Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0569
Offentligt
1803840_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 4.10.2017
COM(2017) 569 final
2017/0251 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår harmonisering og forenkling af
visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system
for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne
{SWD(2017) 325 final}
{SWD(2017) 326 final}
DA
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Indirekte forbrugsafgifter reguleres på internationalt plan ud fra det grundlæggende princip
om beskatning i bestemmelseslandet. Med andre ord opkræves afgiften i det land, hvor
varerne og tjenesteydelserne forbruges.
Merværdiafgiften ("momsen") er Europas ældste forbrugsafgift. I 1967 afgav man et løfte om
at indføre et endeligt momssystem i Det Europæiske Fællesskab, der skulle fungere på samme
måde som inden for et enkelt land
1
. I slutningen af 1992 gjorde behovet for at afskaffe de
fiskale grænser det nødvendigt at genoverveje den måde, hvorpå varehandelen i Det
Europæiske Fællesskab blev beskattet. Målet var, at varer skulle beskattes i oprindelseslandet,
således at samhandelen inden for Fællesskabet var underlagt de samme vilkår som
indenrigshandelen som et perfekt eksempel på ideen om et ægte indre marked.
Da de politiske og tekniske betingelser for sådan et system endnu ikke var til stede, blev der
vedtaget overgangsordninger for moms
2
. Med hensyn til varetransaktioner mellem
virksomheder opdelte disse overgangsordninger den grænseoverskridende bevægelse af varer
i to forskellige transaktioner: først en levering af varer, som var momsfritaget i
afgangsmedlemsstaten, og dernæst en erhvervelse inden for Fællesskabet, som var
momspligtig i bestemmelsesmedlemsstaten. Disse regler blev anset for at være midlertidige
og medførte visse ulemper, eftersom muligheden for at købe varer momsfrit øger risikoen for
svig, og da systemets grundlæggende kompleksitet hindrer grænseoverskridende handel.
Disse overgangsordninger anvendes imidlertid stadig i dag mere end 20 år efter deres
vedtagen.
Efter en bred politisk debat, der blev indledt med høringen om grønbogen om momssystemets
fremtid
3
("grønbogen") den 6. december 2011, vedtog Kommissionen meddelelsen "Om
momssystemets fremtid
–
På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem"
4
.
Høringen bekræftede, at mange virksomheder mener, at den øgede kompleksitet, de ekstra
efterlevelsesomkostninger og den manglende retssikkerhed i momssystemet skaber hindringer
for grænseoverskridende handel og forhindrer dem i at udnytte alle fordelene ved det indre
marked. Høringen gav desuden mulighed for at undersøge, om løftet fra 1967 stadig var
relevant.
Drøftelser med medlemsstaterne viste, at målet om beskatning i oprindelsesmedlemsstaten
stadig var politisk uopnåeligt, hvilket også blev bekræftet af Rådet i maj 2012
5
. Europa-
1
2
3
4
5
Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om omsætningsafgifter og Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter
—
Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og
de nærmere regler for dets anvendelse.
Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og
om ændring, med henblik på afskaffelse af de fiskale grænser, af direktiv 77/388/EØF (EFT L 376 af
31.12.1991, s. 1).
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, SEK(2010) 1455 af 1.12.2010 (KOM(2010) 695).
KOM(2011) 851 af 6.12.2011.
Rådets konklusioner om momssystemets fremtid fra den 3167. samling i Rådet (økonomi og finans) af
15. maj 2012 (se navnlig punkt B4), som kan hentes på
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ecofin/130257.pdf.
DA
2
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0003.png
Parlamentet
6
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
7
erkendte, at spørgsmålet
var endt i en politisk hårdknude, og tilsluttede sig den realistiske løsning om et nyt
momssystem baseret på princippet om beskatning i bestemmelsesmedlemsstaten.
Efter vedtagelsen af ovennævnte meddelelse indledte Kommissionen en bred og åben dialog
med medlemsstaterne og andre interesserede parter for at undersøge de forskellige muligheder
for gennemførelsen af destinationsprincippet. Den grundlæggende ide er, at det bør være lige
så nemt og sikkert at drive forretning på tværs af grænserne i Den Europæiske Union ("EU"),
som på rent nationalt plan. Denne dialog fandt primært sted i Gruppen vedrørende
Momssystemets Fremtid
8
og i Ekspertgruppen vedrørende Moms
9
.
Efter disse tiltag vedtog Kommissionen den 7. april 2016 en handlingsplan for moms "Mod et
fælles europæisk momsområde
–
De svære valg"
10
("momshandlingsplanen"). Kommissionen
meddelte bl.a. at den agtede at indføre et endeligt momssystem for grænseoverskridende
handel inden for EU, som er baseret på princippet om beskatning af varerne i
bestemmelsesmedlemsstaten, med henblik på at oprette et solidt fælles europæisk
momsområde. Kommissionens arbejdsprogram for 2017
11
indeholdt et lovgivningsmæssigt
forslag til et enklere og endeligt momssystem for samhandelen inden for Unionen, der er
sikret mod svig.
I sine konklusioner af 25. maj 2016
12
noterede Rådet sig Kommissionens betragtninger i
momshandlingsplanen med hensyn til de videre skridt hen imod det endelige momssystem og
dens hensigt om i første omgang at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag i 2017
vedrørende det endelige momssystem for grænseoverskridende handel mellem virksomheder.
Det gentog ligeledes sit synspunkt om, at princippet om, at "afgifterne pålægges leveringer af
varer og ydelser i oprindelsesmedlemsstaten", bør erstattes af princippet om "beskatning af
varerne i den medlemsstat, der er deres bestemmelsessted". Europa-Parlamentet glædede sig
ligeledes over Kommissionens hensigt om i 2017 at foreslå et endeligt momssystem, som er
enkelt, retfærdigt, solidt, effektivt og mindre sårbart over for svig
13
.
6
7
8
9
10
11
12
13
Europa-Parlamentets beslutning af 13. oktober 2011 om momssystemets fremtid (P7_TA(2011)0436),
som kan hentes på
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-TA-
2011-0436+0+DOC+XML+V0//DA.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om grønbog om momssystemets fremtid
–
På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem, som kan hentes på
http://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1506082610277&uri=CELEX:52011AE1168.
Gruppen vedrørende Momssystemets Fremtid er et debatforum med repræsentanter fra
medlemsstaternes skatteforvaltninger, hvor man kan drøfte Kommissionens initiativer før det
lovgivningsmæssige stadie og udveksle holdninger til udviklingen af kommende momslovgivning.
Ekspertgruppen vedrørende Moms består af 40 medlemmer, nemlig personer med indgående kendskab
til momsspørgsmål og organisationer, som bl.a. repræsenterer virksomheder, fagfolk og universitetsfolk
inden for skatteområdet.
COM(2016) 148 final.
Kommissionens arbejdsprogram 2017: "Realisering af et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer"
(COM(2016) 710 final), som kan hentes på
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1487237841093&uri=CELEX:52016DC0710
Kan hentes på
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9494-2016-INIT/da/pdf
Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2016 om vejen mod et endeligt momssystem og
bekæmpelse af momssvig (2016/2033(INI))
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2016-
0453+0+DOC+XML+V0//DA
DA
3
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0004.png
I sine konklusioner af 8. november 2016
14
anførte Rådet, at mens Kommissionen arbejder på
indførelsen af det endelige momssystem for grænseoverskridende handel inden for Unionen,
bør der i mellemtiden foretages forbedringer af det nuværende momssystem. Rådet anmodede
navnlig om forbedringer på fire områder:
Momsregistreringsnummer: Rådet opfordrede Kommissionen til at fremlægge et
lovgivningsforslag med henblik på at gøre det gyldige momsregistreringsnummer, der
er tildelt en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, der
erhverver varer, af en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten
af varerne er påbegyndt, til en yderligere væsentlig forudsætning for at anvende en
fritagelse for en levering af varer inden for Fællesskabet.
Kædetransaktioner: Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå ensartede kriterier
og passende lovgivningsmæssige forbedringer, som vil føre til øget retssikkerhed og
harmoniseret anvendelse af momsreglerne ved fastsættelsen af momsbehandlingen af
transaktionskæden, herunder trekantstransaktioner.
Konsignationslagre: Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå ændringer af de
nuværende momsregler for at gøre det muligt at forenkle anvendelsen af
konsignationslagre på en mere ensartet måde i forbindelse med grænseoverskridende
handel. "Konsignationslagre" vedrører den situation, hvor en sælger overfører varer til
et lager, hvor de står til rådighed for en bestemt erhverver i en anden medlemsstat, som
erhverver ejendomsretten over varerne, når de hentes fra lageret.
Bevis for levering inden for Fællesskabet: Rådet opfordrede Kommissionen til at
undersøge mulighederne for en fælles ramme af anbefalede kriterier for den
dokumentation, der er nødvendig for at opnå momsfritagelse for leveringer inden for
Fællesskabet.
For at imødekomme Rådets anmodning foreslås der ændringer af momsdirektivet
15
vedrørende de tre første spørgsmål. Det fjerde spørgsmål kræver en ændring af
momsgennemførelsesforordningen
16
og er derfor genstand for et særskilt forslag.
Nærværende forslag indfører desuden de grundlæggende elementer af det endelige system for
samhandel mellem virksomheder inden for EU. Et kommende forslag i 2018 vil derefter
indeholde de nærmere tekniske bestemmelser vedrørende den konkrete implementering af
disse grundlæggende elementer. Det første lovgivningsmæssige skridt i retning af det endelige
momssystem, som blev bebudet i momshandlingsplanen
17
, indeholder derfor to deltrin: det
14
15
16
17
Rådets konklusioner af 8. november 2016 om forbedringer af EU's nuværende momsregler for
grænseoverskridende transaktioner (Doc. 14257/16 FISC 190 ECOFIN 1023 af 9.11.2016), som kan
hentes
på
http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14257-2016-INIT/da/pdf
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347
af 11.12.2006, s. 1).
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til
gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning) (EUT L
77 af 23.3.2011, s. 1).
Momshandlingsplanen redegjorde for to lovgivningsmæssige skridt relateret til indførelsen af det
endelige momssystem. Disse er beskrevet yderligere i de sidste to afsnit i afsnit 4 i
momshandlingsplanen.
DA
4
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0005.png
ene findes i nærværende forslag og består af de førnævnte grundlæggende elementer, mens
det andet vil blive fremlagt i 2018
18
.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Et af hovedelementerne i momshandlingsplanen er indførelsen af et endeligt system for
grænseoverskridende levering af varer inden for EU. Dette forslag er et skridt i retning af at
erstatte de overgangsordninger, der anvendes siden den 1. januar 1993, med et endeligt
momssystem for samhandel mellem virksomheder inden for EU, hvor indenrigstransaktioner
og grænseoverskridende transaktioner af varer vil blive behandlet på samme måde
19
. Det
endelige momssystem vil desuden skabe et solidt fælles europæisk momsområde, som kan
understøtte et mere vidtgående og fair indre marked, der fremmer beskæftigelse, vækst,
investeringer og konkurrenceevne.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Oprettelsen af et enkelt og moderne momsområde, der er sikret mod svig, er en af
Kommissionens finanspolitiske prioriteringer for 2017
20
.
Bekæmpelsen af den form for momssvig, hvor den handlende forsvinder, er også et af EU's
prioriterede områder for bekæmpelse af kriminalitet under Europols EU-politikcyklus 2014-
2017
21
.
Nedbringelsen af den administrative byrde, især for de små og mellemstore virksomheder, er
et særligt mål i EU's vækststrategi
22
.
Det foreslåede initiativ og dets målsætninger er i overensstemmelse med EU's politik for små
og mellemstore virksomheder som fastsat i "Small business act"
23
, især princip nr. VII om at
hjælpe SMV'erne til bedre at udnytte de muligheder, som det indre marked giver.
Det er i overensstemmelse med strategien for det indre marked
24
og målsætningerne under
programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit).
18
19
20
21
22
23
24
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
udvalg om opfølgning på momshandlingsplanen "Mod et fælles europæisk momsområde
–
Tid til
handling" (COM(2017)) indeholder en detaljeret beskrivelse af de forskellige skridt og delelementer i
indførelsen af det endelige momssystem.
Selv om det i dag ikke står øverst på listen i arbejdet med at indføre det endelige momssystem, vil der
kunne være behov for i fremtiden at se nærmere på visse toldprocedurer (f.eks. toldprocedure 42) for at
sikre, at princippet anvendes konsekvent i forbindelse med import-/eksportordninger.
Jf. den årlige vækstundersøgelse 2017, som kan hentes på
https://ec.europa.eu/info/publications/2017-
european-semester-annual-growth-survey_en
EMPACT-prioriteterne
"Europa 2020
–
En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst", som kan hentes på
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2010:2020:FIN:DA:PDF
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget
–
"Tænk småt først"
–
En "Small Business Act" for Europa (KOM(2008)
394 endelig).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget
–
"Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og
virksomhederne" (COM(2015) 550 final).
DA
5
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Direktivet ændrer momsdirektivet på grundlag af artikel 113 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde. I henhold til denne artikel vedtager Rådet, der træffer afgørelse med
enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet og
Det Økonomiske og Sociale Udvalg, bestemmelser om harmonisering af medlemsstaternes
regler vedrørende indirekte skatter.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I overensstemmelse med nærhedsprincippet (artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske
Union) kan der kun handles på EU-niveau, hvis de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan på grund af
omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling.
Momsreglerne for grænseoverskridende handel inden for EU kan i sagens natur ikke vedtages
af de enkelte medlemsstater på egen hånd, da det uvægerligt vedrører flere medlemsstater.
Momsen er desuden en afgift, der er harmoniseret på EU-niveau, og derfor skal ethvert
initiativ til at indføre et endeligt momssystem for grænseoverskridende levering af varer tage
udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen om ændring af momsdirektivet.
Hvad angår dette forslags bestemmelser om harmonisering og forenkling af reglerne i det
nuværende momssystem, bygger de på en anmodning fra alle medlemsstaterne, hvilket tyder
på, at tiltag på EU-plan formodentlig vil være mere effektive, da tiltag på nationalt plan har
vist sig ikke at give de ønskede resultater.
•
Proportionalitetsprincippet
Hvad angår indførelsen af et endeligt momssystem for samhandelen mellem virksomheder
inden for EU er dette forslag i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, dvs. det går
ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målene i traktaterne, navnlig hvad angår et
velfungerende indre marked. På samme måde som i forbindelse med nærhedsprincippet er det
ikke muligt for medlemsstaterne at sætte ind mod udfordringer såsom svig og kompleksitet
uden et forslag om ændring af momsdirektivet.
Hvad angår de foreslåede forbedringer af det nuværende system er de målrettede og vedrører
kun et begrænset antal momsregler, som har vist sig at være vanskelige at anvende på en
systematisk og ensartet måde, og som derfor har skabt problemer for afgiftspligtige personer.
•
Valg af retsakt
Forslaget er et direktiv om ændring af momsdirektivet.
DA
6
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0007.png
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
En ekstern konsulent foretog i 2011 en retrospektiv evaluering af elementer af EU's
momssystem, og resultaterne heraf har dannet udgangspunktet for gennemgangen af det
nuværende momssystem
25
.
•
Høringer af interesserede parter
Den 6. maj 2011 arrangerede Europa-Kommissionen en konference i Milano som led i
høringsforløbet i forbindelse med grønbogen. Her deltog forskellige politiske
beslutningstagere, fagfolk, erhvervsdrivende og andre interesserede parter samt personer fra
den bredere offentlighed fra hele Europa og resten af verden
26
. Den åbne offentlige høring om
grønbogen, som indbragte omkring 1 700 bidrag, gav Kommissionen god indsigt i
problemerne og mulige løsninger herpå.
Efter offentliggørelsen af grønbogen nedsatte Kommissionen to arbejdsgrupper til at føre
drøftelser på teknisk plan, nemlig Gruppen vedrørende Momssystemets Fremtid og
Ekspertgruppen vedrørende Moms. Der er i alt holdt 12 møder i Gruppen vedrørende
Momssystemets fremtid og 14 møder i ekspertgruppen vedrørende moms, hvor man drøftede
forskellige spørgsmål vedrørende det endelige momssystem for samhandelen mellem
virksomheder inden for EU samt forbedringer af det nuværende system. Der blev nedsat
blandede undergrupper med medlemmer fra de to grupper til at drøfte bestemte emner i
fællesskab. I 2015 blev der desuden afholdt et seminar i Wien inden for rammerne af
Fiscalisprogrammet
27
, som samlede medlemmer fra de to grupper. Der blev nedsat en anden
blandet gruppe inden for rammerne af EU-momsforummet
28
, som er et diskussionsforum,
hvor erhvervsdrivende og momsmyndigheder kan mødes og drøfte, hvordan anvendelsen af
momsreglerne kan forbedres i praksis.
Endelig blev der arrangeret en høring om det endelige momssystem for samhandelen inden
for EU mellem den 20. december 2016 og den 20. marts 2017, som indbragte 121 bidrag
29
.
Formålet var at indhente holdninger fra alle interesserede parter til anvendelsen af de
eksisterende momsovergangsordninger, de mulige kortsigtede forbedringer af disse
overgangsordninger som anmodet af Rådet samt til indførelsen af et endeligt momssystem
baseret på princippet om beskatning på bestemmelsesstedet.
25
26
27
28
29
Institute for Fiscal Studies (projektleder), 2011, "A retrospective evaluation of elements of the EU VAT
system", som kan hentes på
http://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/common/publications/stu
dies/report_evaluation_vat.pdf
Der kan hentes flere oplysninger på:
https://ec.europa.eu/taxation_customs/business/vat/action-plan-
vat/communication-future-vat/green-paper_en
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse
af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union
for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020).
Kommissionens afgørelse af 3. juli 2012 om nedsættelse af et EU-momsforum, (EUT C 198 af
6.7.2012, s. 4).
Der kan hentes en sammenfatning af resultatet af den offentlige høring på
https://ec.europa.eu/taxation_customs/consultations-get-involved/tax-consultations_en
DA
7
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0008.png
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Hvad angår de forskellige valgmuligheder i forbindelse med indførelsen af det endelige
momssystem er der foretaget følgende undersøgelser med henblik på at analysere og afdække
problemerne og mulige løsninger:
- en undersøgelse af konsekvenserne ved at anvende det princip om leveringssted, der i
dag anvendes ved levering af tjenester mellem virksomheder, for levering af varer
mellem virksomheder
30
- en økonomisk undersøgelse af momsopkrævningen ved levering af varer og
tjenesteydelser inden for EU
31
- anvendelse af destinationsprincippet i forbindelse med levering af varer mellem
virksomheder inden for EU
32
- undersøgelser og rapporter om momsgabet i EU's 28 medlemsstater
33
•
Konsekvensanalyse
Der henvises til den særskilte konsekvensanalyse, der er foretaget i forbindelse med dette
forslag. Den foretrukne løsning i konsekvensanalysen vil reducere omfanget af
grænseoverskridende
momssvig
med
41 mia. EUR
og
virksomhedernes
efterlevelsesomkostninger med 1 mia. EUR.
Konsekvensanalysen blev behandlet af Udvalget for Forskriftskontrol den 14. juli 2017.
Udvalget afgav en positiv udtalelse med enkelte henstillinger, navnlig vedrørende forslagets
forbindelse til andre elementer af momshandlingsplanen, behovet for en trinvis
fremgangsmåde og begrebet "godkendt afgiftspligtig person", som alle indgår i forslaget.
Udvalgets udtalelse og henstillingerne er nævnt i bilag 1 til arbejdsdokumentet med
konsekvensanalysen, der er knyttet til dette forslag.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen negative virkninger for Unionens budget.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Godkendt afgiftspligtig person
—
Artikel 13a (ny)
Denne bestemmelse indfører begrebet "godkendt afgiftspligtig person".
30
31
32
33
PwC, 2012, kan hentes på
http://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/common/publications/stu
dies/place_supply_b2b.zip
CPB (projektleder), 2013, kan hentes på
https://circabc.europa.eu/sd/a/60e05641-2653-4ac3-aca2-
3060896aa6e3/33-ANN%20-%20Final%20report%20-
%20Study%20on%20charging%20VAT%20on%20intra-
EU%20supplies%20of%20goods%20and%20services%5B1%5D.pdf
EY, 2015, kan hentes på
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/docs/body/ey_study_destination_principle.pdf
CASE, 2016, kan hentes på
https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/2016-09_vat-gap-
report_final.pdf
DA
8
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0009.png
Afgiftspligtige personer identificeres som regel ved hjælp af et momsregistreringsnummer.
Ved tildelingen af dette nummer skelnes der i dag ikke mellem pålidelige og mindre
pålidelige afgiftspligtige personer. Momsreglerne anvendes ens over for begge kategorier for
så vidt angår identifikation.
Ideen om en godkendt afgiftspligtig person giver mulighed for at bekræfte, at en bestemt
virksomhed generelt kan anses for at være en pålidelig skattebetaler. Det er et vigtigt begreb,
eftersom nogle forenklingsregler, der kunne være følsomme over for svig, kun finder
anvendelse, når transaktionen vedrører en godkendt afgiftspligtig person.
Begrebet vil desuden være et af de bærende elementer i det første skridt hen imod det
endelige momssystem for samhandelen mellem virksomheder inden for EU. Det endelige
system vil erstatte de nuværende overgangsordninger, som opdeler handelen i to
transaktioner, nemlig en levering af varer, som er momsfritaget i afgangsmedlemsstaten, og
en erhvervelse inden for Fællesskabet, som er afgiftspligtig i bestemmelsesmedlemsstaten, og
hvor momsen betales af erhververen. I stedet vil der være tale om én samlet afgiftspligtig
levering af varer, som er afgiftspligtig i bestemmelsesmedlemsstaten (en såkaldt levering af
varer inden for EU). Begrebet godkendt afgiftspligtig person vil give mulighed for en gradvis
indførelse af det endelige momssystem, da der i det første skridt vil blive gjort brug af
omvendt betalingspligt (dvs. at erhververen og ikke leverandøren er betalingspligtig, hvilket i
princippet giver anledning til en situation svarende til i dag under overgangsordningerne) i de
tilfælde, hvor erhververen i forbindelse med leveringer inden for EU er en godkendt
afgiftspligtig person
34
. Begrundelsen herfor er, at det forhold, at momsen ikke opkræves ved
levering af varer til en godkendt afgiftspligtig person inden for EU, ikke bør give anledning til
svig, eftersom den godkendte afgiftspligtige person pr. definition er en pålidelig skattebetaler.
Bestemmelsen fastlægger de generelle kriterier, som medlemsstaterne skal basere sig på ved
godkendelsen af den afgiftspligtige person. Efter vedtagelsen af dette forslag vil Rådet skulle
vedtage en gennemførelsesforordning efter momsdirektivets artikel 397 med henblik på at
fastlægge de nærmere enkeltheder vedrørende statussen som godkendt afgiftspligtig person og
for at sikre, at proceduren for tildeling og tilbagekaldelse af denne status er tilstrækkeligt
ensrettet og standardiseret i hele EU for at garantere en ensartet anvendelse. Der vil også blive
foreslået en ændring af forordningen om administrativt samarbejde
35
med henblik på at
integrere
status
som
godkendt
afgiftspligtig
person
i
VIES
(momsinformationsudvekslingssystemet), så både skatteforvaltninger og virksomheder kan
kontrollere en bestemt virksomheds status på nettet.
Eftersom status som godkendt afgiftspligtig person indebærer forpligtelser vedrørende
momsindberetning og -betaling, vil den ikke kunne tildeles ikkeafgiftspligtige personer. Af
samme årsag udelukker forslaget standardsatslandbrugere, fritagne små og mellemstore
virksomheder, andre afgiftspligtige personer, som er fritaget uden fradragsret, samt
lejlighedsvis afgiftspligtige personer fra muligheden for at opnå status som godkendt
34
35
Som annonceret i momshandlingsplanen vil beskatningen efter det andet lovgivningsmæssige skridt i
gennemførelsen af det endelige momssystem dække al grænseoverskridende levering af varer og
tjenesteydelser (dvs. leverandøren og ikke kunden vil derfor skulle svare moms af alle varer og
tjenesteydelser, der købes i andre medlemsstater), således at al levering af varer og tjenesteydelser inden
for det indre marked, hvad enten det foregår nationalt eller på tværs af grænserne, vil blive behandlet på
samme måde.
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse
af svig vedrørende merværdiafgift (omarbejdning) (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
DA
9
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0010.png
afgiftspligtig person. Små og mellemstore virksomheder, der ikke udnytter
fritagelsesordningen, vil imidlertid kunne ansøge om status som godkendt afgiftspligtig
person på samme betingelser som alle andre afgiftspligtige personer. Bestemmelsen er derfor i
overensstemmelse med EU's politik for små og mellemstore virksomheder som fastlagt i
Small Business Act
36
.
Der er stor lighed mellem kriterierne for tildeling af status som godkendt afgiftspligtig person
og kriterierne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør som fastlagt i
EU-toldkodeksen (artikel 39). Det nylige forslag om moms i forbindelse med e-handel
37
indeholder også tilsvarende kriterier, som igen bygger på status som autoriseret økonomisk
operatør.
Konsignationslagre
–
Artikel 17a (ny), 243, stk. 3, og 262 (ændres)
Et konsignationslager er en ordning, hvorved en leverandør overfører varer til en bestemt
erhverver, men endnu ikke ejendomsretten til varerne. Erhververen kan, når denne finder det
belejligt, selv hente varerne fra leverandørens lager, hvorved leveringen af varerne anses for
at have fundet sted. Ved indenrigshandel giver denne model ikke anledning til særlige
problemer, mens dette kan være tilfældet, når leverandøren og erhververen befinder sig i
forskellige medlemsstater.
Ifølge de gældende momsregler anses en virksomhed, som overfører egne varer til en anden
medlemsstat med henblik på at oprette et lager for kunden, for at have foretaget en
momsfritaget levering af varer i afgangsmedlemsstaten. Varernes ankomst giver anledning til
en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet hos den virksomhed, der overførte varerne,
som er momspligtig i denne anden medlemsstat. Den virksomhed, der overfører varerne, skal
i reglen være momsregistreret i ankomstmedlemsstaten for at kunne angive erhvervelsen
inden for Fællesskabet i sin momsangivelse. Når varerne tages ud af lageret og afleveres til
erhververen, anses dette for at udgøre en anden levering, og leveringsstedet er den
medlemsstat, som lageret er beliggende i.
For at løse de problemer, som dette kan give anledning til i praksis, anvender nogle
medlemsstater forenklingsforanstaltninger i forbindelse med sådanne transaktioner, mens
andre ikke gør det. Disse forskelle er til hinder for en ensartet anvendelse af momsreglerne i
det indre marked.
Den foreslåede løsning indebærer, at konsignationslagre anses for at give anledning til én
enkelt levering i afgangsmedlemsstaten og én erhvervelse inden for Fællesskabet i den
medlemsstat, som lageret er beliggende i, for så vidt som transaktionen finder sted mellem to
godkendte afgiftspligtige personer. Leverandøren vil således ikke skulle registreres i hver af
de medlemsstater, hvor vedkommende har konsignationslagre. For at sikre, at
skatteforvaltningerne kan følge varerne, vil leverandøren såvel som erhververen skulle føre et
register over varer i konsignationslagre, som disse regler gælder for. Leverandørens
momsoversigt vil desuden skulle angive identiteten af de erhververe, som varer, der forsendes
efter en konsignationsaftale, leveres til på et senere tidspunkt.
36
37
Jf. fodnote 23.
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF og direktiv 2009/132/EF for så vidt
angår visse momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer (COM(2016)
757 final af 1.12.2016; se den foreslåede artikel 369m, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112/EF).
DA
10
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0011.png
Momsregistreringsnummer og fritagelse af visse transaktioner inden for Fællesskabet
—
Artikel 138, stk. 1 (ændres)
Momsfritagelsen af leveringer af varer inden for Fællesskabet som fastlagt i momsdirektivets
artikel 138, stk. 1, udgør kernen i de nuværende overgangsordninger. Denne fritagelse er
samtidig udgangspunktet for karruselsvig. Det endelige momssystem for samhandelen inden
for EU skal løse dette problem, men medlemsstaterne har anmodet om midlertidige løsninger,
indtil dette system er fuldt gennemført. De har navnlig anmodet om, at der i momsdirektivet
indføres et krav om, at det gyldige momsregistreringsnummer for en erhverver i en anden
medlemsstat end den, som varetransporten påbegyndes i, skal være en væsentlig forudsætning
for, at leverandøren kan anvende momsfritagelsen. Dette går videre end den nuværende
situation, hvor erhververens momsregistreringsnummer i henhold til EU-Domstolens
fortolkning
38
blot udgør en formel betingelse i forbindelse med retten til momsfritagelse af en
levering inden for Fællesskabet. Dette fører i dag til situationer, hvor medlemsstaterne, når
denne betingelse ikke er opfyldt, kun kan pålægge bøder eller administrative sanktioner, men
ikke kan nægte selve fritagelsen.
De nuværende overgangsordninger bygger endvidere på kravet om, at leverandøren skal
indsende
en
momsoversigt
(VIES-oversigten,
som
indeholder
erhververens
momsregistreringsnummer). Dette er igen en formel, men ikke væsentlig betingelse i
forbindelse med en fritagelse. Oplysningerne er via VIES-systemet tilgængelige for
skattemyndighederne i erhververens medlemsstat, der således underrettes om, at varer, der
normalt beskattes som en erhvervelse inden for Fællesskabet, ankommer til deres område.
Erhververen skal angive denne erhvervelse inden for Fællesskabet i sin momsangivelse, og
skattemyndighederne har da mulighed for at krydstjekke denne angivelse med oplysninger i
VIES-systemet. VIES-oversigten har således været et afgørende element af momssystemet,
siden de fiskale grænser og den tilknyttede tolddokumentation blev afskaffet.
Hvis medlemsstaternes skattemyndigheder ikke modtager de korrekte oplysninger fra VIES-
systemet, underrettes de ikke om ankomsten af ubeskattede varer til deres område og må
således udelukkende stole på deres afgiftspligtige personers angivelser. En manglende VIES-
registrering af en levering kan imidlertid kun give anledning til sanktioner og ikke til en
nægtelse af fritagelsen som sådan.
Den foreslåede nye artikel 138, stk. 1, indeholder derfor ændringer af disse to aspekter. Hvor
der for det første i dag kun henvises til erhververen som en afgiftspligtig person eller en ikke-
afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab, fastsættes det nu også som en væsentlig
betingelse for anvendelse af fritagelsen, at erhververen skal være momsregistreret i en anden
medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten påbegyndes. Ligesom i dag vil
leverandøren skulle kontrollere kundens status i VIES-systemet, før han anvender fritagelsen.
I den forstand gør det ingen forskel for leverandøren i praksis, men det kan have andre
konsekvenser, eftersom kundens manglende registrering i så fald vil kunne indebære, at
fritagelsen afvises. For det andet gøres det også til en væsentlig betingelse, at VIES-
oversigten udfyldes korrekt, hvilket i tilfælde af manglende opfyldelse af denne betingelse
kan føre til, at skatteforvaltningen afviser en anmodning om fritagelse.
Kædetransaktioner
—
Artikel 138a (ny)
38
Dom af 6.9.2012 i sag C-273/11, Mecsek-Gabona, ECLI:EU:C:2012:547; dom af 27.9.2012 i sag C-
587/10, VSTR, ECLI:EU:C:2012:592; dom af 20.10.2016 i sag C-24/15, Plöckl, ECLI:EU:C:2016:791;
og dom af 9.2.2017 i sag C-21/16, Euro-Tyre, ECLI:EU:C:2017:106.
DA
11
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0012.png
De kædetransaktioner, der er omfattet af dette forslag, er på hinanden følgende leveringer af
de samme varer, hvor de leverede varer er genstand for en enkelt transport inden for
Fællesskabet mellem to medlemsstater. I denne situation skal transporten i henhold til
Domstolens retspraksis
39
henføres til én enkelt levering i kæden med henblik på at fastslå,
hvilken transaktion momsfritagelsen for levering inden for Fællesskabet skal anvendes på
efter momsdirektivets artikel 138. Denne bestemmelse fastsætter som betingelse for
fritagelsen, at varerne skal forsendes eller transporteres af sælgeren eller erhververen eller for
disses regning fra en medlemsstat til en anden. I den forbindelse har medlemsstaterne
anmodet om lovgivningsmæssige forbedringer for at øge retssikkerheden for de økonomiske
operatører, når disse skal bestemme, hvilken levering i kædetransaktionen transporten inden
for Fællesskabet skal henføres til (som vil være den levering inden for kædetransaktionen,
som fritagelsen efter artikel 138 anvendes på, forudsat at alle betingelserne for en sådan
fritagelse er opfyldt).
I de tilfælde, hvor transporten foretages af en mellemleverandør i kæden eller for dennes
regning, foreslås der regler, hvorved den pågældende transport henføres i) til leveringen til
den pågældende mellemleverandør, hvis denne er momsregistreret i en anden medlemsstat
end leveringsmedlemsstaten og har meddelt sin leverandør, hvilken medlemsstat varerne vil
ankomme til; ii) til leveringen foretaget af mellemleverandøren til den næste operatør i
kæden, hvis en af de to betingelser i i) ikke er opfyldt. Disse regler, og den retssikkerhed de
bibringer, vil kun finde anvendelse, når både mellemleverandøren og den afgiftspligtige
person, som leverede varerne til denne, er godkendte afgiftspligtige personer. Der er ikke
behov for lignende regler, når transporten foretages for den første leverandør i kædens
regning (idet transporten kun kan henføres til den første levering), eller når den foretages for
den sidste afgiftspligtige person i kædens regning (idet transporten kun kan henføres til
leveringen til denne afgiftspligtige person).
Det udelukkes ikke, at transporten i tilfælde af deltagelse af en ikke-godkendt afgiftspligtig
person kan henføres til den samme levering. I dette tilfælde finder retsforskrifterne i artikel
138a imidlertid ikke anvendelse, og det påhviler således ligesom under de nugældende regler
den berørte afgiftspligtige person at dokumentere, at transporten og fritagelsen er knyttet til
den pågældende levering.
Et endeligt system for samhandelen inden for EU
–
Artikel 402 (ændres), 403 og 404
(udgår)
De grundlæggende elementer af det endelige system for samhandelen inden for EU indføres
sammen med de overordnede retningslinjer for, hvordan det vil fungere. Hvad angår det
valgte system henvises der til den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag.
Som nævnt i afsnit 1 ovenfor vil et yderligere forslag i 2018 indeholde de nærmere tekniske
bestemmelser vedrørende den konkrete implementering af disse grundlæggende elementer.
Det kommende forslag vil indebære en komplet revision af momsdirektivet og erstatte eller
afskaffe de nuværende overgangsbestemmelser. Der vil også være behov for yderligere
ændringer af reglerne om administrativt samarbejde samt for at udvikle IT-redskaber for at
sikre, at systemet fungerer efter hensigten.
39
Domstolens dom af 6. april 2006 i sag C-245/04, Emag Handel, ECLI:EU:C:2006:232.
DA
12
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
I den foreslåede artikel 402 i direktivet fastslås det nu, at det endelige momssystem for
samhandelen inden for EU vil bygge på princippet om beskatning i
bestemmelsesmedlemsstaten for leveringen af varer og tjenesteydelser. I den forbindelse
indføres der i de ovennævnte nærmere tekniske bestemmelser et nyt begreb for varer, den
såkaldte "levering inden for EU". Denne nye afgiftsudløsende begivenhed skal erstatte den
nuværende ordning, hvor en levering i afgangsmedlemsstaten er fritaget, mens en erhvervelse
inden for Fællesskabet i bestemmelsesmedlemsstaten beskattes som en særskilt
afgiftsudløsende begivenhed. Med det nye begreb vil "leveringsstedet" være den medlemsstat,
som varerne ankommer til.
Samtidig vil leverandøren være betalingspligtig for momsen af denne levering inden for EU,
medmindre erhververen er en godkendt afgiftspligtig person, i hvilket tilfælde den godkendte
afgiftspligtige person vil angive momsen i sin momsangivelse. Hvis den betalingspligtige for
momsen ikke er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, vil han kunne opfylde
sine indberetnings- og betalingsforpligtelser ved hjælp af one-stop-shop-systemet. Dette
system vil også kunne anvendes til modregning af indgående moms.
Skønt det på nuværende tidspunkt endnu ikke er udtrykkeligt fastsat, kan eller bør det nye
system også indebære en afskaffelse af momsoversigten (VIES-oversigten), anvendelse af de
almindelige faktureringsregler i leverandørens medlemsstat samt en harmonisering af visse
regler vedrørende fakturering (f.eks. udstedelsestidspunkt), afgiftspligtens indtræden og
forfald
i
forbindelse
med
levering
af
varer
inden
for
EU.
DA
13
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0014.png
2017/0251 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår harmonisering og forenkling af
visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system
for beskatning af samhandelen mellem medlemsstaterne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
1
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
2
,
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I 1967, da Rådet indførte det fælles merværdiafgiftssystem (moms) ved Rådets
direktiv 67/227/EØF
3
og 67/228/EØF
4
, afgav man samtidig et løfte om at oprette et
endeligt momssystem, som skulle fungere inden for Det Europæiske Fællesskab på
samme måde som inden for en medlemsstat. Eftersom de politiske og tekniske
betingelser for et sådant system ikke var til stede, da de fiskale grænser mellem
medlemsstaterne blev afskaffet i slutningen af 1992, blev der vedtaget
overgangsordninger for moms. I henhold til Rådets nugældende direktiv 2006/112/EF
5
skal disse overgangsbestemmelser erstattes af endelige ordninger.
Kommissionen meddelte i sin momshandlingsplan
6
sin hensigt om at fremsætte et
forslag med principperne for et endeligt momssystem for den grænseoverskridende
samhandel mellem virksomheder i medlemsstaterne, som ville tage udgangspunkt i
beskatningen af grænseoverskridende levering af varer i bestemmelsesmedlemsstaten.
Det vil indebære, at det nuværende system baseret på en levering af varer, som er
fritaget i afgangsmedlemsstaten, og en erhvervelse inden for Fællesskabet af varer,
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om omsætningsafgifter (EFT 71 af 14.4.1967, s. 1301).
Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning
om omsætningsafgifter
—
Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets
anvendelse (EFT 71 af 14.4.1967, s. 1303).
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347
af 11.12.2006, s. 1).
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms
–
"Mod et fælles europæisk momsområde
–
De svære
valg" (COM(2016) 148 final af 7.4.2016).
(2)
(3)
1
2
3
4
5
6
DA
14
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0015.png
som er afgiftspligtig i bestemmelsesmedlemsstaten, erstattes med et system baseret på
én enkelt levering, som beskattes i og efter de gældende momssatser i
bestemmelsesmedlemsstaten. Som hovedregel opkræves momsen af leverandøren, der
ved hjælp af en webportal vil kunne kontrollere den gældende momssats i alle
medlemsstaterne. Hvis erhververen af varerne er en godkendt afgiftspligtig person
(dvs. er anerkendt i medlemsstaterne som en pålidelig skattebetaler), vil ordningen
med omvendt betalingspligt imidlertid finde anvendelse, og den godkendte
afgiftspligtige person vil således være betalingspligtig for momsen af leveringen inden
for EU. Det endelige momssystem vil desuden bygge på idéen om en fælles
registreringsordning (one-stop-shop) for virksomhederne, der giver mulighed for at
betale og fradrage moms.
(4)
(5)
Disse principper bør fastslås i direktivet og bør erstatte den nuværende model, hvor de
endelige ordninger bygger på beskatning i oprindelsesmedlemsstaten.
I sine konklusioner af 8. november 2016
7
opfordrede Rådet Kommissionen til at
foretage visse forbedringer af EU's momsregler for grænseoverskridende
transaktioner, nærmere bestemt i forbindelse med momsregistreringsnummerets
betydning for fritagelsen af leveringer inden for Fællesskabet, konsignationslagre,
kædetransaktioner og bevis for transport med henblik på fritagelse af transaktioner
inden for Fællesskabet.
I lyset af denne anmodning og eftersom det vil tage adskillige år at gennemføre det
endelige momssystem for samhandelen i EU, forekommer disse særlige
foranstaltninger hensigtsmæssige med henblik på at harmonisere og forenkle visse
ordninger for virksomhederne.
Det er nødvendigt at indføre en status som godkendt afgiftspligtig person for at sikre,
at forbedringerne af EU's momsregler for grænseoverskridende transaktioner anvendes
effektivt, og at der sker en gradvis overgang til det endelige system for samhandelen i
EU.
I det nuværende system skelnes der ikke mellem pålidelige og mindre pålidelige
afgiftspligtige personer ved anvendelsen af momsreglerne. Indførelsen af en status
som godkendt afgiftspligtig person, som bygger på objektive kriterier, bør give
mulighed for at udpege sådanne pålidelige afgiftspligtige personer. En sådan status vil
give dem adgang til bestemte regler, som er følsomme over for svig, og som ikke er
tilgængelige for andre afgiftspligtige personer.
Tildelingen af status som godkendt afgiftspligtig person bør bygge på harmoniserede
kriterier på EU-plan, og en medlemsstats godkendelse bør derfor være gyldig i hele
Unionen.
Nogle afgiftspligtige personer, som er omfattet af særordninger, der udelukker dem fra
de almindelige momsregler, eller som kun lejlighedsvis udøver økonomisk
virksomhed, bør ikke tildeles status som godkendt afgiftspligtig person med hensyn til
disse særordninger eller lejlighedsvise aktiviteter. Det ville kunne hindre en
gnidningsløs anvendelse af de foreslåede ændringer.
Konsignationslagre vedrører den situation, hvor leverandøren på tidspunktet for
transport af varerne til en anden medlemsstat allerede er bekendt med identiteten af
Rådets konklusioner af 8. november 2016 om forbedringer af EU's nuværende momsregler for
grænseoverskridende transaktioner (Doc. 14257/16 FISC 190 ECOFIN 1023 af 9.11.2016).
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
7
DA
15
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
1803840_0016.png
erhververen, som varerne vil blive leveret til på et senere tidspunkt efter ankomst til
bestemmelsesmedlemsstaten. Denne situation giver i dag anledning til på den ene side
en levering (i varernes afgangsmedlemsstat) og på den anden side en erhvervelse inden
for Fællesskabet (i varernes ankomstmedlemsstat) efterfulgt af en "indenrigslevering" i
ankomstmedlemsstaten, hvilket kræver, at leverandøren er momsregistreret i
sidstnævnte medlemsstat. For at undgå dette bør sådanne transaktioner, når de foregår
mellem to godkendte afgiftspligtige personer, på visse betingelser anses som givende
anledning til én fritaget levering i afgangsmedlemsstaten og én erhvervelse inden for
Fællesskabet i ankomstmedlemsstaten.
(12)
Med hensyn til forbindelsen mellem momsregistreringsnummeret og fritagelsen for
levering af varer i samhandelen inden for Fællesskabet foreslås det, at indførelsen i
momsinformationsudvekslingssystemet (VIES) af det momsregistreringsnummer, som
tildeles erhververen af varerne af en anden medlemsstat end den, hvor transporten af
varerne påbegyndes, og angivelsen af dette nummer i leverandørens oversigt bør gøres
til væsentlige betingelser i stedet for formelle betingelser for anvendelsen af en
fritagelse, sammen med betingelsen om, at varerne skal transporteres uden for
leveringsmedlemsstaten.
VIES-oversigten
er
vigtig
for
at
underrette
ankomstmedlemsstaten om tilstedeværelsen af varer på dens område, og den spiller
derfor en afgørende rolle i kampen mod svig inden for EU.
Kædetransaktioner er på hinanden følgende leveringer af varer, som er genstand for én
enkelt transport inden for Fællesskabet. Varebevægelser inden for Fællesskabet bør
udelukkende henføres til én levering, og det bør kun være muligt at momsfritage
denne ene levering inden for Fællesskabet. De øvrige leveringer i kæden bør beskattes
og kan kræve, at leverandøren er momsregistreret i leveringsmedlemsstaten. For at
undgå at medlemsstaterne anvender forskellige fremgangsmåder, hvilket kan føre til
dobbelt- eller ikke-beskatning, og for at øge retssikkerheden for operatørerne bør der
indføres en fælles regel om, at en transport af varer på visse betingelser bør henføres
til én enkelt levering inden for kædetransaktionen.
Målene for dette direktiv, dvs. bedre anvendelse af momsordningerne i samhandelen
mellem virksomhederne på tværs af grænserne og fastlæggelse af principperne for det
endelige momssystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og
kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter
8
har medlemsstaterne forpligtet sig til i
tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
er berettiget.
Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres
—
(13)
(14)
(15)
(16)
8
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA
16
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:
1) Følgende indsættes som artikel 13a:
"Artikel 13a
1.
En afgiftspligtig person, der har et hjemsted eller et fast forretningssted inden
for Fællesskabet, eller der i mangel af et hjemsted eller et fast forretningssted har sin
bopæl eller sit sædvanlige opholdssted inden for Fællesskabet, og der som led i sin
økonomiske virksomhed gennemfører eller agter at gennemføre en af de transaktioner,
der er omhandlet i artikel 17a, 20 og 21, eller transaktioner i overensstemmelse med
betingelserne i artikel 138, kan anmode skattemyndighederne om tildeling af status
som godkendt afgiftspligtig person.
Skattemyndighederne indrømmer en ansøger denne status, såfremt kriterierne i stk. 2
er opfyldt, medmindre ansøgeren er udelukket fra en sådan godkendelse efter
bestemmelserne i stk. 3.
Hvis ansøgeren er en afgiftspligtig person, der er indrømmet status som autoriseret
økonomisk operatør i toldøjemed, anses kriterierne i stk. 2 for at være opfyldt.
2.
Alle følgende kriterier skal være opfyldt, for at der kan indrømmes status som
godkendt afgiftspligtig person:
(a)
fravær af enhver alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser af afgifts-
og toldlovgivningen, herunder idømte alvorlige strafbare handlinger i
tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed
ansøgerens bevis for en høj grad af kontrol over sin virksomhed og over
varestrømmen, enten ved hjælp af et system til forvaltning af
forretningsregnskaber og om nødvendigt transportdokumenter, som giver
mulighed for at foretage passende skattekontrol, eller ved hjælp af et pålideligt
eller dokumenteret internt revisionsspor
bevis for ansøgerens økonomiske solvens, som anses for påvist, enten når
ansøgeren har en god økonomisk formåen, der sætter den pågældende i stand
til at opfylde sine forpligtelser, under behørig hensyntagen til den berørte
erhvervsaktivitets særlige kendetegn, eller ved frembringelse af garantier fra
forsikrings- eller finansielle institutioner eller andre økonomisk pålidelige
tredjeparter.
(b)
(c)
3.
Følgende afgiftspligtige personer må ikke indrømmes status som godkendt
afgiftspligtig person:
(a)
(b)
(c)
afgiftspligtige personer, der er omfattet af den fælles standardsatsordning for
landbrugere
afgiftspligtige personer, der er omfattet af den i artikel 282-292 omhandlede
fritagelse for små virksomheder
afgiftspligtige personer, der foretager leveringer af varer og ydelser, som der
ikke kan fradrages moms for
DA
17
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
(d)
afgiftspligtige personer, som foretager lejlighedsvis levering af nye
transportmidler, jf. artikel 9, stk. 2, eller driver lejlighedsvis virksomhed, jf.
artikel 12.
De afgiftspligtige personer i litra a) - d) kan imidlertid indrømmes status som
godkendt afgiftspligtig person i forbindelse med deres øvrige økonomiske
virksomhed.
4.
En afgiftspligtig person, der anmoder om status som godkendt afgiftspligtig
person, forelægger skattemyndighederne alle de oplysninger, som de har brug for til at
træffe en afgørelse.
Skattemyndighederne med beføjelse til at tildele denne status er:
(a)
(b)
myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren har etableret hjemsted for
sin virksomhed
myndighederne i medlemsstaten med det faste forretningssted, hvor ansøgeren
fører sit skattemæssige hovedbogholderi, eller hvor der er adgang hertil, når
ansøgeren har etableret hjemsted for sin virksomhed uden for Fællesskabet,
men har et eller flere faste forretningssteder inden for Fællesskabet
myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren har sin faste bopæl eller sit
sædvanlige opholdssted, hvis han hverken har et hjemsted eller et fast
forretningssted.
Ved afslag på ansøgningen giver skattemyndighederne ansøgeren en
begrundelse herfor sammen med afgørelsen. Medlemsstaterne sørger for, at
ansøgeren kan klage over en afgørelse om afslag på en ansøgning.
Den afgiftspligtige person, der er blevet indrømmet status som godkendt
afgiftspligtig person, underretter straks skattemyndighederne om eventuelle
forhold, der opstår, efter at afgørelsen er truffet, og som kan påvirke eller få
indflydelse på opretholdelsen af denne status. Den skattemæssige status
tilbagekaldes af skattemyndighederne, hvis kriterierne i stk. 2 ikke længere er
opfyldt.
Status som godkendt afgiftspligtig person i én medlemsstat anerkendes af
skattemyndighederne i alle medlemsstaterne."
(c)
5.
6.
7.
2) Følgende indsættes som artikel 17a:
"Artikel 17a
1.
En godkendt afgiftspligtig persons overførsel af en vare fra sin virksomhed til
en anden medlemsstat i henhold til en konsignationsaftale sidestilles ikke med levering
af varer mod vederlag.
2.
Med henblik på denne artikel anses der for at foreligge en konsignationsaftale,
når følgende betingelser er opfyldt:
(a)
varerne forsendes eller transporteres af en godkendt afgiftspligtig person eller
af en tredjepart for denne godkendte afgiftspligtige persons regning til en
anden medlemsstat med henblik på levering af disse varer dér, på et senere
tidspunkt og efter deres ankomst, til en anden godkendt afgiftspligtig person
den godkendte afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne,
er ikke etableret i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller transporteres
(b)
DA
18
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
(c)
den godkendte afgiftspligtige person, som varerne leveres til, er
momsregistreret i den medlemsstat, hvortil varerne forsendes eller
transporteres, og både hans identitet og det momsregistreringsnummer, han er
blevet tildelt af denne medlemsstat, er kendt af den godkendte afgiftspligtige
person, der er omhandlet i litra b), på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller
transporten påbegyndes
den godkendte afgiftspligtige person, som forsender eller transporterer varerne,
har registreret denne forsendelse eller transport i det register, der er omhandlet
i artikel 243, stk. 3, og har angivet identiteten af den godkendte afgiftspligtige
person, der erhverver varerne, samt det momsregistreringsnummer, der er
tildelt denne person af den medlemsstat, som varerne forsendes eller
transporteres til, i den oversigt, der er omhandlet i artikel 262.
(d)
3.
Når betingelserne i stk. 2 er opfyldt på tidspunktet for overdragelsen af retten
til som ejer at råde over varerne til den godkendte afgiftspligtige person, der er
omhandlet i stk. 2, litra c), finder følgende regler anvendelse:
(a)
der anses for at være foretaget en levering af varer, som er fritaget for moms
efter artikel 138, stk. 1, af den godkendte afgiftspligtige person, der forsendte
eller transporterede varerne, eller af en tredjemand for dennes regning i den
medlemsstat, hvorfra varerne blev forsendt eller transporteret
der anses for at være foretaget en erhvervelse af varer inden for Fællesskabet af
den godkendte afgiftspligtige person, som varerne leveres til, i den
medlemsstat, hvortil varerne blev forsendt eller transporteret."
(b)
3) Artikel 138, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen
eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for
medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende
betingelser er opfyldt:
(a)
varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig
juridisk person, som handler i denne egenskab, i en anden medlemsstat end
den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
den afgiftspligtige person eller den ikke-afgiftspligtige juridiske person, som
leveringen foretages til, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den,
hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
oversigten, som indsendes af leverandøren efter artikel 262, bærer en
henvisning til den person, der erhverver varerne."
(b)
(c)
4) Følgende indsættes som artikel 138a:
"Artikel 138a
1.
Med henblik på anvendelse af fritagelserne i artikel 138 i forbindelse med
kædetransaktioner henføres en transport inden for Fællesskabet til den levering, der
foretages af formidleren til den mellemliggende operatør, når følgende betingelser er
opfyldt:
(a)
den mellemliggende operatør meddeler formidleren navnet på varernes
ankomstmedlemsstat
DA
19
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
(b)
den mellemliggende operatør er momsregistreret i en anden medlemsstat end
den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes.
2.
Hvis en af betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, henføres en transport inden for
Fællesskabet i forbindelse med en kædetransaktion til den levering, som den
mellemliggende operatør foretager til kunden.
3.
(a)
I denne artikel forstås ved:
"kædetransaktion": en situation, hvor på hinanden følgende leveringer af de
samme varer foretaget af afgiftspligtige personer giver anledning til én enkelt
transport af varer inden for Fællesskabet, og hvor både den mellemliggende
operatør og formidleren er godkendte afgiftspligtige personer
"mellemliggende operatør": enhver leverandør i kæden, bortset fra den første
leverandør, som forsender eller transporterer varer, eller lader en tredjemand
forsende eller transportere varerne for hans regning
"formidler": den afgiftspligtige person i kæden, som leverer varerne til den
mellemliggende operatør
"kunde": den afgiftspligtige person i kæden, som den mellemliggende operatør
leverer varerne til."
(b)
(c)
(d)
5) I artikel 243 indsættes som stk. 3:
"3. Enhver godkendt afgiftspligtig person, der overfører varer i henhold til en
konsignationsaftale som omhandlet i artikel 17a, skal føre et register over følgende:
(a)
(b)
de varer, der er forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat, og
adressen for deres oplagring i denne medlemsstat
de varer, der er leveret på et senere tidspunkt og efter ankomst til den i litra a)
omhandlede medlemsstat.
Enhver godkendt afgiftspligtig person, til hvem der leveres varer i henhold til en
konsignationsaftale som omhandlet i artikel 17a, skal føre et register over disse
varer."
6) Artikel 262 affattes således:
"Artikel 262
1. Enhver momsregistreret afgiftspligtig person skal indsende en oversigt over
følgende:
(a)
(b)
de momsregistrerede erhververe, som han har leveret varer til på de i artikel
138, stk. 1, og stk. 2, litra c), fastsatte betingelser
de momsregistrerede personer, som han har leveret varer til efter selv at have
fået varerne leveret ved erhvervelse inden for Fællesskabet som omhandlet i
artikel 42
de afgiftspligtige personer og de ikke-afgiftspligtige momsregistrerede
juridiske personer, som han har leveret ydelser til, bortset fra ydelser, der er
fritaget for moms i den medlemsstat, hvor transaktionen er afgiftspligtig, og for
hvilke modtageren skal betale moms i henhold til artikel 196.
(c)
2. Foruden oplysningerne i stk. 1 skal hver godkendt afgiftspligtig person identificere
de godkendte afgiftspligtige personer, som varer er tiltænkt, hvor varerne forsendes
DA
20
DA
 kom (2017) 0569 - Ingen titel
eller transporteres i henhold til en konsignationsaftale i overensstemmelse med
betingelserne i artikel 17a."
7) Overskriften til kapitel 1 i afsnit XV affattes således:
"Endelig ordning for samhandelen mellem medlemsstaterne"
8) Artikel 402 affattes således:
"Artikel 402
Den i dette direktiv fastsatte momsordning for samhandelen mellem medlemsstaterne
er en overgangsordning og erstattes af en endelig ordning, der er baseret på
princippet om beskatning af varer og ydelser i bestemmelsesmedlemsstaten, om
leverandørens betalingspligt for momsen, eller erhververens, hvis denne er en
godkendt afgiftspligtig person, og om en fælles registreringsordning for angivelse,
betaling og fradrag af moms."
(9) Artikel 403 og 404 udgår.
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2018 de love og
administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender
straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2019.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
21
DA