Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0511
Offentligt
1763565_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 511 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Italiens nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2017
DA
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
1763565_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Italiens nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Italiens stabilitetsprogram for 2017
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16.
november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig
artikel 6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
3
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
4
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
5
, som
markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
6
, hvori Italien blev udpeget som en af de medlemsstater, for
hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
1
2
3
4
5
6
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
COM(2017) 511 final.
P8_ TA(2017)0038, P8_ TA(2017)0039 og P8_ TA(2017)0040.
COM(2016) 725 final.
COM(2016) 728 final.
DA
2
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
1763565_0003.png
politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
denne henstilling, og den 21. marts 2017 blev den vedtaget af Rådet
7
.
(2)
Da Italien har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser
mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Italien sikre en
fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet,
som er afspejlet i henstilling 1 til 4 nedenfor.
Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Italien
8
for 2017 offentliggjort. Den
indeholdt en vurdering af Italiens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på
de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Italiens
nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse
efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis resultater også blev
offentliggjort den 22. februar 2017
9
. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at
Italien er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. I en
situation med et stort antal misligholdte lån og arbejdsløshed indebærer den høje
offentlige gæld og en produktivitetsudvikling, der gennem længere tid har været
svag, risici, der har betydning ud over landegrænserne. Behovet for tiltag, der kan
mindske risikoen for negative konsekvenser for den italienske økonomi og for Den
Økonomiske og Monetære Union, er særlig stort i betragtning af landets størrelse og
den påvirkning, Italiens situation har på andre lande.
Den 27. april 2017 fremlagde Italien sit nationale reformprogram for 2017 og sit
stabilitetsprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Italiens nationale
reformprogram indeholder både kort- og mellemsigtede tilsagn. På kort sigt er det
planen at få vedtaget de resterende love på konkurrenceområdet og reformen af
strafferetten og forældelsesfrister samt at få gennemført loven om bekæmpelse af
fattigdom og foranstaltningerne vedrørende overenskomstforhandlinger på
virksomhedsniveau, skatteomlægningen og privatiseringerne. På mellemlang sigt
vedrører foranstaltningerne de offentlige finanser, beskatning, arbejdsmarkedet,
bank- og lånesystemet, konkurrence, den offentlige forvaltning, retsvæsenet og
investeringer. Det nationale reformprogram dækker også de udfordringer, der er
afdækket i landerapporten for 2017 og i henstillingen vedrørende euroområdet,
herunder behovet for at relancere investeringer og sikre de offentlige finansers
holdbarhed. Såfremt disse tiltag
gennemføres inden for de fastsatte frister,
vil de
bidrage til at løse Italiens makroøkonomiske ubalancer og efterkomme de
landespecifikke henstillinger. På basis af vurderingen af Italiens politiske tilsagn
bekræfter Kommissionen sin tidligere konklusion om, at det på nuværende tidspunkt
ikke er nødvendigt at tage yderligere skridt inden for rammerne af proceduren i
forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Der følges nøje op på gennemførelsen
af det politiske reformprogram ved hjælp af specifik overvågning.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes
programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for
2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene
10
kan Kommissionen
EUT C 92/01 af 24.3.2017, s. 1.
SWD(2017) 77 final.
COM(2017) 90 final.
Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
(3)
(4)
(5)
7
8
9
10
DA
3
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
1763565_0004.png
for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en
medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene.
Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse
bestemmelser
11
.
(6)
Italien er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten
og omfattet af gældsreglen. Regeringen forventer i sit stabilitetsprogram for 2017, at
den offentlige saldo forbedres fra 2,4 % af BNP i 2016, til 2,1 % i 2017 og 1,2 % i
2018 for at ende med et strukturelt budget, der stort set er ligevægtigt i 2019. Den
mellemfristede målsætning om strukturel budgetbalance, forventes at blive nået i
2019 og fastholdt i 2020, hvorimod den genberegnede
12
strukturelle saldo tyder på et
lille strukturelt underskud (0,3 % af BNP) i begge år. Ifølge stabilitetsprogrammet
forventes den offentlige gældskvote at stabilisere sig i 2017 efter at være steget
yderligere i 2016 (fra 132,1 % i 2015 til 132,6 % af BNP), og derefter at falde fra
2018 til 125,7 % i 2020. Usikkerheden om sammensætningen og gennemførelsen af
den mellemfristede budgetstrategi i stabilitetsprogrammet medfører nedadrettede
risici for både vækstprognoser og opfyldelsen af budgetmål. I Kommissionens
forårsprognose for 2017 forventes samme realvækst i BNP for 2018 som i
stabilitetsprogrammet for 2017 på trods af et væsentligt højere underskud.
Kommissionens prognose omfatter ikke en momsforhøjelse (0,9 % af BNP), der
vedtaget ved lov som en "sikkerhedsklausul" med henblik på at opfylde
budgetmålene i 2018, hvilket også skyldes, at stabilitetsprogrammet for 2017
bekræfter hensigten om ikke at aktivere den uden at give nærmere oplysninger om
alternative kompenserende foranstaltninger. I stabilitetsprogrammet for 2017 anføres
endvidere hensigten om at finde yderligere muligheder for at mindske skattebyrden.
Det fremgår af stabilitetsprogrammet for 2017, at den budgetmæssige virkning af den
ekstraordinære tilstrømning af flygtninge samt sikkerhedsrelaterede foranstaltninger i
2016 og 2017 er betydelig, og der gives tilstrækkelig dokumentation for omfanget og
arten af disse ekstraudgifter på budgettet. Ifølge Kommissionens vurdering beløb
disse ekstraudgifter sig i 2016 til 0,06 % af BNP i forbindelse med
flygtningetilstrømningen og 0,06 % af BNP i forbindelse med sikkerhedsrelaterede
udgifter. I 2017 forventes udgifterne i forbindelse med den usædvanlige tilstrømning
af flygtninge foreløbigt at beløbe sig til 0,16 % af BNP
13
. De italienske myndigheder
har endvidere påberåbt sig klausulen om usædvanlige begivenheder i 2017 grundet
udsædvanlig stor seismisk aktivitet. I 2017 forventes udgifterne i forbindelse med
den usædvanlige seismiske aktivitet foreløbigt at beløbe sig til 0,18 % af BNP
14
. I
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013,
s. 320).
COM(2014) 494 final.
Den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger,
der er genberegnet af Kommissionen efter den metode, der er aftalt i fællesskab.
Beløbet baseres på de samlede budgetudgifter på 0,25 % af BNP, der blev anslået i
stabilitetsprogrammet for 2017, fra hvilke fratrækkes de midlertidige afvigelser på 0,03 % af BNP og
0,06 %, som allerede blev bevilget i henholdsvis 2015 og 2016. Kommissionen meddelte i sin udtalelse
om Italiens udkast til budgetplan for 2017, at den ville være villig til at overveje endnu en afgivelse
grundet den usædvanligt store tilstrømning af flygtninge til Italien også i lyset af Det Europæiske Råds
møde i oktober 2016, hvor det væsentlige bidrag også af finansiel art, som medlemsstater i frontlinjen
har ydet de senere år.
Kommissionen mente i sin udtalelse om Italiens udkast til budgetplan for 2017, at de udgifter, der var
øremærkede til katastrofeberedskab og til den forebyggende investeringsplan med henblik på at
(7)
11
12
13
14
DA
4
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
1763565_0005.png
henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 kan der
tages hensyn til disse yderligere udgifter, idet tilstrømningen af flygtninge,
terrortruslens alvor og den usædvanligt store seismiske aktivitet er usædvanlige
begivenheder, der har afgørende virkning på Italiens offentlige finanser, og de
offentlige finansers holdbarhed ikke bringes i fare ved at tillade en midlertidig
afvigelse fra tilpasningen i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor
er den påkrævede tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning i 2016
blevet nedjusteret med 0,12 % af BNP for at tage højde for de yderligere udgifter
relateret til flygtninge og sikkerhedsrelaterede foranstaltninger. Hvad angår 2017 vil
der blive gennemført en endelig vurdering, herunder af hvilke beløb der kan tages
hensyn til, i foråret 2018 på basis af oplysninger fra de italienske myndigheder.
(8)
I 2016 fik Italien bevilget en midlertidig afvigelse på 0,5 % af BNP fra den krævede
tilpasning i retning af den mellemfristede budgetmålsætning for at tage højde for
store strukturreformer med en positiv indflydelse på de offentlige finansers
holdbarhed på længere sigt og yderligere 0,25 % af BNP for at tage højde for
nationale investeringsudgifter til projekter, som EU medfinansierer. Hvad angår
investeringsklausulen er et af kriterierne for, hvorvidt der kan ses bort fra afvigelsen,
stigningen i offentlige investeringer. De endelige tal for 2016 viste et fald i de
offentlige investeringer i 2016 sammenlignet med 2015 (på 1,6 mia. EUR). Rådet
anerkender dog, at der er særlige forhold, som lagde en begrænsning på de offentlige
investeringer sidste år. Et af disse var den usikkerhed, der var forbundet med
overgangen til den kodeks for offentlige udbud og koncessioner, som blev revideret i
overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger fra 2016. Nok så vigtigt var
der i 2016 også et skarpt fald i de investeringer, som blev finansieret ved hjælp af
EU-midler som følge af starten på den nye programmeringsperiode, mens nationalt
finansierede investeringer steg marginalt (med 1,1 mia. EUR). Eftersom de nationalt
finansierede investeringer steg i 2016 og udgifterne i forbindelse med
investeringsklausulen ikke opvejede dem, kan Italien indrømmes en midlertidig
afvigelse på 0,21 % af BNP i forbindelse med investeringsklausulen svarende til de
nationale udgifter, der kan berettige til medfinansiering som meddelt i
stabilitetsprogrammet for 2017. Når den samlede ekstra fleksibilitet på 0,83 % af
BNP inden for rammerne af den usædvanlige begivenhed, strukturreformen og
investeringsklausulen tages i betragtning, tyder Kommissionens forårsprognose for
2017 på en vis afvigelse fra den anbefalede tilpasning i retning af den mellemfristede
målsætning i 2016.
Den 12. juli 2016 henstillede Rådet, at Italien gennemfører en årlig finanspolitisk
tilpasning på 0,6 % eller mere af BNP i retning af den mellemfristede
budgetmålsætning i 2017. Ifølge Kommissionens forårsprognose for 2017 er der
risiko for en væsentlig afvigelse fra den anbefalede finanspolitiske tilpasning i
retning af den mellemfristede målsætning i 2017 og for 2016 og 2017 samlet set.
Denne konklusion ville dog blive ændret til en risiko for en vis afvigelse, hvis den
midlertidige afvigelse i henhold til klausulen om usædvanlige begivenheder i
forbindelse med den usædvanligt store tilstrømning af flygtninge og den
forebyggende investeringsplan med henblik på at beskytte det nationale område mod
jordskælvsrisici (foreløbigt skønnet til 0,34 % af BNP samlet set) trækkes fra kravet i
2017.
beskytte det nationale område mod jordskælvsrisici, kunne anses for at være af tæt forbundne. I de
følgende år vil kun positive gradvise ændringer i de ressourcer, der øremærkes til dette formål, kunne
komme i betragtning ved eventuelle yderligere midlertidige afvigelser.
(9)
DA
5
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
(10)
I 2018 forventes Italien i lyset af sin finanspolitiske kurs, navnlig gældsniveauet, at
foretage yderligere tilpasninger i retning af den mellemfristede budgetmålsætning om
strukturel budgetbalance. Ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles
aftale som led i stabilitets- og vækstpagten, indebærer en sådan tilpasning et krav om
en nominel reduktion i de primære offentlige nettoudgifter på mindst 0,2 % i 2018.
Det ville svare til en årlig strukturel tilpasning på mindst 0,6 % af BNP. Med en
uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra dette krav i 2018. Italien
forventes ikke umiddelbart at overholde gældsreglen i 2017 og 2018. Generelt er
Rådet af den opfattelse, at Italien skal være parat til at træffe yderligere
foranstaltninger for a sikre overensstemmelse i 2017, og at der vil være behov for
yderligere foranstaltninger fra 2018 for at overholde bestemmelserne i stabilitets- og
vækstpagten. Som fastsat i forordning (EF) nr. 1466/97 bør der i vurderingen af
budgetplanerne og resultaterne tages højde for medlemsstatens budgetbalance i lyset
af konjunkturforholdene. Som anført i Kommissionens meddelelse, der ledsager
disse landespecifikke henstillinger, skal der ved vurderingen af udkastet til
budgetplan for 2018 og den efterfølgende vurdering af 2018-budgetresultaterne tages
behørigt hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at
styrke det igangværende opsving og sikre de offentlige finansers holdbarhed.
Kommissionen agter i den sammenhæng at gøre brug af den gældende skønsmargen i
lyset af konjunkturforholdene i Italien.
Grundet Italiens umiddelbart mangelfulde overholdelse af gældsreglen i 2015
udarbejdede Kommissionen den 22. februar 2017 i henhold til artikel 126, stk. 3, i
TEUF en rapport, hvori det blev konkluderet, at medmindre de yderligere
strukturforanstaltninger svarende til mindst 0,2 % af BNP, som regeringen lovede at
vedtage senest i april 2017, er kommet på plads inden da, så Italien bliver bragt
nærmere målet om bred overholdelse af bestemmelserne i den forebyggende del i
2017 (og dermed også i 2016), må gældskriteriet som defineret i traktaten og i
forordning (EF) nr. 1467/1997 anses for ikke at være opfyldt i den aktuelle situation.
Hvorvidt det skal henstilles, at der indledes en procedure i forbindelse med
uforholdsmæssigt stort underskud, vil der først blive truffet afgørelse om på grundlag
af Kommissionens forårsprognose for 2017, idet der tages hensyn til de endelige tal
for 2016 og gennemførelsen af de finanspolitiske tilsagn, som de italienske
myndigheder gav i februar 2017. I april 2017 vedtog den italienske regering de
ønskede yderligere konsolideringsforanstaltninger. På nuværende tidspunkt ser det
derfor ikke ud til, at der skal tages yderligere skridt for at overholde gældskriteriet i
2015. Kommissionen vil i efteråret 2017 revurdere, om Italien overholder
gældskriteriet på grundlag af de oplysninger, der meddeles for 2016, og
Kommissionens prognose for efteråret 2017, hvori der vil blive indarbejdet nye
oplysninger om budgetgennemførelsen i 2017 og budgetplanerne for 2018.
Italiens høje offentlige gældskvote forventes at stabilisere sig, men er som følge af
forværringen af den strukturelle primære saldo og de aktuelle makroøkonomiske
forhold ikke på vej nedad. En gældskvote på over 130 % af BNP betyder, at
væsentlige ressourcer er øremærket til at dække udgifter til betjening af gæld på
bekostning af mere vækstfremmende tiltag som f.eks. uddannelse, innovation og
infrastruktur.
Der er flere årsager til, at Italiens skattesystem ikke fremmer økonomisk vækst og
effektivitet. På trods af, at der for nylig er foretaget en beskeden reduktion af
skattebyrden på produktionsfaktorer, er den blandt de højeste i EU. Det er muligt i
højere grad at omlægge til andre former for skat, som skader væksten mindre, på en
(11)
(12)
(13)
DA
6
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
budgetneutral måde. Den første bopælsskat blev ophævet i 2015, hvilket var et
tilbageskridt i forsøget på at opnå en mere effektiv skattestruktur. Den længe ventede
revision af skatteudgifterne, især hvad angår reducerede momssatser, blev udskudt
yderligere, på trods af at den ifølge national lovgivning skal foretages hvert år. Der er
stadig ikke gennemført en reform af de utidssvarende matrikelværdier i
overensstemmelse med de aktuelle markedsværdier. Den ringe overholdelse af
skattereglerne og de komplekse skatteregler øger byrden på de virksomheder og
husholdninger, der efterlever reglerne. Nyere foranstaltninger, såsom obligatorisk
elektronisk fakturering og "opsplittet betaling" i forbindelse med offentlige organers
indkøb, er et skridt i den rigtige retning. Elektronisk fakturering er imidlertid ikke
obligatorisk for transaktioner i den private sektor, og loftet på kontantbetaling er på
det seneste blevet sat op, hvilket betyder, at brugen af elektronisk betaling ligger et
godt stykke under gennemsnittet i EU til skade for efterlevelsen af skattereglerne.
(14)
Hvad angår budgetproceduren blev en omfattende reform vedtaget i 2016.
Kommissionen vil fortsat følge gennemførelsen af reformen, som vil gøre
udgiftsrevisionen til en mere integreret del af budgetproceduren.
De generelle vilkår, den offentlige forvaltning og erhvervsmiljøet i Italien lider
stadig under en række strukturelle mangler. Disse mangler bremser gennemførelsen
af reformer, hæmmer investeringer og skaber usikkerhed og mulighed for
profitsøgende adfærd. Reformerne af det civilretlige system, som er blevet vedtaget i
de senere år for at gøre retssystemet mere effektivt, forbedre sagsforvaltningen og
sikre proceduremæssig disciplin, er først nu så småt ved at vise resultater. Det er
fortsat et stort problem, at civilretlige sager varer så længe. Både behandlingstiden og
sagsefterslæbet i forbindelse med civil- og handelsretlige sager er stadig blandt de
højeste i EU i alle instanser, selv om der ses en lille fald i de lavere instanser. En
endnu ikke afsluttet reform skal sikre, at kriterierne for at antage appeller strammes
yderligere, at den civile retspleje strømlines ved alle instanser, og at incitamenterne
til at klage bare for at chikanere fjernes.
Der er flere tegn på, at korruption fortsat er et stort problem i Italien på trods af de
reformer, der indtil videre er vedtaget. Den stærkt forsinkede reform af
forældelsesfrister med henblik på at øge bekæmpelsen af korruption har været ventet
siden 2014. I sin nuværende form fører forældelsesfristerne til, at en høj andel af
sager afvises som forældede efter en afgørelse i første instans. Den nationale
myndighed for korruptionsbekæmpelse har endvidere begrænsede økonomiske og
menneskelige ressourcer til at udøve sine beføjelser, og de regler, der skal til sikre
forebyggelse, er usammenhængende.
Der blev i 2015 vedtaget omfattende lovgivning med henblik på en reform af den
offentlige forvaltning. Derved skulle den offentlige forvaltning blive mere effektiv.
Da forfatningsdomstolen ved en dom i november 2016 imidlertid erklærede den
procedure, der var blevet fulgt i forbindelse med vedtagelsen af nogle af
lovdekreterne vedrørende gennemførelsen for forfatningsstridig, er vigtige dele af
reformen endnu ikke gennemført. Dommen vedrører især tre af reformens vigtige
områder: lokale offentlige tjenester, ansættelse i det offentlige og statsejede
virksomheder. Der er brug for nye lovgivningsinitiativer til at ændre de lokale
offentlige tjenester og ansættelse i det offentlige på ledelsesniveau, da fristen for
dekreterne udløb i november 2016. Hvad angår statsejede virksomheder, skal det
dekret, der blev vedtaget før dommen, ændres. Formålet med reformen er at mindske
antallet af statsejede virksomheder, gøre dem mere effektive og sikre, at de fungerer
(15)
(16)
(17)
DA
7
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
1763565_0008.png
på samme vilkår som private virksomheder. Gennemførelsen af de planlagte
privatiseringer ville også bidrage til rationaliseringen af statsejede virksomheder.
(18)
De generelle konkurrencevilkår er fortsat ringe. Navnlig er den årlige
konkurrencelov for 2015 endnu ikke blevet vedtaget. Der er stadig væsentlige
hindringer for konkurrencen i forbindelse med bestemte sektorer, såsom
lovregulerede erhverv, koncessioner, offentlige udbud, tilladelsesordningen samt
lokale offentlige tjenester, herunder transport. Navnlig er der stadig kun gjort meget
begrænset fremskridt med at fremme et effektivt, gennemsigtigt og
konkurrencedrevet marked for offentlig transport, navnlig for jernbaner, der er
omfattet af statslige koncessioner. Ifølge en ny indikator, som er udviklet af
Kommissionen, er graden af regulering højere i Italien end det vejede gennemsnit på
EU-plan for de fleste af de analyserede faggrupper. For at tackle dette problem blev
der som led i en pakke af foranstaltninger, der havde til formål at opbløde hindringer
på markedet for tjenesteydelser,
15
i januar 2017 givet specifik vejledning pr.
faggruppe i en meddelelse fra Kommissionen om anbefalinger til reformer af
reguleringen af liberale erhverv.
Banksektorens store beholdning af misligholdte lån skader stadig bankernes
fortjeneste og deres evne til at genere kapital internt. Det går ud over långivningen,
især til små virksomheder. De politiske initiativer, der er taget hidtil, har ikke
medført en væsentlig reduktion af de misligholdte lån. Vejledningen om forvaltning
af misligholdte lån på nationalt niveau er fortsat utilstrækkelig. Mellemstore og små
banker er fortsat mere sårbare end store kreditinstitutioner. Kommissionen vil derfor
holde øje med gennemførelsen af reformen af virksomhedsledelsen i de største
andelsbanker, de såkaldte banche popolari, og de små andelskasser, hvilket er nøglen
til en konsolidering af banksystemet. Reglerne om insolvens og håndhævelse af
sikkerhedsstillelse fremmer stadig ikke i tilstrækkelig grad en hurtig afvikling og
omlægning af misligholdte lån, især i forbindelse med små virksomheder og
mikrovirksomheder. Der er et udkast til gennemførelsesbestemmelser, der har til
formål at sikre et grundigt eftersyn og en strømligning af insolvens- og
håndhævelsesreglerne, og som i øjeblikket drøftes i parlamentet, der kunne afhjælpe
nogle af de aktuelle mangler og bidrage til udviklingen af et sekundært marked for
misligholdt gæld i Italien.
På trods af den gradvise forbedring af arbejdsmarkedet, som understøttes af reformer,
er langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden fortsat høj (henholdsvis 6,7 % og
38 % i 2016), og over 1,2 millioner unge mennesker er hverken under uddannelse
eller i arbejde. Trods store fremskridt med gennemførelsen af ungdomsgarantien er
der stadig nogle problemer, der skal løses for at sikre en mere effektiv og fuldstændig
gennemførelse. Antallet og kvaliteten af tilbud er fortsat lav, og der er store regionale
forskelle på resultaterne. Reformen af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder
af arbejdsmarkedets forvaltning, er stadig i sin vorden, og arbejdsformidlingerne er
fortsat svage med store regionale forskelle. Voksenuddannelse er ikke tilstrækkeligt
udviklet, hvilket kan påvirke lavtuddannede personers resultater på arbejdsmarkedet
negativt.
Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres arbejdskraftspotentiale er stærkt
underudnyttet. Beskæftigelsesprocenten blandt kvinder er blandt de laveste i EU. Der
er visse forhold i skattesystemet, der stadig får sekundære forsørgere til at afholde sig
COM(2016) 820 final, COM(2016) 821 final, COM(2016) 822 final, COM(2016) 823 final og
COM(2016) 824 final.
(19)
(20)
(21)
15
DA
8
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
1763565_0009.png
fra at deltage i arbejdsstyrken, og adgangen til sundhedsydelser (til børn og ældre),
som er til at betale, er stadig begrænset med store regionale forskelle.
Forældreorlovsprocenten er blandt de laveste i EU.
(22)
Decentrale forhandlinger er ikke særlig udbredt. Det gør det besværligt at fordele
ressourcerne effektivt og afpasse lønninger til de lokale økonomiske vilkår. Det
skyldes også de gældende regler og den gældende praksis for
overenskomstforhandlinger, som skaber usikkerhed i forholdet mellem
arbejdsmarkedets parter og kun giver begrænsede muligheder for decentrale
forhandlinger. Skattenedsættelser på produktivitetsrelaterede lønstigninger har ikke
vist sig specielt egnede til at udbrede brugen af decentrale forhandlinger væsentligt.
Andelen af personer, der risikerer fattigdom eller social udelukkelse, ligger et godt
stykke over EU-gennemsnittet, især for børn og mennesker med indvandrerbaggrund.
Der er også store regionale forskelle. Der er gjort nogen fremskridt hvad angår den
nationale
strategi
for
fattigdomsbekæmpelse.
Den
nyligt
vedtagne
inklusionsindkomstordning er et positiv skridt i retning af indførelsen af én
omfattende ordning for bekæmpelse af fattigdom. Hvorvidt den virker efter hensigten
vil afhænge af, om der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre den
ordentligt (herunder ved en strømligning af forskellige sociale ydelser), om hjælpen
målrettes tilstrækkeligt ved hjælp af behovstest, om der gives forrang til familier med
børn, og om de praktiske procedurer er effektive, både hvad angår ydelsen af
indkomststøtte og sammenhængende tjenester. På nuværende tidspunkt er det ikke
klart, om de finansielle ressourcer vil være tilstrækkelige til at løse Italiens
fattigdomsproblem. De største udfordringer er fortsat at skaffe ekstra ressourcer,
samtidig med at budgetmålene opfyldes, fragmenteringen af det sociale
bistandssystem mindskes, de sociale udgifter rationaliseres og de pensionsbetingede
skævheder tackles.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Italiens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram
samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Italien i de foregående
år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar
finanspolitik og socioøkonomisk politik i Italien, men også til deres
overensstemmelse med EU-regler og EU-retningslinjer, da der er behov for at styrke
den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende
nationale beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Italiens stabilitetsprogram, og
dets holdning
16
afspejles især i henstilling 1 nedenfor.
På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har
Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets
henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i
henstilling 1 til 4 nedenfor,
Føre en finanspolitik, der stemmer overens med bestemmelserne i den forebyggende
del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer en betydelig finanspolitisk
indsats i 2018. Når der træffes politiske foranstaltninger, bør der lægges vægt på at
opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at styrke det aktuelle opsving og
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
(23)
(24)
(25)
(26)
HENSTILLER, at Italien i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
16
DA
9
DA
 kom (2017) 0511 - Ingen titel
sikre holdbarheden af de offentlige finanser i Italien. Omlægge skattebyrden fra
produktionsfaktorer til skatter, der er mindre skadelige for væksten på en
budgetneutral måde, ved at tage afgørende skridt til at reducere antallet og omfanget
af skatteudgifter, omstrukturere det forældede matrikelsystem og genindføre skat på
den primære bopæl for husholdninger med høj indkomst. Udbrede den obligatoriske
brug af elektronisk fakturering og betaling.
2.
Afkorte civile retssager ved effektiv sagsforvaltning og strenge proceduremæssige
regler. Øge indsatsen for at bekæmpe korruption, især ved at ændre
forældelsesfristerne. Fuldende reformerne af ansættelse i det offentlige og forbedre
effektiviteten i statsejede virksomheder. Snarest muligt vedtage og gennemføre
konkurrenceloven og tackle konkurrencerestriktionerne.
Fremskynde nedbringelsen af antallet af misligholdte lån og øge incitamenterne til
balancesanering og omstrukturering, især for banker, der er under nationalt tilsyn.
Vedtage en omfattende revision af reglerne om insolvens og håndhævelse af
sikkerhedsstillelse.
Styrke reglerne om kollektive overenskomstforhandlinger i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter, således at overenskomsterne i højere grad tager hensyn til
lokale forhold. Sikre effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker. Gøre det lettere for
sekundære forsørgere at komme i arbejde. Rationalisere de sociale udgifter og
forbedre den måde, hvorpå de sammensættes.
3.
4.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
10
DA