Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0506
Offentligt
1763282_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 506 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Estlands nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2017
DA
DA
 kom (2017) 0506 - Ingen titel
1763282_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Estlands nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2017
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
4
, som
markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
5
, hvori Estland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater,
for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
denne henstilling, og den 21. marts 2017 blev den vedtaget af Rådet
6
.
1
2
3
4
5
6
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2017) 506 final.
P8_ TA(2017)0038, P8_ TA(2017)0039 og P8_ TA(2017)0040.
COM(2016) 725 final.
COM(2016) 728 final.
EUT C 92 af 24.3.2017, s. 1.
DA
2
DA
 kom (2017) 0506 - Ingen titel
1763282_0003.png
(2)
Da Estland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser
mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Estland sikre en
fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet,
som er afspejlet i henstilling 1 nedenfor.
Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Estland
7
2017 offentliggjort. Den
indeholdt en vurdering af Estlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på
de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Estlands
nationale Europa 2020-mål.
Den 28. april 2017 fremlagde Estland sit stabilitetsprogram for 2017 og den 4. maj
2017 sit nationale reformprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes
programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for
2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene
8
kan Kommissionen
for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en
medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene.
Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse
bestemmelser
9
.
Estland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.
I sit stabilitetsprogram for 2017 har regeringen nedjusteret sin mellemfristede
målsætning fra ligevægt på den strukturelle saldo til et underskud på 0,5 % af BNP.
Ifølge regeringens planer vil det offentlige overskud på 0,3 % af BNP i 2016 blive
reduceret til et underskud på 0,5 % af BNP i 2017 og 0,8 % af BNP i 2018. Ifølge
skønnene fra stabilitetsprogrammet svarer dette til et strukturelt overskud på 0,2 % af
BNP i 2017 og et underskud på 0,5 % af BNP i 2018, hvilket er i overensstemmelse
med den mellemfristede budgetmålsætning. På grundlag af den genberegnede
10
strukturelle saldo forventes underskuddet dog at udgøre 0,1 % af BNP i 2017 og
0,9 % af BNP i 2018, dvs. at være under den nye mellemfristede budgetmålsætning.
Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige bruttogæld at forblive under
10 % af BNP i 2017 og 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for
budgetfremskrivningerne, er realistisk for 2017 og 2018, men optimistisk for de
senere år, der er omfattet af programmet. Samtidig er der risici forbundet med
provenuantagelserne i forbindelse med de forskellige nye skatteforanstaltninger, der
træder i kraft i 2018.
Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den strukturelle saldo i 2017 at
udvise et underskud på 0,3 % af BNP og således at forblive over den mellemfristede
budgetmålsætning. Med hensyn til 2018 henstilles det, at Estland fortsat opfylder den
mellemfristede budgetmålsætning. Med en uændret politik er der risiko for en vis
SWD(2017) 72 final.
Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17. december 2013 om fælles bestemmelser
for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden,
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
COM(2014) 494 final.
Den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger,
der er genberegnet af Kommissionen efter den metode, der er aftalt i fællesskab.
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
7
8
9
10
DA
3
DA
 kom (2017) 0506 - Ingen titel
afvigelse fra dette krav. Rådet er af den generelle opfattelse, at Estland skal være
parat til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2018.
(8)
Estland har taget skridt til at sikre udbuddet og tilgængeligheden af offentlige ydelser
af høj kvalitet, herunder sociale ydelser på lokalt plan, som led i sin reform af
lokalforvaltningen. Estland har navnlig vedtaget loven om administrativ reform for at
gøre det lettere at skabe levedygtige lokale kommuner, der kan finansiere deres egne
aktiviteter, lægge planer for udvikling og vækst samt tilbyde ydelser af høj kvalitet.
Landet har med succes gennemført den frivillige sammenlægning af lokale
myndigheder og er ved at gennemføre loven om social velfærd. Der skal stadig tages
nogle vigtige skridt til at afslutte reformen af lokalforvaltningen. Gennemgangen af
kommunernes finansieringsordning er endnu ikke afsluttet. Yderligere lovgivning om
ansvar og kompetencefordeling mellem kommunerne og centralregeringen er stadig
under udarbejdelse. Det er afgørende at vedtage disse forslag for at sikre udbuddet af
offentlige ydelser af høj kvalitet inden for områder som uddannelse,
ungdomsarbejde, sundhedsfremme og transport.
Lønforskellen mellem mænd og kvinder i Estland faldt fra 28,3 % i 2014 til 26,9 % i
2015, men er stadig en af de største i EU. Regeringen er i færd med at træffe
foranstaltninger til yderligere at reducere denne lønforskel. Den har navnlig vedtaget
og er ved at gennemføre velfærdsplanen for 2016-2023 for at bekæmpe stereotyper
og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Der skal stadig vedtages en ændring af
ligestillingsloven for at gøre det muligt for arbejdstilsynene at overvåge ligestillingen
mellem mænd og kvinder mere nøje i den private sektor. Det overvejes også at ændre
ordningen for forældreorlov for at støtte en mere fleksibel brug af forældreorlov. Den
lovgivningsmæssige ændring er endnu ikke blevet vedtaget.
Indkomstuligheden er meget stor i Estland. Forholdet mellem indkomsterne for de
rigeste 20 % og de fattigste 20 % af husholdningerne steg fra 5,4 i 2012 til 6,2 i
2015, og er nu det syvende højeste i EU. Den afgørende faktor synes at være den
store lønspredning, der skyldes den stærke vækst i indkomsten blandt de
højtuddannede. Indkomsten i absolutte tal blandt de fattigste 10 % af
husholdningerne har haltet bagefter væksten i medianindkomster, hvilket har givet
problemer med de sociale sikkerhedsnets tilstrækkelighed. En medvirkende faktor er,
at ydelserne (navnlig pensioner, social bistand og arbejdsløshedsunderstøttelse) ikke
holder trit med væksten i markedsindkomsterne. Dette har også ført til en gradvis
stigning i risikoen for fattigdom (fra 15,8 % i 2010 til 21,6 % i 2015). Der er gjort
store anstrengelser for at gøre skattesystemet mere progressivt fra 2018, især for de
lavtlønnede, gennem en forhøjelse af bundfradraget for personlig indkomstskat.
Erhvervslivets udgifter til forskning, teknologi og innovation steg i 2015 til 0,69 %,
men det samlede niveau ligger under EU-gennemsnittet på 1,3 %. Andelen af
højteknologiske og videnintensive virksomheder er fortsat begrænset, og antallet af
nye ph.d.ere er lavt. Lønstigningerne har konsekvent oversteget væksten i
produktiviteten i de senere år, hvilket har påvirket overskuddet og trukket
investeringsvæksten i nedadgående retning. Beskedne investeringer i teknologisk
udvikling kan medføre, at værditilvæksten fra eksport, især af varer, stiger mindre
end forventet og udgør en risiko for væksten i produktionen. Kontraktforskningen
mellem universiteterne og virksomhederne steg i 2015. Samarbejdet mellem de to
sektorer er dog fortsat begrænset til trods for de foranstaltninger, der er truffet af
regeringen. Estland har skabt bedre rammevilkår for erhvervslivet, men en
langsommelig insolvensbehandling og lav inddrivelsesprocent for sikrede kreditorer
udgør fortsat en hindring for investeringer. Et projekt til forbedring af den
(9)
(10)
(11)
DA
4
DA
 kom (2017) 0506 - Ingen titel
1763282_0005.png
lovgivningsmæssige ramme for insolvens blev lanceret i 2016 for at gøre
behandlingen hurtigere og mere effektiv og øge andelen af indfriede krav. Der er
imidlertid endnu ikke vedtaget ændringer af den lovgivningsmæssige ramme.
(12)
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Estlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram
samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Estland i de foregående
år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar
finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til deres
overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den
samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende
nationale beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og
dets holdning
11
afspejles især i henstilling 1 nedenfor,
Føre en finanspolitik, der stemmer overens med bestemmelserne under den
forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer en fortsat
opfyldelse af den mellemfristende budgetmålsætning i 2018. Sikre mere
tilstrækkelige sociale sikkerhedsnet. Træffe foranstaltninger til at mindske
lønforskellen mellem mænd og kvinder, især ved at forbedre løngennemsigtigheden
og revidere ordningen for forældreorlov.
Fremme private investeringer i forskning, teknologi og innovation, herunder ved at
gennemføre foranstaltninger for at styrke samarbejdet mellem universiteter og
erhvervsliv.
(13)
HENSTILLER, at Estland i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
11
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
5
DA