Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0359
Offentligt
1775459_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.7.2017
COM(2017) 359 final
2017/0149 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til i Den
Europæiske Unions interesse at acceptere San Marinos tiltrædelse af
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser
DA
DA
 kom (2017) 0359 - Ingen titel
1775459_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
barnebortførelser (i det følgende: "konventionen af 1980"), der indtil dato er ratificeret af 97
lande, herunder alle EU-medlemsstaterne, har til formål at genoprette status quo ved at sikre,
at ulovligt bortførte eller tilbageholdte børn hurtigt tilbagegives gennem en ordning for
samarbejde mellem centrale myndigheder, der er udpeget af de kontraherende parter.
Eftersom forebyggelse af bortførelse af børn er en vigtig del af EU's politik til fremme af
børns rettigheder, er Den Europæiske Union aktiv på internationalt plan for at forbedre
anvendelsen af konventionen af 1980, og den opfordrer tredjelande til at tiltræde den.
San Marino deponerede sit instrument til tiltrædelse af konventionen af 1980 den 14.
december 2006. Haagerkonventionen af 1980 trådte i kraft for San Marino den 1. marts 2007.
Konventionen af 1980 er allerede trådt i kraft mellem San Marino og det overvejende flertal
af EU-medlemsstaterne (23). Kun Kroatien, Danmark, Nederlandene, Portugal og Rumænien
har endnu ikke accepteret San Marinos tiltrædelse af konventionen.
Artikel 38, stk. 4, i konventionen af 1980 fastsætter, at konventionen finder anvendelse
mellem det land, der tiltræder konventionen, og de kontraherende lande, der erklærer, at de
accepterer tiltrædelsen.
EU's enekompetence med hensyn til accept af et tredjelands tiltrædelse af konventionen af
1980 blev bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, som blev hørt på Kommissionens
foranledning.
Den 14. oktober 2014 hed det i Den Europæiske Unions Domstol udtalelse 1/13, at
accepten
af en tredjestats tiltrædelse af konventionen om de civilretlige virkninger af internationale
barnebortførelser, indgået i Haag den 25. oktober 1980, henhører under Den Europæiske
Unions enekompetence.
Domstolen insisterede på behovet for, at der er enighed om spørgsmålet på EU-plan, og at de
enkelte medlemsstater ikke handler individuelt.
Eftersom internationale barnebortførelser falder ind under Den Europæiske Unions eksterne
enekompetence, er det på EU-plan Rådet, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt San Marinos
tiltrædelse skal godkendes. De medlemsstater, der endnu ikke har accepteret San Marinos
tiltrædelse, bør således fremsætte en erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse.
Med Kroatiens, Nederlandenes, Portugals og Rumæniens accept vil konventionen af 1980
finde anvendelse mellem San Marino og alle EU-medlemsstaterne bortset fra Danmark.
•
Sammenhæng med de gældende bestemmelser på samme område
Hvad angår forældres bortførelse af børn, er Haagerkonventionen af 1980 det internationale
modstykke til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (kendt som Bruxelles IIa-forordningen),
DA
2
DA
 kom (2017) 0359 - Ingen titel
1775459_0003.png
der udgør hjørnestenen i EU's retlige samarbejde i ægteskabssager og i sager vedrørende
forældreansvar
1
.
Et af hovedmålene med forordningen er at forhindre bortførelser af børn mellem
medlemsstaterne ved fastlæggelse af procedurer, der sikrer, at børnene hurtigt gives tilbage til
den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted. Bruxelles IIa-forordningen
inkorporerer i sin artikel 11 til dette formål den procedure, der er fastlagt i
Haagerkonventionen af 1980, og supplerer den ved at tydeliggøre visse af dens aspekter,
navnlig høring af barnet, fristen for at træffe en afgørelse, efter at der er indgivet en
anmodning om tilbagegivelse og grunde til ikke at tilbagegive barnet. Den fastsætter også
bestemmelser om modstridende afgørelser om tilbagegivelse, der er truffet i forskellige
medlemsstater.
På internationalt plan støtter Den Europæiske Union tredjelandes tiltrædelse af konventionen
af 1980 med henblik på at sikre sine medlemsstater en fælles retlige ramme over for
internationale bortførelser af børn.
Der er allerede vedtaget ti rådsafgørelser mellem juni 2015 og december 2016 med henblik på
at acceptere 10 tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om internationale
barnebortførelser (Marokko, Singapore, Den Russiske Føderation, Albanien, Andorra,
Seychellerne, Armenien, Republikken Korea, Kasakhstan og Peru)
2
.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Det foreliggende forslag er klart knyttet til det generelle mål, der er nedfældet i artikel 3
traktaten om Den Europæiske Union om beskyttelse af børns rettigheder. Det system, der er
indført med Haagerkonventionen af 1980, har til formål at beskytte børn mod de skadelige
virkninger af at blive bortført af forældre - f.eks. ved at sikre effektiv udøvelse af
samværsretten.
Det er også værd at bemærke sammenhængen med indsatsen for at fremme anvendelsen af
mægling i forbindelse med bilæggelse af grænseoverskridende familieretlige tvister.
Direktivet om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område
3
finder bl.a.
anvendelse på familieret inden for det fælles europæiske retsområde. Haagerkonventionen af
1980 tilskynder også til mindelige bilæggelser af familietvister. En af vejledningerne i god
praksis under Haagerkonventionen af 1980, der er offentliggjort af Haagerkonferencen om
International Privatret, omhandler anvendelse af mægling med henblik på bilæggelse af
internationale familietvister omfattende børn, som falder inden for konventionens rækkevidde.
Denne vejledning er på Europa-Kommissionens foranledning oversat til alle EU-sprog,
bortset fra engelsk og fransk, og også til arabisk for at støtte dialogen med lande, der endnu
ikke har ratificeret konventionen, og for at bidrage til at finde konkrete måder, hvorpå der kan
1
2
3
EUT L 338 af 23.12.2003, s. 31.
Der er allerede vedtaget ti rådsafgørelser om bemyndigelse medlemsstaterne til at acceptere tiltrædelsen
af konventionen af 1980 for
Andorra
(Rådets afgørelse 2015/1023 af 15. juni 2015),
Seychellerne
(Rådets afgørelse 2015/2354 af 10. december 2015),
Rusland
(Rådets afgørelse 2015/2355 af 10.
december 2015),
Albanien
(Rådets afgørelse 2015/2356 af 10. december 2015),
Singapore
(Rådets
afgørelse 2015/1024 af 15. juni 2015),
Marokko
(Rådets afgørelse 2015/2357 af 10. december 2015),
Armenien
(Rådets afgørelse 2015/2358 af 10. december 2015),
Republikken Korea
(Rådets afgørelse
2016/2313 af 8. december 2016),
Kasakhstan
(Rådets afgørelse 2016/2311 af 8. december 2016) og
Peru
(Rådets afgørelse 2016/2312 af 8. december 2016).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21.5.2008 om visse aspekter af mægling på det
civil- og handelsretlige område (EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3).
DA
3
DA
 kom (2017) 0359 - Ingen titel
1775459_0004.png
sættes ind over for problemerne i forbindelse med internationale barnebortførelser sammen
med ikkeratificerende lande
4
.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Eftersom afgørelsen vedrører en international aftale, er det gældende retsgrundlag artikel 218
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 81, stk. 3.
Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 2201/2003 og deltager
derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til
traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende
for og ikke finder anvendelse i Danmark.
•
Proportionalitetsprincippet
Nærværende forslag er udarbejdet i overensstemmelse med allerede vedtagne rådsafgørelser
om det samme emne og er ikke mere vidtgående end nødvendigt for at sikre en
sammenhængende EU-indsats over for internationale barnebortførelser ved at sikre, at alle
EU-medlemsstaterne godkender San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980
inden for en given frist.
3.
•
RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER
AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
Kommissionen har hørt Nederlandene, Portugal og Rumænien om dets villighed til at
acceptere San Marinos tiltrædelse af konventionen af 1980, og de afgav en positiv udtalelse.
Drøftelserne på et ekspertmøde den 24. april 2017 viste, at medlemsstaterne på nuværende
tidspunkt ikke har noget imod, at Nederlandene, Portugal og Rumænien accepterer San
Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Eftersom konventionen allerede er i kraft med deltagelse af 23 medlemsstater, var
Kommissionen og medlemsstaternes eksperter af den opfattelse, at der i sådanne tilfælde ikke
er behov for at foretage en specifik vurdering af situationen i tredjelandet.
Medlemsstaternes eksperter har ikke rapporteret nogen problemer i forbindelse med
anvendelsen af konventionen af 1980 for så vidt angår San Marino.
•
Konsekvensanalyse
Som det var tilfældet med de ti rådsafgørelser, der blev vedtaget mellem 2015 og 2016 om
accept af adskillige tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980, er der for denne
4
https://www.hcch.net/en/publications-and-studies/details4/?pid=5568&dtid=3
DA
4
DA
 kom (2017) 0359 - Ingen titel
retsakt på grund af dens art heller ikke foretaget nogen specifik konsekvensanalyse. Under
alle omstændigheder blev det anset for at være overflødigt at foretage en specifik vurdering af
situationen i San Marino ud fra den betragtning, at konventionen allerede er i kraft mellem
San Marino og 23 EU-medlemsstater, og at Kroatien, Nederlandene, Portugals og Rumænien
er rede til at give deres accept.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget til afgørelse har ingen virkninger for budgettet.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forslaget vedrører kun bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til at
acceptere San Marinos tiltrædelse af konventionen af 1980, og overvågningen med dens
gennemførelse er derfor begrænset til medlemsstaternes efterlevelse af erklæringens ordlyd og
fristen for at deponere den og meddele deponeringen til Kommissionen som fastsat i Rådets
afgørelse.
DA
5
DA
 kom (2017) 0359 - Ingen titel
1775459_0006.png
2017/0149 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om bemyndigelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien til i Den
Europæiske Unions interesse at acceptere San Marinos tiltrædelse af
Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
børnebortførelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,
stk. 3, sammenholdt med artikel 218,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
5
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den Europæiske Union har sat sig som et af sine mål at fremme beskyttelse af børns
rettigheder, jf. artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Foranstaltninger til beskyttelse
af børn mod ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse som en væsentlig del af denne politik.
(2)
Rådet har vedtaget forordning (EF) nr. 2201/2003
6
("Bruxelles IIa-forordningen"), der
sigter mod at beskytte børn fra skadelige virkninger af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse
og mod at indføre procedurer, der skal sikre, at disse børn hurtigt vender tilbage til deres
sædvanlige opholdssted, og at samværsretten og forældremyndigheden beskyttes.
(3)
Bruxelles IIa-forordningen supplerer og styrker Haagerkonventionen af 25. oktober
1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser ("Haagerkonventionen
af 1980"), hvorved der på internationalt niveau indføres et system af forpligtelser og en
samarbejdsordning mellem de kontraherende lande og mellem centrale myndigheder og sigtes
mod at sikre hurtig tilbagegivelse af ulovligt bortførte eller tilbageholdte børn.
(4)
Alle Unionens medlemsstater er parter i Haagerkonventionen af 1980.
(5)
Unionen opfordrer tredjelande til at tiltræde Haagerkonventionen af 1980 og støtter
den korrekte gennemførelse af Haagerkonventionen af 1980 ved blandt andet sammen med
medlemsstaterne at deltage i de særlige kommissioner, som der regelmæssigt nedsættes under
Haagerkonferencen om International Privatret.
(6)
En fælles retlig ramme gældende for Unionens medlemsstater og tredjelande kunne
være den bedste løsning på følsomme sager om international bortførelse af børn.
5
6
EUT C […] af […], s. […].
Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1).
DA
6
DA
 kom (2017) 0359 - Ingen titel
(7)
Haagerkonventionen af 1980 fastsætter, at den finder anvendelse mellem et land, der
tiltræder konventionen, og de kontraherende lande, der har erklæret, at de accepterer
tiltrædelsen.
(8)
Haagerkonventionen af 1980 tillader ikke, at regionale organisationer for økonomisk
integration såsom Unionen bliver part i den. Unionen kan derfor ikke tiltræde konventionen
og heller ikke deponere en erklæring om accept af et land, der tiltræder konventionen.
(9)
I henhold til Den Europæiske Unions Domstols udtalelse 1/13 falder erklæringer om
accept i henhold til Haagerkonventionen af 1980 ind under Unionens eksterne
enekompetence.
(10) San Marino deponerede den 14. december 2006 sit instrument til tiltrædelse af
Haagerkonventionen af 1980. Haagerkonventionen af 1980 trådte i kraft for San Marino den
1. marts 2007.
(11) Alle berørte medlemsstater med undtagelse af Kroatien, Nederlandene, Portugal og
Rumænien har allerede accepteret San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.
Det er på baggrund af en vurdering af situationen i San Marino blevet konkluderet, at
Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien er rede til i Unionens interesse at acceptere
San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980.
(12) Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien bør derfor bemyndiges til i Unionens
interesse at deponere deres erklæringer om accept af San Marinos tiltrædelse i
overensstemmelse med betingelserne i denne afgørelse. De øvrige medlemsstater i Unionen,
som allerede har accepteret San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980, bør ikke
deponere en ny erklæring om accept, da den eksisterende erklæring bevarer sin gyldighed i
henhold til folkeretten.
(13) Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af Bruxelles IIa-forordningen og deltager
derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.
(14) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende
for og ikke finder anvendelse i Danmark
—
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1.
Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien bemyndiges hermed til i Unionens
interesse at acceptere San Marinos tiltrædelse af Haagerkonventionen af 25. oktober
1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser
("Haagerkonventionen af 1980").
De i stk. 1 omhandlede medlemsstater skal senest... [tolv måneder efter datoen for
vedtagelsen af denne afgørelse] i Unionens interesse deponere en erklæring om
accept af San Marinos tiltrædelse Haagerkonventionen af 1980 med følgende ordlyd:
2.
"[Full
name of MEMBER STATE] erklærer at acceptere San Marinos tiltrædelse af
Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale
barnebortførelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2017/…
".
DA
7
DA
 kom (2017) 0359 - Ingen titel
1775459_0008.png
3.
De i stk. 1 omhandlede medlemsstater underretter Rådet og Kommissionen om sin
deponering af erklæringen om accept af San Marinos tiltrædelse og meddeler
Kommissionen erklæringens ordlyd senest to måneder efter deponeringen.
Artikel 2
De medlemsstater, der har deponeret deres erklæringer om accept af San Marinos tiltrædelse
af Haagerkonventionen af 1980 inden datoen for vedtagelse af denne afgørelse, fremsætter
ikke nye erklæringer.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Kroatien, Nederlandene, Portugal og Rumænien.
Udfærdiget i …, den …
På Rådets vegne
Formand
EUT: indsæt venligst nummeret på denne afgørelse.
DA
8
DA