen af EMAS er betydeligt mindre end ISO 14001. Evalueringen viser imidlertid, at
EMAS-virksomheder klarer sig lige så godt eller bedre end ISO 14001-organisationer med
hensyn til miljøpræstationer, samt at specifikke EMAS-krav som f.eks. gennemsigtig
rapportering og kontrol fra de offentlige myndigheders side (ikke et krav i ISO 14001) giver
større troværdighed og større muligheder for integration i miljøpolitikken. Dette bekræftes af
erfaringerne i en række EU-medlemsstater, som aktivt har gennemført disse foranstaltninger.
Eftersom ordningerne ikke har opnået større udbredelse i Europa, er det imidlertid
vanskeligt at påvise fuld EU-merværdi
ud over de miljømæssige forbedringer for de
produkter, tjenesteydelser og organisationer, der deltager. EMAS' gennemslagskraft har især
været begrænset som følge af konkurrencen med ISO 14001, der er et globalt anerkendt
alternativ til EMAS. Ikke desto mindre har samspillet mellem de to ordninger været
konstruktivt, og EMAS har inspireret til nye og forbedrede tiltag i den globale ISO 14001-
standard, således at den nu er tættere på EMAS, selv om der stadig er store forskelle. EMAS
indeholder i modsætning til ISO 14001 en platform for overholdelse og rapportering, som
tydeliggør organisationens miljøpræstationer over for offentligheden og myndighederne.
Denne platform kan også lette myndighedernes anerkendelse af de organisationer, der klarer
sig bedst, udvikling af støtteforanstaltninger og reduktion af den administrative byrde. Dette
skyldes, at myndighederne og andre tredjeparter i modsætning til ISO har adgang til og skal
godkende oplysninger om miljøpræstationer og overholdelse af lovgivningen, hvilket giver
tilstrækkelig sikkerhed til at tillade lempelse af andre lovgivningsmæssige krav.
7
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
3. Konklusioner
EU-miljømærket og EMAS er en del af en bredere pakke produktpolitikinstrumenter, som
bidrager til den cirkulære økonomi. Kvalitetskontrollen (evaluering og høring af interessenter)
bekræfter den nyttige - om end begrænsede - rolle af ordningerne som frivillige instrumenter
for virksomheder, der letter overgangen til en cirkulær økonomi og giver oplysninger om
produkters og organisationers miljøpræstationer til forbrugerne og ved kommercielle
transaktioner mellem virksomheder.
Kvalitetskontrollen viste, at udbredelsen af ordningerne kunne være større og mere virksom.
Den viser klare begrænsninger af de to instrumenter i betragtning af deres frivillige karakter
og den begrænsede anvendelse for en række produktgrupper og ringe kendskab til de to
ordninger. Der er behov for en mere fokuseret tilgang for at maksimere virkningerne i praksis.
Kommissionen vil derfor forbedre den ordning, der er fastsat i
EU-
miljømærkeforordningen,
og gøre den mere målrettet for at sikre en større kumulativ
virkning ved hjælp af følgende tiltag:
฀
Udvikling af en mere strategisk tilgang til EU's miljømærke, som omfatter:
o
Definitionen af produktgrupper, herunder strømlinede kriterier for udvælgelse
af produkter og for ophør, revision og forlængelse af de eksisterende kriterier
for hver produktgruppe, som er knyttet til anvendelsesraten for eksisterende
kriterier. En mere målrettet tilgang omfatter også bundtning af nært
beslægtede produktgrupper, hvis det er hensigtsmæssigt (f.eks. forskellige
papirprodukter med et stort potentiale såsom avispapir og tissuepapir).
o
Ophør af følgende produktgrupper: skylletoiletter og urinaler,
sanitetsarmaturer og billedudstyr, idet disse produktgrupper har meget
begrænset udbredelse.
o
Fastsættelse af specifikke operationelle målsætninger, mål og passende
overvågningsaktiviteter.
o
En kommunikationsstrategi over for både producenter og forbrugere, som
identificerer målgrupper, og deling af ansvaret for fremstød med
medlemsstaterne, erhvervslivet og relevante partnere i tråd med de ti
prioriteter, herunder navnlig dagsordenen for beskæftigelse og vækst.
฀
Undersøge mulighederne for at reducere udgifterne til administration og kontrol,
forenkle høringsprocessen og udvikle en praktisk modus operandi for gennemførelsen
af artikel 6, stk. 6 og 7.
8
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
1774580_0009.png
฀
Bruge muligheder og bedste praksis for at give større vægt til EU-miljømærket i
offentlige indkøb og som benchmark for fremragende miljøpræstationer.
฀
Forbedre konsekvensen og integrationen af EU's miljømærkeordning og eksisterende
nationale/regionale mærker.
฀
Gennemføre nogle forberedende undersøgelser af produktgrupper i fællesskab for
grønne offentlige udbud, EU-kriterier for miljøvenligt design, energimærkning og
EU-miljømærkeværktøjer. Det vil spare penge og undgå inkonsistens i undersøgelser,
der igangsættes af forskellige generaldirektorater for forskellige værktøjer.
For så vidt angår
EMAS-forordningen
og det blandede resultat af kvalitetskontrollen, vil
medlemsstaternes engagement i og støtte til ordningen være en afgørende faktor for at
fortsætte ordningen. I 2017 vil Kommissionen derfor anmode medlemsstaterne om at
bekræfte deres tilsagn om:
1) fortsættelse af ordningen og
2) gennemførelsen af foranstaltninger, som understøtter en bedre udbredelse
Afhængigt af støtte fra medlemsstaterne vil Kommissionen udvikle tiltag, som skal øge
ordningens merværdi yderligere:
฀
I samarbejde med medlemsstaterne udvikle yderligere muligheder for at bruge EMAS
som et redskab til at reducere den administrative byrde og lempe regler. Potentialet til
at bruge redskabet til at nedbringe den administrative byrde ved hjælp af
regellempelser er fortsat stort og udnyttes meget forskelligt fra den ene medlemsstat til
den anden.
฀
Bruge den validering af overholdelsen og gennemsigtighed, der kræves i EMAS, til at
fremme gennemførelsen af miljøpolitikker vedrørende energi, emissioner til luften,
biodiversitet, vand eller affaldshåndtering
฀
Undersøge, hvordan gennemførelsen af EMAS kan integreres bedre i gennemførelsen
af den grønne handlingsplan for SMV'er
15
.
฀
Opstille en klar kommunikationsstrategi, som identificerer målgrupper, og deling af
ansvaret for fremstød med medlemsstaterne, erhvervslivet og relevante partnere i tråd
med de ti prioriteter, herunder navnlig dagsordenen for beskæftigelse og vækst.
฀
Fremme af europæiske virksomheder med fokus på frontløbere og konkurrencefordele
i samarbejde med medlemsstaterne med EMAS som den "primære" ordning for
miljøledelse
฀
Tage hensyn til udviklingen i ISO-standard 14001 i 2015 og samspillet mellem den
reviderede standard og EMAS.
15
COM (2014) 440.
9
 kom (2017) 0355 - Ingen titel
฀
Gentagelse af de foranstaltninger, som blev gennemført af medlemsstaterne, og som
førte til et betydeligt antal EMAS-registreringer og anerkendes som bedste praksis.
฀
Sikre en effektiv rapportering fra organisationer til myndighederne, således at EMAS-
verificerede miljøpræstationer og overholdelse af lovgivningen kan anvendes til at
lette gennemførelsen af andre miljøpolitikker.
10