Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0534
Offentligt
1791022_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 20.9.2017
COM(2017) 534 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner
{SWD(2017) 307 final}
DA
DA
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0002.png
1.
G
RÆNSEREGIONERNE ER AF BETYDNING FOR
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NION
Den Europæiske Union (EU) og dens nærmeste naboer i Den Europæiske
Frihandelssammenslutning (EFTA) har 40 indre landgrænser
1
. Den europæiske
integrationsproces har i løbet af de seneste årtier hjulpet de indre grænseregioner til at
omdanne sig fra hovedsagelig perifere regioner til områder med vækst og muligheder.
Fuldførelsen af det indre marked i 1992 betød en stigning i EU's produktivitet og en reduktion
af omkostningerne via afskaffelse af toldformaliteter, harmonisering eller gensidig
anerkendelse af tekniske forskrifter og lavere priser som følge af konkurrence; samhandelen
inden for EU er på 10 år steget med 15 %, og der er skabt yderligere vækst og omkring 2,5
mio. flere arbejdspladser.
Disse forandringer har haft både positive virkninger (fri bevægelighed har øget interaktionen
på tværs af grænserne på lokalt plan) og negative virkninger (beskæftigelsen inden for
toldadministration og dertil knyttede tjenesteydelser er faldet) for grænseregionerne
2
.
Overordnet betragtet er der skabt flere muligheder for at udvikle fælles tjenester og aktiviteter
på lokalt plan.
EU's indre grænseregioner...
Dækker 40 % af EU's territorium
Tegner sig for 30 % af befolkningen
—
150 millioner mennesker
Tegner sig for 30 % af EU's BNP
Er hjem for 2 millioner grænsependlere, hvoraf 1,3 millioner er grænsearbejdere,
hvilket er 0,6 % af samtlige beskæftigede i hele EU (f.eks. 450 000 i Frankrig, 270 000
i Tyskland, 140 000 i Polen og 135 000 i Slovakiet)
I artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anerkendes
grænseregionernes udfordringer, og det fastslås, at Unionen, når den udvikler og gennemfører
foranstaltninger til at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed skal lægge
særlig vægt på disse regioner.
Siden 1990 er der med Interreg-midler ydet støtte til programmer for grænseoverskridende
samarbejde i EU's grænseregioner, bl.a. i de områder, der grænser op til EFTA-lande. Der er
finansieret tusindvis af projekter
3
og initiativer, der har bidraget til at forbedre den europæiske
integration. De vigtigste resultater af Interreg-programmerne omfatter: øget tillid, bedre
netværksmuligheder, bedre miljø, bedre sundhed og økonomisk vækst
4
. Med alt fra
mellemfolkelige projekter til infrastrukturinvesteringer og støtte til institutionelle
samarbejdsinitiativer har Interreg gjort en reel forskel for grænseregionerne og bidraget til
deres omstilling.
Dette arbejde fortsætter i dag med knap 6 mia. EUR fra EU-budgettet, som er øremærket til
de grænseoverskridende Interreg-programmer 2014-2020. Disse gennemføres ved alle
1
2
3
4
EFTA: Norge, Schweiz og Liechtenstein. Island deler kun søgrænser med EU. Se kortet på s. 3.
Af statistiske grunde er de anvendte data/oplysninger baseret på NUTS 3-regioner i henhold til den europæiske
nomenklatur for statistiske territoriale enheder:
http://ec.europa.eu/eurostat/web/nuts.
KEEP-databasen, som finansieres af Interreg, indeholder en liste over projekterne:
www.keep.eu.
De fem vigtigste resultater blev fremhævet i 2015 i forbindelse med Interregs 25-årsjubilæum.
2
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0003.png
grænser, så det sikres, at der kan opnås yderligere fremskridt mht. integrationsprocessen, og at
grænseregionernes fulde potentiale kan udnyttes. Investeringerne til forbedring af levevilkår
vil være betydelige: fælles miljøtiltag og fælles foranstaltninger til imødegåelse af
konsekvenserne af klimaændringer vil føre til bedre beskyttelse af befolkningerne i
grænseregioner. Grænseregionernes økonomiske og innovative potentiale vil blive udnyttet
yderligere med fælles forskningsinitiativer og
-
faciliteter. Intelligente specialiseringsstrategier
vil skabe øget innovation på regionalt og lokalt plan, også på tværs af grænserne
5
.
Investeringsplanen for Europa, som blev yderligere styrket og udvidet i 2016, vil også bidrage
til grænseregionernes udvikling. Planens tredje søjle, som har til formål at fjerne hindringer
for investeringer, vil skabe gunstigere betingelser for grænseoverskridende
investeringsprojekter
6
.
Det er i grænseregionerne, at den europæiske integrationsproces burde mærkes mest positivt
—
at studere, uddanne sig, arbejde, drage omsorg og gøre forretninger på tværs af grænserne
er altsammen daglige aktiviteter, som bør være mulige uanset administrative nationale
grænser.
5
6
Meddelelse fra Europa-Kommissionen med titlen "Styrkelse af innovation i Europas regioner: Strategier for robust,
inklusiv og bæredygtig vækst" (COM(2017) 376 af 18. juli 2017:
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX:52017DC0376.
Investeringsplanen:
https://ec.europa.eu/commission/priorities/jobs-growth-and-investment/investment-plan_da.
3
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0004.png
Kort: Grænseregioner på land langs grænser internt i EU28 og mellem EU28 og EFTA-lande
Dokumentation indsamlet af Kommissionen viser imidlertid, at grænseregioner generelt klarer
sig dårligere økonomisk end andre regioner i en medlemsstat. Adgangen til offentlige
tjenester såsom hospitaler og universiteter
7
er generelt mere begrænset i grænseregioner. Det
er fortsat ofte kompliceret og omkostningskrævende at navigere mellem forskellige
administrative og juridiske systemer
8
. Borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og
ikke-statslige organisationer har delagtiggjort Kommissionen i deres til tider negative
erfaringer med interaktion på tværs af de indre grænser.
Det er nødvendigt med foranstaltninger, der går videre end økonomisk EU-støtte, idet disse
problemer ikke kan løses alene med finansiering og investeringer. I denne meddelelse sættes
7
8
"Territories with specific geographical features", Europa-Kommissionen, GD REGIO (2009), arbejdsdokument
nr. 02/2009:
http://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/publications/working-papers/2009/territories-with-
specific-geographical-features.
Ved en grænsehindring forstås i denne meddelelse ikke blot en begrænsning af den frie bevægelighed som fastslået af
EU-Domstolen, men en lov, forskrift eller administrativ praksis, som hindrer udnyttelse af det naturlige potentiale i en
grænseregion, der interagerer hen over grænser.
4
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0005.png
der fokus på, hvordan EU og dets medlemsstater kan gøre interaktion på tværs af grænserne
mindre kompliceret, tidskrævende og omkostningskrævende og fremme pooling af
tjenesteydelser langs de indre grænser. Der ses i meddelelsen nærmere på, hvilke forbedringer
der er nødvendige for at sikre, at borgerne i grænseregioner fuldt ud kan drage fordel af de
muligheder, der tilbydes på begge sider af grænsen. Dermed kan EU styrke sine
grænseregioner endnu mere og bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse.
Denne meddelelse har til formål at bringe EU tættere på borgerne og at sikre, at den
europæiske lovgivningsproces fungerer effektivt til fordel for borgere og virksomheder. Med
hvidbogen om Europas fremtid
9
og de efterfølgende diskussionsoplæg blev der indledt en
bred debat om, hvordan EU bør udvikle sig i fremtiden, så det kan opfylde forventningerne
hos alle europæere bedst muligt. Det er almindeligt anerkendt, at territorialt
—
og navnlig
grænseoverskridende
—
samarbejde skaber reel merværdi for europæerne.
Denne meddelelse er også et bidrag til reflektionsprocessen, idet den indeholder forslag til
foranstaltninger og anbefalinger, som gør det lettere for regionerne langs de indre landgrænser
at samarbejde, bidrager til at reducere barriererne og hjælper borgere og virksomheder i
grænseregionerne til at udnytte disse regioners potentiale fuldt ud.
2.
V
EDVARENDE PROBLEMER
På grundlag af en offentlig onlinehøring på alle EU-sprogene og efterfølgende research og
drøftelser med de berørte parter
10
har Kommissionen afdækket en række problematiske
udfordringer, som virksomheder og borgere i grænseregionerne står over for. Selvom disse
udfordringer ikke altid er specifikke for grænseregionerne, er de særligt akutte i disse regioner
på grund af hyppigheden og intensiteten af interaktion på tværs af grænserne.
Historier fra livet i grænseregionerne
En terapeut beskæftiget som arbejdstager på deltid i Belgien og som freelancer på deltid i
Frankrig måtte vente otte måneder på at få pålidelige oplysninger om den gældende
beskatningsordning og dermed om sin disponible indkomst.
En person, der kom ud for en arbejdsulykke i Sverige, kunne ikke få genoptræning i
Danmark på grund af utilstrækkelige gensidige aftaler inden for de to landes respektive
sociale sikringsordninger.
En elev på en teknisk skole i Belgien kunne ikke gennemføre sit lærlingeophold tæt på
bopælen i Frankrig, fordi lærlingestatussen i det ene land var uforenelig med statussen i
det andet.
Folk i det nordlige Portugal, som er interesserede i at arbejde i Spanien lige på den anden
side af grænsen, vil kunne være nødt til at bruge anseelige beløb på officielle
oversættelser af dokumenter og vil kunne vente i flere måneder på at få deres
erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt.
9
10
Europa-Kommissionens "Hvidbog om Europas fremtid" (COM(2017) 2025 af 1. marts 2017).
"Cross-Border Review":
http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/cooperation/european-territorial/cross-border/review/.
5
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0006.png
Brandmænd kan blive tvunget til at vente ved grænsen, inden de får lov til at hjælpe deres
kolleger på den anden side. I flere medlemsstater gælder der restriktioner for ambulancer,
der transporterer patienter på tværs af grænser.
Det tog 10 år at afslutte forlængelsen af Strasbourg-sporvognslinjen i Frankrig hen over
grænsen til nabobyen Kehl i Tyskland, bl.a. på grund af indbyrdes forskellige normer og
komplekse udfordringer vedrørende prisfastsættelse og billettering.
Selskaber, der driver virksomhed på tværs af grænserne, har 60 % flere udgifter til de
vigtigste procedurer end virksomheder, der opererer på hjemmemarkedet, hovedsagelig
på grund af ekstraomkostninger til oversættelse og certificering
11
.
Disse historier viser, at mange aspekter af livet i grænseregionerne er for komplicerede og
besværlige. Samtidig har den offentlige høring og undersøgelsen understreget en række meget
positive eksempler på europæisk integration og på de muligheder, grænseregionerne byder på.
Belgiske patienter, som tidligere var nødt til at rejse 200 km tre gange om ugen for at få
dialysebehandling, kan nu få denne behandling 3 km fra hjemmet lige på den anden side
af grænsen i Frankrig, efter at de to medlemsstater undertegnede aftaler om at dele
ressourcer i sundhedssektoren.
Nogle børn i grænseregionerne mellem Østrig og Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet går i
tosprogede, binationale børnehaver, hvor de lærer at lege på to sprog og i to kulturer.
Benelux-landene og Nordrhein-Westfalen i Tyskland er ved at implementere nye
henstillinger, som vil fremme gensidig anerkendelse af kvalifikationer gennem
samarbejde baseret på gensidig tillid til hinandens uddannelsessystemer.
Privatpersoner kan også organisere sig effektivt med henblik på at få repræsenteret
deres fælles interesser, hvilket
Groupement Transfrontalier Européen
12
—
en
sammenslutning, der repræsenterer over 30 000 personer, som pendler mellem Schweiz
og Frankrig
—
er et eksempel på.
Inspirerende eksempler som disse, hvor man har udnyttet de muligheder, der frembydes af
eksistensen af en grænse, til gavn for befolkningerne i grænseregionerne, er for få og for
sjældne.
Kommissionen har iværksat en analyse med henblik på at undersøge omkostningerne ved
grænserelaterede komplikationer og overlapning af tjenesteydelser. Ifølge en nylig
undersøgelse
13
af de økonomiske konsekvenser af grænsehindringer for BNP og
beskæftigelsen i regionerne ved de indre landgrænser ville disse regioner formodentlig i
gennemsnit kunne blive 8 % rigere, hvis alle de nuværende hindringer blev fjernet, og alle
11
12
13
Ecorys Netherlands i samarbejde med Mazars, "Study about administrative formalities of important procedures and
administrative burdens for businesses", Europa-Kommissionen, april 2017
(
https://ec.europa.eu/growth/tools-
databases/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=9134&lang=da),
og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
SWD(2017) 213
af
2.
maj
2017
(
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/?qid=1503565263778&uri=CELEX:52017SC0213).
Le Groupement Transfrontalier Européen:
http://www.frontalier.org/.
Politecnico di Milano (2017),
Quantification of the effects of legal and administrative border obstacles in land border
regions.
6
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0007.png
talte det samme sprog
14
. Dette scenario er hverken realistisk eller ønskeligt, idet Europa
bygger på mangfoldighed og på nærhedsprincippet. Grænseregionerne ville imidlertid kunne
opnå en stigning i BNP på 2 %, hvis blot 20 % af de eksisterende hindringer blev fjernet. Den
anslåede indvirkning på beskæftigelsen er lige så betydelig med potentielt over 1 million
arbejdspladser. Grænsehindringer begrænser i dag udnyttelsen af produktionsmidlerne eller
gør det vanskeligt at opnå stordriftsfordele. De medfører tillige omkostninger for borgere og
virksomheder. Disse negative økonomiske konsekvenser varierer fra medlemsstat til
medlemsstat, men er klart størst i de lande, hvor grænseregionerne tegner sig for en væsentlig
del af det nationale BNP.
Den foreliggende dokumentation viser desuden, at der ikke findes nogen nemme løsninger, og
at det, at grænserelaterede udfordringer opstår, og det at finde løsninger på dem er en
kompleks proces, som involverer alle forvaltnings- og offentlige myndighedsniveauer. Som
mange berørte parter har påpeget, mærkes grænserelaterede problemer altid i lokalområdet,
mens løsningerne sjældent findes i lokalt regi. En forudsætning for at overvinde hindringer
eller begrænse kompleksitet er, at myndigheder og forvaltninger på alle niveauer arbejder
hånd i hånd.
3.
H
VAD KAN DER GØRES
?
I dette kapitel fremhæves de områder, som Kommissionen i det forberedende arbejde med de
berørte parter (undersøgelse, høring og workshopper) har identificeret som havende et stort
potentiale til at rydde yderligere forhindringer af vejen. Det skitserer Kommissionens rolle
med hensyn til at tage positive skridt
—
både med egne tiltag og med støtte til andre
nøgleaktører.
Hvert enkelt afsnit indeholder en kort beskrivelse af de identificerede udfordringer, illustreret
med praktiske eksempler og/eller eksempler på god praksis (disse er beskrevet mere detaljeret
i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene). Der gives også et kort
indblik i Kommissionens eller nationale institutioners igangværende foranstaltninger, og
endelig foreslås der, hvor det er muligt, nye kommissionstiltag eller anbefalinger til tiltag fra
medlemsstaternes og andre berørte parters side.
Gennemførelsen af de 10 tiltag, der er nævnt nedenfor, vil blive befordret med oprettelsen af
et "grænsekontaktpunkt" under Kommissionen. "Grænsekontaktpunktet" vil have til opgave at
1) sikre, at der i forbindelse med vigtige fremtidige tiltag fra Kommissionens side tages
behørigt hensyn til grænseoverskridende regionale dimensioner, 2) bistå medlemsstaterne og
andre nøgleaktører med at adressere grænserelaterede juridiske og administrative udfordringer
på regionalt plan, navnlig vedrørende gennemførelse af EU-direktiver eller koordineringskrav,
3) sørge for, at der er praktiske ordninger på plads for nye tiltag, som denne meddelelse
udmøntes i, og 4) udveksle erfaringer og eksempler på god praksis effektivt og bredt med de
relevante berørte parter.
14
Omkostningerne til fjernelse af hindringerne indgår ikke i denne beregning; fodnote 13 indeholder yderligere
oplysninger.
7
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0008.png
3.1.
Udvidelse af samarbejde og udveksling
Nye initiativer fra Kommissionens side vil ikke få den fulde tilsigtede positive virkning i
grænseregionerne, hvis effektive grænseoverskridende samarbejdsordninger ikke uddybes.
Det er nødvendigt, at disse ordninger
—
hvad enten de er institutionaliserede eller ej
—
afspejler den forvaltningsmæssige flerniveaudimension af beslutningsprocessen i EU. Der
findes allerede flere sådanne samarbejdsordninger.
God praksis
: På mellemstatsligt niveau har Nordisk Ministerråd og Beneluxunionen indført
procedurer for identificering og adressering af bilaterale grænsehindringer. På regionalt plan
har Upper Rhine Conference eller Greater Copenhagen & Skåne Committee udviklet
institutionaliserede metoder til identificering af lokale barrierer og organisering af indsatsen
mod disse.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at videreudvikle den løbende
dialog om grænserelaterede udfordringer. Medlemsstaterne og regionerne bør være mere
opmærksomme på begreber af afgørende betydning for europæisk integration, såsom gensidig
anerkendelse eller tilpasning af regler og procedurer. De opfordres til at udnytte de
eksisterende muligheder for at indgå aftaler eller konventioner fuldt ud. F.eks. kunne de fire
makroregionale strategier
15
udgøre en passende ramme for grænseoverskridende institutionelt
samarbejde. I de tilfælde, hvor EU-lovgivningen udtrykkeligt foreskriver samarbejde, sådan
som det bl.a. er tilfældet med mange retsakter på miljøområdet, bør dette desuden udnyttes
fuldt ud.
Tiltag: Kommissionen vil for at støtte denne proces og for at sikre, at god praksis bliver
formidlet, etablere et EU-dækkende
onlineekspertnetværk,
hvor aktører, der er aktive i
grænserelaterede sammenhænge, kan fremlægge og drøfte juridiske og administrative
grænserelaterede udfordringer og løsninger. Dette netværk vil anvende Futurium
—
en
allerede eksisterende onlineplatform etableret af Kommissionen
—
og vil blive ledet af
Kommissionen gennem dens grænsekontaktpunkt.
Tiltag: Kommissionen vil desuden iværksætte en åben indkaldelse af
pilotprojekter
inden
udgangen af 2017. Målgruppen vil være offentlige myndigheder, der ønsker at få løst et eller
flere grænsespecifikke juridiske eller administrative problemer. Projekterne kunne f.eks.
fokusere på at forbedre kompatibiliteten mellem administrative systemer og derigennem
fremme arbejdskraftens mobilitet via bedre muligheder for anerkendelse af kvalifikationer
eller sikre harmonisering af retsstandarder. Disse projekter vil tjene som grundlag for at
undersøge innovative måder at løse grænserelaterede udfordringer på. Resultaterne vil blive
sammenfattet i et endeligt kompendium, som vil blive distribueret bredt og blive anvendt til at
øge bevidstheden og kapaciteten blandt de vigtigste aktører. Indkaldelsen vil være åben for
alle offentlige organer, der er villige til at deltage i arbejdet med at finde løsninger på
15
EU-strategien for Østersøområdet, EU-strategien for Donauområdet, EU-strategien for området omkring
Adriaterhavet og Det Joniske Hav og EU-strategien for Alperegionen.
8
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0009.png
grænserelaterede udfordringer inden for deres kompetenceområde. Der vil blive udvalgt op til
20 pilotprojekter på grundlag af høj demonstrationsværdi og reproduktionspotentiale.
3.2.
Forbedring af lovgivningsprocessen
For en betydelig del af de identificerede grænserelaterede problemer gælder det, at man har
tilskrevet disse eksistensen side om side af forskellige regelsæt i nationale juridiske og
administrative systemer som de grundlæggende årsager. Selv hvor der findes en europæisk
lovramme, har medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet og skønsmargin, med hensyn til
hvordan de implementerer denne lovgivning i deres nationale systemer. Ofte indarbejdes
bestemte standarder fastsat i EU-retten med en varierende grad af stringens i de forskellige
medlemsstater. Resultatet er, at når to forskellige systemer mødes ved de indre grænser, kan
dette afstedkomme kompleksitet
—
og undertiden sågar retsusikkerhed
—
og medføre
ekstraomkostninger.
Eksempel
: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om
offentlige udbud indeholder 19 tilfælde, hvor der gælder minimumsstandarder, f.eks. for
fastsættelse af specifikke tidsfrister. Dette giver 19 tilfælde, hvor grænseoverskridende
offentlige udbud potentielt kan være særlig problematiske, idet nogle medlemsstater vil
anvende længere frister end andre.
I sin pakke om bedre regulering, som blev vedtaget i 2015
16
, har Kommissionen foreslået en
række foranstaltninger til at sikre, at territoriale aspekter indregnes i politiske
løsningsmodeller. Dette sker især via gennemførelse af grundige konsekvensanalyser af
lovgivning, som omfatter territoriale elementer.
God praksis
: Et uafhængigt organ (Institute for Transnational and Euregional Cross-Border
Cooperation and Mobility ved universitetet i Maastricht) udfører analyser af de
grænseoverskridende konsekvenser af fremtidig national lovgivning og EU-lovgivning på
grundlag af et arbejdsprogram, som er udviklet i samarbejde med nationale, regionale og
lokale aktører, der er aktive i grænserelaterede sammenhænge, langs Nederlandenes grænser
med henholdsvis Tyskland og Belgien
17
.
Tiltag: Kommissionen vil gøre sig yderligere bestræbelser på at identificere væsentlige
grænseoverskridende konsekvenser
under anvendelse af de eksisterende metoder og
værktøjer. Kommissionen vil via sit grænsekontaktpunkt og det ovenfor beskrevne
ekspertnetværk arbejde for, at aktører, der er aktive i grænserelaterede sammenhænge, i højere
grad inddrages i denne proces.
Tiltag: Med henblik på at bistå medlemsstaterne i disses nødvendige
koordineringsbestræbelser i deres nationale gennemførelsesproces vil Kommissionens
16
17
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget med titlen "Bedre regulering for bedre resultater - En EU-dagsorden" (COM(2015) 215 final af 19. maj
2015).
Institute for Transnational and Euregional Cross-Border Cooperation and Mobility ved universitetet i Maastricht:
https://www.maastrichtuniversity.nl/research/institute-transnational-and-euregional-cross-border-cooperation-and-
mobility-item.
9
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0010.png
grænsekontaktpunkt organisere
ekspertise og rådgivning
om grænseoverskridende regionale
aspekter. Dette arbejde vil bygge på resultaterne af ovennævnte pilotprojekter og på
eksisterende god praksis.
3.3.
Muliggørelse af grænseoverskridende offentlig forvaltning
EU-landene har forskellige administrative kulturer og systemer. Denne forskellighed kan være
en hindring, når forskellige systemer mødes. De fleste administrative procedurer har typisk en
national karakter, og grænseoverskridende procedurer er mindre udbredte. Imidlertid vil
aktører, der er aktive i grænserelaterede sammenhænge, regelmæssigt være nødt til at følge et
andet lands procedurer. Den manglende fælles tilgang eller forståelse og det begrænsede
omfang af gensidigt anerkendte dokumenter kan føre til langvarige og bekostelige procedurer,
selv når det drejer sig om de vigtige begivenheder i tilværelsen.
F.eks. har nogle offentlige myndigheder indført e-forvaltning hurtigere end andre; dette kan
føre til vanskeligheder i forbindelse med interaktion på tværs af grænserne, især når der
gælder krav om dokumenter eller formularer. I det omfang der implementeres e-
forvaltningsløsninger, anvendes disse i højere grad i en indenlandsk sammenhæng end i et
grænseoverskridende perspektiv
18
. Interoperabiliteten mellem de offentlige myndigheders e-
systemer er stadig begrænset.
Eksempel
:
Samspillet mellem borgerne og de offentlige myndigheder i Danmark er i vid
udstrækning digitaliseret. For grænsegængere med base i et naboland kan det være
kompliceret at opnå den nødvendige identifikation og de nødvendige adgangsrettigheder.
F.eks. kan det korte tidsvindue for udstedelse af skattepersonnummeret resultere i forsinkelser
med hensyn til at få ansættelseskontrakter og sygesikring på plads. Håndtering af visse
spørgsmål uden for de digitale systemer indebærer en risiko for forsinkelser og overskridelse
af frister.
I sin handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020
19
opstiller Kommissionen en langsigtet vision
om åbne, effektive og inkluderende offentlige forvaltninger, som stiller grænseløse,
skræddersyede digitale end-to-end-tjenester til rådighed. Selv om handlingsplanen er af
overordnet karakter, foreslås der i planen foranstaltninger og værktøjer, som vil være særlig
relevante for grænseregionerne, f.eks. "kun én gang-princippet" (dvs. oplysninger skal kun
gives til de offentlige myndigheder én gang uanset oprindelsesland
20
) og et automatisk
oversættelsesværktøj til brug for offentlige myndigheder
21
.
18
19
20
21
Det fremgår af Europa-Kommissionens "EU
eGovernment
Report 2016", at forbedringen af de offentlige onlinetjenester
har været uensartet (Digital Single Market, News, Digibytes, 3. oktober 2016):
https://ec.europa.eu/digital-single-
market/en/news/eu-egovernment-report-2016-shows-online-public-services-improved-unevenly.
Europa-Kommissionen, "EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020
—
Fremskyndelse af forvaltningernes digitale
omstilling" (COM(2016) 179 af 19. april 2016):
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1503566265012&uri=CELEX:52016DC0179.
Europa-Kommissionens "The "Once-Only" Principle (TOOP) Project", lanceret i januar 2017 (Digital Single Market,
Project News and Results, 26. januar 2017):
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/once-only-principle-
toop-project-launched-january-2017.
Machine translation for public administrations
—
MT@EC:
https://ec.europa.eu/info/resources-partners/machine-
translation-public-administrations-mtec_en.
10
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0011.png
Tiltag: Medlemsstaternes og de regionale/lokale myndigheder er nødt til at
løfte
udfordringen med e-forvaltning
og tage konkrete skridt, der vil gøre en forskel for borgerne
i grænseregionerne. Kommissionen vil støtte denne proces ved aktivt at fremme eksisterende
e-løsninger blandt aktører, der er aktive i grænserelaterede sammenhænge, og blandt de
offentlige myndigheder, der berøres mest af grænseoverskridende udveksling af oplysninger.
Med henblik herpå vil Kommissionen indtrængende opfordre til, at aktører, der er aktive i
grænserelaterede sammenhænge, inddrages i dens
igangværende og fremtidige projekter
vedrørende e-forvaltning,
så der kan leveres grænseoverskridende offentlige tjenester, der
opfylder borgernes og virksomhedernes behov. Vellykkede igangværende projekter, såsom
projektet vedrørende gensidig anerkendelse af e-ID eller systemet for elektroniske udveksling
af oplysninger om social sikring (Electronic Exchange of Social Security Information
(EESSI)), giver et solidt grundlag for dette.
3.4.
Tilvejebringelse af pålidelig og forståelig information og støtte
Det vil tage tid og kræve en vedvarende indsats at fjerne grænsehindringerne. I mellemtiden
er det af altafgørende betydning, at der er adgang til let tilgængelige og pålidelige
informations- og problemløsningstjenester vedrørende det at bo eller arbejde på den anden
side af grænsen. Det forberedende arbejde, der er gået forud for denne meddelelse, har
understreget, at borgere og virksomheder ser manglen på pålidelige informationstjenester som
et problem, der kan føre til juridisk usikkerhed, som hæmmer interaktion på tværs af
grænserne eller forsinker eller fordyrer gennemførelsen af grænseoverskridende projekter.
God praksis
: Det i første omgang Interreg-finansierede Infobest-netværk
22
af kvikskranker i
den tresidede grænseregion Oberrhein mellem Frankrig, Tyskland og Schweiz forsyner i dag
borgerne med pålidelige oplysninger om alle aspekter af tilværelsen i grænseregionen,
herunder beskæftigelse og uddannelse, og understøtter kontaktfladen med de forskellige
offentlige myndigheder på den anden side af grænserne.
Fælleseuropæiske tjenester og værktøjer såsom Dit Europa, informationssystemet for det
indre marked og Solvit-netværket er nyttige i denne sammenhæng.
Tiltag: Kommissionen fremlagde for nylig et udkast til forordning om den "fælles
digitale
portal"
23
, som
—
når den er vedtaget
—
via en fælles digital portal vil sikre borgere og
virksomheder lettere adgang til information af høj kvalitet, administrative onlineprocedurer og
bistandstjenester. Der sigtes med den fælles digitale portal på en første anvendelse af "kun én
gang"-princippet på EU-plan ved at muliggøre udveksling af dokumentation direkte mellem
forskellige medlemsstaters kompetente myndigheder for en række vigtige procedurer.
Portalen vil også tilskynde til feedback fra brugerne, så den hele tiden kan udvikle sig med
henblik på at opfylde brugernes behov, og så der kan indsamles oplysninger om barrierer i det
indre marked.
22
23
Infobest:
https://www.infobest.eu/.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger,
procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 af 2.
maj 2017:
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52017PC0256.
11
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0012.png
Tiltag: I sin nyligt vedtagne meddelelse "Handlingsplan for at styrke Solvit: give borgerne og
virksomhederne adgang til det indre markeds fordele"
24
forpligter Kommissionen sig til
sammen med medlemsstaterne at
styrke Solvit
yderligere, således at flere borgere og
virksomheder får adresseret deres grænserelaterede udfordringer.
3.5.
Støtte til grænseoverskridende beskæftigelse
I forbindelse med det forberedende arbejde er arbejdskraftens mobilitet identificeret som det
vigtigste af de områder, der er direkte berørt af grænsehindringer. Dette gælder især for
grænsearbejdere, som bor på den ene side af grænsen og dagligt eller ugentligt krydser denne
for at arbejde på den anden side af grænsen
25
.
Der findes en række værktøjer og koordineringsordninger på europæisk plan, der har til
formål at lette arbejde på tværs af grænser, såsom Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet
(Eures), regler for koordinering af de sociale sikringsordninger, den europæiske
referenceramme for kvalifikationer, som fremmer forståelse og sammenligning af
kvalifikationer, Europass-rammen, som gør det muligt for enkeltpersoner at kommunikere
deres færdigheder og kvalifikationer, det europæiske klassifikationssystem for færdigheder,
kompetencer, kvalifikationer og erhverv og det europæiske erhvervspas, en EU-dækkende
digital procedure for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. For så vidt angår
finansiering ydes der både over det europæiske program for beskæftigelse og social
innovation (EaSI) og via Den Europæiske Socialfond støtte til arbejdskraftens mobilitet i
grænseregioner. Under EaSI-programmets Eures-akse ydes der støtte til grænseoverskridende
partnerskaber, der leverer informations- og arbejdsformidlingstjenester til grænsearbejdere og
deres arbejdsgivere.
God praksis
: Socialsikrings- og arbejdstilsynet i Galicien og det tilsvarende tilsyn i det
nordlige Portugal har oprettet et netværk, som understøttes af det lokale grænseoverskridende
Eures-partnerskab, og som giver mulighed for hurtigere at rydde hindringer for
grænseoverskridende mobilitet for arbejdsgivere og arbejdstagere af vejen. De har udviklet
velfungerende samarbejdsbroer mellem socialsikringsinstitutioner og arbejdstilsyn i
grænseregionen.
Potentialet med hensyn til de positive virkninger af de pågældende foranstaltninger/værktøjer
er dog endnu ikke udnyttet fuldt ud i grænseregionerne. Der er stadig plads til forbedringer i
procedurerne, bl.a. med hensyn til: gennemførelse af lærlingeophold, fuldstændig
anerkendelse af færdigheder og kompetencer, adgang til ledige stillinger, identifikation af
arbejdstagere, retssikkerhed med hensyn til skattemæssige spørgsmål, opnåelse af fuld
socialsikringsdækning, opnåelse af erhvervsansvarsforsikring for sundhedsfagligt personale
og komplicerede procedurer for udstedelse af erhvervscertifikater. Formidling af information,
24
25
Meddelelse fra Kommissionen med titlen "Handlingsplan for at styrke Solvit: give borgerne og virksomhederne adgang
til det indre markeds fordele (COM(2017) 255 af 2. maj 2017):
http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?uri=CELEX:52017DC0255.
Ved grænsearbejder forstås EU-/EFTA-statsborgere, der bor i ét EU- eller EFTA-land og arbejder i et andet og
regelmæssigt
—
dagligt eller mindst en gang om ugen
—
krydser en eller flere grænser, uanset deres statsborgerskab
(forudsat at de er statsborgere i EU-28/EFTA).
12
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0013.png
herunder til privatpersoner og arbejdsgivere, samt indsamling af data til brug i
beslutningstagningen er andre områder, der skal forbedres.
Tiltag: Medlemsstaterne og de regionale myndigheder opfordres til at styrke samarbejdet
mellem de
offentlige arbejdsformidlinger
i grænseregioner, herunder fælles
grænseoverskridende arbejdsformidlinger, med henblik på at forbedre adgangen til
information og til beskæftigelse på det grænseoverskridende arbejdsmarked. Eksisterende
praksis vil blive formidlet mere bredt ved hjælp af det foreslåede ekspertnetværk, der er nævnt
ovenfor.
3.6.
Fremme af flersprogethed i grænseregionerne
Mangfoldigheden af kulturer og traditioner i Europa er et stort aktiv. Flersprogethed er et mål
for den europæiske integration. Evnen til at tale fremmedsprog bliver også stadig vigtigere for
fremme af beskæftigelsesegnethed, mobilitet og konkurrenceevne, hvilket er af særlig
betydning i grænseregioner.
God praksis
: Den såkaldte "France Strategy", som blev vedtaget af den tyske delstat
Saarland
26
i 2014, fremmer tosprogethed på alle forvaltningsniveauer. Den understøttes af en
læseplan, som omfatter obligatorisk franskundervisning, til brug fra førskoleniveauet. Som
følge heraf er over halvdelen af alle børnehaver i området tosprogede.
Alligevel er sprog af mange blevet fremhævet som en kilde til vanskeligheder under den
offentlige høring, der blev gennemført forud for denne meddelelse. Når aktører, der er aktive i
grænserelaterede sammenhænge, beskriver deres erfaringer, peger de ofte på situationer, hvor
ufleksibel anvendelse af forskellige sprog på de to sider af en grænse øger den administrative
byrde og hæmmer en meningsfuld udveksling mellem de offentlige myndigheder og borgerne.
Kommissionen følger en strategi, som er godkendt af Rådet og er baseret på målsætningen
—
fastlagt af EU's stats- og regeringschefer
—
om, at alle borgere bør have mulighed for at lære
to fremmedsprog fra en tidlig alder
27
. I grænseregioner kan et af disse sprog ideelt set være
det sprog, der tales i nabolandet. At lære sprog er også en overordnet prioritet i det
europæiske program for finansiering af uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport:
Erasmus+. Programmet giver mange muligheder for støtte til sprogindlæring i
grænseregioner.
Tiltag: Medlemsstaterne, regionerne og kommunerne opfordres indtrængende til at udnytte
mulighederne for livslang læring til at intensivere bestræbelserne på at
fremme tosprogethed
i grænseregioner. Eksempler på nuværende god praksis bør være en inspirationskilde og vil
blive fremmet yderligere af Kommissionen. Eksisterende finansieringsinstrumenter såsom
Erasmus+ eller Interreg-programmerne for grænseoverskridende samarbejde vil blive brugt til
støtte for disse bestræbelser, i det omfang det er relevant.
26
27
Frankrig Saarland Strategy, oktober 2016:
https://www.saarland.de/dokumente/ressort_finanzen/MFE_Frankreich_Startegie_LangDIn4S_UK_Lay2.pdf.
EU
—
Rådet for Den Europæiske Union: "Rådets konklusioner om flersprogethed og udvikling af sprogkundskaber, maj
2014:
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52014XG0614(06)
.
13
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0014.png
3.7.
Fremme af grænseoverskridende tilgængelighed
Transport er en nøglekatalysator for udveksling mellem regioner på tværs af nationale
grænser. Især offentlige transporttjenester bidrager ikke blot til at fremme
integrationsprocesser, men gør også grænseoverskridende forbindelser mere bæredygtige.
Manglende eller utilstrækkelige offentlige transporttjenester eller tjenester af ringe kvalitet er
stadig en realitet for mange borgere i grænseregioner. Problematikken vedrører tre niveauer:
1) infrastrukturforbindelser, 2) levering af tjenesteydelser og 3) kvaliteten af
tjenesteydelserne. Der er især en række tilfælde, hvor jernbaneinfrastruktur i mindre målestok
mangler eller er ude af drift langs EU's indre grænser; dette skyldes flere forskellige
problemer
(f.eks.
indbyrdes
forskellige
prioriteringer,
forskellige
juridiske/proceduremæssige/organisatoriske tilgange eller budmæssige begrænsninger).
God praksis
:
Under Interreg finansieres der projekter vedrørende grænseoverskridende
mobilitet, hvoraf de fleste kan findes i KEEP
28
-databasen. F.eks. har de offentlige
transportvirksomheder i det tresidede grænseområde mellem Tyskland, Nederlandene og
Belgien udviklet en fælles platform (http://mobility-euregio.com) med kombinerede
køreplaner, fælles prisfastsættelse og et moderniseret billetsystem. Ved den tysk-schweiziske
grænse etablerede man en ny busrute mellem Grenzach-Wyhlen (DE) og Basel (CH) for de
1 900 lokale pendlere (ud af en samlet befolkning på 14 000 indbyggere).
På EU-plan er øget harmonisering og koordinering af tekniske og juridiske standarder samt
interoperabilitet i transportsektoren højt prioriterede mål. Inden for TEN-T har man haft held
med koordinering og harmonisering, og dette kan tjene som et eksempel for andre
politikområder end transport. F.eks. vil den kommende EU-lovgivning, når det drejer sig om
tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester, skabe de rette
rammebetingelser for samarbejde mellem alle de relevante berørte parter i
trafikinformationsværdikæden
29
.
Tiltag: Kommissionen vil fremlægge en
undersøgelse om manglende jernbaneforbindelser
langs de indre grænser i 2018. Den vil blive formidlet til de berørte parter via
grænsekontaktpunktet.
Tiltag: Tilrettelæggelse og gennemførelse af grænseoverskridende offentlige
transporttjenester henhører under de nationale, regionale og lokale myndigheders kompetence.
Medlemsstaterne, regionerne og kommunerne opfordres derfor indtrængende til at
intensivere deres bestræbelser på at sikre borgerne mere integrerede offentlige
transporttjenester af højere kvalitet.
Grænsekontaktpunktet vil formidle god praksis og yde
ekspertrådgivning, i det omfang det er muligt.
28
29
www.keep.eu.
Vil blive gennemført ved en delegeret forordning om supplerende regler til direktiv 2010/40/EU.
14
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0015.png
3.8.
Fremme af samordning af sundhedsfaciliteter
Fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at få deres sundhedstjenester
til at supplere hinanden bedre i grænseregionerne er en prioriteret opgave for EU
30
. Der findes
forskellige strukturer og principper for refusion af udgifter til grænseoverskridende
sundhedsydelser, hvilket resulterer i bl.a. forskellige, komplicerede procedurer for
forhåndstilladelse til sundhedsydelser og udbetaling/refusion af udgifter, administrative
byrder for patienter, der konsulterer specialister på tværs af grænserne, forskellige, indbyrdes
uforenelige måder at anvende teknologi og udveksle patientoplysninger på og mangel på
fælles tilgængelig information, herunder mangel på oplysninger på patienternes eget sprog.
Begrænset tilgængelighed fra begge sider af grænsen hæmmer således en optimal udnyttelse
af sundhedsfaciliteterne. Ambulance- og redningstjenester forhindres undertiden i at rykke ud
på tværs af grænser.
God
Den institutionelle aftale om etablering af syv organiserede
grænseoverskridende sundhedsplejezoner ved den fransk-belgiske grænse
31
har været til gavn
for over 20 000 patienter, som har modtaget sundhedsydelser i nabolandet tættere på deres
bopæl.
Tiltag: Kommissionen vil med en omfattende
kortlægning af grænseoverskridende
samarbejde på sundhedsområdet
i EU identificere god praksis og analysere fremtidige
udfordringer. Resultatet vil foreligge i 2018 og vil blive formidlet til de berørte parter via
grænsekontaktpunktet. Kommissionen vil i 2018 desuden afholde et strategisk event med det
formål at sætte fokus på god praksis for grænseoverskridende samarbejde på
sundhedsområdet og udforske måder, hvorpå samarbejdet kan udvikles yderligere i hele
Unionen.
3.9.
Overvejelser om den retlige og finansielle ramme for grænseoverskridende
samarbejde
praksis
:
EU har indført en række retlige og finansielle værktøjer til at lette samarbejdet på tværs af de
europæiske grænser. F.eks. giver den europæiske gruppe for territorialt samarbejde
32
enheder
fra to eller flere medlemsstater mulighed for at arbejde sammen i en fælles struktur med status
som juridisk person. Dette letter i mange tilfælde det grænseoverskridende samarbejde og gør
det muligt for de regionale og lokale myndigheder at samarbejde, uden at der er behov for en
aftale, som skal ratificeres på medlemsstatsniveau. Disse værktøjer er imidlertid på grund af
deres rent institutionelle karakter ikke altid egnede til at rydde juridiske og administrative
hindringer af vejen.
30
31
32
Ud over selve traktatbestemmelserne kan man fremhæve direktivet om patientrettigheder i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedsydelser (2011/24/EU) og EU-forordningen om koordinering af de sociale
sikringsordninger (883/2004).
Espaces Transfrontaliers, La Communauté de santé transfrontalière:
http://www.espaces-transfrontaliers.org/ressources/themes/sante/sante-4/.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19), ændret
ved forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303).
15
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0016.png
EGTS'en Lille-Tournai-Kortrijk Eurometropolis
33
er den største
grænseoverskridende metropol i Europa. Den omfatter 14 institutioner fra Frankrig og
Belgien (nationale, regionale og lokale myndigheder, udviklingskontorer...), som samarbejder
om at udviske "grænseeffekten" og gøre dagligdagen lettere for områdets 2,1 millioner
indbyggere.
God
praksis
:
Tiltag: En række medlemsstater overvejer fordelene ved et nyt
instrument,
som ville gøre det
muligt
—
på frivillig basis og med de ansvarlige kompetente myndigheders samtykke
—
at
anvende én medlemsstats regler i nabomedlemsstaten i forbindelse med et specifikt projekt
eller en specifik foranstaltning af begrænset varighed, som finder sted i et grænseområde og
iværksættes af lokale og/eller regionale myndigheder. Kommissionen følger nøje dette
arbejde. Under hensyntagen til den dokumentation, der er tilvejebragt med de pilotprojekter,
der er nævnt ovenfor (i afsnit 3.1), vil Kommissionen overveje mulighederne for at gå videre
med dette instrument.
Tiltag: Medlemsstaterne og EU-institutionerne bør hurtigt indgå i en dialog med henblik på at
undersøge, hvordan man med fremtidige
finansieringsprogrammer
kan yde et mere
strategisk bidrag til forebyggelse og eliminering af grænsehindringer samt udvikling af
grænseoverskridende offentlige tjenester.
3.10.
Opbygning af dokumentation for interaktion på tværs af grænserne med
henblik på at sikre informeret beslutningstagning
Indsamling af data og dokumentation vedrørende grænsehindringer er det første nødvendige
skridt i retning af at rydde hindringerne af vejen, men der investeres kun begrænsede
ressourcer i indsamling og analyse af oplysninger om grænserelaterede problemer og
komplikationer. Der findes fremragende eksempler på indsamling og analyse af oplysninger i
Frankrig
34
og Ungarn
35
.
Tilsvarende reducerer den begrænsede tilgængelighed af statistiske og geospatiale data om de
grænseoverskridende strømme de reelle muligheder for politikudformning og
beslutningstagning på tværs af grænser. Der er nogle få eksempler på regionale indsatser,
som andre regioner kunne basere sig på.
God praksis
: Dataportalen for storregionen
36
i og omkring Luxembourg indsamler data fra
fem nationale og regionale statistiske kontorer for at give de politiske beslutningstagere
dokumentation for grænseoverskridende strømme og territoriale tendenser i et område, der er
kendetegnet ved et højt interaktionsniveau (f.eks. 200 000 grænsearbejdere).
Statistiske og geospatiale data, der beskriver grænseoverskridende strømme og fænomener, er
ikke altid tilstrækkeligt tilgængelige eller standardiserede til, at de politiske beslutningstagere
kan træffe informerede beslutninger. Medlemsstaterne
—
koordineret af EU's statistiske
33
34
35
36
Eurometropolis:
http://www.eurometropolis.eu/.
Mission Opérationnelle Transfrontalière:
www.espaces-transfrontaliers.org.
Central European Service for Cross-Border Initiatives:
www.cesci-net.eu.
Grand Région:
http://www.grande-region.lu/portal/.
16
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
1791022_0017.png
kontor (Eurostat)
—
bør udforske innovative dataindsamlingsmetoder (f.eks. anvendelse af
georeferencer eller geokodning), som er klar til brug for grænseoverskridende analyser, f.eks.
metoder til indsamling af gridbaserede data.
Tiltag: Kommissionen finansierer et
etårigt pilotprojekt med statistiske kontorer
for at
teste den potentielle brug af data fra arbejdsstyrkeundersøgelser, administrative data og
optællingsdata samt mobiltelefondata. Dette samarbejde med medlemsstaterne bør videreføres
og styrkes på grundlag af resultaterne af pilotprojektet, som vil foreligge i 2018.
Tiltag: Kommissionen arbejder sammen med det territoriale samarbejdsprogram europæisk
observationsnetværk for territorial udvikling og samhørighed (ESPON) for yderligere at
fremme territorial forskning i relation til grænseregioner.
Kommissionen baserer sig
desuden på vellykkede territoriale forskningsaktiviteter, der finansieres over det syvende
forskningsrammeprogram/Horisont 2020 og via Det Fælles Forskningscenter. Dette arbejde
vil af grænsekontaktpunktet blive brugt til at fremme informeret beslutningstagning som
reaktion på de udfordringer, grænsebefolkningerne mødes af.
4.
K
ONKLUSIONER
EU's indre grænseregioner bidrager i vid udstrækning til Europas socioøkonomiske rigdom.
Der er tale om geografiske områder, hvor de europæiske integrationsprocesser opleves i
hverdagen af borgerne, virksomhederne og de offentlige myndigheder.
Erfaringen viser, at meget kan opnås ved at begrænse de negative virkninger af territoriale,
juridiske og administrative afbrydelser, som fortsat opleves i grænseregioner.
Der er behov for handling på EU-plan, i samarbejde med medlemsstaterne, regionerne og
andre berørte parter, med henblik på at udnytte potentialet i grænseregionerne bedre.
Kommissionen har en afgørende rolle at spille i denne forbindelse. Den kan skride direkte ind
på sine kompetenceområder, når den fremlægger forslag til lovgivning eller
finansieringsordninger. Lige så vigtigt er det, at den også kan hjælpe medlemsstaterne og
regionerne til bedre at forstå udfordringerne og udvikle operative ordninger, navnlig ved at
fremme udveksling af oplysninger og formidle eksempler på vellykket praksis.
EU's budget har bidraget væsentligt til udviklingen af grænseregionerne i de seneste 25 år.
Denne indsats bør fortsættes så omkostnings- og måleffektivt som muligt med de fremtidige
finansieringsprogrammer, således at der fokuseres på områder med særlig stor EU-merværdi.
Det kunne f.eks. overvejes at sikre, at det at finde løsninger på grænserelaterede problemer
gøres til et centralt element i programmer for grænseoverskridende samarbejde. Tilsvarende
bør svagheder og manglende sammenhæng på diverse politikområder, herunder på
transportområdet, være en central del af disse programmer. Endelig kunne også samordning af
offentlige tjenester i grænseregioner, der støder op til hinanden, og behov vedrørende
opbygning af institutioner tages i betragtning.
Medlemsstaterne og regionerne har også en central rolle at spille i denne proces
—
de er nødt
til at handle på de områder, hvor de har kompetence, med henblik på at forhindre barrierer i at
opstå og løse de problemer, der allerede findes. De bør seriøst overveje en mere omfattende
17
 kom (2017) 0534 - Ingen titel
koordinering (f.eks. i forbindelse med gennemførelse af EU-retten), mere udbredt gensidig
anerkendelse og en højere grad af tilnærmelse til de enkelte nabolande.
Kommissionen vil træffe foranstaltninger allerede i 2017 og i de kommende år som skitseret
ovenfor. Grænsekontaktpunktet vil snart blive taget i brug, således at de foreslåede
foranstaltninger kan gennemføres hurtigt.
Formålet er at vise, at grænseregionerne kan øge deres bidrag til EU-borgernes sociale og
økonomiske velfærd og samtidig komme til at fungere som levende laboratorier for europæisk
integration til gavn for de europæiske territorier og deres indbyggere.
18