Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0514
Offentligt
1763203_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 514 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Litauens stabilitetsprogram for 2017
DA
DA
 kom (2017) 0514 - Ingen titel
1763203_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Litauens nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Litauens stabilitetsprogram for 2017
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
2
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
3
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
4
, som
markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
5
, hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater,
for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog
Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske
politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
denne henstilling, og den 21. marts blev den vedtaget af Rådet
6
.
Da Litauen har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser
mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Litauen sikre en
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
COM(2017) 514 final.
P8_ TA(2017)0038, P8_ TA(2017)0039 og P8_ TA(2017)0040.
COM(2016) 725 final.
COM(2016) 728 final.
2017/C92/01
(2)
1
2
3
4
5
6
DA
2
DA
 kom (2017) 0514 - Ingen titel
1763203_0003.png
fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet,
som er afspejlet i henstilling 2 nedenfor.
(3)
Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Litauen
7
2017 offentliggjort. Den
indeholdt en vurdering af Litauens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på
de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Litauens
nationale Europa 2020-mål.
Den 27. april 2017 forelagde Litauen sit nationale reformprogram for 2017 og den
28. april 2017 forelagde Litauen sit stabilitetsprogram for 2017. For at tage hensyn til
de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet
sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes
programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for
2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene
8
kan Kommissionen
for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en
medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene.
Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse
bestemmelser
9
.
Litauen er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.
I sit stabilitetsprogram for 2017 har regeringen planlagt en forbedring af den samlede
saldo fra et underskud på 0,4 % af BNP i 2017 til et overskud på 1,3 % af BNP i
2020. Den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 1 % af
BNP, forventes opfyldt med en margen for hele programperioden. Den tilladte
tilpasningssti inkluderer den systemiske pensionsreform, der startede fra 2016. I
2017 afspejler den yderligere gennemgribende strukturelle arbejdsmarkeds- og
pensionsreformer. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at
falde fra 40,2 % af BNP i 2016 til 33,8 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie,
der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Samtidig er de
foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte overskudsmål fra
og med 2017, ikke tilstrækkeligt præciseret.
I sit stabilitetsprogram for 2017 har Litauen anmodet om at gøre brug af en
midlertidig afvigelse på 0,5 % af BNP under den forebyggende del i henhold til "den
fælles holdning til fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten", der blev godkendt af
Økofinrådet i februar 2016 i lyset af den planlagte gennemførelse af store
strukturreformer med positiv indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed på
lang sigt. Dette vedrører navnlig en forbedring af pensionssystemets bæredygtighed
gennem
styrket
indeksering
og
en
gradvis
forlængelse
af
pensionsopsparingsperioden. Reformerne kunne imidlertid ikke sikre en automatisk
forbindelse mellem pensionsalder og forventet levetid. Desuden moderniserer
reformerne arbejdsmarkedsrelationerne ved at indføre nye former for
SWD(2017) 80 final.
Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 17. december 2013 om fælles bestemmelser
for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden,
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
COM(2014) 494 final.
(4)
(5)
(6)
(7)
7
8
9
DA
3
DA
 kom (2017) 0514 - Ingen titel
1763203_0004.png
ansættelseskontrakter, kortere opsigelsesvarsler, lavere fratrædelsesgodtgørelser og
mere fleksible arbejdstider. Reformerne styrker også arbejdsløshedsunderstøttelsens
og de sociale ydelsers dækning og tilstrækkelighed, samtidig med at omfanget af
aktive arbejdsmarkedspolitikker udvides, og omfanget af ulovlige og uforsikrede
ansættelsesforhold mindskes. Myndighederne skønner, at reformerne har en positiv
virkning på de offentlige finanser ved at skabe en årlig besparelse i
pensionsudgifterne på gennemsnitlig op til 3,8 % af BNP på lang sigt, samtidig med
at reformens arbejdsmarkedsdel muligvis kan øge det gennemsnitlige årlige antal
beskæftigede med op til 10 %, hvilket synes at være en overvejende realistisk
antagelse. Hvis denne reform gennemføres fuldt ud og rettidigt, vil den derfor have
en positiv indvirkning på de offentlige finansers holdbarhed. På dette grundlag kan
Litauen på nuværende tidspunkt anses for at være berettiget til at anvende en
midlertidig afvigelse i 2017, forudsat at landet på hensigtsmæssig vis gennemfører de
aftalte reformer, som fortsat vil blive overvåget inden for rammerne af det
europæiske semester. I betragtning af behovet for at sikre, at minimumsbenchmarket
fortsat overholdes (dvs. et strukturelt underskud på 1,5 % af BNP), og under
hensyntagen til det tidligere tilladte afvigelse inden for rammerne af klausulen om en
systemisk pensionsreform (0,1 % af BNP) kan Litauen på nuværende tidspunkt anses
for at være berettiget til at anvende en midlertidig afvigelse på 0,4 % af BNP i 2017,
hvilket er lidt lavere end de 0,5 % af BNP, der er anmodet om.
(8)
Den 12. juli 2016 henstillede Rådet, at Litauen i 2017 sikrer, at afvigelsen fra den
mellemfristede budgetmålsætning begrænses til den tilladte afvigelse i forbindelse
med den systemiske pensionsreform
10
. Under hensyntagen til de for 2016 tilladte
afvigelser i forbindelse med pensionsreformen og den for 2017 midlertidige afvigelse
i forbindelse med gennemførelsen af strukturreformer kan den strukturelle saldo
forringes med 1,3 % af BNP i 2017. På baggrund af Kommissionens forårsprognose
2017 forventes Litauen at overholde dette krav i 2017. I 2018 burde Litauen nå sin
mellemfristede målsætning under hensyntagen til de afvigelser, der blev tilladt for
2016 i forbindelse med gennemførelsen af den systemiske pensionsreform og for
2017 i forbindelse med strukturreformen, idet midlertidige afvigelser fremføres i en
periode på tre år. På baggrund af Kommissionens forårsprognose 2017 svarer dette til
en nominel vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter på 6,4 % i 2018, hvilket
svarer til en forringelse af den strukturelle saldo på -0,6 % af BNP. Med en uændret
politik forventes Litauen at opfylde dette krav i 2018. Rådet er af den generelle
opfattelse, at Litauen ventes at overholde bestemmelserne i stabilitets- og
vækstpagten i 2017 og 2018.
Efter den seneste forhøjelse af den ikke-skattepligtige mindsteløn er skattebyrden for
de lavtlønnede i de seneste år faldet betydeligt og er nu tæt på EU's gennemsnit.
Samtidig har de kompenserende skatteforhøjelser været begrænsede, og derfor er
skatteindtægterne målt som andel af BNP fortsat blandt de laveste i EU, hvilket
begrænser Litauens evne til at løse sine sociale udfordringer. De lave skatteindtægter
skyldes den sorte økonomis forholdsvis store andel og de relativt lave indtægter fra
miljø- og kapitalbeskatning.
Selv om Litauen i de senere år har gjort fremskridt for at forbedre
momsopkrævningen, er momsgabet blandt de højeste i EU. Problemet med lav
skatteopkrævning forværres af underrapportering af lønninger. En bedre overholdelse
Litauen har lov til at afvige fra sin mellemfristede budgetmålsætning i 2017 og 2018 i kraft af den
tilladelse inden for rammerne af klausulen om en systemisk pensionsreform, der blev givet for 2016,
idet midlertidige afvigelser fremføres i en periode på tre år.
(9)
(10)
10
DA
4
DA
 kom (2017) 0514 - Ingen titel
af skattelovgivningen vil øge budgetindtægterne og forbedre skattesystemets
rimelighed og økonomiens effektivitet.
(11)
Stigningen i ældrekvoten forventes at blive intensiveret, og inden for rammerne af de
eksisterende pensionsregler forventes pensionsudgifter som en andel af BNP at stige
med omkring 50 % i slutningen af 2030'erne. Det er væsentligt at knytte
pensionsydelser sammen med forventet levetid for at begrænse det pres, som
pensionsudgifterne vil lægge på de offentlige finanser.
Litauen har udsat ikrafttrædelsen af den nye arbejdslovgivning og anden lovgivning
vedrørende den nye sociale model. Dette giver mulighed for at sikre en god balance
mellem fleksibilitet og sikkerhed i arbejdsrelationerne. Den høje andel personer, der
risikerer fattigdom eller social udstødelse, udgør sammen med den stadig mere ulige
indkomstfordeling fortsat store udfordringer for Litauen. Forholdet mellem
indkomsterne for de rigeste 20 % og de fattigste 20 % af husstandene steg fra 5,3 i
2012 til 7,5 i 2015, og er nu det næsthøjeste i EU. Dette hæmmer den økonomiske
vækst, den makroøkonomiske stabilitet og udviklingen af et inklusivt samfund. I
øjeblikket håndteres denne udfordring ikke effektivt af det sociale sikkerhedsnet, da
udgifterne til social beskyttelse er lave. Desuden er forskellen i ulige
indkomstfordeling før og efter beskatning og sociale overførsler en af de mindste i
EU. Regeringen har imidlertid sat bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse
højt på sin dagsorden. I lovgivningen vedrørende den nye sociale model påtænkes det
at øge arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning og tilstrækkelighed, og der føres
drøftelser om at sikre en mere hensigtsmæssig social bistand. Disse vigtige
beslutninger mangler endnu at blive vedtaget og gennemført. For at bekæmpe
fattigdom blandt ældre supplerede Litauen i 2016 sin pensionslovgivning med en
indekseringsmekanisme, der kan bruges til at forbedre pensionernes tilstrækkelighed.
Det er vigtigt, at Litauen imødegår sine udfordringer med hensyn til færdigheder og
tackler de negative følger af faldet i befolkningen i den erhvervsaktive alder.
Andelen af elever med utilstrækkelige grundlæggende færdigheder er fortsat høj. Til
trods for de høje tal for gennemførelse af videregående uddannelse, er de
videregående uddannelser præget af ringe kvalitet og finansielle incitamenter, der
fremmer overdimensioner og ineffektivitet i stedet for resultater. Der bør fortsat
gøres en indsats for at sikre undervisning af høj kvalitet på alle uddannelsesniveauer
(bl.a. ved at reformere karriere- og arbejdsvilkår). Dette er afgørende for at håndtere
dårlige resultater og uddannelsesmæssige mangler og sikre kvalitet i de videregående
uddannelser (bl.a. ved at indføre resultatbaseret finansiering og ved at konsolidere
videregående uddannelsesinstitutioner). Den vedvarende lave deltagelse i
voksenuddannelse i Litauen gør det vanskeligt at opnå effektive
arbejdsmarkedsreformer og en bedre kvalificeret arbejdsstyrke. Litauen har fokuseret
sin indsats på at øge udbuddet og relevansen af de læringsmuligheder, der tilbydes i
offentligt regi, men dette har indtil videre ikke ført til konkrete resultater. For at opnå
højere og vedvarende deltagelse i voksenuddannelse vil Litauen også skulle tilskynde
enkeltpersoner til at påbegynde uddannelse og skabe incitamenter for arbejdsgiverne
til at tilbyde flere uddannelsesmuligheder for deres ansatte.
Arbejdsløsheden blandt lavtuddannede og personer med kvalifikationer på
mellemhøjt niveau ligger fortsat over EU-gennemsnittet. Der er en høj fattigdomsrate
blandt personer med handicap, bl.a. på grund af deres svage integration på
arbejdsmarkedet. De aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger spiller i
øjeblikket en begrænset rolle i indsatsen for at hjælpe mennesker med at komme
tilbage på arbejdsmarkedet i Litauen. Litauen har betydelige muligheder for at gøre
(12)
(13)
(14)
DA
5
DA
 kom (2017) 0514 - Ingen titel
arbejdsmarkedet mere rummeligt, bl.a. ved at tilbyde flere støtteforanstaltninger til
personer med handicap. Det indebærer f.eks. en opskalering af støttet beskæftigelse
og af det erhvervsmæssige revalideringsprogram samt større adgang til
rehabiliteringsbudgetter. Den nyligt vedtagne lov om beskæftigelse vil kunne
forbedre tilvejebringelsen af aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger.
(15)
Litauen har i de senere år gjort fremskridt for at forbedre den sociale dialog.
Arbejdsmarkedets parter deltager aktivt i drøftelserne om den nye arbejdsmarkedslov
og den nye sociale model, og regeringen har iværksat en handlingsplan for at styrke
den sociale dialog. Den tager sigte på at opbygge kapacitet hos arbejdsmarkedets
parter, fremme kollektive forhandlinger og forbedre den sociale dialog på alle
niveauer.
Sundhedsresultaterne i Litauen har fortsat en betydelig negativ indvirkning på den
potentielle disponible arbejdskraft og arbejdsproduktiviteten. Selv om der arbejdes
på at flytte patienter til mere omkostningseffektive sundhedsydelser, hæmmes
sundhedssystemet fortsat af stor afhængighed af hospitalspleje og et lavt niveau af
udgifter til forebyggende sundhedsarbejde og folkesundhed. Patienters egenbetaling
er meget høj, navnlig hvad angår lægemidler.
Den negative demografiske udvikling betyder, at væksten i stigende grad vil afhænge
arbejdsproduktiviteten. I perioden 2000-2015 har Litauen været en af de EU-
medlemsstater, som har haft de højeste vækstrater for arbejdsproduktivitet, selv om
vækstraterne på det seneste været faldende. Litauens offentlige investeringer lider
under dårlig planlægning og utilstrækkelig sammenkædning med landets strategiske
mål. Den offentlige FoU-intensitet voksede til en værdi, der lå lidt over EU-
gennemsnittet i 2015, hvorimod den erhvervsmæssige FoU-intensitet stadig halter
bagefter. De litauiske retningslinjer for politiske reformer inden for videnskab og
innovation, der blev vedtaget i 2016, fokuserer på at tage fat om de vedvarende
udfordringer inden for forskning og innovation. Dette skal ske gennem opfordring til
reform af institutionel FoU-finansiering, konsolidering af forsknings- og højere
uddannelsesinstitutioner samt videnskabs- og teknologiparker og bedre
politikkoordination, overvågning og evaluering. Litauen har gjort visse fremskridt
med hensyn til at støtte alternative finansieringsmidler. Det har bidraget til at etablere
en række venturekapitalfonde og fonde for startkapital. Regeringen har også for nylig
vedtaget en lov om crowd-investering.
Antallet af sager vedrørende bestikkelse, der er blevet indbragt for domstolene, har
været en støt stigning i de seneste år, hvilket viser, at Litauen har optrappet
bestræbelserne på at bekæmpe korruption. På visse vigtige områder som f.eks.
sundhedsydelser og offentlige indkøb anvendes bestemmelserne mod småkorruption
og korruption på højt niveau dog ikke altid i praksis. Sundhedssektoren lider under
den udbredte praksis med uformelle betalinger til læger. Der er ikke tilstrækkelig
gennemsigtighed i offentlige indkøb, navnlig på kommunalt plan. Desuden
modvirker de svage whistleblower-ordninger, at der gives tip om potentielle
uregelmæssigheder i den offentlige og private sektor. Regeringen har sat bekæmpelse
af korruption i sundhedssektoren som en prioritet i sit program for bekæmpelse af
korruption. For at mindske risikoen for korruption og interessekonflikter i
forbindelse med offentlige indkøb af lav værdi, har regeringen pålagt de
ordregivende myndigheder at offentliggøre information online om iværksatte udbud,
de udvalgte tilbudsgivere og de tildelte kontrakter. Det er dog nødvendigt med fortsat
overvågning for at sikre gennemførelsen af disse politikker.
(16)
(17)
(18)
DA
6
DA
 kom (2017) 0514 - Ingen titel
1763203_0007.png
(19)
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Litauens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for
2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram
samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Litauen i de foregående
år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar
finanspolitik og socioøkonomisk politik i Litauen, men også til deres
overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den
samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende
nationale beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og
dets holdning
11
afspejles især i henstilling 1 nedenfor.
Føre en finanspolitik, der er i overensstemmelse med bestemmelserne under den
forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer fortsat opfyldelse
af den mellemfristende budgetmålsætning i 2018 under hensyntagen til de
midlertidige afvigelser, der er tilladt i forbindelse med gennemførelsen af den
systemiske pensionsreform og strukturreformerne. Forbedre overholdelsen af
skattereglerne og udvide skattegrundlaget til også at omfatte kilder, der er mindre
skadelige for væksten. Tage skridt til at tackle udfordringen med hensyn til den
finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i relation til pensioner.
Afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft ved hjælp af effektive aktive
arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og voksenuddannelse og forbedre de
uddannelsesmæssige resultater ved at belønne høj kvalitet i undervisningen og på de
videregående uddannelser. Forbedre sundhedssystemets effektivitet ved at styrke
ambulant behandling, sygdomsforebyggelse og prismæssig overkommelighed.
Forbedre det sociale sikkerhedsnets tilstrækkelighed.
Træffe foranstaltninger til at styrke produktiviteten ved at gøre de offentlige
investeringer mere effektive og sørge for, at de i højere grad sammenkædes med
landets strategiske mål.
(20)
HENSTILLER, at Litauen i 2017 og 2018 iværksætter tiltag med henblik på at:
1.
2.
3.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
11
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
DA
7
DA