Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0518
Offentligt
1762992_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 518 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Nederlandenes nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Nederlandenes stabilitetsprogram for 2017
DA
DA
 kom (2017) 0518 - Ingen titel
1762992_0002.png
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Nederlandenes nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Nederlandenes stabilitetsprogram for 2017
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk.
2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af
overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske
politikker
1
, særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16.
november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer
2
, særlig artikel
6, stk. 1,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen
3
,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet
4
,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse
5
, som
markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de
økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig
prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog
Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om
varslingsmekanismen
6
, hvori Nederlandene blev udpeget som en af de
medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.
Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling
EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.
EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
COM(2017) 518 final.
P8_ TA(2017)0038, P8_ TA(2017)0039 og P8_ TA(2017)0040.
COM(2016) 725 final.
COM(2016) 728 final.
1
2
3
4
5
6
DA
2
DA
 kom (2017) 0518 - Ingen titel
1762992_0003.png
om den økonomiske politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det
Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 21. marts blev den vedtaget af Rådet
7
.
(2)
Da Nederlandene har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes
forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør
Nederlandene sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingerne
vedrørende euroområdet, som er afspejlet i henstilling 1 til 3 nedenfor.
Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Nederlandene 2017
8
offentliggjort.
Den indeholdt en vurdering af Nederlandenes fremskridt med hensyn til
gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli
2016, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og
opfyldelsen af Nederlandenes nationale Europa 2020-mål. Den indeholdt desuden en
dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, hvis
resultater også blev offentliggjort den 22. februar 2017
9
. Kommissionen konkluderer
af sin analyse, at Nederlandene er berørt af makroøkonomiske ubalancer.
Nederlandene er det land i euroområdet, der udviser det største treårige
gennemsnitlige overskud på betalingsbalancens løbende poster i forhold til BNP.
Overskuddet indebærer en ikkeoptimal fordeling af ressourcerne, hvilket kan have en
negativ indvirkning på vækst og velfærd. Husholdningernes disponible indkomst
tynges af de høje obligatoriske skatter og pensions- og sygesikringsbidrag. Den
private gæld er betydelig, navnlig husholdningernes realkreditgæld.
Husholdningernes økonomi er præget af såkaldte lange balancer med både høj
opsparing og høj (realkredit)lånoptagelse, hvilket øger sårbarheden over for
konjunkturudsving og udsving på de finansielle markeder. Det er særlig vigtigt at
skride ind for at mindske risikoen for skadelige virkninger for den nederlandske
økonomi og, i betragtning af landets størrelse og grænseoverskridende relevans, for
hele Den Økonomiske og Monetære Union.
Den 26. april 2017 fremlagde Nederlandene sit nationale reformprogram for 2017 og
sit stabilitetsprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge
mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes
programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for
2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene
10
kan Kommissionen
for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en
medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene.
Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse
bestemmelser
11
.
2017/C92/01.
SWD(2017) 84 final.
COM(2017) 90 final.
Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond,
Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og
Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s.
320).
COM(2014) 494 final.
(3)
(4)
(5)
7
8
9
10
11
DA
3
DA
 kom (2017) 0518 - Ingen titel
(6)
Nederlandene er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og
vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I sit
stabilitetsprogram for 2017 forventer regeringen en stigning i det offentlige overskud
fra 0,5 % af BNP i 2017 til 1,3 % af BNP i 2020. Den mellemfristede
budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP er fortsat opfyldt for
hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote
at falde til 58,5 % i 2017, hvilket er under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP.
Regeringen forventer et yderligere fald i den offentlige gældskvote til 49,3 % af BNP
i 2020 Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for
budgetfremskrivningerne, er realistisk. Baseret på Kommissionens forårsprognose
for 2017 forventes den strukturelle saldo at stige fra et overskud på 0,2 % af BNP i
2017 til 0,4 % af BNP i 2018, hvilket ligger over den mellemfristede
budgetmålsætning. Den offentlige bruttogæld forventes at falde støt til under kravene
i gældsreglen. Rådet er af den generelle opfattelse, at Nederlandene forventes at
overholde bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2017 og 2018. Samtidig er
der råderum til i lyset af de vedvarende eksterne ubalancer at benytte
finanspolitikken til at understøtte den indenlandske efterspørgsel, navnlig til at
fremme investeringerne i forskning og udvikling, og til at skabe betingelser, der
fremmer en højere vækst i reallønnen.
Den seneste tids vækst i beskæftigelsen kan for en stor del tilskrives en stigning i
antallet af beskæftigede på tidsbegrænsede kontrakter og i antallet af selvstændige.
Den høje og stigende andel af tidsbegrænsede kontrakter samt den hurtige stigning i
antallet af selvstændige uden ansatte kan forklares ved de store forskelle i de
gældende arbejdsmarkedsregler, beskyttelse af arbejdstagere samt forskelle i skatte-
og socialsikringslovgivning. Selv om der er truffet visse foranstaltninger, giver nogle
af disse faktorer stadig arbejdstagerne et økonomisk incitament til at begynde at
arbejde som selvstændige eller begunstiger, at de ansættes på tidsbegrænsede
kontrakter. Det kan få klart forvridende virkninger i periferien af arbejdsmarkedet og
kan have bidraget til den begrænsede samlede vækst i reallønnen. Selvstændige har
oftere utilstrækkelige invaliditets-, arbejdsløsheds- og aldersforsikringer, hvilket kan
påvirke bæredygtigheden af det sociale sikringssystem på lang sigt. Håndhævelsen af
foranstaltninger til at bekæmpe proformaselvstændighed er suspenderet indtil 2018.
Beskæftigelsessituationen for personer med indvandrerbaggrund er fortsat en stor
udfordring. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere, der ikke er født i EU, er 20
procentpoint lavere end for personer, der er født i Nederlandene, og kun en lille del
heraf kan forklares ved forskelle i alder og uddannelsesniveau.
De seneste års stigning i husholdningernes opsparingskvote skyldes til dels den
højere opsparing i pensionssystemets anden søjle (obligatoriske supplerende private
ordninger), som lovgivningen har bidraget til. En passende fordeling af omkostninger
og risici inden for og mellem generationerne, som går videre end de regler, der er
vedtaget
for
indeksregulering
og
finansielle
stødpuder
(finansielle
vurderingsrammer), vil medvirke til, at husstandene fordeler deres økonomiske
midler på en mere vækstfremmende måde. Regeringen har bebudet sin hensigt om at
foretage en gennemgribende reform af pensionssystemets anden søjle for at forbedre
dækningen og skabe en mere gennemsigtig, fleksibel og aktuarmæssigt retfærdig
ordning.
Stivheder og forvridende incitamenter, der er blevet opbygget gennem årtier, præger
boligfinansieringen og opsparingsmønstrene. Husholdningernes tendens til at optage
lån mod sikkerhedsstillelse i fast ejendom er i høj grad et resultat af årelange
(7)
(8)
(9)
DA
4
DA
 kom (2017) 0518 - Ingen titel
1762992_0005.png
finanspolitiske incitamenter, navnlig fuld fradragsret for renteudgifter. På trods af det
stærkere økonomiske opsving er der siden 2012 ikke blevet truffet nogen yderligere
foranstaltninger for at rette op på dette.
(10)
Investeringerne aftog kraftigt under krisen og har kun delvis genvundet tabet. Det
lave investeringsniveau i økonomien som helhed synes at have en stærkt cyklisk
karakter og skyldtes især afmatningen på boligmarkedet og en stram finanspolitik.
Hindringerne for investeringer synes at være lavere, men procedurerne for at opnå
byggetilladelser er relativt langvarige. Det lave investeringsniveau for vedvarende
energi synes at være forbundet med markedsdynamikken i tidligere tider,
usikkerheden på markedet og lovgivningsmæssige faktorer. Sammenlignet med de
medlemsstater, der klarer sig bedst, er de offentlige og private udgifter til FoU lave i
forhold til uddannelsesniveauet, de uddannelsesmæssige resultater og den
økonomiske udvikling. De offentlige udgifter på dette område har været stagnerende
siden 2014, og de private FoU-udgifter er fortsat lave. Der ikke er gjort fremskridt
med hensyn til den tilhørende henstilling.
Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende
analyse af Nederlandenes økonomiske politik, som blev offentliggjort i
landerapporten for 2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det
nationale reformprogram samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på
de henstillinger, der er blevet rettet til Nederlandene i de foregående år.
Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar
finanspolitik og socioøkonomisk politik i Nederlandene, men også til deres
overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den
samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende
nationale beslutninger.
Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Nederlandenes
stabilitetsprogram og er af den opfattelse
12
, at Nederlandene ventes at overholde
stabilitets- og vækstpagten.
På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har
Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets
henstillinger efter artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1
og 3 til Nederlandene nedenfor.
Benytte finanspolitikken til at understøtte den indenlandske efterspørgsel, især
investeringer i forskning og udvikling. Træffe foranstaltninger til at fjerne de sidste
forvridninger på boligmarkedet og fjerne fordelene ved gældsfinansiering for
husholdninger, navnlig ved at sænke rentefradraget på realkreditlån.
Tackle de resterende hindringer for ansættelse af personale på tidsubegrænsede
kontrakter. Håndtere den store stigning i antallet af selvstændige uden ansatte bl.a.
ved at reducere de skattemæssige fordele ved selvstændig virksomhed, uden at det
går ud over iværksætteriet, og ved at fremme de selvstændige erhvervsdrivendes
adgang til økonomisk overkommelige sociale beskyttelsesordninger. Baseret på den
brede forberedende proces, der allerede er igangsat, gøre pensionssystemets anden
søjle mere gennemsigtig, mere retfærdig på tværs af og mellem generationerne, og
mindre følsom over for økonomiske udsving. Skabe betingelser, der fremmer en
I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.
(11)
(12)
(13)
HENSTILLER, at Nederlandene i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
2.
12
DA
5
DA
 kom (2017) 0518 - Ingen titel
højere vækst i reallønnen, idet der tages hensyn til den rolle, som arbejdsmarkedets
parter spiller.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formand
DA
6
DA