Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0571
Offentligt
1806717_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.9.2017
COM(2017) 571 final
2017/0245 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår reglerne for midlertidig
genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
DA
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
1806717_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
I løbet af de seneste to år har Den Europæiske Union oplevet en betydelig forøgelse af den
midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Siden september 2015 er
grænsekontrollen blevet genindført og forlænget næsten 50 gange (mens der i perioden 2006-
2015 var 36 tilfælde af genindførelse af grænsekontrol
1
). Baggrunden har været irregulære
migranters sekundære bevægelser og den øgede grænseoverskridende terrortrussel, der udgør
en alvorlig trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden i en række
Schengenstater. Disse alvorlige trusler har tvunget nogle medlemsstater til at forlænge den
genindførte grænsekontrol flere gange, nogle gange så langt, som de nuværende retlige
tidsbegrænsninger tillader.
Allerede i maj 2017 anerkendte Kommissionen, at der er opstået nye sikkerhedsproblemer de
seneste år, hvilket gentagne terrorangreb er et udtryk for. Selv om de nuværende retlige
rammer har været tilstrækkelige til at håndtere de hidtidige udfordringer, tog Kommissionen
det op til overvejelse, om de i tilstrækkelig grad modsvarer de nye sikkerhedsudfordringer.
I henhold til de gældende Schengenregler er der mulighed for grænsekontrol ved de indre
grænser i mere end seks måneder, såfremt der i forbindelse med en Schengenevaluering
konstateres alvorlige mangler i forvaltningen af de ydre grænser i en medlemsstat, og disse
mangler truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser. Det
samme er muligt, hvis en medlemsstat ikke overholder en rådsafgørelse, hvori der fastsættes
foranstaltninger til at afbøde risici i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser, som
bringer Schengenområdets funktionsmåde i fare (jf. Schengengrænsekodeksens artikel 29 som
ændret ved forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og
kystvagt)
2
. I sådanne tilfælde kan Rådet på baggrund af et forslag fra Kommissionen henstille
til en eller flere medlemsstater at genindføre grænsekontrol ved alle deres indre grænser eller
ved bestemte dele heraf i en bestemt periode, der ikke overstiger seks måneder. Denne
periode kan forlænges tre gange
3
.
I situationer, hvor det i en Schengenevaluering konstateres, at den alvorlige trussel mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed ikke er knyttet til mangler i forvaltningen af de ydre
grænser, er genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser underlagt de betingelser og
tidsbegrænsninger, der er fastsat i Schengengrænsekodeksens artikel 25-28. I henhold hertil
kan der foretages grænsekontrol ved de indre grænser i op til seks måneder ved forudsigelige
begivenheder som f.eks. store internationale sportsbegivenheder eller politiske begivenheder
1
2
3
Se listen over de genindførte grænsekontroller ved de indre grænser her: https://ec.europa.eu/home-
affairs/sites/homeaffairs/files/what-we-do/policies/borders-and-visas/schengen/reintroduction-border-
control/docs/ms_notifications_-_reintroduction_of_border_control_en.pdf.
I overensstemmelse med denne procedure og på grundlag af Kommissionens forslag henstillede Rådet
den 12. maj 2016 til de fem medlemsstater, der er mest berørt af de sekundære bevægelser, at
genindføre grænsekontrol ved nogle af deres indre grænser. Den 12. maj 2017 gav Rådet de fem
medlemsstater tilladelse til for tredje og sidste gang at forlænge kontrollen indtil den 11. november
2017.
Med den nye forordning om den europæiske grænse- og kystvagt, hvorved der tilføres nye ressourcer
og værktøjer (f.eks. den obligatoriske sårbarhedsvurdering og de opfølgende henstillinger samt den
obligatoriske sammenlægning af ressourcer), er EU's grænseforvaltning blevet mere modstandsdygtig
over for eventuelle nye udfordringer. Dette burde begrænse behovet for midlertidig genindførelse af
grænsekontrol ved de indre grænser for så vidt angår situationen ved de ydre grænser.
DA
2
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
1806717_0003.png
(artikel 25) eller i op til to måneder i situationer, der kræver øjeblikkelig handling (artikel 28).
Kommissionen fortolker dette således, at perioderne med genindført grænsekontrol i henhold
til artikel 28 og 25 kan kumuleres. For så vidt angår afgørelser om genindførelse af
grænsekontrol af forskellige grunde betyder dette, at hver underretning herom vurderes
individuelt og ud fra de specifikke omstændigheder med anvendelse af de gældende
tidsbegrænsninger på hver enkelt sag.
Generelt viser brugen af midlertidig genindførelse af grænsekontrol, at medlemsstaterne
anvender foranstaltningen ansvarligt
4
. Simuleringer af, hvad det ville koste ikke at have
Schengenområdet, viser, at det altid vil være et økonomisk kostbart valg
5
.
I løbet af de seneste to år har reglerne og proceduren for forlængelse af den midlertidige
kontrol ved de indre grænser imidlertid vist sig ikke at være tilstrækkelig tilpasset til at
håndtere de øgede trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed. De nuværende
regler fremmer heller ikke brugen af alternative foranstaltninger til at afbøde de alvorlige
trusler. Derudover er der et behov for at sikre, at de medlemsstater, der har til hensigt at
genindføre eller forlænge grænsekontrollen, samarbejder med deres nabomedlemsstater.
Endelig bør det fremgå klarere af den retlige ramme, at medlemsstaterne i god tid før
afgørelsen om at genindføre kontrol ved de indre grænser har pligt til at vurdere, hvorvidt og
hvordan de tilgængelige alternative foranstaltninger vil kunne imødegå den konstaterede
trussel. Dette vil være i overensstemmelse med Kommissionens henstilling af 12. maj 2017
om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og politisamarbejde i Schengenområdet, hvori
medlemsstaterne bl.a. opfordres til at prioritere politikontrol fremfor midlertidigt at
genindføre grænsekontrol i tilfælde af en alvorlig trussel mod den indre sikkerhed eller
offentlige orden.
I lyset af disse overvejelser har Kommissionen draget den konklusion, at der er behov for at
ajourføre reglerne for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser.
I overensstemmelse med denne konklusion er forslagets formål:
–
at sikre, at de tidsbegrænsninger, der gælder for den midlertidige grænsekontrol ved
de indre grænser, gør det muligt for medlemsstaterne at imødegå en alvorlig trussel
mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden, når det er nødvendigt
at indføre bedre proceduremæssige garantier for at sikre, at afgørelsen om
midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser eller dennes forlængelse bygger på
en korrekt risikovurdering og er truffet i samarbejde med de øvrige berørte
medlemsstater.
Med henblik herpå foreslås følgende:
–
–
4
5
Mellem 2006, hvor Schengengrænsekodeksens blev vedtaget, og 2015, i kølvandet på migrationskrisen,
blev der genindført grænsekontrol 36 gange, og den blev næsten aldrig forlænget, idet varigheden
normalt blot var få dage eller uger.
Ifølge Kommissionens analyse af de direkte økonomiske omkostninger ved ikke at have
Schengenområdet, dvs. en situation, hvor der er genindført grænsekontrol i en længere periode, ville
ventetiden ved grænserne i høj grad påvirke transporten på tværs af grænserne (især vejtransporten),
turismen, offentlige administrationer, grænsearbejdere og personer, der rejser på tværs af grænserne.
For disse kategorier skønnes de direkte omkostninger at ligge på mellem 5-18 mia. EUR om året (eller
0,06-0,13 % af BNP), afhængigt af hvor store forsinkelserne er. De indirekte omkostninger på
mellemlang sigt ved ikke at have Schengenområdet kan være betydelig større end de direkte
omkostninger, da det ville få helt uhørt store konsekvenser for samhandelen, investeringerne og
mobiliteten i EU, hvis en afvikling af Schengenområdet bragte den økonomiske integration i fare.
DA
3
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
–
Den maksimale varighed af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de
indre grænser i den periode, den alvorlige trussel forventes at bestå, forlænges til op
til et år (i stedet for seks måneder), og grænsen for længden af
forlængelsesperioderne forlænges fra 30 dage til 6 måneder.
Medlemsstaterne skal udarbejde og forelægge en risikovurdering, hvori det vurderes,
hvor længe den konstaterede trussel forventes at bestå, og hvilke afsnit af de indre
grænser der er berørt; deri skal det dokumenteres, at forlængelsen af kontrollen ved
den indre grænse er sidste udvej. Hvis grænsekontrollen forlænges mere end seks
måneder, vil medlemsstaten også retrospektivt skulle redegøre for, hvordan
grænsekontrollen har bidraget til at imødegå den konstaterede trussel. For at sikre
kvaliteten af sådanne risikovurderinger inddrager Kommissionen de relevante
agenturer (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol).
Der sikres en bedre opfølgning på Kommissionens udtalelse, når der i denne gives
udtryk for betænkeligheder med hensyn til nødvendigheden eller proportionaliteten
af grænsekontrollerne, og på høringsproceduren, som omfatter Kommissionen,
medlemsstaterne og
–
som det nu foreslås
–
de relevante agenturer. Behovet for
samarbejde med de nabomedlemsstater, der berøres af den planlagte grænsekontrol,
vil blive sikret bedre i den ændrede høringsprocedure.
Der indføres en ny mulighed for at forlænge kontrollen ved de indre grænser med
højst to år, såfremt den alvorlige trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige
orden varer længere end tidsbegrænsningen på et år. I den forbindelse forudsættes
det, at kontrollen kan tilskrives de samme årsager (f.eks. truslen fra et
grænseoverskridende terrornetværks aktiviteter), og at der er truffet modsvarende
ekstraordinære nationale foranstaltninger inden for landets område for at imødegå
truslen (f.eks. i form af en undtagelsestilstand).
–
–
–
I forbindelse med disse ændringer præciserer forslaget også ordlyden for så vidt angår
fastlæggelsen af den tidsbegrænsning, som gælder i medfør af Schengengrænsekodeksens
artikel 29.
Forslaget ændrer ikke de gyldige begrundelser for midlertidig genindførelse af grænsekontrol
ved de indre grænser, således som de er fastsat i Schengengrænsekodeksen.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Med forslaget ændres de generelle tidsbegrænsninger for midlertidig genindførelse af
grænsekontrol ved indre grænser efter artikel 25, dvs. i forbindelse med forudsigelige
begivenheder eller trusler, mens det nuværende princip om midlertidig genindførelse af
grænsekontrol og de derfor gældende garantier bibeholdes. Kommissionen har således
beføjelse (og, hvis kontrollen varer over seks måneder, pligt) til at tage stilling til
nødvendigheden og proportionaliteten af den planlagte kontrol. Derudover er der i forslaget
krav om at gennemføre en høringsprocedure, jf. Schengengrænsekodeksens artikel 27, stk. 5,
og denne bliver nu styrket gennem deltagelse af de relevante agenturer, der har
sagkundskaben til at vurdere informationerne i underretningen og risikovurderingen.
Kriterierne for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, som er
fastsat i Schengengrænsekodeksens artikel 26, vil fortsat finde anvendelse.
Forslaget styrker princippet om, at genindførelse af kontrol ved de indre grænser skal være en
sidste udvej. I henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 23 har medlemsstaterne ret til at
udføre politikontrol inden for deres område, herunder i grænseområdet, hvilket i nogle
tilfælde kan være et effektivt alternativ til den midlertidige genindførelse af grænsekontrol
ved de indre grænser. Kravet om at forelægge en risikovurdering, der viser, at den planlagte
DA
4
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
1806717_0005.png
genindførelse af grænsekontrol eller forlængelse heraf er en sidste udvej, bør også tilskynde
medlemsstaterne yderligere til at overveje brugen af alternative foranstaltninger som f.eks.
forstærkede politimæssige foranstaltninger. Forslaget understøtter i den forbindelse
gennemførelsen af Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og
politisamarbejde i Schengenområdet
6
yderligere. Deri opfordrer Kommissionen specifikt
medlemsstaterne til at prioritere politikontrol fremfor midlertidig genindførelse af
grænsekontrol ved de indre grænser.
De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med artikel 72 i TEUF, idet de ikke berører
medlemsstaternes beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af
den indre sikkerhed.
Schengengrænsekodeksens artikel 29 vil fortsat give mulighed for at forlænge
grænsekontroller ved de indre grænser i tilfælde af alvorlige mangler i en medlemsstats
forvaltning af de ydre grænser, såfremt dette påvises i en Schengenevaluering. Denne
mulighed er for nylig blevet styrket af de relevante bestemmelser i forordningen om den
europæiske grænse- og kystvagt: Såfremt en medlemsstat ikke følger ordentlig op på en
negativ sårbarhedsvurdering, eller den ikke anmoder om tilstrækkelig bistand fra Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med henblik på at kunne reagere på et
særligt og uforholdsmæssigt stort pres på sine ydre grænser, og Schengenområdets
funktionsmåde derved bringes i fare, vil det kunne begrunde en midlertidig genindførelse af
grænsekontrol ved de indre grænser (jf. artikel 19, stk. 10, i forordningen om den europæiske
grænse- og kystvagt).
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
I henhold til Schengengrænsekodeksens artikel 26, som fortsat finder anvendelse, bør enhver
afgørelse om midlertidig genindførelse eller forlængelse af kontrol ved de indre grænser
navnlig tage hensyn til en sådan foranstaltnings sandsynlige virkninger for den frie
bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser. I den
forbindelse bør det erindres, at direktiv 2004/38/EF
7
ikke giver ret til at være fritaget for
sikkerhedskontrol i forbindelse med passage af grænser, hvor kontrollen udføres i
overensstemmelse med Schengengrænsekodeksen. Derfor har ajourføringen af den maksimale
varighed af grænsekontrollen ved de indre grænser ikke som sådan en negativ virkning for
den frie bevægelighed. Kun misbrug af denne mulighed vil kunne påvirke den frie
bevægelighed.
For at afbøde en sådan risiko foreslås det, at Kommissionen ud over den nuværende mulighed
for til enhver tid at give sine betænkeligheder med hensyn til nødvendigheden eller
proportionaliteten af grænsekontrollen til kende (dvs. vedrørende dennes genindførelse eller
forlængelse) også pålægges en forpligtelse til at afgive en udtalelse i de tilfælde, hvor der
foretages grænsekontrol i mere end seks måneder. Høringsproceduren omfatter en yderligere
garanti, idet den nu også involverer de relevante agenturer. Den foreslåede tekst vedrørende
høringsproceduren, som vil finde sted under Kommissionens ledelse, præciserer, at der skal
tages behørigt hensyn til de synspunkter, som fremføres af de berørte medlemsstater.
Forslaget bidrager til at øge sikkerheden inden for Schengenområdet ved at give
medlemsstaterne ret til, når det er nødvendigt, at forlænge kontrollen ved de indre grænser for
6
7
C(2017) 3349 final.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
DA
5
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, som
berettiger til en sådan kontrol.
Ajourføringen af de retlige rammer for Schengen i lyset af erfaringerne med nye udfordringer
er fuldt ud i overensstemmelse med Kommissionens indsats i henhold til den europæiske
dagsorden for migration og den europæiske dagsorden om sikkerhed. Ved at give mere tid til
at håndtere udfordringerne bevares kapaciteten til hensigtsmæssigt at imødegå vedvarende
alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.
2.
•
RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITS-
PRINCIPPET
Retsgrundlag
Forslaget har hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra e), i TEUF.
Ved forslaget ændres Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts
2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks).
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Foranstaltninger på området frihed, sikkerhed og retfærdighed er et område med delt
kompetence mellem EU og medlemsstaterne, jf. artikel 4, stk. 2, i TEUF. Derfor finder
nærhedsprincippet anvendelse, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union,
ifølge hvilket Unionen kun handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt
plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-
plan.
Med forslaget ændres de nuværende bestemmelser i Schengengrænsekodeksens kapitel III
vedrørende den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i begrænset
omfang. Dette gøres for at reagere på de seneste års erfaringer, hvor en række medlemsstater
flere gange har forlænget grænsekontrollen ved de indre grænser i forhold til den oprindelige
varighed heraf.
Med forslaget skærpes også medlemsstaternes forpligtelser over for de nabomedlemsstater,
der er berørt af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol, eftersom de
nuværende bestemmelser har vist sig at være mindre effektive i denne henseende.
Med henblik på målet om at fastlægge omfanget, varigheden og proceduren for ekstraordinær
forlængelse af midlertidig kontrol ved specifikke afsnit af de indre grænser, således at
området uden kontrol ved de indre grænser bevares, skal der tages hensyn til
medlemsstaternes ansvar med hensyn til den offentlige orden og indre sikkerhed samt behovet
for at begrænse kontrollen ved de indre grænser til, hvad der er strengt nødvendigt. Målet kan
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre nås på EU-
plan. Unionen kan derfor vedtage de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
•
Proportionalitetsprincippet
De foreslåede ændringer af reglerne om midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved indre
grænser står i rimeligt forhold til målet om at beskytte den offentlige orden og sikre den indre
sikkerhed i området uden kontrol ved de indre grænser.
I forslaget anerkendes det fuldt ud, at den midlertidige genindførelse af grænsekontrol og
efterfølgende forlængelse heraf efter Schengenreglerne bør forblive en undtagelse, som
omfattes af specifikke regler, der er fælles for alle Schengenlandene.
DA
6
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
Forslaget er en reaktion på den konstaterede mangel i de nuværende regler for så vidt angår de
vedvarende trusler mod den offentlig orden og den indre sikkerhed, som nogle medlemsstater
har oplevet de seneste år (f.eks. grænseoverskridende terrortrusler og irregulære migranters
sekundære bevægelser, som har ligget til grund for den midlertidige genindførelse af
kontrollen ved de indre grænser). På grundlag af disse erfaringer synes selv den af
Kommissionen accepterede praksis, hvor de maksimale tidsbegrænsninger for grænsekontrol
ved de indre grænser kombineres på grundlag af artikel 28 (begivenheder, der kræver
øjeblikkelig handling) og artikel 25 (forudsigelige begivenheder), muligvis at være
utilstrækkelig med henblik på at håndtere visse længerevarende trusler.
Med henblik herpå omfatter forslaget følgende:
1) En forlængelse af den generelle tidsbegrænsning i forbindelse med forudsigelige
begivenheder i op til et år.
Denne maksimale tidsbegrænsning forventes at blive anvendt, hvis truslen mod den offentlige
orden eller den indre sikkerhed ikke kan afhjælpes inden for få måneder. Denne mulighed bør
ikke påvirke den gennemsnitlige varighed af grænsekontrollen, som genindføres på grundlag
af de hyppigst forekommende årsager, dvs. sportsbegivenheder eller politiske begivenheder
på højt niveau. Inden for de ved Schengengrænsekodeksen fastlagte tidsbegrænsninger
overlades det fortsat til medlemsstaten at træffe afgørelse om den faktiske varighed af den
midlertidige genindførelse af grænsekontrol efter kodeksens artikel 25 eller 28. Eftersom
omfanget og varigheden af den midlertidige genindførsel af grænsekontrol ved de indre
grænser imidlertid ikke bør overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den
alvorlige trussel, kan Kommissionen føre tilsyn med den faktiske længde af en sådan kontrol
og afgive en udtalelse herom. Kommissionen har pligt til at afgive en udtalelse, hvis den har
betænkeligheder vedrørende nødvendigheden eller proportionaliteten af den genindførte
grænsekontrol, eller hvis der foretages grænsekontrol ved de indre grænser i mere end seks
måneder.
Derudover vil Kommissionen også tage hånd om ethvert eventuelt misbrug af den ajourførte
tidsramme i overensstemmelse med sine generelle beføjelser som traktaternes vogter.
Enhver genindførelse af grænsekontrol eller forlængelse heraf vil desuden kræve en
risikovurdering, som skal indeholde en undersøgelse af den forventede varighed af truslen og
de berørte grænseafsnit, en vurdering af de mulige foranstaltninger og en redegørelse for,
hvorfor den valgte foranstaltning anses for at være den bedst egnede til at imødegå den
konstaterede trussel. Når den effektive grænsekontrol har varet seks måneder, bør vurderingen
også indeholde en analyse af, hvordan tidligere forlængelser har bidraget til at imødegå den
konstaterede trussel.
2) Med forslaget indføres der også en mulighed for ekstraordinært at forlænge kontrollen, hvis
den samme trussel stadig er aktuel efter et år, men kun hvis den alvorlige trussel mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed, som har tjent til at begrunde forlængelsen af
grænsekontrollen, er tilstrækkeligt konkret, og der er truffet modsvarende ekstraordinære
nationale foranstaltninger, navnlig hvis det er i form af en national undtagelsestilstand. Med
henblik på at sikre den ekstraordinære karakter af en sådan yderligere forlængelse vil en
konkret
mulighed
for
at
overskride
de
generelle
tidsbegrænsninger
i
Schengengrænsekodeksen kræve, at Kommissionen afgiver en udtalelse, som efterfølges af en
henstilling fra Rådet, der fastsætter betingelserne for samarbejdet mellem de berørte
medlemsstater, når det er relevant, og som udgør en forudsætning for enhver forlængelse.
Henstillingen vil kunne gælde perioder på op til seks måneder, og der vil højst kunne
foretages en yderligere forlængelse tre gange af op til seks måneder for hver forlængelse efter
den samme procedure.
DA
7
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
•
Valg af retsakt
Forslaget vedrører ændring af en forordning. Eftersom forslaget supplerer de eksisterende
bestemmelser i denne forordnings afsnit III, kapitel II, vedrørende den midlertidige
genindførsel af grænsekontrol ved de indre grænser, er en forordning den eneste passende
retsakt.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Konsekvensanalyse
De foreslåede ændringer tillader en vis kontrolleret fleksibilitet inden for de eksisterende
regler uden at ændre ved tankegangen bag den ekstraordinære genindførelse af grænsekontrol
ved de indre grænser. Dette berettiger en forenklet analyse af de foreliggende muligheder. Der
er derfor ikke behov for en fuldstændig konsekvensanalyse.
•
Grundlæggende rettigheder
Den foreslåede ændring overholder de grundlæggende rettigheder og principper, som
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig med
hensyn til fri bevægelighed og opholdsret (artikel 45). Garantierne i
Schengengrænsekodeksens artikel 3, litra a), og artikel 4 og 7 finder fortsat anvendelse.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede ændring har ingen konsekvenser for EU-budgettet.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den maksimale varighed af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol i
tilfælde af forudsigelige begivenheder, der udgør en trussel mod den offentlige orden
eller den indre sikkerhed, forlænges fra seks måneder til et år, jf. denne
bestemmelses stk. 4, første punktum. I overensstemmelse hermed og med henblik på
at sikre, at varigheden af forlængelsesperioderne står i et mere rimeligt forhold til
grænsekontrollens samlede maksimale varighed, ændres stk. 1 og 3 ligeledes, således
at det bliver muligt at forlænge eventuelle forlængelsesperioder fra 30 dage til seks
måneder.
Formålet med denne ændring er at tage hensyn til de vedvarende alvorlige trusler
mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed (f.eks. grænseoverskridende
terrortrusler eller irregulære migranters sekundære bevægelser, som begrunder den
midlertidige genindførelse af kontrol ved de indre grænser), idet de seneste års
erfaringer har vist, at det muligvis kræver mere tid at imødegå disse.
Stk. 2 ændres for at indføje henvisningen til den nye artikel 27a.
En ekstraordinær mulighed for forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser
ud over den maksimale tidsbegrænsning tilføjes i stk. 4. I henhold hertil, og forudsat
at der foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre
sikkerhed i mere end et år, kan grænsekontrollen ekstraordinært forlænges i
I artikel 25 foretages følgende ændringer:
DA
8
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
forlængelsesperioder på op til seks måneder i en samlet periode på højst to år i
henhold til de betingelser og efter den procedure, der er fastsat i den nye artikel 27a.
Formålet med denne ændring er at gøre de ajourførte regler mere modstandsdygtige
over for nye udfordringer.
I stk. 1 fastlægges elementerne i de planlagte genindførelser af grænsekontrol (der
også finder anvendelse med henblik på forlængelser, jf. artikel 25, stk. 3), og deri
indsættes et nyt litra aa), hvorved der indføres en ny forpligtelse for medlemsstaterne
til at udarbejde og fremlægge en risikovurdering. I denne risikovurdering bør der
foretages en vurdering af truslens forventede længde og de berørte grænseafsnit, og
det bør dokumenteres, at grænsekontrol udgør sidste udvej. Den bør også indeholde
en detaljeret redegørelse for koordineringen med de nabomedlemsstater, der er berørt
af en sådan midlertidig kontrol ved de indre grænser. Med henblik på at sikre
kvaliteten af disse oplysninger pålægges det Kommissionen at inddrage det relevante
agentur, alt efter hvilken trussel der ligger til grund for den planlagte genindførelse af
grænsekontrol eller forlængelse heraf (dvs. Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning eller Europol).
Formålet med at tilføje dette nye element er at understrege, at grænsekontrollen som
foranstaltning til at imødegå alvorlige trusler mod den offentlige orden eller indre
sikkerhed har karakter af sidste udvej, og at den kun må anvendes, hvis andre
foranstaltninger anses for utilstrækkelige med henblik på at opnå tilsvarende
resultater.
Dette formål styrkes yderligere ved, at de medlemsstater, der indfører grænsekontrol
i mere end seks måneder, forpligtes til retrospektivt at dokumentere, at den
genindførte grænsekontrol har bidraget til at imødegå den konstaterede trussel.
I den ændrede bestemmelse understreges også behovet for koordinering med de
nabomedlemsstater, der er berørt af den planlagte grænsekontrol.
I den forbindelse foretages der en tilføjelse til litra e) for at præcisere, at
koordineringen med nabomedlemsstaterne skal finde sted, før der træffes afgørelse
om genindførelse eller forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser.
Endvidere ændres sidste punktum af dette stykke for at påpege, at samarbejdet med
nabomedlemsstaterne vil være genstand for Kommissionens særlige opmærksomhed,
og at den kan udbede sig yderligere oplysninger i denne henseende.
For så vidt angår de omstændigheder, hvorefter det i stk. 4 kræves, at Kommissionen
afgiver en udtalelse, foretages en ændring i overensstemmelse med den særlige
procedure for forlængelse af grænsekontrollen ud over et år. I overensstemmelse med
denne ændring kan Kommissionen eller en hvilken som helst medlemsstat afgive en
udtalelse, men Kommissionen har pligt til at afgive en udtalelse, hvis den har
betænkeligheder vedrørende nødvendigheden eller proportionaliteten af den
genindførte grænsekontrol, eller hvis grænsekontrollen ved de indre grænser har
fundet sted i mere end seks måneder. Denne forpligtelse forstærkes og ajourføres
med henblik på at tage hensyn til det nye krav om, at der skal udarbejdes en
risikovurdering, og agenturernes rolle ved vurderingen deraf.
I artikel 27 foretages følgende ændringer:
DA
9
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
Stk. 5, hvorved der fastsættes nærmere bestemmelser for høringsproceduren mellem
Kommissionen og medlemsstaterne, ajourføres ligeledes med henblik på at afspejle
inddragelsen af agenturerne. I overensstemmelse hermed forventes agenturerne at
deltage i processen. De øvrige ændringer afspejler ændringerne i de forudgående
stykker, således at kontrollen af nødvendigheden og proportionaliteten af den
planlagte grænsekontrol bliver mere synlig. Endelig har de foreslåede ændringer til
formål at sikre, at den midlertidige genindførelse eller forlængelse af
grænsekontrollen
ved
de
indre
grænser
i
praksis
ledsages
af
koordineringsforanstaltninger mellem de af kontrollen berørte medlemsstater.
Som allerede nævnt ovenfor tilføjes en ny artikel 27a med henblik på at fastsætte de
betingelser og den procedure, der skal overholdes i tilfælde af en alvorlig trussel mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed, som varer mere end et år.
I henhold til stk. 1 kan grænsekontroller ekstraordinært forlænges ud over et år, hvis
der foreligger en alvorlig trussel mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden,
som er tilstrækkelig konkret og varer længere end et år. Denne bestemmelse bør
læses i lyset af betragtning 8, hvor der gives yderligere vejledning med hensyn til at
dokumentere den konkrete trussel. Derfor kan grænsekontroller
–
under hensyntagen
til kriterierne for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol i henhold til artikel
26
–
ekstraordinært forlænges med mere end et år for at understøtte de
ekstraordinære foranstaltninger, der er truffet på nationalt niveau for at imødegå de
vedvarende alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed
(f.eks. en undtagelsestilstand).
I stk. 2 henvises til de proceduremæssige bestemmelser i artikel 27, som fortsat bør
finde anvendelse (betingelser vedrørende en underretnings indhold, regler for deling
af oplysningerne med Europa-Parlamentet og Rådet, retten til at klassificere visse
oplysninger).
I stk. 3 og 4 fastlægges den procedure, som skal følges. I overensstemmelse hermed
kan Rådet henstille, at der foretages en sådan ekstraordinær forlængelse under
hensyntagen til Kommissionens udtalelse (som i betragtning af den ovenfor beskrevne
ændring i artikel 27, stk. 4, og i henhold til artikel 27a, stk. 3, er obligatorisk).
Det kan henstilles, at der foretages en yderligere forlængelse heraf tre gange i
perioder af hver op til seks måneder efter samme procedure. I betragtning af at
behovet for yderligere at forlænge grænsekontrollen ved de indre grænser i mere end
et år sandsynligvis vil være begrundet i forhold, som berører nationale udøvende og
håndhævende beføjelser, og bør understøttes af modsvarende ekstraordinære
nationale foranstaltninger, foreslås det, at Rådets henstilling ikke gøres afhængig af et
kommissionsforslag, som under de givne omstændigheder risikerer at hvile på meget
begrænsede oplysninger. Rådet bør imidlertid tage behørigt hensyn til
Kommissionens udtalelse.
I overensstemmelse med de tidligere bestemmelser, hvorved der kræves større
inddragelse af nabomedlemsstaterne, foreslås det desuden, at Rådet i sin henstilling,
når det er relevant, fastsætter betingelserne for samarbejdet mellem de berørte
medlemsstater.
Forordningens artikel 2
anvendelsesområde.
indeholder
standardbestemmelser
for
ikrafttræden
og
DA
10
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
1806717_0011.png
2017/0245 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår reglerne for midlertidig
genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77,
stk. 2, litra e),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I et område med fri bevægelighed for personer bør der kun undtagelsesvis genindføres
grænsekontrol ved de indre grænser. Genindførelsen af kontrol ved de indre grænser
bør kun ske som en sidste udvej, i et begrænset tidsrum og i det omfang kontrollen er
nødvendig og står i et rimeligt forhold til de konstaterede alvorlige trusler mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed.
De konstaterede alvorlige trusler kan afhængigt af deres art og omfang imødegås ved
hjælp af forskellige foranstaltninger. Medlemsstaterne har også politimæssige
beføjelser, jf. artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af
9. marts
2016
om
en
EU-kodeks
for
personers
grænsepassage
8
(Schengengrænsekodeks) , som på visse betingelser kan anvendes i grænseområderne.
Kommissionens henstilling om forholdsmæssigt afpasset politikontrol og
politisamarbejde i Schengenområdet
9
indeholder retningslinjer til medlemsstaterne
med henblik herpå.
I overensstemmelse med bestemmelserne i Schengengrænsekodeksens afsnit III,
kapitel II, kan grænsekontrol ved de indre grænser i tilfælde af en alvorlig trussel mod
den offentlige orden eller den indre sikkerhed genindføres midlertidigt som en sidste
udvej i et begrænset tidsrum på op til seks måneder ved forudsigelige begivenheder
(artikel 25) og i et begrænset tidsrum på op til to måneder i situationer, der kræver
øjeblikkelig handling (artikel 28). Disse tidsrammer har vist sig at være tilstrækkelige
til at håndtere de alvorlige trusler i forbindelse med de hyppigst forekommende
forudsigelige begivenheder såsom internationale sportsbegivenheder eller politiske
begivenheder på højt plan.
Visse alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed, som har
begrundet genindførelsen af grænsekontrol, f.eks. grænseoverskridende terrortrusler
eller specifikke tilfælde af irregulære migranters sekundære bevægelser inden for
EUT L 77 af 23.3.2016, s.1.
C(2017) 3349 final af 12.5.2017.
(2)
(3)
(4)
8
9
DA
11
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
Unionen, har imidlertid vist sig at være af meget længere varighed end ovennævnte
tidsrum. Det er derfor nødvendigt og begrundet at justere tidsbegrænsningerne for den
midlertidige genindførelse af grænsekontrol i forhold til de aktuelle behov, samtidig
med at det sikres, at foranstaltningen ikke misbruges og kun anvendes undtagelsesvis
som en sidste udvej. Med henblik herpå bør den generelle tidsbegrænsning i henhold
til Schengengrænsekodeksens artikel 25 forlænges til et år.
(5)
For at sikre, at disse kontroller ved de indre grænser forbliver en undtagelse, bør
medlemsstaterne forelægge en risikovurdering vedrørende den planlagte genindførelse
af grænsekontrol eller forlængelse heraf. I risikovurderingen bør det navnlig vurderes,
hvor længe den konstaterede trussel forventes at vare, og hvilke afsnit af den indre
grænse der er berørt, det bør dokumenteres, at forlængelsen af grænsekontrollen er en
sidste udvej, og der bør redegøres for, hvordan kontrollen bidrager til at imødegå den
konstaterede trussel. I tilfælde af kontrol ved de indre grænser af længere varighed end
seks måneder bør det i risikovurderingen ligeledes retrospektivt dokumenteres, at den
genindførte grænsekontrol har været et effektivt middel til at håndtere den
konstaterede trussel, og der bør redegøres udførligt for, hvordan hver enkelt
nabomedlemsstat, der har været berørt af en sådan forlængelse, er blevet hørt og
inddraget med henblik på at finde frem til de mindst byrdefulde operationelle
ordninger.
Kvaliteten af den risikovurdering, der forelægges af medlemsstaten, vil være meget
vigtig for vurderingen af nødvendigheden og proportionaliteten af den planlagte
genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol. Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning og Europol bør inddrages i denne vurdering.
Kommissionens
beføjelse
til
at
afgive
udtalelse
i
henhold
til
Schengengrænsekodeksens artikel 27, stk. 4, bør ændres med henblik på at afspejle
medlemsstaternes nye forpligtelser med hensyn til risikovurdering, herunder
samarbejdet med de berørte medlemsstater. Når der foretages grænsekontrol ved de
indre grænser i mere end seks måneder, bør Kommissionen være forpligtet til at afgive
en udtalelse. Høringsproceduren, som er omhandlet i Schengengrænsekodeksens
artikel 27, stk. 5, bør ligeledes ændres med henblik på at afspejle agenturernes rolle
(Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol) og rette fokus
mod den praktiske gennemførelse af forskellige aspekter af samarbejdet mellem
medlemsstaterne, herunder koordineringen af forskellige foranstaltninger på begge
sider af grænsen, når det er relevant.
Med henblik på en bedre tilpasning af de reviderede regler til de udfordringer, der er
forbundet med vedvarende alvorlige trusler mod den offentlige orden og den indre
sikkerhed, bør der gives en særlig mulighed for at forlænge kontrollen ved de indre
grænser ud over et år. En sådan forlængelse bør ledsage modsvarende ekstraordinære
nationale foranstaltninger, der ligeledes træffes inden for den pågældende
medlemsstats område for at imødegå truslen, f.eks. undtagelsestilstand. Under alle
omstændigheder bør denne mulighed ikke medføre yderligere forlængelse af den
midlertidige kontrol ved de indre grænser ud over to år.
Henvisningen til artikel 29 i artikel 25, stk. 4, bør ændres med henblik på at præcisere
forholdet mellem de tidsbegrænsninger, der finder anvendelse i henhold til
Schengengrænsekodeksens artikel 29 og 25.
Muligheden for at foretage midlertidig kontrol ved de indre grænser som reaktion på
en konkret trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, som består i
mere end et år, bør være underlagt en særlig procedure.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
DA
12
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
1806717_0013.png
(11)
Med henblik herpå bør Kommissionen afgive en udtalelse om nødvendigheden og
proportionaliteten af en sådan forlængelse og, når det er relevant, om samarbejdet med
nabomedlemsstaterne.
I betragtning af arten af disse foranstaltninger, som berører nationale udøvende og
håndhævende beføjelser for så vidt angår alvorlige trusler mod den offentlige orden og
den indre sikkerhed, bør gennemførelsesbeføjelserne til at vedtage henstillinger efter
denne særlige procedure undtagelsesvis tillægges Rådet.
Rådet kan under hensyntagen til Kommissionens udtalelse henstille til en sådan
ekstraordinær yderligere forlængelse og, når det er relevant, fastsætte betingelserne for
samarbejdet mellem de berørte medlemsstater, således at det sikres, at foranstaltningen
er af ekstraordinær karakter og kun opretholdes så længe, det er nødvendigt og
begrundet, og at den er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der ligeledes er
truffet på nationalt niveau inden for medlemsstatens område med henblik på at
imødegå den samme konkrete trussel mod den offentlige orden eller den indre
sikkerhed. At Rådet har fremsat en henstilling, bør være en forudsætning for enhver
yderligere forlængelse ud over et år, og henstillingen bør derfor være af samme
karakter som den, der allerede er fastsat bestemmelse om i artikel 29.
Eftersom målet for denne forordning
–
nemlig i ekstraordinære tilfælde at tillade, at
den genindførte grænsekontrol ved specifikke afsnit af de indre grænser forlænges i
det tidsrum, som er nødvendigt for, at en medlemsstat kan træffe passende
foranstaltninger med henblik på en vedvarende trussel af grænseoverskridende
karakter
–
er at supplere de nuværende regler om midlertidig genindførelse af
grænsekontrol ved de indre grænser, kan det ikke nås af medlemsstaterne hver for sig;
en ændring af de fælles regler på EU-plan er nødvendig. Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
disse mål.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter,
at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af
Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne
forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det
Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF
10
. Det Forenede
Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland
ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF
11
. Irland deltager derfor ikke i
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
10
11
Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af
1.6.2000, s. 43).
Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse
bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
DA
13
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
1806717_0014.png
vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Irland.
(18)
For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne
12
henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse
1999/437/EF
13
.
For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne
14
henhørende under
det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF
15
sammenholdt
med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF
16
.
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union,
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne
17
henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i
afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU
18
.
I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Forordning (EU) 2016/399 bør derfor ændres
—
(19)
(20)
(21)
(22)
12
13
14
15
16
17
18
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale,
som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om
disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne
(EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale,
som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om
disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne
(EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne,
af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om
Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
DA
14
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2016/399 foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 25 affattes således:
"1. Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel
mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat, kan denne
medlemsstat undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle sine indre grænser
eller ved bestemte dele heraf i et begrænset tidsrum på højst 30 dage eller i det
tidsrum, hvor den alvorlige trussel forventes at bestå, hvis dette tidsrum overstiger 30
dage, dog højst i seks måneder. Omfanget og varigheden af den midlertidige
genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser må ikke overstige det, som er
strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.
2. Der må kun genindføres grænsekontrol ved de indre grænser som en sidste udvej og
i overensstemmelse med artikel 27, 27a, 28 og 29. Der tages hensyn til de i
henholdsvis artikel 26 og 30 omhandlede kriterier i hvert enkelt tilfælde, hvor det
overvejes at træffe afgørelse om at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i
henhold til henholdsvis artikel 27, 27a, 28 eller 29.
3. Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den
berørte medlemsstat varer ved længere end det i nærværende artikels stk. 1 nævnte
tidsrum, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen ved sine indre grænser under
hensyntagen til de i artikel 26 omhandlede kriterier og i overensstemmelse med artikel
27 af de samme grunde som dem, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, og under
hensyntagen til eventuelle nye forhold, i yderligere tidsrum, som kan forlænges,
svarende til den forventelige varighed af den alvorlige trussel, men dog højst med en
varighed af seks måneder.
4. Det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser,
herunder medregnet forlængelser i henhold til nærværende artikels stk. 3, må ikke
overstige et år.
I de ekstraordinære tilfælde, som er omhandlet i artikel 27a, kan det samlede tidsrum
forlænges yderligere med højst to år i henhold til nævnte artikel.
Hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i artikel 29, kan
det samlede tidsrum forlænges til højst to år i henhold til nævnte artikels stk. 1.
2)
I artikel 27 foretages følgende ændringer:
i) i stk. 1 tilføjes et nyt litra aa):
"aa) en risikovurdering, hvori det vurderes, hvor længe den konstaterede trussel
forventes at vare, og hvilke afsnit af den indre grænse der er berørt, hvori det
dokumenteres, at forlængelsen af grænsekontrollen er en sidste udvej, og hvori der
redegøres for, hvordan kontrollen bidrager til at imødegå den konstaterede trussel.
Hvis grænsekontrollen allerede har været genindført i mere end seks måneder, skal
der i risikovurderingen ligeledes redegøres for, hvordan den tidligere genindførelse af
grænsekontrol har bidraget til at imødegå den konstaterede trussel.
Risikovurderingen skal tillige indeholde en udførlig redegørelse for den koordinering,
der har fundet sted imellem den berørte medlemsstat og den medlemsstat eller de
DA
15
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
medlemsstater, som den deler den indre grænse med, hvor grænsekontrollen er blevet
udført.
Kommissionen videregiver risikovurderingen til Det Europæiske Agentur for Grænse-
og Kystbevogtning og Europol, alt efter omstændighederne."
ii) i stk. 1 affattes litra e) således:
"e) i givet fald de foranstaltninger, som de øvrige medlemsstater skal træffe, således
som det er aftalt forud for den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de
berørte indre grænser."
iii) stk. 1, sidste punktum, affattes således:
"Kommissionen
kan om nødvendigt anmode den eller de pågældende medlemsstater
om yderligere oplysninger, herunder vedrørende samarbejdet med de medlemsstater,
der er berørt af den planlagte forlængelse af grænsekontrollen ved de indre grænser,
samt yderligere oplysninger med henblik på at vurdere, om foranstaltningen er den
sidste udvej."
iv) stk. 4 affattes således:
"4. Når en medlemsstat har foretaget en underretning efter stk. 1, kan Kommissionen
eller en af de øvrige medlemsstater afgive udtalelse med henblik på den høring, der er
nævnt i stk. 5, uden at det berører artikel 72 i TEUF.
Såfremt Kommissionen har betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt den planlagte
genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i et rimeligt
forhold til truslen, eller såfremt den er af den opfattelse, at en høring om visse
aspekter ved underretningen er hensigtsmæssig, afgiver den udtalelse herom.
Kommissionen afgiver en udtalelse, hvis grænsekontrollen ved de indre grænser
allerede har været genindført i seks måneder."
v) stk. 5 affattes således:
"Oplysningerne omhandlet i stk. 1 og enhver udtalelse fra Kommissionen eller en
medlemsstat efter stk. 4 gøres til genstand for en høring under Kommissionens ledelse.
Når det er relevant, skal høringen omfatte fælles møder mellem den medlemsstat, der
planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, de øvrige
medlemsstater, navnlig dem, der er direkte berørt af disse foranstaltninger, og de
relevante agenturer. Der foretages en undersøgelse af proportionaliteten af de
planlagte foranstaltninger, den konstaterede trussel mod den offentlige orden eller den
indre sikkerhed og metoderne til sikring af det gensidige samarbejde mellem
medlemsstaterne. Den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved
de indre grænser eller forlænge denne kontrol, tager størst muligt hensyn til
resultaterne af denne høring i forbindelse med gennemførelsen af grænsekontrol."
3)
Der indsættes en ny artikel 27a:
Særlig procedure, hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre
sikkerhed varer mere end et år
"1. I ekstraordinære tilfælde, hvor medlemsstaten står over for den samme alvorlige
trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i længere tid end det
tidsrum, der er nævnt i artikel 25, stk. 4, første punktum, og hvor der ligeledes
træffes modsvarende ekstraordinære nationale foranstaltninger inden for
medlemsstatens område for at imødegå truslen, kan den grænsekontrol, der
midlertidigt er blevet genindført for at reagere på truslen, forlænges yderligere i
overensstemmelse med denne artikel.
DA
16
DA
 kom (2017) 0571 - Ingen titel
2. Senest seks uger før udløbet af det tidsrum, der er omhandlet i artikel 25, stk. 4,
første punktum, underretter medlemsstaten de øvrige medlemsstater og
Kommissionen om, at den ønsker en yderligere forlængelse i overensstemmelse med
den særlige procedure, der er fastlagt i nærværende artikel. Underretningen skal
indeholde de oplysninger, som kræves i artikel 27, stk. 1, litra a)-e). Artikel 27 stk. 2
og 3, finder anvendelse.
3. Kommissionen afgiver en udtalelse.
4. Rådet kan under behørig hensyntagen til Kommissionens udtalelse henstille til, at
medlemsstaten træffer afgørelse om yderligere at forlænge grænsekontrollen ved de
indre grænser med op til seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange
med yderligere tidsrum på hver højst seks måneder. Rådet angiver i sin henstilling
som minimum de oplysninger der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra a)-e). Når det
er relevant, fastsætter det betingelserne for samarbejdet mellem de berørte
medlemsstater."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
17
DA