Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0510
Offentligt
1762924_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 510 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Kroatiens nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Kroatiens konvergensprogram for 2017
DA
DA
 kom (2017) 0510 - Ingen titel
1762924_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Kroatiens nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Kroatiens konvergensprogram for 2017
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 9, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16.
november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig
artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
3
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
4
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
5
, som
markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
6
, hvori Kroatien blev udpeget som en af de medlemsstater, for
hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.
1
2
3
4
5
6
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
COM(2017) 510 final.
P8_ TA(2017)0038, P8_ TA(2017)0039 og P8_ TA(2017)0040.
COM(2016) 725 final.
COM(2016) 728 final.
DA
2
DA
 kom (2017) 0510 - Ingen titel
1762924_0003.png
(2)
Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Kroatien 2017
7
offentliggjort. Den
indeholdt en vurdering af Kroatiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på
de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Kroatiens
nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse
efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev
offentliggjort den 22. februar 2017
8
. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at
Kroatien er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. I 2016 har
navnlig den offentlige gældskvote været faldende, men den offentlige gæld er
eksponeret for valutarisici, og truslen mod den finanspolitiske holdbarhed er fortsat
høj på mellemlang sigt. I den private sektor har gælden været faldende, men den er
fortsat høj, navnlig i virksomhedssektoren, og kraftigt eksponeret for valutarisici.
Finanssektoren er klar til at støtte opsvinget, men er fortsat eksponeret for kreditrisici
som følge af valutasvingninger, og andelen af misligholdte lån er stadig høj.
Arbejdsløsheden falder hurtigt takket være en moderat stigning i antallet af nye job,
men også fordi arbejdsstyrken er blevet mindre. Endelig tynger et byrdefuldt
forretningsmiljø de produktive investeringer og produktivitetsvæksten.
Den 27. april 2017 fremlagde Kroatien sit nationale reformprogram for 2017 og sit
konvergensprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes
programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for
2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene
9
kan Kommissionen
for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en
medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene.
Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse
bestemmelser
10
.
Efter ophævelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
er Kroatien underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet
af gældskriteriet. I sit konvergensprogram for 2017 forventer regeringen en gradvis
forbedring af den offentlige saldo fra -0,8 % af BNP i 2016 til 0,5 % af BNP i 2020. I
2016 blev den mellemfristede budgetmålsætning, der var sat til -1,75 % af BNP i
strukturelle termer, nået med en stor margin, og den (genberegnede
11
) strukturelle
saldo forventes at nå den mellemfristede budgetmålsætning i 2017 og 2018, men
uden margin. Herefter forventes det at forbedres en anelse igen. Ifølge
konvergensprogrammet ventes den offentlige gældskvote fortsat at falde til 72,1 %
inden 2020, efter at have nået sit højeste på niveau 86,7 % af BNP i 2015. Det
makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne er
gunstigt, navnlig i lyset af den negative virkning, der følger af de økonomiske
SWD(2017) 76 final.
COM(2017) 90 final.
Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17. december 2013 om fælles bestemmelser
for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden,
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
COM(2014) 494 final.
Konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, der
er genberegnet af Kommissionen efter den metode, der er aftalt i fællesskab.
(3)
(4)
(5)
7
8
9
10
11
DA
3
DA
 kom (2017) 0510 - Ingen titel
problemer, som Kroatiens største private virksomhed, Agrokor, står over for, og som
fremskrivningerne i programmet ikke tager højde for. Agrokor-krisen udgør desuden
en direkte risiko for budgetfremskrivningerne. Derudover er de foranstaltninger, der
er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra 2017 og frem, ikke
tilstrækkeligt præciseret.
(6)
Den 12. juli 2016 henstillede Rådet til, at Kroatien gennemfører en årlig
finanspolitisk tilpasning på mindst 0,6 % af BNP hen imod den mellemfristede
budgetmålsætning i 2017. De endelige tal, der udviser en betydelig forbedring af den
samlede saldo for 2016, indikerer, at Kroatien allerede nåede sin mellemfristede
budgetmålsætning det år. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den
strukturelle saldo fortsat at ligge over den mellemfristede budgetmålsætning i 2017
til trods for et fald fra -0,3 % af BNP i 2016 til -1,7 % af BNP i 2017. Med hensyn til
2018 henstilles det, at Kroatien holder sig på niveau med den mellemfristede
budgetmålsætning. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den
strukturelle saldo at falde yderligere til -2,1 % af BNP, hvilket indikerer, at der er
risiko for en vis afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning. Kroatien
forventes at overholde gældsreglen i 2017 og 2018. Rådet er af den generelle
opfattelse, at Kroatien skal være parat til at træffe yderligere foranstaltninger i 2018
for at sikre, at bestemmelserne i Stabilitets- og vækstpagten overholdes.
Kroatiens rammer for den finanspolitiske styring udviser mangler. Den nye lov om
finanspolitisk ansvarlighed, der skal styrke budgetrammen samt den finanspolitiske
kommissions uafhængighed og mandat, er endnu ikke vedtaget. Ændringen af
budgetloven, der har til formål at gøre op med de hyppige revisioner af
budgetplanerne såvel på centralt som på lokalt niveau, er blevet forsinket.
Pålideligheden af de fremskrivninger, der ligger til grund for budgetplanerne er
fortsat lav.
Kroatien har relativt lave indtægter fra løbende beskatning af fast ejendom.
Indtægterne opkræves af de lokale myndigheder i form af afgifter knyttet til
ejendomme, men der er stor forskel på beregninger og dækning. Indtægterne
afhænger også af den mindre pålidelige beskatning af overdragelse af ejendomme.
Som opfølgning på gentagne landespecifikke henstillinger og som en del af den
skattereform, der blev gennemført sent i 2016, vil visse lokale afgifter og skatter fra
2018 blive erstattet af løbende ejendomsskatter beregnet på baggrund af fem
parametre, der anslår ejendommens værdi. Dette betragtes som det første skridt hen
imod en fuldt flyvefærdig værdibaseret løbende ejendomsbeskatning, der forventes
gennemført i 2020.
Kroatiens statslige finansieringsbehov og statsgældens eksponering over for
valutarisici understreger vigtigheden af pålidelige finansieringskilder og forsigtig
risikostyring. Tidligt i 2017 blev der som opfølgning på en landespecifik henstilling
vedtaget en gældsforvaltningsstrategi for centralregeringen, der dækker perioden
2017-2019. Den blev vedtaget tre år efter udløbet af den forrige strategi. Den
institutionelle struktur for forvaltning af den offentlige gæld, herunder
kommunikation med markederne, risikostyring og regelmæssig ajourføring af
strategien, er mangelfuld. Der tages heller ikke tilstrækkeligt hensyn til transaktioner
uden for budgettet, der kan have indvirkning på gælden.
Den senere tid er det kroatiske arbejdsmarked fortsat kommet sig, men
arbejdsløsheden er stadig høj, og der er en stor gruppe langtidsledige. I kombination
med lav og faldende aktivitet betyder det, at der er et stort uudnyttet
(7)
(8)
(9)
(10)
DA
4
DA
 kom (2017) 0510 - Ingen titel
arbejdskraftpotentiale. Faldet i aktiviteten i 2016 var særlig udpræget blandt lavt
kvalificerede erhvervsaktive arbejdstagere og skyldtes, at den arbejdsdygtige
befolkningsgruppe blev mindre, fordi folk bliver ældre eller udvandrer - begge disse
tal er nemlig steget.
(11)
Frekvensen af ikke-erhvervsaktive er relativt høj blandt grupper, der er berettiget til
tidlig pensionering. Korte pensionsbidragsperioder betyder, at der nu og i fremtiden
ikke er tilstrækkelig med pensionsmidler, hvilket skaber en risiko for fattigdom i
alderdommen. Der er mange måder at opnå tidlig pension på, og det er muligt at gå
på pension hele fem år før den lovbestemte pensionsalder. De økonomiske
incitamenter til at arbejde indtil da er svage. De planlagte foranstaltninger, der skal
tilskynde til et længere arbejdsliv, er ikke blevet gennemført. Omsorgsforpligtelser
bidrager til den lave deltagelse på arbejdsmarkedet, navnlig blandt kvinder i den mest
erhvervsaktive alder. Der er mangel på formelle børnepasningsordninger, og der er
generelt stor forskel fra region til region. Forældreorloven er ubetalt, og
ansættelseskontrakterne giver ikke store muligheder for at balancere arbejde og
omsorgsforpligtelser. I dag er den lovbestemte pensionsalder fastsat til 61 år og ni
måneder for kvinder samt 65 år for mænd. Det går langsomt med konvergensen og
med at hæve den lovbestemte pensionsalder for begge køn, således at
pensionsalderen er 67 år i 2038. Det overvejes at fremskynde denne proces, men
dette er endnu ikke blevet vedtaget. Pensionssystemet giver ret til mere gunstige
betingelser for bestemte grupper, der arbejder i hårde og farlige fag og i bestemte
brancher. Myndigheder har afsluttet en gennemgang af de hårde og farlige fag, men
der er endnu ikke foretaget strømlining af reglerne.
Ifølge de seneste tal var næsten 30 % af befolkningen eksponeret for risikoen for
fattigdom eller social udstødelse i 2015. Socialsikringssystemet udviser mangler
hvad angår effektivitet og retfærdighed, som skyldes uoverensstemmelser for så vidt
angår berettigelseskriterierne, fragmenteret geografisk dækning, mangel på
koordination på tværs af de ansvarshavende myndigheder og lav gennemsigtighed. I
2016 blev kun 0,6 % af BNP brugt på minimumsindkomstordningen, der er målrettet
de fattigste husholdninger. Reformplanerne, der omfatter omfordelingen af ansvaret
på institutionelt plan og harmonisering af berettigelseskriterierne, er gået i stå.
Det er vigtigt for beskæftigelsesegnetheden, at arbejdstagerne erhverver sig de
færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet. Deltagelsen i voksenuddannelse er
meget lav, ligesom udgifterne til og dækningen af aktive arbejdsmarkedspolitikker,
videreuddannelsesforanstaltninger og livslang læring. I forbindelse med uddannelse
er der ikke tilstrækkelig fokus på ældre og lavt uddannede samt langtidsledige, der
især har tendens til at blive udfordret på deres beskæftigelsesegnethed. Forberedelsen
af lovgivning til forbedring af kvaliteten af uddannelsesinstitutioner, programmer og
undervisning med henblik på voksenuddannelse er blevet forsinket.
Tilstrækkelige grundlæggende færdigheder er altafgørende for at finde og beholde
gode og faste job og kunne deltage i det økonomiske og sociale liv på vellykket vis.
Det fremgår af internationale undersøgelser, at der er alvorlige mangler i de
grundlæggende
færdigheder,
viden
om
anvendt
naturvidenskab
og
matematikkundskaben blandt kroatiske børn i 15-årsalderen. Som en del af
implementeringen af strategien for uddannelse, videnskab og teknologi er der siden
2015 iværksat en reform af skolepensum med det formål at forbedre indholdet og
undervisningen i overførbare færdigheder. Efter at have modtaget ambivalente
reaktioner fra de interesserede parter blev reformen af skolepensum revideret, og
gennemførelsen er derfor blevet forsinket betydeligt. Processen bør nu fortsætte i
(12)
(13)
(14)
DA
5
DA
 kom (2017) 0510 - Ingen titel
overensstemmelse med de oprindelige mål. Kroatien vedtog for nylig en strategi for
erhvervsuddannelserne. Dette forventes at føre til, at pensummet for
erhvervsuddannelserne ajourføres, at arbejdsbaseret læring kommer til at spille en
større rolle, og at kvaliteten af undervisningen på erhvervsuddannelserne forbedres.
Det afventes stadig, at der indføres et system til anerkendelse og validering af
ikkeformel og uformel læring.
(15)
Den territoriale og funktionelle fragmentering af den offentlige administration tynger
leveringen af ydelser og de offentlige udgifters lønsomhed. Den nuværende
kompetencefordeling og de finanspolitiske relationer mellem forskellige statslag
fremmer ikke effektiviteten eller retfærdigheden for så vidt angår leveringen af
offentlige tjenester, især inden for sundhed, uddannelse og sociale ydelser. Den
omfattende reform af den offentlige forvaltning er forsinket. Der mangler lovgivning,
der skal omfordele opgaver mellem de centrale og lokale myndigheder, ligesom
systemet af statslige myndigheder skal strømlines. Tidligt i 2017 bekendtgjorde
myndighederne, at der oprettes en taskforce, der skal lave udkast til lovgivning om
finansiering af den offentlige forvaltning på subnationale niveau.
Fragmenteringen af lønfastsættelsen i den offentlige forvaltning hindrer fortsat
gennemsigtigheden i lønningerne, ligebehandlingen og statens kontrol med
lønningslisten, hvilket kan få afsmittende skadelige følger for økonomien i bredere
forstand. I februar 2017 vedtog regeringen fælles forhandling og overvågning af
kollektive overenskomster i den offentlige sektor, men strømliningen af rammerne
for lønfastsættelse er blevet udskudt til 2019.
Statsejede virksomheder er i gennemsnit mindre produktive end private
virksomheder, hvilket tyder på, at der er svagheder i forvaltningen af dem. Disse har
en negativ indvirkning på allokeringseffektiviteten og bidrager til lav
produktivitetsvækst i økonomien. Det seneste år er der taget langsomme skridt hen
imod et skifte fra statsejede til flere privatejede virksomheder. Bedre overvågning af
disse virksomheders resultater og bestyrelsernes ansvarlighed, herunder i
virksomheder der er ejet af lokale myndigheder, vil forbedre forvaltningen af dem.
Den kroatiske bank for genopbygning og udvikling (HBOR) har spillet en vigtig
rolle i gennemførelsen af EU's finansielle instrumenter, navnlig investeringsplanen
for Europa. For at kunne udfylde denne rolle bør banken overholde høje standarder
for gennemsigtighed og ansvarlighed. Myndighederne planlægger en uafhængig
kvalitetsgennemgang af HBOR's kreditportefølje, der skal udføres af uafhængige
revisorer og forventes afsluttet inden udgangen af 2017. På baggrund af resultaterne
af gennemgangen er det meningen, at den retlige ramme og forvaltningsstrukturen
skal revideres.
Virksomhederne er tynget af store udgifter i forbindelse med overholdelsen af
lovgivningen. Et højt antal skattelignende afgifter, hvoraf mange statistisk set
behandles som skatter, komplicerer forretningsmiljøet. Som opfølgning på en
landespecifik henstilling vedtog regeringen i sommeren 2016 at afskaffe 13 og
reducere yderligere 11 skattelignende afgifter, men gennemførelsen heraf er
langsom. Virksomhederne lider stadig under tunge administrative byrder. Der er
blevet vedtaget en handlingsplan til mindskelsen af den administrative byrde, som
dækker otte områder, men dens gennemførelse afventes stadig.
Investeringsniveauet blev genoprettet i 2016 efter at være faldet skarpt under krisen.
Men til trods for gunstige makroøkonomiske og finansieringsmæssige betingelser
hindrer en række flaskehalse en mere bæredygtig genopretning af
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
DA
6
DA
 kom (2017) 0510 - Ingen titel
1762924_0007.png
investeringsniveauet. Svaghederne i den offentlige forvaltning, det byrdefulde
forretningsmiljø, langsom gennemførelse af anti-korruptionsstrategien, restriktiv
lovgivning i vigtige infrastruktursektorer og statens stærke rolle i økonomien tynger
forretningsmiljøet.
(21)
En modernisering af erhvervslovgivningen kan fremme arbejdskraftens mobilitet og
bidrage til lavere priser på erhvervstjenester, og dermed øge vækstpotentialet.
Kroatiens lovgivningsmæssige rammer for tjenesteydere og lovregulerede erhverv
har været restriktivt, især for advokater. I sommeren 2016 vedtog regeringen en
handlingsplan om udskiftning og modernisering af forældet lovgivning, som
imidlertid var begrænset i omfang og ikke var detaljeret nok.
Retssystemets kvalitet og effektivitet er en afgørende faktor for forretningsmiljøet.
Til trods for at efterslæbet er blevet reduceret, er førsteinstansbehandlingerne lange
for både handelsretlige, civilretlige og kriminalsager. Elektronisk registrering og
levering af retsdokumenter kan potentielt forbedre retssystemet betydeligt, men er
endnu ikke gennemført. Handelsretternes dommere kan ikke tilgå registre online, og
dette tynger effektiviteten af behandlingen af konkurssager. Retsafgørelser er kun
sjældent tilgængelige online, og der er endnu ikke gennemført reformer af
sagsforvaltningen, såsom ajourføring af forretningsprocedurerne, ved handelsretterne
i første instans.
Banksektoren har et solidt kapitalgrundlag, og rentabiliteten er genoprettet i 2016,
efter at lån i schweiziske franc blev konverteret til eurolån i 2015. Andelen af
misligholdte lån set i forhold til det samlede antal er faldet på det seneste, men er
stadig høj, navnlig hvad angår ikke-finansielle virksomheder. Faldet lader til at være
drevet af salg samt af de progressive og automatiske regler for hensættelser, der blev
indført i 2013. Som led i den seneste skattereform har regeringen også indført nye
skatteregler for nedskrivninger af misligholdte lån, hvilket er en direkte reaktion på
en landespecifik henstilling. Effekten heraf skal overvåges nøje. Effekten af den
lovgivningsmæssige ramme for insolvens, der skal fremme afviklingen af
misligholdte lån, skal også overvåges nøje.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Kroatiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2017. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram
samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er
blevet rettet til Kroatien i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn
til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Kroatien,
men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er
behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give
input til de kommende nationale beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og
dets holdning
12
afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor.
På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har
Rådet gennemgået det nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets
henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1
til 5 nedenfor,
(22)
(23)
(24)
(25)
(26)
12
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
7
DA
 kom (2017) 0510 - Ingen titel
HENSTILLER, at Kroatien i 2017 og 2018 iværksætter tiltag med henblik på at:
1.
Føre en finanspolitik, der stemmer overens med bestemmelserne under den
forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer at holde sig inden
for den mellemfristede budgetmålsætning i 2018. Inden udgangen af september 2017
styrke budgetplanlægningen og den flerårige budgetramme, herunder ved at styrke
den finanspolitiske kommissions uafhængighed og mandat. Træffe de nødvendige
foranstaltninger til indførelse af værdibaseret ejendomsbeskatning. Styrke rammerne
for forvaltning af den offentlige gæld, herunder ved at sikre årlige ajourføringer af
gældsforvaltningsstrategien.
Forebygge tidlig pensionering, fremskynde overgangen til en højere lovbestemt
pensionsalder og strømline pensionsreglerne for bestemte kategorier med reglerne for
den almindelige ordning. Forbedre koordineringen og gennemsigtigheden af de
sociale ydelser.
Forbedre voksenuddannelsen, navnlig for ældre arbejdstagere, de lavt uddannede og
de langtidsledige. Sætte skub i reformen af uddannelsessystemet.
Reducere fragmenteringen og forbedre den funktionelle fordeling af kompetencer i
den offentlige administration med henblik på at øge effektiviteten og reducere de
forskelle i leveringen af offentlige tjenester, der findes. I samarbejde med
arbejdsmarkedets parter harmonisere rammerne for lønfastsættelse på tværs af den
offentlige administration og de offentlige tjenester.
Fremskynde afviklingen af statsejede virksomheder og andre statsaktiver og forbedre
forvaltningen i sektoren for statsejede virksomheder. Betydeligt reducere den
administrative byrde for virksomhederne samt den omkostningsbyrde, der følger af at
skulle overholde lovgivningen. Fjerne lovgivningsmæssige begrænsninger, der
hindrer adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv og erhvervstjenester.
Forbedre retssystemets kvalitet og effektivitet, navnlig ved at reducere længden af
civilretlige og handelsretlige sager.
2.
3.
4.
5.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
8
DA