Europaudvalget 2017
KOM (2017) 0624
Offentligt
1808296_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.10.2017
COM(2017) 624 final
2017/0273 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske
Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og
inddrivelse af fordringer på momsområdet
DA
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
1808296_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010
1
og Rådets direktiv 2010/24/EU
2
skaber de retlige
rammer for, at medlemsstaterne kan samarbejde med henblik på at forebygge og bekæmpe
svig og inddrive fordringer på momsområdet.
Imidlertid har medlemsstaternes erfaringer vist, at bedragere ofte udnytter svagheder i
kontrollen med transaktioner, der omfatter virksomheder etableret i tredjelande.
Derfor er et samarbejde med tredjelandene meget vigtigt for at bekæmpe momssvig. Norge,
der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og anvender et
momssystem, der ligner EU's momssystem, har god tradition for samarbejde med EU's
medlemsstater på momsområdet.
I 2009 spillede Norge en central rolle ved at informere medlemsstaterne om momssvig i
forbindelse med forsvundne forhandlere på området for CO2-kreditter. Mellem 2009 og 2012
fremsendte de norske skattemyndigheder oplysninger til medlemsstaternes myndigheder om
svigagtige transaktioner til et samlet beløb af 2 703 mio. EUR. Norske embedsmænd deltog
også i multilaterale kontrolforanstaltninger sammen med flere medlemsstater inden for
energisektoren og blev indbudt som observatører i observationsorganet på momsområdet
(Eurofiscarbejdsområde 4
3
). Norge underrettede også flere medlemsstater om transaktioner i
forbindelse med forsvundne forhandlere, som udnyttede de norske alternative
betalingsplatforme.
Dette beviser fordelene for medlemsstaterne ved at samarbejde med Norge. Med de
nuværende retlige rammer er der imidlertid kun mulighed for et lejlighedsvist administrativt
samarbejde med Norge på grundlag af bilaterale aftaler mellem Norge og de enkelte
medlemsstater, den nordiske konvention eller sjældne indbydelser af Norge til at deltage i
momsobservationsorganets møder som observatør.
Den bilaterale aftale mellem EU og Norge vil sikre en solid retlig ramme for et fornuftigt
samarbejde mellem Norge og samtlige medlemsstater. Dette samarbejde vil blive struktureret
på samme måde som det nuværende samarbejde mellem EU's medlemsstater og vil kunne
udnytte de samme instrumenter såsom elektroniske platforme og e-formularer.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I handlingsplanen for moms fra den 7. april 2016 (COM(2016) 148 final) erklærede
Kommissionen, at et bedre samarbejde med tredjelande om moms burde betyde, at det
administrative EU-samarbejde kan udvides til tredjelande, især for at sikre effektiv beskatning
af e-handel.
1
2
3
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse
af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).
Eurofisc er et netværk for multilateral og hurtig udveksling af målrettede oplysninger mellem EU's
medlemsstater. Det er opdelt i flere emneområder, som kaldes arbejdsområder. Det reguleres i kapitel X
i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010.
DA
2
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
1808296_0003.png
2.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
OG
Nærværende forslag til Rådets afgørelse forelægges i henhold til artikel 113 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og
artikel 218, stk. 8.
Artikel 3, stk. 2, i TEUF fastsætter, at ud over de områder, hvor Unionen har enekompetence,
jf. artikel 3, stk. 1, i TEUF, har Unionen "ligeledes enekompetence til at indgå internationale
aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er
nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for
så vidt som den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde".
I henhold til Domstolens "AETR"-sag henhører en aftale under EU's enekompetence, når
aftalens genstand enten falder ind under anvendelsesområdet for interne fælles regler eller
henhører under et område, der allerede i vidt omfang er omfattet af sådanne regler, eller der er
blevet udstedt regler på områder, som ikke er omfattet af en fælles politik, navnlig på
områder, hvor der findes bestemmelser om harmonisering.
Den påtænkte aftales genstand, dvs. administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og
inddrivelse af fordringer på momsområdet, falder ind under anvendelsesområdet for interne
fælles regler, navnlig Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om
administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift og Rådets
direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger. Derfor har Unionen
enekompetence til at indgå en aftale med Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af
svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet.
Ved artikel 1 i sin afgørelse af 9. september 2014 bemyndigede Rådet således Kommissionen
til på Unionens vegne at indlede forhandlinger med Norge.
Aftalens indhold afspejler Rådets forhandlingsdirektiver, som findes i addendummet til
Rådets afgørelse af 9. december 2014, som bemyndigede Kommissionen til på Unionens
vegne at indlede forhandlinger om en aftale mellem Den Europæiske Union og Norge om
administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet.
Samarbejdsinstrumenterne i aftalen svarer til instrumenterne inden for EU's rammer, med
undtagelse af adgangen til databaser. Sidstnævnte instrumenter er blevet udelukket i teksten til
aftalen, fordi de ikke ansås for at være proportionelle med målene.
Momsinformationsudvekslingssystemet (VIES)
4
giver medlemsstaterne mulighed for at få
adgang til oplysninger om transaktioner inden for EU, som ikke er relevante i forbindelse med
samarbejdet med Norge.
4
VIES er systemet til udveksling af momsoplysninger. De oplysninger, der er til rådighed gennem VIES,
og anvendelsen af systemet reguleres i kapitel V i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010.
DA
3
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
3.
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
Aftalen dækker administrativt samarbejde på momsområdet mellem skattemyndighederne i
EU's medlemsstater og Norge. Teksten er forhandlet på plads med de norske myndigheder i
perioden 2015-2016.
Under hele processen blev Rådets Fiskalgruppe (CWPT) holdt orienteret om udviklingen i
forhandlingerne og blev hørt i forbindelse med resultaterne.
4.
ANDRE FORHOLD
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Formålet er at fastlægge rammen for administrativt samarbejde med henblik på
bekæmpelse af momssvig og bistand ved inddrivelse af fordringer på momsområdet
(artikel 1).
Definitionerne (artikel 3) er i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning. Derfor
omfatter aftalen definitionen af begrebet "bistandssøgende myndighed" (engelsk:
"requesting authority") vedrørende administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig i
afsnit II (i overensstemmelse med definitionen i Rådets forordning nr. 904/2010), mens
begrebet "bistandssøgende myndighed" (engelsk: "applicant authority") anvendes i
forbindelse med bistand ved inddrivelse af fordringer i afsnit III (i overensstemmelse med
definitionen i Rådets direktiv 2010/24/EU). Samme definitioner afspejles også i de e-
formularer, som på nuværende tidspunkt anvendes i medlemsstaterne inden for EU's
rammer for administrativ bistand. Brugen af de samme definitioner vil således gøre det
muligt at anvende de samme e-formularer for samarbejdet med Norge uden betydelige
ændringer af deres udformning.
Endvidere følger organisationen (artikel 4) strukturen som oprettet ved Rådets forordning
(EU) nr. 904/2010 og Rådets direktiv 2010/24/EU. Her skal bemærkes, at denne aftale
ikke giver mulighed for at udpege "forbindelseskontorer", der er ansvarlige for bestemte
typer skatter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2010/24/EU, eftersom denne
aftale kun gælder for moms.
Parterne sikrer, at de kommunikationssystemer, der er nødvendige for udvekslingen af
oplysninger, fungerer. Derfor bør der indgås en serviceleveranceaftale (artikel 5) for at
fastlægge den tekniske kvalitet og kvantitet med henblik på driften af kommunikations- og
informationsudvekslingssystemet. Serviceleveranceaftalen refererer ikke til VIES, der
ikke udgør et af samarbejdsinstrumenterne i aftalen med Norge.
Parterne skal sikre fortrolighed og beskyttelse af personoplysninger som fastsat i den
relevante EU-lovgivning (direktiv 95/46/EF). Artikel 6 fastlægger betingelserne for:
videregivelse af data udelukkende til de nationale myndigheder, der er berørt af
anvendelsen af momslovgivningen og anvendelsen af disse data; anvendelse til andre
formål, såfremt disse er tilladt i staternes lovgivning, og efter at have opnået tilladelse af
den stat, der leverer oplysningerne; anvendelse af de udvekslede data; overførsel af
oplysningerne til en tredje stat eller et tredjeland; overførsel af oplysninger, som er
modtaget fra et tredjeland.
Afsnit II
Administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig
DA
4
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
Afsnit II indeholder bestemmelser om de samme samarbejdsinstrumenter (udveksling af
oplysninger og administrative undersøgelser, spontan udveksling af oplysninger,
feedback, automatisk udveksling af oplysninger, administrativ meddelelse, tilstedeværelse
i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser, samtidig kontrol og
Eurofisc) som fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 med undtagelse af adgangen
til databaser gennem VIES-systemet. Fristerne for levering af oplysninger svarer ligeledes
til de frister, der er fastsat i EU's rammebestemmelser.
For så vidt angår udveksling af oplysninger efter anmodning, henviser artikel 7, stk. 4, til
de tilfælde, hvor leveringen er afgiftspligtig i den stat, hvor den bistandssøgende
myndighed er hjemmehørende, men hvor den afgiftspligtige person er etableret i den stat,
hvor den bistandssøgte myndighed er hjemmehørende. I disse tilfælde kan den
bistandssøgende kun foretage en momsansættelse ved at anmode den bistandssøgte
myndighed om bistand. Derfor fastsættes der i denne artikel bestemmelser om et
minimumsdatasæt, som den bistandssøgte myndighed skal sende til den bistandssøgende
myndighed. De kategorier, som er omfattet af denne bestemmelse og opført i bilag 1 til
aftalen, er indførsler af ringe værdi, tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom,
teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede ydelser.
For så vidt angår den automatiske udveksling af oplysninger (artikel 11), vil parterne i det
blandede udvalg (artikel 41) fastsætte, hvilke kategorier af oplysninger der kan udveksles.
Norges deltagelse i Eurofisc (artikel 15) giver ikke de Eurofiscforbindelsesembedsmænd,
der er udpeget af den kompetente myndighed i en stat, adgang til andre staters databaser.
Derudover kan Eurofiscforbindelsesembedsmanden fra Norge ikke udpeges som formand
eller koordinator inden for de forskellige arbejdsområder og har heller ingen stemmeret.
I henhold til artikel 17 kan en skatteforvaltning nægte at foretage administrative
undersøgelser, hvis anmodningen medfører en uforholdsmæssig stor administrativ byrde
for den bistandssøgte myndighed, og hvis den bistandssøgende myndighed ikke har
udtømt de interne informationskilder. Derudover kan det ikke afslås at yde administrativ
bistand under påberåbelse af bankhemmeligheden.
Det blandede udvalg fastlægger formularerne til udveksling af oplysninger. De e-
formularer, som anvendes af medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EU) nr.
904/2010 og Rådets direktiv 2010/24/EU, kan også anvendes med henblik på
gennemførelse af denne aftale med nogle få sproglige ændringer. Den aktuelle version af
e-formularerne refererer kun til transaktioner i "medlemsstaterne" og "inden for
Fællesskabet".
Afsnit III - Inddrivelse
Afsnit III indeholder bestemmelser om instrumenter til inddrivelsesbistand svarende til
dem, der er fastsat i direktiv 2010/24/EU: udveksling af oplysninger (herunder
tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser i den
bistandssøgte stat), bistand til meddelelse af dokumenter samt inddrivelsesforanstaltninger
og retsbevarende foranstaltninger.
Betingelserne og de nærmere bestemmelser for disse typer inddrivelsesbistand er også i
overensstemmelse med de betingelser og nærmere bestemmelser, som er fastsat i direktiv
2010/24/EU.
Aftalens anvendelsesområde er imidlertid begrænset til fordringer på momsområdet og til
administrative sanktioner, bøder, gebyrer og tillægsgebyrer, renter og omkostninger i
forbindelse med disse fordringer (i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra b), i
aftalen). I modsætning til direktiv 2010/24/EU omfatter dens anvendelsesområde ikke
DA
5
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
1808296_0006.png
andre skatter og afgifter. Denne afgrænsning af
overensstemmelse med forhandlingsmandatet fra Rådet.
anvendelsesområdet
er
i
Ikke desto mindre fastsættes det i artikel 40, stk. 4, med henblik på at fremme
inddrivelsesbistanden i forbindelse med andre skatter og mindske den administrative
byrde, at det elektroniske netværk og de standardformularer, der vedtages i forbindelse
med gennemførelsen af denne aftale (svarende til de standardformularer, der på
nuværende tidspunkt anvendes til inddrivelsesbistand mellem EU's medlemsstater), også
kan anvendes til inddrivelsesbistand i forbindelse med andre fordringer, hvis en sådan
inddrivelsesbistand er mulig inden for rammerne af andre bilaterale eller multilaterale
retligt bindende instrumenter vedrørende administrativt samarbejde mellem staterne. At
give mulighed for
og ikke pligt til
at anvende kommunikationsnetværket og
standardformularerne i forbindelse med andre skatter kan være nyttigt i praksis, eftersom
manglende indbetaling af afgifter almindeligvis ikke er begrænset til momsskyld. Derfor
giver aftalen mulighed for at anvende én anmodningsformular til bistand ved inddrivelse
af fordringer på momsområdet (på grundlag af denne aftale) og i forbindelse med andre
skatter (på grundlag af andre aftaler). Hver medlemsstat må i samråd med Norge beslutte,
om og hvordan de vil gøre brug af den mulighed, der gives i artikel 40, stk. 1.
Artikel 23 i denne aftale vedrører udveksling af oplysninger uden forudgående
anmodning. På grundlag af denne bestemmelse kan en stat underrette etableringsstaten
eller bopælsstaten om manglende tilbagebetaling af "skatter eller afgifter" til en person,
der er etableret eller hjemmehørende i en anden stat. Denne bestemmelse svarer til artikel
6 i direktiv 2010/24/EU, der vedrører udveksling af oplysninger uden forudgående
anmodning i forbindelse med forestående tilbagebetalinger af "skatter eller afgifter, dog
ikke merværdiafgifter".
De ensartede akter (ensartet meddelelsesformular og ensartet akt, der hjemler ret til
eksekution i den bistandssøgte stat), som indførtes ved direktiv 2010/24/EU (artikel 8 og
12), er blevet indført i denne aftale (artikel 25 og 29). Disse standardformularer, som
allerede anvendes mellem samtlige EU-medlemsstater, vil også blive anvendt til
meddelelses- og inddrivelsesformål i forbindelse med forholdet til Norge. Den
automatiske oversættelse af disse formularer vil blive udvidet til at omfatte en norsk
sprogudgave.
For at sikre en hurtig og gnidningsløs gennemførelse af bestemmelserne om
inddrivelsesbistand sammen med Norge fastsættes det i artikel 40, stk. 5, at så længe det
blandede udvalg ikke har vedtaget nærmere bestemmelser vedrørende gennemførelsen af
afsnit III, anvender de kompetente myndigheder de bestemmelser, herunder
standardformularerne, som allerede er blevet vedtaget med henblik på gennemførelsen af
Rådets direktiv 2010/24/EU.
Afsnit IV
Gennemførelse og anvendelse
Ved artikel 41 nedsættes der et blandet udvalg bestående af repræsentanter for hver part.
Det blandede udvalg sikrer, at aftalen fungerer og gennemføres korrekt. Det træffer
afgørelse med enstemmighed og vedtager selv sin forretningsorden.
I denne aftale vil Norge anvende e-formularerne og CCN/CSI-netværket
5
, der er EU-
komponenter i de europæiske informationssystemer, jf. punkt A i bilaget til forordning
(EU) nr. 1286/2013 (Fiscalis 2020)
6
. Afhængig af den tekniske løsning, der vedtages for
5
6
Common Communication Network and Common System Interface (CCN/CSI).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse
af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union
DA
6
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
1808296_0007.png
at forbinde Norge til CCN/CSI-netværket, vil det blandede udvalg fastsætte det finansielle
bidrag, som Norge skal indbetale til Den Europæiske Unions almindelige budget.
Kommissionen repræsenterer Den Europæiske Union i det blandede udvalg, og
medlemsstaterne kan deltage. Inden der kan træffes afgørelser i det blandede udvalg, skal
Den Europæiske Union dog først vedtage sin holdning i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 113 i TEUF (med enstemmighed). Kommissionen vil
efterfølgende følge og forsvare disse afgørelser i det blandede udvalg.
Afsnit V - Afsluttende bestemmelser
Denne aftale gøres til en del af EU-retten og har forrang for andre bilaterale eller
multilaterale retligt bindende instrumenter vedrørende administrativt samarbejde inden for
samme område. Det betyder, at bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse i tilfælde
af uforenelighed.
for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (EUT L 347
af 20.12.2013, s. 25).
DA
7
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
1808296_0008.png
2017/0273 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske
Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde, bekæmpelse af svig og
inddrivelse af fordringer på momsområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113
sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Den 9. december 2014 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger
om en aftale mellem Den Europæiske Union og Norge om administrativt samarbejde,
bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet.
Teksten til aftalen, der er resultatet af forhandlingerne, afspejler på behørig vis Rådets
forhandlingsdirektiver.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med
artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001
7
.
Aftalen bør undertegnes
(2)
(3)
(4)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen
mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om administrativt samarbejde,
bekæmpelse af svig og inddrivelse af fordringer på momsområdet.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til
at undertegne aftalen på Unionens vegne.
Artikel 3
Kommissionen, der bistås af repræsentanter for medlemsstaterne, repræsenterer Unionen i det
blandede udvalg, som er nedsat ved aftalens artikel 41.
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
DA
8
DA
kom (2017) 0624 - Ingen titel
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Rådets vegne
Formand
DA
9
DA