Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0466
Offentligt
1804405_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.9.2017
COM(2017) 466 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG
RÅDET
Tiende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
DA
DA
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0002.png
I.
INDLEDNING
Dette er den tiende månedlige statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion, som beskriver udviklingen i to hovedsøjler: dels bekæmpelse af terrorisme
og organiseret kriminalitet og de midler, der støtter dem, dels styrkelse af vores forsvar og
opbygning af modstandsdygtighed over for disse trusler.
I de seneste uger er Europa endnu engang blevet ramt af en række terrorangreb. Den 9. august
2017 påkørte en bil et patruljekøretøj i Levallois-Perret lige uden for Paris og sårede seks
soldater. Den 17. august 2017 blev en lastbil brugt til at dræbe 15 mennesker og såre over
hundrede på Ramblaen i Barcelona. Den 18. august 2017 stak en mand ti mennesker ned i
Åbo (Turku) i Finland, og to af dem mistede livet. Den 25. august 2017 angreb en mand flere
soldater med kniv i Bruxelles og sårede to. Samme dag angreb en mand foran Buckingham
Palace i London en politibetjent med et sværd. Disse angreb understreger igen, hvor vigtigt
det er at bekæmpe voldelig ekstremisme og radikalisering, og den udfordring,
medlemsstaterne står over for, både med hensyn til at forpurre og forebygge sådanne angreb
og bekæmpe den radikalisering, som nærer dem.
Inden formand Jean-Claude Juncker holder sin tale om Unionens tilstand 2017, hvori han
fastlægger prioriteterne for de kommende 12 måneder, ser vi i denne rapport tilbage
og gør
status over, hvilke fremskridt der som led i sikkerhedsunionen er gjort
med at
gennemføre de prioriteter, der blev bebudet i
talen om Unionens tilstand 2016
1
, og af
Kommissionens arbejdsprogram for 2017
2
. Rapporten indeholder også en opdatering
vedrørende gennemførelsen af andre højtprioriterede sikkerhedsforanstaltninger.
Kommissionen har i det seneste år truffet håndfaste foranstaltninger, der skal øge sikkerheden
ved de ydre grænser, forbedre informationsudvekslingen, begrænse terroristers råderum og
forebygge radikalisering. Samtlige sikkerhedsrelaterede prioriteringer i talen om Unionens
tilstand 2016 er blevet gennemført, og det i overensstemmelse med den europæiske dagsorden
om sikkerhed
3
. Dette har understøttet medlemsstaternes bestræbelser på at afbøde truslen fra
terrorisme, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. Der er dog stadig meget at gøre. Det
fortsatte arbejde bør bygge på de resultater, der er opnået det seneste år, og have til formål at
tage hånd om de sikkerhedsmæssige udfodringer, vi står over for i dag, navnlig ved at gøre
vores informationssystemer indbyrdes kompatible, forebygge voldelig ekstremisme og
radikalisering, afskære terroristerne deres finansieringskilder og -kanaler og forbedre
cybersikkerheden.
II.
INDFØRELSEN AF EN EFFEKTIV OG ÆGTE SIKKERHEDSUNION –
STATUS EFTER DET FØRSTE ÅR
1. Øget sikkerhed ved de ydre grænser
"Vi vil også forsvare vore grænser med en streng kontrol af alle, som krydser grænserne. Den
vil blive vedtaget inden årets udgang. Hver gang en person
rejser ind i eller ud af Den
Europæiske Union,
vil oplysninger om tid, sted og årsag blive registreret.
1
2
3
https://publications.europa.eu/fr/publication-detail/-/publication/c9ff4ff6-9a81-11e6-9bca-
01aa75ed71a1/language-da/format-PDF/source-38580236.
https://ec.europa.eu/commission/work-programme-2017_en.
COM(2015) 185 final af 28.4.2015.
2
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0003.png
Inden november vil vi fremsætte forslag om et
europæisk system for rejseoplysninger
– et
automatiseret system med henblik på at afgøre, hvem der vil få lov at rejse ind i EU. På den
måde vil vi vide, hvem der rejser til EU, før de ankommer her."
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker i talen om Unionens tilstand 2016
I løbet af det seneste år er der gjort betydelige fremskridt med at øge sikkerheden ved de ydre
grænser. Den 7. april 2017 trådte den reviderede Schengengrænsekodeks i kraft. Den
foreskriver
systematisk kontrol
i databaser af alle rejsende, som krydser de ydre grænser,
også af EU-borgere
4
. Denne systematiske kontrol vil bidrage til at identificere de rejsende,
som udgør en trussel mod sikkerheden, eller mod hvem der er udstedt en arrestordre. I juli
2017 nåede Europa-Parlamentet og Rådet til politisk enighed om det
EU-ind- og
udrejsesystem,
som Kommissionen havde foreslået i april 2016
5
. Systemet vil registrere alle
ind- og udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der krydser EU's ydre grænser, og
således hjælpe med at styrke forvaltningen af de ydre grænser og den interne sikkerhed ved at
gøre kontrollen bedre og mere effektiv. Europa-Parlamentet og Rådet behandler netop nu
Kommissionens forslag fra november 2016 om indførelse af et
EU-system for
rejseoplysninger og rejsetilladelser
(ETIAS)
6
. I systemet skal der indsamles oplysninger om
personer, der har til hensigt at rejse til EU uden visum, så det er muligt forud for deres
ankomst at foretage kontrol af, om der er tale om irregulær migration, samt sikkerhedskontrol
og afdække mulige risici. Kommissionen fortsætter samarbejdet med Europa-Parlamentet og
Rådet med henblik på at nå til enighed om dette forslag inden årets udgang
7
i
overensstemmelse med den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for
2017. Eftersom disse instrumenter er afhængige af, at rejse- og identitetsdokumenter er
pålidelige, arbejder Kommissionen også på gennemførelsesforanstaltninger, der skal
bekæmpe rejsedokument- og identitetssvig, jf. handlingsplanen fra december 2016
8
.
2. Bedre informationsudveksling
"Hvor mange gange har vi i de seneste måneder ikke hørt fortællinger om, at oplysningerne
fandtes i ét lands database, men at de aldrig fandt vej til myndigheden i et andet land, hvor de
kunne have gjort en afgørende forskel?
Grænsesikkerhed indebærer ligeledes, at der må lægges vægt på udveksling af oplysninger og
efterretninger. Til dette formål
vil vi styrke Europol
– vort europæiske agentur til støtte for
den nationale retshåndhævelse – ved at give det bedre adgang til databaser og flere
ressourcer. En antiterrorenhed, som p.t. råder over et personale på 60 ansatte, kan ikke
tilvejebringe den nødvendige støtte 24/7."
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i talen om Unionens tilstand 2016
Næst efter sikre ydre grænser er data vores vigtigste forsvarsværn. Arbejdet med at forbedre
informationsudvekslingen har været en af Kommissionens prioriteter det seneste år, og der er
4
5
6
7
8
Forordning (EU) 2017/458 af 15.3.2017. Jf. også sjette statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 213 final af 12.4.2017).
COM(2016) 194 final af 6.4.2016. Jf. også niende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 407 final af 26.7.2017).
COM(2016) 731 final af 16.11.2016. Jf. også anden statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2016) 732 final af 16.11.2016).
Rådet vedtog sin forhandlingsposition den 9. juni 2017, og Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes
Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) efter planen skal stemme om Europa-Parlamentets
forhandlingsposition den 26. september 2017.
COM(2016) 790 final af 8.12.2016.
3
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0004.png
truffet foranstaltninger til at gennemføre meddelelsen fra april 2016 om stærkere og mere
intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed
9
. For det første fremsatte
Kommissionen med det formål at
maksimere udnyttelsen af de eksisterende
informationssystemer
i december 2016 forslag til lovgivning
10
, der skal styrke
Schengeninformationssystemet (SIS) som EU's mest succesfulde retshåndhævelsesinstrument,
den forstærkede støtten til medlemsstaternes bestræbelser på at gennemføre EU-direktivet om
passagerlisteoplysninger (PNR)
11
, herunder ved hjælp af en gennemførelsesplan og yderligere
70 mio. EUR, og den gik videre med traktatbrudssagerne mod de medlemsstater, som endnu
ikke har gennemført Prümafgørelserne
12
med henblik på automatisk udveksling af
oplysninger om DNA, fingeraftryk og køretøjsregistrering. Arbejdet med at udnytte de
eksisterende systemer bedre bærer frugt, hvilket illustreres af den betydelige stigning i antallet
af søgninger og hit i Schengeninformationssystemet
13
.
For det andet tog Kommissionen skridt til at
afhjælpe huller i EU's datastyringsstruktur.
Ud over ovennævnte arbejde med EU-ind- og udrejsesystemet og EU-systemet for
rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS) fremlagde Kommissionen i juni 2017 et
supplerende lovgivningsforslag
14
med henblik på at lette udvekslingen af oplysninger fra
strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere i EU gennem det europæiske
informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS)
15
. Systemet vil bidrage til at
identificere dømte tredjelandsstatsborgere og finde frem til, hvilke medlemsstater der ligger
inde med oplysninger om dem. De foreslåede foranstaltninger afhjælper betydelige
informationshuller, og Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at
gøre fremskridt med de hertil knyttede forslag til lovgivning.
For det tredje tilstræber Kommissionen at sikre
interoperabilitet mellem
informationssystemer,
således, at grænsevagter og retshåndhævende myndigheder har de
nødvendige oplysninger til deres rådighed. På grundlag af de resultater, som ekspertgruppen
på højt plan var nået frem til, fremlagde Kommissionen i maj 2017
16
en ny tilgang til
forvaltning af data vedrørende grænser og sikkerhed, hvor alle centrale EU-
informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning er interoperable,
under fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder. Målet er at gøre de nødvendige
oplysninger tilgængelige hurtigere for politifolk i frontlinjen, grænsevagter og
immigrationsmedarbejdere og få belyst de tilfælde, , hvor terrormistænkte og andre kriminelle
pt. kan være registreret under forskellige kaldenavne i forskellige databaser, der ikke er koblet
9
10
11
12
13
14
15
16
COM(2016) 205 final af 6.4.2016. Jf. den syvende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 261 final af 16.5.2017), hvor der detaljeret gøres status over situationen.
COM(2016) 881 final af 21.12.2016, COM(2016) 882 final af 21.12.2016 og COM(2016) 883 final af
21.12.2016. Jf. den tredje statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
(COM(2016) 831 final af 21.12.2016), der indeholder en beskrivelse af forslagene til lovgivning. Jf. også
afsnit IV.1 nedenfor.
Direktiv (EU) 2016/681 af 27.4.2016.
Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA af 23.6.2008.
Den årlige statistik om Schengeninformationssystemet viser, at medlemsstaternes kompetente myndigheder i
2016 foretog næsten 4 mia. kontroller af personer og genstande på grundlag af data i systemet. Det svarer til
en stigning på 40 % fra 2015. Antallet af hit steg tilsvarende fra ca. 150 000 i 2015 til over 200 000 i 2016.
Pr. 30. juni 2017 var der i alt foretaget 73 465 075 indberetninger fra medlemsstater i systemet (884 169
indberetninger om personer), en stigning på 11 % sammenlignet med 30. juni 2016 (og på 9 % for så vidt
angår indberetninger om personer).
COM(2017) 344 final af 29.6.2017.
Det oprindelige forslag (COM(2016) 7 final af 19.1.2016) indgår i den fælles erklæring om EU's
lovgivningsmæssige prioriteter for 2017.
Jf. den syvende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2017) 261 final
af 16.5.2017).
4
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0005.png
sammen. Som led i dette arbejde fremlagde Kommissionen i juni 2017 et forslag til
lovgivning
17
, der skal styrke eu-LISA's mandat
18
, således at agenturet kan sikre den tekniske
gennemførelse af den nye tilgang.
Europols
centrale rolle er vokset yderligere det seneste år, så retshåndhævelsesagenturet nu er
det egentlige EU-knudepunkt for informationsudveksling om grov grænseoverskridende
kriminalitet og terrorisme.
19
Den nye Europolforordning
20
, der trådte i kraft den 1. maj 2017,
udstyrer Europol med redskaberne til at blive et mere effektivt og ansvarligt agentur. Særlig
vil en ny ændret ramme for databehandling øge agenturets kapacitet til at udarbejde analyser
vedrørende kriminalitet til støtte for medlemsstaterne, og en mere solid
databeskyttelsesramme sikrer et uafhængigt og effektivt databeskyttelsestilsyn. Der arbejdes
fortsat på at integrere EU-retshåndhævelsesdatabaser yderligere med Europols
informationssystem og gøre de dem interoperable. Kommissionen har fremlagt forslag om at
opgradere Europols adgang til Schengeninformationssystemet, styrke forvaltningen af Det
Europæiske Center for Terrorbekæmpelse og maksimere fordelene ved samarbejdet med
internationale partnere
21
. Kommissionen har desuden tilskyndet til samarbejde mellem de
retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenesterne
22
, og Det Europæiske Center for
Terrorbekæmpelse har knyttet kontakter til Terrorbekæmpelsesgruppen.
23
På grundlag af en
grundig behovsvurdering blev Europol tildelt 18 ekstra stillinger til at udføre sine nye opgaver
i årene 2017-2020, og EU's budget for 2017 styrkede agenturet ved at tilføre det yderligere 31
stillinger, så det har kapacitet til at yde støtte 24/7 og indsætte mandskab på stedet. Samlet set
når Europol dermed op på 550 ansatte. I forslaget til EU's budget for 2018
24
foreslog
Kommissionen at gøre Europol endnu stærkere ved at tildele det yderligere 16 stillinger med
henblik på at styrke dets særlige centre
25
, den støtte, der ydes af dets enhed for
internetindberetning med henblik på at fjerne terrorrelateret indhold på internettet samt
bestræbelserne på at bekæmpe internetbedrageri. Europol melder om et støt stigende antal
bidrag til dets databaser. Det er dog nødvendigt, at medlemsstaterne deltager fuldt i Det
Europæiske Center for Terrorbekæmpelses arbejde, indgiver alle relevante oplysninger til
Europol med henblik på fælles analyse samt bidrager til det operationelle samarbejde, så den
støtte, Europol bibringer de nationale myndigheder, kan udnyttes fuldt ud.
3. Begrænsning af terroristernes råderum
17
18
19
20
21
22
23
24
25
COM(2017) 352 final af 29.6.2017. Jf. også ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final af 29.6.2017).
Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer inden for Området med
Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed.
Europol tog hul på over 46 000 nye sager i 2016, en stigning på 16 % sammenlignet med 2015. Indholdet af
Europols informationssystem forøgedes med 34 % fra 1. januar 2016 til 1. januar 2017. Det samlede antal
søgninger i systemet steg med 127 % fra 2015 til 2016.
Forordning (EU) 2016/794 af 11.5.2016.
COM(2016) 602 final af 14.9.2016.
COM(2016) 602 final af 14.9.2016.
Terrorismebekæmpelsesgruppen er en uformel gruppe uden for EU's rammer, som samler EU-
medlemsstaternes, Norges og Schweiz' sikkerhedstjenester med henblik på at støtte samarbejdet og den
operationelle udveksling af efterretningsoplysninger. Den udarbejder fælles vurderinger af terrortruslen på
grundlag af efterretninger fra de nationale tjenester og samarbejder med EU's Efterretningsanalysecenter
(EU INTCEN).
SEC(2017) 250 final af 30.5.2017.
Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse, Det Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet
og Det Europæiske Center for Migrantsmugling.
5
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0006.png
"Derfor har min Kommission lagt vægt på sikkerhed fra første færd — vi kriminaliserede
terrorisme og udenlandske krigere i hele Unionen, vi slog ned på brugen af skydevåben og
finansiering af terrorister, (...)."
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i talen om Unionens tilstand 2016
EU har i det seneste år truffet yderligere foranstaltninger for at begrænse terroristernes
råderum. Den 15. marts 2017 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet
direktivet om
bekæmpelse af terrorisme
26
, som bidrager til at forhindre terrorangreb ved at kriminalisere
handlinger såsom finansiering af terrorisme, oplæring i terror og rejser med terror for øje samt
tilrettelæggelse og formidling af sådanne rejser. Direktivet styrker også terrorofres rettigheder
og indeholder et katalog over tjenester, som skal opfylde deres særlige behov.
Medlemsstaterne skal gennemføre disse regler i deres nationale lovgivning senest den 8.
september 2018.
Den 17. maj 2017 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet det reviderede
direktiv om
skydevåben
27
om erhvervelse og besiddelse af våben. I forslaget udvides rækken af våben,
som forbydes, betragteligt, så udbredelsen af de farligste våben stoppes. Medlemsstaterne har
nu frem til 14. september 2018 til at indføre den nødvendige kontrol med erhvervelse og
besiddelse af skydevåben for at sikre, at kriminelle grupper og terrorister ikke udnytter
fragmenterede regler i hele Unionen. Samtidig fortsatte bestræbelserne på at afskære
kriminelle og terrorister fra at få adgang til ulovlige våben. I overensstemmelse med
Kommissionens opfordring
28
konkluderede Rådet den 18. maj 2017, at
ulovlig handel med
skydevåben
fortsat udgør en højtprioriteret kriminalitetstrussel for EU i bekæmpelsen af grov
og organiseret kriminalitet i de kommende fire år
29
. Kommissionen har også fortsat
gennemførelsen af EU-handlingsplanen for bekæmpelse af ulovlig handel med og brug af
skydevåben og eksplosivstoffer fra december 2015
30
. Europol er i færd med at forberede
udstationeringen af gæstemedarbejdere fra Europol i Albanien, Bosnien-Hercegovina og
Serbien i overensstemmelse med erklæringen
31
om at forstærke bekæmpelsen af ulovlig
handel med skydevåben og ammunition på Vestbalkan, som blev vedtaget på
ministerkonferencen om retlige og indre anliggender mellem EU og landene på det vestlige
Balkan den 16. december 2016.
Den 30. maj 2017 iværksatte Kommissionen en revision af EU's forordning om
udgangsstoffer til eksplosivstoffer
32
som led i bestræbelserne på at skærpe de restriktioner og
den kontrol, der gælder kemiske stoffer, som kan misbruges til fremstilling af
hjemmelavede
eksplosivstoffer.
Der vil snart blive afholdt en række regionale workshopper med deltagelse
fra medlemsstaternes myndigheder for at forbedre gennemførelsen på nationalt plan og sørge
for relevant informationsudveksling.
Tidligere og nylige terrorangreb, f.eks. angrebene i Barcelona og Manchester, har vist, at der
fokuseres på såkaldte
bløde mål,
som er offentlige områder, f.eks. skoler, hoteller, strande,
butikscentre, områder, hvor kulturelle og sportslige begivenheder afholdes, områder, hvor
26
27
28
29
30
31
32
Direktiv (EU) 2017/541 af 15.3.2017.
Direktiv (EU) 2017/853 af 17.7.2017.
Jf. den sjette statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2017) 213 final af
12.4.2017).
Rådets konklusioner om fastsættelse af EU's prioriteter for bekæmpelsen af organiseret og grov international
kriminalitet i perioden 2018-2021 (rådsdokument 9450/17 af 19.5.2017).
COM(2015) 624 final af 2.12.2015.
http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-16-4445_en.htm.
EUT L 39 af 9.2.2013, s. 1.
6
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0007.png
mange mennesker er forsamlet, og transportknudepunkter. Kommissionen har intensiveret sin
indsats på dette område, så der kan skabes et forum for udveksling af information og god
praksis mellem medlemsstaterne. Der blev afholdt en første EU-workshop om beskyttelse af
bløde mål den 6.-7. februar 2017, hvor der blev aftalt flere politiske tiltag og foranstaltninger
med medlemsstaterne. Kommissionen oprettede også en platform, hvor medlemsstaterne kan
udveksle dokumenter og vejledningsmateriale, samt en sårbarhedstjekliste med hensyn til
beskyttelse af bløde mål. Der blev afholdt en kriseøvelse vedrørende bløde mål med
deltagelse af Belgien og Nederlandene den 29. juni 2017, som Kommissionen finansierede
for at afprøve forskellige tilgange til beskyttelse af bløde mål.
Inden for transportsikkerhed har EU udviklet en fælles risikovurderingsproces for at forbedre
den civile luftfarts sikkerhed ved overflyvning af konfliktområder og indgående fragt- og
passagerflyvninger fra tredjelande. Sidstnævnte vil blive suppleret med kapacitetsopbygning i
tredjelande.
I det forløbne år fortsatte arbejdet med at gennemføre handlingsplanen for bekæmpelse af
finansiering af terrorisme
33
for at
spore og forebygge terrorfinansiering,
navnlig på
grundlag af de lovgivningsforslag, som Kommissionen fremlagde
34
. I december 2016
35
fremsatte Kommissionen tre lovgivningsforslag for at udbygge og styrke EU's retsregler inden
for områderne hvidvaskning af penge
36
, ulovlige pengestrømme
37
og indefrysning og
konfiskation af aktiver
38
. Allerede i juli 2016 foreslog Kommissionen at ændre det fjerde
direktiv om hvidvaskning af penge med henblik på at bekæmpe de nye metoder, der anvendes
til at finansiere terrorisme på (f.eks. virtuel valuta og forudbetalte kort) og øge
gennemsigtigheden for at bekæmpe hvidvaskning af penge
39
. Den 13. juli 2017 fremlagde
Kommissionen sit seneste forslag vedrørende bekæmpelse af finansiering af terrorisme i form
af en forordning om forhindring af import til og opbevaring i EU af kulturgenstande, der er
ulovligt eksporteret fra et tredjeland
40
. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet
til hurtigt at gøre fremskridt med disse vigtige forslag.
I maj 2017 vedtog Kommissionen en henstilling om forholdsmæssigt afpasset
politikontrol
og politisamarbejde i Schengenområdet
41
. I henstillingen fastsættes de foranstaltninger,
som Schengenlandene bør træffe for at sikre en mere effektiv udnyttelse af de eksisterende
politimæssige beføjelser i forbindelse med trusler mod den offentlige orden eller den indre
sikkerhed. Kommissionen afholdt en workshop med medlemsstaterne den 10. juli 2017 for at
33
34
35
36
37
38
39
40
41
COM(2016) 50 final af 2.2.2016.
Jf. ottende statusrapport om indførelse af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final af
29.6.2017). I bilag 2 gøres der status over gennemførelsen af handlingsplanen med henblik på at styrke
bekæmpelsen af finansiering af terrorisme.
Jf. den tredje statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016) 831 final af
21.12.2016), der indeholder en nærmere beskrivelse af forslagene til lovgivning.
Forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2016) 826 final af
21.12.2016).
Forslag til forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen (COM(2016) 825
final af 21.12.2016).
Forslag til forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation
(COM(2016) 819 final af 21.12.2016).
COM(2016) 450 final af 5.7.2016. Jf. den niende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 407 final af 26.7.2017), der indeholder en beskrivelse af lovgivningsforslaget.
Det indgår i den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017, og Europa-Parlamentet
og Rådet bør derfor nå til enighed inden årets udgang. Der pågår trilogmøder.
COM(2017) 375 final af 13.7.2017.
C(2017) 3349 final af 12.5.2017.
7
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0008.png
understøtte gennemførelsen af henstillingen, som følges op af endnu en workshop den 8.
september 2017.
4. Forebyggelse af radikalisering
"Derfor har min Kommission lagt vægt på sikkerhed fra første færd – (...) vi samarbejdede
med internetvirksomheder om at få terroristisk propaganda væk fra internettet, og vi
bekæmpede radikalisering i Europas skoler og fængsler."
Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i talen om Unionens tilstand 2016
Den mest effektive terrorbekæmpelsespolitik består i at forebygge, at mennesker forføres af
volds- og terrorbudskaber. I det seneste år har Kommissionen øget sin støtte til forebyggende
tiltag fra medlemsstaternes side på nationalt og lokalt plan, idet den har gennemført
foranstaltningerne i meddelelsen fra juni 2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der
fører til voldelig ekstremisme
42
.
For at bekæmpe
radikalisering på internettet
har Kommissionen i det seneste år fortsat
arbejdet med internetplatforme, der skal imødegå terroristers udnyttelse af internettet og
beskytte internetbrugerne. EU's internetforum har to nøglemål: at gøre terrorrelateret indhold
på internettet mindre tilgængeligt og sætte civilsamfundspartnere i stand til at øge udbredelsen
af virkningsfulde modfortællinger på internettet. Med hensyn til førstnævnte mål spiller EU's
enhed for internetindberetning under Europol fortsat en vigtig rolle i indberetningen af
terrorrelateret indhold til internetvirksomhederne. På godt og vel to år er der indberettet over
35 000 tilfælde, hvoraf 80-90 % er blevet fjernet. Det står dog klart, at en afhjælpende indsats
alene ikke er tilstrækkelig til effektivt at stoppe udbredelsen af terrormateriale på internettet.
Derfor var Kommissionen meget tilfreds med, at fire af de største virksomheder på det andet
møde på højt plan i EU's internetforum i december 2016 afgav tilsagn om at oprette en
'hashtagdatabase', som skal forhindre, at terrormateriale, der fjernes fra en platform,
genoploades til en anden. Som følge af opfordringerne fra G7-topmødet i Taormina, G20-
handlingsplanen mod terror og konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i juni 2017
opstillede medlemmerne af EU's internetforum den 17. juli 2017 en handlingsplan til
bekæmpelse af terrorrelateret indhold på internettet. Den indeholder bl.a. foranstaltninger til
at styrke den automatiske sporing af ulovligt terrorrelateret indhold på internettet, udveksle
relevant teknologi og redskaber med mindre virksomheder, sikre en fuld gennemførelse og
anvendelse af "hashtagdatabasen" og inddrage civilsamfundet i udbredelsen af positive
modfortællinger. Som bebudet på EU's internetforum i december 2016 er programmet om
styrkelse af civilsamfundet (CSEP) nu iværksat med en bevillingsramme på 10 mio. EUR fra
Kommissionen. Programmet skal bidrage til at øge udbredelsen af virkningsfulde
modfortællinger på internettet.
Mere generelt har Kommissionen det seneste år fortsat
støtten til forebyggelse og
bekæmpelse af radikalisering på nationalt og lokalt plan,
særlig gennem netværket til
bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), der arbejder sammen med fagfolk i
lokalsamfundet. Netværket har tilbudt medlemsstaterne uddannelse og rådgivning og har
42
COM(2016) 379 final af 14.6.2016 Jf. ottende statusrapport om indførelse af en effektiv og ægte
sikkerhedsunion (COM(2017) 354 final af 29.6.2017). I bilag 2 gøres der status over gennemførelsen af
foranstaltningerne i meddelelsen fra juni 2016.
8
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0009.png
udviklet en lang række eksempler på god praksis, retningslinjer, håndbøger og anbefalinger
43
.
De temaer og emner, der dækkes, omfatter polarisering, radikalisering i fængsler og
exitprogrammer, støtteforanstaltninger til familier, ungdomsarbejde og uddannelse, nærpoliti,
kommunikation og narrativer, inddragelse og styrkelse af unge og håndtering af hjemvendte
fremmedkrigere.
Den 27. juli 2017 nedsatte Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan om radikalisering
44
,
som inddrager de vigtigste interessenter på EU-plan og nationalt plan. Ekspertgruppens
opgaver omfatter udarbejdelse af en række vejledende principper og anbefalinger for det
fremtidige arbejde på dette område både på EU-plan og nationalt plan og en vurdering af,
hvorvidt der er behov for mere strukturerede samarbejdsmekanismer på EU-plan i arbejdet
med at forebygge radikalisering.
5. Igangværende arbejde
I den
omfattende evaluering af EU's sikkerhedspolitik
45
peges der på udfordringer og
mangler, som hæmmer effektivt samarbejde i sikkerhedsunionen, og på behovet for at
videreudvikle og tilpasse de eksisterende politikker og redskaber for at tackle de konstant
skiftende sikkerhedstrusler og -udfordringer.
Efter Rådets konklusioner om interoperabilitet (juni 2017) og Det Europæiske Råds
konklusioner (juni 2017) prioriteres det højt at nå videre i arbejdet hen imod
interoperabilitet
mellem
informationssystemer.
Kommissionen
offentliggjorde
en
indledende
konsekvensanalyse i juli 2017. En bredere offentlig høring afsluttes i midten af oktober 2017.
På det grundlag vil Kommissionen fremsætte et forslag til lovgivning hurtigst muligt.
Bekæmpelse af radikalisering
er også fortsat en prioritet. Kommissionen fremskynder
arbejdet på dette område, navnlig gennem ekspertgruppen på højt plan om radikalisering.
Gruppen vil fremlægge sine foreløbige konklusioner inden udgangen af 2017. For så vidt
angår forebyggelse af radikalisering på internettet vil højtstående embedsmænd fra EU's
internetforum senere i september 2017 gøre status over gennemførelsen af handlingsplanen
fra juli 2017 som forberedelse af EU's tredje internetforum i december 2017. Kommissionen
vil også arbejde tæt sammen med det nystartede Globale Internetforum til Bekæmpelse af
Terrorisme, som supplerer EU's internetforum.
Kommissionens gennemfører som led i
indsatsen mod finansiering af terrorisme
foranstaltningerne i handlingsplanen af 2. februar 2016
46
. Indsatsen omfatter en vurdering af
foranstaltninger til forbedring af adgangen til centrale registre over bankkonti og til
begrænsning af kontantbetalinger
47
. Et andet nøgleaspekt ved dette arbejde er vurderingen af
et muligt EU-system til sporing af terrorrelaterede transaktioner, som kunne supplere EU's og
USA's eksisterende aftale om program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP)
48
ved at
43
44
45
46
47
48
Senest præsenterede netværket den 19. juni 2017 en håndbog i håndtering af hjemvendte fremmedkrigere
("Responses to Returnees"), for at støtte medlemsstaterne i tacklingen af udfordringerne med hjemvendte
udenlandske terrorkrigere.
C(2017) 5149 final af 27.7.2017.
SWD(2017) 278 final af 26.7.2017, s. 8-11.
COM(2017) 50 final af 2.2.2016.
https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/better-regulation-why-and-how_da.
EUT L 195 af 27.7.2010, s. 5. Programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) har frembragt en
betydelig mængde efterretninger, som har bidraget til at afsløre planlagte terrorhandlinger og opspore deres
bagmænd. Den tilhørende aftale om udveksling af finansielle oplysninger sikrer beskyttelsen af EU-borgeres
9
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0010.png
spore transaktioner, som ikke falder ind under aftalen. I den tredje statusrapport om
indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion fra december 2016
49
gjorde Kommissionen
rede for sin indledende analyse af muligheden af at oprette et europæisk system til sporing af
finansiering af terrorisme og bebudede, at den ville fortsætte sin vurdering. Kommissionens
overnationale vurdering af risici for hvidvaskning af penge, der blev offentliggjort den 27.
juni 2017
50
, bekræftede, at terrorister og kriminelle forsøger at anvende den finansielle sektor
til deres aktiviteter, f.eks. gennem svigagtig anvendelse af forbrugerkreditter og lån med lav
værdi. Hvad angår håndteringen af problemer i forbindelse med hvidvaskning af penge og
finansiering af terrorisme har finansielle efterretningsenheder (FIU) en central position. De er
ansvarlige for at modtage og analysere oplysninger og oplyse de kompetente myndigheder om
resultaterne af deres analyser. Som det blev fremhævet i rapporten fra december 2016
51
,
risikerer betydelige forskelle i FIU'ernes status, beføjelser til at få adgang til, udveksle og
anvende oplysninger, organisering og grad af autonomi at indvirke negativt på deres evne til
at samarbejde indbyrdes og med andre relevante myndigheder. I arbejdsdokumentet
52
fra
Kommissionens tjenestegrene fra juni 2017 om forbedring af samarbejdet mellem finansielle
efterretningsenheder peges der både på lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige
foranstaltninger, som kunne bidrage til at afhjælpe de konstaterede problemer. Kommissionen
vil yderligere foretage en vurdering af disse foranstaltninger gennem drøftelser med eksperter
fra nationale FIU'er, retshåndhævelsesmyndigheder og retslige myndigheder. Kommissionen
vil fremlægge sine konklusioner i en af de næste rapporter statusrapporter om
sikkerhedsunion.
Arbejdet med at indskrænke adgangen til farlige stoffer, som terrornetværk kan anvende som
eksplosivstoffer,
skal fortsætte. Hjemmelavede eksplosivstoffer, navnlig triacetoneperoxid
(TATP), har været den mest almindelige type af eksplosivstoffer i de seneste angreb
53
. Som
bebudet i den nylige rapport, der vedrører anvendelsen af forordningen om udgangsstoffer til
eksplosivstoffer
54
, undersøger Kommissionen, hvilke supplerende og skærpede
foranstaltninger der kan træffes for at forhindre terrorister i at erhverve eksplosivstoffer.
Den nyligt nedsatte EU-politikgruppe vedrørende bløde mål vil holde sit første møde den 18.
og 19. september 2017 for at styrke
beskyttelsen af bløde mål.
Den støttes af to
undergrupper med fagfolk og aktører, herunder private interessenter. I fagfolk-undergruppen
er der oprettet et netværk til beskyttelse af udsatte bløde mål, og det første møde vil finde sted
i Spanien den 24.-26. oktober 2017.
Som bebudet i januar 2017
55
er Kommissionen ved at udarbejde retningslinjer for, hvordan
national
datalagringslovgivning
kan udarbejdes i overensstemmelse med Den Europæiske
Unions Domstols afgørelser.
49
50
51
52
53
54
55
privatliv og giver USA's og EU's retshåndhævende myndigheder et effektivt redskab i hænde i kampen mod
terrorisme.
COM(2016) 831 final af 21.12.2016.
COM(2017) 340 final af 26.6.2017.
Rapporten"Mapping Exercise and Gap Analysis on FIUs' Powers and Obstacles for Obtaining and
Exchanging Information", der er udarbjdet af en medlemsstatsprojektgruppe i forbindelse med EU FIU-
platformen
(http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=33583&no=2).
SWD(2017) 275 final af 26.6.2017.
Europols 2017-rapport om situationen og udviklingen med hensyn til terrorisme i EU.
COM(2017) 103 final af 28.2.2017.
COM(2017) 41 final af 25.1.2017.
10
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0011.png
III.
GENNEMFØRELSE
AF
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
1. Lovgivningsinitiativer
ANDRE
HØJTPRIORITEREDE
Arbejdet
med
Kommissionens
lovgivningsforslag
56
om
styrkelse
af
Schengeninformationssystemet
(SIS) pågår. De seneste drøftelser i rådsgrupperne fandt sted
den 26. juli 2017, og det estiske formandskab for Rådet stiler mod at opnå et
forhandlingsmandat senest i oktober 2017. I Europa-Parlamentets fremlagde ordførerne deres
udkast til betænkning i juni 2017, og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) skal efter planen stemme om sit forhandlingsmandat den 11. eller 12.
oktober 2017. Kommissionen opfodrer Europa-Parlamentet og Rådet til at nå til enighed om
disse vigtige forslag inden udgangen af 2017 som led i interoperabilitetsdagsordenen, jf. den
syvende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
57
.
2. Ikkelovgivningsmæssige initiativer
Inden for
transportsikkerhed
har Kommissionen for på EU-niveau at supplere
medlemsstaternes indsats for at højne den civile luftfarts sikkerhed iværksat risikovurderinger
af andre transportformer for at finde frem til mangler og mulige løsninger på, hvordan de
konstaterede risici kan afbødes. På et møde den 15. juni 2017 drøftede Kommissionens
tjenestegrene og medlemsstaterne, hvordan trusselsbilledet med hensyn til jernbanetransport
ser ud, og hvordan samarbejdet om at bidrage til at afbøde truslen kan styrkes. Det næste
møde finder sted i oktober 2017.
Som led i
bekæmpelsen af cyberkriminalitet
markerede etårsdagen
for No More Ransom-
kampagnen
den 25. juli 2017, at kampagnen udvides yderligere med nye partner, redskaber
og sprog
58
.
No More Ransom-kampagnen
bliv iværksat i 2016 og er et offentligt-privat
initiativ, som har til formål at bekæmpe afpresningssoftware og støttes af Europol. På
kampagneportalen, der i øjeblikket findes i 26 forskellige sprogudgaver, får ofre for
afpresningssoftware stillet over 50 forskellige dekrypteringsværkstøjer til rådighed. Det har
siden iværksættelsen ført til 28 000 vellykkede dekrypteringer, hvorved kriminelle er gået glip
af anslået 8 mio. EUR i løsepenge. Kampagnen er udtryk for en innovativ samarbejdsmodel,
der anvender effektive og konkrete offentlig-private partnerskaber til at bekæmpe
cyberkriminalitet. Kampagnen er vokset, så den i dag omfatter 100 partnere, herunder 7
tilknyttede partnere og 98 støttepartnere (34 retshåndhævende myndigheder og 64 offentlige
og private organisationer).
Måneders forberedelse og koordinering på verdensplan første til en vellykket
fjernelse af to
af de største kriminelle markedspladser på det mørke net,
AlphaBay
og
Hansa
59
. Det
forventes at være den første af hundreder af nye efterforskninger i Europa. To større
retshåndhævelsesoperationer under ledelse af FBI, USA's narkopoliti og Nederlandenes
nationale politi har med støtte fra Europol fjernet en kriminel undergrundsøkonomi, der er
ansvarlig for handel med over 350 000 ulovlige varer, herunder narkotika, skydevåben og
56
57
58
59
COM(2016) 881 final af 21.12.2016, COM(2016) 882 final af 21.12.2016 og COM(2016) 883 final af
21.12.2016.
COM(2017) 261 final af 16.5.2017.
https://www.europol.europa.eu/newsroom/news/over-28-000-devices-decrypted-and-100-global-partners-
%E2%80%93-no-more-ransom-celebrates-its-first-year.
https://www.europol.europa.eu/newsroom/news/massive-blow-to-criminal-dark-web-activities-after-
globally-coordinated-operation.
11
kom (2017) 0466 - Ingen titel
1804405_0012.png
malware til cyberkriminalitet. I kampen for at fjerne kriminelle aktiviteter på internettet
regnes denne retshåndhævelsesoperation i EU og USA blandt de mest sofistikerede
operationer.
3. Den eksterne dimension
Den 26. juli 2017 afgav Den Europæiske Unions Domstol udtalelse om, hvorvidt
aftalen
mellem EU og Canada om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (PNR-
oplysninger)
er forenelig med traktaterne
60
. Domstolens svar på Europa-Parlamentets
anbringende er, at den påtænkte aftale ikke må indgås i sin nuværende form, fordi flere af
dens bestemmelser ikke er forenelige med de grundlæggende rettigheder, som anerkendes af
EU, navnlig retten til databeskyttelse og retten til respekt for privatliv. Domstolen anførte, at
overførslen af PNR-oplysninger fra EU til Canada og den indgriben, det medfører i disse
grundlæggende rettigheder, er berettiget for at sikre den offentlige sikkerhed i forbindelse
med bekæmpelsen af terrorhandlinger og grov transnational kriminalitet, men den fandt, at
flere af den påtænkte aftales bestemmelser ikke er begrænset til, hvad der er strengt
nødvendigt, og ikke indeholder klare og tilstrækkeligt præcise regler.
Eftersom anvendelsen af PNR-oplysninger er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af terrorisme
og grov transnational kriminalitet, vil Kommissionen tage de fornødne skridt til at sikre
fortsat overførsel af PNR-oplysninger under fuld overholdelse af de grundlæggende
rettigheder i overensstemmelse med Domstolens udtalelse. Kommissionen er ved at
færdiggøre sin analyse af Domstolens udtalelse og vil snart anmode Rådet om et mandat til at
indlede drøftelser med Canada om at revidere den eksisterende aftale, så den hurtigt kan
bringes i overensstemmelse med kravene i Domstolens udtalelse.
V.
KONKLUSION
I denne rapport gøres der status over, hvor langt arbejdet med sikkerhedsunionen er nået inden
for det seneste år. Den viser, hvordan alle sikkerhedsrelaterede prioriteringer i talen om
Unionens tilstand 2016 og i Kommissionens arbejdsprogram for 2017 er blevet gennemført.
Dette arbejde lægger grundlaget for en yderligere samordnet indsats sammen med Europa-
Parlamentet og Rådet i det kommende år med henblik på at imødegå de aktuelle
sikkerhedstrusler og -udfordringer i overensstemmelse med prioriteterne i talen om Unionens
tilstand 2017.
Den næste statusrapport om sikkerhedsunionen vil blive fremlagt i oktober 2017.
60
https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2017-07/cp170084da.pdf.
12