Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0489
Offentligt
1792023_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.9.2017
SWD(2017) 299 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end
kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA
{COM(2017) 489 final}
{SWD(2017) 298 final}
DA
DA
 kom (2017) 0489 - Ingen titel
1792023_0002.png
Resumé
Konsekvensanalyse af et forslag til direktiv om bekæmpelse af svig og forfalsknng i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter
A. Behov for handling
Hvad er problemstillingen, og hvorfor er det en problemstilling på EU-plan?
Der er peget på tre underliggende årsager til svig i forbindelse med andre betalingsmidler en kontanter:
1. Nogle strafbare handlinger kan ikke
efterforskes og retsforfølges effektivt
under de gældende
regler.
2. Nogle strafbare handlinger kan ikke
efterforskes og retsforfølges effektivt
på grund af
operationelle hindringer.
3. De kriminelle udnytter huller i de
forebyggende foranstaltninger
til at begå svig.
Svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter udgør en
sikkerhedstrussel
(det er en af den
organiserede kriminalitets indtægtskilder og muliggør således anden kriminalitet såsom terrorisme,
narkotikahandel og menneskehandel). Den udgør desuden
en hindring for gennemførelsen af det digitale
indre marked
(den undergraver forbrugernes tillid og medfører direkte økonomiske tab).
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
De to overordnede mål er at:
Øge sikkerheden
ved at gøre det mindre attraktivt (dvs. mindske profitten og øge risikoen) for
organiserede kriminelle grupper at benytte svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter
som indtægtskilde.
Støtte det digitale indre marked
ved at øge forbrugernes og erhvervslivets tillid til
betalingsprocessen og ved at mindske de direkte tab, der skyldes svig i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter.
De tre specifikke mål er at:
Sikre, at der findes klare, solide og
teknologisk neutrale
politiske/retlige rammer.
Nedbryde de
operationelle hindringer,
som står i vejen for efterforsknings- og
retsforfølgelsesindsatsen.
Styrke de
forebyggende foranstaltninger.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan (nærhedsprincippet)?
Svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter har en betydelig
grænseoverskridende
dimension. Medlemsstaterne kan derfor ikke bekæmpe den effektivt alene eller uden nogen form for
koordinering med andre lande.
En indsats på EU-plan fremmer desuden samarbejdet med lande uden for EU, da svig i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter ofte har en international dimension, der rækker ud over EU's grænser.
B. Løsninger
Hvilke forskellige muligheder er der for at nå målene? Foretrækkes en bestemt løsning frem for
andre? Hvis ikke, hvorfor ikke?
Løsningsmulighed A:
Styrke gennemførelsen af EU-lovgivningen og fremme selvregulering af samarbejdet
mellem det offentlige og det private.
Løsningsmulighed B:
Vedtage ny lovgivning og fremme selvregulering af samarbejdet mellem det offentlige
og det private.
Løsningsmulighed C:
Det samme som B, men med bestemmelser, der ansporer til anmeldelse i forbindelse
med samarbejdet mellem det offentlige og det private i stedet for selvregulering, samt nye
bestemmelser om bevidstgørelse.
Løsningsmulighed D:
Det samme som C, men med yderligere jurisdiktionsbestemmelser, der supplerer
reglerne om den europæiske efterforskningskendelse og forbudsreglerne.
Løsningsmulighed C er den foretrukne løsning
både kvalitativt og med hensyn til omkostninger og
gevinster.
Hvad er de forskellige interessenters holdning? Hvem støtter hvilken løsning?
2
 kom (2017) 0489 - Ingen titel
1792023_0003.png
Generelt udtrykte interessenterne tvivl om relevansen, virkningen og merværdien af de gældende retsregler
(Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter).
De var navnlig enige om, at definitionerne i rammeafgørelsen ikke er tidssvarende (navnlig pegede eksperter fra
retsmyndighederne på tilfældet med virtuelle valutaer; dette synspunkt havde bred tilslutning blandt de
personer og interessenter, der blev hørt i forbindelse med den offentlige høring) og de var enige om, at der bør
medtages nye lovovertrædelser, som ikke er omfattet af lovgivningen (eksperter fra de retshåndhævende og
retslige myndigheder pegede især på salg, erhvervelse og stillen til rådighed af stjålne oplysninger; der var også
bred tilslutning til dette synspunkt blandt de bidrag, der blev modtaget i løbet af den offentlige høring).
Interessenterne pegede på behovet for at forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder og blandt de
offentlige myndigheder og den private sektor. Interessenter fra finansielle institutioner og andre private parter
(f.eks. handlende) klagede over manglen på juridisk klarhed, som skader deres mulighed for at udveksle
oplysninger, mens eksperter fra de retshåndhævende myndigheder gjorde opmærksom på, at den tid, det tager
at indhente oplysninger, betyder, at det ikke er muligt at efterforske kriminalitet effektivt.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
–
ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Initiativet forventes at bane vejen for en mere velfungerende og effektiv retshåndhævende indsats over for svig
i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter ved at sikre en mere konsekvent anvendelse af reglerne i
hele EU, et bedre samarbejde på tværs af grænserne, et tættere samarbejde mellem det private og det
offentlige og en bedre udveksling af oplysninger.
Initiativet vil også øge tilliden til det digitale indre marked ved at forbedre sikkerheden.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes
–
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
- Med hensyn til omkostningerne anslås udarbejdelsen af et nyt initiativ og medlemsstaternes
gennemførelsesomkostninger at beløbe sig til ca. 561 000 EUR (engangsbeløb).
- De løbende omkostninger til gennemførelse og håndhævelse i medlemsstaterne anslås at beløbe sig til
2 285 140 EUR om året (i alt for alle medlemsstater).
Hvad er virkningerne for de små og mellemstore virksomheder og konkurrenceevnen?
Eftersom forslaget ikke indeholder præceptive regler om anmeldelse, bør det ikke indebære ekstraomkostninger
for virksomhederne, herunder små og mellemstore virksomheder. De øvrige bestemmelser i forslaget berører
heller ikke de små og mellemstore virksomheder.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
Overordnet set ventes de foreslåede foranstaltninger samlet set at påvirke de administrative og finansielle
omkostninger i opadgående retning, da antallet af sager, der vil skulle efterforskes, vil belaste de
retshåndhævende myndigheders ressourcer på området, som derfor vil skulle øges. De primære årsager hertil
er:
Den bredere definition af betalingsmidler og de nye former for lovovertrædelser (dvs. forberedende
handlinger), der vil skulle håndteres, vil sandsynligvis øge antallet af sager, som politiet og de retslige
myndigheder skal behandle
Der vil være behov for yderligere ressourcer for at intensivere det grænseoverskridende samarbejde
Medlemsstaternes pligt til at indsamle statistik vil skabe en ekstra administrativ byrde.
På den anden side vil indførelsen af klare retsregler vedrørende personer, der faciliterer svig i forbindelse med
andre betalingsmidler end kontanter, give bedre mulighed for at opspore, retsforfølge og straffe svigagtige
handlinger på et tidligt tidspunkt. Selv om styrkelsen af samarbejdet mellem det offentlige og det private
indebærer omkostninger med hensyn til ressourcer, vil gevinsten i form af en langt mere effektiv og
velfungerende retshåndhævelse imidlertid straks kunne mærkes.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Der forventes ingen miljømæssige virkninger eller væsentlige virkninger for det samlede antal job på EU-niveau.
Ved at skabe større sammenhæng med gældende regler (f.eks. direktivet om betalingstjenester
1
) vil initiativet
skabe synergier hvad angår beskyttelse af andre betalingsinstrumenter end kontanter.
1
Direktiv 2015/2366
af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv
2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF.
3
 kom (2017) 0489 - Ingen titel
1792023_0004.png
Proportionalitet?
Med den foretrukne løsning vil der blive indført et minimum af fælles brede definitioner, et minimumsniveau for
maksimumsstraffe og rettigheder for ofre. Medlemsstaterne bevarer således en vis grad af skønsbeføjelser, hvad
angår fastsættelsen af strafferammen. Medlemsstaterne vil ligeledes kunne indrømme ofre for svig i forbindelse
med andre former for betalingsmidler end kontanter større rettigheder.
Den foretrukne løsning vil ikke pålægge den private sektor (herunder små og mellemstore virksomheder) og
borgerne uforholdsmæssigt store forpligtelser, da den ikke pålægger anmeldelsespligt.
Endelig er det valgte instrument er et direktiv, som giver medlemsstaterne fleksibilitet med hensyn til
gennemførelsen.
Den foretrukne løsning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at løse det grundlæggende problem og
opfylde målene med en indsats på EU-plan.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Kommissionen bør tage gennemførelsen af forslaget om bekæmpelse af svig i forbindelse med andre
betalingsmidler end kontanter op til fornyet overvejelse for at se, om de politiske mål, der er anført i
konsekvensanalysen, bliver opfyldt. Evalueringen bør finde sted seks år efter fristen for direktivets
gennemførelse, således at der er en tilstrækkelig lang periode til at evaluere direktivets virkning, efter at det er
blevet fuldt ud gennemført i alle medlemsstater.
4