Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0376
Offentligt
1778085_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.7.2017
COM(2017) 376 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Styrkelse af innovation i Europas regioner:
Strategier for robust, inklusiv og bæredygtig vækst
{SWD(2017) 264 final}
DA
DA
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0002.png
1.
EN MODERNE ØKONOMI OG EN RETFÆRDIG OVERGANG FOR EU-
REGIONERNE
I Europa gennemgår vi en periode med voldsomme forandringer. Globalisering,
automatisering, dekarbonisering, nye og digitale teknologier: det har alt sammen
indflydelse på beskæftigelsen, industrisektorer, forretningsmodeller, økonomien og
samfundet som helhed. Det er absolut nødvendigt at hjælpe europæerne med at tilpasse
sig disse omfattende forandringer og sikre, at EU-økonomien bliver mere
1
modstandsdygtig. I Kommissionens oplæg om styring af globaliseringen fremhævede
den de muligheder og udfordringer, som EU-borgerne og regionerne står over for. Det
betyder, at vi er nødt til at foregribe og håndtere moderniseringen af de eksisterende
økonomiske og samfundsmæssige strukturer og huske på, at lokale anliggender i endnu
højere grad i dag er blevet globale, og globale anliggender er blevet lokale. I den
forbindelse har Europa brug for en langsigtet strategi, som involverer handling på alle
niveauer, og det medfører en grundlæggende ændring på det teknologiske, økonomiske
og finansielle område.
EU spiller en afgørende rolle gennem sin støtte til alle regioner og medlemsstater med det
formål at mobilisere deres potentiale for innovation, konkurrenceevne, bæredygtig
beskæftigelse og vækst. Det er hjørnestenen i de forskellige initiativer, der allerede er sat
i gang, både inden for lovgivningen
2
og gennem investeringsplanen, der skal skabe en
stabil projektpipeline med relation til EU's prioriterede områder. Kommissionen har
endvidere i de seneste år opfordret nationale og regionale myndigheder til at udvikle
3
intelligente specialiseringsstrategier for forskning og innovation . Målet var at opfordre
alle europæiske regioner til at udpege deres specifikke konkurrencemæssige fordele som
grundlag for en prioritering af investeringer inden for forskning og innovation under
samhørighedspolitikken i 2014-2020. Efterfølgende har Europa-Parlamentet, Rådet for
Den Europæiske Union og Regionsudvalget fremhævet behovet for at bygge videre på
4
denne tilgang for at øge potentialet i alle regioner inden for innovation .
I lyset af behovet for at samarbejde på alle niveauer, fra det lokale til det europæiske
niveau, for at leve op til disse udfordringer og bidrage til, at Europa kan klare sig i den
5
moderne verden går denne meddelelse og det ledsagende arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene et skridt videre med tilgangen med intelligent
specialisering og beskæftiger sig med følgende centrale udfordringer:
fremme af innovations- og konkurrenceevnepotentialet i de europæiske regioner som
grundlag for en bæredygtig vækstmodel
Kommissionens oplæg om styring af globaliseringen - COM(2017) 240 final.
Juncker-Kommissionens 10 prioriterede områder.
KOM(2010) 553 endelig.
Rådets konklusioner af 10. juni 2016 om en mere forsknings- og innovationsvenlig, intelligent og enkel
samhørighedspolitik og de europæiske struktur- og investeringsfonde mere generelt, Europa-
Parlamentets beslutning af 14. januar 2014, Intelligent specialisering: topkvalitet gennem
netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik (2013/2094(INI)) og Europa-
Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om samhørighedspolitik og forsknings- og
innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3) (2015/2278(INI)), Regionsudvalgets
udtalelse af 22. marts 2017 om Intelligente specialiseringsstrategier (RIS3): konsekvenser for
regionerne og det interregionale samarbejde.
Fra forordet til publikationen "Industry in Europe" (februar 2017) af Jean-Claude Juncker, formand for
Europa-Kommissionen.
1
2
3
4
5
2
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0003.png
styrkelse af det tværregionale samarbejde som et centralt element i de globale
økonomier
styrkelse af fokus på mindre udviklede regioner og regioner, der befinder sig i en
industriel overgangsproces
forbedre og bygge videre på en fælles indsats på tværs af EU's politikker og
programmer, som støtter innovation.
I den sammenhæng frembringes der en række målrettede pilotprojekter, som vil gøre det
lettere at udvide erfaringsgrundlaget og opnå et bredere perspektiv, når man betragter den
økonomiske udvikling og væksten i europæiske regioner. Målet er i sidste ende at gøre
det muligt for alle Europas regioner at anvende intelligent specialisering til helt at frigøre
deres potentiale for teknologisk forandring, digitalisering, dekarbonisering og industriel
modernisering.
2.
INTELLIGENT
SPECIALISERING:
REGIONALE
INNOVATION, VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
PAGTER
OM
Tilgangen med intelligent specialisering blev indarbejdet i den reviderede
samhørighedspolitik for 2014-2020, som blev udarbejdet for at maksimere den positive
indvirkning på vækst og beskæftigelse.
Intelligente specialiseringsstrategier
handler om at sikre, at regionerne kan få deres
behov, styrker og konkurrencemæssige fordele omsat til varer og tjenesteydelser, der kan
markedsføres
.
De tager sigte på at prioritere offentlige investeringer i forskning og
innovation gennem en bottom-up-tilgang, der skal føre til økonomisk omstilling af
regionerne gennem regionale konkurrencemæssige fordele og lettelse af
markedsmulighederne i nye tværregionale og europæiske værdikæder. De hjælper
regionerne med at foregribe, planlægge og ledsage deres økonomiske
moderniseringsproces.
Medlemsstaterne
og
regionerne
har
udarbejdet
over
120
intelligente
specialiseringsstrategier gennem partnerskab, forvaltning på flere niveauer og en bottom-
up-tilgang, hvor der fastsættes prioriterede områder for investeringer i forskning og
innovation for perioden 2014-2020.
I hele denne periode vil mere end 40 mia. EUR (og mere end 65 mia. EUR inklusive den
nationale medfinansiering), som er tildelt regionerne gennem Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, finansiere disse prioriterede områder. Generelt set forventes det, at
støtte til forskning, innovation og iværksætteri vil bistå 15 000 virksomheder med at
markedsføre nye varer, støtte 140 000 nye virksomheder og skabe 350 000 nye
arbejdspladser inden udgangen af programmeringsperioden
6
.
Dertil kommer, at der er
afsat 1,8 mia. EUR under Den Europæiske Socialfond til styrkelse af menneskelig kapital
inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation. Der er blevet identificeret og
kortlagt nationale, regionale og lokale prioriteter i processen med udarbejdelsen af disse
strategier
7
.
6
7
Som planlagt i de nationale eller regionale operationelle programmer for perioden 2014-2020:
https://cohesiondata.ec.europa.eu/themes.
EYE@RIS3 database:
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/eye-ris3.
3
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0004.png
Eksempler på prioriterede områder inden for intelligente specialiseringsstrategier
8
:
I Emilia-Romagna i Italien
har det regionale partnerskab udpeget sundhed og
trivsel som et prioriteret område og er i færd med at føre en række centrale
støtteteknologier sammen med biomedicin for at udvikle patienttilpassede
transplantationer og implantater.
I Extremadura i Spanien
beskæftiger landmænd og forskere sig med den
manglende kapacitet med hensyn til at efterkomme markedsefterspørgslen i
højsæsonen ved sammen at deltage i et europæisk net, der udvikler højteknologisk
landbrug.
I Lapland i Finland
bidrog intelligent specialisering til at udbygge regionens
førende rolle med hensyn til at udnytte og markedsføre arktiske naturressourcer,
samtidig med at bæredygtig udvikling og jobskabelse sikres
.
For at sikre, at investeringerne i regionalpolitikken er effektive, er det nødvendigt at
indføre intelligente specialiseringsstrategier ("en forhåndsbetingelse"), inden der ydes
finansiel støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til forskning og
innovation i perioden 2014-2020.
Som støtte til processen har Kommissionen endvidere etableret en intelligent
specialiseringsplatform
9
, som siden 2011 har rådgivet medlemsstaterne og regionale
myndigheder om, hvordan de skal udtænke og gennemføre deres intelligente
specialiseringsstrategier. Den fremmer gensidig læring, indsamling af data, analyser og
netværksmuligheder blandt ca. 170 regioner i EU og 18 nationale regeringer i EU.
Disse strategier omfatter ofte traditionelle sektorer som landbrugsfødevarer, skovbrug,
turisme og tekstilvarer, som udvikles gennem trinvis innovation. Men de omfatter også
sektorer, der knytter sig til anvendelsen af centrale støtteteknologier, innovation inden for
tjenesteydelser og ressourceeffektive løsninger inden for energi, miljø, den cirkulære
økonomi, nanoteknologi og sundhed, der kan skabe helt nye markeder og brancher.
Strategierne bygger på en samarbejdsbaseret proces, der fremmer efterspørgselsstyret
innovation og kollektive løsninger.
Disse strategier er et effektivt værktøj, der hjælper med at omsætte horisontale politikker
og instrumenter på EU-plan og nationalt plan til regionalt og lokalt niveau og dermed
skabe forbindelser inden for innovationsøkosystemer i bred forstand og fremme social
innovation. De bidrager til at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig og
rustet til globaliseringen og sikre, at den skaber de ressourcer, der er nødvendige for en
retfærdig fordeling af fordelene.
3.
STØRSTE UDFORDRINGER OG NÆSTE SKRIDT: FREMME AF EN
INNOVATIONSDREVEN VÆKST
Evalueringer, der er planlagt i henhold til
forordningerne om samhørighedspolitikken,
vil
yderligere være med til at udpege styrker og svagheder i den gældende tilgang, men det
er klart, at intelligente specialiseringsstrategier allerede har bidraget væsentligt, når det
handler om at nyorientere samhørighedspolitikken i Den Europæiske Union, og Europas
konkurrencemæssige fordel ligger i kapaciteten til at fremme nye vækstmodeller på
8
9
Implementing Smart Specialisation Strategies-A Handbook. Europa-Kommissionen
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/s3-implementation-handbook.
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/.
4
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0005.png
regionalt plan ved at målrette investeringer mod innovative sektorer med betydeligt
vækstpotentiale og høj merværdi.
Med henblik herpå er der udpeget fire udfordringer, som der skal gøres noget ved:
yderligere reform af forsknings- og innovationsordningerne i regionerne
forøget samarbejde om investeringer i innovation på tværs af regionerne
udnyttelse af forskning og innovation i mindre udviklede regioner og regioner, der
befinder sig i en industriel overgangsproces
udnyttelse af komplementaritet og synergier mellem EU's politikker og instrumenter.
3.1.
Yderligere reform af forsknings- og innovationsordningerne i
regionerne
Som det fremgik i løbet af det europæiske semester
10
har reformen af forsknings- og
innovationsordningerne en klar regional dimension, som bør omfatte tre tværgående
elementer, nemlig forskning og innovation, industriel omstilling og finansiering og
investering
11
.
Som en forudsætning for samhørighedspolitikkens investeringer har intelligent
specialisering bidraget til indførelsen af reformer i ca. halvdelen af medlemsstaterne
12
og
været med til at løse mange problemer inden for forskning og innovation. I visse tilfælde
har forskningsverdenen, industrien, de højere læreanstalter, den offentlige forvaltning og
civilsamfundet dog ikke deltaget ligeligt, og det har undermineret en bredere
reformindsats. Et vigtigt mål i forbindelse med strategierne var derfor at nedbryde
silostrukturen mellem de forskellige administrative organer og forbedre
flerniveaustyringen.
Reformbestræbelserne skal intensiveres for at skabe et kreativt erhvervsmiljø og en
effektiv og gennemsigtig offentlig administration, der skal fremme innovation og øge
dynamikken på markedet for varer og tjenesteydelser samt forbedre betingelserne for
skabelsen af nye virksomheder og deres vækst
13
. Samtidig bør disse bestræbelser også
tilskynde til investering i færdigheder og menneskelig kapital
14
i overensstemmelse med
planen for sektorsamarbejde om færdigheder
15
, den fornyede EU-dagsorden for
videregående uddannelser
16
og bedre udnyttelse af klynger og støtte til politikken
vedrørende små og mellemstore virksomheder. Koalitionen for digitale færdigheder og
job
17
kan spille en vigtig rolle i denne proces og bistå arbejdsmarkedet med at håndtere
den digitale omstilling i hele EU. Dette vil blive suppleret af dialogen om kvaliteten af
klyngepolitikken
18
.
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Det europæiske semester er en cyklus til samordning af den økonomiske politik og finanspolitikken i
EU. Det indgår i den Europæiske Unions ramme for økonomisk styring.
European Semester Thematic Fiche "Research and Innovation"
https://rio.jrc.ec.europa.eu/en/library/european-semester-thematic-fiche-research-and-innovation.
Undersøgelse om støtte fra ESI-fondene til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og til
strukturreformer i medlemsstaterne, 2017, Europa-Kommissionen.
KOM(2016) 733 endelig.
KOM(2017) 90 endelig.
http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=7969.
KOM(2017) 247 endelig.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-skills-jobs-coalition.
Denne dialog finder sted under drøftelserne på det kommende europæiske forum for klyngepolitik.
5
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0006.png
Kommissionen vil over for nationale og regionale myndigheder på foranledning af
og i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater øge sin indsats for at stille EU-
støtte til rådighed med henblik på at fremme udformning, gennemførelse og
evaluering af politiske reformer inden for forskning og innovation.
Den intelligente specialiseringsplatform
yder fortsat støtte til gennemførelse af
nationale og regionale intelligente specialiseringsstrategier. Dertil kommer, at
den
politiske støttefacilitet til Horisont 2020
på foranledning vil hjælpe
medlemsstaterne med at fjerne hindringer i forbindelse med deres forsknings- og
innovationsordninger, herunder også dem, som har relation til den effektive
gennemførelse af intelligente specialiseringsstrategier.
Endvidere er
Strukturreformtjenesten,
som kan aktiveres på foranledning af
medlemsstaterne, til rådighed for at hjælpe med udformning og gennemførelse af
reformer, der kan forbedre erhvervsmiljøet og arbejdsmarkedet og udstyre
befolkningen med de færdigheder og uddannelser, der kræves på arbejdsmarkedet i
dag og fremover
19
.
For at øge strukturreformernes bidrag til innovation opfordres medlemsstaterne til at
styrke dialogen med alle berørte interessenter i løbet af det europæiske semester,
herunder lokale og regionale myndigheder. De bør også støtte gennemførelsen af de
prioriterede områder, der er udpeget i forbindelse med intelligente
specialiseringsstrategier, ved at øge kvaliteten og åbenheden inden for forskning og de
højere uddannelsessystemer, sikre konkurrencedygtig finansiering af forskning, styrke
vidensudveksling og knytte almen og erhvervsfaglig uddannelse til innovationssystemer
samt bidrage til viden om og matchning af færdigheder i tråd med den nye dagsorden for
færdigheder
20
.
3.2.
Forøget samarbejde om investeringer i innovation på tværs af
regionerne
Intelligente specialiseringsstrategier er blevet anvendt til at fremme en mere effektiv
innovationspolitik og integrere tværregionalt samarbejde i nye værdikæder på tværs af
grænserne. Hvis man bringer aktørerne inden for forskning og innovation sammen med
aktørerne fra erhvervslivet, er det med til at udnytte komplementariteten inden for
produktudvikling og procesudformning. Dette vil være med til at etablere og omdanne
værdikæder i hele EU gennem synergieffekter i investeringerne mellem den private og
offentlige sektor. Etableringen af stabile projektpipelines, der svarer til de udpegede
strategiske prioriterede områder, bør udbygges i fællesskab af de relevante interessenter.
Det er således nødvendigt yderligere at udvikle den tværregionale og tværnationale
dimension ved at skabe tværregionale investeringsmuligheder, som vil gøre det lettere at
øge regional og lokal innovation, som allerede er kickstartet i forbindelse med
Meddelelsen om Ren Energi til alle Europæere
21
.
Et stærkere strategisk tværregionalt samarbejde og bæredygtige forbindelser mellem
regionale økosystemer på prioriterede områder inden for intelligent specialisering kan
øge konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden, jf. Vanguardinitiativet.
19
20
21
Støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020, forordning (EU) 2017/825.
COM(2016) 381 final.
COM(2016) 860 final.
6
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0007.png
Vanguardinitiativet vedrørende ny vækst gennem intelligent specialisering
drives af
et politisk engagement fra regionernes side med hensyn til at anvende deres intelligente
specialiseringsstrategier til at fremme ny vækst gennem iværksætterrelateret innovation
og erhvervsmæssig fornyelse med en bottom-up-tilgang inden for de prioriterede områder
i Europa. Tredive regioner er nu en del af dette initiativ.
Vanguardinitiativet bestræber sig på at gå foran med et godt eksempel i udviklingen af
tværregionalt samarbejde og flerniveaustyring for at hjælpe regionale klynger og
økosystemer med at fokusere på prioriterede områder for sektorer under omstilling og
fremspirende industrier. Vanguard-regioner bestræber sig på at udnytte
komplementariteten i intelligente specialiseringsstrategier for at udvikle klynger i
verdensklasse og netværk af klynger, især gennem pilotprojekter og storstilede
demonstrationsprojekter.
Dette fik Kommissionen til med støtte fra sin intelligente specialiseringsplatform at
etablere
tematiske platforme
for modernisering af industrien, energi og
landbrugsfødevarer for at hjælpe regionerne med at samarbejde om deres prioriterede
områder inden for intelligent specialisering og inddrage politikere, forskere,
erhvervslivet, klynger og civilsamfundet
22
. Disse platforme udgør en enestående
mulighed for, at politikere på europæisk, nationalt og regionalt plan kan samle erfaringer
med henblik på at tage disse prioriterede spørgsmål op i en regional sammenhæng, hvor
ændringerne er mest mærkbare.
Tematiske intelligente specialiseringsplatforme
samler i dag 100 regioner, der arbejder
sammen i 17 tværregionale partnerskaber om fælles emner med henblik på at fremme
innovation, udnytte sammenkoblinger af værdikæder og udbygge fælles investeringer
med støtte af Kommissionens tjenestegrene:
Platformen for modernisering af industrien
omfatter partnerskaber om avanceret
produktion, bæredygtig produktion, bioøkonomi, 3D-printning, medicinske
teknologier, innovative tekstiler, industri 4.0, sport og nye nanoaktiverede varer.
Energiplatformen
omfatter partnerskaber om bioenergi, vedvarende havenergi,
intelligente elnet, solenergi og bæredygtige bygninger.
Platformen for landbrugsfødevarer
omfatter partnerskaber om højteknologisk
landbrug, sporbarhed, bioøkonomi og landbrugsfødevarer samt intelligente
elektroniksystemer.
Der er behov for en yderligere indsats for at integrere andre store europæiske initiativer i
forbindelse med disse platforme og deres regionale partnerskaber, lette markedsføringen
og væksten af tværregionale innovationsprojekter og tilskynde til fælles investeringer i
virksomheder. De tematiske intelligente specialiseringsplatforme bør også anvendes til at
uddybe samarbejdet mellem mindre udviklede regioner, regioner, der befinder sig i en
industriel overgangsproces, og mere avancerede regioner med henblik på at lette deres
industrielle og teknologiske overgang.
Kommissionen vil i tæt samarbejde med de relevante medlemsstater etablere et
pilotprojekt
inden udgangen af 2017 for at samarbejde tæt med fem til ti tematiske
partnerskaber, der repræsenterer politikere, forskere, erhvervslivet og andre aktører
inden for innovation. Støtte til udvikling af pilotprojektet vil blive givet gennem Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Jf. det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene for nærmere oplysninger om
lanceringen af det regionale partnerskab.
22
7
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0008.png
Formålet vil være at afprøve tilgange til at markedsføre og
opskalere tværregionale
innovationsprojekter,
der har potentialet til at fremme udviklingen af europæiske
værdikæder. Disse partnerskaber kunne omfatte avanceret produktion og industri 4.0,
bioøkonomi, big data, energi, overgang til en kulstoffattig økonomi, ren og
sammenbundet mobilitet, sundhed, cybersikkerhed, vand og innovation i traditionelle
sektorer. Dette arbejde vil tage udgangspunkt i det tætte arbejdsforhold, der er
udviklet mellem Kommissionens tjenestegrene og de partnerskaber, der er etableret
som led i de tematiske intelligente specialiseringsplatforme, og i de relevante EU-
initiativer om innovation
23
.
Medlemsstaterne og regionerne bør med støtte fra Kommissionen basere sig på klynger
og de viden- og innovationsfællesskaber (VIF), der er oprettet af Det Europæiske Institut
for Innovation og Teknologi med henblik på at tilbyde en investeringsplan for projekter,
som er solide nok til at opnå støtte fra finansielle instrumenter, navnlig gennem Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og som er med til at tiltrække private
investeringer gennem støtte til innovative projekter, der kan få brug for risikodækning.
Projekter, som er begrænsede i omfang, kan samles i investeringsplatforme, hvilket vil
forene forskellig former for EU-midler på den mest effektive måde og i givet fald
inddrage den private sektor.
3.3.
Udnyttelse af forskning og innovation i mindre udviklede regioner og
regioner under industriel omstilling
Mindre udviklede regioner støder fortsat på hindringer, der er forbundet med
fragmenteringen og bæredygtigheden af forsknings- og innovationsinfrastrukturerne, og
har ofte problemer med at etablere innovationsskabende institutionelle og retlige
rammer
24
. Intelligent specialisering er relevant for alle regioner, men de mindre udviklede
regioner kræver særlig opmærksomhed for så vidt angår menneskelig kapital, udvikling
af færdigheder og en mere inklusiv innovationsproces. Innovationsaktører i mindre
udviklede regioner er ofte ikke særlig godt forbundet med forsknings- og
innovationssektorer generelt og med globale værdikæder.
Regioner under industriel omstilling står over for særlige udfordringer, især når processen
er forbundet med mangel på et passende uddannelsesniveau, høje lønomkostninger og
afindustrialisering. Disse regioner kan måske ikke tiltrække tilstrækkelige investeringer
udefra til at fremme innovation gennem udvikling af nye forsyningskæder og heller ikke
tilstrækkelige kommercielle forskningsstrukturer og virksomheder, der ville kunne danne
grundlag for en bred industriel modernisering. Der kan være yderligere svagheder i
kapaciteten med hensyn til at udnytte de finansieringsmuligheder, der tilbydes via de
ressourcer, der er til rådighed under programmerne for europæisk forskning og
innovation og industriel konkurrenceevne
25
, eftersom de ikke modtager den støtte, der er
til rådighed for mindre udviklede regioner under samhørighedspolitikken.
Fortsat støtte til gensidig læring er derfor af afgørende betydning. Kommissionen har ydet
støtte gennem adgang til uafhængige eksperter, som f.eks. TAIEX Peer 2 Peer
26
og den
23
24
25
26
F.eks. offentlig-private partnerskaber, der støttes af Horisont 2020 om bioøkonomi, avanceret
produktion og ny teknologi inden for energi.
SWD(2017) 132 final.
Horisont 2020 og Cosme
EU's program for små og mellemstore virksomheder.
http://ec.europa.eu/regional_policy/index.cfm/en/policy/how/improving-investment/taiex-regio-peer-2-
peer/.
8
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0009.png
intelligente specialiseringsplatform
27
. Dette har gjort det muligt for regionerne at benytte
bedste praksis, holde deres strukturer op imod verdensklassestandarder, kortlægge
diversiteten og komplementariteten i forskning og innovation i EU's regioner og afhjælpe
svagheder.
Investeringer i menneskelig kapital og udvikling af færdigheder, f.eks. i IKT-sektoren,
støtte til virksomhedsetablering, e-justice og e-forvaltning, ydes gennem Den Europæiske
Socialfond i overensstemmelse med den nye dagsorden for færdigheder i Europa. Den
Europæiske Socialfund støtter også mindre udviklede regioner i at modernisere deres
forvaltning med henblik på reformer, bedre lovgivning og god forvaltningsskik.
Behovet for at udbrede ekspertise og udvide deltagelsen er blevet støttet gennem aktioner
under Horisont 2020, Teaming, Twinning, ERA Chairs (professorater i det europæiske
forskningsrum)
28
, COST og projektet "Stairway to Excellence"
29
. Desuden giver projektet
vedrørende tilbagestående regioner ("Lagging Regions")
30
målrettet støtte i henhold til
samhørighedspolitikken til mindre udviklede regioner til gennemførelse af intelligent
specialisering gennem kapacitetsopbyggende foranstaltninger, administrative reformer og
øget tilsyn og evaluering.
I henhold til projektet vedrørende tilbagestående regioner har Europa-Kommissionen og
Verdensbankens eksperter sammen med Polens nationale og lokale myndigheder i det
seneste år arbejdet på at finde løsninger, der skal sætte skub i den økonomiske udvikling i
lavindkomstregionerne Podkarpackie og Świętokrzyskie i det østlige Polen. Tiltagene
omfatter overførsel af viden fra højere læreanstalter til lokale virksomheder, f.eks. inden
for luft- og rumfartsindustrien i Podkarpackie, opgradering af det regionale erhvervsmiljø
og forbedring af den lokale arbejdsstyrkes færdigheder.
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er gennem den regionale
innovationsordning med til yderligere at udvide deltagelsen
31
. Endelig vil udviklingen af
et paneuropæisk net af digitale innovationsknudepunkter
32
og andre forsknings- og
innovationsinfrastrukturer hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at forvalte
deres digitale omstilling.
Målrettede politiske foranstaltninger kan være med til at tackle disse regioners særlige
behov og gennemføre deres intelligente specialiseringsstrategier med et godt resultat,
med særligt fokus på gensidig læring og udveksling af god praksis inden for
gennemførelse af innovationspolitik, forvaltning og overvågning.
Ved udgangen af 2017 og i tæt samarbejde med de relevante medlemsstater vil
Kommissionen lancere et
pilotprojekt
med et begrænset antal testregioner, der har
tilkendegivet deres ønske om at arbejde på grundlag af deres respektive intelligente
specialiseringsstrategier for at fremme en bredt funderet innovationsstrategi, der skal
tackle udfordringerne i forbindelse med den
industrielle overgang.
Pilotprojektet søger
27
28
29
30
31
32
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/.
Omkring 1 % af budgettet for Horisont 2020 er øremærket til denne støtte til mindre
forskningsintensive lande
-
https://ec.europa.eu/research/regions/index.cfm?pg=widening. COST
støtter netværk af forskere med særlig vægt på forskere fra mindre forskningsintensive lande.
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/stairway-to-excellence.
http://s3platform.jrc.ec.europa.eu/ris3-in-lagging-regions.
https://eit.europa.eu/activities/outreac/eit-regional-innovation-scheme-ris.
Dertil kommer, at HESS-
projektet (Higher Education for Smart Specialisation) rådgiver regioner om, hvordan de kan forbedre
inddragelsen af højere læreanstalterhttp://s3platform.jrc.ec.europa.eu/hess.
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/digital-innovation-hubs.
9
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0010.png
at fremme den kombinerede anvendelse af eksisterende EU-instrumenter og -
programmer, som forvaltes af Kommissionen, sammen med midler fra
samhørighedspolitikken, med det formål at sætte skub i udbredelsen af innovation, fjerne
hindringer for investering, lette omskoling og forberede industriel og samfundsmæssig
forandring. Støtte til udviklingen af pilotprojektet vil blive givet gennem Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling med målrettet rådgivningsstøtte fra det europæiske
observationscenter for klynger og industriel forandring.
Medlemsstaterne bør med støtte fra Kommissionen i højere grad tage højde for behovene
hos mindre udviklede regioner ved at styrke fokus på en bredt funderet og åben
innovation, ny kollaborativ forvaltning, nye tværregionale partnerskaber, udvikling af
kapaciteter til absorbering af nye teknologier, sammenkobling af den lokale økonomi
med forskning i verdensklasse og udvidelse af deltagelsen i globale innovationsnetværk.
3.4.
Udnyttelse af synergieffekter og komplementaritet mellem EU's
politikker og instrumenter
Der findes i øjeblikket en lang række regionale, nationale og europæiske politiske
programmer og instrumenter, der skal tilskynde til innovation, vækst og beskæftigelse
eller fremme tværregionalt samarbejde
33
. Der er behov for en bedre sammenkobling af
disse politikker og instrumenter på tværs af forskellige forvaltningsniveauer for at øge
deres indflydelse på centrale europæiske prioriteter. Der er derfor behov for at udnytte
synergieffekterne fuldt ud og udvikle komplementariteten mellem EU-finansiering til
forskning og innovation, samhørighedspolitik og foranstaltninger vedrørende industriel
konkurrenceevne med henblik på at kunne levere vigtige investeringer. Intelligent
specialisering udgør en strategisk ramme til at udvikle denne komplementaritet
34
.
Med dette for øje har Kommissionen allerede fremlagt en bred vifte af foranstaltninger i
forbindelse med forslagene til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020
35
.
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Horisont 2020 og
samhørighedspolitikken gør det muligt at kombinere midler i et enkelt projekt.
Forordningerne vedrørende Horisont 2020 og samhørighedspolitikken har ensartede
bestemmelser om forenklede omkostningsmuligheder og har øget muligheden for at
anvende flere midler fra samhørighedspolitikken uden for programområderne.
Kommissionen har også offentliggjort retningslinjer for, hvordan man kombinerer Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med samhørighedspolitikken.
Kommissionen har iværksat en række initiativer (såsom "Stairway to Excellence" og
initiativet med et kvalitetsstempel ("Seal of Excellence")) og udarbejdet retningslinjer for
at tilskynde til og fremme synergieffekter
36
mellem forskellige politiske instrumenter.
33
34
35
36
Instrumenter, der skal fremme samarbejde på tværs af regionale og nationale grænser, omfatter: Fælles
teknologiinitiativer og programmeringsinitiativer, aftalemæssige offentlig-private partnerskaber under
Horisont 2020, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, videns- og
innovationsfællesskaber, videnalliancer og alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer under
Erasmus+, europæiske strategiske klyngepartnerskaber, Enterprise Europe Network, europæiske
innovationspartnerskaber, Start Up Regions Network, Interreg.
Gennem "upstreamforanstaltninger, der skal forberede de berørte interessenter på at deltage i Horisont
2020, og "downstreamforanstaltninger", der skal udnytte og udbrede resultater inden for forskning og
innovation udviklet under Horisont 2020 og tidligere programmer, bilag 1 til forordningen om fælles
bestemmelser (EU) nr. 1303/2013.
COM(2011) 500 final.
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/guides/synergy/synergies_en.pdf.
10
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0011.png
Den har foreslået en yderligere forenkling for at lette den i øjeblikket komplicerede
kombinerede finansiering fra Horisont 2020 og samhørighedspolitikken
37
.
Pilotprojektet "Stairway to Excellence"
bidrager til at mindske innovationsforskellene
mellem EU's regioner ved at støtte gennemførelsen af strategier for intelligent
specialisering gennem udvikling og udnyttelse af komplementariteten mellem
samhørighedspolitikken, Horisont 2020 og andre af EU's finansieringsprogrammer.
Initiativet med et kvalitetsstempel
("Seal of Excellence") hjælper SMV'er med at finde
alternativ finansiering i henhold til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og fra
andre kilder til deres innovative projektidéer, som under Horisont 2020 blev anset for at
være glimrende, men som ikke kunne støttes på grund af begrænsede ressourcer.
Kommissionens repræsentanter for investeringer på stedet kan i medlemsstaterne sørge
for støtte
38
til offentlige myndigheder og projektledere med henblik på at skabe stabile
projektpipelines, der maksimerer virkningen af EU-midlerne og udnytter den ekspertise,
som findes i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning
39
.
Undersøgelser viser, at der er sket forbedringer i samordningen af programmerne under
samhørighedspolitikken
40
i den strategiske forvaltning af investeringer i forskning og
innovation. På projektniveau er der dog stadig behov for en større klarhed i fordelingen af
roller, ansvarsområder og koordinering, navnlig med hensyn til regler for
støtteberettigelse, offentlige indkøb og statsstøtte og i forbindelse med tværnationale
projekter
41
.
Kommissionen vil fortsat samarbejde tæt med nationale og regionale myndigheder
for at
løse de komplekse problemer i forbindelse med den kombinerede
anvendelse af
forskellige EU-instrumenter med henblik på et maksimere investering
i projekter vedrørende forskning og innovation, konkurrenceevne og produktivitet.
Med hjælp fra repræsentanterne for investeringer på stedet og gennem Det
Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning vil Kommissionen yde bistand for at
maksimere mobiliseringen af kapital fra den private sektor.
Kommissionen vil også samarbejde tæt med de nationale og regionale myndigheder
for
at lette og præcisere den kombinerede anvendelse af forskellige midler
i
forbindelse med statsstøttereglerne, offentlige indkøb og tværregionalt samarbejde.
Kommissionen vil undersøge mulighederne for at yde bistand på stedet ved hjælp af
særlige repræsentanter for investeringer. Disse repræsentanter vil fungere som et
første kontaktpunkt for lokale interessenter
for at maksimere virkningen af de
forskellige EU-midler.
De vil handle på anmodning og lede de specifikke
anmodninger til de rigtige faciliteter inden for Det Europæiske Centrum for
37
38
39
40
41
COM(2016) 605 final.
COM(2016) 581 final.
http://www.eib.org/eiah/index.htm.
Anvendelse af nye bestemmelser under programmeringen af de europæiske struktur- og
investeringsfonde
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/policy/how/studies_integration/new_provision_progr_esif_
report_en.pdf.
Ekspertgruppen på Højt Niveau til Kontrol med Forenklingen for Modtagere af Støtte fra De
Europæiske
Struktur-
og
Investeringsfonde:
https://ec.europa.eu/futurium/en/system/files/ged/hlg_16_0008_00_conclusions_and_recomendations_
on_goldplating_final.pdf.
11
kom (2017) 0376 - Ingen titel
1778085_0012.png
Investeringsrådgivning for yderligere at fremme en kombination af de forskellige
midler.
Kommissionen vil give interessenterne en
omfattende kortlægning af støtteaktører
og avancerede faciliteter i regionale økosystemer
med henblik på at fremme
tværregionale partnerskaber og adgang til kompetencer.
Kommissionen vil fortsat samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet i
forbindelse med de igangværende drøftelser af "omnibusforordningen"
42
for
yderligere at
lette grænseoverskridende investeringer,
som f.eks. gennemførelsen
af operationer uden for programområdet.
Medlemsstaterne opfordres til et tæt samarbejde med interessenter for at udnytte de
forenklingsmuligheder, der i øjeblikket findes, til fulde. Forvaltningsmyndigheder for De
Europæiske Struktur- og Investeringsfonde i medlemsstaterne bør tilrettelægge særlige
forenklede indkaldelser af projekter, der har modtaget "Seal of Excellence", baseret på
god praksis udviklet i Tjekkiet, Italien, Polen og Spanien.
4.
KONKLUSIONER
EU, dens medlemsstater og regioner står alle over for udfordringer i forbindelse med
globaliseringen. Denne nye verden skaber muligheder, som Europa er nødt til at udnytte,
samtidig med at Europa fortsat engagerer sig i en retfærdig fordeling af de deraf
resulterende fordele. Det er vigtigt at udnytte det fulde potentiale af innovation for at
modernisere økonomien med henblik på at beskytte EU's sociale model og EU-borgernes
livskvalitet. Europa er nødt til at styrke, forsvare og beskytte sine borgere, sine regioner
og sit erhvervsliv for at skabe den velstand og de arbejdspladser, som EU-borgerne
forventer. For at opnå dette er det nødvendigt, at alle EU-politikker og -instrumenter
arbejder sammen på en koordineret måde på tværs af forvaltningsniveauer med henblik
på at opnå en robust, inklusiv og bæredygtig vækst på lokalt og territorialt niveau.
I denne forbindelse gør intelligente specialiseringsstrategier allerede en forskel ved at
forbedre kvaliteten af samhørighedspolitikkens investeringer i innovation og er således
blevet en integreret del af EU's tilgang til innovation. De gør også en forskel i den måde,
hvorpå de europæiske regioner udformer og gennemfører deres innovationspolitikker og
inddrager erhvervslivet.
De hidtidige erfaringer med de nuværende samhørighedspolitiske programmer
kombineret med de foranstaltninger og pilotprojekter, der er fremlagt i denne meddelelse,
vil give et nyttigt input i forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle
ramme. Med henblik herpå vil Kommissionen overvåge de fremskridt, der gøres, med
gennemførelsen af disse foranstaltninger. Intelligent specialisering er en ny måde at
arbejde sammen på, som sikrer større lokal og regional deltagelse i beslutningsprocessen,
og hvis potentiale kan forøges til gavn for EU's regioner og EU som helhed. Denne
tilgang vil kunne genbruges og anvendes i en bredere sammenhæng som et nyttigt
redskab til gennemførelsen af det fremtidige EU-budget
43
på den mest effektive måde.
42
43
COM(2016) 605 final.
Europa-Kommissionens
oplæg om fremtiden for EU's finanser
-
COM(2017) 358 final.
12