kom (2017) 0489 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA

Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0489
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 13.9.2017

COM(2017) 489 final

2017/0226 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end

kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA

{SWD(2017) 298 final}

{SWD(2017) 299 final}

kom (2017) 0489 (forslag) - Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA

INDHOLDSFORTEGNELSE

BEGRUNDELSE ....................................................................................................................... 3

BAGGRUND FOR FORSLAGET ..................................................................................... 3

1.1. Forslagets begrundelse og formål .............................................................................. 3

1.2. Behov for at indføre velegnede internationale standarder og forpligtelser og sætte

effektivt ind mod svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end

kontanter. ................................................................................................................... 4

1.3. Sammenhæng med de gældende regler på samme område ....................................... 4

1.4. Sammenhæng med Unionens politik på andre områder ............................................ 7

RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET ............................................................................. 8

2.1. Retsgrundlag .............................................................................................................. 8

2.2. Variabel geometri ...................................................................................................... 8

2.3. Nærhedsprincippet ..................................................................................................... 8

2.4. Proportionalitetsprincippet ........................................................................................ 9

2.5. Reguleringsmiddel/reguleringsform .......................................................................... 9

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER ................................... 10

3.1. Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning ..................... 10

3.2. Høringer af interesserede parter............................................................................... 10

3.3. Konsekvensanalyse .................................................................................................. 13

3.4. Målrettet regulering og forenkling........................................................................... 14

3.5. Grundlæggende rettigheder ..................................................................................... 15

VIRKNINGER FOR BUDGETTET................................................................................. 15

ANDRE FORHOLD ......................................................................................................... 15

5.1. Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering.............................................................................................................. 15

5.2. Forklarende dokumenter .......................................................................................... 16

JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET ................................................................... 16

6.1. Resumé af forslaget ................................................................................................. 16

6.2. Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget ................................ 19

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om bekæmpelse af svig og

forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2001/413/RIA ................................................................................................ 29

AFSNIT I: Genstand og definitioner ........................................................................................ 29

AFSNIT II: Lovovertrædelser .................................................................................................. 30

AFSNIT III: Straffemyndighed og efterforskning ................................................................... 32

AFSNIT IV: Udveksling af oplysninger og anmeldelse af kriminalitet .................................. 33

AFSNIT V: Hjælp til ofre og forebyggelse .............................................................................. 34

AFSNIT VI: Afsluttende bestemmelser ................................................................................... 34

BEGRUNDELSE

1.1.

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Den gældende EU-lovgivning, som fastsætter fælles minimumsregler for kriminalisering af

svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter, er Rådets rammeafgørelse

2001/413/RIA om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter

I den europæiske dagsorden om sikkerhed

erkendes det, at rammeafgørelsen ikke længere

afspejler virkeligheden og ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå nye udfordringer og

teknologiske nyskabelser såsom virtuelle valutaer og mobilbetaling.

I 2013 tegnede svig med kort udstedt i det fælleseuropæiske betalingsområde (SEPA) sig for

1,44 mia. EUR, hvilket er en stigning på 8 % i forhold til det foregående år. Der findes kun

data om svig i forbindelse med kortbetalinger, men betalingskort er også det vigtigste

kontantløse betalingsinstrument i EU set ud fra antal transaktioner

Det er vigtigt at sætte effektivt ind mod svig i forbindelse med kontantløse betalinger, da det

udgør en sikkerhedstrussel. Svig i forbindelse med kontantløse betalinger er en af

indtægtskilderne for den organiserede kriminalitet og muliggør således anden kriminel

aktivitet såsom terrorisme, narkotikahandel og menneskehandel. Ifølge Europol går

indtægterne fra svig i forbindelse med kontantløse betalinger især til:



Rejser:



Fly: I forbindelse med aktionerne inden for rammerne af "Global Airline

Action Day"

mellem 2014 og 2016 blev der konstateret en klar forbindelse

mellem svig i forbindelse med kontantløse betalinger, svindel med flybilletter

og anden grov og organiseret kriminel aktivitet, herunder terrorisme. Nogle af

de personer, der rejser på flybilletter, som er erhvervet på svigagtig vis, var

allerede kendte eller mistænkte for deltagelse i kriminel aktivitet

Anden svig i forbindelse med rejser (dvs. at sælge og rejse på billetter, der er

erhvervet på svigagtig vis). Kompromitterede kreditkort var den primære måde

at købe ulovlige billetter på. Andre metoder omfattede brug af point fra

kompromitterede loyalitetsprogrammer, phishing via rejseselskaber og

vouchersvindel. Foruden de kriminelle var de personer, der rejste med de

svigagtige billetter, ofre for menneskehandel og pengekurerer



Bolig: De retshåndhævende myndigheder har også konstateret, at svig i forbindelse

med kontantløse betalinger også anvendes til at facilitere anden kriminel aktivitet,

som kræver midlertidig bolig, f.eks. menneskehandel, ulovlig indvandring eller

narkotikahandel.

EFT L 149 af 2.6.2001, s. 1.

Kommissionens meddelelse

"En strategi for et digitalt indre marked i EU",

(COM(2015)

192 final).

Den Europæiske Centralbank

–

"Fourth

report on card fraud",

juli 2015 (senest tilgængelige data).

Der kan læses mere om aktionen

her.

Begrebet "pengekurer" beskriver en person, som overfører udbytte fra strafbart forhold mellem

forskellige lande. Pengekurerer modtager udbyttet på deres konto, hvorefter de får besked om at hæve

det og overføre pengene til en anden konto, ofte i udlandet, mod selv at beholde en del af pengene.

Europol har desuden meddelt, at det kriminelle marked i EU for betalingskortsvindel

domineres af velstrukturerede kriminelle organisationer, som er aktive på verdensplan

Samtidig hindrer svig i forbindelse med kontantløse betalinger udviklingen af det digitale

indre marked på to måder:



Det medfører betydelige direkte økonomiske tab, hvilket det tidligere nævnte

anslåede niveau for betalingskortsvindel på 1,44 mia. EUR tyder på. F.eks. mister

luftfartsselskaberne årligt omkring 1 mia. USD på verdensplan som følge af kortsvig

Det undergraver forbrugertilliden, hvilket kan resultere i nedsat økonomisk aktivitet

og begrænset engagement i det digitale indre marked. Ifølge den seneste

Eurobarometerundersøgelse om cybersikkerhed

føler et stort flertal af

internetbrugerne (85 %), at der er en stigende risiko for at blive offer for

cyberkriminalitet. Samtidig er 42 % af brugerne bekymrede for sikkerheden ved

onlinebetalinger. På grund af disse sikkerhedsmæssige betænkeligheder er 12 %

mindre tilbøjelige til at foretage digitale transaktioner såsom at benytte netbank.



Ved en gennemgang af den eksisterende EU-lovgivning

blev der peget på tre underliggende

årsager til den nuværende situation vedrørende svig i forbindelse med kontantløse betalinger i

EU:

Nogle strafbare handlinger kan ikke

efterforskes og retsforfølges effektivt

under de

gældende regler.

Nogle strafbare handlinger kan ikke efterforskes og retsforfølges effektivt på grund

af operationelle hindringer.

De kriminelle udnytter huller i de

forebyggende foranstaltninger

til at begå svig.

Nærværende forslag bygger på tre specifikke målsætninger, som skal løse de konstaterede

problemer, og som går ud på at:

1.2.

Sikre, at der findes klare, solide og

teknologisk neutrale

politiske/retlige rammer.

Nedbryde de

operationelle hindringer,

som står i vejen for efterforsknings- og

retsforfølgelsesindsatsen.

Styrke de forebyggende foranstaltninger.

Behov for at indføre velegnede internationale standarder og forpligtelser og

sætte effektivt ind mod svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter

I henhold til afsnit 2 i Europarådets konvention om IT-kriminalitet (Budapestkonventionen)

vedrørende computerrelaterede forbrydelser skal parterne i konventionen træffe

foranstaltninger til at sikre, at computerrelateret dokumentfalsk (artikel 7) og

Europols statusrapport "Payment

Card Fraud in the European Union",

2012.

IATA,

2015.

Europa-Kommissionens

Special Eurobarometer 423,

Cyber Security,

februar 2015.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

–

Impact Assessment accompanying the Proposal

for a Directive on combating fraud and counterfeiting of non-cash means of payment (SWD(2017)

298).

Europarådets konvention om IT-kriminalitet

(ETS nr. 185).

computerrelateret bedrageri (artikel 8) udgør strafbare handlinger efter national ret. Den

nugældende rammeafgørelse er i overensstemmelse med disse bestemmelser. Ændringen af de

gældende regler vil styrke samarbejdet mellem politi og retsmyndigheder samt mellem de

retshåndhævende myndigheder og private enheder, hvilket vil bidrage til opfyldelsen af

konventionens overordnede mål og samtidig være i overensstemmelse med dens relevante

bestemmelser.

1.3.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Forslagets målsætninger er i overensstemmelse med følgende politik og regler på det

strafferetlige område:

Paneuropæiske

strafferetlige samarbejdsmekanismer,

som letter koordineringen af

efterforskningen og retsforfølgelsen (strafferetspleje):



Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om

procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

Konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske

Unions medlemsstater

Direktiv 2014/41/EU

straffesager

den

europæiske

efterforskningskendelse

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse af bødestraffe

Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA om forebyggelse og bilæggelse af

konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager

Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA om tilrettelæggelsen og indholdet af

udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne

Direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse

Forordning (EU) 2016/794 om Europol

Rådets afgørelse 2002/187/RIA om oprettelse af Eurojust

Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA

af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om

procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.

Rådets retsakt af 29. maj 2000

om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske

Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions

medlemsstater.

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/41/EU

af 3. april 2014 om den europæiske

efterforskningskendelse i straffesager.

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA

af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse af bødestraffe.

Rådets rammeafgørelse 2009/948/RIA

af 30. november 2009 om forebyggelse og bilæggelse af

konflikter om udøvelse af jurisdiktion i straffesager.

Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA

af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af

udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne.

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/29/EU

af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for

ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2001/220/RIA.

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2016/794

af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions

Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse

2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA.



Rådets konklusioner om styrkelse af strafferetten i cyberspace

For at undgå fragmentering, som risikerer at komplicere medlemsstaternes gennemførelse

og anvendelse af reglerne, vedrører forslaget rent principielt ingen nye bestemmelser, der

specifikt vedrører svig i forbindelse med kontantløse betalinger, som kunne fravige de

horisontale retsakter. Den eneste undtagelse er direktiv 2012/29/EU om støtte og

beskyttelse af ofre, som dette forslag supplerer.



Retsakter, som

kriminaliserer adfærd,

der er relateret til svig og forfalskning i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter (materiel strafferet):

Direktiv 2013/40/EU om angreb på informationssystemer



Forslaget supplerer direktiv 2013/40/EU ved at berøre et andet aspekt af

cyberkriminalitet

. De to retsakter svarer til to forskellige sæt af bestemmelser

i Europarådets konvention om IT-kriminalitet

, som er EU's internationale

retsgrundlag

Forslaget er også i overensstemmelse med direktiv 2013/40/EU, da det følger

en lignende tilgang til særlige spørgsmål såsom fastlæggelsen af

straffemyndighed eller af et minimumsniveau for de maksimale sanktioner.



Direktiv 2014/62/EU om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod

falskmøntneri



Forslaget supplerer direktiv 2014/62/EU, da det dækker forfalskning af andre

betalingsinstrumenter end kontanter, mens direktiv 2014/62/EU vedrører

forfalskning af kontanter.

Det er også i overensstemmelse med direktiv 2014/62/EU, da det anvender den

samme tilgang i nogle af bestemmelserne om f.eks. efterforskningsmidler.

Forslaget supplerer direktiv 2017/541/EU, da det sigter mod at reducere det

samlede omfang af midler, der genereres gennem svig i forbindelse med

kontantløse betalinger, hvoraf størstedelen går til kriminelle organisationer

med henblik på at begå grove kriminelle handlinger, herunder terrorisme.



Direktiv 2017/541/EU om bekæmpelse af terrorisme:



Rådets afgørelse 2002/187/RIA

af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen

af grov kriminalitet.

Rådets konklusioner

af 6. juni 2016 om styrkelse af strafferetten i cyberspace.

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/40/EU

af 12. august 2013 om angreb på

informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA.

I EU's strategi for cybersikkerhed anføres det, at der "ved cybersikkerhed normalt forstås en bred vifte

af forskellige kriminelle aktiviteter, der omfatter computere og informationssystemer enten som primært

værktøj eller som primært mål. Cyberkriminalitet omfatter traditionelle overtrædelser (f.eks. svig,

forfalskning og identitetstyveri), indholdsrelaterede overtrædelser (f.eks. onlineudbud af

børnepornografi eller tilskyndelse til racehad) over overtrædelser, der udelukkende er rettet mod

computere og informationssystemer (f.eks. angreb på informationssystemer, denial of service og

malware)".

Europarådets konvention om IT-kriminalitet (ETS nr. 185).

Direktiv 2013/40/EU svarer til

konventionens artikel 2-6, mens det nye initiativ vil svare til konventionens artikel 7 og 8.

Fælles meddelelse om en EU-strategi for cybersikkerhed

fra Kommissionen og Unionens højtstående

repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik:

Et åbent, sikkert og beskyttet cyberspace.

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/62/EU

af 15. maj 2014 om strafferetlig beskyttelse af

euroen og andre valutaer mod falskmøntneri og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA.



Forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge:



Nærværende forslag og forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af

hvidvask af penge komplementerer hinanden, da sidstnævnte indfører de

nødvendige retsregler for bekæmpelse af hvidvask af udbytte fra svig i

forbindelse med kontantløse betalinger ("pengekurerer").

1.4.

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med EU's dagsorden om sikkerhed og EU-strategien for

cybersikkerhed, som begge har øget sikkerhed som overordnet målsætning.

Forslaget er desuden i overensstemmelse med strategien for et digitalt indre marked, som

sigter mod at styrke forbrugernes tillid til det digitale marked, hvilket også er et af

hovedformålene med nærværende forslag. Der findes adskillige retsakter inden for rammerne

af strategien for et digitalt indre marked, som skal facilitere sikre betalinger i EU, og som

dette forslag også er i overensstemmelse med:



Det reviderede direktiv om betalingstjenester

indeholder adskillige foranstaltninger

til at forbedre sikkerhedskravene i forbindelse med elektroniske betalinger og vil

danne den retlige og tilsynsmæssige ramme for nye aktører på betalingsmarkedet.

Direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

(det fjerde

direktiv om bekæmpelse af hvidvask) omfatter den situation, hvor kriminelle

misbruger andre betalingsinstrumenter end kontanter for at skjule deres aktiviteter.

Forslaget supplerer det ved at tackle situationer, hvor kriminelle f.eks. uretmæssigt

har tilegnet sig, gengivet eller forfalsket andre betalingsinstrumenter end kontanter.

Forslag til et direktiv om ændring af direktiv 2015/849 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme

, hvorfra nærværende forslag tager samme definition af

virtuelle valutaer. Hvis denne definition ændres i løbet af vedtagelsen af det

førstnævnte forslag, bør definitionen i dette forslag ændres tilsvarende.

Andre relevante retsakter er forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal

medsendes ved pengeoverførsler

, forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk

identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre

marked

, forordning (EU) nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til



Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2015/2366

af 25. november 2015 om betalingstjenester i

det indre marked og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning

(EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF.

Direktiv (EU) 2015/849

af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/101/EF.

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2015/847

af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal

medsendes ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006.

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 910/2014

af 23. juli 2014 om elektronisk

identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om

ophævelse af direktiv 1999/93/EF.

kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro

samt direktiv (EU) 2016/1148 om

foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og

informationssystemer i hele Unionen (NIS-direktivet)

Disse retsakter medvirker overordnet set til at fastlægge stærkere forebyggende

foranstaltninger. Forslaget komplementerer dem ved at indføre foranstaltninger til at

sanktionere kriminelle handlinger og facilitere retsforfølgning, når forebyggelsen kommer

til kort.

2.1.

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

Retsgrundlaget for tiltag på EU-plan er artikel 83, stk. 1, i traktaten om den Europæiske

Unions funktionsmåde, hvori

forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og

organiseret kriminalitet

specifikt nævnes som områder med kriminalitet af særlig grov

karakter, der har en grænseoverskridende dimension:

"Europa-Parlamentet og Rådet kan ved direktiv efter den alminedelige

lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare

handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter,

der har en

grænseoverskridende dimension

som følge af overtrædelsernes karakter eller

konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag."

Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel

udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning

af penge, korruption,

forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret

kriminalitet..."

2.2.

Variabel geometri

Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse

med andre betalingsmidler end kontanter gælder for alle medlemsstaterne.

I overensstemmelse med protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for

så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet som bilag til

traktaterne, kan Det Forenede Kongerige og Irland beslutte ikke at deltage i vedtagelsen af

nærværende forslag. Den mulighed har de også efter vedtagelsen af forslaget.

Eftersom Det Forenede Kongerige den 29. marts 2017 meddelte sin hensigt om at udtræde af

Unionen efter artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, ophører traktaterne med at

finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for udtrædelsesaftalen

eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske

Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige beslutter at forlænge denne periode. Som følge

heraf, og uden at dette berører eventuelle bestemmelser i udtrædelsesaftalen, gælder

ovennævnte beskrivelse af Det Forenede Kongeriges deltagelse i forslaget kun, indtil Det

Forenede Kongerige ophører med at være en medlemsstat.

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 260/2012

af 14. marts 2012 om tekniske og

forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning

(EF) nr. 924/2009.

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/1148

af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal

sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen.

I henhold til protokol 22 om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (med undtagelse af visumpolitik). I henhold til de gældende ordninger

deltager Danmark derfor ikke i vedtagelsen af dette forslag og vil ikke være bundet af det.

2.3.

Nærhedsprincippet

Svig i forbindelse med kontantløse betalinger har en betydelig grænseoverskridende

dimension, både inden for EU og i resten af verden. Et typisk eksempel er "skimming"

(kopiering) af kortoplysninger i et EU-land, hvorefter der laves et falsk kort med disse

oplysninger, som anvendes til at hæve kontanter uden for EU med henblik på at omgå de høje

sikkerhedsstandarder. Denne form for kriminalitet foregår mere og mere kun online.

Målet om effektivt at bekæmpe denne form for kriminalitet kan derfor ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne på egen hånd eller gennem ukoordinerede tiltag:



Denne form for kriminalitet skaber situationer, hvor offeret, gerningsmanden

og bevismaterialet alle kan være underlagt forskellige nationale retsregler i EU

og resten af verden. Det kan derfor være yderst tidskrævende og en stor

udfordring for det enkelte land effektivt at bekæmpe sådanne kriminelle

handlinger uden et fælles sæt minimumsregler

Behovet for at træffe foranstaltninger på EU-plan blev allerede anerkendt med

indførelsen af den gældende EU-lovgivning om bekæmpelse af svig og

forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter

(rammeafgørelsen)

Nødvendigheden af tiltag på EU-plan fremgår også af de aktuelle initiativer om

at koordinere medlemsstaternes tiltag på området på EU-plan, f.eks. oprettelsen

af et særligt hold under Europol, der arbejder med betalingssvig

, og

EMPACT-politikcyklussen for operationelt samarbejde til bekæmpelse af svig

i forbindelse med kontantløse betalinger

. Den merværdi, som initiativerne

bibringer medlemsstaternes indsats for at bekæmpe disse former for

kriminalitet, er ofte blevet fremhævet under høringerne i forbindelse med

udarbejdelsen af forslaget, især på ekspertmøderne.



Tiltag på EU-plan skaber desuden en merværdi, idet det fremmer samarbejdet med lande uden

for EU, hvilket er relevant, da svig i forbindelse med kontantløse betalinger ofte har en

international dimension, der rækker ud over EU's grænser. Tilstedeværelsen af fælles

minimumsregler i EU kan også være til inspiration for effektive lovgivningsmæssige

løsninger i lande uden for EU og således lette det grænseoverskridende samarbejde på

verdensplan.

2.4.

Proportionalitetsprincippet

Det foreslåede nye direktiv er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel

5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union, begrænset til, hvad der er nødvendigt og

rimeligt for at implementere internationale standarder og tilpasse gældende lovgivning om

lovovertrædelser på området til nye trusler. Der indføres kun foranstaltninger vedrørende

brugen af efterforskningsmidler og udveksling af oplysninger, i det omfang de er nødvendige

for, at de foreslåede strafferetlige regler kan fungere effektivt.

Europols websted.

Der findes flere oplysninger

her.

Forslaget definerer, i hvilket omfang der er tale om strafbare handlinger med henblik på at

dække al relevant adfærd og samtidig begrænse det til, hvad der er nødvendigt og rimeligt.

2.5.

Reguleringsmiddel/reguleringsform

I overensstemmelse med artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde kan minimumsregler vedrørende definition af strafbare handlinger og straffe,

når der er tale om grænseoverskridende kriminalitet af grov karakter, herunder forfalskning af

betalingsmidler og cyberkriminalitet, kun indføres ved hjælp af et direktiv vedtaget af Europa-

Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3.1.

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Kommissionen har foretaget en evaluering

af EU's gældende lovgivningsmæssige ramme

sammen med den konsekvensanalyse, som ledsager forslaget (se arbejdsdokumentet fra

Kommissionens tjenestegrene for yderligere oplysninger).

Under evalueringen blev der konstateret tre underliggende årsager til problemerne, som hver

består af nogle delårsager:

Årsager

Delårsager

1. Nogle strafbare

handlinger kan ikke

efterforskes og

retsforfølges

effektivt

under de

gældende regler.

a. Nogle strafbare handlinger kan ikke retsforfølges effektivt,

fordi nogle handlinger, der begås med bestemte (især

ikke-

fysiske)

betalingsinstrumenter, straffes forskelligt i

medlemsstaterne eller slet ikke straffes.

Forberedende handlinger

med henblik på at begå svig i

forbindelse med kontantløse betalinger kan ikke retsforfølges

effektivt, fordi de straffes forskelligt i medlemsstaterne eller

slet ikke straffes.

c. Der kan være hindringer for efterforskningen på tværs af

grænserne, fordi de samme lovovertrædelser straffes efter

forskellige

sanktionsniveauer

i medlemsstaterne.

d. Manglende fastlæggelse af

straffemyndighed

kan hindre en

effektiv efterforskning og retsforfølgning på tværs af grænser.

a. Det kan tage for lang tid at sende oplysninger i forbindelse

med anmodninger om

grænseoverskridende samarbejde,

hvilket hindrer en effektiv efterforskning og retsforfølgelse.

b. Underanmeldelse til de retshåndhævende myndigheder på

grund af begrænsninger i

samarbejdet mellem offentlige og

private

instanser er til hinder for en effektiv efterforskning og

retsforfølgelse.

a. Huller i

udvekslingen af oplysninger

samarbejdet mellem

offentlige og private

instanser hindrer det forebyggende

arbejde.

b. De kriminelle udnytter ofrenes

manglende opmærksomhed.

2. Nogle strafbare

handlinger kan ikke

efterforskes og

retsforfølges

effektivt

på grund

operationelle

hindringer.

3. De kriminelle

udnytter huller i de

forebyggende

foranstaltninger

til

at begå svig.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

–

Impact Assessment accompanying the Proposal

for a Directive on combating fraud and counterfeiting of non-cash means of payment (SWD(2017)

298).

De underliggende årsager lader antyde, at problemet primært består i en

lovgivningsmæssig

brist,

idet de gældende EU-regler (rammeafgørelsen) er blevet delvist utidssvarende især som

følge af

den teknologiske udvikling.

Evalueringen viser, at denne lovgivningsmæssige brist

ikke er blevet afhjulpet tilstrækkeligt med nyere lovgivning.

3.2.

Høringer af interesserede parter

Høringer:

Der er foretaget tre forskellige høringer: en åben offentlig høring, en målrettet høring

arrangeret af Europa-Kommissionen og en målrettet høring arrangeret af en privat kontrahent:

1. Den åbne offentlige høring

Europa-Kommissionen indledte en åben offentlig høring den 1. marts 2017 med henblik på at

indsamle feedback fra offentligheden i almindelighed om problemafgrænsningen, relevansen

og effektiviteten af de gældende retsregler om svig i forbindelse med kontantløse betalinger

samt løsninger på de konstaterede problemer og mulige virkninger heraf. Høringen blev

afsluttet efter 12 uger den 24. maj 2017.

33 fagfolk og 21 medlemmer af offentligheden besvarede spørgeskemaet under den offentlige

høring. Fire fagfolk gav ekstra oplysninger gennem skriftlige bidrag. Fagfolkene omfattede:



private virksomheder (den private sektor)

internationale eller nationale offentlige myndigheder (retshåndhævende

myndigheder, retslige myndigheder og EU-institutioner og -organer)

brancheforeninger

banksammenslutninger)

erhvervssammenslutninger

(f.eks.

nationale

ikkestatslige organisationer, platforme eller netværk

konsulentfirmaer/advokatfirmaer/selvstændige konsulenter.

omfattende ekspertmøder med repræsentanter fra politi og retsmyndigheder fra

alle EU-lande (udvalgt af medlemsstaterne) samt specialister fra den private

sektor (finansielle institutioner, betalingsformidlere, handlende og

betalingskortsystemer)

forskellige møder med fagfolk og interesserede parter fra den akademiske

verden, retshåndhævende myndigheder, foretagender inden for virtuelle

valutaer, repræsentanter fra forbrugerorganisationer, private finansielle

institutioner og finansielle tilsynsmyndigheder.

2. Den målrettede høring arrangeret af Europa-Kommissionen:



3. Den målrettede høring arrangeret af den eksterne kontrahent:

En kontrahent arrangerede målrettede høringer, som omfattede onlineundersøgelser

og -interviews. De foreløbige resultater blev fremlagt for en kontrolfokusgruppe, som gav

feedback og kontrollerede resultaterne.

I alt deltog 125 interessenter fra 25 medlemsstater.

Vigtigste resultater:



Omfanget af kriminalitet:

Svig i forbindelse med kontantløse betalinger anses generelt for at medføre

store omkostninger, og disse forventes at stige i de kommende år. Alle

interessenterne uanset kategori havde vanskeligt ved at give konkrete tal for det

kriminelle fænomen. Der udarbejdes sjældent statistikker, og de er ikke altid

tilgængelige. Nogle interessenter bidrog imidlertid med sagsbaserede udsagn,

som kan give et fingerpeg om betydningen af visse former for svig i

forbindelse med kontantløse betalinger.



Den strafferetlige ramme:

De fleste interessenter mener, at de gældende EU-regler kun delvist er egnede

til at dække de nuværende sikkerhedsbehov, især med hensyn til definitionen af

betalingsinstrumenter og kriminelle handlinger. Nogle bekræftede, at det vil

være nødvendigt at ændre den nationale lovgivning.



Strafferetspleje:

På trods af de gældende retsregler anses det aktuelle samarbejdsniveau mellem

medlemsstaterne med hensyn til efterforskning og retsforfølgelse kun for at

være delvist tilfredsstillende. Der er bred anerkendelse af Europols bidrag med

hensyn til at lette det grænseoverskridende samarbejde.



Anmeldelse til de retshåndhævende myndigheder:

Der er forskellige holdninger til anmeldelsen til de retshåndhævende

myndigheder: Nogle er tilfredse med det aktuelle anmeldelsesniveau, mens

andre mener, at det bør forbedres. De forskellige interessentkategorier er enige

om, at kommende politiske løsninger vedrørende anmeldelse skal være nøje

afstemt med de retshåndhævende myndigheders kapacitet til at behandle

sagerne.



Samarbejde mellem den offentlige og den private sektor:

Interessenterne mener, at samarbejdet mellem offentlige og private organer

generelt er en fordel, og der er bred enighed om, at dette bør fremmes for bedre

at bekæmpe svig i forbindelse med kontantløse betalinger, navnlig når det

kommer til forebyggelse.

De fleste interessenter mener, at samarbejdet mellem det offentlige og det

private bør styrkes med henblik på at bekæmpe svig i forbindelse med

kontantløse betalinger. Repræsentanterne fra den private sektor lader til at være

mest utilfredse. De mener, at de største hindringer for samarbejdet bl.a. skyldes

begrænset mulighed for at udveksle oplysninger med de retshåndhævende

myndigheder og for at anvende de redskaber, der giver mulighed for en sådan

udveksling.

Langt størsteparten af interessenterne er enige i, at de finansielle institutioner

med henblik på at give mulighed for efterforskning og retsforfølgning af

kriminelle bør have ret til spontant at dele nogle af ofrets personoplysninger

med det nationale politi eller politiet i et andet EU-land (f.eks. navn, bankkonto

og adresse).

Adskillige interessenter nævner også det ringe samarbejde mellem private og

offentlige myndigheder som en af hindringerne for at bekæmpe svig i

forbindelse med kontantløse betalinger.

Private virksomheder, offentlige myndigheder samt brancheforeninger og

erhvervssammenslutninger

betragter

lovgivningen,

dårligt

afstemte

prioriteringer og manglen på tillid samt rent praktiske og organisatoriske

spørgsmål som hindringer for et velfungerende samarbejde mellem offentlige

myndigheder og private organer, når aktørerne er baseret i forskellige EU-

lande. Manglen på passende teknologi (f.eks. kommunikationskanaler) nævnes

som et problem blandt private virksomheder og offentlige myndigheder.



Ofrenes rettigheder:

Interessenterne har understreget betydningen af at beskytte ofre for svig. Nogle

mener, at ofrene ikke beskyttes tilstrækkeligt, men der sættes pris på

foranstaltninger på medlemsstatsniveau til at beskytte dem. Offerforeningerne

har udviklet gode samarbejdsordninger med de retshåndhævende myndigheder.

En del interessenter mener, at det er nødvendigt at beskytte ofre bedre mod

identitetstyveri, som de mener, både fysiske og juridiske personer udsættes for.

Ofrene bør derfor være beskyttet, uanset deres retlige karakter.

3.3.

Konsekvensanalyse

I overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre regulering

har

Kommissionen foretaget en konsekvensanalyse

for at undersøge behovet for et

lovgivningsforslag.

Konsekvensanalysen blev forelagt og drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol den 12. juli

2017. Udvalget anerkendte bestræbelserne på at kvantificere omkostninger og gevinster. Det

afgav en positiv udtalelse

med en henstilling om at forbedre følgende aspekter af

konsekvensanalysen:

Der redegøres ikke tilstrækkeligt for den politiske kontekst, herunder

sammenhængen og komplementariteten mellem eksisterende og påtænkte retslige og

paneuropæiske samarbejdsmekanismer.

Initiativets målsætning med hensyn til vækst forekommer overdrevet.

Konsekvensanalysen blev ændret under hensyntagen til henstillingerne i udvalgets positive

udtalelse.

Efter at have kortlagt de mulige politiske foranstaltninger til at imødegå hvert af de

konstaterede problemer og undersøgt, hvilke foranstaltninger der burde bevares, og hvilke der

burde kasseres, blev de inddelt i politiske løsningsmuligheder. Hver løsningsmulighed er

udfærdiget med henblik på at imødegå alle de konstaterede problemer. De forskellige

løsningsmuligheder er kumulative, dvs. at omfanget af lovgivningsmæssige tiltag på EU-plan

stiger med hver løsningsmulighed. Eftersom problemet grundlæggende skyldes en

Der findes flere oplysninger om retningslinjerne for bedre regulering

her.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene

–

Impact Assessment accompanying the Proposal

for a Directive on combating fraud and counterfeiting of non-cash means of payment (SWD(2017)

298).

Kommissionens Udvalg for Forskriftskontrol

–

udtalelse om konsekvensanalysen

–

Combating fraud

and counterfeiting of non-cash means of payment (SEC(2017) 390).

lovgivningsmæssig brist,

var det vigtigt at se på alle lovgivningsmæssige midler for at

fastslå, hvilke ville give det bedste resultat på EU-plan.

De forskellige løsningsmuligheder var:



Løsningsmulighed A:

Styrke anvendelsen af EU-lovgivningen og fremme

selvregulering af samarbejdet mellem det offentlige og det private

Løsningsmulighed B:

Vedtage ny lovgivning og fremme selvregulering af

samarbejdet mellem det offentlige og det private

Løsningsmulighed C:

Det samme som B, men med bestemmelser, der

ansporer til anmeldelse i forbindelse med samarbejdet mellem det offentlige og

det private i stedet for selvregulering samt nye bestemmelser om bevidstgørelse

Løsningsmulighed D:

Det samme som C, men med yderligere

jurisdiktionsbestemmelser til at supplere reglerne om den europæiske

efterforskningskendelse og forbudsregler.



Løsningsmulighed C var den foretrukne løsning,

både kvalitativt og med hensyn til

omkostninger og gevinster.

Med hensyn til gevinsterne vil den foretrukne løsningsmulighed bane vejen for en mere

velfungerende og effektiv retshåndhævende indsats over for svig i forbindelse med

kontantløse betalinger ved at tilvejebringe en mere konsekvent anvendelse af reglerne i hele

EU, et bedre samarbejde på tværs af grænserne, et tættere samarbejde mellem det private og

det offentlige og en bedre udveksling af oplysninger. Initiativet vil også øge tilliden til det

digitale indre marked ved at forbedre sikkerheden.

Med hensyn til omkostningerne anslås udarbejdelsen og gennemførelsen af et nyt initiativ at

beløbe sig til ca. 561 000 EUR (engangsudgift) for medlemsstaterne. De løbende

omkostninger til gennemførelse og håndhævelse i medlemsstaterne anslås at beløbe sig til

2 285 140 EUR om året (i alt for alle medlemsstater).

Eftersom forslaget ikke indeholder præceptive regler om anmeldelse, bør det ikke indebære

ekstraomkostninger for virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder. De

øvrige bestemmelser i forslaget berører heller ikke de små og mellemstore virksomheder.

Overordnet set ventes de foreslåede foranstaltninger samlet at påvirke de administrative og

finansielle omkostninger i opadgående retning, da antallet af sager, der vil skulle efterforskes,

vil belaste de retshåndhævende myndigheders ressourcer på området, som derfor vil skulle

øges. De primære årsager hertil er:



Den bredere definition af betalingsmidler og de nye former for

lovovertrædelser (dvs. forberedende handlinger), der vil skulle håndteres, vil

sandsynligvis øge antallet af sager, som politiet og de retslige myndigheder

skal behandle

Der vil være behov for yderligere ressourcer for at intensivere det

grænseoverskridende samarbejde

Medlemsstaternes pligt til at indsamle statistik vil skabe en ekstra administrativ

byrde.



På den anden side vil indførelsen af klare retsregler vedrørende personer, der faciliterer svig i

forbindelse med kontantløse betalinger, give bedre mulighed for at opspore, retsforfølge og

straffe svigagtige handlinger på et tidligt tidspunkt. Selv om styrkelsen af samarbejdet mellem

det offentlige og det private indebærer omkostninger med hensyn til ressourcer, vil gevinsten i

form af en langt mere effektiv og velfungerende retshåndhævelse imidlertid straks kunne

mærkes.

3.4.

Målrettet regulering og forenkling

Ud fra et kvalitativt perspektiv har forslaget potentiale til at skabe forenklinger på enkelte

områder, som f.eks. følgende:



En yderligere tilnærmelse af de nationale strafferetlige rammer (ved at indføre

fælles definitioner og et fælles minimumsniveau for de maksimale straffe) vil

forenkle og lette samarbejdet mellem de nationale retshåndhævende

myndigheder, som står for efterforskning og retsforfølgelse i

grænseoverskridende sager.

Navnlig vil klarere regler om straffemyndighed, en styrket rolle til de nationale

kontaktpunkter og bedre udveksling af data og oplysninger mellem nationale

politimyndigheder og med Europol kunne forenkle samarbejdsprocedurerne og

-metoderne yderligere.



Det er ikke muligt at bestemme omfanget af forenklingspotentialet på grund af manglen på

oplysninger (og i nogle tilfælde umuligheden af at isolere rammeafgørelsens virkninger).

Overordnet set er forslagets forenklingspotentiale forholdsvis begrænset:

For det første er rammeafgørelsen fra 2001 allerede en relativt simpel retsakt med

begrænset potentiale til at blive forenklet yderligere.

For det andet sigter dette initiativ mod at forbedre sikkerheden ved at lukke nogle af

de eksisterende huller. Det vil i princippet indebære flere administrative

omkostninger i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af kriminelle

handlinger, som i dag ikke er omfattet, snarere end store besparelser som følge af

forenklingen af det grænseoverskridende samarbejde.

For det tredje stræber initiativet efter ikke at pålægge erhvervslivet og borgerne

yderligere juridiske forpligtelser. Medlemsstaterne opfordres til at tilskynde til og

fremme anmeldelse via passende kanaler (i stedet for obligatorisk anmeldelse), i

overensstemmelse med andre EU-retsakter såsom direktiv 2011/93/EU om

bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

(artikel 16, stk. 2).

Grundlæggende rettigheder

3.5.

Forslaget indeholder bestemmelser, der har til formål at tilpasse retsreglerne om bekæmpelse

af svig og forfalskning af andre betalingsmidler end kontanter til nye trusler og regulere de

former for svig i forbindelse med kontantløse betalinger, som i øjeblikket ikke er omfattet.

Det endelige formål med foranstaltningerne er at beskytte ofres og potentielle ofres

rettigheder. Det kan have en positiv indvirken på ofres og potentielle ofres ret til beskyttelse

af privatlivets fred og ret til beskyttelse af personoplysninger at skabe klare retsregler for de

retshåndhævende og retslige myndigheder, så de kan træffe foranstaltninger over for strafbare

handlinger, der direkte påvirker ofrenes personoplysninger, herunder ved at gøre forberedende

handlinger strafbart.

Samtidig respekterer alle foranstaltninger i forslaget de grundlæggende rettigheder og friheder

som anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og de skal

gennemføres i overensstemmelse hermed. Enhver begrænsning af udøvelsen af de

grundlæggende rettigheder og friheder er underlagt betingelserne i artikel 52, stk. 1, i

charteret om grundlæggende rettigheder, dvs. at den skal være i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet med hensyn til respekten for den legitime målsætning om reelt at

nå de mål af almen interesse, som Unionen har anerkendt, og beskytte andres rettigheder og

friheder. Begrænsninger skal være fastsat ved lov og respektere essensen i chartrets

rettigheder og friheder.

Der skal i den forbindelse tages hensyn til en række grundlæggende rettigheder og friheder,

der er nedfældet i charteret, herunder: ret til frihed og sikkerhed, respekt for privatliv og

familieliv, erhvervsfrihed og ret til at arbejde, frihed til at oprette og drive egen virksomhed,

ejendomsret, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodning og

ret til et forsvar, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse

og straf.

Forslaget overholder navnlig princippet om, at lovovertrædelser og straf skal være fastsat ved

lov, og at der skal være proportionalitet mellem de to. Det begrænser sig til, hvad der er

nødvendigt for at muliggøre effektiv retsforfølgelse af handlinger, der udgør en særlig trussel

mod sikkerheden, og det indfører minimumsregler for niveauet af sanktioner i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet under hensyntagen til lovovertrædelsens

karakter.

Forslaget skal ligeledes sikre, at oplysninger om de personer, der er mistænkt for de

lovovertrædelser, der er anført i direktivet, behandles i overensstemmelse med den

grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger og gældende lovgivning, herunder i

forbindelse med samarbejdet mellem det offentlige og det private.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har ingen umiddelbare virkninger for EU's budget.

5.1.

ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

Kommissionen vil overvåge direktivets gennemførelse på grundlag af de oplysninger,

medlemsstaterne fremlægger om de foranstaltninger, der er truffet for at sætte de love og

administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

Kommissionen forelægger to år efter fristen for gennemførelse af dette direktiv Europa-

Parlamentet og Rådet en rapport, hvori det vurderes, i hvilket omfang medlemsstaterne har

truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

Derudover vil Kommissionen foretage en evaluering af direktivets virkninger seks år efter

fristen for dets gennemførelse, således at en tilstrækkelig lang periode kan tages i betragtning

i evalueringen, efter at direktivet er fuldt gennemført i alle medlemsstaterne.

5.2.

Forklarende dokumenter

Der vurderes ikke at være behov for forklarende dokumenter om gennemførelsen.

6.1.

JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Resumé af forslaget

Selv om forslaget ophæver rammeafgørelse 2001/413/RIA, drejer det sig hovedsageligt om en

ajourføring af de fleste bestemmelser, og det er i overensstemmelse med resultatet af

evalueringen og konsekvensanalysen (f.eks. hvad angår den foretrukne løsningsmulighed).

Nedenstående tabel illustrerer sammenhængen mellem nærværende forslag og

rammeafgørelsen og viser, hvilke artikler der er nye, og hvilke der er overtaget fra

rammeafgørelsen og ajourført:

DIREKTIVET

Artikel

I. Genstand og

definitioner

II. Lovovertrædelser

1. Genstand

2. Definitioner

3. Svigagtig anvendelse af

betalingsinstrumenter

4. Strafbare forberedende handlinger

relateret til svigagtig anvendelse af

betalingsinstrumenter

5. Lovovertrædelser relateret til

informationssystemer

6. Midler til at begå lovovertrædelser

7. Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse

samt forsøg

8. Straffe over for fysiske personer

9. Juridiske personers ansvar

10. Sanktioner over for juridiske personer

11. Straffemyndighed

12. Effektiv efterforskning

13. Udveksling af oplysninger

14. Anmeldelse af kriminalitet

15. Hjælp og støtte til ofre

16. Forebyggelse

17. Overvågning og statistik

18. Erstatning af rammeafgørelsen

19. Gennemførelse

20. Evaluering og rapportering

21. Ikrafttræden

Ingen

Betragt

ning

1-6

7-8

RAMMEAFGØRELSEN

Artikel

Ingen

1. Definitioner

2. Lovovertrædelser i forbindelse med

betalingsinstrumenter

Bemærkninger

Betragt

ning

1-7

8-10

Ajourført

3. Edb-relaterede lovovertrædelser

4. Lovovertrædelser i forbindelse med

særligt tilpassede anordninger

5. Medvirken, anstiftelse og forsøg

10-11

Ingen

12-14

16-18

20-22

Ingen

26-29

6. Sanktioner

7. Juridiske personers ansvar

8. Sanktioner over for juridiske personer

9. Jurisdiktion

10. Udlevering og retsforfølgning

Ingen

11. Samarbejde mellem medlemsstaterne

12. Udveksling af oplysninger

Ingen

14. Gennemførelse [artikel 14, stk. 1]

14. Gennemførelse [artikel 14, stk. 2]

15. Ikrafttræden

13. Geografisk anvendelsesområde

Ingen

Ajourført

III. Straffemyndighed

og efterforskning

IV. Udveksling af

oplysninger og

anmeldelse af

forbrydelser

V. Hjælp og støtte til

ofre og forebyggelse

VI. Afsluttende

bestemmelser

Ajourført

Udgået

Forslaget:



indfører en mere dækkende og solid definition af betalingsinstrumenter, som

også omfatter ikke-fysiske betalingsinstrumenter samt elektroniske

omsætningsmidler

indfører bestemmelser om, at besiddelse, salg, erhvervelse med henblik på

anvendelse, import, distribution eller på anden måde stillen til rådighed af et

stjålet eller på anden vis uretmæssigt tilegnet betalingsinstrument eller af et

gengivet eller forfalsket betalingsinstrument udgør en selvstændig

lovovertrædelse, som er adskilt fra selve anvendelsen af sådanne instrumenter

udvider omfanget af lovovertrædelser relateret til informationssystemer til at

omfatte alle betalingstransaktioner, herunder transaktioner foretaget ved hjælp

af elektroniske omsætningsmidler

indfører regler for sanktionsniveauet, navnlig et minimumsniveau for det

maksimale sanktionsniveau

omfatter følgende lovovertrædelser af særlig grov karakter:

situationer, hvor den kriminelle handling foregår inden for rammerne af en

kriminel organisation som defineret i rammeafgørelse 2008/841/RIA uanset

den deri fastsatte straf

situationer, hvor den kriminelle handling forårsager omfattende skade samlet

set eller giver gerningsmændene en betydelig økonomisk fortjeneste. Dette

tager sigte på tilfælde, der rammer bredt med små individuelle tab, f.eks. svig,

hvor kortet ikke er til stede.

afklarer straffemyndighedens udstrækning med hensyn til de lovovertræder,

der er omfattet af direktivet, ved at sikre, at medlemsstaterne har kompetence i

de sager, hvor enten lovovertrædelsen er begået ved hjælp af et

informationssystem, der er lokaliseret på deres område, mens gerningsmanden

kan befinde sig uden for deres område, eller hvor gerningsmanden befinder sig

på deres område, mens informationssystemet kan være lokaliseret uden for

deres område

afklarer straffemyndighedens udstrækning med hensyn til lovovertrædelsens

konsekvenser ved at sikre, at medlemsstaterne kan erklære sig for kompetente,

hvis lovovertrædelsen forårsager skade på deres område, herunder skade som

følge af identitetstyveri

indfører foranstaltninger til at forbedre det strafferetlige samarbejde i EU ved

at styrke den eksisterende struktur og anvendelsen af operationelle

kontaktpunkter

skaber bedre betingelser for, at ofre og private enheder kan anmelde kriminelle

handlinger

imødegår behovet for statistiske oplysninger om svig og forfalskning i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter ved at pålægge

medlemsstaterne at sikre, at der findes et passende system til registrering,

fremstilling og fremlæggelse af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser,

der er omfattet af direktivforslaget





indfører bestemmelser om, at ofrene skal have adgang til oplysninger om deres

rettigheder og muligheder for bistand og støtte, uanset om deres hjemstat er en

anden end den, som gerningsmanden kommer fra, eller hvor efterforskningen

finder sted.

6.2.

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1: Genstand—

Denne artikel beskriver forslagets anvendelsesområde og formål.

Artikel 2: Definitioner—

I denne artikel fastsættes de definitioner, der anvendes i hele

retsakten. Artiklen indeholder samme definition af virtuelle valutaer som i Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/101/EF

. Hvis denne definition

ændres i løbet af vedtagelsen af ovennævnte forslag, bør definitionen i dette forslag ændres

tilsvarende.

Artikel 3: Svigagtig anvendelse af betalingsinstrumenter—

Denne artikel fastlægger, hvilke

lovovertrædelser relateret til kriminel adfærd der direkte og umiddelbart udgør svig, nemlig

svigagtig anvendelse af betalingsinstrumenter, både stjålne og forfalskede.

Lovovertrædelserne vedrører alle betalingsinstrumenter, uanset om de er fysiske eller ej, og

de dækker således også svig, der begås ved hjælp af stjålne eller forfalskede

betalingsoplysninger eller andre data, der giver mulighed for at iværksætte en betalingsordre

eller en anden pengeoverførsel, herunder overførsler af virtuelle valutaer.

Artikel 4: Strafbare forberedende handlinger relateret til svigagtig anvendelse af

betalingsinstrumenter

—

Denne artikel fastlægger, hvilke handlinger relateret til kriminel

adfærd der, selv om de ikke umiddelbart udgør det faktiske tilfælde af svig, som fører til tab

af ejendom, begås som forberedelse til den svigagtige anvendelse, der vil finde sted på et

senere stadie. De omfatter tyveri eller forfalskning af et betalingsinstrument såvel som

forskellige handlinger i forbindelse med ulovlig handel med sådanne stjålne eller forfalskede

instrumenter. Det drejer sig bl.a. om besiddelse, distribution eller på anden måde stillen til

rådighed af dem med henblik på svigagtig anvendelse, herunder sager hvor gerningsmanden

er bekendt med muligheden for svigagtig anvendelse (dolus eventualis). Ligesom i artikel 3

omfatter den alle lovovertrædelser, der involverer betalingsinstrumenter, uanset om disse er

fysiske eller ej, og den omfatter derfor også handlinger i form af handel med stjålne

oplysninger ("carding") og phishing

Artikel 5: Lovovertrædelser i relation til informationssystemer

—

Denne artikel fastsætter,

hvilke handlinger relateret til informationssystemer medlemsstaterne skal gøre strafbare.

Listen indeholder elementer, der adskiller de relevante lovertrædelser i nærværende direktiv

fra ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb i data, som er omfattet af

direktiv 2013/40/EU, såsom at overføre pengeværdier for at give en uretmæssig økonomisk

fortjeneste. Denne bestemmelse er medtaget for at kriminalisere adfærd såsom at trænge ind i

et offers computer eller anordning med henblik på at omdirigere vedkommendes trafik til en

falsk netbankplatform, så offeret gennemfører en betaling på en konto, som kontrolleres af

COM(2016) 450 final.

Phishing er en metode blandt svindlere til at få adgang til værdifulde personoplysninger såsom

brugernavne og kodeord. Det typiske eksempel er e-mails, der sendes til en lang liste af e-mailadresser,

og som ser ud til at komme fra et velkendt selskab, man har tillid til. Modtageren kan så blive

omdirigeret til et falsk websted og blive anmodet om at udlevere sine personoplysninger.

gerningsmanden (eller af pengekurerer)

. Den dækker også anden kriminel adfærd såsom

pharming

, som udnytter informationssystemer til at sikre gerningsmanden eller en

tredjemand en uretmæssig fortjeneste.

Artikel 6: Midler til at begå lovovertrædelser—

Denne artikel fastslår, hvilke midler til at

begå lovovertrædelserne i artikel 4, litra a) og b), og artikel 5, medlemsstaterne skal gøre

strafbare. Formålet med artiklen er at gøre forsætlig fremstilling, salg, erhvervelse med

henblik på anvendelse, import, distribution eller på anden måde stillen til rådighed af f.eks.

skimminganordninger til tyveri af oplysninger samt malware og falske websteder med henblik

på phishing strafbart. Artiklen bygger i stort omfang på artikel 4 i rammeafgørelse

2001/413/RIA og artikel 3, litra d), nr. i), i direktiv 2014/62/EU om strafferetlig beskyttelse af

euroen og andre valutaer mod falskmøntneri.

Artikel 7: Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg

—

Denne artikel gælder for de i

artikel 3-6 omhandlede lovovertrædelser og pålægger medlemsstaterne at gøre alle former for

forberedelse og deltagelse strafbart. Strafansvaret ved forsøg er medtaget for de

lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-6.

Artikel 8: Sanktioner over for fysiske personer

—

For at kunne bekæmpe svig og forfalskning

i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter effektivt skal sanktioner have en

afskrækkende virkning i alle medlemsstaterne. I overensstemmelse med andre EU-

instrumenter, som søger at tilnærme sanktionsniveauet, fastsætter denne artikel, at den

maksimale straf efter national ret som minimum bør være tre års fængsel, undtagen for

lovovertrædelser i henhold til artikel 6, hvor den maksimale straf som minimum bør være to

års fængsel. Artiklen fastsætter strengere straffe for handlinger af særlig grov karakter, nemlig

en maksimal straf på minimum fem års fængsel i tilfælde, hvor den kriminelle handling begås

af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24.

oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet

, eller hvor den kriminelle handling

foregår i stor målestok og dermed forårsager omfattende eller betydelig skade, især tilfælde

med få konsekvenser på individuelt plan, men med stor samlet skade, eller tilfælde hvor den

kriminelle handling giver gerningsmændene en samlet fortjeneste på mindst 20 000 EUR.

De lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 2-5 i rammeafgørelse 2001/413/RIA,

forekommer at kunne straffes med særlige sanktioner i størsteparten af de medlemsstater, der

er oplysninger om. Generelt set er der imidlertid ikke sket nogen tilnærmelse: Selv om alle

medlemsstaterne har indført frihedsstraffe (i det mindste i sager med skærpede

omstændigheder), varierer sanktionsniveauet for den samme adfærd meget. Den

afskrækkende virkning er derfor mindre i nogle medlemsstater end i andre.

Det varierende sanktionsniveau kan også hæmme det retslige samarbejde. Hvis en

medlemsstat har lave minimumssanktioner i sin strafferet, kan det betyde, at de

retshåndhævende og retslige myndigheder nedprioriterer efterforskning og retsforfølgning af

sager om svig i forbindelse med transaktioner uden kort. Dette kan dernæst have negative

konsekvenser for det grænseoverskridende samarbejde, f.eks. med hensyn til den tid, det tager

at behandle en anmodning om bistand fra en anden medlemsstat. Forskelle i

Begrebet "pengekurer" beskriver en person, som overfører udbytte fra strafbart forhold mellem

forskellige lande. Pengekurerer modtager udbyttet på deres konto, hvorefter de får besked om at hæve

det og overføre pengene til en anden konto, ofte i udlandet, mod selv at beholde en del af udbyttet

(ActionFraudUK, 2017). Nogle gange ved de, at midlerne kommer af udbytte fra strafbart forhold,

mens de i andre tilfælde narres til at tro, at midlerne er lovlige.

Pharming er en form for svindel, hvor skadelig software installeres på en personlig computer eller

server og leder brugeren til falske websteder uden vedkommendes viden eller samtykke.

EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42.

sanktionsniveauerne forventes især at være til fordel for gerningsmænd bag den groveste

kriminalitet, dvs. transnationale kriminelle organisationer, som driver kriminel virksomhed i

flere medlemsstater.

Artikel 9 og 10: Juridiske personers ansvar og sanktion af juridiske personer

—

disse artikler

finder anvendelse på alle lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7. De pålægger

medlemsstaterne at sørge for, at juridiske personer kan drages til ansvar, uden at udelukke

fysiske personers ansvar, samt at anvende effektive, forholdsmæssige og afskrækkende

sanktioner over for juridiske personer. Artikel 10 indeholder en liste med eksempler på

sanktioner.

Artikel 11: Straffemyndighed

—

Denne artikel, som bygger på territorialitets- og

personprincipperne, fastslår, i hvilke tilfælde medlemsstaterne skal fastlægge deres

straffemyndighed i forbindelse med de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7.

Den har elementer fra artikel 12 i direktiv 2013/40/EU om angreb på informationssystemer. I

tilfælde af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter på

internettet, vil den strafbare handling sandsynligvis berøre flere jurisdiktioner: Den begås

typisk ved hjælp af informationssystemer, der er lokaliseret uden for det område, som

gerningsmanden fysisk befinder sig i, og kan have konsekvenser i et tredjeland, hvor også

bevismaterialet befinder sig. Formålet med artikel 11 er derfor at sikre, at den territoriale

straffemyndighed dækker de tilfælde, hvor gerningsmanden og det informationssystem, som

vedkommende benytter til at begå den strafbare handling, er lokaliseret i forskellige områder.

Artiklen indeholder et nyt element vedrørende behovet for at gøre straffemyndigheden

gældende, når skaden er forårsaget i en anden jurisdiktion end den, som handlingen rent

faktisk blev begået i, herunder skade som følge af identitetstyveri. Formålet er at dække

tilfælde, som ikke er behandlet i direktiv 2013/40/EU om angreb på informationssystemer, og

som er almindelige ved lovovertrædelser, der vedrører svig i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor ingen af lovovertrædelserne

relateret til den kriminelle handling (f.eks. tyveri af kortoplysninger, kloning af kort eller

ulovlig hævning fra en pengeautomat) er begået i den medlemsstat, hvor skaden sker (f.eks.

der hvor offret har den bankkonto, hvorfra pengene er blevet stjålet). I disse tilfælde vil ofret

sandsynligvis anmelde hændelsen til myndighederne i den medlemsstat, hvor det økonomiske

tab blev konstateret. Den pågældende medlemsstat skal kunne udøve straffemyndighed for at

sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgelse og fungere som udgangspunkt for

undersøgelser, der kan involvere flere medlemsstater og lande uden for EU.

Artikel 12: Effektiv efterforskning

—

Denne artikel skal sikre, at de efterforskningsmidler, der

er adgang til efter national ret i forbindelse med organiseret kriminalitet eller anden grov

kriminalitet, også kan anvendes i sager om svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter, i det mindste i særligt alvorlige tilfælde. Artiklen skal også

sikre, at myndighederne uden unødigt ophold får udleveret oplysninger efter et påbud.

Artikel 13: Udveksling af oplysninger

—

Denne artikel sigter mod at fremme brugen af

nationale operationelle kontaktpunkter.

Artikel 14: Anmeldelse af kriminalitet

—

Denne artikel sigter mod at imødegå behovet for at

fremme og øge antallet af anmeldelser som konstateret i konsekvensanalysen. Formålet er at

sørge for, at der findes egnede kanaler for ofre og private enheder til at anmelde kriminelle

handlinger, samt at tilskynde til anmeldelse uden unødigt ophold i overensstemmelse med en

lignende bestemmelse i artikel 16, stk. 2, i direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Betragtning 19 indeholder

eksempler på foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 15: Hjælp og støtte til ofre

—

Denne artikel pålægger medlemsstaterne at sikre, at ofre

for svig med andre betalingsmidler end kontanter tilbydes oplysninger og kanaler til at

anmelde en kriminel handling og rådgivning om, hvordan de skal beskytte sig mod de

negative følger af svig og mod imagetab som følge heraf.

Bestemmelserne i denne artikel dækker både fysiske og juridiske personer, som også påvirkes

af følgerne af de lovovertrædelser, der er omfattet af forslaget. Den indfører også

bestemmelser om at udvide en række særlige rettigheder, som gælder fysiske personer i

henhold til direktiv 2012/29/EU, til juridiske personer.

Artikel 16: Forebyggelse

—

Denne artikel vedrører behovet for at skabe større

opmærksomhed og derved mindske risikoen for at blive offer for svig ved hjælp af

informations- og bevidstgørelseskampagner samt forsknings- og uddannelsesprogrammer. I

konsekvensanalysen blev hullerne i de forebyggende foranstaltninger identificeret som en af

årsagerne til svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter. Denne artikel følger

en tilgang svarende til artikel 23 (forebyggelse) i direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Artikel 17: Overvågning og statistik

—

Denne artikel imødegår behovet for statistiske

oplysninger om svig og forfalskning af andre betalingsmidler end kontanter ved at pålægge

medlemsstaterne at sikre, at der findes et passende system til registrering, fremstilling og

fremlæggelse af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet af

direktivforslaget, og om overvågning af, hvor effektivt deres systemer (i alle juridiske faser)

bekæmper svig i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter. Den følger en tilgang

svarende til artikel 14 (overvågning og statisk) i direktiv 2013/40/EU om angreb på

informationssystemer og artikel 44 i direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende

foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller

finansiering af terrorisme (fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge). Den har

også til formål at løse problemet med de begrænsede data om svig, som findes i dag

hvilket

vil gøre det lettere at evaluere, hvor effektivt de nationale systemer bekæmper svig i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter.

Artikel 18: Erstatning af rammeafgørelse 2001/413/RIA

—

Denne artikel erstatter de

gældende bestemmelser på området svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter for så vidt angår de medlemsstater, som deltager i nærværende

direktiv.

Artikel 19, 20 og 21

—

Disse artikler indeholder yderligere bestemmelser om

medlemsstaternes gennemførelse, Kommissionens rapportering og direktivets ikrafttræden.

2017/0226 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end

kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 83,

stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter udgør en

sikkerhedstrussel, da det er en af indtægtskilderne for den organiserede kriminalitet og

således muliggør andre former for kriminalitet såsom terrorisme, narkotikahandel og

menneskehandel.

Svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter udgør

desuden en hindring for gennemførelsen af det digitale indre marked, da det

undergraver forbrugernes tillid og medfører direkte økonomiske tab.

Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA

bør ajourføres og suppleres med yderligere

bestemmelser vedrørende omfanget af lovovertrædelser, sanktioner samt

grænseoverskridende samarbejde.

Væsentlige mangler og forskelle i medlemsstaternes lovgivning om svig og

forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter kan hindre

bekæmpelsen af denne form for kriminalitet såvel som af andre former for grov og

organiseret kriminalitet, der har forbindelse hertil eller muliggøres heraf, og det kan

vanskeliggøre et effektivt politi- og retssamarbejde på området.

Svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter har en

betydelig grænseoverskridende dimension, som fremhæves af en stigende digital

komponent, hvilket understreger behovet for yderligere tiltag for at tilnærme den

strafferetlige lovgivning på området.

I de seneste år er der ikke alene sket en eksponentiel stigning i den digitale økonomi,

der har også været en betydelig innovation på mange områder, herunder inden for

betalingsteknologier. Nye betalingsteknologier indebærer brug af nye typer af

betalingsinstrumenter, som ikke alene åbner nye muligheder for forbrugere og

Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA af 28. maj 2001 om bekæmpelse af svig og forfalskning i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter (EFT L 149 af 2.6.2001, s. 1).

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

virksomheder, men også for svig. I lyset af denne teknologiske udvikling er det derfor

vigtig at sikre, at retsreglerne fortsat er relevante og tidssvarende.

(7)

Fælles definitioner på dette område er vigtige for at sikre konsekvens i

medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv. Definitionerne skal dække nye typer af

betalingsinstrumenter, såsom elektroniske penge og virtuelle valutaer.

Ved at sikre strafferetlig beskyttelse af primært betalingsinstrumenter, som er omfattet

af en særlig form for beskyttelse mod gengivelse eller misbrug, er hensigten at

tilskynde de erhvervsdrivende til at sørge for en sådan særlig beskyttelse af de

betalingsinstrumenter, som de udsteder, og således at tilføre betalingsinstrumentet et

forebyggelseselement.

Det er vigtigt at have effektive og velfungerende strafferetlige foranstaltninger til at

beskytte andre betalingsmidler end kontanter mod svig og forfalskning. Der er navnlig

behov for en fælles strafferetlig tilgang til fastlæggelsen af, hvilke elementer af den

kriminelle adfærd der bidrager til eller baner vejen for den faktiske svigagtige

anvendelse af betalingsmidler. Handlinger såsom at indsamle og være i besiddelse af

betalingsinstrumenter med henblik på at begå svig, f.eks. ved phishing eller skimming,

samt distribution heraf, f.eks. ved salg af kreditkortoplysninger på internettet, bør

således gøres til selvstændige strafbare handlinger, uden at de er direkte knyttet til den

faktiske svigagtige anvendelse af betalingsmidler. Den kriminelle adfærd bør derfor

også omfatte situationer, hvor besiddelse, erhvervelse eller distribution ikke

nødvendigvis fører til en svigagtig anvendelse af sådanne betalingsinstrumenter, men

hvor gerningsmanden er bekendt med denne mulighed (dolus

eventualis).

Direktivet

straffer ikke den legitime brug af et betalingsinstrument, navnlig i forbindelse med

innovative betalingstjenester, såsom tjenester der typisk udvikles af Fintech-

virksomheder.

Sanktioner og straffe for svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler

end kontanter bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til den strafbare handling og

have en afskrækkende virkning overalt i Unionen.

Der bør indføres strengere straffe i de tilfælde, hvor den kriminelle handling begås af

en kriminel organisation, jf. Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA

, eller hvor den

kriminelle handling foregår i stor målestok og dermed påfører ofrene omfattende eller

betydelig skade eller giver gerningsmændene en samlet økonomisk fortjeneste på

mindst 20 000 EUR.

Der bør indføres bestemmelser om straffemyndighed for at sikre, at de

lovovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv, kan retsforfølges effektivt. Generelt

behandles lovovertrædelser bedst i det strafferetlige system i det land, hvor de finder

sted. Medlemsstaterne bør derfor fastlægge deres straffemyndighed med hensyn til

lovovertrædelser, der begås på deres område, lovovertrædelser, der begås af deres

statsborgere, og lovovertrædelser, der forårsager skade på deres område.

Med informationssystemer sættes spørgsmålstegn ved de almindeligt anerkendte

begreber om territorialitet, fordi de i princippet kan fjernbetjenes og fjernkontrolleres

overalt. Når medlemsstaterne påberåber sig straffemyndighed på grundlag af

lovovertrædelser, der er begået på deres område, forekommer det hensigtsmæssigt

ligeledes at lade straffemyndigheden omfatte lovovertrædelser begået ved hjælp af

Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet

(EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42).

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

informationssystemer. Straffemyndigheden i sådanne sager bør omfatte situationer,

hvor informationssystemet er lokaliseret på medlemsstatens område, men hvor

gerningsmanden kan befinde sig uden for dens område, såvel som situationer, hvor

gerningsmanden befinder sig på medlemsstatens område, men hvor

informationssystemet kan være lokaliseret uden for dens område.

(14)

Det bør gøres mindre vanskeligt at fastlægge straffemyndigheden for så vidt angår

lovovertrædelsers virkninger i en anden jurisdiktion, end den hvor den pågældende

handling fandt sted. Straffemyndigheden bør således påberåbes ved lovovertrædelser

på grundlag af den mulige skade, en given handling har på medlemsstatens område

uanset gerningsmændenes nationalitet eller fysiske lokalisering.

Eftersom der er behov for særlige midler til effektivt at efterforske svig og

forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter og i betragtning af

deres betydning for et velfungerende internationalt samarbejde mellem nationale

myndigheder, bør de kompetente myndigheder i alle medlemsstaterne til brug for

deres efterforskning have adgang til de efterforskningsmidler, der typisk anvendes i

sager

vedrørende

sådanne

lovovertrædelser.

Under

hensyntagen

til

proportionalitetsprincippet bør brugen af sådanne midler i henhold til national

lovgivning stå i et rimeligt forhold til de efterforskede lovovertrædelsers karakter og

grovhed. Endvidere bør de retshåndhævende myndigheder og andre kompetente

myndigheder have rettidig adgang til relevante oplysninger med henblik på at

efterforske og retsforfølge de lovovertrædelser, der er omhandlet i dette direktiv.

I mange tilfælde ligger kriminelle handlinger til grund for hændelser, der bør anmeldes

til de relevante kompetente myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/1148

. Der kan herske mistanke om, at sådanne hændelser er af

kriminel karakter, selv om der ikke fra starten er tilstrækkeligt tydeligt bevis på, at der

er tale om en strafbar handling. I den forbindelse bør operatører af væsentlige tjenester

og udbydere af digitale tjenester opfordres til at dele de underretninger, der gives i

henhold til direktiv (EU) 2016/1148, med de retshåndhævende myndigheder, således

at der kan sættes effektivt og bredt ind, og således at det bliver nemmere at sigte

gerningsmændene og drage dem til ansvar. Hvis et sikkert, beskyttet og mere robust

miljø skal fremmes, kræver det en systematisk anmeldelse af hændelser af en formodet

alvorlig kriminel karakter til de retshåndhævende myndigheder. Endvidere bør de

enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser, jf. artikel 9 i direktiv (EU) 2016/1148,

efter behov inddrages i de retshåndhævende myndigheders efterforskninger med

henblik på at give oplysninger i det omfang, det findes hensigtsmæssigt på nationalt

plan, og yde særlig faglig bistand om informationssystemer.

Større sikkerhedshændelser, jf. artikel 96 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/2366

, kan skyldes kriminalitet. Udbydere af betalingstjenester bør, når

det er relevant, opfordres til at dele de underretninger, de skal give de kompetente

myndigheder i deres hjemland, jf. direktiv (EU) 2015/2366, med de retshåndhævende

myndigheder.

(15)

(16)

(17)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal

sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af

19.7.2016, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i

det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning

(EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35)

(18)

Der findes adskillige instrumenter og mekanismer på EU-plan til at muliggøre

udveksling af oplysninger mellem nationale retshåndhævende myndigheder med

henblik på efterforskning og retsforfølgning af kriminalitet. For at skabe et bedre og

hurtigere samarbejde mellem nationale retshåndhævende myndigheder og sikre, at

disse instrumenter og mekanismer udnyttes til fulde, lægges der i direktivet endnu

større vægt på de operationelle kontaktpunkter, som allerede blev oprettet ved Rådets

rammeafgørelse 2001/413/RIA. Medlemsstaterne kan beslutte at benytte etablerede

netværk af operationelle kontaktpunkter såsom dem, der er oprettet i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU

. Kontaktpunkterne bør yde en

effektiv bistand ved bl.a. at lette udvekslingen af relevante oplysninger, yde teknisk

rådgivning eller tilvejebringe juridiske oplysninger. For at sikre at netværket fungerer

hensigtsmæssigt, bør hvert kontaktpunkt hurtigt kunne kommunikere med

kontaktpunktet i en anden medlemsstat. Eftersom denne form for kriminalitet har en

betydelig grænseoverskridende dimension, og navnlig i betragtning af det elektroniske

bevismateriales meget ustabile karakter, bør medlemsstaterne hurtigt kunne reagere på

hasteanmodninger fra netværket af kontaktpunkter og give en tilbagemelding inden for

otte timer.

Anmeldelse af kriminalitet uden unødigt ophold til de offentlige myndigheder er

meget vigtigt for bekæmpelsen af svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter, da det ofte er udgangspunktet for den strafferetlige

efterforskning. Der bør træffes foranstaltninger til at fremme anmeldelser fra fysiske

og juridiske personer, især fra finansielle institutioner, til de retshåndhævende og

retlige myndigheder. Sådanne foranstaltninger kan bygge på forskellige tiltag, f.eks.

lovgivningsmæssige, såsom en forpligtelse til at anmelde mistanke om svig, eller ikke-

lovgivningsmæssige, såsom etablering af eller støtte til organisationer eller ordninger,

der

fremmer

informationsudveksling,

eller

oplysningskampagner.

Alle

foranstaltninger, der involverer behandling af personoplysninger, skal være i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679

Navnlig skal alle overførsler af oplysninger i forbindelse med forebyggelse og

bekæmpelse af lovovertrædelser vedrørende svig og forfalskning af andre

betalingsmidler end kontanter ske i overensstemmelse med kravene i forordning (EU)

2016/679, navnlig om retsgrundlaget for behandling.

Svig og forfalskning af andre betalingsmidler end kontanter kan have alvorlige

økonomiske og andre konsekvenser for ofret. Hvis svig indebærer identitetstyveri,

forværres konsekvenserne ofte som følge af imagetab og alvorlig følelsesmæssig

skade. Medlemsstaterne bør vedtage foranstaltninger i form af hjælp, støtte og

beskyttelse, for at mindske sådanne konsekvenser.

Fysiske personer, som er ofre for svig i forbindelse med andre betalingsmidler end

kontanter, har rettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(19)

(20)

(21)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på

informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (EUT L 218 af

14.8.2013, s. 8).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119

af 4.5.2016, s. 1).

2012/29/EU

. Medlemsstaterne bør vedtage foranstaltninger til at hjælpe og støtte

sådanne ofre, som bygger på de foranstaltninger, der kræves i medfør af direktiv

2012/29/EU, men som svarer mere direkte til de specifikke behov hos ofre for svig

relateret til identitetstyveri. Foranstaltningerne bør navnlig omfatte specialiceret

psykologisk støtte og rådgivning om finansielle, praktiske og juridiske spørgsmål,

samt hjælp til at få en eventuel erstatning. Juridiske personer bør ligeledes tilbydes

specifikke oplysninger og rådgivning om beskyttelse mod de negative konsekvenser af

sådan kriminalitet.

(22)

Dette direktiv bør sikre juridiske personer retten til adgang til oplysninger om

procedurerne for indgivelse af klager. Denne ret er især nødvendig for små og

mellemstore virksomheder

og bør bidrage til at skabe et bedre erhvervsklima for små

og mellemstore virksomheder. Fysiske personer er allerede sikret denne ret i henhold

til direktiv 2012/29/EU.

Medlemsstaterne bør indføre eller skærpe politikker til forebyggelse af svig og

forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter samt

foranstaltninger til at nedbringe risikoen for at blive offer for denne form for

lovovertrædelser ved hjælp af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner samt

forsknings- og uddannelsesprogrammer.

Der er behov for at indsamle sammenlignelige data om de lovovertrædelser, der er

fastlagt i dette direktiv. Relevante data bør stilles til rådighed for de kompetente

specialiserede EU-agenturer og -organer såsom Europol i overensstemmelse med deres

opgaver og informationsbehov. Formålet er at få et mere fuldstændigt billede af

problemet med svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end

kontanter samt problemer vedrørende betalingssikkerhed på EU-plan og dermed

bidrage til at fastlægge en mere effektiv løsning. Medlemsstaterne bør trække fuldt ud

på Europols beføjelser og kapacitet til at yde bistand og støtte til relevante

undersøgelser ved at indgive oplysninger til Europol om gerningsmændenes modus

operandi, så agenturet kan udarbejde strategiske analyser og trusselsvurderinger af

svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794

. Sådanne oplysninger kan bidrage

til at få bedre indsigt i aktuelle og fremtidige trusler og være en hjælp for Rådet og

Kommissionen, når de skal fastlægge Unionens strategiske og operationelle

prioriteringer for bekæmpelse af kriminalitet og foretage den praktiske gennemførelse

af disse prioriteringer.

Dette direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i Rådets

rammeafgørelse 2001/413/RIA. Eftersom de ændringer, der skal foretages, er

væsentlige, både hvad angår antal og karakter, bør rammeafgørelse 2001/413/RIA af

hensyn til klarheden erstattes i sin helhed for så vidt angår de medlemsstater, der er

bundet af dette direktiv.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for

ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).

Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore

virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions

Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse

2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af

24.5.2016, s. 53).

(23)

(24)

(25)

(26)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling

for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at

deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling

for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt (ved skrivelse af …), at

det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling

for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, har Irland (ved skrivelse af …) meddelt, at Irland ønsker at

deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands

stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet

som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse

medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som derfor ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands

stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet

som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager

Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder

anvendelse i Irland.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands

stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet

som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det

Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og

ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som

bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som

ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

Målet for dette direktiv, nemlig at indføre sanktioner over for svig og forfalskning i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter, der er effektive, står i et rimeligt

forhold til den kriminelle handling og har en afskrækkende virkning, samt at forbedre

ELLER

(26)

ELLER

(26)

OG/ELLER

(26)

ELLER

(26)

ELLER

(26)

(27)

(28)

og fremme det grænseoverskridende samarbejde både mellem kompetente

myndigheder og mellem fysiske og juridiske personer og kompetente myndigheder,

kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af

handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe

foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette

direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(29)

Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper,

som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, navnlig retten til frihed og sikkerhed, respekten for privatliv og familieliv,

beskyttelse af personoplysninger, erhvervsfriheden, friheden til at oprette og drive

egen virksomhed, ejendomsretten, retten til adgang til effektive retsmidler og til en

upartisk domstol, uskyldsformodningen og retten til forsvar, legalitetsprincippet og

princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf samt retten til ikke at

blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse. Dette direktiv

søger at sikre fuld overholdelse af disse rettigheder og principper og bør gennemføres i

overensstemmelse hermed

—

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

AFSNIT I: GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes minimumsregler for bestemmelsen af, hvad der udgør strafbare

handlinger, og for sanktioner ved svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler

end kontanter.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(a)

"betalingsinstrument": en beskyttet anordning eller et beskyttet objekt eller

dokument, bortset fra lovlige betalingsmidler, som alene eller i forbindelse med en

procedure eller et sæt af procedurer sætter indehaveren eller brugeren i stand til at

overføre penge eller pengeværdier eller til at iværksætte en betalingsordre, herunder

ved hjælp af elektroniske omsætningsmidler

"beskyttet anordning, objekt eller dokument": en anordning, et objekt eller et

dokument, der er beskyttet mod gengivelse eller svigagtig anvendelse, f.eks. i kraft af

udformning, kodning eller underskrift

"betalingsordre": en betalingsordre som defineret i artikel 4, nr. 13), i direktiv (EU)

2015/2366

(b)

(c)

(d)

"elektronisk omsætningsmiddel": enhver form for elektroniske penge som defineret i

artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF

, inklusive

virtuelle valutaer

"virtuelle valutaer": et digitalt udtryk for en værdi, som hverken er udstedt af en

centralbank eller en offentlig myndighed eller nødvendigvis er bundet til en

papirvaluta, men som accepteres af fysiske eller juridiske personer som

betalingsmiddel, og som kan overføres, lagres eller handles elektronisk

"betalingstjeneste": en betalingstjeneste som defineret i artikel 4, nr. 3), i direktiv

(EU) 2015/2366

"betalingstjenestebruger": en betalingstjenestebruger som defineret i artikel 4,

nr. 10), i direktiv (EU) 2015/2366

"betalingskonto": en betalingskonto som defineret i artikel 4, nr. 12), i direktiv (EU)

2015/2366

"betalingstransaktion": en betalingstransaktion som defineret i artikel 4, nr. 5), i

direktiv (EU) 2015/2366

"betaler": en fysisk eller juridisk person, der er indehaver af en betalingskonto og

tillader en betalingsordre fra denne betalingskonto, eller, hvis der ikke er nogen

betalingskonto, en fysisk eller juridisk person, der udsteder en betalingsordre eller

overfører en virtuel valuta

"betalingsmodtager": en betalingsmodtager som defineret i artikel 4, nr. 9), i direktiv

(EU) 2015/2366

"informationssystem": et informationssystem som defineret i artikel 2, litra a), i

direktiv 2013/40/EU

"edb-data": edb-data som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 2013/40/EU.

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

(k)

(l)

(m)

AFSNIT II: LOVOVERTRÆDELSER

Artikel 3

Svigagtig anvendelse af betalingsinstrumenter

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at følgende

straffes som strafbare handlinger, når de begås med forsæt:

(a)

(b)

svigagtig anvendelse af et stjålet eller på anden vis uretmæssigt tilegnet

betalingsinstrument

svigagtig anvendelse af et forfalsket eller falsk betalingsinstrument.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og

udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af

direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af 10.10.2009, s.

7).

Artikel 4

Strafbare forberedende handlinger relateret til svigagtig anvendelse af betalingsinstrumenter

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at følgende

straffes som strafbare handlinger, når de begås med forsæt:

(a)

(b)

(c)

tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse af et betalingsinstrument

gengivelse eller forfalskning af betalingsinstrumenter med henblik på svigagtig

anvendelse

besiddelse, erhvervelse med henblik på anvendelse, import, eksport, salg, transport,

distribution eller på anden måde stillen til rådighed af et stjålet eller på anden vis

uretmæssigt tilegnet betalingsinstrument eller af et gengivet eller forfalsket

betalingsinstrument med henblik på svigagtig anvendelse heraf.

Artikel 5

Lovovertrædelser relateret til informationssystemer

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det, når det sker

forsætligt, udgør en strafbar handling at gennemføre eller facilitere en overførsel af penge,

pengeværdier eller virtuelle valutaer med henblik på at give gerningsmanden eller en

tredjemand en uretmæssig fortjeneste ved at:

(a)

(b)

forhindre eller gribe ind i et informationssystems rette funktion

indlæse, ændre, slette, overføre eller tilbageholde elektroniske data.

Artikel 6

Midler til at begå lovovertrædelser

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at fremstilling,

salg, erhvervelse med henblik på anvendelse, import, eksport, salg, transport, distribution eller

på anden måde stillen til rådighed af en anordning eller et instrument, elektroniske data eller

andre midler, der er udformet eller tilpasset med henblik på at begå en af de lovovertrædelser,

der er omhandlet i artikel 4, litra a) og b), og artikel 5, når dette sker forsætligt med henblik på

at begå svig, udgør en strafbar handling.

Artikel 7

Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at

anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til de i artikel 3-6 omhandlede

lovovertrædelser udgør en strafbar handling.

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forsøg

på at begå de i artikel 3-6 omhandlede lovovertrædelser udgør en strafbar handling.

Artikel 8

Sanktioner over for fysiske personer

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3-7

omhandlede lovovertrædelser kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er

effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har

afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, 4

og 5 omhandlede lovovertrædelser kan straffes med en maksimal fængselsstraf på

mindst tre år.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 6

omhandlede lovovertrædelser kan straffes med en maksimal fængselsstraf på mindst

to år.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3, 4

og 5 omhandlede lovovertrædelser kan straffes med fængsel med en maksimumsstraf

på mindst fem år, når:

(a)

(b)

de er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i

rammeafgørelse 2008/841/RIA uanset den deri fastsatte straf

de forårsager omfattende eller betydelig skade eller en samlet fortjeneste på

mindst 20 000 EUR.

Artikel 9

Juridiske personers ansvar

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske

personer kan drages til ansvar for de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7,

som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten alene eller som

medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden

for den juridiske person baseret på:

(a)

(b)

(c)

bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person

beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne

beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den juridiske

person kan drages til ansvar, hvis manglende tilsyn eller kontrol fra en af de i stk. 1

omhandlede personers side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den

juridiske persons myndighed, at begå de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser

for at skaffe den juridiske person vinding.

Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig

retsforfølgning af fysiske personer, der begår eller anstifter eller medvirker til nogen

af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser.

Artikel 10

Sanktioner over for juridiske personer

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer, som

drages til ansvar efter artikel 9, stk. 1, pålægges sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt

forhold til lovovertrædelsen og har en afskrækkende virkning, hvilket skal omfatte

strafferetlige eller administrative bøder og kan omfatte andre sanktioner, såsom:

(a)

(b)

(c)

(d)

udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud

midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed

anbringelse under retsligt tilsyn

likvidation efter retskendelse

(e)

midlertidig eller varig lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå

lovovertrædelsen.

AFSNIT III: STRAFFEMYNDIGHED OG EFTERFORSKNING

Artikel 11

Straffemyndighed

Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge sin

straffemyndighed med hensyn til de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, i de

tilfælde hvor

(a)

(b)

(c)

lovovertrædelsen helt eller delvis er begået på dens område

gerningsmanden er statsborger i medlemsstaten

lovovertrædelsen forårsager skade på dens område, herunder skade som følge

af tyveri af en persons identitet.

Når medlemsstaten fastlægger sin straffemyndighed i overensstemmelse med stk. 1,

litra a), sikrer den sig, at straffemyndigheden omfatter tilfælde, hvor

(a)

gerningsmanden begår lovovertrædelsen, mens vedkommende fysisk befinder

sig på medlemsstatens område, uanset om lovovertrædelsen begås ved hjælp af

computere eller et informationssystem på dens område

lovovertrædelsen begås ved hjælp af computere eller et informationssystem på

dens område, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk

befinder sig på dens område.

(b)

Medlemsstaten underretter Kommissionen, hvis den beslutter at fastlægge

straffemyndighed med hensyn til en af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser,

som er begået uden for dens område, herunder når

(a)

(b)

(c)

gerningsmanden har sit sædvanlige opholdssted på dens område,

lovovertrædelsen er begået for at skaffe vinding til en juridisk person, som har

hjemsted på dens område

lovovertrædelsen er begået mod en af dens statsborgere eller mod en person,

der har sædvanligt opholdssted på den pågældende medlemsstats område.

Artikel 12

Effektiv efterforskning

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at

personer, enheder eller tjenester, som er ansvarlige for efterforskning eller

retsforfølgning af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser råder over effektive

efterforskningsmidler såsom dem, der anvendes i sager om organiseret kriminalitet

eller anden grov kriminalitet.

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at private

parter, som i henhold til national lovgivning har pligt til at udlevere oplysninger på

anmodning fra kompetente myndigheder, som efterforsker eller retsforfølger de i

artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, udleverer disse oplysninger uden unødigt

ophold.

AFSNIT IV: UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OG ANMELDELSE AF

KRIMINALITET

Artikel 13

Udveksling af oplysninger

Med henblik på udveksling af oplysninger om de i artikel 3-7 omhandlede

lovovertrædelser, sikrer medlemsstaterne, at de har et nationalt operationelt

kontaktpunkt, som står til disposition døgnet rundt alle ugens dage. Medlemsstaterne

sikrer endvidere, at der findes procedurer, der sikrer, at hasteanmodninger straks

behandles, og at den kompetente myndighed inden for otte timer fra modtagelsen kan

angive som minimum, om anmodningen vil blive imødekommet, samt på hvilken

måde og på hvilket tidspunkt dette forventes at ske. Medlemsstaterne kan beslutte at

benytte bestående netværk af operationelle kontaktpunkter.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, Europol og Eurojust deres udpegede

kontaktpunkt, jf. stk. 1. Kommissionen videregiver disse oplysninger til de øvrige

medlemsstater.

Artikel 14

Anmeldelse af kriminalitet

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at der

stilles passende anmeldelseskanaler til rådighed med henblik på at lette anmeldelse af

de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser til de retshåndhævende og andre

kompetente nationale myndigheder uden unødigt ophold.

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at tilskynde

finansielle institutioner og andre juridiske personer, der er aktive på deres område, til

uden unødigt ophold at anmelde mistanke om svig til de retshåndhævende og andre

kompetente myndigheder med henblik på afsløring, forebyggelse, efterforskning

eller retsforfølgning af de i artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser.

AFSNIT V: HJÆLP TIL OFRE OG FOREBYGGELSE

Artikel 15

Hjælp og støtte til ofre

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at fysiske

og juridiske personer, der har lidt skade som følge af de lovovertrædelser, der er

omhandlet i artikel 3-7, og som begås ved misbrug ar personlige oplysninger, får

oplysninger og vejledning om, hvordan de kan beskytte sig selv mod

lovovertrædelsens negative konsekvenser, såsom skade på omdømmet.

Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer, der er ofre for de i artikel 3-7

omhandlede lovovertrædelser, uden unødigt ophold efter deres første kontakt med en

kompetent myndighed får oplysninger om:

(a)

procedurerne for indgivelse af en anmeldelse vedrørende lovovertrædelsen og

deres rolle i forbindelse med disse procedurer

(b)

(c)

procedurerne for at indgive en klage, hvis den kompetente myndighed ikke

respekterer deres rettigheder i løbet af straffesagen

kontaktoplysninger med henblik på kommunikation om deres sag.

Artikel 16

Forebyggelse

Medlemsstaterne iværksætter egnede aktioner, bl.a. via internettet, f.eks. informations- og

bevidstgørelseskampagner eller forsknings- og uddannelsesprogrammer, eventuelt i

samarbejde med relevante interessenter, med henblik på at nedbringe omfanget af svig, øge

bevidstheden om problemet og nedbringe risikoen for at blive offer for svig.

AFSNIT VI: AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Overvågning og statistik

Senest den [3 months after entry into force of this Directive] fastlægger

Kommissionen et detaljeret program for overvågning af direktivets resultater og

virkninger. Overvågningsprogrammet skal fastlægge metoderne til samt intervallerne

for indsamling af data og anden nødvendig dokumentation. Det skal præcisere,

hvilke foranstaltninger Kommissionen og medlemsstaternes skal træffe med hensyn

til indsamling, udveksling og analyse af dataene og den øvrige dokumentation.

Medlemsstaterne sikrer, at der findes et system til registrering, fremstilling og

fremlæggelse af statistiske oplysninger om faserne i forbindelse med anmeldelse,

efterforskning og retsforhandling i forbindelse med de i artikel 3-7 omhandlede

lovovertrædelser.

De statistiske oplysninger, der er nævnt i stk. 2, skal mindst omfatte antallet af de i

artikel 3-7 omhandlede lovovertrædelser, antallet af efterforskede sager, antallet af

personer, der er blevet retsforfulgt og dømt for de i artikel 3-7 omhandlede

lovovertrædelser, samt data om faserne vedrørende anmeldelse, efterforskning og

retsforholdning i forbindelse med disse lovovertrædelser.

Medlemsstaterne fremsender årligt de data, der indsamles efter stk. 1, 2 og 3, til

Kommissionen. Kommissionen sørger for, at der hvert år offentliggøres en

konsolideret oversigt over disse statistiske rapporter, og at denne fremsendes til de

kompetente specialiserede EU-agenturer og -organer.

Artikel 18

Erstatning af rammeafgørelse 2001/413/RIA

Rammeafgørelse 2001/413/RIA erstattes for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af

dette direktiv, idet dette dog ikke berører medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår

datoen for gennemførelse af nævnte rammeafgørelse i national ret.

For så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, gælder henvisninger til

rammeafgørelse 2001/413/RIA som henvisninger til dette direktiv.

Artikel 19

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft

for at efterkomme dette direktiv senest den [24 months after entry into force]. De

meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Foranstaltningerne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv

eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler

for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de foranstaltninger, de træffer

på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 20

Evaluering og rapportering

Kommissionen forelægger senest den [48 months after entry into force] Europa-

Parlamentet og Rådet en rapport, hvori det vurderes, hvorvidt medlemsstaterne har

truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterleve dette direktiv.

Medlemsstaterne giver Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for

udarbejdelsen af denne rapport.

Kommissionen foretager senest den [96 months after entry into force] en evaluering

af dette direktiv om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og

Rådet.

Artikel 21

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions

Tidende.

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand